Håndværk og design; nyt fag, ny didaktik
|
|
- Ingvar Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndværk og design; nyt fag, ny didaktik et aktionsforskningsprojekt Stig Pedersen og Hanne Schneider Projektet tager afsæt i regeringens forslag om at sammenlægge fagene sløjd og håndarbejde til et nyt fag håndværk og design. Det er projektets ambition at være dagsordensættende i forhold til udvikling af dette nye skolefag. Vi vil arbejde ud fra en aktionsforskningsmæssig tilgang. Det betyder, at vi ikke alene har til hensigt at etablere et objektivt billede af, hvordan udvalgte skoler arbejder med at udvikle det ny fag håndværk og design, men ønsker at påvirke udviklingen og dermed i fællesskab konstruere ny didaktisk teori. Som støtte for projektgruppens arbejde nedsættes en metodisk, didaktisk studiekreds, hvor projektgruppen modtager sparring fra erfarne forskere. Det er projektets sigte at undersøge og udvikle det ny fags didaktik med henblik på at generere visioner for bl.a. indholdsudvælgelse og læreformer i et fremtidsperspektiv for faget håndværk og design i samspil mellem de ideer, viden og erfaringer forskerne har, den viden og erfaring de udvalgte forskende lærere har, samt de erfaringer og ideer, der opbygges i projektets praksisdele. Der arbejdes med eksemplariske forløb, som planlægges og efterbehandles i samarbejde mellem lærere og forskere. Dette samarbejde dokumenteres af lærerne og projektgruppens medlemmer i fællesskab. Her indgår fx undervisningsoplæg, materialer og genstande, evalueringsformer og resultater samt fokusgruppe interview. Søkord: metod, sløjd, håndværk og design, aktionsforskning, folkeskolen Perspektivgrund Det er den danske regerings erklærede mål, at folkeskolen skal medvirke til at eleverne lærer at være kreative, selvstændige og ansvarlige borgere. Det fremgår af regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 (Danmark i den globale økonomi, 2006). Her anføres det at, hvis Danmark skal fastholde sin nuværende position som et velfærdssamfund med høj levestand, må der rettes øget opmærksomhed mod udvikling borgernes kompetencer i forhold til ideudvikling, innovation og iværksætteri. Danmark skal transformeres til et videnssamfund med en veluddannet og initiativrig arbejdskraft. Dette skal bl.a. ske for at modvirke konsekvenserne af 141
2 den fortsatte outsourcing af arbejdspladser overvejende fremstillingsvirksomhed til fx Fjernøsten. I Handlingsplan for styrkelse af de praktisk/musiske fag i folkeskolen, som udkom i februar 2009 (Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen, 2009) slås det fast, at netop de praktisk/musiske fag spiller en væsentlig rolle i forhold til opnåelse af disse mål. For at bakke op om dette nedsatte undervisningsministeren i slutningen af 2006 en rådgivningsgruppe, der fik til opgave at udarbejde forslag til, hvordan netop disse praktisk/musiske fag kan styrkes i skolen. Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra både kultursektoren og undervisningssektoren. Gruppen afgav rapport i maj 2007 (Rådgivningsgruppen om styrkelse af de praktisk musiske fag i folkeskolen). Arbejdet byggede bl.a. på kunstrådets rapport The Ildsjæl in the Classroom (Bamford, 2006) udarbejdet af professorerne Anne Bamford og Matt Qvortrup. Af rådgivningsgruppens rapport fremgår det bl.a., at det anbefales at nytænke fagene sløjd og håndarbejde. Forslaget går konkret på fusionering af disse fag til et nyt fag håndværk og design. Begrundelsen hentes bl.a. i erkendelse af dansk designs internationale betydning samt netop det faktum, at dansk design i høj grad finder inspiration og styrke i håndværket. I forhold til denne etablering af et nyt håndværk sbaseret designfag understreges det, at faget skal gøres obligatorisk fra 4. til 9. klassetrin. Ligeledes anbefales det, at et sådan fag gøres til prøvefag. Forslaget om etablering af det ny fag i folkeskolen skal bl.a. ses på baggrund sammenlægning af linjefagene sløjd og håndarbejde til linjefaget materiel design i læreruddannelsen fra 2007 (LU07). Yderlige oplysninger om dette kan findes i artiklen Fra håndarbejde og sløjd til materiel design (Pedersen, 2008). Anbefalingen vedrørende håndværk og design som obligatorisk prøvefag skal ses i lyset af omtalte rapports understregning af behovet for øget opmærksomhed på mål og evaluering i dette fagområde generelt. Imidlertid fastslås det i handlingsplanen fra 2009, at regeringen ikke ønsker at tilføre området de ekstra midler det vil kræve at gøre faget håndværk og design obligatorisk helt frem til 9. klasse. På den baggrund inviteres (Invitation, 2009) i foråret 2009 interesserede skoler og kommuner til at deltage i et toårigt forsøgsarbejde vedrørende de praktisk/musiske fag. I dette forsøgsarbejde indgår bl.a. forsøget med at erstatte sløjd og håndarbejde med et nyt obligatorisk fag håndværk og design i et antal lektioner mellem 4. og 7. klassetrin. Der blev ikke fra centralt hold afsat ekstra midler til disse forsøg, idet det i en dansk kontekst er et kommunalt anliggende at drive og udvikle folkeskolen. Nærværende projekt undersøger, hvorledes udvalgte skoler gennem denne forsøgs mulighed arbejder med at udvikle og implementere dette ny 142
3 håndværksbaserede designfag. Projektet er således finansieret gennem såkaldte globaliseringsmidler fra University Colleges Capital /Professionshøjskolen UCC (UCC), Danmark. Projektet skal altså ses som et UCC-projekt, der supplerer den ministerielle evaluering, der er varslet. Pt. forligger der endnu ikke fra Undervisningsministeriet oplysninger om denne centrale evaluering. Som projektansvarlige for dette UCC-projekt og som undervisere med lang erfaring i fagene sløjd og håndarbejde i folkeskole, læreruddannelse og eftervidereuddannelse finder vi det relevant ikke blot at forholde os registrerende og analyserende til denne fusions- og udviklingsproces. Gennem dette projekt ønsker vi desuden at medvirke konstruktivt til disse forandringsprocesser. Det er vores ønske, i samarbejde med fagenes udøvere i folkeskolen, at etablere et bredt kendskab til de eksisterende vilkår for fagområdet her. På den baggrund, og i samspil med teorier om kreativitet, design, håndværk, dannelse og læring, ønsker vi at udvikle fremadrettet didaktik for faget håndværk og design i folkeskolen. Det er vores opfattelse, at fagområdet, bl.a. på baggrund af en manglende interesse og forståelse herfor, i den brede offentlighed, i en lang årrække har savnet en samlet didaktisk funderet udviklingsstrategi. Noget kunne tyde på, at det faglige indhold og ikke mindst begrundelsesniveauet i en række tilfælde bredt set ikke har udviklet sig over tid. Vi oplever således undertiden, at der blandt nogle undervisere i disse fag findes en tavs og ureflekteret forståelse af undervisningspraksis, faglige mål og konkret indhold. På den baggrund finder vi det relevant, dels at forsøge at skabe billeder af, hvorledes det er muligt at arbejde med en opgradering og nytænkning af feltet, dels som fagpersoner netop at medvirke til en sådan udvikling af ny didaktisk tænkning. Dette bl.a. med henblik på fortsat udvikling af grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere i fagområdet. Det er vores mål, at dette arbejde med at udvikle det nye fag og dertil hørende didaktik, skal foregå i tæt samarbejde med nogle af de ildsjæle (Bamford & Qvortrup, 2006), der på trods af vanskelige betingelser trods alt findes i skolen. Indsamling af empiri Det er projektets sigte at undersøge og udvikle det ny fags didaktik med henblik på at fastlægge ideer og visioner for bl.a. indholdsudvælgelse og læreformer i et fremtidsperspektiv for faget håndværk og design. Dette skal ske i et samspil mellem de ideer, viden og erfaringer forskerne/ucc-medarbejderne har (bl.a. teori om didaktik, designteori og idégenereringsdidaktik), den praksisteori, viden og erfaring de udvalgte forskende lærere (sløjd/håndarbejdslærerne i folkeskolen) har samt de erfaringer og ideer vi i fællesskab opbygger i projektets praksisdele. I praksis arbejdes med eksemplariske forløb, som planlægges og efterbehandles i 143
4 samarbejde mellem lærere og forskere. Forløbene afvikles på de respektive forsøgsskoler. Forskerne vil i nogen grad medvirke i praksisafviklingen. Dette samarbejde dokumenteres i forskellige former for skriftlighed. Her er tale om: - Referater af samtaler mellem lærerne og UCC-medarbejderne før, under og efter de konkrete undervisningsforløbs gennemførelse. - Referater af samtaler på metaplan mellem lærere og UCC-medarbejdere, hvor begrundelser for valg og forståelser af faglige og didaktiske aspekter. - Referater af samtaler UCC-medarbejderne indbyrdes og de erfarne forskere i sparringsgruppen. - Referater af respons på fremlæggelser. - Referater af samtaler med elever. - UCC medarbejderes individuelle skriftlige oplæg i processens forskellige dele. - Lærernes undervisningsoplæg, skriftlige overvejelser, herunder målforestillinger. Vi betragter det som væsentligt, at der er stor transparens og fælles ejerskab i processen. Det betyder at alle referater godkendes undervejs af de involverede parter og alle tekster indgår i en fælles offentlighed blandt alle (voksne) deltagere i projektet. Da projektet primært retter sig mod udvikling af ny didaktik afgrænses indsamling af empiri til tekster og billeder fra undervisning, der kan give bud på spørgsmål vedrørende læreres handlinger som undervisere i fagområdet. Metode og analyse Projektets sigte er at bidrage med perspektiver på et nyt fag håndværk og design og dermed være dagsordensættende og intervenere i folkeskolens undervisning. På den baggrund samarbejder vi med de pågældende lærere om at udvikle fagdidaktik for dette fag i skolen. Afsættet for dette er dels teorier om design og håndværk i en postmoderne globaliseret verden, dels teorier om sådanne begrebers betydning i forhold til læring, kreativitet, innovation, dannelse og uddannelse. Projektet henter som udgangspunkt teorier om design og håndværk hos Dickson (2006), Jensen (2000, 2003), Mogensen (2004), Klein (2001), Engholm & Michelsen (1999/2000), Jessen, Larsen & Mogensen (2009) samt Kristensen, Nørregaard, Kleis, Kock & Klausen (2009). Vedrørende kreativitetsbegrebet tager projektet afsæt i nyeste forskning, som det bl.a. præsenteres hos Tangaard (2008) og Kromann (2009). Desuden ses det i relation til forestillinger om læring samt diskussionen dannelse/uddannelse i det komplekse samfund, som det foldes ud hos Qvortrup (2001, 2004). Endelig tager projektet afsæt i den aktuelle samfundsmæssige kontekst, hvor regeringens handleplan for området sammen med nye målformuleringer for skolefagene sløjd og håndarbejde (Fælles Mål 2009 håndarbejde/sløjd, 2009) er væsentlige faktorer. 144
5 Undersøgelsesmetodisk arbejder vi ud fra en aktionsforskningsmæssig tilgang. Derved forstår vi, at vi ikke blot har til hensigt at etablere et såkaldt "objektivt" billede af hvordan udvalgte skoler arbejder med at udvikle det ny fag håndværk og design. Ud over at undersøge, hvorledes disse lærere arbejder med udvikling af faget, ønsker vi i åben dialog med netop disse praktikere at påvirke udviklingen og dermed i fællesskab konstruere ny didaktisk teori. Inspiration hentes bl.a. fra projektet på Skolen på Islands Brygge /DLH i 1980'erne (Larsen, 1988). Desuden tager vi afsæt i vores erfaringer med tidligere udført udviklings- og konsulentarbejde i forbindelse med implementeringen af folkeskoleloven af Helt konkret vedr. begrebet den praktisk musiske dimension i undervisningen (Schnedler, 1998). Dette didaktiske begreb var et centralt omdrejningspunkt i netop folkeskoleloven fra Kort fortalt handler begrebet om, at undervisningen i alle skolens fag skal inddrage sådanne praktiske og musiske elementer i undervisningen, som det kendes fra de praktisk musiske fag. Initiativet sigter mod generelt at gøre undervisningen mere vedkommende for alle elever og bygger på teorier om et bredt læringssyn. I forbindelse med implementeringen af denne lov i 90-erne og dermed dette didaktiske begreb iværksattes fra Undervisningsministeriets side forsøgs- og udviklingsarbejder landet over. Disse projekter blev fulgt og faciliteteret af en række forskere og konsulenter. Vi deltog på flere niveauer i disse projekter og det er bl.a. metodiske erfaringer herfra, der hentes ind i nærværende projekt. Med et regeringsskifte og en række Pisa-undersøgelser, hvor Danmark scorede lavt, mistede offentligheden interessen for den praktisk musiske dimension i undervisningen og den forsvandt ud af lovgivningsstoffet. Inspireret af og citeret fra kollega Mette Buchardt (Buchardt, 2010) er:... aktionsforskning en praksisnær og forandringsorienteret forskningstype, hvor praktikere i samarbejde med forskere søger at udforske egen praksis. Dette sker ved at igangsætte handlinger med reformintentioner for derigennem både at søge at forandre praksis, men også at blive klogere på praksis ved at iagttage dens reaktioner på forsøgene på forandring. I skolesammenhæng har fokus i aktionsforskning været på, hvordan man ved at iværksætte nye handlinger i praksis, at observere dem og derpå reflektere over dem, kan skabe bedre undervisning og samtidig bedre og mere komplekse og konkretiserede forståelser af undervisning (f.eks. Steenhouse, 1975; Klafki, 1983). En sådan forskning kan både forandre gennem konkrete initiativer (aktioner) og generere teori om forandring i sig selv. Aktionsforskningen handler altså i sit udspring på én og samme tid om forandring og om udvikling af viden om forandring. Aktionsprojektet håndværk og design ny fag, ny didaktik kan ses i en række faser: - Projektetableringsfase - Kontaktfase - Startfase 145
6 - Første aktionsfase - Anden aktionsfase - Analysefase - Videre analysefase - Afsluttende analysefase - Afrapporteringfase En projektetableringsfase, hvor projektet skabes i en særlig form, der omfatter at: - Der indgår projektmedarbejdere fra såvel professionsinstitut for didaktik og læring som læreruddannelserne i UCC. - Der dannes en metodisk/didaktisk studiekreds, hvor erfarne forskere og praktikere knyttes til projektet, dels for at understøtte en forskningsforankring til projektet, dels for at udfordre og sparre med projektmedarbejderne ud fra hver deres ekspertiseområder. Dette projekt gennemføres således i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole /Aarhus Universitet (DPU), Designskolen i Kolding, og det nordiske forskernetværk NordFo. - Projektet indgår i netværkskonstruktion med andre projekter i UCC's afdeling for udvikling og forskning ( Det betyder at projektmedarbejdere deltager i afdelingens arrangementer, der skal give rum til at belyse og diskutere de forskellige begreber, teorier og erfaringer, der knytter sig til begrebet vidensproduktion gennem anvendt forskning. Et eksempel på det, er et arrangement, hvor forskellige perspektiver på aktionsforskningsparadigmet blev præsenteret og diskuteret ud fra oplæg fra professor Mads Hermansen fra CBS m.fl. - Der indgår lærere i folkeskoler, der har udtrykt interesse for skoleudvikling i projektets genstandsområde. I dette tilfælde har vi samarbejde med lærere på to folkeskoler. Disse lærere er vi kommet i kontakt med gennem uddannelsesforløb, de har deltaget i i regi af UCC. En kontakt- og kontraktfase, hvor skolerne i samarbejde med UCC-medarbejderne udfærdiger og indsender ansøgninger til Undervisningsministeriet og efterfølgende har fået bevilget godkendelse til medvirken i forsøgsarbejde af Undervisningsministeriet. I ansøgningerne dokumenteres skolernes erfaringer, rammer, muligheder og interesser for udvikling. UCC-medarbejderne udarbejdede grundlagspapirer, hvori deres erfaringer og forestillinger blev italesat, herunder arbejde med State of the Art. Lærerne og projektmedarbejderne mødtes og ved hjælp af en semistruktureret spørgeguide opstilledes konkrete rammer for projektets konkrete praksisdele. Skolernes praksis og vilkår for praksis i fagene sløjd og håndarbejde blev beskrevet i forhold til: - Lærerne, fag syn, fagdidaktik, erfaring, visioner - Organisering generelt for skolen og vedr. de to fag 146
7 - Resurser økonomi, lokaler - Eleverne En startfase, hvor projektmedarbejderne har en første seminardag med den metodiske /didaktiske studiekreds og hvor planer for pilotforsøg udvikles af lærerne i skolerne og diskuteres med projektmedarbejderne. Disse projekter planlægges ud fra projektgruppens forestillinger om form og indhold i det ny fag og i respekt for lærernes erfaringer i praksisfeltet. Formålet med den første seminardag var konkret, at skabe muligheder for at projektgruppen kunne fremlægge det metodiske og faglige afsæt for projektet og modtage fremadrettet feedback på dette. Flere aspekter vedr. idegenerering blev fremlagt og kommenteret. Hvordan kan man som underviser rammesætte elevers arbejde med idegenerering? Hvilken betydning har lærerens handlinger for elevernes arbejde med idegenerering i særdeleshed og designprocesser generelt? Fagområdets sprog og kultur som væsentligt didaktisk felt blev ligeledes udfoldet og indgår nu i det fortsatte arbejde. Projektgruppen blev endvidere opfordret til at medtænke sammenhænge mellem målforestillinger og evalueringsformer i det fremadrettede arbejde. I dette konkrete projekt var det muligt for forfatterne til denne artikel at fremlægge et paper om projektets ide og baggrund på to aktuelle konferencer tidligt i projektperioden. Det gav mulighed for, at bidrag fra andre deltagere i konferencerne kunne indgå i det videre arbejde. Ved Nordisk Læreruddannelsekonference var det især fagområdets udvikling i Grønland, der kunne give stof til eftertanke og ved Technological Learning & Thinking Conference i Vancouver gav problemstillinger vedrørende håndværk og design i kulturbærende og kulturskabende sammenhæng samt håndværk og design med etiske og globale perspektiver nye udfordringer. I den første aktionsfase, hvor pilotforsøgene blev afviklet, opsamlede projektmedarbejderne empiri i form af udsagn fra lærere og elever, årsplaner, undervisningsforløb, billeder, logbog noter og uddrag af samtaler. På dette tidspunkt arrangeres desuden en workshopdag, hvor indholdet var, at lærere og projektmedarbejdere sammen arbejdede konkret med didaktiske aspekter fra designprocesarbejde, reflekterede, udvekslede erfaringer og således kvalificerede det kommende arbejde. Et eksempel var den ene skoles elevers arbejde med designprocesser med udgangspunkt i stole udstillet på Kunstindustrimuseet i København. Eleverne fik til opgave inden besøget at beskrive stole som sådan ud fra deres hidtidige erfaringer og forestillinger. Derefter beskrev de personligt udvalgte stole ud fra en række parametre med henblik på at lære nyt både i forhold til designbegreber som funktion, udtryk, kommunikation materialer osv. og i 147
8 forhold til fagssprogknyttet til håndværk og design. Efterfølgende har eleverne arbejdet konkret med designprocesarbejde samt udformning og fremstilling af konkrete genstande. Erfaringerne fra pilotforsøgene blev opsamlet i en sådan form, at de kunne fremlægges som fokuspunkter, problemstillinger og perspektiver for den metodisk/ didaktiske studiegruppe på den anden seminardag. Dette skete for at kunne modtage fremadrettet respons. Dermed kunne materialet danne afsæt for projektgruppens videre arbejde med planlægning af de eksemplariske undervisningsforløb i samarbejde med lærerene. Det er projektgruppens oplevelse at netop dette møde med seminargruppen var med til at skærpe opmærksomheden i forhold til det videre arbejde. Af det gruppen fik med sig denne dag kan bl.a. nævnes: - Undervisningens indhold og form bør vælges i forhold til de opstillede målforestillinger hvad ønsker vi at eleverne lærer? - I designprocessen opleves overgangen fra idefasen til udførelsen af et kvalitetsmæssigt produkt ofte vanskeligt. - Projektet interesserer sig for udvikling af didaktik. Derfor må det koncentrere sig om at undersøge lærerhandlinger og lærerovervejelser. Bl.a. i relation til de begrænsede resurser. - Opmærksomhed på evalueringsformer i fagfeltet. Den anden aktionsfase, er der hvor der på baggrund af det hidtidige arbejde lægges planer for et eksemplarisk forløb i håndværk og design på hver af de to skoler. Der er tale om en målrettet aktion, der udføres og registreres med fokus på det nye, idet spørgsmålet hvad er det nye, vi nu vil prøve af? er centralt. Dette spørgsmål kan pt. kategoriseres i to hovedområder. 1. Et håndværksområde og omfatter elevernes arbejde med designprocesser. Som eksempel på et sådan aktuelt indholdsområde, kan nævnes elevers arbejde med at undersøge genstande som har betydning for globale, etiske problemstillinger som f.eks. LifeStraw, solceller eller fair Trade brugsgenstande og efterfølgende udvikle og fremstille egne forslag til ting og sager, der kunne gøre verden til et bedre sted at være. 2. Et indholdsområde kunne være, at eleverne med udgangspunkt i noget, der betyder noget for dem selv og måske også kunne fortælle noget om dem selv, gennemarbejdede en designproces, der har til hensigt, at elever individuelt eller i grupper skaber nutidige kulturgenstande. En videre analyse forventes at kunne bringe os yderligere på sporet af elementer til ny didaktik, som omfatter overvejelser over: - Rammesætning af elevers idegenereringsprocesser. 148
9 - Lærerhandlinger der knyttet sig til elevers håndværksmæssige og udtryksmæssige virksomhed f.eks. i form af udfordringer og anvisninger som retter sig imod at fremme elevernes refleksioner i undervisningen samt deres lyst til at være eksperimenterende. - Understøttelse af elevers bevidsthed om egen læring set i relation til begreberne kunnen, viden og kompetencer. - Rammesætning af vurdering og evaluering af proces og produkt bl.a. med opmærksomhed mod dokumentation. I dette projekt har vi valgt at rette fokus på didaktiske anliggender og derfor afgrænses til overvejelser over udvikling af læreres handlinger og didaktiske valg. Dette skal bl.a. ses i relation til den begrænsede resurse projektet råder over. Den afsluttende analyse af aktionerne iværksættes når disse undervisningsforløb er blevet afviklet og beskrevet. Dette arbejde er planlagt til at finde sted i efteråret Det nøjagtige koncept for for den konkrete følgeforskning og opsamling af empiri udarbejdes og justeres parallelt med planlægning og afviklingen af undervisningsforløbene på de to skoler. Derfor er det ikke muligt her at folde det yderligere ud her. Som foreløbige centrale perspektiver ser vi følgende spørgsmål: - Hvad gør lærerne? - Hvorfor gør de det? - Hvilke didaktiske begrundelser ligger bag disse undervisningsforløb i håndværk og design? Afrapporteringsmaterialet vil blive forelagt den metodisk /didaktiske studiekreds på det tredje seminar i efteråret 2011 med henblik på sparring herfra. Alle deltagere må være godt inde i materialet, tænke klart og tro på, at autenticitet og kreativitet går hånd i hånd. Det er planen at erfaringerne fra projektet vil blive formidlet i UCC regi i form af artikler, der redegør for hvordan projektet har udviklet sig og hvilken viden, der genereres bl.a. i form beskrivelser af gennemførte undervisningsforløb med tilhørende didaktiske refleksioner. Resultatbeskrivelse Da vi i skrivende stund befinder os midt i processen vi har haft det andet møde med sparringsgruppen og skolerne har startet de endelige forløb så kan vi alene beskrive forventede typer af konklusioner.vi forestiller os at vi i efteråret 2011 kan: - Fremlægge gennemarbejdede forløbsbeskrivelser om forløb i folkeskolen idet nye fag håndværk og design til inspiration for andre undervisere. 149
10 - Fremlægge overvejelser over metoder til rammesætning af elevers lærearbejde med håndværks- og designprocesser generelt, herunder arbejde med væsentlige aspekter som idegenerering, centrale indholdsområder, øvelse i færdigheder, evaluering, osv. - Fremlægge didaktiske begrundelser for dette fag håndværk og design. - Pege på muligheder og barrierer for fagets udvikling og implementering. - Give bud på, hvordan samarbejde mellem et felts aktører på flere planer, her folkeskole, læreruddannelse, efter- og videreuddannelse og forskning kan bidrage til frugtbar udvikling både hvad angår indhold og metode. - Være dagsordensættende i forhold til udvikling af dette nye skolefag. Refleksion Med udgangspunkt i de indledende bemærkninger om fagområdets manglende didaktiske funderede udviklingsstrategi forestiller vi os at, det på baggrund af dette projekt, er muligt at fremlægge en række didaktiske begrundelser for fagområdets fortsatte betydning og udvikling i dansk skole. Samtidig kan vi allerede nu konstatere, at arbejdet med feltet på det politiske plan er meget vanskeligt. Vi oplever desværre ikke, at regeringens erklærede mål om at styrke fagområdet er særlig synligt i den pågående debat om folkeskolens fremtid i Danmark. Dette på trods af at det mod slutningen af 2010 forlød, at den danske undervisningsminister i den allernærmeste fremtid ville barsle med et forslag for fagområdets fremtid på baggrund af en række spørgsmål fra oppositionspolitikere. I vores redigeringsfase er feltet ikke blevet mindre komplekst og modsætningsfyldt. Den omtalte plan udeblev. Ministeren forsøgte sig med en plan for folkeskoleområdet generelt, men den indeholdt imidlertid intet om dette fagområde og dele af planen måtte trækkes tilbage. Umiddelbart derefter trådte ministeren tilbage og Danmark har endnu engang fået en ny undervisningsminister. Folkeskolen, og undervisning generelt, er for alvor blevet en politisk kampplads. Det må forventes at denne tendens forstærkes efterhånden som vi nærmer os efteråret 2011, hvor der senest i november skal afholdes valg til Folketinget. Dermed er fagene sløjd, håndarbejde eller håndværk og design for alvor blevet en lillebitte del af det politiske spil. Som situationen tegner sig kan alt ske. Nærmest i modsætning til dette oplever vi det konkrete samarbejde med lærerne på forsøgsskolerne meget meningsfyld og udviklende. Der udvises stort engagement i forhold til at gennemføre og kvalificere de konkrete undervisningsforløb og stor interesse for at drøfte det med os. Det er blevet tydeligt for os, hvor stor betydning det har i undervisningen i håndværk og design, hvordan læreren stiller spørgsmål, der udfordrer elevers egne ideer og giver tid til såvel elevers tankevirksomhed som deres håndværksmæssige afprøvninger. Lærernes samtaler med eleverne over 150
11 arbejdet og elevernes indbyrdes samtaler er afsæt for at sætte ord på oplevelser og erfaringer og anvende fagudtryk. Det understøtter således sproglig udvikling generelt. Det er ligeledes interessant at opleve, hvordan der, i et nyetableret samarbejde mellem en sløjdlærer og en håndarbejdslærer, udvikler sig en synengi, der giver energi og mod til nye fælles afprøvninger af undervisning i håndværk og design. Endelig er det vores oplevelse at eleverne kan se god mening i at være deltagere i disse undervisningsforløb, ligesom vi oplever stor interesse og opbakning fra elevernes forældre. Det viser os, at udvikling af disse praktiske, musiske og kreative fag i folkeskolen har ildsjæle, der er istand til at arbejde konkret og kvalificeret med dette og samtidigt kan begrunde værdien af fagområderne i en nutidig og fremadrettet kontekst. Vi ser således at samarbejdet om et nyt fag åbner for nye didaktiske udviklingsmuligheder. Referencer Bamford, A. & Qvortrup, M. (2006). The Ildsjæl in the Classroom. A Review of Danish Arts Education in the Folkeskole. Kunstrådet. Buchardt, M. & Liv F. (Red.). (2010) Kultur i kulturfagene. En interkulturel og transnational læreplan i klasserummet? Et aktionsforskningsprojekt. København: Københavns Kommune. Danmark i den globale økonomi (2006). Tilgængelig , sering.dk/ Dickson, T. (2006). Dansk Design. Gyldendal. Engholm, I. & Michelsen, A. (1999/2000). Designmaskinen. Gyldendal. Fælles Mål 2009 håndarbejde. (2009). Tilgængelig , /service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%2maal%202009% 20-%20Haandarbejde.aspx Fælles Mål 2009 sløjd. (2009). Tilgængelig , /service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal% %20-%20Sloejd.aspx Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen. (2009). Tilgængelig: , /090313_re videret_handlingsplan.ashx Jensen, R. (2000). The Dream Society. Hvordan det kommende skift fra facts til følelser vil påvirke erhvervslivet og vor hverdag. Institut for Fremtidsforskning. JPbøger. Jensen, R. (2003). The Dream Society 2. Heartstorm. JPbøger. Jessen, K. B., Larsen, S. H. & Mogensen, J. (Red.). Dansk design fra kirke til café. Systime. Invitation. (2009). Interesserede skoler og kommuner inviteres til at deltage i et forsøgs- og pædagogisk udviklingsarbejde vedrørende de praktiske/musiske fag i 151
12 skoleåret 2010/2011. Tilgængelig: /PDF10 /100310_invitation.ashx Klafki, W. (1983). Skolenær curriculum-udvikling som aktionsforskning. I Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik. Nyt Nordisk Forlag, s Klein, N. (2001). No Logo. Mærkerne, magten, modstanden. Klim. Kromann, E. (2009). Kreativitet, innovation og entreprenørskab. En undervisningsmodel. I L. Skånstrøm (Red.) Innovation i undervisningen. Akademisk forlag. Larsen, O. B. red. (1988). Skolen på Islands Brygge. Læreres og forskeres overvejelser. Bind 2. Laboratorium for demokratiske pædagogiske forsøg. DLH. Lindström, L. (2008). Novis eller expert? Om bedömming inom slöjd och hantverk. I K. Borg & L. Lindström (Red.) Slöjda for livet. Om pedagogisk slöjd. Lärerförbundet. Mogensen, K. Æ. (Red.). (2004). Creativ Man. Institut for fremtidsforskning. Gyldendal. Pedersen S. & Schneider, H. (2008). Fra håndarbejde og sløjd til materiel design. I M. S. Gulliksen & M. Johansson (Red.) Nuläge och fremåtblickar om undervisning og forskning inom det nordiska slöjdfältet. NordFo. Qvortrup, L. (2001). Det lærende samfund. Hyperkompleksitet og viden. Gyldendal. Qvortrup, L. (2004). Det vidende samfund. Unge Pædagoger. Rådgivningsgruppen om styrkelse af de praktisk musiske fag i folkeskolen. Tilgængelig , 621% 20rapporten.ashx Schnedler, C. J. & Seeberg, T. (Red). (1998). Den praktisk musiske dimension i undervisningen. Forløb og erfaringer en introduktion. Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen. Schnedler, C. J. (2005). Evaluering og den udforskende læring. I C. J. Schnedler (Red.) Bredde og dybde i undervisningen. Æstetiske læreprocesser. CVU vest Press. Stenhouse, L. (1975). An introduction to curriculum research and development. London: Heinemann. Tangaard, L. (2008). Kreativitet skal læres! Når talent bliver til innovation. Aalborg: Universitetsforlag. Volf, M. (2009). Design proces og metode. Systime. Stig Pedersen, ped.kand, lektor, Professionshøjskolen, UCC, Skolen for Materiel Design, Köpenhamn, Danmark. Undervisar i slöjd på lärarutbildningen i materiell kultur och med forskningsprojektet Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik. Hanne Schneider, ped.kand, seminarielektor, Læreruddannelsen Zahle, UCC, Danmark. Har undervisat i håndarbejde i perioden Undervisar inom det pedagogiska ämnesområdet och i praktikledarutbildningen samt arbetar i forskningsprojektet Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik. 152
Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereHåndværk og design PDF Editor
Working paper afsluttende afrapportering Skolen for Materiel Design maj 2012 Håndværk og design nyt skolefag, ny didaktik! Mette Jørgensen Hanne Schneider Benny Gaarde Stig Pedersen Mette Jørgensen Hanne
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereHVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?
HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereSpor 1-Inklusionsindsatsen
Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereBrug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.
Grant Agreement number: 226646 -CP- 1-2005-1-IE-COMENIUS-C21 (2005-3264) Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Fag: Geografi Niveau: læreruddannelsen
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereI hjertet af skolesundhedsplejen
I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk
Læs mereInformation om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.
Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs meredansk som andetsprog
Faglighed, test og evalueringskultur Marianne Friis Eriksen Anne Kærgaard Eva Lautrup Helle Toft Nielsen Evaluering og test i dansk som andetsprog Indhold Forord 5 Den dag, Ahmed blev svend 7 Af Anne Kærgaard
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereAnsøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole
Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereLedelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk
Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereDidaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereOpsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.
Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og
Læs mereWorkshop Projekt Learning to go
+ Workshop Projekt Learning to go Fremtidens erhvervsrettede velfærdsuddannel ser på sosuskolerne SOSU- Lederforeningens årsmøde 2013 12. - 13. marts Kirsten Bisgaard Mathiesen og Marianne Elbrønd SOCIAL
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs merePraktik i praksis i SFO- Katrinebjerg
1. Den første dag laves mødeplan, udleveres nøgler og koder samt oprettes som bruger af Intra (fødselsdato og fulde navn). Underskrift af børneattest og for 2. og 3. praktikperiode udfyldes ansættelsesbrev.
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs merePersonalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014
Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014 Dagens program - Børnemiljø 17.00-17.30 Oplæg Arbejdsgruppe vedrørende sociale arrangementer Strategi, strukturer og modeller Bulderbys fundament Efterårets
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereValgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst
Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereVejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Læs mereEvaluering af undervisningen i Humanistiske fag
Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mere