Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden"

Transkript

1 Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den offentlige sektor vil frem til 2020 mangle 47 mia. kr., i og Genopretningsaftalen løser kun 24 mia. kr. af finansieringsbehovet. Der skal altså findes besparelser for mindst 23 mia. kr. for at undgå yderligere stigninger i verdens højeste skattetryk. Finansieringsbehov på 23 mia. kr. I den politiske debat fremstilles offentlige besparelser ofte som asociale, men hvis blot det offentlige forbrug som andel af strukturelt BNP i 2010 havde været på samme niveau som i det sidste år under Nyrup regeringen, så ville det offentlige forbrug i 2010 have været 44,9 mia. kr. mindre i ii Afskaffelse af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen er selvsagt vigtige reformer, der både kan øge arbejdsudbuddet og dække finansieringsbehovet. Dansk Erhverv har i en række analyser udgivet i Perspektiv peget på andre områder, hvor der kan spares 55 mia. kr. om året i 2020 uden at skære i velfærdsstatens kerneydelser, figur 1. Forslagene vil dække det udestående finansieringsbehov på 23 mia. kr. og samtidig skabe råderum for skattelettelser for 32 mia. kr. hvilket er mere end nok til at sænke selskabsskatten til 18 pct. iii og sænke indkomstskatten til maksimalt 39,8 pct., hvilket vil øge arbejdsudbuddet og fremme virkelyst, iværksætteri og vækst i den private sektor. Efterløn og tilbagetrækning Dansk Erhverv anviser besparelser på mindst 55 mia. kr. om året Figur 1 Offentlige besparelser År Mia. kr priser Time-out for satsreguleringen i tre år, ,8 Best practice i kommunerne ,4 SU-reformer og hurtigere studiegennemførelse ,6 Brugerbetaling ,9 Betalt frokost i det offentlige ,2 Et års tidligere skolestart ,5 Flere undervisningstimer for lærere ,6 Samlet besparelsespotentiale Note: Forslagene kan ikke blot lægges sammen, da flere forslag overlapper og dækker forskellige tidspunkter. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #34

2 Der er behov for at spare på de offentlige udgifter Regeringen har beregnet, at den offentlige sektors finansieringsbehov i 2020 er 47 mia. kr., ikke medregnet Genopretningsaftalen: Krisepolitikken, demografien og de faldende indtægter fra Nordsøen betyder samlet, at der er et finansieringsbehov på 47 mia. kr. frem mod Når virkningen af Genopretningsaftalen indregnes, resterer der en udfordring på 23 mia. kr. iv Udestående finansieringsbehov på 23 mia. kr. Finansieringsbehovet skyldes først og fremmest, at det offentlige forbrug er vokset mere end økonomien som helhed. Siden 2001 er det offentlige forbrug vokset fra at udgøre 25,9 pct. af strukturel BNP til 28,4 pct. af strukturel BNP. I forhold til strukturel BNP i 2010 svarer det til en vækst på 44,9 mia. kr., jf. figur 2. Figur 2 Vækst i det offentlige forbrug som andel af strukturel BNP, ,0 28,5 2010: 28,4 pct. 28,0 27,5 27,0 2,5 procentpoint svarer til 44,9 mia. kr. 26,5 26,0 25,5 2001: 25,9 pct Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Dansk Erhverv har i flere analyser peget på, hvor der kan spares på de offentlige udgifter, uden at det går ud over velfærdsstatens kerneydelser som undervisning, ældrepleje, sundhedsvæsen og lignende. I det følgende præsenteres hovedresultaterne med besparelserne sammenfattet i figur 1 ovenfor. Forslagene er som følger: 1. Time-out på satsreguleringen: I en treårig periode reguleres alle overførselsindkomster (undtaget folke- og tjenestemandspensioner) med forbrugerprisindekset og ikke med lønindekset. DANSK ERHVERV 2

3 2. Best practice i kommunerne: Der er store effektiviseringsgevinster og besparelser at hente i kommunerne, hvis de dårligst drevne kommuner tager ved lære af de bedst drevne kommuner. 3. SU-reformer, der retter sig mod at sikre en hurtigere studiegennemførelse. 4. Brugerbetaling kan spare milliardbeløb i form af effektiviseringer timers arbejdsuge (eksklusiv frokost) for offentligt ansatte. 6. Et års tidligere skolestart. 7. Flere undervisningstimer per uge for folkeskole- og gymnasielærere. 1. Time-out for satsreguleringen af overførselsindkomster Hvis indkomsoverførsler i en treårig periode reguleres med forbrugerprisindekset frem for med satsreguleringen, der følger et lønindeks, så vil alle overførselsindkomstmodtagere bevare deres realindkomst, men den vil ikke stige i takt med reallønsstigningen i resten af samfundet. v Figur 3 Sparede indkomstoverførsler ved en treårig time-out, mia. kr. 10,0 9,0 8,0 3-årig time-out Rentebesparelse Sparede overførselsindkomster 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Kilde: Finansministeriet og egne beregninger Overførselsindkomsterne omfatter alle overførselsindkomster eksklusiv folkepension og tjenestemandspension, samt børnefamilieydelsen, der siden 2004 er blevet reguleret med forbrugerpriserne. Finansministeriet skønner, at disse indkomstoverførsler vil koste 173 mia. kr. i Det er lagt til grund for beregningerne, at realindkomsterne for modtagere af overførselsindkomst ville stige med 1,25 pct. om året, hvilket er mind- Beregningsmæssige forudsætninger DANSK ERHVERV 3

4 re end den langsigtede produktivitetstrend og formentlig en del mindre end produktivitetsstigningstakten i de kommende år ovenpå krisen. Der er således tale om et konservativt skøn over indkomstudviklingen. En time-out for reguleringen af overførselsindkomster vil føre til en besparelse på 2,2 mia. kr. i det første år, 4,6 mia. kr. i andet år og 7,2 mia. kr. i tredje år. Implementeres det fra 2012, vil besparelsen vokse til 8,8 mia. kr. i 2020, i 2010 priser. Besparelse på 8,8 mia. kr. i 2020 Selv en kortvarig time-out vil sikre en varig forbedring af de offentlige finanser, der tilmed vil vokse over tid dels som følge af sparede renteudgifter og dels som følge af, at der efter tre år vil være en forskel mellem indkomstoverførslerne reguleret med satsreguleringen og med forbrugerpriserne, som også vil vokse. 2. Best practice i kommunerne kan spare milliarder vi Sammenlignes de kommunale driftsudgifter på tværs af kommuner, springer det i øjnene, hvor store forskelle der er mellem de dyreste og de billigste kommuner. En del af forskellen skyldes en bevidst politisk prioritering, men når der 1) tages højde for kommunernes befolkningsmæssige sammensætning, og 2) sammenlignes med en stor gruppe særligt effektive kommuner, kan de meget store forskelle i driftsudgifter pr. indbygger i hovedsagen tilskrives forskelle i effektivitet. Der er betydelige effektiviseringspotentialer i kommunerne, hvis de mindst effektive kommuner tog ved lære af de mest effektive. Tager man udgangspunkt i gennemsnittet af de 49 mest omkostningseffektive kommuner og lader sig inspirere af dem, så er det muligt at spare 11,4 mia. kr. på driftsudgifterne i kommunerne. Se på gennemsnittet af de 49 bedste kommuner Til benchmarking af kommunernes økonomi anvendes data stillet til rådighed af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunernes udgiftsbehov er beregnet på baggrund af kommunens demografiske og socioøkonomiske befolkningssammensætning. Følgende oplysninger indgår i beregningerne: Data 1. Udgiftsbehov pr. indbygger 2. Budgetterede driftsudgifter pr. indbygger 3. Befolkningstal Ad 1. Udgiftsbehovet er beregnet med baggrund i detaljerede opgørelser over befolkningens sammensætning aldersmæssigt og i forhold til særligt omkostningstunge grupper. Beregningsmetoden er ens for alle kommuner, og er dermed et udtryk for et standardiseret udgiftsbehov. Ad 2. Da beregningerne er lavet for 2010, findes der endnu ikke regnskabstal, hvorfor DANSK ERHVERV 4

5 driftsudgifterne i kommunen er udtrykt ved budgettal. Ad 3. Befolkningstallet er opgjort som antal indbyggere primo året. Kommunernes omkostningseffektivitet er udtrykt ved forholdet mellem driftsudgifterne i kommunen og kommunens udgiftsbehov. Ved beregningen af kommunernes omkostningseffektivitet tages der dermed højde for forskelle i befolkningssammensætningen fra kommune til kommune, samt at nogle kommuner har mere udgiftskrævende borgere end andre. De faktiske udgifter stilles over for det beregnede udgiftsbehov Nogle kommuner har væsentligt lavere udgifter pr. borger, end det beregnede behov tilsiger, mens andre har væsentligt højere udgifter. Eksempelvis vil kommuner med lavere udgifter, end behovet tilsiger, adskille sig fra gennemsnitskommunen ved at have en højere effektivitet, og vice versa. Store forskelle i kommunernes effektivitet Hvis erfaringerne i de omkostningseffektive kommuner bredes ud til samtlige kommuner som kan inspireres og tilpasse egen administration i forhold hertil vil det afføde betragtelige reduktioner i det kommunale omkostningsniveau. Antages det, at alle kommuner som minimum kan præstere et effektivitetsniveau, som svarer til gennemsnittet af de 49 bedste kommuner dem der ligger i den bedste halvdel vil det give en samlet besparelse på 11,4 mia. kr. i Gennemsnit for kommunerne i den bedste halvdel må som minimum være opnåeligt for alle 3. SU-reformer og hurtigere studiegennemførelse Kandidatalderen for danske studerende er høj sammenlignet med andre OECD-lande. Kun 25 procent af de nyuddannede i Danmark var under 25 år, da de fuldførte deres bacheloruddannelse, og den gennemsnitlige kandidatalder er på knap 30 år. vii Den høje kandidatalder er et samfundsøkonomisk problem. Selv om de har erhvervsarbejde, såvel før de påbegynder studierne som undervejs, så betyder det færre år på arbejdsmarkedet som højt kvalificeret arbejdskraft, og en lang studietid betyder færre år som fuldtids erhvervsaktiv. Meget høj kandidatalder i Danmark En af årsagerne til den sene studiestartsalder og lange studietid skal findes i det i international sammenligning meget generøse SU-system, vi har i Danmark. Den danske SU er tilmed indrettet på en måde, så det giver en økonomisk tilskyndelse til at være længere tid om studierne end normeret ( fjumreåret ), og samtidig giver det ikke nogen tilskyndelse til at starte tidligt (ingen selvfinansiering, der skal tilbagebetales). SU giver de forkerte tilskyndelser Den danske uddannelsesstøtte er langt mere generøs end i de andre nordiske lande. Den samlede mulige støtte i form af stipendium plus lån er højere i Danmark, og de årlige stipendier er markant højere. I 2009/10 var det typiske maksimale støttebeløb i DANSK ERHVERV 5

6 Danmark i form af stipendium på kr., hvorimod det i Sverige kun var på og i Norge kun på , figur 4. I de andre nordiske lande udgør studielån en større andel af den samlede studiestøtte, og på Island er der ingen stipendier, kun lån, figur 4. Figur 4 Studiestøtte i de nordiske lande 2009/10 Studiestøtte i de nordiske lande Island Stipendium Lån Sverige Norge Finland Danmark Kilde: SU-styrelsen Et af midlerne er gennemførelsen af reformer af SU-systemet, der sigter mod at sænke kandidatalderen, så studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det vil: Øge arbejdsudbuddet Højne arbejdsstyrkens gennemsnitlige uddannelses- og produktivitetsniveau Øge de studerendes tilskyndelse til at vælge en uddannelse, der giver gode beskæftigelsesmuligheder og højere løn efter afsluttet uddannelse Spare offentlige udgifter til uddannelsesstøtte og til undervisning Øge den enkeltes personlige ansvar, når uddannelse bliver en investering. Figur 5 Økonomiske effekter af Dansk Erhvervs forslag til SU-reformer Effekt på offentlige finanser, mia. kr. Afskaffelse af fjumreåret og omlægning af stipendium til lån 1,0 Samfundsøkonomisk effekt af hurtigere gennemførelse 2,0 Højere SU til studerende, der læser i udlandet -0,1 Afskaffelse af cafépengene 0,7 Total 3,6 Dansk Erhverv foreslår en reform af Statens Uddannelsesstøtte, der bl.a. omfatter en DANSK ERHVERV 6

7 afskaffelse af cafépengene og fjumreåret samt en omlægning af SU fra stipendium til lån på kandidatdelen. Samtidig foreslås det at forbedre SU for studerende, der læser et semester i udlandet. Dansk Erhvervs beregninger peger på, at der dermed kan spares 3,6 mia. kr. om året, figur 5. Dansk Erhvervs SU-politik 4. Brugerbetaling kan spare milliardbeløb Når brugere bliver forbrugere, begynder de at prioritere og træffe aktive valg om, hvorvidt en ydelse er pengene værd. Det begrænser efterspørgslen efter skattefinansierede gratisydelser, og de frigjorte ressourcer kan anvendes til andre formål, der har en større værdi. Tilsvarende brugerbetaling findes i Sverige, Norge og Finland. Brugerbetaling sikrer: Et mindre træk på den offentlige sektors ydelser. Der frigøres arbejdskraft, som kan kompensere for faldende arbejdsstyrke. En mere fair betalingsstruktur, hvor de, der efterspørger en offentlig ydelse, også betaler for den. At krævementaliteten i forhold til den offentlige sektors ydelser reduceres. Brugerbetaling øger effektiviteten i den offentlige sektor Dansk Erhverv har regnet på effekterne af brugerbetaling inden for den primære og sekundære sundhedstjeneste samt for hjemmehjælp baseret på Velfærdskommissionens forudsætninger om effekten af brugerbetaling. Det fulde forslag skal ikke gengives her, viii men som eksempel kan det nævnes, at der foreslås en brugerbetaling på 100 kr. for et lægebesøg. Der kan med fordel ligesom i Sverige, Norge og Finland indføres et loft over den samlede årlige betaling på eksempelvis 200 kr. om måneden eller kr. om året for lavindkomstgrupper. Figur 6 Eksempler på brugerbetaling Effektivitetsgevinster, mia. kr. Provenu fra brugerbetaling, mia. kr. Øget arbejdsudbud, antal personer Primær sundhedstjeneste 3,30 3, Sekundær sundhedstjeneste 0,75 1,55 - Hjemmehjælp 4,78 1, Total 8,83 6, Den samlede gevinst andrager 14,9 mia. kr., fordelt på effektivitetsgevinster på 8,8 mia. kr. og et provenu på 6 mia. kr., figur 6. Det var en del af forslaget, at provenuet tilbageføres til borgerne, så de i gennemsnit kompenseres for brugerbetalingen, uden at adfærdseffekten forsvinder. Samlet gevinst på knap 15 mia. kr. DANSK ERHVERV 7

8 5. 37 timers arbejdsuge i den offentlige sektor I den offentlige sektor er det hovedreglen (gælder for mindst 80 pct.), at de ansatte får betalt frokost, så den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokostpause. Dermed er den ugentlige arbejdstid 2,5 timer kortere for flertallet af offentligt ansatte, end det er normen i den private sektor. En forøgelse af den ugentlige arbejdstid med 2,5 timer for alle fuldtidsansatte i den offentlige sektor (proportionalt for deltidsansatte, og med fuld lønkompensation) vil øge arbejdstiden målt i timer svarende til fuldtidsbeskæftigede. Det vil således være muligt at spare offentligt ansatte uden at reducere den offentlige velfærd. Frokostpause eller velfærd Finder de beskæftigelse i den private sektor, er resultatet en uændret beskæftigelse målt i antal personer, men en stigende beskæftigelse målt i antal timer udbudt af den eksisterende arbejdsstyrke. Da denne forøgelse af arbejdsstyrken er mindre end det demografisk betingede fald i arbejdsstyrken, sikres det, at det øgede arbejdsudbud umiddelbart kan finde beskæftigelse. Den private beskæftigelse kan øges Hvis den ugentlige arbejdstid i den offentlige sektor øges med 2,5 time (med fuld lønkompensation), og holdes den samlede offentlige timebeskæftigelse konstant, så den offentlige service er uændret, så skaber det plads for en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 9,2 mia. kr. om året i 2010 priser. 6. Et års tidligere skolestart Dansk Erhverv har beregnet effekten af en tidligere skolestart med DREAM modellen. Beregningerne viser de samfundsøkonomiske effekter på arbejdsudbud, BNP og statsfinanser. Der er regnet på et års tidligere skolestart, men der kunne lige så godt være regnet på et halvt års tidligere skolestart, hvorved effekterne ville være tilsvarende mindre, ligesom tidligere skolestart kan kombineres med rullende skolestart ix. Et års tidligere skolestart vil ikke alene øge arbejdsudbuddet, det vil også øge det gennemsnitlige uddannelsesniveau og dermed produktivitet, ligesom det på sigt vil forbedre de offentlige finanser med, hvad der svarer til 7,5 mia. kr. i 2010 priser. Effekten stammer fra sparede udgifter til: Børnepasning i førskolealderen Besparelser på SU Øgede indkomstskatter fra det større antal beskæftigede Øgede indtægter fra moms og afgifter af det øgede forbrug. I årene indtil reformen er fuldt indfaset, vil der være en årgang mere i skolealderen, og det vil i en periode øge de offentlige udgifter. Denne stigning vil blive modvirket af en årgang mindre i børneinstitutioner i førskolealderen. Tidligere skolestart kan forbedre de offentlige finanser med 7,5 mia. kr. DANSK ERHVERV 8

9 Reformen får først fuld effekt på langt sigt, når en hel årgang er kommet ud på arbejdsmarkedet efter års skolegang eller mere, men der er også behov for at styrke de offentlige finanser efter 2020, hvor der er udsigt til underskud, selv om der gennemføres reformer, der sikrer balance i Flere undervisningstimer for lærere i folkeskole og gymnasium Danske lærere i folkeskole og i gymnasium underviser færre timer om året end i andre OECD-lande, jf. figur 7. Specielt gymnasielærerne ligger helt i bund i OECD, hvad angår antal årlige undervisningstimer. Figur 7 Årligt antal undervisningstimer for lærere i folkeskole hhv. gymnasium i OECD-lande, 2008 United States New Zealand Netherlands France Ireland Spain Australia Scotland Portugal Czech Republic Korea Belgium (Fl.) Germany Mexico OECD average Austria EU19 average Israel Norway Luxembourg Russian Federation Italy Belgium (Fr.) Japan Slovenia Finland Iceland England Denmark Estonia Hungary Greece Poland United States New Zealand Scotland Mexico Australia Russian Federation Portugal Netherlands Ireland England Germany Spain OECD average Belgium (Fl.) Luxembourg EU19 average France Slovenia Hungary Czech Republic Korea Belgium (Fr.) Italy Austria Estonia Iceland Finland Israel Norway Poland Japan Greece Denmark Kilde: OECD: Education at a glance 2010 og egne beregninger Tallene er muligvis ikke helt sammenlignelige på tværs af lande, såfremt de ikke er op- DANSK ERHVERV 9

10 gjort på samme måde i de enkelte lande. Det afgørende er imidlertid ikke, om der også lærere i andre lande opgjort på samme måde som i Danmark, der ville være placeret lavere, men at lærerne bruger langt under halvdelen af deres samlede arbejdstid på at undervise bag katederet: Lærere i folkeskolen underviser 648 timer om året, hvilket svarer til knap 39 pct. af arbejdstiden. x Lærere i det almene gymnasium underviser i gennemsnit 364 timer om året, hvilket svarer til 22 pct. af arbejdstiden. Der er store produktivitetsgevinster at hente, hvis danske folkeskole- og gymnasielærere underviste lige så meget som i de lande i OECD, hvor lærerne underviser mest, jf. figur 8. Hvis danske lærere har lige så mange årlige undervisningstimer som i det 10. mest undervisende af OECD-landene, så ville produktiviteten øges med 32 pct. i folkeskolen og med 96 pct. i gymnasiet. Det vil give en besparelse på 8,6 mia. kr. om året. En sådan forøgelse af undervisningstiden bag katederet vil naturligvis indebære, at lærere skal lettes for andre arbejdsopgaver omkring registrering og elevplaner, bruge mindre tid på møder m.m. for i stedet at kunne fokusere på kerneydelsen: At undervise børnene. Lærernes arbejdstid er et overenskomstspørgsmål og må aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Figur 8 Besparelse, hvis lærere i folkeskole og i gymnasium underviser lige så mange timer om året som i det land i OECD, hvor der undervises 10. mest Frigjorte ressourcer (fuldtidsstillinger) Årlige udgifter Mia. kr. Folkeskole ,0 Gymnasium ,6 I alt ,6 Kilde: Dansk Erhverv: Ambitioner om vækst. En erhvervspolitisk vision for Danmark Maj 2010 Genopretning og skattelettelser Dansk Erhverv har anvist besparelser på mindst 55 mia. kr. i 2020, som ikke går ud over kernevelfærden: Omkring 12,5 mia. kr. hentes fra sparede overførselsindkomster gennem en time-out for satsreguleringen og en SU-reform, godt 26 mia. kr. kan findes ved at øge effektiviteten i den offentlige sektor via brugerbetaling og ved, at alle kommuner bliver lige så veldrevne som gennemsnittet af den bedste halvdel af kommunerne, og endelig findes knap 18 mia. kr. ved at øge den ugentlige arbejdstid i den offentlige sektor og ved at omlægge lærernes arbejdstid. Som nævnt vil det sidste givetvis kræve, at lærerne lettes for en række administrative DANSK ERHVERV 10

11 byrder og får større frihed til at tilrettelægge undervisningen. Mange andre steder i den offentlige sektor vil der givetvis kunne spares store beløb gennem en afbureaukratisering og fjernelse af kontroltyranniet, så de offentligt ansatte kan bruge tiden på deres kerneopgaver som læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere, arbejdsformidlere, pædagoger og ældreplejere m.m. i stedet for papirarbejde. De offentlige besparelser på 55 mia. kr. er mere end nok til at dække den offentlige sektors udestående finansieringsbehov, der er på 23 mia. kr. i De overskydende 32 mia. kr. kan bruges til sænke selskabs- og personskatterne med henblik på at fremme væksten og velstandsskabelsen i den private sektor. Dansk Erhverv har for nylig foreslået en nedsættelse af selskabsskattesatsen med 7 procentpoint til 18 pct., så den kommer ned under gennemsnittet for de andre små og mellemstore EU-lande, hvor den i dag ligger markant over. xi En lempelse af selskabsskatten til 18 pct. vil få en gunstig effekt på investeringerne, produktiviteten og reallønnen for de beskæftigede. Provenutabet vil blive på 6,6 mia. kr. Der er så 25,4 mia. kr. tilbage, der kunne anvendes til at sænke personskatterne. Ifølge skatteministeriet xii vil en fjernelse af topskatten og en sænkning af bundskatten til 40 pct. koste maksimalt 23,8 mia. kr. (der er visse dynamiske effekter, der ikke er medregnet). For de sidste 1,6 mia. kr., vil bundskatten kunne sænkes med yderligere 0,2 procentpoint til maksimalt 39,8 pct. DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden er 34. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 9. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefanalytiker Torben Mark Pedersen på eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Regeringen: Reformpakken Kort fortalt. April ii Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 32, iii En sænkning af selskabsskatten til 18 pct. vil koste 6,6 mia. kr. ifølge beregninger på DREAM modellen foretaget for Dansk Erhverv, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 29, iv Regeringen: Reformpakken Kort fortalt. April v Beregningerne offentliggjort i Dansk Erhvervs Perspektiv nr er opdateret baseret på nyere tal. vi Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 5, vii Universitets og Bygningsstyrelsen 2010: Danske universiteter i et internationalt perspektiv. viii Se Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 18, ix Rullende skolestart betyder, at børnene starter i skolen når de eksempelvis fylder 6 år, og ikke blot starter det år, de fylder 6. I en række kommuner (bl.a. Århus, Vejle og Roskilde) eksperimenteres med denne model. x OECD: Education at a glance xi Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 29, xii Svar på spørgsmål 275 af 31. januar DANSK ERHVERV 12

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud AF DIREKTØR CHRISTIAN T. INGEMANN, MBA, CAND. JUR. OG CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Regeringens forslag

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD,

Læs mere

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland

Læs mere

Svensk hjemmeservice er sund fornuft

Svensk hjemmeservice er sund fornuft Svensk hjemmeservice er sund fornuft AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der foregår sort arbejde for et sted mellem 23 og

Læs mere

Vikarer kan frigøre økonomi til bedre sundhedsbehandling

Vikarer kan frigøre økonomi til bedre sundhedsbehandling Vikarer kan frigøre økonomi til bedre sundhedsbehandling AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Brugen af vikarer

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere