Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen"

Transkript

1 Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen Initiativet til oprettelsen af Dansk Universitetspædagogisk Netværk blev taget i foråret Universitetspædagogikken havde allerede da 25 år på bagen i Danmark. Her fortælles historien om DUN s oprettelse. Begyndelsen i 1960 erne på Københavns Universitet Universitetspædagogikken i Danmark er et barn af de moderniseringsbestræbelser, der fandt sted på de danske universiteter fra slutningen af 1960 erne, og som studenteroprøret for alvor satte fart i. I direkte forstand var der ganske vist kun beskeden forbindelse mellem studenteroprør og universitetspædagogik: krav om bedre undervisning indgik i kritikken af universitetet, men var ikke blandt de højst prioriterede. Men universitetspædagogikken var i høj grad indirekte præget af studenteroprøret. De første initiativer blev taget i 1967 i et samarbejde mellem Københavns Universitets rektor Mogens Fog, studenterrådet og kandidatstipendiat i pædagogik Ole B. Thomsen, og de første pædagogiske kurser for lærere blev afholdt samme år. Ole B. Thomsen var oprindelig jurist og embedsmand i Undervisningsministeriet, men havde videreuddannet sig i pædagogik og var fra 1965 tilknyttet Københavns Universitet i. Nogle hovedtræk i denne begyndelse på den danske universitetspædagogik kom til at præge områdets udvikling også på andre universiteter i flere årtier. Drivkraften i det universitetspædagogiske arbejde var en alliance mellem studerende, der ønskede bedre undervisning, og universitetsledelser som ønskede modernisering, og som gerne ville komme forventninger fra studerende og det omgivende samfund i møde. Kendetegnende for den senere udvikling var det også, at den primære aktivitet var kurser. Symptomatisk var det måske også, at det hele blev startet af en mediciner (Mogens Fog) og en jurist (Ole B. Thomsen). I hvert fald blev det tydeligt i den efterfølgende udvikling, at universiteternes professionsuddannelser (jura, medicin, erhvervsøkonomi, ingeniørfag m.m.) tog mere positivt mod ideen end magisteruddannelserne inden for humaniora og naturvidenskab. Etableringen i 70 erne Kort efter universitetspædagogikkens fødsel på Københavns Universitet blev der udviklet tilsvarende aktiviteter på andre universiteter, først og fremmest på Handelshøjskolen i København og på Danmarks Tekniske Universitet. Universitetscentrene i Roskilde og Aalborg åbnede i henholdsvis 1972 og -74 og var grundlagt på en kritik af de gamle universiteters undervisnings- og studieformer og på en vision om et alternativ i form af projektorganiseret gruppearbejde og udgjorde dermed et særligt og markant indslag i den danske universitetspædagogik. Der var adskillige væsentlige problemer omkring universitetspædagogikkens fødsel og etablering, og flere af dem kom til at gøre sig gældende også i de efterfølgende årtier. Lad mig nævne de tre væsentligste: Første problem: Faste lærere ikke begejstrede Flertallet af de faste universitetslærere var mildt sagt ikke begejstrede ved tanken om at skulle på pædagogisk kursus. Kun et lille mindretal af denne gruppe deltog i kursusaktiviteterne, mens timelærerne og de unge lærere var mere positive. Mærkeligt var det ikke, for aktiviteterne var jo udsprunget af en kritik af undervisningen hos de faste lærere, og det var vel kun menneskeligt, at de 1

2 ikke uden videre tog denne kritik til sig og meldte sig som kursusdeltagere hos kritikerne i håb om at kunne forbedre sig. En god del almindelig reaktion og forstokkethed var der vel i holdningen, men der var også mere principielle og fornuftige grunde til at være betænkelig ved den nye universitetspædagogiske kursusvirksomhed. En del af modstanden mod pædagogiseringen af universitetet havde åndelige rødder i det tyske humboldt ske universitetsideal. I følge det skulle universitetsvirksomhed være en samtale mellem ligestillede parter om emner af fælles interesse. Samtaler mellem ligestillede har ikke brug for pædagogik, som beskæftiger sig med asymmetriske relationer, hvor en voksen eller mere-vidende opdrager eller underviser børn eller mindre-vidende. Derfor så man praktisk pædagogik som noget, der hørte hjemme i folkeskolen, knapt i gymnasiet og i hvert fald ikke på universitetet ii. Studerende forventedes at være så interesserede, selvstændige og ihærdige, at de ikke havde brug for en pædagogisk undervisning. I parentes skal det bemærkes, at praksis som regel ikke levede op til idealerne, men var præget af forelæsninger, vilkårlig autoritetsudøvelse og ringe grad af fællesskab mellem lærere og studerende. Den universitetspædagogiske kursusvirksomhed blev oplevet som et anslag mod universiteternes klassiske idealer, men også som et anslag mod de faste læreres status. Ikke blot af de faste lærere selv, men også af studerende og offentlighed blev kurserne oplevet som et, måske velfortjent, angreb på en traditionel autoritetsposition. Helt op i 90 erne kunne man i universitets- og dagblade læse artikler om de universitetspædagogiske kurser med synsvinklen, at nu skal universitetslærerne på skolebænken. Underforstået: og de har rigtig godt af at blive pillet ned fra katederet. Andet problem: Kun kurser Et andet problem, som var til stede omkring universitetspædagogikkens begyndelse, og som til dels gør sig gældende den dag i dag, var, at virksomheden alt overvejende var begrænset til kurser. Ganske vist var de dengang meget få professionelle universitetspædagoger udmærket klar over, at hvis det hele skulle batte noget, måtte man langt bredere og mere dybtgående reformere universiteternes uddannelser. Men i praksis havde man svært ved at komme igennem med andet end kurser. Selv om kurserne også mødte modstand, var det trods alt en acceptabel tanke i universitetsverdenen, at ligesom mange havde brug for redskabsfærdigheder uden for deres fag (statistik, engelsk og senere IT), så måtte man også kunne noget pædagogik, så man kunne undervise på et håndværksmæssigt acceptabelt niveau. Kun meget få på de gamle universiteter og højere læreanstalter forestillede sig muligheden af kritisk at revurdere og udvikle universiteternes uddannelsesvirksomhed ud fra pædagogiske principper og idealer. Med åbningen af RUC og AUC kom der ganske vist en markant manifestation af, at der faktisk var nogle, som havde sådanne forestillinger, og at de også havde magt til at få dem gennemført. Igennem en lang periode forblev de projektpædagogiske principper fra de to nye universitetscentre dog uden større virkning på hovedparten af de danske universiteter og højere læreanstalter. Tredje problem: Svært at placere organisatorisk Endnu et problem var tydeligt allerede fra begyndelsen og skulle vise sig svært at løse tilfredsstillende også på længere sigt, nemlig den organisatoriske placering af universitetspædagogikken. Hensynet til en sammenhæng mellem pædagogikken og universitetets almindelige udviklingsstrategi talte for, at universitetspædagogikken fik status som en stabsfunktion tilknyttet rektoratet og bemandet med akademiske TAP er. Men hensynet til at den skulle respekteres af universitets lærere 2

3 som en forskningsbaseret aktivitet talte for, at den blev placeret som et normalt institut med videnskabelige medarbejdere med forskning. Det ville imidlertid særligt på de fakultetsopdelte institutioner gøre det svært for universitetspædagogikken at opretholde forbindelse med og inspirere udviklingen på universitetet som helhed. Der har gennem de 35 år været lanceret adskillige forskellige forsøg på at løse dette organisatoriske problem på de danske universiteter, og nogle universiteter har afprøvet flere af løsningsmulighederne. Der har dog endnu ikke udkrystalliseret sig nogen helt vellykket løsning på problemet. Stagnation i 80 erne Universitetspædagogikken var i sine første år præget af en stor optimisme og pionerånd. Moderniseringsbestræbelserne havde medvind, og der var tiltro til, at undervisningsmetodiske og teknologiske nydannelser sammen med bedre pædagogisk kvalificering af lærerne kunne løse universiteternes pædagogiske problemer. Der udviklede sig hurtigt en omfattende pædagogisk kursusvirksomhed på flere af universiteterne og læreanstalterne samtidig med, at der blev publiceret adskilligt universitetspædagogisk litteratur, en del af det som resultat af egentlig forskning. Nogle af publikationerne var resultat af nordisk samarbejde, og Danmark havde i begyndelsen af 70 erne noget af en nordisk førerposition inden for universitetspædagogikken iii. Optimismen blev imidlertid hurtigt anfægtet, og allerede fra midten af 70 erne var klimaet omkring det universitetspædagogiske arbejde væsentligt forandret. Det var der i hvert fald to årsager til. Den ene var, at den almindelige samfunds- og ideologikritiske virksomhed i 70 erne satte spørgsmålstegn også ved universitetspædagogikkens tro på metodiske og teknologiske løsninger. Universitetets problemer blev set som udtryk for mere grundlæggende samfundsmæssige konflikter, og hvis universiteterne skulle stille noget om mod dem, var fundamentale reformer en forudsætning. En anden årsag var en generel stagnation eller i hvert fald afmatning i universiteternes vækst, der sidst i 60 erne og først i 70 erne havde været meget kraftig. Den generelle adgangsbegrænsning blev indført i 1974, og udover at bremse ekspansionen betød den også et ændret styrkeforhold på uddannelsesmarkedet. Universiteterne behøvede ikke længere bestræbe sig så meget for at gøre sig attraktive i de studerendes øjne de fleste steder kom der hurtigt langt flere ansøgere end studiepladser. Stagnationen blev endnu mere udpræget i 80 erne, og i hele Bertel Haarders tid som undervisningsminister fra 1982 til 93 var universiteterne under en politisk ledelse, der måske nok krævede moderniseringer, men ofte af en anden art end den, som universiteterne var indstillet på. Helt konkret betød den strammere økonomiske situation, at universitetspædagogikkens væsentligste kundegruppe, de nyansatte lærere, skrumpede gevaldigt ind i 80 erne. De fleste steder var antallet af nyansættelser beskedent, nogle steder var det på nul og enkelte steder var antallet af nyansættelser endda negativt også kaldet fyringer. Der blev stadig holdt universitetspædagogiske kurser i 80 erne på alle de universiteter, hvor de var blevet etableret i 70 erne. Men megen udvikling var der ikke tale om, hverken kvalitativt eller kvantitativt. Det var overlevelse, der var på dagsordenen. Oprettelsen af DUN i Liv i de universitetspædagogiske klude kom der igen i begyndelsen af 90 erne, og det medførte blandt andet, at initiativet til oprettelse af Dansk Universitetspædagogisk Netværk blev taget i Det generelle politiske og økonomiske klima omkring universiteterne blev væsentligt ændret med regeringsskiftet i januar 1993, hvor de borgerlige blev afløst af en socialdemokratisk ledet regering. 3

4 For mange universitetsfolk var blot det at slippe af med Bertel Haarder som undervisningsminister et væsentligt ilt-tilskud, og regeringsskiftet blev oplevet som håb om en ny begyndelse for universiteterne. Der var udsigt til flere penge og flere nye studerende, og det ville give både muligheder og udfordringer. Udover det generelt mildere klima for universiteterne satte to konkrete begivenheder deres præg på universitetspædagogikken og på oprettelsen af DUN, nemlig etableringen af Evalueringscentret i 1992 og indførelsen af obligatorisk pædagogisk uddannelse af universiteternes adjunkter i Evalueringscentret blev oprettet som en selvstændighed enhed under Undervisningsministeriet med den opgave at evaluere de videregående uddannelser. Centret ændrede i 1999 navn til Evalueringsinstituttet og fik samtidig udvidet sin opgave til at omfatte hele det danske uddannelsessystem. Det blev i 1992 mødt med en betydelig skepsis i universitetsverdenen, fordi det blev set som en udefrakommende indblanding i universiteternes interne anliggender. Det vakte særlig opmærksomhed i universitetspædagogiske kredse, at en del af den opgave, som man med god ret kunne henregne til universitetspædagogikken, nemlig at vurdere universiteternes uddannelse, nu skulle varetages af en central institution uden for universiteterne. Ganske vist var oprettelsen sket i Haarders ministerperiode, men den mødte bred politiske tilslutning, så regeringsskiftet i 1993 betød ikke nogen ændring i den henseende. Oprettelsen af Evalueringscentret blev oplevet som et utvetydigt signal fra ministerium og politikere om, at hvis universiteterne ikke selv fik tilstrækkeligt gang i de studiemæssige moderniseringsbestræbelser, så var man fra centralt hold parat til at gribe ind og sætte det i værk, som man fandt behov for. Det var ikke vanskeligt at forestille sig, at pædagogisk udvikling og pædagogisk uddannelse af universitetslærere kunne blive genstand for en ny central institution, hvis ministerium og politikere fandt universiteternes indsats på disse områder for ringe. Den anden vigtige begivenhed var, at pædagogisk uddannelse blev obligatorisk for universiteternes adjunkter. Det skete i forbindelse med en revision af stillingsstrukturen, hvor det blev skrevet ind i aftalen mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, at adjunkter skulle have tilbudt en pædagogisk uddannelse, og at det var en forudsætning for fast ansættelse som lektor, at man havde gennemført en sådan uddannelse. Det var et gennembrud for universitetspædagogikken, fordi det for første gang blev et obligatorisk krav til faste universitetslærere, at man skulle have en pædagogisk uddannelse. I dette klima af nye muligheder og underliggende trusler blev ideen om Dansk Universitetspædagogisk Netværk undfanget. De første initiativer udsprang fra en kreds af lærere fra Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i København, RUC og Københavns Universitet. Arne Jakobsen fra DTU var den drivende kraft både i initiativet til oprettelse af DUN og i bestyrelsesarbejdet i de første år. Der var såvel ideelle som mere strategiske overvejelser bag initiativet. De ideelle drejede sig om, at selv om der efterhånden var universitetspædagogisk virksomhed på hovedparten af landets universiteter, var der kun lidt erfaringsudveksling og ingen forsøg på at koordinere udbygningen af området. De strategiske overvejelser handlede om, at hvis ikke universiteterne selv demonstrerede, at de var i stand til at udvikle og koordinere arbejdet, kunne man risikere et centralt indgreb fra ministeriets side. 4

5 De første drøftelser om oprettelsen af DUN foregik i maj Der var enighed om at danne et så vidt muligt ubureaukratisk netværk af alle, der arbejdede med pædagogisk udvikling og uddannelse på højere uddannelser i Danmark, hvad enten det nu var som fagpædagog, leder eller som underviser, og at arbejdet først og fremmest skulle foregå ved afholdelse af konferencer og dannelse af mindre grupper til udveksling af erfaringer. Det første arrangement blev holdt i form af en konference på Handelshøjskolen i København i marts 1994 med det brede tema pædagogisk udvikling. Der kom cirka 120 deltagere fra 21 uddannelsesinstitutioner, og dette fremmøde blev naturligvis opfattet som en bekræftelse på, at der var behov for DUN. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 13. juni 1994 på Københavns Universitet Amager, og de nye vedtægter definerede DUN som et netværk af højere uddannelsesinstitutioner i Danmark finansieret ved et bidrag fra de deltagende institutioner og med adgang for enhver interesseret universitetslærer til at blive optaget på DUN s adresseliste. I de første år holdt DUN 3-4 konferencer pr år. Blandt temaerne var de højere uddannelsers samfundsmæssige rolle, universiteternes virksomhedskultur, evaluering af undervisning og pædagogisk uddannelse af adjunkter. Til de første adskillige arrangementer var deltagerantallet på 100 eller derover, men dog med faldende tendens, hvilket fik DUN til efterhånden at lægge hovedvægten på et større årligt arrangement. Foruden at holde konferencerne udgav DUN en 1995 en rapport Udvikling af undervisning iv, som indeholdt en oversigt over de mange initiativer, der var i gang på danske universiteter angående kvalitetsudvikling, evaluering af undervisning og pædagogisk uddannelse af lærere. Fremtiden Vurderet i forhold til intentionerne bag oprettelsen af DUN har netværket været en succes. Der er etableret en langt højere grad af erfaringsudveksling mellem danske universitetspædagoger, end der var for 10 år siden. Hele området er blevet konsolideret og yderligere udbygget på universiteterne, og den universitetspædagogiske virksomhed er forblevet i universiteternes eget regi og er ikke blevet overtaget af nogen central institution. Lad mig give nogle bud på, hvad der er behov for i fremtiden for universitetspædagogikken som helhed med håb om, at DUN kan bidrage til, at det bliver virkeliggjort: Undervisningsmæssige meriter i karriereforløbet: En væsentlig årsag til, at det gennem hele perioden har været vanskeligt at engagere den store gruppe af faste universitetslærere i kvalitetsudvikling af undervisning, er, at undervisningsmæssige meriter ikke tæller i karriereforløbet. Man bliver ikke fastansat, og man avancerer ikke på baggrund af sin undervisningsmæssige indsats. Det var ganske vist en intention bag den ændrede stillingsstruktur i 1993, at den undervisningsmæssige indsats skulle tælle ved lektoransættelse. Så vidt jeg kan vurdere, har kravet om pædagogisk uddannelse imidlertid ikke ført til, at man lægger nogen vægt på kvaliteten af de undervisningsmæssige meritter, når man skal vælge mellem ansøgerne. Det er stadig de forskningsmæssige kvalifikationer, der er altafgørende. Universitetslærere er som andre mennesker: de lægger hovedvægten af deres indsats, hvor der er udsigt til belønning. Hvis man virkeligt tog hensyn til undervisningsmæssige kvalifikationer ved fastansættelser, tror jeg, at man hurtigt kunne få universitetslærere til at opprioritere arbejdet med pædagogisk udvikling. Forskning: Selv om den universitetspædagogiske kursusvirksomhed efterhånden har et betydeligt omfang, er den danske forskning på området stadig beskeden. Nogle af kursusunderviserne forsker ikke, andre forsker i emner uden relation til universiteternes uddannelser. En af årsagerne til at uni- 5

6 versitetspædagogikken kun langsomt har opbygget status og gennemslagskraft er, at den er forholdsvis dårligt forskningsmæssigt underbygget og sikkert også af ringere kvalitet, end den kunne være, hvis der var større forskningsmæssig baggrund. Der trænges til flere forskningsresultater og færre meninger og modefænomener. Strategisk udvikling: Ved universitetspædagogikkens begyndelse i Danmark for 35 år siden var der tydelig ledelsesmæssig opbakning og forventning om, at pædagogikken skulle udgøre et vigtigt led i universitetets almindelige moderniseringsbestræbelser. I dag er der ikke dette tætte samarbejde på de fleste universiteter mellem ledelsesmæssige bestræbelser på at udvikle uddannelserne og det universitetspædagogiske arbejde. Universitetspædagogikken har dermed status som noget, der kun er relevant for den enkelte lærers udvikling. Den ville stå langt stærkere, hvis den også havde betydning for institutionernes udvikling. Det er gået langsomt, men sikkert fremad med det universitetspædagogiske arbejde i Danmark. Det gælder, hvis man betragter de hele den 35-årige periode, og det gælder specielt, hvis man betragter de sidste 10 år, hvor DUN har spillet en rolle. Det lover godt for fremtiden! Per Fibæk Laursen var med til at oprette DUN og var medlem af bestyrelsen i de første syv år med (vistnok!) et enkelt års afbrydelse i Sven Erik Nordenbo: Pædagogik, i Københavns Universitet , bd X, Gad, København, 1980s. 298 ff ii K. Grue-Sørensen: Kritiske betragtninger over universitetspædagogikken, Gyldendal, København1969. iii Handal, Holmström & Thomsen: Universitetsundervisning, Akademisk Forlag, København, iv DUN: Udvikling af undervisning: en oversigt over aktuelle initiativer på højere uddannelser i Danmark,

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l. Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...

Læs mere

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen

Læs mere

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health - ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen. Dato: 23. april 2014 Ref: plls Vejledningen er til brug for

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse FINANSMINISTERIET Cirkulære om Stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 1998 INDHOLD Side Cirkulære om stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse...1 Protokollat

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf?

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf? NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen.

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. 2014 Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. Uddannelsen starter fredag den 31/1-14 I samarbejde med IAKM DK - CVR 34 78 33 81 og professor Iréne Johansson. 0 Baggrund Karlstadmodellen er navnet på en

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013)

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 2 Formandens og medlemmernes

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse

Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Kvalifikationskrav... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 3 Formandens og medlemmernes opgaver... 3 Om udfærdigelsen

Læs mere

BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.

BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr. BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

DEFF Licensers servicedeklaration

DEFF Licensers servicedeklaration DEFF Licensers servicedeklaration Indholdsfortegnelse 1. DEFF Licensers samarbejde med institutionerne...3 2. Licensbetingelser...4 3. Indsamling af FTE (Full-Time Equivalent)...4 4. Licensforhandling...4

Læs mere

Selveje er ikke privateje

Selveje er ikke privateje Selveje er ikke privateje Af Benny Dylander formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening Er selveje godt eller skidt? Det er et spørgsmål som mange uddannelsesinstitutioner kan stille sig. Senest er VUC,

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland 22. maj 2015 Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland Bilag til aftalen: Aftale om professorer og akademiske koordinatorer

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Als Research APS marts 2014 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Notatets baggrund og formål Dansk Flygtningehjælp har i perioden oktober 2010 til december 2012

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

LP-modellen og udfordringer for den danske skole.

LP-modellen og udfordringer for den danske skole. LP-modellen og udfordringer for den danske skole. Af Marianne Jelved Mærk Skolen Der er både udefra og indefra kommende faktorer, der påvirker og bidrager til udfordringerne for folkeskolen i Danmark.

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...

Læs mere

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge

Læs mere

Referat fra møde mellem UBU-netværket og den tværministerielle gruppe for FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Referat fra møde mellem UBU-netværket og den tværministerielle gruppe for FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat fra møde mellem UBU-netværket og den tværministerielle

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Førstehjælp i folkeskolen

Førstehjælp i folkeskolen Førstehjælp i folkeskolen Forhold af betydning for implementering af undervisning i livreddende førstehjælp i folkeskolen Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 29. september 2014 Line

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse onsdag den 13. december 2010

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse onsdag den 13. december 2010 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse onsdag den 13. december 2010 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere