At sætte verden på begreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At sætte verden på begreb"

Transkript

1 At sætte verden på begreb - Hvordan vi lærer, når vi arbejder med IKT Af Thomas Alexander Hoelgaard 3. Modul Forår 2001 Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi Roskilde Universitetscenter 1

2 INDLEDNING...4 PROBLEMFORMULERING...5 Projektets opbygning...5 METODE...6 KAPTIEL 1. MEDIER, TEKNOLOGI OG LÆRING VORES HOLDNING TIL MEDIER Medier og lidt historie Medier og det naturlige Facinationen af det nye IKT OG PERSPEKTIVER FOR LÆRING Tidens krav til viden...10 KAPITEL 2. VIDEN SOM STRUKTUR, PROCES OG HANDLING EPISTEMOLOGI Klassisk Epistemologi Pragmatisk Epistemologi John Dewey Viden som processer mellem mennesker TAVS VIDEN - HISTORIE, KROP OG SPROG Hermeneutisk fænomenologi Viden formes af det, vi ved - et konstruktivisktisk perspektiv Kognitivt perspektiv på viden Deling af viden Fra Nybegynder til Ekspert...19 KAPITEL 3. TEORIER OM LÆRING ET HISTORISK PERSPEKTIV PÅ LÆRING Fra Behavourisme til socialkonstruktionisme DAVID KOLBS ERFARINGSLÆRING Jean Piaget et teoretisk udgangspunkt Kolbs læringsmodel: læreprocessens grundlæggende strukturer Kort om ligheder og forskelle mellem Piaget og Kolb Læring og udvikling...31 KAPITEL 4. IKT SOM LÆRINGSREDSKAB COMPUTEREN I ET LÆRINGSMILJØ Ideen om et læringsmiljø Erfaringer med læringsmiljøer COLLABORATIVE LEARNING Fordele ved CL Problemer med at etablere CL Betingelser for effektiv CL COMPUTER SUPPORTED COLLABORATIVE LEARNING (CSCL)...41 KAPITEL 5. IKT OG EFFEKT PÅ LÆRING Læring med og af teknologi - en central distinktion VÆRDIEN AF IKT SOM REDSKAB Opsummering PROBLEMER I AT HÅNDTERE VIDEN MED IKT Den lave båndbredde Cognitive networks

3 Community networks IKT OG KOMPETENCER Kommunikative kompetencer Forståelseskompetencer Abstrakt begrebsdannelse Aktiv eksperimenteren Konkret erfaringsdannelse Refleksiv observation Læringsstile...53 AFSLUTNING...55 PERSPEKTIVERING...56 Virtual Reality...56 REFLEKSION OVER SKRIVEPROCES

4 Indledning Både i den private og i den offentlige sektor får det for tiden hoveder til at nikke, når ordene Informations- og kommunikationsteknologi 1 (IKT) og læring nævnes lige efter hinanden. Undervisningsminister Margrethe Vestager udtaler: " Internettet [kan] bidrage til, at de lærende tager et større selvstændigt ansvar for egen læring. At bruge Internet vil efterhånden blive en grundlæggende færdighed på linie med at læse, skrive og regne" (Vestager, 20 juli 1998). Som det fremgår af Undervisningsministerens udtalelse, kan færdigheder i at bruge IKT i dag betragtes som en kulturteknik, som må beherskes for at kunne begå sig i studier og arbejdsliv, på linje med at læse, regne og skrive. Ved alene at betragte IKT som et instrument, der skal kunne betjenes som ethvert andet elektronisk hjælpemiddel, risikerer man dog at overse mere væsentlige læringspotentialer, som IKTen rummer. For det væsentlige er, for mig at se, ikke at kunne betjene teknologien, men det teknologien gør ved os, når vi betjener den. Hvad og hvordan, man "faktisk" lærer, når man inddrager IKT i forbindelse med læring, har ikke været fremtrædende i den offentlige diskussion. Det er måske ikke overraskende, men alligevel uheldigt, fordi det ikke giver mulighed for at diskutere de potentialer, som der efterlyses. Således har de læringsmuligheder, som forbindes med IKT på det nærmeste skabt en suggestion i vores del af verden, hvor teknologiske nyvindinger bliver tildelt en næsten mytisk status. Jeg mener, det er vigtigt ikke at lade sig blænde af "det nye", men at starte med en analyse af behovene for derefter at se på, hvad IKT kan bidrage med i konkrete læringssammenhænge. "We need to look to our contemporary understanding of cognition, particularly our understanding of what good learning and higher order thinking are, how they unfold, and how to faciltatate their development. What learning demands, not what techonlogy can do, best points up the potential contributions of technology". (Salomon, et al 1996, s ). Salomon og Perkins rammer ret præcist min interesse i dette projekt. Jeg ønsker at kaste lys over, hvordan IKT kan understøtte en form for læring, som tager afsæt i problemsituationer, der kan relateres til en personlig erfaringsverden og herved inddrager et bredere spektrum af kognitive og sociale færdigheder. En vurdering af teknologiens muligheder må derfor starte med en forståelse for, hvad viden og læring er. Det er komplekse spørgsmål, som jeg langt fra foregiver mig selv at kunne "svare" på, men må forsøge at behandle for at kunne få øje på de muligheder, teknologien giver. Uden denne rækkefølge bliver det principielt, som Salomon og Perkins påpeger, til et spørgsmål om hvad 1 Informationsteknologi dækker over alle de elektroniske medieformer, fjernsyn, radio, video, cd, , m.v.. Det er imidlertid integrationen af disse; muligheden for at kombinere og manipulere dem, som karakteriserer informations- og kommunikationsteknologien. I projektet er computermedier, mulitimedier og IKT således indbyrdes synonymer. 4

5 teknologien kan gøre uden at forstå, hvad den gør ved os. Et grundlæggende synspunkt i projektet er her, at teknologien ikke er intelligent før det øjeblik, den formår at udvide den menneskelige intelligens. Eller udtrykt med Allan Kays (1991) ord: "Klaveret er ikke musikken" (Alan Kay i Vonsild, 1999). Problemformulering Hvorledes kan IKT stimulere udviklingen af kognitive og kommunative færdigheder? Denne problemformulering indeholder to centrale dimensioner i læringen; den kognitive og den kommunikative. De to dimensioner står nævnt side om side, fordi de tilsammen betragtes som en helhed, da jeg mener, de betinger hinanden. Jeg vil dog skelne mellem dem i relation til læring og IKT, men vise, at både de kommunikative og de kognitive færdigheder har en fællesnævner, som er den tavse viden. Den tavse viden ser jeg som en samtidig mulighed og begrænsning ved at bruge IKT i forbindelse med læring og kommunikation. Således undersøges problemstillingen i forhold til følgende hypoteser: 1. IKT kan styrke kommunikationen i et lærings- og arbejdsmiljø 2. IKT kan styrke evnen til at lære, også uden IKT Bag disse hypoteser gemmer der sig yderligere en antagelse om, at IKT kan udvikle en forståelseskompetence og en kommunikativ kompetence ved at aktivere erfaringsbaserede former for viden. Jeg skelner i den forbindelse mellem kvalifikationer, som jeg anser for en passiv tilegnelse af viden, som kan afprøves formelt (eksempelvis ved en skriftlig eksamen), og kompetencer, der til sammenligning er mere aktiv, uformel og praksis-relateret viden. Ved kompetence forstås således et anvendelsesniveau, der ikke umiddelbart ligger i kvalifikationsbegrebet. Kompetencebegrebet er derfor et udtryk for den lærendes evne til at tage mere aktiv del i egen læring og blive bevidst om sine egne læreprocesser (heri forståelsen), idet der stilles spørgsmål til egen læring; hvordan lærer jeg, hvornår lærer jeg, og hvad lærer jeg? Jeg definerer begrebet forståelseskompetence som: De evner, færdigheder og kundskaber hos individet, der indebærer kognitiv, social og kulturel integration. Jeg antager, at den passive viden (kvalifikationer) kan udvikles til aktiv viden (kompetencer) ved inddragelse af IKT Projektets opbygning En vurdering af teknologiens muligheder bør som sagt tage udgangspunkt i, hvad mennesker har brug for og ikke, hvad teknologien kan. Til at begynde med vil det derfor være naturligt at præsentere en række syn på, hvad viden og kundskab er, og hermed skabe en platform, hvorfra 5

6 jeg kan bygge bro til teorier om, hvordan vi lærer. Herfra vil det være relevant at se på relationen mellem læring og teknologi, hvorefter det kan diskuteres, hvorledes inddragelsen af IKT i konkrete tilfælde kan aktivere og styrke læreprocesserne. Dette opsumerer således opbygningen i dette projekt. Metode Dette er ikke et empirisk projekt. Det vil sige, at der i de tilfælde, hvor jeg henviser til undersøgelser og resultater er tale om sekundær empiri. De indsigter, der præsenteres i projektet når derfor kun udover litteraturlisten i det omfang, jeg er i stand til at sammenstykke forskellige teorier og synsvinkler til nye indsigter i forhold til min problemformulering. Det har også den konsekvens, at projektets hypoteser kun kan kvalificeres og ikke besvares. Heraf følger, at gyldighed, pålidelighed og andre kategorier, som empiri normalt forholder sig til, ikke behandles her. Min "metode" kan heller ikke betegnes hverken kvalitativ eller kvantitativ - faktisk ved jeg ikke, hvad jeg skal kalde den: Det er et "teoretisk projekt". Teorien vil sidst i projektet blive brugt på et tænkt eksempel - et interaktivt aktiespil (kan spilles på nettet) - som kan illustrere værdien af IKT i en undervisningssammenhæng. Jeg forestiller mig her, at der kunne være tale om en gymnasieklasse eller tilsvarende. I en anden (i et andet projekt) ville eksemplet kunne prøves efter ved observation og spørgeskemaer på et uddannelsessted, hvor IKT indgår i undervisningen med konkrete hensigtserklæringer osv. Teori Den klassiske teori om læring vil fortrinsvis tage udgangspunkt i Jean Piagets pædagogiske studier af børn og unges kognitive udviklingstrin. Den nyere tids forskning vedrørende kognitive processer vil fortrinsvis blive belyst af David Kolbs Experiental Learning. Kolb er samtidig kraftigt inspireret af Piagets teorier. Jeg vil inddrage CL og CSCL til at belyse samarbejde og projektarbejde som læringsform, og i mindre omfang Seymour Paperts nyeste forskning om læreprocesser og computere til at belyse IKT og nye læreprocesser. Herudover vil der i kapitlet om viden blive trukket på indsigter fra Hermeneutisk Fænomenologi samt Michael Polanyi og andres forståelser af tavs viden. Ved hjælp af blandt andre Steen Larsens forskning i emnet computerbaseret undervisning, vil jeg søge en forståelse for de pædagogiske problematikker, som opstår ved brug af IKT, og som indvirker på den lærendes læreprocesser. Teorien i projektet har til formål at skabe en teoretisk forståelses- og forklaringsmodel for de læreprocesser som finder sted, når man anvender IKT i undervisningen. Jeg vil ikke vurdere de enkelte ud fra deres evne til at forklare, da det principielt ikke er muligt uden empiri. De vil heller ikke blive direkte blive sammenlignet med henblik på at udpege uenigheder og indbyrdes forskelle som sådan. I stedet skal de komplementere hinanden, da det ville være begrænsende i 6

7 forhold til belysningen af min problemstilling kun at bevæge sig på ét niveau. Konsekvensen af at inddrage flere teoretiske synsvinkler er, at meget bliver belyst, men at det bliver sværere at sige noget entydigt om læring og IKT. Det skyldes til dels, at læring ikke kan isoleres som hverken et kognitivt eller socialt fænomen, men må indkredses i et spændingsfelt, hvor mange faktorer kan have indflydelse på udfaldet af en læreproces. Nogle begreber Begrebet IKT er bredt. Det kan være en betegnelse for snart sagt alle elektroniske medier. Her bruges det mere begrænset med tanke på Internettet, PCére og software som bruges i forbindelse med læring. Gennem det meste af projektet benytter jeg ordet "den lærende" som henvisning til den, som lærer. På trods af den til tider lidt klodsede ordlyd, har jeg valg at bruge dette ord frem for at tale om eleven eller den studerende. Særligt "eleven" konnoterer en asymmetrisk elev-lærer relation, som man kun finder på de laveste uddannelsestrin. Med udtrykket "den lærende", ønsker jeg at pege på, at der er tale om læring, som kan finde sted på alle alderstrin og som ikke er bundet til en asymmetrisk lærer-elev relation. I projektets afslutning har jeg dog valgt at skrive "den studerende", da jeg som sagt her forestiller mig at brugen af IKT i en decideret undervisningssammenhæng i en gymnasieklasse eller tilsvarende. 7

8 Kaptiel 1. Medier, teknologi og læring 1.1. Vores holdning til medier Medier og lidt historie Med udgangspunkt i Marshall McLuhans hovedtanke om, at mediet er budskabet, vil jeg indledningsvist dvæle lidt ved nogen af de grundlæggende problemområder, når det gælder forståelsen af de forskellige mediers betydning i historien. McLuhans hovedpointe er, at det enkelte mediums form, eller anatomi, er det som er bestemmende for budskabet. McLuhan forstår begrebet medie bredt, som alt fra industriel automatisering, elektrisk lys, stentavler, bøger, radio, fjernsyn, film, tøj, data, m.m. Fælles for de forskellige medier er at de alle er forlængelser af vores sanseapparat, og at medier er informationsbærere, eller forskellige systemer som transporterer informations. Hvert enkelt transportsystem formidler sine egne værdier og sit eget budskab. McLuhans determinisme består i hans syn på, at det enkelte medium styrer os. Den enkeltes frihed, individualitet og naturlig modstand er udelukket, fordi den enkelte medieform bestemmer, hvilke værdier, der tænkes i. I en kultur som vår, som i lang tid har vært vant til å spalte opp og dele inn alle ting i små enheter for å få dem under kontroll, kan det iblant komme som litt av et sjokk å høre at både i teori og praksis er mediet lik budskapet. Dette betyr ganske enkelt at de personlige og sosiale konsekvenser av et hvilket som helst medium - og det vil si enhver forlengelse av vårt nervesystem - er et resultat av en verdiskala som innføres i vårt praktiske liv, ved enhver forlengelse av oss selv eller gjennom en hvilken som helst teknologi (McLuhan, 1968, s. 9). Amerikaneren Mark Poster (1995) kan sammenlignes med McLuhan, fordi de begge mener, at de enkelte informationsformer er styrende for den kultur, som medierne optræder inden for. Med begrebet mode of information, som drager parallel til Karl Marx begreb mode of production søger Poster at redegøre for at den enkelte informationsmåde er bestemmende for den enkelte kultur. I Marx historiske materialisme er det produktionsmåden som bestemmer livets sociale, politiske og åndelige processer - og afspejler den symbolske magt i samfundet. For Poster vil nye informationsmåder konstruere nye subjekter inden for nye rationalitetsformer. Vores tid revolution kendetegnes for Poster ved en ændring af subjektet: My general thesis is that the mode of information enacts a radical reconfiguration of language, on which constitutes subjects outside the pattern of the rational, autonomous individual (Poster, 1995, s.57). Læse- og skrivekunst Forståelsen af mediernes indvirkning på individet og samfundet er varierer meget. Historisk er der ikke noget nyt i at nye medier er blevet set på med skepsis og uro. Teknologiske nyvindinger er gennem historien blevet betragt ud fra forestillinger om natur og kultur. Den rigide modsætning mellem natur og kultur; det autentiske og det ikke autentiske, frigørende og 8

9 fremmedgørende osv., har været de bærende metaforer i de historiske diskurser omkring de nye medier (Rasmussen, 1993). Allerede Augustin var skræmt af sin læremester Ambrosius som ikke rørte på munden, dvs. læste højt, når han så i bøgerne. Det som var almindeligt eller naturligt på Augustins tid og op til senmiddelalderen og renæssancen, var at læse højt - enten alene eller sammen med andre. Stille læsning var skræmmende og mystisk. Det var mellem det sekstende og det attende århundred, at læsefærdigheden blandt folk blev højere, og det at et større antal mennesker kunne læse gav også nye måder at læse på. Det som blev mest populært var den private læsning, gerne på et stille sted, væk fra andre mennesker. Dette gav læseren anledning til at afsætte til at dyrke sin ensomhed og i stilhed reflektere over, hvad han eller hun havde læst. Den nye måde at praktisere læsningen på var udtryk for intet mindre end en medierevolution. Det er omvæltninger som griber ind i og styrer fremvæksten af det moderne subjekt i europæisk historie (Rasmussen, 1993) Medier og det naturlige Igennem historien har der fundet mange teknologiske revolutioner sted, som har ændret menneskets livsvilkår på radikale måder, hvoraf bogen blot er en. Den største af er dog uden sammenligning talesproget, som til dags dato ikke kan erstattes af nogen teknik. Når vi tænker på de forskellige medier, anser vi talesproget som noget af det mest naturlige, og vel nok mere naturligt end det skrevne, ligesom vi anser bogen som mere naturlig end computeren, osv. Til gengæld har vi større tiltro til det skrevne ord end det talte, når vi skal vurdere sandheden af et udsagn eller budskab. Bogen I hate books. They only teach one to talk about what one does not know (Rousseau 1991:184). Bogen som medium har ikke altid haft en "naturlig" position. Efterhånden er den dog blevet til noget selvfølgeligt og er for mange af os i dag indbegrebet af "naturlighed". Det er ofte, når nye medier møder gamle, at retorikken om det naturlige opstår: Det strider mod barnets natur eller udvikling, at de sidder for meget foran fjernsynet, eller datamaskinen - De burde hellere læse en god bog. Budskabet i en sådan retorik er. at man foretrækker bogen som et medium frem for f.eks. computeren. Der er ikke nogen logik i at se bogen som et medium, der er mere naturligt end nyere medier som fjernsyn, computer osv. Det er ligeså naturligt at læse eventyr i bøger som det er at se Børne-tv eller spille computerspil. Sagen er, at de forskellige medier tilbyder forskellige typer af erfaringer og oplevelser. Der findes gode og dårlige bøger, akkurat som der findes gode og dårlige Tv-programmer osv.. Teknologien som protese Når jeg i det næste vil komme nærmere ind på moderne informationsteknologi og de muligheder, de tilbyder for læring, er det afgørende ikke at nærme sig feltet på ahistorisk måde, som mystificerer teknologien og distancerer den fra det menneskelige og kulturelle fællesskab. 9

10 Til alle tider har teknologien stået centralt i det menneskelige fællesskab. Det har været sig en økse, en brille, en stjernekikkert, en cykel, bøger, fjernsyn, PCere, osv. Selv den elektriske pære kan ses som en protese for mennesket, som ikke fra naturens side er udstyret med et alt for godt nattesyn. Definerer vi teknologien udenfor det menneskelige, mister vi lettere kontrollen med dens potentielle destruktive sider Facinationen af det nye Vi har det med at blive fascinerede af de opfindelser, der gøres i vores egen levetid. Det, som allerede var opfundet, da vi blev født, accepteres uden den store undren. Men fascinationen kan forhindre en nuanceret diskussion om læring i IT-samfundet, og det er lige fedt, om fascinationen kommer til udtryk som en vild overdreven tro på, at IT kan alt, eller om den udtrykker sig i en vranten modvilje mod alt nyt. Begge dele forvrider en diskussion om læring til at handle om maskinerne og gør dem enten til et formål i sig selv eller til skydeskive for kritik. "(...) Problemet er, at mange af de besungne teknologier ikke giver menneskeligt mening. Vil vi, om man må spørge, lære mere, fordi det foregår på en computer? Vil vi købe tøj, vi ikke kan prøve og røre ved, via en computer? Nej, ikke nødvendigvis, vel. For det handler ikke om elæring, men om læring. Ikke om CRM (Customer Relations Management, red.), men om gode produkter og ordentlige kunderelationer. Og ikke om at man pludselig vil tjekke tv-programmet via Internet, når nu avisen ligger på stuebordet. Man stirrer sig blind på teknologi og båndbredde, og glemmer den kulturelle båndbredde" (Information, 29 juni 2001) Når vi taler om teknologi og læring, handler det derfor ikke først og fremmest om maskiner, men om at bruge hjernevindingerne til at søge, udvælge og sammenstykke informationer til nye dokumenter - det vil sige nogenlunde det samme, som det altid har drejet sig om. Men i al den tid de grundlæggende principper i læringen er de samme, stiller samfundsudviklingen og de ny teknologier også individet over for nye udfordringer, som drejer sig om at kunne orientere sig i et samfund, hvor mængden af information er enorm og hvor evnen til at håndtere usikkerhed, at kunne samarbejde og tage ansvar for egen læring, bliver vigtigere IKT og perspektiver for læring Tidens krav til viden Udviklingen af informationsteknologien har gjort sit til at det er svært at bevare forestillingen om afgrænset mængde af viden, der kan "mestres". Informationsmængden er så stor, at det er blevet sværere at vide, hvad man skal vide, og hvornår man i øvrigt ved nok. Det synes at være ét af tidens vilkår, at man selv skal finde svaret. Som Erling Petersson formulerer det: "I en traditionskultur kunne den lærende med sindsro forholde sig modtagende og reproducerende, lære sin lektie. Dette er ikke muligt i dag måske er det nok til at få en eksamen, men ikke nok til at klare fremtidens job og samfund, hvor paratviden ikke er tilstrækkelig til at begribe kompleksiteten, og hvor informationsmængden nærmest er uoverskuelig" (Petersson, 1995). 10

11 Internettet er derfor et eksempel på at teknologien ikke altid er et værktøj til øget kontrol over tilværelsen, men i dette tilfælde måske snarere en kilde til erkendelse af verdens kaos og ustyrlighed. Det er naturligvis trukket hårdt op, men peger på, at teknologien ikke har nogen værdi, uafhængig af de forudsætninger og behov, dens bruger har for at bruge den. At lære at lære Bent Andresen mener, at læring bliver den vigtigste proces i fremtiden. Her vil arbejdsopgavers løsning afhænger af evnen til at opsøge og indsamle viden. Det øger behovet for at alle lærer at lære (Andresen, 1996). At "lære at lære" er ikke det samme som, at det eneste man ved er, hvordan man lærer (!). At lære at lære understreger det værdifulde i at være at være i stand til at relatere sin viden og kunnen til stadig skiftende erfaringsområder og problemsituationer. Det kan også opfattes som en evne til at kunne navigere i det ukendte og til at forholde sig ansvarsfuldt, personligt og refleksivt til det, man lærer. Perspektivet er, at IKT kan være med til at skabe en læringssituation, som i højere den traditionelle undervisningsform stimulerer centrale kundskabs- og færdighedsområder og tager udgangspunkt i en personlig erfaringsverden. Læring menes således at have de bedste vilkår, når det, der skal læres føles relevant, meningsfuldt og vedkommende (Cognition and Technology Group, 1994). At integrere IKT i et undervisningssystem, som har haft læreren i centrum, kræver et pædagogisk skift fra at formidle en pensumgiven mængde viden til at stimulere udviklingen af kompetencer, som i højere grad er procesorienterede. Vores traditionelle begreb om intelligens indebærer som regel en overdreven vægtning af evner knyttet til det verbale. Et udvidet syn på intelligens er især vigtig, fordi den gængse opfattelse af begrebet intelligens kan påvirke muligheden for at udnytte det fuldstændige spektrum af kognitive potentialer og den faktiske præstationsevne (Cognition and Technology Group, 1994, s.25). Den amerikanske professor i pædagogik ved Harvard Universitet, Howard Gardner, nævner følgende syv intelligensområder: lingvistisk, logisk/matematisk, musisk, kunstnerisk, rumlig, intropersonel og interpersonel intelligens. Ved at give de studerende mulighed for at dele et bredt spektrum af forskellige intelligensformer, styrkes deres selvtillid og deres tro på sig selv som intelligente og kompetente lærende - som uanset opgavens karakter vil kunne lære at løse den (Cognition and Technology Group, 1994, s.26). Igen er det spørgsmålet om IKT kan understøtte en arbejds- og samarbejdsform, der stimulerer et bredere spektre af de omtalte intelligensformer. Jeg har indtil nu omtalt IKT med brug af positivt ladede ord, såsom meningsfuld, ansvarsfuld, og innovativ. Det efterlader ikke megen tvivl om, at jeg grundlæggende er positiv indstillet over for den nye teknologi og ser muligheder i den i relation til læring. Men jeg mangler stadig at 11

12 præcisere, hvordan IKT kan facilitere nye måder at lære på. Det vil jeg ikke mindst bruge resten af projektet på. I det følgende kapitel vil forsøge at indkredse begrebet viden, fordi synet på viden er et vigtigt grundlag for at forstå forskellige opfattelser af, hvad læring er, og hvordan vi lærer. 12

13 Kapitel 2. Viden som struktur, proces og handling I management- og organisationsteori er det blevet beskrevet, hvordan viden kan distribueres, genbruges eller lagres i tilfælde, hvor viden altså forudsættes allerede at eksistere i virksomheden Cohen (1998). Andre har fokuseret på, hvordan forskellige former for viden udvikles, deles og skifter form, når de bevæger sig mellem mennesker (Nonaka, 1994). I skabelsen af viden er det igen for andre centralt, hvorledes denne proces er påvirket af det sociale miljø. Generelt for disse teorier gælder det, at der skelnes mellem viden som noget individet besidder, og hvor det the primary taksk of management is establishing the coordination necessary for knowledge integration, eller som noget, der er knyttet til en social kontekst, som en slags distribueret kognition (Spender, 1996). En anden distinktion ligger i forståelsen af viden primært som struktur (Nonaka, 1994), eller som mere dynamiske processer mod nye forståelser (Cook og Brown, 1999). Jeg vil i det følgende vise, hvordan viden kan betragtes som mere end det, der er vished omkring eller kan anvendes instrumentelt til at løse problemer. Jeg vil præsentere det synspunkt, at viden er dynamisk, ikke statisk, eftersom viden til stadighed udfordrers af det, man ikke ved Epistemologi Klassisk Epistemologi Ovennævnte distinktioner er ikke nye, men kan spores tilbage til tidlig græsk filosofi. Epistemologi (af græsk: episteme) betegner i græsk filosofi den sikre viden, i modsætning til doxa, der betegner den blotte antagelse eller mening. Ofte siges episteme at bero på en fornuftserkendelse, mens doxa siges at stamme fra sanseerfaringen (Politikens Filosofileksikon, s. 113). I det følgende vil jeg vise, at denne skelnen ikke er entydig, idet det kan argumenteres at fornufterkendelsen også finder sit grundlag i en sansende interaktion med omverden. Platon (427 f.kr.) var en af de første til at definere viden. Han mente, at viden vedrører det, som er konstant, som har stabilitet, og hvorom der kan opnås enighed og sikkerhed. Denne sikkerhed skulle først og fremmest opnås gennem logisk bevisførelse (Christensen, 2000, s. 68). I den klassiske epistemologi ses viden således som en enhed, der er statisk, lukket og et spejl af sandheden. Fortolkningen står som noget centralt i epistemologien. Fortolkningen indebærer at verden sættes på begreber, kategoriseres og forenkles, for at det skal kunne lade sig gøre at orientere sig i den. Vores fortolkninger bygger på det, vi allerede ved; går forud for og skaber det, vi ser, 13

14 synes og føler. Fortolkningen er derfor også udtryk for personlige, kulturelle og dybtliggende forhåndsopfattelser af verdens beskaffenhed, som grundlægges i vores interaktion med omverden (Cole, 1980). (Gardner, 1991). Med fortolkningens iboende subjektivitet som præmis for vores erkendelse, er det derfor problematisk kun at se viden som udtryk for noget faktuelt, eller det, der kan blive enighed om Pragmatisk Epistemologi John Dewey John Dewey ( ) var amerikansk uddannelsesfilosof. Dewey s synspunkt var, at mennesket erkender og konstruerer virkeligheden gennem sine handlinger. Som sådan er hans syn på viden konstruktivistisk. Han kritiserede den klassiske epistemologi for ikke at tage højde for praktiske handlinger, men for kun at tage udgangspunkt i teorien. Han mente, at udviklingen var løbet fra den klassiske epistemologi, da den moderne videnskabsmand, i modsætning til filosoffen, forener teori og praksis i interaktionen mellem det erkendende subjekt og det objekt, der erkendes (Dewey 1977: 146, i Christensen, 2000, s. 116). Dewey så viden som en proces, der er åben, dynamisk og eksperimentel. Viden eller erkendelse opnås ved at individet eksperimenterer med sine omgivelser, frem for at støtte sig til, hvad Dewey kaldte for "the dogmatic habit of mind". Gennem refleksiv tænkning udsættes eksisterende forståelser for alternativer, hvorved rutiner bliver forstyrret og nye erkendelser kan udvikles. Ifølge Dewey deltager individet aktivt, meningsfuldt og følelsesmæssigt i den proces, der skaber og former viden (Dewey 1925: i Christensen 2000, s.121). Viden får i dette perspektiv karakter af at være en proces: At have viden er en fortsat læreproces, hvor forventninger eller forhåndsforståelser relateres til det, man i forvejen ved samt det resultat som faktisk opnås gennem handlingen (Dewey 1920: 156 i Christensen 2000, s. 115).Viden tilvejebringes med andre ord ved at afprøve hypoteser. Dewey kalder dette for "a complete act of thought", hvor det, der skaber viden, er en fortløbende proces mellem induktive og deduktive beviser Viden som processer mellem mennesker I et konstruktivistisk perspektiv forudsætter udviklingen af viden et dynamisk samspil mellem det, vi ikke ved (ønsker at vide) og det, vi allerede ved. Viden kommer således til at handle om processer, der kan påvirke eller igangsætte nye processer, der så kan skabe ny viden. Inspireret af en evolutionistisk tankegang kan man sige, at viden er en del af evolutionen, hvor tilpasningen og udskiftningen af det bestående - også viden - er en forudsætning for at det nye skal komme frem. Vidensområderne er i dag blevet så specialiserede, og ingen enkeltperson kan forventes at have det forkromede overblik. Viden kan i en vis forstand ikke påstås at være noget, man som enkeltperson har, men derimod noget, som er fordelt og skabes inden for et netværk af 14

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Er du leder eller redder?

Er du leder eller redder? Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere