Det ville være godt med lidt mere om, hvad man kan bruge DM til... Jeg synes, at jeg er blevet helt inspireret af at svare på de her spørgsmål...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det ville være godt med lidt mere om, hvad man kan bruge DM til... Jeg synes, at jeg er blevet helt inspireret af at svare på de her spørgsmål..."

Transkript

1 Det ville være godt med lidt mere om, hvad man kan bruge DM til... Jeg synes, at jeg er blevet helt inspireret af at svare på de her spørgsmål... Jeg havde ikke overvejet, at man overhovedet kan bruge foreningen til de ting, der er blevet spurgt om... (citat fra spørgeskemaundersøgelse) 1

2 Forord Vores speciale udspringer af en opgave stillet af Dansk Magisterforening i januar Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke foreningen for, at vi blev udvalgt til netop denne opgave. Vi har haft mulighed for at skrive et speciale, hvis resultater kan komme andre til gavn også lang tid efter at dette værk bliver lagt på hylden. Vi vil også gerne takke Dansk Magisterforening for lån af lokaler, telefoner og hurtige tilbagemeldinger på vores utallige spørgsmål. Derudover tak til vores vejledere Eva Skafte Jensen og Karsten Pedersen for vejledning gennem et helt år - og lidt til. Tak til Camilla Solveig Kristensen for at sørge for at alle mulige og umulige formalia blev overholdt til tiden. Tak til Poul Carlsbæk, Rud Johansen og Katriina Lillelund Schøier for deres kritiske sans. Tak til Pia Rud Skov for dygtig teknisk assistance. Tak til Max Nielsen Agentur ApS for lån af specialelokaler. Sidst, men ikke mindst tak til Eeva Jørgensen for at servere kaffe og kage når det hele brændte på, for at tage vores opvask og for at holde vores selskab ud gennem mange lange måneder. Annika Lillelund & Stine Rud Skov 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 OVERSIGT OVER MODELLER... 6 FORMALIA INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING DMS UNGDOM TEORI OG METODE INTRODUKTION TIL FAGFORENINGSPROBLEMATIKKEN KOMMUNIKATIONSSITUATION OG TEKSTANALYSE EMPIRISK MÅLGRUPPEANALYSE KVALITATIV OG KVANTITATIV TEORETISK MÅLGRUPPEANALYSE INTRODUKTION TIL DM OG DMSTUD INTRODUKTION TIL FAGFORENINGEN DANSK MAGISTERFORENING Sektorer Fagforeningens forskellige ydelser INTRODUKTION TIL DMSTUD.BLADET Mål for DMstud defineret af DMstud Emneområder i DMstud.bladet Umiddelbare problemstillinger ved DMstud.bladet AKTØRAFKLARING DMstud.bladets redaktør En ny kommunikationschef med fokus på hvervning Interview med nøglepersoner i DM FAGFORENINGERNE I DAG FAGFORENINGERNE OG POLITIK I DAG Et medlemskab præget af individualisme Det nye arbejdsliv Medlemmerne i centrum OPSAMLING KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN DMSTUD.BLADET EN TEKST I KONTEKST TEKST-DELEN DMstud.bladets genre Artikeltyper og sproglig stil i DMstud.bladet En vovet artikeltype Artiklernes fællestræk - adressaten OPSAMLING AFSENDER- OG MODTAGERFORHOLD AFSENDER Studentersektionens politiske formål med DMstud.bladet DMstuds mange afsendere og fortællere Den faktiske afsender Kommunikatoren Fortælleren Afsenders formål med og forhold til det skrevne i DMstud.bladet - intentionaliteten

4 Afsenders forhold til det skrevne i DMstud.bladet - identitetsrelationen OPSAMLING MODTAGER DM og Studentersektionens primære og sekundære målgruppe Redaktionens primære og sekundære målgruppe OPSAMLING INTERESSEKONFLIKT? Et konkret eksempel fra DMstud.bladet Schantz om sådanne konflikter IMAGE-RELATIONEN DEN KOGNITIVE BEREDSKABSFORSTÅELSE DMSTUD PÅ RETTE VEJ! DELKONKLUSION MÅLGRUPPEANALYSE DE UNGE INDIVIDUALISTER METODETRIANGULERING PILOTINTERVIEW Teoretiske overvejelser Analyse af pilotinterview RESULTATER AF PILOTTESTEN WEBBASERET SPØRGESKEMA Den samlede population Hvordan er skemaet udarbejdet? Hvordan minimerer vi misforståelser? Tomme pladser Afprøvning af skemaet Hvad gik knap så godt? Hvordan analyserer vi resultaterne? RESULTATER AF SPØRGESKEMAET Hvem er respondenterne? Respondenterne og DMstud Respondenterne og DMstud.bladet OPSAMLING FOKUSGRUPPER Hvorfor fokusgruppe? Hvem skal deltage og hvor mange? Hvilken betydning har vores sammensætning af respondenter for resultaterne? Rekruttering Hvor afholdt vi fokusgrupperne? Struktureringen af fokusgruppen Rollefordeling Databehandling og analyse RESULTATER AF FOKUSGRUPPERNE Deltagernes generelle associationer til fagforeninger Hvordan er deltagerne kommet i kontakt med DM? Den primære motivation for indmeldelse Har de brugt DM? Et distanceret forhold Identifikationsproblemer hos snart-kandidaterne Respondenternes forhold til DMstud.bladet Det optimale blad DMstud.bladet skal være mere overskueligt DMstud.bladet skal indeholde information, de studerende kan samles om...88 DMstud.bladet skal tage udgangspunkt i det medieaktuelle OPSAMLING Deltagernes forhold til DMstud Deltagerne og DMstud.bladet DELKONKLUSION PÅ DE TRE EMPIRISKE UNDERSØGELSER

5 DM skal være mere synlig Det bruger medlemmerne fagforeningen til Sådan bliver DMstud.bladet mere interessant DMS UNGDOM I TEORI OG PRAKSIS - ER DMS UNGDOM UNIK? En zappergeneration Solidaritet versus individualisme? Den afgørende tillid til fagforeningerne Kontante medlemsfordele som lokkemad Et konkret eksempel De målrettede tilbud KOMMUNIKATION & SPROG EN AGGRESSIV MARKEDSFØRING DMSTUD PÅ RETTE VEJ IGEN! DELKONKLUSION PERSPEKTIVERING KONKRETE FORSLAG TIL DMSTUD HVORDAN BLIVER DM MERE PERSONLIGE OG NÆRVÆRENDE? FORMALIA HOVEDFORFATTERE PÅ UDVALGTE KAPITLER LITTERATURLISTE

6 Oversigt over modeller Model 1 - Oversigt over hovedorganisationer i Danmark, egen tilvirkning Model 2 Dragemodellen af Carol Henriksen 2001 Model 3 - Fagblade og underkategorier, egen tilvirkning Model 4 Dragemodellen af Carol Henriksen 2001 Model 5 - Modtager og adressat, egen tilvirkning Model 6 - Primær og sekundær målgruppe, egen tilvirkning Model 7 - Redaktørens mange interessenter, egen tilvirkning Model 8 - Faktaboks, DMstud.bladet april 2005 Model 9 - Metodetriangulering, egen tilvirkning Model 10 - Eksempel på forsker- og interviewspørgsmål, egen tilvirkning Model 11 - Oversigt over respondenter til pilotinterview, egen tilvirkning Model 12 - Fordeling af studieretninger i den samlede population, egen tilvirkning Model 13 - Fordeling af studieretninger i vores undersøgelse, egen tilvirkning Model 14 - Fordeling af studiesteder i den samlede population, egen tilvirkning Model 15 - Fordeling af studiesteder i vores undersøgelse, egen tilvirkning Model 16 - Eksempel på tematisering af spørgsmål 37, egen tilvirkning Model 17 - Forbedringer af DMstud.bladet ifølge respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, egen tilvirkning Model 18 - Oversigt over deltagere i fokusgrupperne, egen tilvirkning Model 19 - Deltagernes generelle associationer, egen tilvirkning Model 20 - Forslag til forbedringer af DMstud.bladet ifølge fokusgrupperne, egen tilvirkning Model 21 - Eksempel på brevkasse til DMstud.bladet, egen tilvirkning Model 22 - Eksempel på faktabokse til DMstud.bladet, egen tilvirkning 6

7 Formalia På side 117 har vi indsat en oversigt over, hvem der er hovedforfatter på udvalgte afsnit. Specialet har et omfang på 122 sider (ca tegn inklusiv mellemrum), hvilket svarer til ca. 91,5 normalsider á 2400 trykenheder inklusiv mellemrum. 7

8 English abstract With a point of departure in Dansk Magisterforening s student division, Dmstud, this thesis investigates the student members attitudes towards their trade union membership as well as their information requirements in terms of the membership magazine DMstud.bladet. During the analyses we examine the multitude of issues that appear when different types of interests are at stake on both the transmitter as well as the receiver side. In addition, we examine the young members relation to community and trade unions in a broader perspective. The primary aim of our thesis is to pinpoint specific improvement areas that will enable the magazine editors to better reflect the members interests and information needs in the magazine. Dansk Magisterforening (DM) has a falling membership, and the subsequent aim of our thesis is thus to understand how DM can recruit new members as well as retain existing members. The analysis of DMstud s members is based on a comprehensive target group analysis with 13 qualitative interviews, a web based questionnaire with approximately 1500 responses, as well as 2 focus group interviews. The combination of these three empirical methodologies provides a detailed insight into the members use of their union. In the empirical target group analysis we conclude that the membership of a union is not based on ideological beliefs about a sense of community, rather it reflects a wish for a cheap insurance, which a membership of DMstud entails. Applying theories by social scientists such as Anthony Giddens and Thomas Ziehe we conclude that young people today find it very hard to commit to communities throughout a longer period of time. They zap between different worlds, e.g. school, spare time and friends, and rarely stay in the same world for a long period of time. Because other worlds often occupy more room in young peoples awareness, they often choose to do without trade unions. In connection with our examination of members information requirements we illustrate how young people lack a fundamental knowledge on how they can actually use their trade union membership. A significant number of members do not know what the purpose of their trade union is, what it stands for, or how the union can actually help them. We here point to the fact that DM members only find their trade union membership to be relevant once they are about to finish their studies and enter the job market. For that reason, members need some basic information from their trade union on how they can use it. 8

9 During the thesis we develop a set of specific recommendations for the editors of the DMstud magazine in order for them to improve the magazine and make it more relevant and interesting for the members. The more relevant the members find their primary source of information on DM - the smaller the risk of them changing to another trade union. 9

10 1. Indledning motivation Traditionelt har det vel bare været, at arbejderne per automatik var med i fagforeningen, det var ikke noget, man satte spørgsmålstegn ved. Vi er jo med, fordi vi har fået en billig forsikring og det er jo ikke sådan specielt ideologisk, kan man sige [ ]. I fremtiden bliver det nok forskellige tilbud og billige fitnesskort, som måske er med til at afgøre, hvad man tager (Henrik, 1:212 1 ). Denne studerende opridser den problematik, Dansk Magisterforening (herefter DM) står over for at skulle løse. Medlemmer melder sig ikke længere ind i fagforeningerne per automatik, men motiveres af tilbud, der ikke har noget at gøre med fagforeningens oprindelige ydelser eller ideologiske grundlag. Det traditionelle værdigrundlag om at sammen er vi stærkest, er i skred, og fagforeningerne skal til at tænke i nye baner, hvis de ønsker at fastholde og hverve nye medlemmer. DM har igennem de sidste to år oplevet en markant nedgang i medlemstallet blandt de studerende i deres studentersektion DMstud (fra ca til ca. 8500) 2. DMs opgave er i denne forbindelse todelt: Dels skal de forsøge at fastholde medlemmerne, så de ikke melder sig ud, og dels skal de forsøge at hverve nye medlemmer til foreningen. I vores speciale vil vi koncentrere os om første del af opgaven: Hvordan DM skal fastholde medlemmerne. I den forbindelse er det væsentligt at se nærmere på det informationsmateriale, medlemmerne får fra fagforeningen, da det er foreningens primære talerør til at oplyse medlemmer om bl.a. fordele og nye tiltag. DMstud.bladet er DMs blad til medlemmer af DMstud. I januar 2005 udsendte redaktøren et projektforslag, hvori hun søger hjælp til at få udarbejdet en målgruppeundersøgelse af DMstud.bladet. Formålet med undersøgelsen er bl.a. at undersøge læsernes tilfredshed med bladet og finde ud af, om bladet rammer rigtigt i forhold til læsernes behov. Denne opgave har vi taget til os. Samtidig ønsker vi at undersøge, hvordan unge studerende opfatter det at være medlem af en fagforening, og hvad de mener, en fagforening kan og bør gøre for dem, både mens de studerer, men også når de er færdige kandidater. 1 Når vi henviser til fokusgruppeinterviewene, gør vi det på følgende måde: (Navn, gruppe:side i de samlede bilag) 2 Tallene strækker fra perioden 2003 til oktober 2005 og er opgivet af Claus Olson, IT-medarbejder hos DM i oktober

11 Problemfelt I første omgang er det vigtigt for os at afdække, hvilken rolle fagforeninger egentlig spiller i de unges liv. Dette vil vi undersøge ved at se på, hvordan medlemmerne oplever deres medlemskab, hvad de konkret bruger det til samt, hvad de forventer at få ud af medlemskabet. Derudover er vi interesserede i at vide, om de har overvejet at skifte fagforening og i givet fald, hvad der kunne være årsag til dette skift. Alt i alt skal dette munde ud i en vurdering af, hvilke barrierer fagforeningerne er oppe imod i kampen for at fastholde medlemmernes interesse. Med udgangspunkt i vores case DMstud.bladet, vil vi dernæst undersøge, hvilket informationsbehov de studerende medlemmer har i forhold til at få informationer fra DM samt i hvilket omfang, de bruger den nuværende primære informationskilde: medlemsbladet. Derudover ønsker vi også at finde frem til, hvordan disse informationer skal serveres for målgruppen, så de finder det appellerende og interessant. Ovenstående overvejelser leder os derfor frem til at stille følgende problemformulering: Problemformulering Med udgangspunkt i DM vil vi undersøge: Hvorfor fagforeningerne spiller en mindre rolle hos studerende medlemmer i dag end tidligere samt, hvad fagforeningerne bør overveje fremover, hvis de vil holde på de eksisterende medlemmer? Afgrænsning DMs ungdom Når vi i vores problemformulering taler om studerende medlemmer i dag, er det ikke alle studerende i hele Danmark, vi, ud fra vores undersøgelse, kan sige noget om, men snarere det vi har valgt at kalde DMs ungdom: 11

12 LO 18 medlemsfonde medlemmer. Faglærte, ufaglærte, korte uddannelser FTF Over 100 medlems- Organisationer. Ca medlemmer Korte og lange videregående AC 22 medlemsorganisationer medlemmer. Akademisk uddannede, lange videregående uddannelse r 3F HK FOA Jordemoderforeningen BUPL Danske Fysioterapeuter DJØF DM Dansk Psykologforening Akademisk ungdom DMs ungdom Model 1 - Oversigt over hovedorganisationer i Danmark, egen tilvirkning 3 I Danmark findes tre hovedorganisationer: LO (Landsorganisationen Danmark), FTF (Fællesrådet for danske Tjenestemænd og Funktionærorganisationer) og AC (Akademikernes Centralorganisation). Disse tre hovedorganisationer har hver deres kerneområde, og derfor medlemmer med mere eller mindre forskellige baggrunde. LO er primært for folk, som er faglærte, ufaglærte eller har korte uddannelser (eksempelvis malere og frisører). FTF er primært for folk med korte og lange videregående uddannelser (eksempelvis jordemødre og pædagoger), mens AC primært er for folk, som er akademisk uddannede (eksempelvis jurister og psykologer) - der er dog overlap mellem områderne, så denne opdeling er en forenkling af virkeligheden. Men alt i alt vil det sige, at de problemstillinger, der gør sig gældende for et studerende medlem i en fagforening under LO, ikke nødvendigvis er de samme, som gør sig gældende for et medlem i en fagforening under AC. Den ungdom, som DMs ungdom indgår i, kalder vi den akademiske ungdom, og med dette mener vi blot, at det er studerende, der er i gang med en akademisk uddannelse, organiseret i fagforeninger under AC. I og med at vi tager udgangspunkt i de medlemmer, som er medlem af DM, gør vores resultater sig ikke gældende for hele ungdommen 4 i dag og heller ikke nødvendigvis for hele den akademiske ungdom - de gælder specifikt for DMs medlemmer. 3 Modellen bygger på oplysninger fra: og den 1.april Ifølge Ziehe kan man ikke tale om ungdommen, da dette er en empirisk overforenkling (Ziehe 2004:127). Vi arbejder dog med konstruktionerne ungdommen og de unge, men er godt klar over, at disse er 12

13 Vores brug af samfundsteoretikere vil dog kunne brede perspektivet lidt ud og forklare nogle generelle tendenser hos hele ungdommen i dag unge medlemmer under LO, FTF, AC og ikkemedlemmer - mens vores egne empiriske undersøgelser snarere fokuserer på DMs ungdom. overforenklinger. Der vil højst sandsynligt være unge i samfundet, som ikke passer ind i vores karakteristik af unge. 13

14 2. Teori og metode I dette afsnit vil vi kort præsentere og begrunde vores valg af teoretikere til de forskellige dele af specialet. Teoretikerne og deres begreber præsenterer vi nærmere, når vi anvender dem i analyserne i de respektive kapitler. Dette afsnit skal derfor snarere ses som et teoretisk og metodisk overblik. Introduktion til fagforeningsproblematikken Michael Valentin er tidligere informationschef i HK og har skrevet en kritisk debatbog om fagbevægelsen: Bare det holder min tid ud. I sin bog giver han et bud på, hvorfor fagforeningerne oplever nedgange i deres medlemstal. Han beskriver bl.a. fagforeningernes udvikling, og hvordan medlemmernes behov har ændret sig, og vi bruger ham derfor til at få indblik i fagforeningernes rolle for medlemmerne i dag. Yvonne Schantz er tidligere redaktør for Magisterbladet og har derudover beskæftiget sig med fagbladsgenren og de konflikter, der kan opstå, når mange interessenter er på spil. Schantz giver i sin bog Tag os på ordet et indblik i journalistens særlige rolle på et fagblad, hvilket gør den relevant for vores problemstilling. Vi anvender Schantz teori til bl.a. at forklare de interessekonflikter, vi kan se i forbindelse med DMstud.bladet samt hendes definition af fagbladet som genre og dets karakteristika. Søren Juul er lektor ved RUC og beskriver i sin bog Modernitet, velfærd og solidaritet en undersøgelse, han har udarbejdet om danskernes moralske forpligtelser i forhold til solidaritet over for bl.a. fagforeninger i det senmoderne samfund. Vi anvender Juul til at forklare, hvordan de unge i dag i stigende grad føler sig knyttet til arbejdspladsen og derfor i mindre grad finder fagforeningerne relevante. Kommunikationssituation og tekstanalyse Carol Henriksens dragemodel benytter vi til tekstanalysedelen og til den overordnede kommunikationssituation. Modellen er oprindeligt udformet for at afbilde rådgivende ingeniørers kommunikation med deres klienter, men bruges nu også til at beskrive enhver anden kommunikationssituation. Modellen beskriver forholdet mellem afsender, modtager og tekst, og afdækker, hvad der kan gå galt i en kommunikationssituation. Dragemodellen kan deles op i to dele, hvor den øverste del udgør selve tekstanalysen, og den nederste del fokuserer på sagforholdet 14

15 afsender, modtager og emnet. Vi gennemgår ikke modellen slavisk, men benytter den, hvor det er relevant for vores problemstilling. I både tekstanalysedelen og i vores beskrivelse af kommunikationssituationen supplerer vi løbende dragemodellen med Leif Becker Jensen. Vi anvender her Den sproglige dåseåbner om at formidle faglig viden forståeligt samt Indføring i tekstanalyse. I tekstanalysen bruger vi Becker Jensens forståelse af genre, og vi anvender ham desuden til at definere kommunikationssituationen omkring DMstud.bladet. Vi anvender her hans forståelse af afsender, da der ofte er mere end én på spil samt hans definition af modtager, som han deler op i modtager og adressat. Vi bruger også Becker Jensen i vores analyse af DMstud.bladets målgruppe. Vi anvender kort Ole Togeby i forbindelse med en forklaring af DMstud.bladets adressat, og når vi gennemgår de forskellige måder at henvende sig til læserne på gennem artiklerne. For at få placeret DMstud.bladet som en tekst i kontekst benytter vi Vagle et als bog Tekst og Kontekst en innføring i tekstlingvistikk og pragmatikk. Empirisk målgruppeanalyse kvalitativ og kvantitativ For at få et billede af DMs målgruppe vil vi undersøge den både empirisk og teoretisk. I den empiriske analyse af målgruppen sammensætter vi både kvalitative og kvantitative metoder i en metodetriangulering for at få afdækket målgruppens karakteristika og behov bedst muligt. Kvalitativt undersøger vi målgruppen via pilotinterview og fokusgruppeinterview, kvantitativt via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse. Derudover har vi udført nogle enkeltinterviews med nøglepersoner i DM i forhold til DMstud og DMstud.bladet. Vi bruger Steinar Kvales Interview til at udforme diverse kvalitative interviewguides. I vores pilotinterview anvender vi Kvale til at udarbejde en temaopdelt og struktureret interviewguide, og får inspiration til, hvordan man skaber en interviewsituation over telefon. Til vores interview af nøglepersoner i DM anvender vi Kvale til at udarbejde halv-strukturerede interviewguides. Vi bruger også Interview til vores analyse af fokusgrupperne, hvor vi anvender Kvales meningsfortolkning som metode til at analysere vores materiale. 15

16 Helle Neergaards Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser anvender vi i forbindelse med udvælgelse af vores respondenter til vores pilotinterview. Neergaard beskriver i sin bog flere metoder til at udvælge cases, hvor en af dem er maksimumvariation. Maksimumvariation går ud på at udvælge sine deltagere, så de favner væsentlige karakteristika på tværs af målgruppen. Vi anvender Bente Halkiers Fokusgrupper til hele processen omkring det at udføre fokusgruppeinterview. Det vil sige, at vi bruger hende til såvel det praktiske, herunder bl.a. rekruttering, sted for afholdelse og rollefordeling, som til den mere teoretiske udarbejdelse af selve interviewguiden. Til at udarbejde spørgeskemaet læner vi os op af henholdsvis William Foddys Constructing questions for interviews and questionnaires og Henning Olsen Tallenes talende tavshed. Foddy og Olsen bruger vi til bl.a. den skriftlige udformning af spørgsmål og svarkategorier i spørgeskemaet. Teoretisk målgruppeanalyse Til den teoretiske målgruppeanalyse ser vi på Anthony Giddens og Thomas Ziehes forståelse af ungdommen og samfundet i dag. Vi anvender vores teoretikere i samspil med empirien, hvilket vil sige, at vores resultater fra diverse empiriske undersøgelser sammenstilles med nogle af de samfundstendenser, som Giddens og Ziehe peger på. Dette samspil giver os et billede af, hvad DM skal have for øje for at få deres målgruppe til at engagere sig i medlemskabet og for at få dem til at forblive medlemmer. Giddens bruger vi i forbindelse med hans teori om det moderne individ i bogen Modernitet og selvidentitet, hvor han beskriver et aftraditionaliseret samfund. Ziehe skildrer i Øer af intensitet i et hav af rutine unge mennesker i det moderne samfund, hvor han ligeledes kommer ind på aftraditionaliseringen. 16

17 3. Introduktion til DM og DMstud I dette afsnit vil vi se nærmere på DM for at få en forståelse for, hvilken afsender, der står bag DMstud.bladet, og hvad det er for en organisation, vi skal til at bevæge os ind i. Introduktion til fagforeningen Dansk Magisterforening DM er en akademisk fagforening for kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab med medlemmer 5. På DMs hjemmeside beskrives organisationsopbygningen som et: [ ] traditionelt organisationshierarki med repræsentantskab, hovedbestyrelse og udvalg og en arbejdspladsbaseret struktur. Endvidere skriver DM, at organisationen er demokratisk opbygget, da repræsentantskabsmedlemmer, sektionsbestyrelsesmedlemmer og formanden vælges direkte af foreningens medlemmer. For at kunne fastlægge foreningens politik benyttes en række udvalg, som hver især støtter og rådgiver ledelsen i dennes beslutninger. Sektorer Foreningens medlemmer er inddelt i seks sektorer alt afhængig af medlemmets arbejdsområde 6. En af disse sektorer er for de studerende (DMstud). DMstud-sektoren har på nuværende tidspunkt ca medlemmer og varetager de studerendes interesser i DM. DMstud har defineret nogle standpunkter i forbindelse med uddannelsespolitik, studie- og arbejdsmiljøpolitik, SU-politik, lønpolitik, arbejdsmarkedspolitik, beskæftigelsespolitik, ligestillingspolitik og kommunikation, som udgør sektorens politiske grundlag. DMstud.bladet formidler nyheder og tiltag inden for disse områder til de studerende medlemmer. Fagforeningens forskellige ydelser DM har tre kategorier af tilbud til medlemmerne, der kan deles op i primære, sekundære og tertiære ydelser. De primære ydelser er ydelser, der har med fagforeningens oprindelige formål at gøre: f.eks. overenskomstforhandling, lønforhandling, rådgivning og vejledning. De sekundære ydelser er Magisterbladet/DMstud.bladet, DMs hjemmeside, efteruddannelse og netværk. De to fagforeningsblade er det mest håndgribelige, medlemmerne får for deres 5 Medlemstallet er pr. 1. januar Se bilag 1, s. 2 Oversigt over organisationen. 17

18 medlemskab, og er samtidig foreningens direkte talerør til medlemmerne. Hjemmeside, efteruddannelse etc. fremstår som tilbud, medlemmerne kan benytte sig af efter behov. De tertiære ydelser er de kontante fordele, som f.eks. den billige forsikring, de studerende får tilbudt, hvis de melder sig ind i DMstud. Denne form for ydelse fungerer primært som lokkemad til at hverve nye medlemmer til fagforeningen, men tilbuddet om den billige forsikring bortfalder dog, når de studerende bliver kandidater. Introduktion til DMstud.bladet Vores udvalgte case er som sagt DMstud.bladet. Bladet sendes til sektorens medlemmer inden for humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab og skrives af en redaktør og et antal skiftende freelanceskribenter og journalister. I og med at der er flere løse skribenter tilknyttet, har den tidligere redaktion udarbejdet nogle retningslinier og mål for DMstud.bladet for at sikre, at alle skribenter nogenlunde ved, hvilket indhold og hvilken stil de tilstræber i bladet. Mål for DMstud defineret af DMstud 7 Følgende mål er opstillet for DMstud: Bladet skal være af høj journalistisk og grafisk kvalitet. Det skal være læseværdigt og være både underholdende og informativt. Det skal være troværdigt, og det skal være rettet mod de studerendes interesseområder. Samtidig skal de studerende have mulighed for at komme til orde. Det overordnede formål med bladet er at synliggøre den del af DM, der har med de studerende at gøre samt sætte dagsordenen for debat på områder, der kan have interesse for foreningen og dens medlemmer. Bladet udkommer fire gange pr. semester og er på omkring 16 sider hver gang, hvoraf en side til halvanden går til reklameplads. Emneområder i DMstud.bladet Universiteternes rammer for de studerende (f.eks. vejledning, arbejdsmiljø) Generelle vilkår for DM-studerende (f.eks. økonomi, lovgivning) Studiejob Overgang fra studietilværelse til arbejdsliv Den første tid på det akademiske arbejdsmarked Arbejdsløshed 7 Se bilag 13, s. 167 Minervas mål og strategier. Retningslinierne har vi modtaget fra redaktøren (Minerva er det tidligere DMstud.blad). 18

19 Information fra/om A-kasse, efteruddannelse Holdninger, arrangementer og initiativer fra DM og Studentersektionen Det skæve: det sjove, underholdende, klummer, historier som falder uden for ovenstående Umiddelbare problemstillinger ved DMstud.bladet På et møde med den tidligere redaktør fik vi at vide, at en stor del af skribenterne er humanister, da det ofte er dem, der har lyst til at skrive, og ellers er DMstud.bladets skribenter repræsenteret med i hvert fald én skribent fra hvert af de store universiteter 8. Denne temmelig ensartede sammensætning af skribenter kan have indflydelse på de emner og vinkler, der tages op i bladet, og dette kan resultere i, at de natur- og samfundsvidenskabelige studerende ikke føler sig lige så repræsenteret i bladet som humanisterne. Dermed kan DMstud risikere at miste en stor del af læserne. DMstud skal igennem artiklerne afspejle forskelle mellem studieretningerne, men også styrke et fællesskab og et tilhørsforhold til foreningen. Det betyder, at skribenterne skal sørge for, at artiklerne rammer studerende bredt inden for forskellige studieretninger i de forskellige universitetsbyer og samtidig tilstræbe, at bladets indhold har interesse for alle. Det kan være svært, da DMstud.bladets målgruppe er meget bred. De forskellige studieretninger i foreningen gør det problematisk at tale om én samlet målgruppe på grundlag af et fælles studieliv og det faktum, at alle er medlemmer af samme fagforening. Det forekommer umiddelbart svært at skulle finde emner, som de studerende på tværs af alle studieretninger finder interessante. Disse problemstillinger gør det næsten til en umulig opgave at skrive et blad, som skal favne en så bred målgruppe, og det gør det i hvert fald værd at undersøge nærmere, hvilke tanker redaktionen gør sig i arbejdet med DMstud.bladet, men også hvordan målgruppen opfatter bladet samt anvender dets informationer i deres hverdag. Aktørafklaring Mens vi har udarbejdet specialet, er der sket nogle forandringer i DM og i DMstud-sektoren, som har haft indflydelse på det DMstud.blad, vores empiriske undersøgelser (pilotundersøgelse, 8 Situationen har ændret sig en del i løbet af processen - da vi startede med specialet, søgte DMstud.bladet skribenter fra forskellige universiteter, og det har de fået nu. Derudover var det på det tidspunkt et krav, at skribenterne skulle have forskellige faglige baggrunde, men det er ikke i lige så høj grad i fokus nu. Nu er fokus rettet på dem, som skriver godt, og DMstud benytter sig derfor også af uddannede freelance-journalister. 19

20 spørgeskema, fokusgruppeinterview) tog udgangspunkt i. De væsentligste ændringer for vores problemstilling har været en udskiftning af redaktøren på DMstud.bladet og ansættelsen af en ny kommunikationschef, der skal tage hånd om bl.a. de faldende medlemstal. DMstud.bladets redaktør Birgitte Ramsø Thomsen (herefter BRT) stillede i januar måned 2005 den opgave for DMstud.bladet, som vores speciale tager udgangspunkt i. Hun har været vores referent i DM frem til efteråret Redaktørstolen blev herefter overtaget af Charlotte Dalsgaard (herefter CD), som har været journalist for Magisterbladet siden Med CD i spidsen er der bl.a. sket nogle ændringer af DMstud.bladet i forhold til layoutet. Disse ændringer trådte i kraft i DMstud.bladet nr At der midt i processen er sket ændringer på layout har fået indflydelse på vores undersøgelse, da vi i vores spørgeskemaundersøgelse bl.a. har undersøgt medlemmernes holdning til layoutet. Resultaterne vil naturligvis fremgå i vores hovedkonklusioner for spørgeskemaundersøgelsen, men vi vil ikke behandle disse resultater yderligere, da mange af de forandringer, medlemmerne ønskede, er tilgodeset i det nye layout. Vores fokusgruppeundersøgelse af DMstud.bladet har ikke kunne tage udgangspunkt i et layoutmæssigt revideret eksemplar, da nr. 1, 2006 udkom i marts og vores fokusgruppeinterview lå i februar. I fokusgruppeinterviewet har vi derfor heller ikke koncentreret os om layoutet. En ny kommunikationschef med fokus på hvervning Det er ikke kun i forhold til DMstud.bladet, der er sket ændringer. I oktober 2005 blev Lisbeth Bekker (herefter LB), tidligere informationschef for Kommunikation & Sprog, ansat som ny kommunikationschef i DM. Hun er hovedansvarlig for al intern og ekstern kommunikation - undtagen DMstud.bladet og Magisterbladet. En af hendes primære opgaver er at udtænke en ny hvervestrategi til hvervning af nye medlemmer, hvilket netop er noget af det, som har været DMs store problem førhen. Da vi påbegyndte specialet, var hverveindsatsen i DM på et absolut minimum, da den person, der havde med hvervningen at gøre, kun havde et vist antal timer til rådighed. Ansættelsen af en ny kommunikationschef er derfor et signal om, at der nu skal prioriteres anderledes end før. Den nye kommunikationschefs visioner for DM er at gøre dem 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillingsbetegnelse Journalistisk redaktør Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat, afdelingen Marketing

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

indmeld dig her

indmeld dig her m e l d e M v i l B / k d. k www.h Indmeld dig her Whats in it for me Hvorfor Jeg har et professionelt talerør og optimal indflydelse på mit fag og min arbejdsplads Jeg har et kæmpe netværk og egne jurister

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks A-kassernes Brancheindeks 17 Resultater for Danske A-kasser A-kassernes Brancheindeks 1 MSI Research Mere end 60 medlemsbaserede organisationer har gennem tiden samarbejdet med os om at øge medlemmernes

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015

PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015 PÆDAGOGISK Kvalitet i dagplejen Landskonference 2015 Indhold Forord 3 Propgram for Landskonference 2015 7 Velkomst v. Jakob Sølvhøj 7 Børns følelsesmæssige udvikling 7 Didaktik i dagplejen 8 0-2-årige

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Serviceinformation. service information. service information. service information. God information bedre service. værktøj2000. service information

Serviceinformation. service information. service information. service information. God information bedre service. værktøj2000. service information værktøj2000 information Serviceinformation information information God information bedre information Serviceinformation information information information God information bedre information God information

Læs mere

Forholdet mellem projekt og speciale

Forholdet mellem projekt og speciale Forholdet mellem projekt og speciale Af: Jan Kampmann Formelt set kan det vare svært at definere en forskel, i og med at der i forhold til studietid og dermed "arbejdsbelastning" er afsat 1 semester til

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

6.000 individer med fælles rytme

6.000 individer med fælles rytme dma et fagligt interessefællesskab dansk markeds- og akademiforening et fagligt interessefællesskab 6.000 individer med fælles rytme DMA Dansk Markeds- og Akademiforening er et fagligt interessefællesskab

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet Politiske værksteder - præsentation af arbejdet Hvad er de vigtigste ideer? Mødes oftere Lokale fællesskaber Det sociale kan godt være startskud Gør det let at være aktiv Hvordan er relationsopbygning

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * har en konflikt

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram 2017-2019 Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det arbejdsprogram,

Læs mere

Undersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiejob Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 93% (N=1733)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 486 Kvinde 1247 Svar i alt 1733 14 Er du: 12 1 8 6 1247 4 2 486 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

FORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale

FORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale FORBUND Stå stærkt som AMR Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale 2 FOA STÅ STÆRKT SOM AMR Indhold Sammen gør vi forskellen for arbejdsmiljøet 3 FOA giver dig 3 løfter 4

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere