Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen"

Transkript

1 Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen Initiativet til oprettelsen af Dansk Universitetspædagogisk Netværk blev taget i foråret Universitetspædagogikken havde allerede da 25 år på bagen i Danmark. Her fortælles historien om DUN s oprettelse. Begyndelsen i 1960 erne på Københavns Universitet Universitetspædagogikken i Danmark er et barn af de moderniseringsbestræbelser, der fandt sted på de danske universiteter fra slutningen af 1960 erne, og som studenteroprøret for alvor satte fart i. I direkte forstand var der ganske vist kun beskeden forbindelse mellem studenteroprør og universitetspædagogik: krav om bedre undervisning indgik i kritikken af universitetet, men var ikke blandt de højst prioriterede. Men universitetspædagogikken var i høj grad indirekte præget af studenteroprøret. De første initiativer blev taget i 1967 i et samarbejde mellem Københavns Universitets rektor Mogens Fog, studenterrådet og kandidatstipendiat i pædagogik Ole B. Thomsen, og de første pædagogiske kurser for lærere blev afholdt samme år. Ole B. Thomsen var oprindelig jurist og embedsmand i Undervisningsministeriet, men havde videreuddannet sig i pædagogik og var fra 1965 tilknyttet Københavns Universitet i. Nogle hovedtræk i denne begyndelse på den danske universitetspædagogik kom til at præge områdets udvikling også på andre universiteter i flere årtier. Drivkraften i det universitetspædagogiske arbejde var en alliance mellem studerende, der ønskede bedre undervisning, og universitetsledelser som ønskede modernisering, og som gerne ville komme forventninger fra studerende og det omgivende samfund i møde. Kendetegnende for den senere udvikling var det også, at den primære aktivitet var kurser. Symptomatisk var det måske også, at det hele blev startet af en mediciner (Mogens Fog) og en jurist (Ole B. Thomsen). I hvert fald blev det tydeligt i den efterfølgende udvikling, at universiteternes professionsuddannelser (jura, medicin, erhvervsøkonomi, ingeniørfag m.m.) tog mere positivt mod ideen end magisteruddannelserne inden for humaniora og naturvidenskab. Etableringen i 70 erne Kort efter universitetspædagogikkens fødsel på Københavns Universitet blev der udviklet tilsvarende aktiviteter på andre universiteter, først og fremmest på Handelshøjskolen i København og på Danmarks Tekniske Universitet. Universitetscentrene i Roskilde og Aalborg åbnede i henholdsvis 1972 og -74 og var grundlagt på en kritik af de gamle universiteters undervisnings- og studieformer og på en vision om et alternativ i form af projektorganiseret gruppearbejde og udgjorde dermed et særligt og markant indslag i den danske universitetspædagogik. Der var adskillige væsentlige problemer omkring universitetspædagogikkens fødsel og etablering, og flere af dem kom til at gøre sig gældende også i de efterfølgende årtier. Lad mig nævne de tre væsentligste: Første problem: Faste lærere ikke begejstrede Flertallet af de faste universitetslærere var mildt sagt ikke begejstrede ved tanken om at skulle på pædagogisk kursus. Kun et lille mindretal af denne gruppe deltog i kursusaktiviteterne, mens timelærerne og de unge lærere var mere positive. Mærkeligt var det ikke, for aktiviteterne var jo udsprunget af en kritik af undervisningen hos de faste lærere, og det var vel kun menneskeligt, at de 1

2 ikke uden videre tog denne kritik til sig og meldte sig som kursusdeltagere hos kritikerne i håb om at kunne forbedre sig. En god del almindelig reaktion og forstokkethed var der vel i holdningen, men der var også mere principielle og fornuftige grunde til at være betænkelig ved den nye universitetspædagogiske kursusvirksomhed. En del af modstanden mod pædagogiseringen af universitetet havde åndelige rødder i det tyske humboldt ske universitetsideal. I følge det skulle universitetsvirksomhed være en samtale mellem ligestillede parter om emner af fælles interesse. Samtaler mellem ligestillede har ikke brug for pædagogik, som beskæftiger sig med asymmetriske relationer, hvor en voksen eller mere-vidende opdrager eller underviser børn eller mindre-vidende. Derfor så man praktisk pædagogik som noget, der hørte hjemme i folkeskolen, knapt i gymnasiet og i hvert fald ikke på universitetet ii. Studerende forventedes at være så interesserede, selvstændige og ihærdige, at de ikke havde brug for en pædagogisk undervisning. I parentes skal det bemærkes, at praksis som regel ikke levede op til idealerne, men var præget af forelæsninger, vilkårlig autoritetsudøvelse og ringe grad af fællesskab mellem lærere og studerende. Den universitetspædagogiske kursusvirksomhed blev oplevet som et anslag mod universiteternes klassiske idealer, men også som et anslag mod de faste læreres status. Ikke blot af de faste lærere selv, men også af studerende og offentlighed blev kurserne oplevet som et, måske velfortjent, angreb på en traditionel autoritetsposition. Helt op i 90 erne kunne man i universitets- og dagblade læse artikler om de universitetspædagogiske kurser med synsvinklen, at nu skal universitetslærerne på skolebænken. Underforstået: og de har rigtig godt af at blive pillet ned fra katederet. Andet problem: Kun kurser Et andet problem, som var til stede omkring universitetspædagogikkens begyndelse, og som til dels gør sig gældende den dag i dag, var, at virksomheden alt overvejende var begrænset til kurser. Ganske vist var de dengang meget få professionelle universitetspædagoger udmærket klar over, at hvis det hele skulle batte noget, måtte man langt bredere og mere dybtgående reformere universiteternes uddannelser. Men i praksis havde man svært ved at komme igennem med andet end kurser. Selv om kurserne også mødte modstand, var det trods alt en acceptabel tanke i universitetsverdenen, at ligesom mange havde brug for redskabsfærdigheder uden for deres fag (statistik, engelsk og senere IT), så måtte man også kunne noget pædagogik, så man kunne undervise på et håndværksmæssigt acceptabelt niveau. Kun meget få på de gamle universiteter og højere læreanstalter forestillede sig muligheden af kritisk at revurdere og udvikle universiteternes uddannelsesvirksomhed ud fra pædagogiske principper og idealer. Med åbningen af RUC og AUC kom der ganske vist en markant manifestation af, at der faktisk var nogle, som havde sådanne forestillinger, og at de også havde magt til at få dem gennemført. Igennem en lang periode forblev de projektpædagogiske principper fra de to nye universitetscentre dog uden større virkning på hovedparten af de danske universiteter og højere læreanstalter. Tredje problem: Svært at placere organisatorisk Endnu et problem var tydeligt allerede fra begyndelsen og skulle vise sig svært at løse tilfredsstillende også på længere sigt, nemlig den organisatoriske placering af universitetspædagogikken. Hensynet til en sammenhæng mellem pædagogikken og universitetets almindelige udviklingsstrategi talte for, at universitetspædagogikken fik status som en stabsfunktion tilknyttet rektoratet og bemandet med akademiske TAP er. Men hensynet til at den skulle respekteres af universitets lærere 2

3 som en forskningsbaseret aktivitet talte for, at den blev placeret som et normalt institut med videnskabelige medarbejdere med forskning. Det ville imidlertid særligt på de fakultetsopdelte institutioner gøre det svært for universitetspædagogikken at opretholde forbindelse med og inspirere udviklingen på universitetet som helhed. Der har gennem de 35 år været lanceret adskillige forskellige forsøg på at løse dette organisatoriske problem på de danske universiteter, og nogle universiteter har afprøvet flere af løsningsmulighederne. Der har dog endnu ikke udkrystalliseret sig nogen helt vellykket løsning på problemet. Stagnation i 80 erne Universitetspædagogikken var i sine første år præget af en stor optimisme og pionerånd. Moderniseringsbestræbelserne havde medvind, og der var tiltro til, at undervisningsmetodiske og teknologiske nydannelser sammen med bedre pædagogisk kvalificering af lærerne kunne løse universiteternes pædagogiske problemer. Der udviklede sig hurtigt en omfattende pædagogisk kursusvirksomhed på flere af universiteterne og læreanstalterne samtidig med, at der blev publiceret adskilligt universitetspædagogisk litteratur, en del af det som resultat af egentlig forskning. Nogle af publikationerne var resultat af nordisk samarbejde, og Danmark havde i begyndelsen af 70 erne noget af en nordisk førerposition inden for universitetspædagogikken iii. Optimismen blev imidlertid hurtigt anfægtet, og allerede fra midten af 70 erne var klimaet omkring det universitetspædagogiske arbejde væsentligt forandret. Det var der i hvert fald to årsager til. Den ene var, at den almindelige samfunds- og ideologikritiske virksomhed i 70 erne satte spørgsmålstegn også ved universitetspædagogikkens tro på metodiske og teknologiske løsninger. Universitetets problemer blev set som udtryk for mere grundlæggende samfundsmæssige konflikter, og hvis universiteterne skulle stille noget om mod dem, var fundamentale reformer en forudsætning. En anden årsag var en generel stagnation eller i hvert fald afmatning i universiteternes vækst, der sidst i 60 erne og først i 70 erne havde været meget kraftig. Den generelle adgangsbegrænsning blev indført i 1974, og udover at bremse ekspansionen betød den også et ændret styrkeforhold på uddannelsesmarkedet. Universiteterne behøvede ikke længere bestræbe sig så meget for at gøre sig attraktive i de studerendes øjne de fleste steder kom der hurtigt langt flere ansøgere end studiepladser. Stagnationen blev endnu mere udpræget i 80 erne, og i hele Bertel Haarders tid som undervisningsminister fra 1982 til 93 var universiteterne under en politisk ledelse, der måske nok krævede moderniseringer, men ofte af en anden art end den, som universiteterne var indstillet på. Helt konkret betød den strammere økonomiske situation, at universitetspædagogikkens væsentligste kundegruppe, de nyansatte lærere, skrumpede gevaldigt ind i 80 erne. De fleste steder var antallet af nyansættelser beskedent, nogle steder var det på nul og enkelte steder var antallet af nyansættelser endda negativt også kaldet fyringer. Der blev stadig holdt universitetspædagogiske kurser i 80 erne på alle de universiteter, hvor de var blevet etableret i 70 erne. Men megen udvikling var der ikke tale om, hverken kvalitativt eller kvantitativt. Det var overlevelse, der var på dagsordenen. Oprettelsen af DUN i Liv i de universitetspædagogiske klude kom der igen i begyndelsen af 90 erne, og det medførte blandt andet, at initiativet til oprettelse af Dansk Universitetspædagogisk Netværk blev taget i Det generelle politiske og økonomiske klima omkring universiteterne blev væsentligt ændret med regeringsskiftet i januar 1993, hvor de borgerlige blev afløst af en socialdemokratisk ledet regering. 3

4 For mange universitetsfolk var blot det at slippe af med Bertel Haarder som undervisningsminister et væsentligt ilt-tilskud, og regeringsskiftet blev oplevet som håb om en ny begyndelse for universiteterne. Der var udsigt til flere penge og flere nye studerende, og det ville give både muligheder og udfordringer. Udover det generelt mildere klima for universiteterne satte to konkrete begivenheder deres præg på universitetspædagogikken og på oprettelsen af DUN, nemlig etableringen af Evalueringscentret i 1992 og indførelsen af obligatorisk pædagogisk uddannelse af universiteternes adjunkter i Evalueringscentret blev oprettet som en selvstændighed enhed under Undervisningsministeriet med den opgave at evaluere de videregående uddannelser. Centret ændrede i 1999 navn til Evalueringsinstituttet og fik samtidig udvidet sin opgave til at omfatte hele det danske uddannelsessystem. Det blev i 1992 mødt med en betydelig skepsis i universitetsverdenen, fordi det blev set som en udefrakommende indblanding i universiteternes interne anliggender. Det vakte særlig opmærksomhed i universitetspædagogiske kredse, at en del af den opgave, som man med god ret kunne henregne til universitetspædagogikken, nemlig at vurdere universiteternes uddannelse, nu skulle varetages af en central institution uden for universiteterne. Ganske vist var oprettelsen sket i Haarders ministerperiode, men den mødte bred politiske tilslutning, så regeringsskiftet i 1993 betød ikke nogen ændring i den henseende. Oprettelsen af Evalueringscentret blev oplevet som et utvetydigt signal fra ministerium og politikere om, at hvis universiteterne ikke selv fik tilstrækkeligt gang i de studiemæssige moderniseringsbestræbelser, så var man fra centralt hold parat til at gribe ind og sætte det i værk, som man fandt behov for. Det var ikke vanskeligt at forestille sig, at pædagogisk udvikling og pædagogisk uddannelse af universitetslærere kunne blive genstand for en ny central institution, hvis ministerium og politikere fandt universiteternes indsats på disse områder for ringe. Den anden vigtige begivenhed var, at pædagogisk uddannelse blev obligatorisk for universiteternes adjunkter. Det skete i forbindelse med en revision af stillingsstrukturen, hvor det blev skrevet ind i aftalen mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, at adjunkter skulle have tilbudt en pædagogisk uddannelse, og at det var en forudsætning for fast ansættelse som lektor, at man havde gennemført en sådan uddannelse. Det var et gennembrud for universitetspædagogikken, fordi det for første gang blev et obligatorisk krav til faste universitetslærere, at man skulle have en pædagogisk uddannelse. I dette klima af nye muligheder og underliggende trusler blev ideen om Dansk Universitetspædagogisk Netværk undfanget. De første initiativer udsprang fra en kreds af lærere fra Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i København, RUC og Københavns Universitet. Arne Jakobsen fra DTU var den drivende kraft både i initiativet til oprettelse af DUN og i bestyrelsesarbejdet i de første år. Der var såvel ideelle som mere strategiske overvejelser bag initiativet. De ideelle drejede sig om, at selv om der efterhånden var universitetspædagogisk virksomhed på hovedparten af landets universiteter, var der kun lidt erfaringsudveksling og ingen forsøg på at koordinere udbygningen af området. De strategiske overvejelser handlede om, at hvis ikke universiteterne selv demonstrerede, at de var i stand til at udvikle og koordinere arbejdet, kunne man risikere et centralt indgreb fra ministeriets side. 4

5 De første drøftelser om oprettelsen af DUN foregik i maj Der var enighed om at danne et så vidt muligt ubureaukratisk netværk af alle, der arbejdede med pædagogisk udvikling og uddannelse på højere uddannelser i Danmark, hvad enten det nu var som fagpædagog, leder eller som underviser, og at arbejdet først og fremmest skulle foregå ved afholdelse af konferencer og dannelse af mindre grupper til udveksling af erfaringer. Det første arrangement blev holdt i form af en konference på Handelshøjskolen i København i marts 1994 med det brede tema pædagogisk udvikling. Der kom cirka 120 deltagere fra 21 uddannelsesinstitutioner, og dette fremmøde blev naturligvis opfattet som en bekræftelse på, at der var behov for DUN. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 13. juni 1994 på Københavns Universitet Amager, og de nye vedtægter definerede DUN som et netværk af højere uddannelsesinstitutioner i Danmark finansieret ved et bidrag fra de deltagende institutioner og med adgang for enhver interesseret universitetslærer til at blive optaget på DUN s adresseliste. I de første år holdt DUN 3-4 konferencer pr år. Blandt temaerne var de højere uddannelsers samfundsmæssige rolle, universiteternes virksomhedskultur, evaluering af undervisning og pædagogisk uddannelse af adjunkter. Til de første adskillige arrangementer var deltagerantallet på 100 eller derover, men dog med faldende tendens, hvilket fik DUN til efterhånden at lægge hovedvægten på et større årligt arrangement. Foruden at holde konferencerne udgav DUN en 1995 en rapport Udvikling af undervisning iv, som indeholdt en oversigt over de mange initiativer, der var i gang på danske universiteter angående kvalitetsudvikling, evaluering af undervisning og pædagogisk uddannelse af lærere. Fremtiden Vurderet i forhold til intentionerne bag oprettelsen af DUN har netværket været en succes. Der er etableret en langt højere grad af erfaringsudveksling mellem danske universitetspædagoger, end der var for 10 år siden. Hele området er blevet konsolideret og yderligere udbygget på universiteterne, og den universitetspædagogiske virksomhed er forblevet i universiteternes eget regi og er ikke blevet overtaget af nogen central institution. Lad mig give nogle bud på, hvad der er behov for i fremtiden for universitetspædagogikken som helhed med håb om, at DUN kan bidrage til, at det bliver virkeliggjort: Undervisningsmæssige meriter i karriereforløbet: En væsentlig årsag til, at det gennem hele perioden har været vanskeligt at engagere den store gruppe af faste universitetslærere i kvalitetsudvikling af undervisning, er, at undervisningsmæssige meriter ikke tæller i karriereforløbet. Man bliver ikke fastansat, og man avancerer ikke på baggrund af sin undervisningsmæssige indsats. Det var ganske vist en intention bag den ændrede stillingsstruktur i 1993, at den undervisningsmæssige indsats skulle tælle ved lektoransættelse. Så vidt jeg kan vurdere, har kravet om pædagogisk uddannelse imidlertid ikke ført til, at man lægger nogen vægt på kvaliteten af de undervisningsmæssige meritter, når man skal vælge mellem ansøgerne. Det er stadig de forskningsmæssige kvalifikationer, der er altafgørende. Universitetslærere er som andre mennesker: de lægger hovedvægten af deres indsats, hvor der er udsigt til belønning. Hvis man virkeligt tog hensyn til undervisningsmæssige kvalifikationer ved fastansættelser, tror jeg, at man hurtigt kunne få universitetslærere til at opprioritere arbejdet med pædagogisk udvikling. Forskning: Selv om den universitetspædagogiske kursusvirksomhed efterhånden har et betydeligt omfang, er den danske forskning på området stadig beskeden. Nogle af kursusunderviserne forsker ikke, andre forsker i emner uden relation til universiteternes uddannelser. En af årsagerne til at uni- 5

6 versitetspædagogikken kun langsomt har opbygget status og gennemslagskraft er, at den er forholdsvis dårligt forskningsmæssigt underbygget og sikkert også af ringere kvalitet, end den kunne være, hvis der var større forskningsmæssig baggrund. Der trænges til flere forskningsresultater og færre meninger og modefænomener. Strategisk udvikling: Ved universitetspædagogikkens begyndelse i Danmark for 35 år siden var der tydelig ledelsesmæssig opbakning og forventning om, at pædagogikken skulle udgøre et vigtigt led i universitetets almindelige moderniseringsbestræbelser. I dag er der ikke dette tætte samarbejde på de fleste universiteter mellem ledelsesmæssige bestræbelser på at udvikle uddannelserne og det universitetspædagogiske arbejde. Universitetspædagogikken har dermed status som noget, der kun er relevant for den enkelte lærers udvikling. Den ville stå langt stærkere, hvis den også havde betydning for institutionernes udvikling. Det er gået langsomt, men sikkert fremad med det universitetspædagogiske arbejde i Danmark. Det gælder, hvis man betragter de hele den 35-årige periode, og det gælder specielt, hvis man betragter de sidste 10 år, hvor DUN har spillet en rolle. Det lover godt for fremtiden! Per Fibæk Laursen var med til at oprette DUN og var medlem af bestyrelsen i de første syv år med (vistnok!) et enkelt års afbrydelse i Sven Erik Nordenbo: Pædagogik, i Københavns Universitet , bd X, Gad, København, 1980s. 298 ff ii K. Grue-Sørensen: Kritiske betragtninger over universitetspædagogikken, Gyldendal, København1969. iii Handal, Holmström & Thomsen: Universitetsundervisning, Akademisk Forlag, København, iv DUN: Udvikling af undervisning: en oversigt over aktuelle initiativer på højere uddannelser i Danmark,

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø)

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Stillings- og personprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

MASTER i. evaluering

MASTER i. evaluering E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i evaluering f or sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse Grib kvalificeret ind 2 Vi lever i et samfund, hvor evaluering får stigende betydning. På masteruddannelsen

Læs mere

Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) før, nu og fremover

Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) før, nu og fremover Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) før, nu og fremover Thomas Harboe, formand, (DUN) Thomas Harboe har arbejdet med universitetspædagogik på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Landsrapport 2013 2014, Island

Landsrapport 2013 2014, Island Landsrapport 2013 2014, Island Universitetslærernes fagforening (UF) Baggrunden for overenskomstforhandlingerne Helt fra arbejdsårets start stod det klart, at 2013 2014 ville stå i overenskomstforhandlingernes

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Bestyrelsesmøde 1.12.2010 kl. 16.30-18.30 (Der bliver serveret et stykke smørrebrød)

Bestyrelsesmøde 1.12.2010 kl. 16.30-18.30 (Der bliver serveret et stykke smørrebrød) MG Maribo Gymnasium Bestyrelsesmøde 1.12.2010 kl. 16.3018.30 (Der bliver serveret et stykke smørrebrød) Afbud: Henrik Andreasen, Tine Clausen, Theis Jensen 2b Deltagere: Hans Stige, Vibeke Grave, Hans

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Nyt lønsystem. Overenskomstansatte i staten. Satser gældende fra 1. april 2015

Nyt lønsystem. Overenskomstansatte i staten. Satser gældende fra 1. april 2015 Nyt lønsystem Overenskomstansatte i staten Reguleringsprocent 1.02175 ugentlig arbejdstid 37 timer Satser gældende fra 1. april 2015 Grundbeløb Nettoløn Samlet bidrag Egen andel Ferieberetnetto pr. til

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG 2014 Syddansk Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Version juni 2014 VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG Opdatering af vejledning i forbindelse med implementering af SDUjob rekrutteringssystem

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet.

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af 2 punkter. Et orienteringspunkt om tidligere indsamling af statistik på produktionsskoleområdet. 2. Godkendelse af referat

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad

Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Indledning Artiklen handler om et af de mere oversete fænomener i forbindelse med læring hos voksne nemlig modstand mod læring.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

A nita Grünbaum & M a rgret Lepp. Drama, konflikthåndtering og mægling

A nita Grünbaum & M a rgret Lepp. Drama, konflikthåndtering og mægling A nita Grünbaum & M a rgret Lepp Drama, konflikthåndtering og mægling Indhold Forord.......................................................... 5 1. Introduktion................................................

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere