Fra Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser"

Transkript

1 Sammenligning af FISH og Duo-CISH Fluorescerende og chromogen in situ hybridisering til detektion af translokationer i lymfomer ved brug af en break-apart probe Bachelorprojekt efterår 2009 Professionshøjskolen Metropol Projekt skrevet af: Laila Peitersen Eksperimenter udført af: Laila Peitersen og Saé Tournay Vejledere: Malene Bonné Meyer, Professionshøjskolen Metropol og Marianne Rasmussen, Patologiafdelingen Rigshospitalet 1

2 Fra Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr 782 af 17/08/ En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen eksaminanden fra prøven. Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan uddannelsesinstitutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning efter stk.1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling, jf. 6, stk. 3 og 4. Stk. 6. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Undertegnede bekræfter hermed, at denne projektrapport er udfærdiget af mig, uden at udgive andres arbejde for mit og uden uretmæssig hjælp jf. ovenstående uddrag af eksamensbekendtgørelsen. Dato: Underskrift 2

3 Resumé Formålet med dette projekt er at undersøge, om Dakos Duo-CISH vil være lige så effektiv til at identificere translokationen t(8;14) (q24;q32) på lymfomvæv som Dakos Histology FISH Accesory kit, som nu bruges på Patologiafdelingen på Rigshospitalet. Dette blev undersøgt ved at analysere 14 vævsprøver fra patienter diagnosticeret med Burkitt Lymfom, hvor t(8;14) (q24;q32) er den mest almindelige translokation. Alle prøver blev først detekteret med FISH og derefter aflæst, og dernæst blev prøver fra samme patienter detekteret med DuoCISH og derefter aflæst. Til sidst blev resultaterne sammenlignet i forhold til, om de to metoder korrekt havde identificeret de translokationspositive og de translokationsnegative. Alle prøver blev talt af to studerende samt en erfaren bioanalytiker. Resultaterne viser, at 13 ud af 14 prøver blev talt ens af de tre tællere, samt at 13 ud af 14 prøver gav samme resultat med begge metoder. Da der blev analyseret så få prøver, kan der ikke konkluderes noget konkret ud af resultaterne, men resultaterne viser en klar tendens til, at begge metoder er lige effektive til at identificere translokationen t(8;14) (q24;q32) på lymfomvæv. Forord Dette projekt blev udført på Patologi Afdelingen på Rigshospitalet. Jeg vil gerne takke hele afdelingen for deres store hjælp til at besvare alle mine praktiske og filosofiske spørgsmål. En stor tak Dorte Holm for hendes hjælp til at skære væv til brug i dette projekt og til Sanni Petersen og Henrik Rossing Holm for hjælp og god vejledning til FISH-procedurerne. Til sidst vil jeg gerne takke mine vejledere for rigtig god og kompetent vejledning. Forsidebillede: FISH med MYC FISH DNA Split Signal Probe på tonsil-væv fra pilotforsøg. Billedet er taget gennem fluorescensmikroskop (Leica DM 6000B) ved 100x forstørrelse. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 1.1. Introduktion til emnet Problemformulering In situ hybridisering Fluorescens in situ hybridisering Chromogen in situ hybridisering Forbehandling af væv Demaskering Blokering af endogen enzymaktivitet Indstøbning, skæring, snitmontering og tørring Translokationsprober Aflæsning Materialer og metoder 2.1. Pilotforsøg Patientmateriale Vævsforbehandling Skæring af snit Forberedelser Afparaffinering Probepræparering, denaturering og hybridisering Kontrastfarvning Montering FISH DuoCISH Aflæsning af snit

5 3. Resultater 3.1. FISH DuoCISH Sammenligning af FISH og DuoCISH Diskussion 4.1. Resultater Metoder og optimering Konklusion Perspektivering Referencer Bilag A. Patientmateriale 40 Bilag B. Dako MYC FISH DNA Probe, Split Signal Bilag C. Dako Histology FISH Accesory Kit Bilag D. Dako DuoCISH

6 1. Introduktion 1.1. Introduktion til emnet Cancer bliver mere og mere udbredt i verden. Dette betyder, at det er vigtigt at kunne diagnosticere sygdommen tidligt, så prognosen bliver bedre og behandlingen så skånsom som muligt. Yderligere er det vigtigt at diagnosticere og behandle patienter korrekt, og derfor er det er nødvendigt med analysemetoder, som er præcise og følsomme, så man kan skelne mellem to relaterede typer cancer og diagnosticere så tidligt i sygdomsforløbet, at behandling er mulig. Disse analysemetoder kan blandt andet være at undersøge, om der er ændret optag af stoffer i organer, ændringer i geners produkter i form af over- eller underproduktion af visse proteiner eller genetiske ændringer på selve genomet. Én analysemetode til at detektere genetiske ændringer er in situ hybridisering. In situ hybridisering kan påvise DNA-sekvenser på genomet. Dette gøres ved at designe en probe til at binde komplementært til den sekvens, man er interesseret i, og yderligere mærke proben så den efterfølgende kan visualiseres. Denne metode bruges til at påvise forskellige cancertyper og undregrupperinger af specifikke cancertyper, da man kan undersøge ændringer i gensekvenser blandt andet i form af translokationer. Den mest anvendte visualiseringsmetode er fluorescerende in situ hybridisering (FISH), hvor proben mærkes med et fluorochrom, og derefter visualiseres dette i et fluorescensmikroskop. En nyere visualiseringsmetode er chromogen in situ hybridisering (CISH), hvor proben mærkes med et chromogen, og derefter visualiseres dette i et almindeligt lysfeltmikroskop. Der er publiceret mange artikler om brugen af CISH på mange typer cancer, men påvisning og visualisering af translokationer, der ses i forbindelse med lymfomer, er der ikke umiddelbart tilgængeligt materiale omkring. Rigshospitalet laver CISH på nogle vævstyper, såsom mammavæv, hvor HER2-status undersøges, men ikke på lymfomer. Derfor syntes vi at det kunne være interessant at undersøge, om der var produceret materialer til at påvise og visualisere chromogener på lymfomer, og det viser sig, at Dako netop har lanceret DuoCISH, som er en chromogen farvning. DuoCISH lægges ovenpå FISH-farvningen, og derefter kan både fluorochromer og chromogener visualiseres. Dako har i deres nyhedsbrev en artikel om DuoCISH afprøvet på Burkitt Lymfom [1]. 6

7 Lymfomer udgår fra B- og T-lymfocytter og opstår i lymfeknuderne [2]. Maligne lymfomer kan inddeles i mange forskellige undergrupper, som adskiller sig fra hinanden i både klinisk udtryk og i den påkrævede behandling. Overordnet inddeles de i to hovedgrupper: Hodgkins lymfom (HL) og Non-Hodgkins Lymfom (NHL) [2, 3]. Mange lymfomer skyldes specifikke translokationer, og forskellige undertyper skyldes translokationer på forskellige kromosomer. Med in situ hybridisering kan man ved hjælp af forskellige typer prober påvise disse translokationer. En translokation er en mutation på kromosom-niveau, hvor to ikke-homologe kromosomer deles, enderne fusionerer og derved dannes et nyt kromosom, og der er stor sandsynlighed for, at mutationen fører til abnorm celle-opførsel. Dette skyldes blandt andet, at regulering af et gen ændres, hvis det flyttes, samt at når et kromosom deles, er der stor risiko for, at et gen deles og derved mister sin funktion [4]. Burkitt lymfom hører under NHL og består af modne B-celler. Alle Burkitt lymfomer indeholder en translokation, der involverer C-Myc-genet, og den mest almindelige C-Myc translokation er t(8;14) (q24;q32), hvilket betyder, at sekvensen fra position q24 på kromosom 8 bytter plads med sekvensen fra position q32 på kromosom 14. Denne translokation involverer genet IGH, og ses i 80 % af alle tilfælde af Burkitt Lymfom. C-Myc regulerer blandt andet cellevækst og apoptose og overudtrykkes ved Burkitt Lymfom [5, 6]. Det er derfor oplagt, at translokationer, der fører til Burkitt Lymfom, kan identificeres ved brug af en translokationsprobe ved ISH. Spørgsmålet er, om FISH eller CISH er mest velegnet til dette formål. Umiddelbart tyder det på, at CISH kunne have nogle fordele over FISH til at påvise translokationer. Fordele ved DuoCISH i sammenligning med FISH er, at der mikroskoperes med almindeligt lysfeltmikroskop, som er billigere end et fluorescens-mikroskop. Dette giver samtidig mulighed for at undersøge genstatus og morfologi på samme præparat. Yderligere kan der mikroskoperes ved en lavere forstørrelse, hvilket giver et bedre overblik over vævet. En anden fordel er, at præparaterne kan arkiveres på lige fod med almindelige præparater, hvilket vil sige ved stuetemperatur, og i meget lang tid, uden at signalerne forsvinder. FISHpræparater skal opbevares koldt, og signalet holder ikke længe. 7

8 En ulempe ved DuoCISH sammenlignet med FISH er, at der kræves flere behandlinger i analysen. Dette gør metoden mere tidskrævende end FISH [7]. Det vil derfor være interessant at undersøge, om translokationer, der involverer C-Myc-genet succesfuldt kan påvises ved CISH samt om chromogen visualisering af C-Myc-translokationer vil være lige så eller mere diagnostisk sensitiv som fluorochrom visualisering, i den forstand at begge metoder korrekt kan diagnosticere en translokation. Dette gøres ved at sammenligne resultater opnået ved brug af FISH og Dako s DuoCISH, med samme probe brugt. På denne baggrund er følgende problemstillinger opstillet: Er der overensstemmelse mellem de to metoder? Hvilke styrker har CISH-metoden i forhold til FISH-metoden og omvendt med henblik på vurdering af translokationer af C-Myc-genet? Vil CISH-analysen kunne stå alene til vurdering af translokationsstatus? Da det ikke er muligt at undersøge alle ovenstående punkter i denne opgave, er der valgt primært at fokusere på første punkt ved opbygning af forsøgsdesign, men at reflektere over de sidste to punkter i diskussion og perspektivering. Ud fra dette er følgende problemformulering valgt: 1.2. Problemformulering Er der overensstemmelse* mellem resultaterne opnået med Dako s Histology FISH og Dako s DuoCISH i form af deres evne til at påvise og visualisere translokationer på lymfomvæv med Dako s break-apart C-Myc probe på formalinfikseret paraffinindstøbt væv? *Med overensstemmelse og evne menes, om begge metoder kan producere samme resultat i forhold til translokationspositiv/ translokationsnegativ. 8

9 1.3. In situ hybridisering In Situ Hybridisering (ISH) er en teknik, hvor specifikke prober hybridiserer til en målsekvens i cellens DNA eller RNA. Ved at mærke proben kan den derefter visualiseres på forskellige måder [8]. ISH kan påvise DNA og RNA i væv, celler og hele kromosomer, og benyttes til at undersøge gen-status i tumorer, herunder genamplifikationer, deletioner, kromosom-translokationer og aneuploidisme [7]. ISH består af fire overordnede områder: 1. Fiksering og demaskering. Fiksering gør, at celler bibeholder deres morfologi, og demaskering fjerner proteiner, og derved øger tilgængeligheden til DNA. Dette beskrives mere detaljeret nedenfor. 2. Probemærkning. Mærkning af probe kan være enten radioaktiv, fluorescerende eller chromogen. DNA-prober får indsat nukleinsyrer, som har fået tilført et mærke. Dette beskrives nærmere under afsnittet om FISH og CISH. 3. Denaturering og hybridisering. DNA og probe bliver begge denatureret, enten kemisk eller ved varme, hvor temperaturen hæves over DNAs smeltepunkt, hvilket afhænger af sekvensens længde og opbygning. Denne temperatur er stabil, og kan beregnes ud fra sekvensens struktur, men den kan ændres ved at tilsætte formamid, som nedsætter smeltepunktet. Dette giver en bedre morfologi. Efter denatureringen skal de to enkeltstrengede DNA-sekvenser hybridisere. Dette gøres ved at sænke temperaturen igen til en bestemt temperatur. Det er meget vigtigt at temperaturen er optimal, da for høj en temperatur giver få eller ingen hybrider, og en for lav temperatur giver uspecifikke hybrider, da genom-dna og probe DNA, som ikke er et komplet match, har mulighed for at hybridisere til hinanden her. Samtidig kan man regulere blandt andet formamidindholdet, da en højere formamidkoncentration destabiliserer umatchende hybrider. Man kan også gøre hybridiseringen mere specifik ved at nedsætte saltindholdet samt gøre proben længere, da dette minimerer muligheden for at to umatchende sekvenser kan hybridisere [8]. 9

10 4. Detektion. Først skal man fjerne ubundne reagenser, hvilket normalt gøres i en saltopløsning. Herefter kan man detektere hybriderne, hvis man bruger en direkte detektionsteknik, hvilket normalt bruges til FISH. Den mere almindelige indirekte teknik bruges til immunhistokemisk farvning, og her sættes et primært antistof på mærket på proben, et sekundært antistof bindes til det første og et detektionsmærke sættes på det sekundære antistof. Til sidst laves en kernefarvning og prøven kan mikroskoperes [8] Fluorescens in situ hybridisering FISH er i over 20 år blevet brugt til blandt andet at påvise specifikke DNA sekvensers tilstedeværelse og fravær på kromosomer [1]. FISH kan blandt andet laves på formalinfikserede paraffinindstøbte snit og visualiseres fluorescerende. Det foregår ved, at prober hybridiserer specifikt til en målsekvens i cellens DNA, hvorefter signalet fra en fluorochrommærket probe er synligt i et fluorescensmikroskop. Dette er illustreret i figur 1 [9]. Figur 1. Fluorescensmærkning. Denne figur viser DNA (grå strenge) bundet til komplementære prober (sorte strenge). Proberne er mærket med et rødt og et grønt fluorochrom [modificeret fra 1]. Fluorescens-mærkning er en proces, hvor man kovalent binder et fluorochrom til et andet molekyle for eksempel en nukleinsyre. Et fluorochrom er en komponent i et molekyle, som gør, at molekylet er fluorescerende. Det er en funktionel gruppe i molekylet, som vil optage energi ved en bestemt bølgelængde og udsende den igen ved en anden bølgelængde. mærkningen foregår normalt ved at bruge et reaktivt derivat af fluorochromet, som binder selektivt til en funktionel gruppe i målmolekylet [10]. Fluorescein isothiocyanat (FITC) og Texas Red er fluorochromer, som blandt andet bruges til at mærke hybridiserings-prober. 10

11 FITC er et derivat af fluorescein, og optager energi ved 494 nm og udsender energi ved 518 nm. Efter mærkning kan FITC derefter ses ved fluorescensmikroskopi som et grønt signal. Texas Red er et derivat af rhodamin, som er bundet til sulfonyl chlorid. Texas Red optager energi ved 596 nm og udsender energi ved 615 nm og ses i et fluorescensmikroskop som et rødt signal [11, 12]. Efter behandling af prøverne farves disse med 4', 6-diamidino-2-phenylindol (DAPI) [9]. DAPI er en kernefarvning, der binder til minor grooves i DNA og fluorescerer blåt, og det bruges som standard i immunfluorescensmikroskopering [13] Chromogen in situ hybridisering Chromogen in situ hybridisering (CISH) er en nyere ISH metode, og den største forskel fra FISH er detektionssystemet, som i denne metode består af et chromogent signal [7]. Den første artikel, der foreslog CISH som alternativ til FISH blev udgivet i 2000, og efterfølgende er de to metoder blevet sammenlignet mange gange, og der er konsensus om, at der er stor overensstemmelse mellem dem [1]. Dako DuoCISH omdanner fluorescerende signaler til chromogene signaler ved at lave en immunhistokemisk reaktion ovenpå en FISH-farvning. Specifikke antistoffer, anti-fitc konjugeret med horse radish peroxidase (HRP) samt anti-texas Red konjugeret med alkalisk phosphatase (AP), binder til mærkningen på DNA-proben. Derefter tilsættes chromogener, som er substrat for enzymerne, og chromogenerne binder til og konverteres af enzymerne til røde og blå slutprodukter, se figur 2. 11

12 A B C Figur 2. chromogenmærkning. Denne figur viser DNA (grå strenge) bundet til komplementære prober (sorte strenge). A) proberne er mærket med et rødt og et grønt fluorochrom. B) anti-fluorochrom-antistoffer konjugeret med hver deres enzym (AP og HRP). C) chromogener binder specifikt til enzymer (rødt chromogen binder til AP og blåt chromogen binder til HRP) [Modificeret fra 1] Cchromogenerne skal passe til det enzym, der binder til proben. Fast Red er substratet for alkalisk phosphatase og en blå cyanin farve er substratet for horse radish peroxidase. Slutprodukterne kan efterfølgende ses i lysfeltmikroskop som røde og blå signaler [1, 14] Forbehandling af væv Før væv kan analyseres, skal det behandles. Det skal blandt andet fikseres, da ufikseret væv nedbrydes, lige så snart det fjernes fra dets blodforsyning. Dette betyder, at morfologien ændres, og det er derfor ikke muligt at diagnosticere. Når væv fikseres, er det primært proteinerne, deriblandt histonerne i DNA, der stabiliseres. Dette kan gøres reversibelt eller irreversibelt. Ved fiksering i formalin bibeholdes morfologien optimalt i forhold til mange andre fiksativer. 12

13 Formalin er et gelerende fiksativ, som binder proteiner sammen og derved danner et gelerende netværk. Samtidig bibeholdes konformationen af proteiner. Denne type fiksering binder til proteiners aminogrupper og blokerer derved for deres mulighed for at binde til blandt andet enzymer og antistoffer, og de bliver derved maskerede. Dette betyder, at immunhistokemisk farvning samt probebinding kan blive problematisk. Dog er bindingen mellem formalin og protein reversibel og vævet kan demaskeres [15] Demaskering Demaskering sørger for, at nukleinsyrerne bliver gjort tilgængelige for proben. Demaskeringen kan gøres enzymatisk eller ved varmebehandling, HIER (heat induced epitope retrieval). Underbehandling betyder, at der ikke er optimal tilgængelighed til DNA, og overbehandling kan føre til ødelæggelse af cellens nukleinsyrer samt dens overordnede morfologi. Samtidig afhænger enzymbehandlingstiden af fikseringstiden, idet jo længere vævet fikseres, des længere skal det enzymbehandles [8, 16]. Derfor er det også i dette trin vigtigt at have viden om fikseringsmiddel og tid, hvilket kan være svært på en afdeling, hvor fikseringstider for væv kan variere meget. Dette gør en standardisering af demaskering svær, da det afhænger af, at fikseringen bliver standardiseret. Samtidig afhænger enzymbehandlingstiden også af celletype, da nogle celletyper kræver længere behandlingstid end andre [16]. I nogle typer væv vil en enzymforbehandling ikke være nok til at demaskere nukleinsyrerne, og man kan derfor bruge andre kemikalier eller varmebehandling. Det er ikke helt sikkert, hvordan demaskeringen præcist foregår, men det menes, at histon-udtrækning fra kernen kan være en afgørende faktor [8, 16]. 13

14 1.8. Blokering af endogen enzymaktivitet Detektionsystemer til chromogene signaler består blandt andet af enzymer. Mange af disse enzymer, som peroxidase, findes naturligt i cellerne, og det er derfor vigtigt at blokere deres aktivitet, så der ikke kommer uspecifik binding mellem cellens egne enzymer og det mærkede substrat, der tilføres. Dette gøres ved at tilføre substrat for det givne enzym, som derved binder til og blokerer enzymet, så det ikke kan binde til det mærkede substrat. Substrat for peroxidase er hydrogenperoxid [16] Indstøbning, skæring, snitmontering og tørring Indstøbning, snitmontering og tørring er alle parametre, som ved de rette omstændigheder ikke har den store indflydelse på vævets morfologi og vigtigere, DNAs velbevarelse og tilgængelighed. Paraffin, som bruges til indstøbning, er kemisk inaktivt overfor vævet og er gennemtrængeligt overfor reagenser. Yderligere bliver vævet afparaffineret før yderligere behandling. Ved snitmontering skal man være opmærksom på, at snittet skal være kortest tid muligt i vandbad, da de her kan forurenes af blandt andet RNaser og bakterier. Efterfølgende tørring skal være på kortest mulige tid og ved lave temperaturer [15]. Skæring, og ikke mindst snittykkelse, har til gengæld stor betydning for, om demaskeringen kan foregå optimalt, og derfor om proben kan binde optimalt. For tykke snit betyder, at demaskeringsenzymerne ikke kan trænge igennem hele vævet, og derfor bliver ikke alle proteiner nedbrudt og DNA bliver derved ikke tilgængeligt for proben. Samtidig kan visualiseringen være svær, hvis snittene er for tykke, da der ses signaler i flere niveauer. Det er derfor svært at skelne cellegrænser, og derved svært at sikre, at man kun tæller en enkelt celle ad gangen [17] Translokationsprober Der findes to forskellige type prober til påvisning af translokationer; fusionsprober og breakapart prober (også kaldet split signal prober), se figur 3. 14

15 Figur 3. Fusionssignal og break-apart signal i en enkelt cellekerne. a) viser et fusionssignal, hvor der ved ingen translokation ses fire separate signaler, og ved translokation ses to separate signaler og et fusionssignal og b) viser et et break-apart signal, hvor der ved ingen translokation ses to fusionssignaler og ved translokation ses et fusionssignal og to separate signaler [18]. Fusionsproberne tilføres to forskellige farver, der binder til hvert af de to kromosomer, som indgår i translokationen, og i tilfælde af en translokation, vil de to signaler sidde tæt sammen og give et fusionssignal. Problemet med at bruge denne metode på væv er, at der er stor mulighed for, at det ene signal bliver skåret væk, når vævet skæres på mikrotom, og derved giver falsk-negative resultater [18]. Samtidig er der er en sandsynlighed for en translokation fra det ene kendte kromosom til et alternativt kromosom, i stedet for det kromosom, man normalt ser forbundet med denne translokation, og der vil derfor ikke opstå et fusionssignal. Ved mange sygdomme ses nemlig et hoved-translokatonskromosom, som hyppigst translokerer til ét bestemt kromosom, men hvor andre translokationskromosomer også forekommer mindre hyppigt [3]. Break-apart prober binder med hver sin farve på hver side af et eventuelt break point for translokationen på et af kromosomerne, og derved får man kun et enkelt signal, et split-signal, hvis translokationen er sket. Denne metode er mere velegnet til væv, da der vil komme et 15

16 signal uanset hvordan vævet er skåret, i og med sandsynligheden for at skære lige i break point for en translokation er meget lille [18]. En ulempe ved break-apart proben er at man ikke kan se hvilket kromosom, det brudte kromosom binder til, og dette gør det sværere at undergruppere sygdommen [3]. Når man skal vælge probe er det altså vigtigt at have gjort sig klart, hvad man er interesseret i at finde: hvis man vil finde translokationer af et bestemt kromosom, hvor man ikke er interesseret i, hvilket kromosom, det translokerer til, skal man vælge break-apart proben. Her vil man finde alle translokationer af dette gen, men ikke translokationskromosom. Hvis man omvendt vil finde translokationer med et bestemt kromosom, hvor translokationskromosomet også er vigtigt, skal man vælge fusionsproben. Denne vil ikke finde alle translokationer, kun translokationer til det kromosom, man er interesseret i. C-Myc-proben fra Dako er en break-apart translokationsprobe, som binder opstrøms og nedstrøms for translokationens breakpoint. Den ene probe er mærket med Texas red (rød farve) og binder på telomeren på kromosomet mens den anden probe er mærket med FITC (grøn farve) og binder på centromeren på kromosomet [19] Aflæsning Den valgte C-myc-probe er en break-apart probe, hvilket betyder, at der ved en translokation vil ses enten et fusionssignal og to forskellige separate signaler eller i meget sjældne tilfælde, ved translokation af begge homologe kromosomer i samme kerne, to sæt forskellige separate signaler. En rask celle vil vise to fusionssignaler. Ud over dette er der en række regler for, hvordan man tæller signalerne: Afstanden mellem to separate signaler skal svare til minimum diameteren af to signaler, for at cellen kan betegnes translokeret. Signalerne må ikke være udflydende, men skal være runde og have nogenlunde samme diameter. Celle- og kerneafgrænsningerne skal være tydelige, så der ikke er tvivl om, at det kun er en enkelt celle, der tælles, se figur 4 [20]. 16

17 Overlappende kerner, skal ikke tælles To fusionerede signaler, translokationsnegative Overopløst kerne, skal ikke tælles Et fusioneret signal og to split-signaler, translokationspositive Udtværet signal, skal ikke tælles Figur 4. Aflæsningsguide til break-apart translokationsprober. Denne figur viser de forskellige typer signaler, der kan ses i en kerne ved brug af en break-apart probe, og hvordan de skal aflæses [Modificeret fra 20]. 17

18 2. Materialer og metoder 2.1. Pilotforsøg Begge metoder (FISH og DuoCISH ) blev testet på tonsiller for at sikre rutine i protokollerne og maskinerne. HE-farvninger blev lavet og der blev der testet, om det var muligt at køre FISH færdigt, og først derefter lægge CISH på, som producenten sagde man kunne, men ikke anbefalede. Dette gjorde vi for at undersøge, om det kunne lade sige gøre, i tilfælde af problemer i processen. Der blev testet, om Hæmatoxylin eller Mayers sure Hæmalun gav det bedste resultat som kernefarvning i forhold til de signaler, DuoCISH giver, og vi foretrak Mayers sure Hæmalun, da denne giver en lysere blå kernefarvning, og derved træder signalerne tydeligere frem Patientmateriale Der blev udtrukket en liste fra Rigshospitalets Patologisystem Logica med patienter diagnosticeret med Burkitt Lymfom siden Disse patienter blev slået op i Logica for at undersøge, om der var patientmateriale nok. Der blev fundet i alt 14 patienter diagnosticeret med Burkitt Lymfom, hvor 9 patienter FISH-positive, 1 patient var FISH-negativ og 4 patienter, hvor der ikke var lavet FISH. Vævstyper varierede, se tabel 3 og bilag A. Alle patienter blev slået op i vævsanvendelsesregisteret for at sikre, at det var tilladt at bruge patientmaterialet. RH-numrene på patienterne blev skrevet i vilkårlig rækkefølge, så det ikke var muligt at se, hvilke patienter, der var positive og negative, og derefter blev de tildelt et bogstav fra A-O, eksklusiv L. Dette blev gjort for at blinde forsøget, så der ikke ville opstå bias ved tællingen Vævsforbehandling Da alt patientmaterialet var fra arkiv, er fiksering og indstøbning sket i henhold til afdelingens rutineprotokoller og ikke optimeret i forhold til væv og FISH/CISH. På afdelingen bliver lymfatisk væv fikseret i rutineprogram på lige fod med andet væv. Det vil sige, at det kører program 1 (hverdage) eller program 2 (weekender) på VIP 300, hvor hele processen tager cirka 19 timer. Fiksering i 4 % neutral buffet formaldehyd (10 % formalin) starter, når præparatet fjernes fra patienten og fortsætter, når det er udskåret. Præparater fra 18

19 hele dagen samles og sættes i VIP en, hvor det kun fikserer et minut i formalin (15 min i weekender), og derefter ca. 7 timer i alkohol. Det vil sige, at der ikke er en standard tid for fikseringen, da dette afhænger af, hvornår præparatet modtages Skæring af snit Der blev af en rutineret bioanalytiker skåret 6 snit på 1 m på en Jung slædemikrotom (Leica) af hver af de 14 blokke, der blev tildelt numrene 1-6 (for eksempel A1, A2, A3 og så videre). Snittene blev lagt på SuperFrost Plus-glas (Thermo Scientific). Alle 1-snittene blev HEfarvet, alle 2-snittene blev FISH-farvet og alle 3-snittene blev DuoCISH -farvet. 6-snittene blev brugt som negative kontroller, hvor der i stedet for probe blev lagt probebuffer og vand på. 4- og 5-snittene blev gemt i tilfælde af, at nogle af forsøgene senere skulle laves om, se figur 5. Glassene blev sat i Function Line varmeskab (Heraeus) ved 60 ºC i 30 min. Snittene lufttørres natten over og opbevares i derefter i køleskab. 19

20 Blok A A1 HEfarvning A2 FISH A3 DuoCISH A4 Ekstra A5 Ekstra A6 Negativ Kontrol Figur 5. Oversigt over fordeling af snit. Denne figur viser et eksempel på, hvordan blokke og glas blev navngivet, så forsøget ville være blindet. Den første blok blev navngivet A. Der blev skåret 6 snit af hver blok, et til HE-farvning (A1), et til FISH (A2), et til DuoCISH (A3), to ekstra i tilfælde af at et forsøg skulle laves om (A4 og A5) samt et til negativ kontrol (A6). 20

21 2.5. Forberedelser FISH Pre-Treatment Solution x20 fortyndes 1:20 i ionbyttet vand. Wash-buffer x20 fortyndes 1:20 i ionbyttet vand. Stringent Wash Buffer x20 fortyndes 1:20 i ionbyttet vand. DuoCISH Alle reagenser opbevares i køleskab, og alle på nær Red Chromogen tilpasses stuetemperatur inden brug. Wash-buffer fortyndes 1:20 med ionbyttet vand. Red Chromogen solution laves maksimum 20 min før brug ved at blande 1 ml Red chromogen buffer + 10 l chromogen. Blue Chromogen solution laves minimum 30 min før brug ved at bland 1ml Blue Substrate Buffer + 75 l Blue Chromogen. Kontrastfarve blandes i et 1:5 forhold af Mayers sure Hæmalun (Region H Apoteket) og ionbyttet vand. Alle ufortyndede reagenser opbevares i køleskab eller fryser. Alle procedurer, bortset fra mikrobølgeovn og varmebad, foregår i stinkskab Afparaffinering Efter 30 min i varmeskab afparaffineres snittene, først i Tissue Clear og derefter i alkohol. Efterfølgende vaskes snittene i Wash Buffer Probepræparering, denaturering og hybridisering Probe tilføres snittene. Dækglassene forsegles med cykellim. Snittene inkuberes i Hybridizer Stat Spin (Dako) ved program 3 (denaturering 82 C i 5 min, hybridisering 45 C) natten over Kontrastfarvning DuoCISH farves med hæmatoxylin og skylles med vand. 21

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

IHC påvisning af CD3 og F4/80 antigen i CIA musepotevæv

IHC påvisning af CD3 og F4/80 antigen i CIA musepotevæv IHC påvisning af CD3 og F4/80 antigen i CIA musepotevæv Bachelorprojekt af Mikkel Malik Høegh Nygaard Nielsen Kilde Billede fra laboratoriet på Novo Nordisk Bioanalytikeruddannelsen CVU Øresund Nordisk

Læs mere

Citat Det synes altid umuligt, indtil det er gjort. Professionsbachelorprojekt

Citat Det synes altid umuligt, indtil det er gjort. Professionsbachelorprojekt 1 Citat Det synes altid umuligt, indtil det er gjort. NELSON MANDELA Professionsbachelorprojekt Titel : Gordon and Sweets overfor CD271 ved farvning af retikulære fibre Engelsk : Staining for reticular

Læs mere

Anvendelse af antistofpool til differentiering af adenocarcinom og planocellulært carcinom ved sparsomt materiale ved lungecancer

Anvendelse af antistofpool til differentiering af adenocarcinom og planocellulært carcinom ved sparsomt materiale ved lungecancer Anvendelse af antistofpool til differentiering af adeno og plano ved sparsomt materiale ved lungecancer The utility of an antibody pool for differentiation of adenoa and squamous cell a for use by small

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Thermo. Shandon Rapid-Chrome Frozen Section Staining Kit ELECTRON CORPORATION. Rev. 3, 10/03 P/N 238644

Thermo. Shandon Rapid-Chrome Frozen Section Staining Kit ELECTRON CORPORATION. Rev. 3, 10/03 P/N 238644 Shandon Rapid-Chrome Frozen Section Staining Kit Thermo ELECTRON CORPORATION Anatomical Pathology USA Clinical Diagnostics 171 Industry Drive Pittsburgh, PA 15275, USA Tel: 1-800-547-7429 +1 412 788 1133

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Optimering af immunhistokemisk metode

Optimering af immunhistokemisk metode Focus Patologi Optimering af immunhistokemisk metode I forbindelse med optimering af vores immunhistokemiske metode kontaktede jeg Gitte Skeldrup fra AH. Det var et rigtig godt valg. Ikke nok med at servicen

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

2. Immunhistokemisk teknik

2. Immunhistokemisk teknik 2. Immunhistokemisk teknik Af Ole Nielsen 2.1 INDLEDNING... 11 2.2 DEFINITIONER... 11 2.2.1 Antigener... 11 2.2.2 Antistoffer... 11 2.3 PRÆPARATION: PARAFFINSNIT... 13 2.3.1 Fiksering...143 2.3.2 Afkalkning...

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden. Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen

ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden. Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen Indholdsfortegnelse 1.1 Sammenfatning 1.2 Anbefalinger til implementering

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse Af VS (januar 2014) I kapitel 6 kan du lære om forskellige kendte ledelsestyper og ledelsesformer, og om hvordan udelegering af opgaver kan foregå. I kapitel 7 gennemgås lederens

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

MJPower engineering Ecu Link.

MJPower engineering Ecu Link. MJPower engineering Ecu Link. Trin for trin instruktioner. I dette eksempel starter vi med at teste en cykel med et Power Commander nul map. Man er nødt til at have en præcis omdrejningstal registrering,

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Betjeningsvejledning Model C14.

Betjeningsvejledning Model C14. S i d e 1 Betjeningsvejledning Model C14. S i d e 2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Beskrivelse og funktion.... 4 Ikke tilsigtet brug:... 5 Advarsel!... 5 Ved uheld...

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Angiogenese i coloncancer

Angiogenese i coloncancer Professions Bachelor Projekt 2012 Immunhistokemiske farvninger med markørerne Endocan, CD105 og CD34 Bioanalytikerstuderende: Studienummer: 96420 Vejledere: Judith Jensen, Klinisk Patologisk Afdeling,

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billeddannelsen Anne Sofie Nielsen 03-10-2012 side 2 Dataopsamling (Data acquisition) Slice by sice (sekventiel) Volumen (Helical eller spiral) 03-10-2012 side 3 Seeram 03-10-2012 side

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned

Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned Rendyrket matrixsubstans til matrix-assisteret-laser-desorption-ionisering time-of-flight-massespektrometri (MALDI-TOF-MS). CARE- produkterne er designet til at

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen... 3. Dispensation... 3

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen... 3. Dispensation... 3 HF: Eksamen Indholdsfortegnelse Tilmelding og framelding til eksamen... 3 Dispensation... 3 Start på eksamen... 3 Påbegyndelse af prøve... 3 Mødetidspunkter... 4 For sent fremmøde... 4 Sygdom... 4 Snyd...

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Baggrund for teknikgruppens anbefalinger for håndtering og opbevaring af blodfraktioner og væv til Dansk CancerBiobank

Baggrund for teknikgruppens anbefalinger for håndtering og opbevaring af blodfraktioner og væv til Dansk CancerBiobank Baggrund for teknikgruppens anbefalinger for håndtering og opbevaring af blodfraktioner og væv til Dansk CancerBiobank Anbefalinger for henholdsvis blod- og vævsprøver til Dansk CancerBiobank er udarbejdet

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1, 2014.

Nyhedsbrev nr. 1, 2014. Nyhedsbrev nr. 1, 2014. Kære kollega, Vi ved godt, at hverdagen er travl, og at du formentlig har masser af andre ting at give dig til lige nu, så tak fordi du giver dig tid til at læse vores nyhedsbrev.

Læs mere

Eco-Drive Chronograph

Eco-Drive Chronograph Eco-Drive Chronograph Urets karakteristik Kaliber E860 Dette ur er forsynet med solceller, der leverer den nødvendige energi til at drive urværk og alarmlyde ved at omdanne lysenergien til elektrisk energi.

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Mødetidspunkter 1. Du skal overholde mødetidspunkter mv. for eksamen. 2. Din eksamensplan offentliggøres i Lectio. Planen indeholder oplysninger om fag,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet?

Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet? Indledning Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet? Sidekapaciteten angiver det anslåede antal sider, der kan udskrives med en bestemt tonerpatron. Tidligere har producenterne af

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse De skriftlige prøver... 1 Fremmøde... 1 Hvad skal du huske at medbringe til skriftlig prøve?... 1 Det må du godt have med til prøven... 1 Det må

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

EGFR pharmdx. Kode K1492 35 analyser til manuelt brug Udgave 9/27/2006. Tilsigtet anvendelse Til in vitro diagnostisk brug.

EGFR pharmdx. Kode K1492 35 analyser til manuelt brug Udgave 9/27/2006. Tilsigtet anvendelse Til in vitro diagnostisk brug. EGFR pharmdx Kode K1492 35 analyser til manuelt brug Udgave 9/27/2006 Tilsigtet anvendelse Til in vitro diagnostisk brug. EGFR pharmdx -analysen er et kvalitativt immunhistokemisk (IHC) sætsystem til identificering

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere