Finansudvalget (Omtryk trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansudvalget (Omtryk trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt"

Transkript

1 Finansudvalget (Omtryk trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt Finansudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Omtryk: Udvalgets medlemmer 31. marts april 217 (trykfejl i 2. afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) Sammenfatning af de seneste analyser af en eventuel sammenhæng mellem indkomstulighed og økonomisk vækst udgivet af IMF og OECD Sammenfatning På foranledning af et medlem af Finansudvalget sammenfatter notatet resultater af de seneste empiriske undersøgelser udgivet af OECD og IMF. Hovedkonklusionen fra den sidste af OECD s flagskibspublikationer fra 215 af sammenhængen mellem ulighed og økonomisk vækst er, at stigende ulighed er forbundet med lavere økonomisk vækst på langt sigt. OECD konkluderer også, at ulighed i bunden af indkomstfordelingen er skadelig for økonomisk vækst. De seneste analyser udgivet af IMF bekræfter hovedsageligt, at der er en negativ sammenhæng mellem indkomstulighed og økonomisk vækst. I et diskussionspapir udgivet af IMF i 215, konkluderer forfatterne på lige fod med OECD, at en stigning i indkomstandelene for de lavere indkomstgrupper i befolkningen er forbundet med højere økonomisk vækst. Analyser udgivet af begge institutioner finder, at en højere indkomstandel for de lavere indkomstgrupper i befolkningen og middelklassen er forbundet med højere økonomisk vækst. Et nyligt udgivet arbejdspapir af IMF fra marts i år er dog delvis i modstrid med de seneste undersøgelser udgivet af IMF og OECD, i og med at studiet finder evidens for en positiv sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst for en gini-koefficient under cirka,27, men en negativ sammenhæng over dette niveau. 1/1

2 Et medlem af Finansudvalget har ønsket en sammenfatning af den seneste litteratur udgivet af OECD og IMF om en eventuel sammenhæng mellem indkomstulighed og økonomisk vækst. Notatet er en besvarelse på denne forespørgsel. Hovedvægten i analysen er lagt på den tredje og sidste flagskibspublikation om emnet fra OECD fra sommeren 215. I midten af marts 217 udgav OECD derudover en ny udgave i publikationsserien Going for Growth, der også inddrages. Notatet gennemgår også resultater fra studier af en eventuel sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst udgivet af IMF. I den sammenhæng har IMF udgivet et arbejdspapir i marts i år, der i nogen grad modsiger resultater af tidligere empiriske analyser udgivet af IMF og OECD. Notatet præsenterer først tal for udviklingen i uligheden på tværs af OECD-lande og i Danmark. Dernæst gennemgås hovedkonklusionerne fra den seneste empiriske forskning udgivet af OECD og IMF af en eventuel sammenhæng mellem indkomstulighed og økonomis vækst. Herefter følger en kort opsummering af OECD s syn på årsagerne til den stigende ulighed. Fokus er dog på en gennemgang til årsagerne til stigende ulighed i specifikt Danmark. Udviklingen i ulighed I de fleste lande er forskellen mellem rig og fattig på det højeste niveau i 3 år. I dag tjener de rigeste 1 pct. i OECD landene 9,6 gange så meget som de fattigste 1 pct. I 198'erne var dette forhold 7:1, steg til 8:1 i 199'erne og til 9:1 i 2'erne (OECD, 215, s. 15). Den vedvarende vækst i indkomstulighed fik for knap 1 år siden OECD til i den første af tre flagskibspublikationer om indkomstulighed og økonomisk vækst med egne ord at ringe med alarmklokkerne (OECD, 215, s. 21). Ulighed kan måles på mange forskellige måder. Fokus i gennemgangen af udviklingen i ulighed vil være gini-koefficienten, der er et generelt anvendt mål for, hvordan indkomsten i et samfund er fordelt blandt borgerne. Figur 1 viser udviklingen i uligheden målt ved gini-koefficienten fra 1985 til 214 i forskellige OECD-lande. Gini-koefficienten kan antage værdier mellem, hvor alle borgere tjener en lige stor andel af den samlede indkomst i samfundet, og 1, hvor en enkelt person tjener det hele. 2/1

3

4 Hvad viser forskningen? Der er både teoretiske argumenter for, at en stigning i ulighed fører til højere og lavere økonomisk vækst 2. Det er således i høj grad et empirisk spørgsmål at fastlægge en eventuel sammenhæng. Derfor fokuserer vi på de seneste empiriske forskningsresultater i notatet udgivet af primært OECD og IMF 3. Der findes både empiriske forskningsartikler, der finder en positiv, negativ og ingen sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst. 4 OECD (215, s ) påpeger, at forskellene bl.a. stammer fra valg af metode og data (udvælgelse af lande). Hvad viser empiriske analyser udgivet af OECD? Analysen i In it together: why less inequality benefits all anvender data fra 31 OECD-lande i perioden OECD undersøger en eventuel sammenhæng mellem forskellige mål for ulighed og økonomisk vækst i publikationen. OECD påpeger, at de estimerede effekter kun bør tolkes som en indikation (OECD, 215, s. 65). OCED foretager to empiriske delanalyser. I første del af den empiriske analyse finder OECD en negativ lineær sammenhæng mellem ulighed i disponibel indkomst (målt ved gini-koefficienten) og den gennemsnitlige årlige vækstrate i BNP pr. capita (OECD, 215, s. 66) 5. Derudover er nogle af hovedkonklusionerne fra denne delanalyse (OECD, 215, s ) følgende: Stigningen i indkomstulighed mellem 199 og 21 estimeres at have hæmmet den gennemsnitlige kumulative økonomiske vækst med 4,7 pct. point 6 2 For en uddybning se evt. OECD (215, s. 61). 3 I de empiriske analyser måles den økonomiske vækst oftest gennem en ændring i BNP pr. capita og uligheden måles ved gini-koefficienten. 4 Cingano F. (214) indeholder en tabel med en grundig litteraturgennemgang (bilag 2 i undersøgelsen). De to nyeste publikationer i gennemgangen finder følgende resultater: Ostry et al. (214) finder en negativ sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst, mens Halter el al. (214) finder en positiv sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst. De finder også en positiv sammenhæng for rige lande og en negativ sammenhæng for fattige lande, samt at højere ulighed kan fremme økonomisk vækst på kort sigt, men vil hæmme væksten på længere sigt. Barro (2) også nævnt i litteraturgennemgangen finder dog ingen signifikant sammenhæng for alle lande. 5 I forskningen har det længe været diskuteret, hvorvidt en eventuel sammenhæng nødvendigvis er lineær. En hypotese er, at et lavt niveau af ulighed har en stigning i ulighed en positiv effekt på økonomisk vækst. Efter et vist niveau af ulighed, bliver uligheden dog så høj, at højere ulighed hæmmer væksten. OECD finder intet statistisk belæg for dette argument (OECD, 215, s.67). 6 Resultatet omhandler kun de OECD-lande, hvor der findes lange tidsserier (OECD, 215). 4/1

5 Et fald i uligheden (målt ved gini-koefficienten) med 1 pct. point på tværs af OECD-lande kan øge den kumulative økonomiske vækst med,8 pct. point i de følgende 5 år De negative effekter på væksten ved en stigning i gini-koefficienten fra,2 til,21 er de samme som effekterne af en stigning fra,4 til,41. Der er ingen evidens for, at effekterne varierer signifikant på kort eller langt sigt Derudover undersøger OECD en eventuel sammenhæng mellem forskellige dele af indkomstfordelingen og økonomisk vækst. Resultaterne af denne delanalyse er (OECD, 215, s ): Robuste positive effekter på økonomisk vækst ved at mindske uligheden op til 4. indkomstdecil En positiv effekt på økonomisk vækst at mindske uligheden helt op til 8. indkomstdecil, når det gøres simultant med de nederste 4 pct. Ændringer i de øverste indkomster (9. og 1. indkomstdecil) har ingen statistisk signifikante effekter på økonomiske vækst Det leder til, at OECD konkluderer, at ulighed i bunden af indkomstfordelingen er skadelig for økonomisk vækst (OECD, 215, s.79). Hvad viser empiriske analyser udgivet af IMF? I et diskussionspapir udgivet af IMF fra 214 finder forfatterne også, at højere ulighed er forbundet med lavere økonomisk vækst i en analyse, der dækker perioden fra 196 til 21 og omfatter cirka 15 lande (Ostry et al., 214, s. 12 og 17). Det bekræfter resultatet af et diskussionspapir fra 211 også udgivet af IMF, der finder, at lighed er associeret med længere vækstperioder (Berg og Ostry, 211, s. 3). I diskussionspapiret fra IMF fra 214 undersøger forfatterne ligesom OECD hypotesen om, hvorvidt en stigning i et allerede relativt højt niveau af ulighed gør større skade på væksten end den samme stigning på et lavere niveau. De finder ligesom OECD ikke nogen evidens for denne antagelse i deres analyse udgivet i 214 (Ostry et al., 214, s. 19). Et nyligt udgivet arbejdspapir fra IMF den 28. marts 217 finder evidens for, at der er en positiv sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst for en gini-koefficient under cirka,27, men en negativ sammenhæng over dette niveau. På baggrund af nogle opgørelser af gini-koefficienten i Danmark betyder undersøgelsen, at højere ulighed bør føre til højere økonomisk vækst i Danmark. Det er dog i modstrid med resultatet fra artiklen fra 214 udgivet af IMF refereret ovenfor. Det er også værd at 5/1

6 bemærke, at datasættet på 77 lande fra 199 til 21 brugt i undersøgelsen ikke inkluderer Danmark (Grigoli og Robles, 217, s. 9-1 og s. 2). I et diskussionspapir udgivet af IMF fra 215, konkluderer forfatterne på lige fod med OECD, at en stigning i indkomstandelene for de lavere indkomstgrupper i befolkningen, er forbundet med en højere samlet vækst i økonomien. Analysen benytter sig af et datasæt for 159 lande for perioden (Dabla-Norris et al., 215, s. 6). Forfatterne finder, at en højere indkomstandel for de nederste 2 pct. i indkomstfordelingen er forbundet med højere økonomisk vækst. Endvidere viser deres empiriske analyse, at en højere indkomstandel for de laveste indkomstgrupper i befolkningen og middelklassen fører til højere økonomisk vækst (Dabla-Norris et al., 215, s. 17). Det bekræfter således OECD s resultat nævnt ovenfor. Hvad er årsagerne til ændringer ulighed ifølge OECD? OECD peger på, at der er fire hovedårsager til ændringer i indkomstulighed i OECDlandene: 1. Kvinders deltagelse i det økonomiske liv (Flere kvinder i arbejdsstyrken reducerer ulighed) 2. Beskæftigelsesfremme og kvalitetsjob (Stigende atypiske arbejdsformer kan skabe jobmuligheder, men bidrager også til større ulighed) 3. Færdigheder og uddannelse (Høj ulighed kan lede til, at dårligt stillede familier har ringe adgang til uddannelse af høj kvalitet. Det indebærer et tab af potentiale og lavere social mobilitet) 4. Skatte- og overførselssystemer for effektiv omfordeling (En høj koncentration af velstand begrænser investeringsmulighederne) Løsninger til at indsnævre forskellen mellem rig og fattig skal derfor findes inden for de fire hovedområder (OECD, 215, s.15-17). CEPOS har argumenteret for, at visse af OECD s løsninger nævnt ovenfor ikke er relevante for Danmark, da der bl.a. er god adgang i Danmark til at få passet sit barn (adgang til børnehaver reducerer uligheden, fordi kvinder kan arbejde) og personer med lave indkomster har adgang til uddannelse med relativ høj kvalitet, da folkeskole, gymnasium og universitetet er finansieret af det offentlige (CEPOS, 215, s. 3). Der kan være delelementer af de generelle anbefalinger, der er relevante for Danmark. Vi vælger dog i resten af notatet at fokusere på de årsager til stigende ulighed, der af OECD og andre anbefales specifikt til Danmark. 6/1

7 Betydning for Danmark Som tidligere nævnt er Danmark et af de mest lige lande i verden, men vi har ikke været immun over for den globale stigning i indkomstulighed. Gini-koefficienten er steget proportionalt med OECD gennemsnittet på knap 3 pct. point i perioden (Causa et al., 216, s. 32). Et nyere arbejdspapir fra 216 udgivet af OECD, Inequality in Denmark through the looking glass konkluderer, at husholdninger nogenlunde ligeligt har haft gavn af den økonomisk vækst fra midten af 198 erne til midten af 2 erne. For nyligt har der dog været en tendens til, at primært den øvre halvdel af indkomstfordelingen har nydt godt af økonomisk fremgang (Causa et al., 216, s. 6). Ifølge forfatterne er den teknologiske udvikling på langt sigt en af drivkræfterne bag stigende ulighed på tværs af mere velstående lande (Causa et al., 216, s. 7). Forfatterne påpeger derudover følgende faktorer, der kan have bidraget til en stigning i uligheden i Danmark (Causa et al. 216, s. 32): Mindre centraliserede lønforhandlinger Stigninger i kapitalindkomster i den øvre del af indkomstfordelingen Flere personer, der bor alene Vækstfremmende skattereformer via reduktion i skattesystemets progressivitet Udvælgelsen af årsagerne baserer sig dog på delvis på analyser på tværs af lande, så forfatterne påpeger, at man bør tage forbehold for, at resultaterne ikke er relevante for alle lande (Causa et al. 216, s. 34). I sin nyeste publikation i serien Going for Growth er inklusion for første gang et politisk mål på lige fod med produktivitet og beskæftigelse til brug for identifikation af anbefalinger vedr. landespecifikke politiske reformer (OECD, 217, s. 3, 28 og 59). I den nyeste udgivelse i serien Going for Growth (217) har OECD bl.a. ændret en af sine anbefalinger til Danmark i forhold til 215-udgaven af publikationen Going for Growth. OECD advarer om en forværring af immigranters deltagelse på arbejdsmarkedet i Danmark siden finanskrisen. På den baggrund anbefaler OECD at øge immigranters deltagelse på arbejdsmarkedet, idet spændet i beskæftigelsesfrekvensen mellem immigranter og etniske danskere er blandt de højeste i OECD (OECD, 217, s. 177). Flere studier udgivet af IMF har som tidligere omtalt også fundet, at høj lighed er forbundet med høj økonomisk vækst. De påpeger dog også i deres landerapport for Danmark fra 216, at der også kan være omkostninger forbundet med høj lighed. 7/1

8 Her nævner de, at en lille lønspredning kan hæmme beskæftigelse for især personer med lower skills og bidrage til mindre arbejdskraftmobilitet og en mindre efficient ressourceallokering (IMF, 216, s. 16). Konklusion OECD-landene har gennemsnitligt oplevet stigninger i indkomstulighed målt ved gini-koefficienten på 3 pct. point de seneste tre årtier. Danmark er ifølge de seneste opgørelser af OECD for gini-koefficienten det 3. mest lige land i OECD, men vi har ikke været immune over for stigninger i perioden og indkomstuligheden er steget proportionelt med OECD-gennemsnittet i Danmark. Gini-koefficienten har dog ligget nogenlunde stabilt for Danmark fra 2 til 213 på,25. Hovedkonklusionerne i de seneste års OECD udgivelser er, at en stigende ulighed i disponible indkomster hæmmer økonomisk vækst. De seneste analyser udgivet af IMF bekræfter hovedsageligt, at der er en negativ sammenhæng mellem indkomstulighed og økonomisk vækst. OECD (215) finder en negativ effekt på økonomisk vækst ved en lavere indkomstandel for de nederste 4 pct. af indkomstfordelingen. Deres analyse viser dog, at ændringer i de øverste indkomster (9. og 1. indkomstdecil) ingen statistisk signifikante effekter har på økonomisk vækst. I et diskussionspapir udgivet af IMF fra 215, konkluderer forfatterne på lige fod med OECD, at en stigning i indkomstandelene for de lavere indkomstgrupper i befolkningen er forbundet med højere økonomisk vækst. Analyser udgivet af begge institutioner konkluderer, at en højere indkomstandel for de lavere indkomstgrupper i befolkningen og middelklassen er forbundet med højere økonomisk vækst. OECD finder ikke evidens for, at den negativ effekt af en stigning i indkomstulighed varierer på baggrund af det initiale niveau af indkomstulighed i landet. Et diskussionspapir udgivet af IMF i 214 bekræfter dette resultat. Et nyligt udgivet arbejdspapir af IMF fra marts i år er dog delvis i modstrid med de seneste undersøgelser udgivet af IMF og OECD, i og med at studiet finder evidens for, der er en positiv sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst for en gini-koefficient under cirka,27, men en negativ sammenhæng over dette niveau. Notatet opridser også, hvad hovedårsagerne er til den stigende indkomstulighed ifølge primært OECD. I IMF s landerapport fra 216 påpeger de, at selv om studier udgivet af IMF tidligere har fundet, at høj lighed er forbundet med høj økonomisk vækst, kan der være omkostninger forbundet med høj lighed. 8/1

9 Alle undersøgelserne refereret til i notatet baserer sig på analyser på tværs af et udsnit af lande og finder gennemsnitlige effekter på tværs af lande. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på begrænsninger ved at brug af denne type undersøgelser ved fortolkning af resultaternes anvendelighed for et specifikt land såsom Danmark. 9/1

10 Litteraturliste Berg, A., and J. D. Ostry (211), Inequality and Unsustainable Growth: Two Sides of the Same Coin?, IMF Staff Discussion Note 11/8, International Monetary Fund Causa O. et. al (216), Inequality in Denmark through the Looking Glass, OECD Economics Department Working Papers, No. 1341, OECD Publishing CEPOS (215), Danmark har lavest ulighed blandt 34 OECD-lande, Analysenotat. Cingano, F. (214), Trends in Income Inequality and its Impact on Economic Growth, OECD Social, Employment and Migration Working Papers, No. 163, OECD Publishing Dabla-Norris, E., Kochhar, K, Suphaphiphat, N., Ricka, F. og Tsounta E. (215), Causes and Consequences of Income Inequality: A Global Perspective, IMF Staff Discussion Note 15/13, International Monetary Fund Grigoli, F., og Robles, A. (217), Inequality Overhang, IMF Working Paper, 17/76, International Monetary Fund IMF (216), Denmark, IMF Country Report No. 16/184, International Monetary Fund OECD (217), Economic Policy Reforms: Going for Growth, OECD Publishing OECD (216), OECD Economic Surveys: Denmark 216, OECD Publishing OECD (215), In It Together: Why Less Inequality Benefits All, OECD Publishing Ostry J., Berg A. og Tsangarides C. (214), Redistribution, Inequality and Growth, IMF Staff Discussion Note, 14/2, International Monetary Fund 1/ 1

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed. De store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten

IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten Både IMF og OECD har i løbet af sommeren 15 udgivet rapporter der argumenterer for, at økonomisk lighed er en fordel for hele samfundet. IMF viser, at stigende

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( ) Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

De glemte fattige Tema: Fordeling & Levevilkår 2015

De glemte fattige Tema: Fordeling & Levevilkår 2015 De glemte fattige Tema: Fordeling & Levevilkår 2015 Fordeling & Levevilkår De glemte fattige TEMA: Fordeling & Levevilkår Fordeling & Levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Voksende ulighed? Indkomstfordeling og fattigdom i OECD-lande

Voksende ulighed? Indkomstfordeling og fattigdom i OECD-lande Growing Unequal? : Income Distribution and Poverty in OECD Countries Summary in Danish Voksende ulighed? Indkomstfordeling og fattigdom i OECD-lande Sammendrag på dansk Er indkomstuligheden steget med

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

INDKOMSTER, FORDELING & INCITAMENTER 2017 CEPOS

INDKOMSTER, FORDELING & INCITAMENTER 2017 CEPOS INDKOMSTER, FORDELING & INCITAMENTER 2017 CEPOS Fordelingspolitisk redegørelse 2017 I 2017 beskriver og analyserer CEPOS udviklingen i indkomster, fordeling og incitamenter. Det sker primært ud fra egne

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Flere små selvstændige kører med underskud

Flere små selvstændige kører med underskud FSR ANALYSE / APRIL 2017 Flere små selvstændige kører med underskud De større selskaber klarer sig fortsat godt 2016 blev det første år siden 2012, hvor andelen af selskaber med underskud er steget. Stigningen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere