APV på Aarhus Universitet

Transkript

1 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen APV på Aarhus Universitet Hovedresultater og nøgletal Handelshøjskolen (ASB) Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) Det Humanistiske Fakultet (HUM) Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAM) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUN) Det Teologiske Fakultet (TEO) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Fysisk-ergonomisk arbejdsmiljø 08/09 1

2 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen 1) Baggrund Arbejdsmiljøområdet står højt på dagsordenen i universitetets strategi , hvor forskningsmiljø og studiemiljø indgår som særlige prioriteringer. AU ønsker at tilbyde og udvikle et attraktivt arbejdsmiljø for fortsat at kunne fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Endvidere er Aarhus Universitet forpligtet til i medfør af Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø minimum hvert 3. år at undersøge og tage opfølgende tiltag til at forbedre arbejdsmiljøet på universitetet. For første gang i historien er det desuden blevet besluttet at gennemføre en fælles koordineret arbejdspladsvurdering (APV) på tværs af Aarhus Universitets hovedområder. Den aktuelle arbejdspladsvurdering af såvel det fysisk-ergonomiske som det psykiske arbejdsmiljø gennemføres i to særskilte etaper i efteråret 2008 og starten af Alvorligheden af de rapporterede problemer vil imidlertid først blive tydeliggjort i forbindelse med arbejdsmiljøgruppernes opfølgning på de rapporterede problemer. En APV-styregruppe bestående af arbejdsmiljørepræsentanter fra universitetets hovedområder har udarbejdet det fysisk-ergonomiske spørgeskema, der er blevet anvendt i den første etape af AUs APV. Skemaet fokuserer på de fysiske, ergonomiske, kemiske og biologiske arbejdsmæssige forhold samt ulykkesfarer m.m. Otte af AUs ti hovedområder har deltaget i den fysisk-ergonomiske APV i efteråret Fællesområdet har i sommermånederne fungeret som pilotprojekt, mens medarbejderne på DPU først har modtaget begge spørgeskemaer i uge 22 og 23 i 2009 på grund af DPU s strukturomlægning. 1 Indsamlingen af data om det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø er herudover gennemført i dele af oktober, november og december I ugerne havde medarbejderne på DMU, DJF, HUM, NAT, SAM, SUN og TEO over en to ugers periode mulighed for at besvare det udarbejdede fysisk-ergonomiske spørgeskema. Først i ugerne fik ASBs medarbejdere mulighed for at svare på spørgeskemaet, da ASB havde ønsket at få APVundersøgelsen afviklet på dette tidspunkt. Næsten 5900 ansatte blev i efteråret/vinteren 2008 via e- 1 I det følgende er resultaterne fra Fællesområdets fysisk-ergonomiske APV ikke medtaget, da det anvendte spørgeskema på Fællesområdet ikke er fuldstændigt sammenligneligt med det spørgeskema, som er blevet anvendt på de øvrige ni hovedområder. Ønskes der mere information om Fællesområdets resultater henvises der derfor til 2

3 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen mail inviteret og opfordret til at besvare det fysisk-ergonomiske spørgeskema, mens 400 medarbejdere fra Fællesområdet deltog i pilotprojektet. Herudover blev spørgeskemaet sendt til 600 medarbejdere på DPU i Yderligere skal det nævnes, at Fællesområdet (i sommeren) og HUM (i uge 44-46) også har gennemført kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø. Medarbejderne på disse to hovedområder vil dog også modtage det psykiske spørgeskema, som udsendes i det nye år. 2) Svarprocenter for undersøgelsen af det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø I forbindelse med opgørelsen af svarprocenterne skal det bemærkes, at svarprocenterne er opgjort efter defgo.nets fremgangsmåde. Defgo.net er det it-system, der er blevet anvendt til at udsende spørgeskemaerne og indsamle besvarelserne. Defgo.nets opgørelse af svarprocenter indebærer, at en besvarelse af spørgeskemaet registreres, når en respondent har været inde på den første side i spørgeskemaet. Ud af de knap 6000 inviterede medarbejdere i slutningen af 2008 har 4248 svaret på spørgeskemaet, hvorved den samlede svarprocent er over 72%. Lægges antallet af inviterede medarbejdere og antallet af besvarelser fra disse otte hovedområder sammen med besvarelserne fra Fællesområdets er den samlede svarprocent stadigvæk lidt over 72%. Medtages de 331 besvarelser fra det sidst deltagende hovedområde (DPU), så falder den samlede svarprocent imidlertid til 70,7. Næsten 6900 af AU s medarbejdere har således været inviteret til at deltage, mens over 4800 af AUs ansatte har fået registreret en besvarelse af spørgeskemaet. Imellem de enkelte hovedområder er der betragtelige forskelle i svarprocenterne. De højeste svarprocenter har DMU, TEO og DJF opnået med henholdsvis 83%, 82% og 81%, mens DPU og ASB blot opnåede en svarprocent på henholdsvis 55% og 59%. DPU og ASB differentierer sig hermed fra de andre hovedområder, da HUM - som ellers opnåede den tredje laveste svarprocent - havde en svarprocent, der var 10 procentpoint bedre end svarprocenten på ASB. Med svarprocenter på 73%, 72% og 71% opnåede SAM, NAT og SUN en anelse bedre svarprocenter end HUMs 69%. 2 Klinisk Institut på SUN er ikke medtaget i denne rapport af den grund, at mange af de inviterede medarbejdere fra Klinisk Institut har delt ansættelse mellem AU og diverse arbejdspladser i den offentlige sundhedssektor. 3

4 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen Endelig skal det bemærkes, at det har været op til det enkelte hovedområde at afgøre, hvilke medarbejdere hovedområdet har ønsket at invitere til at deltage i APV-undersøgelsen. Hermed har hovedområderne selv haft ansvar for at indsende og udarbejde den medarbejderliste, som de har ønsket, at Arbejdsmiljøsektionen har skullet anvende til at udsende en med linket til spørgeskemaet. Herved er det muligt, at der på hovedområderne har været anvendt forskellige kriterier til at sammensætte den indsendte medarbejderliste. Herved kan der argumenteres for, at svarprocenterne er blevet påvirket - enten positivt eller negativt - som følge af de enkelte hovedområders subjektive udfærdigelse af de anvendte medarbejderlister. Tabel 1. Oversigt over svarprocenter Alle hovedområder Inviterede Besvarelser Svarprocent ASB ,0% DMU ,8% DJF ,5% HUM ,1% NAT ,6% SAM ,8% SUN (ekskl. Klinisk Institut) ,5% TEO ,9% De ovenstående hovedområder ,2% Klinisk Institut (SUN) ,3% De ovenstående hovedområder inkl. KI ,0% Fællesområdet ,5% DPU ,2% Alle hovedområder (ekskl. Klinisk Institut) ,7% Udsendelse af påmindelser om APV I forbindelse med afviklingen af spørgeskemaundersøgelsen blev der cirka en uge efter, at medarbejderne første gang havde modtaget en invitation til at deltage i universitetets APV, udsendt en påmindelse til de medarbejdere, som ikke havde besvaret det udsendte spørgeskema. Efter endnu et par dage blev der udsendt endnu en rykkermail, hvis skemaet stadig ikke var besvaret. Muligheden for at udsende disse påmindelser til de medarbejdere, som ikke har besvaret spørgeskemaet beror på, at i defgo.net er hver medarbejders adresse - samt baggrundsoplysninger som fx tilhørsforhold til hovedområde, område, arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgruppe - knyttet til et unikt internetlink, hvorved det er muligt at skelne mellem, hvem der har besvaret spørgeskemaet, og hvem der ikke har. Denne mulighed for at udsende påmindelser 4

5 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen til de medarbejdere, som ikke har besvaret spørgeskemaet, har efter alt at dømme højnet svarprocenten betragteligt, da tendensen på alle hovedområder har været den samme som i de følgende eksempler. På NAT var svarprocenten før medarbejderne modtog den første rykkermail således på 44%, mens svarprocenten ved udsendelsen af påmindelse nummer to var på 63% for at slutte på 72%. For SAM var procenterne 48%, 59% og 73%, mens udviklingen hos DJF gik fra 54%, 68% til 81%. ASBs svarprocent blev ligeledes positivt påvirket af udsendelsen af de to påmindelser, da antallet af besvarelser fra ASBs medarbejdere steg fra 34% til 52% for at ende ud med en besvarelsesprocent på 59%. 3) Hovedresultater fra kortlægningen af det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø på otte hovedområder I det følgende præsenteres de samlede resultater fra den fysisk-ergonomiske APV. Tabel 2. giver et overordnet indtryk af tilstanden af det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø på universitetet. For AUs samlede resultater er det imidlertid væsentligt at huske på den store variation i selve arbejdet og i de fysiske faciliteter, der eksisterer og kræves på en arbejdsplads med universitetets og mangfoldighed i arbejdsopgaver og fagområder. 3 Yderligere skal det igen fremhæves, at resultaterne ikke angiver, hvor alvorlige de rapporterede problemer er på de enkelte hovedområder. Problemernes størrelse og alvorlighed vil derfor først blive tydeliggjort i forbindelse med arbejdsmiljøgruppernes opfølgning på de rapporterede problemer. For et hurtigt overblik over tilstanden af det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø på de forskellige hovedområder, henvises der ligeledes til Tabel 2. samt til næste kapitel, hvor der fremhæves væsentlige forhold for de enkelte hovedområder. Tabel 2. Nøgletal AU ASB DMU DJF HUM NAT SAM SUN TEO DPU Fysiske forhold (1) 24,9 25,6 21,6 21,3 29,4 23,8 23,1 31,9 9,3 29,3 Arbejdspladsens omgivelser (1) 15,5 14,9 11,8 12,8 18,8 14,9 13,0 22,2 8,1 20,2 Arbejdspladsens indretning (1) 6,1 5,1 4,4 6,3 7,4 5,3 3,6 7,8 2,3 7,9 Pladsforhold (1) 4,2 4,7 1,3 3,7 8,2 2,9 1,8 6,8 1,2 7,3 Andet (1) 8,6 8,9 8,5 6,5 8,2 8,8 8,6 12,1 3,5 8,5 Støj (1) 8,3 10,0 6,9 7,8 8,0 9,7 6,5 9,0 1,2 7,9 Mennesker/dyr (1) 3,7 6,5 3,3 2,9 4,1 3,1 4,4 3,3 1,2 4,5 Apparatur (1) 3,9 2,8 4,4 4,4 2,4 5,4 1,0 5,0-2,1 Ventilation (1) 2,3 1,4 1,5 2,1 2,2 3,2 0,8 3,7-0,6 Andet (1) 1,5 1,6 1,0 1,0 2,2 1,6 0,8 1,9-1,8 3 Det skal bemærkes, at DPU s resultater ikke er medtaget i det samlede resultat for AU i Tabel 2 eller i den følgende tekst. 5

6 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen AU ASB DMU DJF HUM NAT SAM SUN TEO DPU Vibrationer (1) 0,7 0,5 0,5 1,1 0,4 1,0-0,5 - - Belysning (1) 5,2 4,4 5,1 3,4 6,5 7,0 4,7 4,5 3,5 12,1 Dagslystilgang (1) 2,4 2,6 1,8 1,6 3,2 3,0 2,3 2,2 3,5 7,9 Belysning ved apparatur (1) 0,8 0,7 1,0 0,4 0,9 0,9 1,3 0,8 1,2 3,0 Rummets belysning (1) 3,1 2,6 2,3 1,6 4,1 4,6 3,6 2,5-8,2 Andet (1) 0,5 0,5 1,3 0,4 0,9 0,3 0,8 0,2-0,6 Indeklima (1) 13,1 11,7 10,3 8,8 15,4 12,6 14,0 20,7 2,3 15,1 Varme (1) 4,8 5,8 3,9 2,5 5,6 4,9 5,4 7,0-6,9 Kulde (1) 5,7 7,7 4,9 3,8 7,8 4,2 6,0 8,7-5,4 Træk (1) 4,6 4,7 2,8 3,0 6,9 3,5 4,7 8,2-5,4 Lugt (1) 3,6 3,7 2,1 1,8 2,0 3,8 2,9 8,6 1,2 4,2 Rengøring (1) 2,8 2,8 2,3 2,1 3,0 3,5 1,8 3,9-3,3 Andet (1) 2,2 1,6 1,3 1,4 2,8 1,5 2,3 4,7-1,8 Ergonomiske forhold (1) 13,8 8,2 12,3 15,7 18,4 12,7 13,0 15,1 9,3 13,6 Arbejdsstillinger (1) 11,0 7,2 8,5 12,3 14,7 10,3 12,2 11,5 7,0 10,9 Ensidigt gentaget arbejde (1) 4,6 1,2 4,1 5,3 6,1 3,9 5,7 5,4 4,7 4,8 Løft (1) 1,7 0,2 1,5 3,3 1,5 1,3 0,3 2,3-0,9 Andet (1) 2,3 1,4 1,8 2,4 2,6 2,4 0,5 3,7 2,3 0,3 Kemiske forhold (1) 2,2 0,9 1,3 2,5 0,7 3,3 1,3 3,4 1,2 2,1 Sundhedsskadelige stoffer og materialer (1) 1,6 0,7 1,3 1,9 0,4 2,3 0,5 2,3 1,2 1,2 Sikkerhedsforanstaltninger (1) 0,7-0,3 0,8 0,2 1,5 0,3 1,1 - - Affald (1) 0, ,3 0,2 0,1-0,9-0,6 Brand (1) 0, , ,2 - - Andet (1) 0,3-0,3 0,1 0,6 0,3 0,5 0,6-0,9 Biologiske forhold (1) 1,3 0,5 0,8 2,1 0,2 1,8 0,3 1,9 1,2 0,3 Smittefarligt materiale (1) 0,3-0,5 0,9-0,1-0,6 - - GMO (1) 0, ,4-0,5 - - Sikkerhedsforanstaltninger (1) 0, ,3-0,2-0,6 - - Håndtering af dyr (1) 0,4-0,5 1, ,6 - - Affald (1) 0, ,9-0,1 0,3 0,8 1,2 - Andet (1) 0,5 0,2-0,5 0,4* 1,0-0,5-0,3 Ulykkesfarer (1) 7,1 1,2 8,2 13,0 4,8 8,0 1,3 8,2-2,7 I laboratorium (1) 3,7-3,1 5,3 0,2 6,1-6,7 - - På værksted (1) 1,0-0,8 2,1 0,7 1,6-0,6-0,3 Under feltarbejde på land (1) 2,0 0,2 3,6 5,3 3,2 0,0 0,3 0,2-0,6 Under feltarbejde til vands (1) 0,5-3,6-0,7 0,4-0,2 - - Under feltarbejde i luften (1) 0,3-1,5-0,6 0,1-0,

7 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen AU ASB DMU DJF HUM NAT SAM SUN TEO DPU Andre steder (1) 1,6 0,9 1,0 3,1 1,3 1,3-1,9-1,2 Sygefravær (2) 10,0 7,0 9,8 14,1 9,2 8,3 5,4 14,0 3,5 12,4 Lovpligtig dokumentation Lovpligtig dokumentation A (3) 4,4 7,0 2,1 5,0 5,0 3,3 3,6 4,8 5,8 6,8 Lovpligtig dokumentation B (4) 40,2 65,0 26,5 28,7 61,2 33,6 59,1 25,2 54,7 55,6 Noter til tabellen: (1) Procentandel af medarbejdere med problemer vedrørende dette problem. (2) Procentandel af medarbejdere der mener, at der er forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der kan bidrage til sygefravær. (3) Procentandel af medarbejdere der ikke mener, de har adgang til den lovpligtige dokumentation. (4) Procentandel af medarbejdere der ikke ved, hvorvidt de har adgang til den lovpligtige dokumentation. - Ingen registrerede problemer. _ Hovedområdet med den højeste procentandel. * Denne procentandel er højere end for den overordnede kategori. Dette skyldes, at det har været muligt, at klikke sig tilbage i skemaet uden at følge de spring, som har guidet respondenterne hurtigt igennem spørgeskemaet, hvis de har svaret "nej" eller "ikke relevant til de enkelte kategorier. Problemer med Fysiske forhold Omkring hver fjerde af medarbejderne på de otte hovedområder, der har deltaget i den fysiskergonomiske APV i 2008 har angivet, at de har problemer med fysiske forhold. Spørgeskemaets design gør det imidlertid ikke muligt at fastslå, hvor alvorlige eller hvor små disse problemer med fysiske forhold er. I stedet vil problemernes omfang blive klarlagt i forbindelse med arbejdsmiljøgruppernes arbejde med at udfærdige handlingsplaner for de rapporterede problemer. Over 650 medarbejdere (15,5%) på de otte hovedområder har problemer med arbejdspladens omgivelser, hvilket indbefatter de tre kategorier arbejdspladsens indretning, pladsforhold og andet, mens hver femte medarbejder, der har besvaret spørgeskemaet, på DPU er generet af arbejdspladens omgivelser. Støjproblemer generer 350 personer (8,3%) på de otte hovedområder. Især støjen fra apparatur og mennesker/dyr og i mindre grad ventilation er angivet som årsag til problemerne, mens under 1% (28 personer) af AUs medarbejdere har problemer med vibrationer. Vibrationsproblemer der spænder lige fra anlægsarbejdet på Nørrebrogade (8000) til rumsterende frysere. Belysningsproblemer er cirka 5% (220) af medarbejderne generet af, mens de mere specifikke belysningsproblemer primært vedrører dagslystilgangen og rummets belysning. På DPU har 40 af de 331 medarbejdere (12%) imidlertid problemer med belysningen på deres arbejdsplads. Kulde, varme, træk, lugt, rengøring og svarmuligheden andet er alle sammen angivet som årsager til, at 560 medarbejdere (13,1%) på de otte hovedområder oplever et eller flere problemer med indeklimaet under deres arbejde på universitetet. 7

8 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen Ergonomiske Forhold I denne kategori havde medarbejderne mulighed for at afkrydse, hvorvidt årsagen til deres eventuelle ergonomiske problemer stammede fra arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde, løft eller andet. De indsamlede besvarelser i 2008 afslørede, at 587 medarbejdere (13,8%) har problemer med et eller flere ergonomiske arbejdsforhold under udførelsen af deres arbejde. Næsten 80% af medarbejderne med ergonomiske problemer har problemer med arbejdsstillinger, mens undersøgelsen også afdækkede, at henholdsvis 33%, 12% og 17% af de 587 medarbejdere har problemer i de tre resterende svarmuligheder inden for kategorien. Kemiske og Biologiske Forhold Lidt over 2% - af de medarbejdere der deltog i undersøgelsen i har problemer med kemiske forhold. Over to tredjedele af de pågældende medarbejdere er berørte af sundhedsskadelige stoffer og materialer, mens en tredjedel har problemer med sikkerhedsforanstaltningerne på arbejdspladsen. Mindre end hver sjette af de medarbejdere, der er negativt påvirket af kemiske forhold, har angivet problemer i kategorierne andet og affald, mens kun to medarbejdere oplever mangler i kategorien brand, der dækker over arbejdet med brandfarlige, selvantændelige eller eksplosionsfarlige kemikalier. De biologiske forhold på universitetet volder 55 medarbejdere (1,3%) på de otte hovedområder problemer. Flest medarbejdere (20) har angivet problemer i kategorien andet, der for eksempel indbefatter problemer med arbejdet i klassificerede laboratorier. Afkrydsningsmulighederne håndtering af dyr, affald og smittefarligt materiale har mellem personer markeret, mens henholdsvis otte og syv medarbejdere oplever mangler omkring sikkerhedsforanstaltninger og arbejdet med GMO. Arbejdsmiljømæssigt betingede Ulykkesfarer Over 300 medarbejdere (7,1%) på AU oplever forhold, der kan give anledning til arbejdsmiljømæssigt betingede ulykkesfarer. 158 medarbejdere mener, der er potentielle ulykkesfarer i laboratorier, og næsten 50% af de 303 medarbejdere oplever ulykkesfarer under feltarbejde enten på land (86 medarbejdere), til vands (23 medarbejdere) eller i luften (11 medarbejdere). 67 personer har desuden markeret, at de ulykkesfarer, som eksisterer i arbejdsmiljøet, hører under kategorien andet, mens 44 personer oplever ulykkesfarer i forbindelse med arbejdet i universitetets forskellige værksteder. 8

9 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen Forhold der kan medvirke til Sygefravær samt medarbejdernes adgang til Lovpligtig Dokumentation 425 medarbejdere - eller 10 % af de medarbejdere der har besvaret spørgeskemaet i mener, at der er forhold i deres fysiske arbejdsmiljø, der kan medvirke til sygefravær, mens 12% på DPU har afkrydset denne mulighed. 4,4% af respondenterne (187) i APV-undersøgelsen fra 2008 har angivet, at de ikke har adgang til den nødvendige lovpligtige dokumentation, som bidrager til, at deres arbejde kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, mens procentsatsen for DPU er 6,8. Over 40 % har i deres besvarelse af spørgeskemaet i 2008 tilkendegivet, at de ikke er klar over, hvorvidt de har adgang til denne dokumentation. 4) Fysisk-ergonomiske karakteristika for de otte hovedområder I de forskellige problemkategorier og underspørgsmål udmærker et enkelt eller to hovedområder sig oftest på en positiv måde i forhold til de øvrige hovedområder. Ligeledes adskiller et eller to hovedområder sig ofte fra de øvrige hovedområder på en negativ måde, mens de øvrige hovedområder ofte klumper sig sammen i en midtergruppe med nogenlunde samme resultater. TEO adskiller sig især positivt i forhold til de øvrige hovedområder, og TEO fremstår som det hovedområde, hvor procentvist færrest medarbejdere har problemer med det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø. Samtidigt skal det dog nævnes, at TEO som det mindste fakultet blot har 86 besvarelser, hvoraf kun otte personer angiver, at de har problemer med fysiske forhold. På TEO giver de enkelte medarbejderes svar således større udsving i procentsatsen end på de andre hovedområder, hvor der er betydeligt flere svarpersoner. ASB 25,6% angiver, at de har problemer med fysiske forhold. Ved dette spørgsmål tilhører ASB det brede midterfelt. Hovedområdet hvor flest medarbejdere (10%) rapporterer om støjproblemer. Støjproblemerne er især angivet i kategorien mennesker/dyr. Hovedområdet med procentvist færrest medarbejdere med ergonomiske problemer (8,2%). 9

10 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen HUM 29,4% angiver, at de har problemer med fysiske forhold. Ved dette spørgsmål ligger HUM i den tunge ende - sammen med DPU og SUN. 18,8% har problemer med arbejdspladsens omgivelser (indretning, pladsforhold og andet ). HUM er det hovedområde, hvor flest medarbejdere (8,2%) har problemer med pladsforhold. Hovedområdet hvor tredjeflest medarbejdere i procent (6,5%) har belysningsproblemer. Især rummets belysning og dagslystilgangen er generende. 15,4% har problemer med indeklima især varme, kulde og træk. 18,4% har problemer med ergonomi. Hermed er HUM det hovedområde, der procentvist har flest medarbejdere med ergonomiske problemer. Især har mange problemer med arbejdsstillinger og ensidigt gentaget arbejde, hvilket dog også er tilfældet for de øvrige hovedområder, men HUM har af alle hovedområderne de højeste resultater for disse to underspørgsmål. HUM adskiller sig fra SAM (1,3%), ASB (1,2%) og TEO (0%) ved, at 4,8% oplever ulykkesfarer. Ulykkesfarerne for HUMs medarbejdere eksisterer især i forbindelse med feltarbejde. SAM 23,1% angiver, at de har problemer med fysiske forhold. SAM tilhører det brede midterfelt både ved dette og i en lang række af de øvrige kategorier. 14% har indeklimaproblemer især varme, kulde og træk. TEO Kun 9,3% (8 personer) angiver, at de har problemer med fysiske forhold, hvilket er næsten 12 procentpoint mindre end de fakulteter (DJF og SAM), som procentvis har næstfærrest medarbejdere, der er generet af fysiske forhold. Hovedområdet med procentvist færrest medarbejdere med støjproblemer, men hovedområdet hvor procentvist flest medarbejdere (3,5%) har problemer med dagslystilgangen. Ingen medarbejdere mener, de er udsat for ulykkesfarer i forbindelse med deres arbejde. Blot 3,5% (3 personer) mener, der er forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der kan bidrage til sygefravær. TEO opnår den laveste procent af alle hovedområder i denne kategori. DMU 21,6% angiver, at de har problemer med fysiske forhold. For dette spørgsmål tilhører DMU det brede midterfelt. 10

11 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen 8,2% mener, at der er forhold, der kan give anledning til ulykkesfarer. Ulykkesfarerne findes især i laboratorier og under feltarbejde. 26,5% ved ikke om, de har adgang til den nødvendige lovpligtige dokumentation, mens blot 2,1 % ikke mener dette. DMU udmærker sig positivt i denne kategori. DJF 21,3% angiver, at de har problemer med fysiske forhold, hvorved DJF tilhører det brede midterfelt. 1,1% (9 medarbejdere) mener, de har problemer med vibrationer. DJF er hovedområdet, hvor procentvist flest medarbejdere er berørte af vibrationsproblemer. Næsten 16% har problemer med ergonomi. Især har mange problemer med arbejdsstillinger (12,3%), og resultaterne viser, at flere medarbejdere på DJF har problemer med løft end på de øvrige hovedområder. 2,1% har problemer med biologiske forhold (især: håndtering af dyr, smittefarligt materiale og affald). 13% oplever ulykkesfarer, hvilket bør ses i lyset af, at omkring 8% af medarbejderne på de tre andre våde hovedområder DMU, NAT og SUN oplever ulykkesfarer. 14,1% (112 personer) mener, der er forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der kan bidrage til sygefravær. Resultatet er det højeste i undersøgelsen. NAT 23,8% angiver, at de har problemer med fysiske forhold. NAT tilhører det brede midterfelt. Hovedområdet hvor næstflest medarbejdere (9,7%) rapporterer om støjproblemer. På NAT er flest medarbejdere i procent (5,4%) generet af støjende apparatur. 7% har belysningsproblemer, hvilket er det højeste tal for de otte hovedområder, der deltog i Især rummets belysning og dagslystilgangen er generende. 3,3% har problemer med kemiske forhold primært sundhedsskadelige stoffer og sikkerhedsforanstaltninger. NAT adskiller sig positivt fra de tre andre våde hovedområder på spørgsmålet om, hvorvidt der er forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der kan bidrage til sygefravær. Således mener lidt over 8% af NATs medarbejdere dette, mens tallene for DJF (14,1%) SUN (14%) og DMU (9,8%) er markant højere. Det af de våde hovedområder hvor procentvist flest medarbejdere (33,6%) ikke ved, om de har adgang til den nødvendige lovpligtige dokumentation. SUN 31,9% angiver, at de har problemer med fysiske forhold. SUN er hermed hovedområdet, hvor forholdsmæssigt flest medarbejdere har problemer med fysiske forhold. 22,2% har problemer med arbejdspladsens omgivelser (indretning, pladsforhold og især andet ). 11

12 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen 20,7% har indeklimaproblemer, dermed er SUN det hovedområde, hvor flest medarbejdere i procent har problemer med indeklimaet. Især problemer med varme, kulde, træk og lugt. 3,4% har problemer med kemiske forhold, hvilket primært vedrører sundhedsskadelige stoffer og sikkerhedsforanstaltninger. 1,9% har problemer med biologiske forhold. Problemerne er næsten ligeligt fordelt mellem: smittefarligt materiale, GMO, sikkerhedsforanstaltninger, håndtering af dyr, affald og andet ). 6,7% af respondenterne oplever ulykkesfarer i forbindelse med arbejdet i laboratorier. 14% (90 personer) mener, der er forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der kan bidrage til sygefravær. De 14% er blot marginalt bedre end DJF (14,1%), som ellers opnår undersøgelsens mindst positive resultat ved spørgsmålet om sygefravær. Det af de våde hovedområder, hvor forholdsmæssigt færrest medarbejdere ikke ved, om de har adgang til den nødvendige lovpligtige dokumentation. DPU 29,3% angiver, at de har problemer med fysiske forhold. Ved dette spørgsmål ligger DPU i den tunge ende - sammen med HUM og SUN. Især er der problemer med arbejdspladsens indretning (7,9%), hvilket er det højeste resultat blandt hovedområderne. 12,1% har belysningsproblemer, hvilket er fem procent mere end på NAT, hvor belysningsproblemet ellers er størst på de otte andre hovedområder. Især er rummets belysning og dagslystilgangen generende. 12,4% mener, der er forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der kan bidrage til sygefravær. Dette resultat er kun overgået af et af de våde hovedområder (DJF). 5) Arbejdet med handlingsplaner I Arbejdsmiljøsektionens informationsfolder Arbejdsmiljø og APV på Aarhus Universitet ( fremgår det, at efter planlægningen af APV-processen og kortlægningen af arbejdsmiljøet er tredje fase i universitetets arbejdspladsvurdering udfærdigelsen af handlingsplaner. En kortlægning er et øjebliksbillede af arbejdsforholdene, men rummer ikke løsningerne på de problemer, som er blevet synliggjort. For at komme fra kortlægning til handling er det nødvendigt, at de konstaterede problemer diskuteres og prioriteres. Arbejdet med handlingsplanerne indebærer derfor, at arbejdsmiljørepræsentanterne i de enkelte arbejdsmiljøgrupper undersøger problemet og diskuterer de tiltag, der skal forbedre det eksisterende arbejdsmiljøproblem. Efterfølgende skal arbejdsmiljøgrupperne prioritere og udarbejde de handlingsplaner, der skal sikre forbedringen af de eksisterende arbejdsforhold. Handlingsplanerne skal herefter gennemføres, mens 12

13 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen arbejdsmiljøgruppen og -udvalgene også skal følge op på, hvorvidt de ønskede forbedringer er blevet indfriet inden for en fastsat periode. Arbejdsmiljøorganisationen og handlingsplanerne De enkelte hovedområder er blevet forsynet med brugernavne og passwords til anvendelse i defgo.net på arbejdsmiljøudvalgsniveau (og eventuelt arbejdsmiljøunderudvalgsniveau), mens de enkelte arbejdsmiljøgrupper ligeledes er blevet tildelt adgang til defgo.net. Herved er det muligt for arbejdsmiljøgrupperne at anvende defgo.nets handlingsplansfunktion som et redskab i forbindelse med arbejdet med handlingsplanerne. Endvidere er det muligt for arbejdsmiljøudvalgene og eventuelle arbejdsmiljøunderudvalg at følge arbejdet for de arbejdsmiljøgrupper, som hører under det pågældende udvalg. For eksempel er fakultetsarbejdsmiljøudvalget på DJF tildelt rettigheder til at følge arbejdsmiljøarbejdet i DJFs ni arbejdsmiljøunderudvalg og hermed arbejdet i alle DJFs 50 arbejdsmiljøgrupper, mens de eventuelle arbejdsmiljøunderudvalg blot er tildelt rettigheder til de arbejdsmiljøgrupper, som hører under deres område. Status for handlingsplansarbejdet i slutningen af 2008 Både imellem hovedområderne og på det enkelte hovedområde er der betydelige forskelle mellem, hvor langt arbejdsmiljøgrupperne er kommet med udarbejdelsen og gennemførelsen af eventuelle handlingsplaner. Det eneste hovedområde, hvor defgo.nets handlingsplansfunktion i slutningen af 2008 for alvor er taget i brug, er DJF, mens anvendelsen af defgo.nets handlingsplanfunktion på de øvrige hovedområder endnu ikke er nær så udbredt eller endnu ikke taget i brug. Disse forskelle kan naturligvis bero på forskellige forhold, hvis årsag kun kendes på de enkelte hovedområder. Forskellene i anvendelsen af defgo.net mellem både hovedområder og arbejdsmiljøgrupper kan imidlertid også dække over, at enkelte arbejdsmiljøgrupper ikke har haft medlemmer med fysiskergonomiske problemer, hvorfor oprettelsen af handlingsplaner i defgo.net ikke har været nødvendig. Ligeledes er det sandsynligt, at arbejdet med handlingsplanerne er påbegyndt, men at arbejdet endnu ikke er blevet dokumenteret i defgo.net. Yderligere har medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen tilkendegivet, at arbejdsmiljørepræsentanter har konstateret, at flere af de rapporterede problemer ikke har nødvendiggjort udfærdigelsen af egentlige handlingsplaner. 13

14 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen 6) Metodiske overvejelser Idet dette dokument er tænkt som et beskrivende dokument, ligger der ikke dybere metodiske overvejelser bag dets udformning. Formålet med dokumentet har været at beskrive de resultater, som dataindsamlingen resulterede i, hvorfor alle de opnåede resultaterne er gengivet, mens de også er forsøgt beskrevet på en objektiv måde. Enhver fortolkning af resultaterne er forsøgt undgået. I Tabel 2 er de enkelte hovedområder opstillet ved siden af hinanden, hvorved det er muligt at sammenligne resultaterne fra de enkelte hovedområder. Hermed har de enkelte hovedområder mulighed for at sammenligne tilstanden af deres eget fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø med tilstanden på de hovedområder, som hovedområdet mener, at de er sammenlignelige med. Tabellen er således ikke lavet for at rangordne, fremhæve eller udstille det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø på de enkelte hovedområder. Tabel 2 er inspireret af det nedbørsskema, som blev anvendt i Studiemiljøundersøgelsen 2007 på AU, mens et lignende nedbørsskema også blev anvendt i forbindelse med rapporterne om det psykiske arbejdsmiljø på AU I afsnittet Fysisk-ergonomiske karakteristika for de otte hovedområder er der desuden fremhævet forskellige forhold, som er karakteristiske på de enkelte hovedområder. Formålet har været at give et hurtigt overblik over tilstanden af det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø på de enkelte hovedområder. 7) Afsluttende bemærkninger I det foregående fremgår det, at de problematiske forhold i det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø findes i mere eller mindre udpræget grad på de forskellige hovedområder. Overordnet set må det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø dog betragtes som godt for mange af universitetets medarbejdere, idet mange af de medarbejdere, som har besvaret spørgeskemaet, ikke har angivet problematiske forhold i deres besvarelse. Imidlertid skal det igen nævnes, at hver fjerde medarbejder har angivet et eller flere problematiske fysiske forhold, mens cirka hver syvende medarbejder har problemer med ergonomiske forhold. Henholdsvis hver 14. og hver 10. AU-medarbejder oplever desuden ulykkesfarer og forhold, der kan bidrage til sygefravær i forbindelse med deres arbejde. 14

15 Delrapport I Arbejdsmiljøsektionen Hvorvidt disse overordnede resultater er flotte, tilfredsstillende eller gruopvækkende for en arbejdsplads med så forskellige arbejdsområder, arbejdsfunktioner og arbejdslokaliteter, som arbejdet på AU omfatter, er et spørgsmål, der er vanskeligt at besvare. I stedet lægger kortlægningen af det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø og arbejdet med handlingsplanerne op til diskussion og opfølgende handling på de enkelte hovedområder og i hele AU s arbejdsmiljøorganisation. På diverse hjemmesider (fx kan der findes information om generelle tendenser i arbejdsmiljøet indenfor forskellige brancher og arbejdspladser, men på de enkelte hovedområder må det selv afgøres, hvorvidt kortlægningens resultater kan betragtes som acceptable eller ej. Afslutningsvist skal det påpeges, at kortlægningen giver et øjebliksbillede af det fysiskergonomiske arbejdsmiljø samt, at kortlægningen gør det muligt at handle på de fysisk-ergonomiske problemer, som undersøgelsen har afdækket. Samtidigt skal det bemærkes, at der givetvis eksisterer problemer, hvis løsning AU, hovedområderne, arbejdsmiljøudvalgene, -underudvalgene eller arbejdsmiljøgrupperne ikke for øjeblikket har mulighed for - og ressourcer til - at gennemføre. Ved næste kortlægning af det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø har det forstående arbejde med at prioritere, udfærdige, gennemføre og følge op på handlingsplanerne dog forhåbentligt ført til, at mange af de afdækkede problemer i 2008 ikke vil gå igen i en ny kortlægning af arbejdsmiljøet. 15

16 Delrapport II Arbejdsmiljøsektionen Delrapport II 1) Baggrunden for delrapport II På Koordinationsudvalgets møde d. 3. marts 2009 blev dagsordenens bilag 2 (APV på Aarhus Universitet - Fysisk-ergonomisk arbejdsmiljø 2008) drøftet. Bilaget modtog blandt andet kritik som følge af, at hovedområderne holdes op imod hinanden, at rapporten ikke afspejler omfanget af reelle problemer, da det ikke har været nødvendigt at oprette handlingsplaner for alle angivne problemer, mens bilaget også manglede metodiske overvejelser. På koordinationsudvalgsmødet blev det derfor besluttet at lave en opfølgende delrapport, der afspejler omfanget af reelle problemer i det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø, og som inkluderer metodiske overvejelser. Det blev ligeledes besluttet, at den nye delrapport (delrapport II) skulle hæftes sammen med bilag 2 (delrapport I) til en samlet rapport. Forløbet efter koordinationsudvalgsmødet d. 3 marts 2009 Senest d. 1. april skulle repræsentanter i Koordinationsudvalget indsende deres indlæg til den samlede delrapport. For at ensrette hovedområdernes indlæg blev Niels Tvis Knudsens notat fra NAT sendt rundt til de øvrige hovedområder. Den 9. juni 2009 på årets andet møde i Koordinationsudvalget konstaterede Erik Meineche Schmidt, at der var indkommet indlæg fra fem ud af de ni hovedområder (NAT, HUM, TEO, SAM og DMU). Koordinationsudvalget pålagde de sidste hovedområder at melde tilbage til Anders Kragh Moestrup inden 1. juli. Yderligere blev det besluttet, at den endelige hovedrapport skulle slutgodkendes på næste møde. Hans Løkke foreslog desuden, at det allerede i indledende afsnit i bilag 2 blev præciseret, at der er tale om den første fælles undersøgelse af arbejdsmiljøet på AU. Hans Løkke forslog desuden, at oplysningen om, at problemernes størrelse og alvorlighed først vil blive tydeliggjort i forbindelse med arbejdsmiljøgruppernes opfølgning på de rapporterede problemer, blev rykket frem til det indledende afsnit. Disse forslag er indarbejdet i bilag 2, der nu kaldes delrapport I. 1

17 Delrapport II Arbejdsmiljøsektionen Siden d. 9. juni er der modtaget indlæg fra DJF, SUN og ADM, mens ASB s indlæg ikke er modtaget. Yderligere skal det bemærkes, at resultaterne fra DPU s fysisk-ergonomiske APV, der blev gennemført i juni 2009, ikke er medtaget i delrapport I og delrapport II. 2) Metodiske overvejelser bag delrapport I 1 Idet delrapport I er tænkt som et beskrivende dokument, ligger der ikke dybere metodiske overvejelser bag dets udformning. Formålet med dokumentet har været at beskrive de resultater, som dataindsamlingen resulterede i, hvorfor alle de opnåede resultaterne er gengivet, mens de også er forsøgt beskrevet på en objektiv måde. Enhver fortolkning af resultaterne er forsøgt undgået. I Tabel 2 i delrapport I er de enkelte hovedområder opstillet ved siden af hinanden, hvorved det er muligt at sammenligne resultaterne fra de enkelte hovedområder. Hermed har de enkelte hovedområder mulighed for at sammenligne tilstanden af deres eget fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø med tilstanden på de hovedområder, som hovedområdet mener, at de er sammenlignelige med. Tabellen er således ikke lavet for at rangordne, fremhæve eller udstille det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø på de enkelte hovedområder. Umiddelbart før tabel 2 står der desuden: Tabel 2. giver et overordnet indtryk af tilstanden af det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø på universitetet. For AUs samlede resultater er det imidlertid væsentligt at huske på den store variation i selve arbejdet og i de fysiske faciliteter, der eksisterer og kræves på en arbejdsplads med universitetets og mangfoldighed i arbejdsopgaver og fagområder. Tabel 2 er inspireret af det nedbørsskema, som blev anvendt i Studiemiljøundersøgelsen 2007 på AU, mens et lignende nedbørsskema også blev anvendt i forbindelse med rapporterne om det psykiske arbejdsmiljø på AU I afsnittet Fysisk-ergonomiske karakteristika for de otte hovedområder er der desuden fremhævet forskellige forhold, som er karakteristiske på de enkelte hovedområder. Formålet har været at give et hurtigt overblik over tilstanden af det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø på de enkelte hovedområder. 1 Det meste af teksten i dette afsnit er kopieret ind i delrapport I. 2

18 Delrapport II Arbejdsmiljøsektionen 3) Sammenfatning af resultaterne fra hovedområdernes indsendte notater De indsendte notater viser, at der på de enkelte hovedområder er udarbejdet mange handlingsplaner, og at mange af de rapporterede problemer er løst. Imidlertid fremgår det også, at der på mange hovedområder er rapporteret problemer, som ikke har krævet udfærdigelsen af en egentlig handlingsplan. Fx fordi problemerne har kunnet løses med det samme eller fordi, respondenten har misforstået et spørgsmål, hvorfor der ikke har eksisteret et problem. Yderligere har flere arbejdsmiljøgrupper oprettet tematiserede handlingsplaner, som dækker over flere personers arbejdsmiljøproblemer. Konsekvensen af dette er, at selvom der er rapporteret et givent antal problemer, vil det ikke kunne forventes, at der er udfærdiget et tilsvarende antal handlingsplaner. Nedenfor findes de indsendte notater fra hovedområderne i uredigeret form og i følgende rækkefølge: ASB DMU DJF HUM NAT SAM SUN TEO DPU Notatet fra ASB har Arbejdsmiljøsektionen ikke modtaget d. 23. september 2009, hvorfor det ikke er med i den samlede rapport. 3

19 Til Arbejdsmiljøsektionen Aarhus Universitet Fysisk ergonomisk APV ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Kortlægning af det fysisk ergonomiske arbejdsmiljø blev gennemført i løbet af december 2008 ved hjælp af et spørgeskema, Arbejdsmiljøsektionen elektronisk udsendte til alle universitetets medarbejdere. Resultatet af undersøgelsen blev herefter fremsendt til ASB s arbejdsmiljø og sikkerhedsorganisation med henblik på udarbejdelse af handlingsplaner for de kortlagte problemer. Spørgeskemaet, rapporter, handlingsplaner m.v. er gennemført ved hjælp af det web baserede program Defgo.net. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført af Arbejdsmiljøsektionen på AU, der også udarbejdede diverse rapporter. Der blev udsendt spørgeskemaer til 727 medarbejdere på ASB, hvoraf 429 besvarede spørgeskemaet, svarende til 59 %. ASB har klart den laveste svarprocent. Den gennemsnitlige svarprocent på hele AU er 72 %. Den lave svarprocent på ASB kan måske skyldes at der kort forinden er gennemført en tilfredshedsundersøgelse. Ud af de 429 besvarelser har 125 medarbejdere oplevet problemer med følgende forhold: Fysiske forhold: 110 medarbejdere. Disse problemer vedrørte hovedsagelig problemer i arbejdspladsens omgivelser(64), støj (43), belysning (19) og indeklima (50).

20 Ergonomiske forhold: 35 medarbejdere svarede ja til, at de oplevede problemer med ergonomiske forhold. Disse problemer vedrørte arbejdsstillinger (31), ensidigt gentaget arbejde (5). ASB er det hovedområde med procentvis færrest medarbejdere med ergonomiske problemer (8,2 %). Øvrige forhold som kemiske, biologiske samt ulykkesfare er ubetydelige faktorer på ASB. Sygefravær: 30 medarbejdere svarede, at der fandtes forhold i arbejdsmiljøet, der kunne have betydning for sygefravær. Lovpligtig dokumentation: 30 medarbejdere mener ikke de har adgang til den lovpligtige dokumentation. 279 medarbejdere svarede, at de ikke ved hvorvidt de har adgang til den lovpligtige dokumentation. Handlingsplaner Før udarbejdelse af handlingsplaner blev der gennemført et kursus, hvor en konsulent fra Defgo.net instruerede arbejdsmiljøgrupperne i udarbejdelse af handlingsplaner i Defgo.net. Herefter har arbejdsmiljøgrupperne udarbejdet handlingsplaner i Defgo.net. Problemer, der umiddelbart kunne løses ved samtale med medarbejder eller ved øjeblikkelig fysisk handling optræder ikke i handlingsplanerne. Hovedparten af handlingsplanerne handler om arbejdspladsens omgivelser. Her er det især kuldeindfald fra vinduespartier som problematiseres. Løsning: Øjeblikkelig montering af forsatsvinduer. På længere sigt udskiftning af vinduer. Alle vinduer i bygning A+B+C+D udskiftes ultimo Støj fra andre medarbejdere er ligeledes er problem som pointeres. Her etableres, hvor muligt, lyddæmpning. Manglende tilfredsstillende rengøring nævnes også i en del handlingsplaner. Løsning: Revurdering af rengøringsprogram. Hindring af kraftig solindfald ved bl.a. Hermodsvej er ligeledes indsatsområder som APV har kortlagt. Problemet er løst ved hjælp af bl.a. solfilm.

21 Note og opfølgning De relative få ergonomiske problemstillinger er en klar følge af at ASB har ergonomiske forhold med velindrettede arbejdspladser som indsatsområder. Arbejdsmiljøgrupperne arbejder til stadighed sammen med Teknisk Forvaltning på ASB, på at forbedre de fysisk ergonomiske forhold, samt finde løsningsmodeller på de resterende problemstillinger der er angivet i APV`en. Med venlig hilsen Eigil Jensen

22 Til Arbejdsmiljøsektionen Aarhus Universitet Fysisk-ergonomisk APV ved Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Ref. KRP 16. april 2009 Kortlægningen af det fysisk-ergonomiske arbejdsmiljø blev gennemført i løbet af november 2008 ved hjælp af et spørgeskema, som blev sendt pr. mail til online-besvarelse. I december modtog DMU resultatet af undersøgelsen. De daglige sikkerhedsledere på de tre tjenestesteder: Silkeborg, Kalø og Roskilde modtog resultaterne og videresendte til de enkelte arbejdsmiljøgrupper/arbejdsmiljøudvalg med henblik på udarbejdelse af handlingsplaner for de registrerede problemer. Samtidig modtog DMU også en samlet rapport om resultatet for hele DMU. Spørgeskemaet og handlingsplanerne er gennemført ved hjælp af det web-baserede program defgo.net fra Interresearch. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført af Arbejdsmiljøsektionen på AU, der også udarbejdede rapporter på arbejdsmiljøudvalgsniveau (Silkeborg, Kalø og Roskilde) og for hele DMU. Der blev sendt spørgeskema til 470 medarbejdere, hvoraf 389 besvarede spørgeskemaet, svarende til 83 %. Af besvarelserne fremgik at medarbejdere oplevede problemer med følgende forhold: Fysiske forhold: 84 medarbejdere. Her var der mest tale om problemer med arbejdspladsens omgivelser (indretning/andet) og indeklima, lidt færre på støj (mennesker/dyr og apparatur) og belysning. Ergonomiske forhold: 48 medarbejdere. Disse problemer vedrørte mest arbejdsstillinger og ensidigt gentaget arbejde. Kemiske forhold: 5 medarbejdere. Her vedrørte problemerne sundhedsskadelige stoffer og materialer. Biologiske forhold: 3 medarbejdere. Her vedrørte problemerne smittefarligt materiale og håndtering af dyr. Ulykkesfarer: 32 medarbejdere. Disse problemer vedrørte mest arbejde i laboratoriet og under feltarbejde til vands og til lands. Sygefravær: 38 medarbejdere. Forhold i det fysiske arbejdsmiljø der kunne medvirke på sygefravær. Side 1 af 5 1

23 Lovpligtig dokumentation: 8 medarbejdere svarede her, at de ikke havde adgang til lovpligtig dokumentation. Samlet set blev der kortlagt problemer for 218 medarbejdere. Før de forskellige arbejdsmiljøgrupper skulle tage fat på handlingsplanerne, blev der afholdt et kursus, hvor en konsulent fra Interresearch gennemgik arbejdsgangen for udarbejdelse af handlingsplaner i defgo.net. De enkelte arbejdsmiljøgrupper skulle herefter gennemgå de kortlagte problemer og udarbejde handlingsplanerne. DMU, KALØs handlingsplaner: Som tilfældet også var på andre tjenestesteder blev arbejdet omkring udarbejdelse af handlingsplanerne i opstartsfasen hæmmet af tekniske problemer i forbindelse med Defgo.net. Det skal bemærkes at der igennem hele forløbet er blevet konstateret uhensigtsmæssigt lange svartider på systemet, og rent opsætningsmæssigt var der fejl som først blev rettet sent i forbindelse med en versionsopdatering. Overordnet set blev der registreret 38 problemer som i alt udmøntede sig i 21 handlingsplaner. Fysiske forhold: Der blev registreret 20 problemer. 8 på omgivelser som primært omhandlede ønsker om bedre indretning af arbejdsplads, mere arkivplads mm. 5 problemer omhandlede indeklima, specielt manglende ventilation samt kulde/varme. Omkring støj blev der registreret 4 problemer, og det drejede sig primært om støj fra både mennesker samt udstyr. Endeligt var der 3 problemer omkring belysning. Flere af problemerne kunne løses umiddelbart og uden egentlig handlingsplan. Der blev der udarbejdet 10 handlingsplaner. Ergonomiske forhold: Omkring ergonomiske forhold blev der registreret 10 problemer, dels omhandlende arbejdsstillinger samt problemer med eksisterende borde og stole. Alle 10 problemer mundede ud i konkrete handlingsplaner som primært sigter på udskiftning af utidssvarende borde/stole samt arbejdspladsgennemgang fra BST. Kemiske forhold: 0 Biologiske forhold: Der blev registreret 1 problem. Det viste sig dog, at det primært udtryk for et ønske fra den pågældende medarbejder om, at henlede opmærksomheden på de potentielle risici der er ved håndtering af dyr mm. Side 2 af 5

24 Ulykkesfarer: 7. Heraf blev udarbejdet en handlingsplan som specifikt sigter på løsning af uhensigtsmæssige arbejdsforhold i og omkring stald/lager. Øvrige problemer viste sig alle at dreje sig om mere generelle overvejelser fra medarbejdernes side omkring risici ved flytællinger, feltarbejde mm. DMU, Silkeborgs handlingsplaner: Defgo.net er blevet brugt af fire sikkerhedsgrupper til udfærdigelse af APVhandlingsplanerne. Det har overordnet set fungeret fint dog lidt trægt ind imellem. Vi opdagede, at den automatiske varsling af af overskredne deadlines ikke fungerede, men dette er nu bragt i orden. Rapportfunktionen fungerer ikke optimalt og udprintningen kan være besværlig. Rapportmodulet bør forbedres. Vi vil gerne indgå i en dialog med defgo.net og arbejdsmiljøsektionen om ændringer i systemet. Det er utilfredsstillende at man ikke løbende kan udfylde APV er elektronisk. D.v.s. APV er som skal laves af nyansatte personer, i forbindelse med nye projekter eller hvis en person flyttes til andet arbejde. DMU-Silkeborg har lavet 4 handlingsplaner. En for hver af de 3 afdelinger/sektioner inden for lab/felt problemerne og en for EDB/kontor problemerne som dækker hele Silkeborg-tjenestestedet. Fysiske forhold: Her er registreret 22 problemer i alt. 7 omkring indeklima hvor det er kulde/varme/træk, tør luft og dårlig rengøring. 3 har støjproblemer fra maskiner. Der er 5 der har angivet problemer med arbejdspladsens omgivelser hvor det er pladsforholdene det drejer sig om. Der er 7 der har problemer med dårlig rumbelysning. Ergonomiske forhold: Her er registreret 12 problemer i alt. Der er 9 vedrørende ensidigt gentaget arbejde, 2 vedrørende arbejdsstillinger og 1 vedrørende tunge løft. Kemiske forhold: Her er registreret 3 problemer som alle vedrører ventilationsforhold. Biologiske forhold: Her er registreret 1 tilfælde som er omkring allergi. Ulykkesfare: De der havde sat x i dette felt mente bare, at der jo altid vil kunne tænkes at være ulykkesfarer, når man arbejder i et laboratorium eller i felten. Alle tager dog de nødvendige forholdsregler. Side 3 af 5

25 Sygefravær: Her er ikke registreret nogen. Lovpligtig dokumentation: Her er registreret 1 problem som var i forbindelse med langsom udfærdigelse af arbejdspladsbrugsanvisninger da den ansvarlige person havde barselsorlov. DMU, Roskildes handlingsplaner: Visse registrerede problemer kom aldrig til at udmunde i reelle handlingsplaner, da de umiddelbart kunne løses med det samme. Men defgo.net blev brugt til at udfærdige 52 handlingsplaner, herudover blev der, grundet visse tekniske problemer med defgo.net, udfærdiget handlingsplaner, som ikke er registreret i defgo.net og der har under APV-en været en periode uden en sikkerhedsarbejdsleder i arbejdsmiljøgruppen: SEK, HR, FORS, SYS, IT, som har bevirket at processen er blevet lidt forsinket, men den er nu i fuld gang, (pt. er disse handlingsplaner ikke registreret i defgo.net). Fysiske forhold: Her er der ud af 55 registrerede problemer lavet 41 handlingsplaner handlingsplaner inden for indeklima omhandler kulde, 6 handlingsplaner omhandler træk, 1 omhandler varme og 1 omhandler rengøring. Træk og kulde omhandler begrænset varmekapacitet i rum, træk og kulde fra døre og vinduer og træk og kulde fra indblæsningsposer i forb. m. ventilation. - Inden for støj omhandler 6 støj fra app., 4 støj fra ventilation og 1 fra dyr/mennesker. Støj fra apparatur og ventilation omhandler både støj i form af hyletoner og vibrationslyde. - Inden for arbejdspladsens omgivelser er der lavet 4 handlingsplaner inden for gruppen andet. Dette drejede sig om større skærme og bedre pladsforhold til papirer. - Ved belysning er der lavet 3 handlingsplaner vedr. dagslys, 2 vedr. rumbelysning og 1 vedr. app. Ved dagslys og rumlys er problemet lysreflekser. Ergonomiske forhold: Her er der ud af 27 registrerede problemer lavet 12 handlingsplaner. Her er hovedparten 8 vedr. ensidigt gentaget arbejde. 3 handlingsplaner omhandler arbejdsstillinger. Det drejer sig mest om kontorarbejdspladser, hvor løsningen har været både besøg fra BST og prøvning af forsk. stole og bolde, samt forsk. mus. Derudover var der 1 handlingsplan vedr. tunge løft. Rystning af vandunke. Side 4 af 5

26 Kemiske forhold: 2 registrerede problemer som har udmundet i 3 handlingsplaner, hovedsageligt vedr. dampe fra sundhedsskadelige stoffer. Biologiske forhold: 0. Ulykkesfarer: 18. Hvoraf 2 handlingsplaner er blevet udarbejdet. Det drejede sig om bedre planlægning i forb. m. feltarb. til lands, og ellers bare om at personer ved der er ulykkesfarer, men at de tager de nødvendige forholdsregler. Sygefravær: 21 registrerede muligheder, som hovedsageligt er koblet op på handlingsplanerne i forb. m. de ergonomiske forhold. Lovpligtig dokumentation: 7 registrerede problemer med dette. Men har ikke efterfølgende kunnet forklare dette nærmere. DMU s samlede evaluering: I alt har DMU altså lavet 77 handlingsplaner på baggrund af en kortlægning som viste problemer for 218 personer. De fleste oplevede spørgeskemaet som nemt at udfylde, dog var der stor efterlysning på mere detaljering i beskrivelse af problemerne. Vi vil gerne anbefale at dette bliver udarbejdet inden næste APV for at sikre en bedre handlingsplansproces og for at give arbejdsmiljøgrupperne en mere håndgribelig kortlægning. Når dette er sagt, så er det også vigtigt, at vi får et bedre værktøj til at overskue de enkelte arbejdsmiljøgruppers handlingsplaner på arbejdsmiljøudvalgsniveau, så også vi kan trække diagrammer og grupper af problemer ud af systemet til et overblik på sikkerhedsudvalgsmøderne, og så vi kan følge udviklingen i handlingsplanerne. Dette synes vi ikke defgo.net har levet op til. Med venlig hilsen De daglige sikkerhedsledere på DMU ved AU. Lars Haugaard, Marianne Hilligsøe og Karin Rosengaard Pedersen. Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tlf.: Fax: Kalø Grenåvej Rønde Tlf.: Fax: Side 5 af 5 EAN-nr.: SE/CVR-nr dmu@dmu.dk