At sætte verden på begreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At sætte verden på begreb"

Transkript

1 At sætte verden på begreb - Hvordan vi lærer, når vi arbejder med IKT Af Thomas Alexander Hoelgaard 3. Modul Forår 2001 Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi Roskilde Universitetscenter 1

2 INDLEDNING...4 PROBLEMFORMULERING...5 Projektets opbygning...5 METODE...6 KAPTIEL 1. MEDIER, TEKNOLOGI OG LÆRING VORES HOLDNING TIL MEDIER Medier og lidt historie Medier og det naturlige Facinationen af det nye IKT OG PERSPEKTIVER FOR LÆRING Tidens krav til viden...10 KAPITEL 2. VIDEN SOM STRUKTUR, PROCES OG HANDLING EPISTEMOLOGI Klassisk Epistemologi Pragmatisk Epistemologi John Dewey Viden som processer mellem mennesker TAVS VIDEN - HISTORIE, KROP OG SPROG Hermeneutisk fænomenologi Viden formes af det, vi ved - et konstruktivisktisk perspektiv Kognitivt perspektiv på viden Deling af viden Fra Nybegynder til Ekspert...19 KAPITEL 3. TEORIER OM LÆRING ET HISTORISK PERSPEKTIV PÅ LÆRING Fra Behavourisme til socialkonstruktionisme DAVID KOLBS ERFARINGSLÆRING Jean Piaget et teoretisk udgangspunkt Kolbs læringsmodel: læreprocessens grundlæggende strukturer Kort om ligheder og forskelle mellem Piaget og Kolb Læring og udvikling...31 KAPITEL 4. IKT SOM LÆRINGSREDSKAB COMPUTEREN I ET LÆRINGSMILJØ Ideen om et læringsmiljø Erfaringer med læringsmiljøer COLLABORATIVE LEARNING Fordele ved CL Problemer med at etablere CL Betingelser for effektiv CL COMPUTER SUPPORTED COLLABORATIVE LEARNING (CSCL)...41 KAPITEL 5. IKT OG EFFEKT PÅ LÆRING Læring med og af teknologi - en central distinktion VÆRDIEN AF IKT SOM REDSKAB Opsummering PROBLEMER I AT HÅNDTERE VIDEN MED IKT Den lave båndbredde Cognitive networks

3 Community networks IKT OG KOMPETENCER Kommunikative kompetencer Forståelseskompetencer Abstrakt begrebsdannelse Aktiv eksperimenteren Konkret erfaringsdannelse Refleksiv observation Læringsstile...53 AFSLUTNING...55 PERSPEKTIVERING...56 Virtual Reality...56 REFLEKSION OVER SKRIVEPROCES

4 Indledning Både i den private og i den offentlige sektor får det for tiden hoveder til at nikke, når ordene Informations- og kommunikationsteknologi 1 (IKT) og læring nævnes lige efter hinanden. Undervisningsminister Margrethe Vestager udtaler: " Internettet [kan] bidrage til, at de lærende tager et større selvstændigt ansvar for egen læring. At bruge Internet vil efterhånden blive en grundlæggende færdighed på linie med at læse, skrive og regne" (Vestager, 20 juli 1998). Som det fremgår af Undervisningsministerens udtalelse, kan færdigheder i at bruge IKT i dag betragtes som en kulturteknik, som må beherskes for at kunne begå sig i studier og arbejdsliv, på linje med at læse, regne og skrive. Ved alene at betragte IKT som et instrument, der skal kunne betjenes som ethvert andet elektronisk hjælpemiddel, risikerer man dog at overse mere væsentlige læringspotentialer, som IKTen rummer. For det væsentlige er, for mig at se, ikke at kunne betjene teknologien, men det teknologien gør ved os, når vi betjener den. Hvad og hvordan, man "faktisk" lærer, når man inddrager IKT i forbindelse med læring, har ikke været fremtrædende i den offentlige diskussion. Det er måske ikke overraskende, men alligevel uheldigt, fordi det ikke giver mulighed for at diskutere de potentialer, som der efterlyses. Således har de læringsmuligheder, som forbindes med IKT på det nærmeste skabt en suggestion i vores del af verden, hvor teknologiske nyvindinger bliver tildelt en næsten mytisk status. Jeg mener, det er vigtigt ikke at lade sig blænde af "det nye", men at starte med en analyse af behovene for derefter at se på, hvad IKT kan bidrage med i konkrete læringssammenhænge. "We need to look to our contemporary understanding of cognition, particularly our understanding of what good learning and higher order thinking are, how they unfold, and how to faciltatate their development. What learning demands, not what techonlogy can do, best points up the potential contributions of technology". (Salomon, et al 1996, s ). Salomon og Perkins rammer ret præcist min interesse i dette projekt. Jeg ønsker at kaste lys over, hvordan IKT kan understøtte en form for læring, som tager afsæt i problemsituationer, der kan relateres til en personlig erfaringsverden og herved inddrager et bredere spektrum af kognitive og sociale færdigheder. En vurdering af teknologiens muligheder må derfor starte med en forståelse for, hvad viden og læring er. Det er komplekse spørgsmål, som jeg langt fra foregiver mig selv at kunne "svare" på, men må forsøge at behandle for at kunne få øje på de muligheder, teknologien giver. Uden denne rækkefølge bliver det principielt, som Salomon og Perkins påpeger, til et spørgsmål om hvad 1 Informationsteknologi dækker over alle de elektroniske medieformer, fjernsyn, radio, video, cd, , m.v.. Det er imidlertid integrationen af disse; muligheden for at kombinere og manipulere dem, som karakteriserer informations- og kommunikationsteknologien. I projektet er computermedier, mulitimedier og IKT således indbyrdes synonymer. 4

5 teknologien kan gøre uden at forstå, hvad den gør ved os. Et grundlæggende synspunkt i projektet er her, at teknologien ikke er intelligent før det øjeblik, den formår at udvide den menneskelige intelligens. Eller udtrykt med Allan Kays (1991) ord: "Klaveret er ikke musikken" (Alan Kay i Vonsild, 1999). Problemformulering Hvorledes kan IKT stimulere udviklingen af kognitive og kommunative færdigheder? Denne problemformulering indeholder to centrale dimensioner i læringen; den kognitive og den kommunikative. De to dimensioner står nævnt side om side, fordi de tilsammen betragtes som en helhed, da jeg mener, de betinger hinanden. Jeg vil dog skelne mellem dem i relation til læring og IKT, men vise, at både de kommunikative og de kognitive færdigheder har en fællesnævner, som er den tavse viden. Den tavse viden ser jeg som en samtidig mulighed og begrænsning ved at bruge IKT i forbindelse med læring og kommunikation. Således undersøges problemstillingen i forhold til følgende hypoteser: 1. IKT kan styrke kommunikationen i et lærings- og arbejdsmiljø 2. IKT kan styrke evnen til at lære, også uden IKT Bag disse hypoteser gemmer der sig yderligere en antagelse om, at IKT kan udvikle en forståelseskompetence og en kommunikativ kompetence ved at aktivere erfaringsbaserede former for viden. Jeg skelner i den forbindelse mellem kvalifikationer, som jeg anser for en passiv tilegnelse af viden, som kan afprøves formelt (eksempelvis ved en skriftlig eksamen), og kompetencer, der til sammenligning er mere aktiv, uformel og praksis-relateret viden. Ved kompetence forstås således et anvendelsesniveau, der ikke umiddelbart ligger i kvalifikationsbegrebet. Kompetencebegrebet er derfor et udtryk for den lærendes evne til at tage mere aktiv del i egen læring og blive bevidst om sine egne læreprocesser (heri forståelsen), idet der stilles spørgsmål til egen læring; hvordan lærer jeg, hvornår lærer jeg, og hvad lærer jeg? Jeg definerer begrebet forståelseskompetence som: De evner, færdigheder og kundskaber hos individet, der indebærer kognitiv, social og kulturel integration. Jeg antager, at den passive viden (kvalifikationer) kan udvikles til aktiv viden (kompetencer) ved inddragelse af IKT Projektets opbygning En vurdering af teknologiens muligheder bør som sagt tage udgangspunkt i, hvad mennesker har brug for og ikke, hvad teknologien kan. Til at begynde med vil det derfor være naturligt at præsentere en række syn på, hvad viden og kundskab er, og hermed skabe en platform, hvorfra 5

6 jeg kan bygge bro til teorier om, hvordan vi lærer. Herfra vil det være relevant at se på relationen mellem læring og teknologi, hvorefter det kan diskuteres, hvorledes inddragelsen af IKT i konkrete tilfælde kan aktivere og styrke læreprocesserne. Dette opsumerer således opbygningen i dette projekt. Metode Dette er ikke et empirisk projekt. Det vil sige, at der i de tilfælde, hvor jeg henviser til undersøgelser og resultater er tale om sekundær empiri. De indsigter, der præsenteres i projektet når derfor kun udover litteraturlisten i det omfang, jeg er i stand til at sammenstykke forskellige teorier og synsvinkler til nye indsigter i forhold til min problemformulering. Det har også den konsekvens, at projektets hypoteser kun kan kvalificeres og ikke besvares. Heraf følger, at gyldighed, pålidelighed og andre kategorier, som empiri normalt forholder sig til, ikke behandles her. Min "metode" kan heller ikke betegnes hverken kvalitativ eller kvantitativ - faktisk ved jeg ikke, hvad jeg skal kalde den: Det er et "teoretisk projekt". Teorien vil sidst i projektet blive brugt på et tænkt eksempel - et interaktivt aktiespil (kan spilles på nettet) - som kan illustrere værdien af IKT i en undervisningssammenhæng. Jeg forestiller mig her, at der kunne være tale om en gymnasieklasse eller tilsvarende. I en anden (i et andet projekt) ville eksemplet kunne prøves efter ved observation og spørgeskemaer på et uddannelsessted, hvor IKT indgår i undervisningen med konkrete hensigtserklæringer osv. Teori Den klassiske teori om læring vil fortrinsvis tage udgangspunkt i Jean Piagets pædagogiske studier af børn og unges kognitive udviklingstrin. Den nyere tids forskning vedrørende kognitive processer vil fortrinsvis blive belyst af David Kolbs Experiental Learning. Kolb er samtidig kraftigt inspireret af Piagets teorier. Jeg vil inddrage CL og CSCL til at belyse samarbejde og projektarbejde som læringsform, og i mindre omfang Seymour Paperts nyeste forskning om læreprocesser og computere til at belyse IKT og nye læreprocesser. Herudover vil der i kapitlet om viden blive trukket på indsigter fra Hermeneutisk Fænomenologi samt Michael Polanyi og andres forståelser af tavs viden. Ved hjælp af blandt andre Steen Larsens forskning i emnet computerbaseret undervisning, vil jeg søge en forståelse for de pædagogiske problematikker, som opstår ved brug af IKT, og som indvirker på den lærendes læreprocesser. Teorien i projektet har til formål at skabe en teoretisk forståelses- og forklaringsmodel for de læreprocesser som finder sted, når man anvender IKT i undervisningen. Jeg vil ikke vurdere de enkelte ud fra deres evne til at forklare, da det principielt ikke er muligt uden empiri. De vil heller ikke blive direkte blive sammenlignet med henblik på at udpege uenigheder og indbyrdes forskelle som sådan. I stedet skal de komplementere hinanden, da det ville være begrænsende i 6

7 forhold til belysningen af min problemstilling kun at bevæge sig på ét niveau. Konsekvensen af at inddrage flere teoretiske synsvinkler er, at meget bliver belyst, men at det bliver sværere at sige noget entydigt om læring og IKT. Det skyldes til dels, at læring ikke kan isoleres som hverken et kognitivt eller socialt fænomen, men må indkredses i et spændingsfelt, hvor mange faktorer kan have indflydelse på udfaldet af en læreproces. Nogle begreber Begrebet IKT er bredt. Det kan være en betegnelse for snart sagt alle elektroniske medier. Her bruges det mere begrænset med tanke på Internettet, PCére og software som bruges i forbindelse med læring. Gennem det meste af projektet benytter jeg ordet "den lærende" som henvisning til den, som lærer. På trods af den til tider lidt klodsede ordlyd, har jeg valg at bruge dette ord frem for at tale om eleven eller den studerende. Særligt "eleven" konnoterer en asymmetrisk elev-lærer relation, som man kun finder på de laveste uddannelsestrin. Med udtrykket "den lærende", ønsker jeg at pege på, at der er tale om læring, som kan finde sted på alle alderstrin og som ikke er bundet til en asymmetrisk lærer-elev relation. I projektets afslutning har jeg dog valgt at skrive "den studerende", da jeg som sagt her forestiller mig at brugen af IKT i en decideret undervisningssammenhæng i en gymnasieklasse eller tilsvarende. 7

8 Kaptiel 1. Medier, teknologi og læring 1.1. Vores holdning til medier Medier og lidt historie Med udgangspunkt i Marshall McLuhans hovedtanke om, at mediet er budskabet, vil jeg indledningsvist dvæle lidt ved nogen af de grundlæggende problemområder, når det gælder forståelsen af de forskellige mediers betydning i historien. McLuhans hovedpointe er, at det enkelte mediums form, eller anatomi, er det som er bestemmende for budskabet. McLuhan forstår begrebet medie bredt, som alt fra industriel automatisering, elektrisk lys, stentavler, bøger, radio, fjernsyn, film, tøj, data, m.m. Fælles for de forskellige medier er at de alle er forlængelser af vores sanseapparat, og at medier er informationsbærere, eller forskellige systemer som transporterer informations. Hvert enkelt transportsystem formidler sine egne værdier og sit eget budskab. McLuhans determinisme består i hans syn på, at det enkelte medium styrer os. Den enkeltes frihed, individualitet og naturlig modstand er udelukket, fordi den enkelte medieform bestemmer, hvilke værdier, der tænkes i. I en kultur som vår, som i lang tid har vært vant til å spalte opp og dele inn alle ting i små enheter for å få dem under kontroll, kan det iblant komme som litt av et sjokk å høre at både i teori og praksis er mediet lik budskapet. Dette betyr ganske enkelt at de personlige og sosiale konsekvenser av et hvilket som helst medium - og det vil si enhver forlengelse av vårt nervesystem - er et resultat av en verdiskala som innføres i vårt praktiske liv, ved enhver forlengelse av oss selv eller gjennom en hvilken som helst teknologi (McLuhan, 1968, s. 9). Amerikaneren Mark Poster (1995) kan sammenlignes med McLuhan, fordi de begge mener, at de enkelte informationsformer er styrende for den kultur, som medierne optræder inden for. Med begrebet mode of information, som drager parallel til Karl Marx begreb mode of production søger Poster at redegøre for at den enkelte informationsmåde er bestemmende for den enkelte kultur. I Marx historiske materialisme er det produktionsmåden som bestemmer livets sociale, politiske og åndelige processer - og afspejler den symbolske magt i samfundet. For Poster vil nye informationsmåder konstruere nye subjekter inden for nye rationalitetsformer. Vores tid revolution kendetegnes for Poster ved en ændring af subjektet: My general thesis is that the mode of information enacts a radical reconfiguration of language, on which constitutes subjects outside the pattern of the rational, autonomous individual (Poster, 1995, s.57). Læse- og skrivekunst Forståelsen af mediernes indvirkning på individet og samfundet er varierer meget. Historisk er der ikke noget nyt i at nye medier er blevet set på med skepsis og uro. Teknologiske nyvindinger er gennem historien blevet betragt ud fra forestillinger om natur og kultur. Den rigide modsætning mellem natur og kultur; det autentiske og det ikke autentiske, frigørende og 8

9 fremmedgørende osv., har været de bærende metaforer i de historiske diskurser omkring de nye medier (Rasmussen, 1993). Allerede Augustin var skræmt af sin læremester Ambrosius som ikke rørte på munden, dvs. læste højt, når han så i bøgerne. Det som var almindeligt eller naturligt på Augustins tid og op til senmiddelalderen og renæssancen, var at læse højt - enten alene eller sammen med andre. Stille læsning var skræmmende og mystisk. Det var mellem det sekstende og det attende århundred, at læsefærdigheden blandt folk blev højere, og det at et større antal mennesker kunne læse gav også nye måder at læse på. Det som blev mest populært var den private læsning, gerne på et stille sted, væk fra andre mennesker. Dette gav læseren anledning til at afsætte til at dyrke sin ensomhed og i stilhed reflektere over, hvad han eller hun havde læst. Den nye måde at praktisere læsningen på var udtryk for intet mindre end en medierevolution. Det er omvæltninger som griber ind i og styrer fremvæksten af det moderne subjekt i europæisk historie (Rasmussen, 1993) Medier og det naturlige Igennem historien har der fundet mange teknologiske revolutioner sted, som har ændret menneskets livsvilkår på radikale måder, hvoraf bogen blot er en. Den største af er dog uden sammenligning talesproget, som til dags dato ikke kan erstattes af nogen teknik. Når vi tænker på de forskellige medier, anser vi talesproget som noget af det mest naturlige, og vel nok mere naturligt end det skrevne, ligesom vi anser bogen som mere naturlig end computeren, osv. Til gengæld har vi større tiltro til det skrevne ord end det talte, når vi skal vurdere sandheden af et udsagn eller budskab. Bogen I hate books. They only teach one to talk about what one does not know (Rousseau 1991:184). Bogen som medium har ikke altid haft en "naturlig" position. Efterhånden er den dog blevet til noget selvfølgeligt og er for mange af os i dag indbegrebet af "naturlighed". Det er ofte, når nye medier møder gamle, at retorikken om det naturlige opstår: Det strider mod barnets natur eller udvikling, at de sidder for meget foran fjernsynet, eller datamaskinen - De burde hellere læse en god bog. Budskabet i en sådan retorik er. at man foretrækker bogen som et medium frem for f.eks. computeren. Der er ikke nogen logik i at se bogen som et medium, der er mere naturligt end nyere medier som fjernsyn, computer osv. Det er ligeså naturligt at læse eventyr i bøger som det er at se Børne-tv eller spille computerspil. Sagen er, at de forskellige medier tilbyder forskellige typer af erfaringer og oplevelser. Der findes gode og dårlige bøger, akkurat som der findes gode og dårlige Tv-programmer osv.. Teknologien som protese Når jeg i det næste vil komme nærmere ind på moderne informationsteknologi og de muligheder, de tilbyder for læring, er det afgørende ikke at nærme sig feltet på ahistorisk måde, som mystificerer teknologien og distancerer den fra det menneskelige og kulturelle fællesskab. 9

10 Til alle tider har teknologien stået centralt i det menneskelige fællesskab. Det har været sig en økse, en brille, en stjernekikkert, en cykel, bøger, fjernsyn, PCere, osv. Selv den elektriske pære kan ses som en protese for mennesket, som ikke fra naturens side er udstyret med et alt for godt nattesyn. Definerer vi teknologien udenfor det menneskelige, mister vi lettere kontrollen med dens potentielle destruktive sider Facinationen af det nye Vi har det med at blive fascinerede af de opfindelser, der gøres i vores egen levetid. Det, som allerede var opfundet, da vi blev født, accepteres uden den store undren. Men fascinationen kan forhindre en nuanceret diskussion om læring i IT-samfundet, og det er lige fedt, om fascinationen kommer til udtryk som en vild overdreven tro på, at IT kan alt, eller om den udtrykker sig i en vranten modvilje mod alt nyt. Begge dele forvrider en diskussion om læring til at handle om maskinerne og gør dem enten til et formål i sig selv eller til skydeskive for kritik. "(...) Problemet er, at mange af de besungne teknologier ikke giver menneskeligt mening. Vil vi, om man må spørge, lære mere, fordi det foregår på en computer? Vil vi købe tøj, vi ikke kan prøve og røre ved, via en computer? Nej, ikke nødvendigvis, vel. For det handler ikke om elæring, men om læring. Ikke om CRM (Customer Relations Management, red.), men om gode produkter og ordentlige kunderelationer. Og ikke om at man pludselig vil tjekke tv-programmet via Internet, når nu avisen ligger på stuebordet. Man stirrer sig blind på teknologi og båndbredde, og glemmer den kulturelle båndbredde" (Information, 29 juni 2001) Når vi taler om teknologi og læring, handler det derfor ikke først og fremmest om maskiner, men om at bruge hjernevindingerne til at søge, udvælge og sammenstykke informationer til nye dokumenter - det vil sige nogenlunde det samme, som det altid har drejet sig om. Men i al den tid de grundlæggende principper i læringen er de samme, stiller samfundsudviklingen og de ny teknologier også individet over for nye udfordringer, som drejer sig om at kunne orientere sig i et samfund, hvor mængden af information er enorm og hvor evnen til at håndtere usikkerhed, at kunne samarbejde og tage ansvar for egen læring, bliver vigtigere IKT og perspektiver for læring Tidens krav til viden Udviklingen af informationsteknologien har gjort sit til at det er svært at bevare forestillingen om afgrænset mængde af viden, der kan "mestres". Informationsmængden er så stor, at det er blevet sværere at vide, hvad man skal vide, og hvornår man i øvrigt ved nok. Det synes at være ét af tidens vilkår, at man selv skal finde svaret. Som Erling Petersson formulerer det: "I en traditionskultur kunne den lærende med sindsro forholde sig modtagende og reproducerende, lære sin lektie. Dette er ikke muligt i dag måske er det nok til at få en eksamen, men ikke nok til at klare fremtidens job og samfund, hvor paratviden ikke er tilstrækkelig til at begribe kompleksiteten, og hvor informationsmængden nærmest er uoverskuelig" (Petersson, 1995). 10

11 Internettet er derfor et eksempel på at teknologien ikke altid er et værktøj til øget kontrol over tilværelsen, men i dette tilfælde måske snarere en kilde til erkendelse af verdens kaos og ustyrlighed. Det er naturligvis trukket hårdt op, men peger på, at teknologien ikke har nogen værdi, uafhængig af de forudsætninger og behov, dens bruger har for at bruge den. At lære at lære Bent Andresen mener, at læring bliver den vigtigste proces i fremtiden. Her vil arbejdsopgavers løsning afhænger af evnen til at opsøge og indsamle viden. Det øger behovet for at alle lærer at lære (Andresen, 1996). At "lære at lære" er ikke det samme som, at det eneste man ved er, hvordan man lærer (!). At lære at lære understreger det værdifulde i at være at være i stand til at relatere sin viden og kunnen til stadig skiftende erfaringsområder og problemsituationer. Det kan også opfattes som en evne til at kunne navigere i det ukendte og til at forholde sig ansvarsfuldt, personligt og refleksivt til det, man lærer. Perspektivet er, at IKT kan være med til at skabe en læringssituation, som i højere den traditionelle undervisningsform stimulerer centrale kundskabs- og færdighedsområder og tager udgangspunkt i en personlig erfaringsverden. Læring menes således at have de bedste vilkår, når det, der skal læres føles relevant, meningsfuldt og vedkommende (Cognition and Technology Group, 1994). At integrere IKT i et undervisningssystem, som har haft læreren i centrum, kræver et pædagogisk skift fra at formidle en pensumgiven mængde viden til at stimulere udviklingen af kompetencer, som i højere grad er procesorienterede. Vores traditionelle begreb om intelligens indebærer som regel en overdreven vægtning af evner knyttet til det verbale. Et udvidet syn på intelligens er især vigtig, fordi den gængse opfattelse af begrebet intelligens kan påvirke muligheden for at udnytte det fuldstændige spektrum af kognitive potentialer og den faktiske præstationsevne (Cognition and Technology Group, 1994, s.25). Den amerikanske professor i pædagogik ved Harvard Universitet, Howard Gardner, nævner følgende syv intelligensområder: lingvistisk, logisk/matematisk, musisk, kunstnerisk, rumlig, intropersonel og interpersonel intelligens. Ved at give de studerende mulighed for at dele et bredt spektrum af forskellige intelligensformer, styrkes deres selvtillid og deres tro på sig selv som intelligente og kompetente lærende - som uanset opgavens karakter vil kunne lære at løse den (Cognition and Technology Group, 1994, s.26). Igen er det spørgsmålet om IKT kan understøtte en arbejds- og samarbejdsform, der stimulerer et bredere spektre af de omtalte intelligensformer. Jeg har indtil nu omtalt IKT med brug af positivt ladede ord, såsom meningsfuld, ansvarsfuld, og innovativ. Det efterlader ikke megen tvivl om, at jeg grundlæggende er positiv indstillet over for den nye teknologi og ser muligheder i den i relation til læring. Men jeg mangler stadig at 11

12 præcisere, hvordan IKT kan facilitere nye måder at lære på. Det vil jeg ikke mindst bruge resten af projektet på. I det følgende kapitel vil forsøge at indkredse begrebet viden, fordi synet på viden er et vigtigt grundlag for at forstå forskellige opfattelser af, hvad læring er, og hvordan vi lærer. 12

13 Kapitel 2. Viden som struktur, proces og handling I management- og organisationsteori er det blevet beskrevet, hvordan viden kan distribueres, genbruges eller lagres i tilfælde, hvor viden altså forudsættes allerede at eksistere i virksomheden Cohen (1998). Andre har fokuseret på, hvordan forskellige former for viden udvikles, deles og skifter form, når de bevæger sig mellem mennesker (Nonaka, 1994). I skabelsen af viden er det igen for andre centralt, hvorledes denne proces er påvirket af det sociale miljø. Generelt for disse teorier gælder det, at der skelnes mellem viden som noget individet besidder, og hvor det the primary taksk of management is establishing the coordination necessary for knowledge integration, eller som noget, der er knyttet til en social kontekst, som en slags distribueret kognition (Spender, 1996). En anden distinktion ligger i forståelsen af viden primært som struktur (Nonaka, 1994), eller som mere dynamiske processer mod nye forståelser (Cook og Brown, 1999). Jeg vil i det følgende vise, hvordan viden kan betragtes som mere end det, der er vished omkring eller kan anvendes instrumentelt til at løse problemer. Jeg vil præsentere det synspunkt, at viden er dynamisk, ikke statisk, eftersom viden til stadighed udfordrers af det, man ikke ved Epistemologi Klassisk Epistemologi Ovennævnte distinktioner er ikke nye, men kan spores tilbage til tidlig græsk filosofi. Epistemologi (af græsk: episteme) betegner i græsk filosofi den sikre viden, i modsætning til doxa, der betegner den blotte antagelse eller mening. Ofte siges episteme at bero på en fornuftserkendelse, mens doxa siges at stamme fra sanseerfaringen (Politikens Filosofileksikon, s. 113). I det følgende vil jeg vise, at denne skelnen ikke er entydig, idet det kan argumenteres at fornufterkendelsen også finder sit grundlag i en sansende interaktion med omverden. Platon (427 f.kr.) var en af de første til at definere viden. Han mente, at viden vedrører det, som er konstant, som har stabilitet, og hvorom der kan opnås enighed og sikkerhed. Denne sikkerhed skulle først og fremmest opnås gennem logisk bevisførelse (Christensen, 2000, s. 68). I den klassiske epistemologi ses viden således som en enhed, der er statisk, lukket og et spejl af sandheden. Fortolkningen står som noget centralt i epistemologien. Fortolkningen indebærer at verden sættes på begreber, kategoriseres og forenkles, for at det skal kunne lade sig gøre at orientere sig i den. Vores fortolkninger bygger på det, vi allerede ved; går forud for og skaber det, vi ser, 13

14 synes og føler. Fortolkningen er derfor også udtryk for personlige, kulturelle og dybtliggende forhåndsopfattelser af verdens beskaffenhed, som grundlægges i vores interaktion med omverden (Cole, 1980). (Gardner, 1991). Med fortolkningens iboende subjektivitet som præmis for vores erkendelse, er det derfor problematisk kun at se viden som udtryk for noget faktuelt, eller det, der kan blive enighed om Pragmatisk Epistemologi John Dewey John Dewey ( ) var amerikansk uddannelsesfilosof. Dewey s synspunkt var, at mennesket erkender og konstruerer virkeligheden gennem sine handlinger. Som sådan er hans syn på viden konstruktivistisk. Han kritiserede den klassiske epistemologi for ikke at tage højde for praktiske handlinger, men for kun at tage udgangspunkt i teorien. Han mente, at udviklingen var løbet fra den klassiske epistemologi, da den moderne videnskabsmand, i modsætning til filosoffen, forener teori og praksis i interaktionen mellem det erkendende subjekt og det objekt, der erkendes (Dewey 1977: 146, i Christensen, 2000, s. 116). Dewey så viden som en proces, der er åben, dynamisk og eksperimentel. Viden eller erkendelse opnås ved at individet eksperimenterer med sine omgivelser, frem for at støtte sig til, hvad Dewey kaldte for "the dogmatic habit of mind". Gennem refleksiv tænkning udsættes eksisterende forståelser for alternativer, hvorved rutiner bliver forstyrret og nye erkendelser kan udvikles. Ifølge Dewey deltager individet aktivt, meningsfuldt og følelsesmæssigt i den proces, der skaber og former viden (Dewey 1925: i Christensen 2000, s.121). Viden får i dette perspektiv karakter af at være en proces: At have viden er en fortsat læreproces, hvor forventninger eller forhåndsforståelser relateres til det, man i forvejen ved samt det resultat som faktisk opnås gennem handlingen (Dewey 1920: 156 i Christensen 2000, s. 115).Viden tilvejebringes med andre ord ved at afprøve hypoteser. Dewey kalder dette for "a complete act of thought", hvor det, der skaber viden, er en fortløbende proces mellem induktive og deduktive beviser Viden som processer mellem mennesker I et konstruktivistisk perspektiv forudsætter udviklingen af viden et dynamisk samspil mellem det, vi ikke ved (ønsker at vide) og det, vi allerede ved. Viden kommer således til at handle om processer, der kan påvirke eller igangsætte nye processer, der så kan skabe ny viden. Inspireret af en evolutionistisk tankegang kan man sige, at viden er en del af evolutionen, hvor tilpasningen og udskiftningen af det bestående - også viden - er en forudsætning for at det nye skal komme frem. Vidensområderne er i dag blevet så specialiserede, og ingen enkeltperson kan forventes at have det forkromede overblik. Viden kan i en vis forstand ikke påstås at være noget, man som enkeltperson har, men derimod noget, som er fordelt og skabes inden for et netværk af 14

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

DEN LÆRENDE ORGANISATION?

DEN LÆRENDE ORGANISATION? DEN LÆRENDE ORGANISATION? Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 1998 Den lærende organisation Ideerne i»den lærende Organisation«har både vakt interesse og begejstring hos erhvervsledere,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere