Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden"

Transkript

1 Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den offentlige sektor vil frem til 2020 mangle 47 mia. kr., i og Genopretningsaftalen løser kun 24 mia. kr. af finansieringsbehovet. Der skal altså findes besparelser for mindst 23 mia. kr. for at undgå yderligere stigninger i verdens højeste skattetryk. Finansieringsbehov på 23 mia. kr. I den politiske debat fremstilles offentlige besparelser ofte som asociale, men hvis blot det offentlige forbrug som andel af strukturelt BNP i 2010 havde været på samme niveau som i det sidste år under Nyrup regeringen, så ville det offentlige forbrug i 2010 have været 44,9 mia. kr. mindre i ii Afskaffelse af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen er selvsagt vigtige reformer, der både kan øge arbejdsudbuddet og dække finansieringsbehovet. Dansk Erhverv har i en række analyser udgivet i Perspektiv peget på andre områder, hvor der kan spares 55 mia. kr. om året i 2020 uden at skære i velfærdsstatens kerneydelser, figur 1. Forslagene vil dække det udestående finansieringsbehov på 23 mia. kr. og samtidig skabe råderum for skattelettelser for 32 mia. kr. hvilket er mere end nok til at sænke selskabsskatten til 18 pct. iii og sænke indkomstskatten til maksimalt 39,8 pct., hvilket vil øge arbejdsudbuddet og fremme virkelyst, iværksætteri og vækst i den private sektor. Efterløn og tilbagetrækning Dansk Erhverv anviser besparelser på mindst 55 mia. kr. om året Figur 1 Offentlige besparelser År Mia. kr priser Time-out for satsreguleringen i tre år, ,8 Best practice i kommunerne ,4 SU-reformer og hurtigere studiegennemførelse ,6 Brugerbetaling ,9 Betalt frokost i det offentlige ,2 Et års tidligere skolestart ,5 Flere undervisningstimer for lærere ,6 Samlet besparelsespotentiale Note: Forslagene kan ikke blot lægges sammen, da flere forslag overlapper og dækker forskellige tidspunkter. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #34

2 Der er behov for at spare på de offentlige udgifter Regeringen har beregnet, at den offentlige sektors finansieringsbehov i 2020 er 47 mia. kr., ikke medregnet Genopretningsaftalen: Krisepolitikken, demografien og de faldende indtægter fra Nordsøen betyder samlet, at der er et finansieringsbehov på 47 mia. kr. frem mod Når virkningen af Genopretningsaftalen indregnes, resterer der en udfordring på 23 mia. kr. iv Udestående finansieringsbehov på 23 mia. kr. Finansieringsbehovet skyldes først og fremmest, at det offentlige forbrug er vokset mere end økonomien som helhed. Siden 2001 er det offentlige forbrug vokset fra at udgøre 25,9 pct. af strukturel BNP til 28,4 pct. af strukturel BNP. I forhold til strukturel BNP i 2010 svarer det til en vækst på 44,9 mia. kr., jf. figur 2. Figur 2 Vækst i det offentlige forbrug som andel af strukturel BNP, ,0 28,5 2010: 28,4 pct. 28,0 27,5 27,0 2,5 procentpoint svarer til 44,9 mia. kr. 26,5 26,0 25,5 2001: 25,9 pct Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Dansk Erhverv har i flere analyser peget på, hvor der kan spares på de offentlige udgifter, uden at det går ud over velfærdsstatens kerneydelser som undervisning, ældrepleje, sundhedsvæsen og lignende. I det følgende præsenteres hovedresultaterne med besparelserne sammenfattet i figur 1 ovenfor. Forslagene er som følger: 1. Time-out på satsreguleringen: I en treårig periode reguleres alle overførselsindkomster (undtaget folke- og tjenestemandspensioner) med forbrugerprisindekset og ikke med lønindekset. DANSK ERHVERV 2

3 2. Best practice i kommunerne: Der er store effektiviseringsgevinster og besparelser at hente i kommunerne, hvis de dårligst drevne kommuner tager ved lære af de bedst drevne kommuner. 3. SU-reformer, der retter sig mod at sikre en hurtigere studiegennemførelse. 4. Brugerbetaling kan spare milliardbeløb i form af effektiviseringer timers arbejdsuge (eksklusiv frokost) for offentligt ansatte. 6. Et års tidligere skolestart. 7. Flere undervisningstimer per uge for folkeskole- og gymnasielærere. 1. Time-out for satsreguleringen af overførselsindkomster Hvis indkomsoverførsler i en treårig periode reguleres med forbrugerprisindekset frem for med satsreguleringen, der følger et lønindeks, så vil alle overførselsindkomstmodtagere bevare deres realindkomst, men den vil ikke stige i takt med reallønsstigningen i resten af samfundet. v Figur 3 Sparede indkomstoverførsler ved en treårig time-out, mia. kr. 10,0 9,0 8,0 3-årig time-out Rentebesparelse Sparede overførselsindkomster 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Kilde: Finansministeriet og egne beregninger Overførselsindkomsterne omfatter alle overførselsindkomster eksklusiv folkepension og tjenestemandspension, samt børnefamilieydelsen, der siden 2004 er blevet reguleret med forbrugerpriserne. Finansministeriet skønner, at disse indkomstoverførsler vil koste 173 mia. kr. i Det er lagt til grund for beregningerne, at realindkomsterne for modtagere af overførselsindkomst ville stige med 1,25 pct. om året, hvilket er mind- Beregningsmæssige forudsætninger DANSK ERHVERV 3

4 re end den langsigtede produktivitetstrend og formentlig en del mindre end produktivitetsstigningstakten i de kommende år ovenpå krisen. Der er således tale om et konservativt skøn over indkomstudviklingen. En time-out for reguleringen af overførselsindkomster vil føre til en besparelse på 2,2 mia. kr. i det første år, 4,6 mia. kr. i andet år og 7,2 mia. kr. i tredje år. Implementeres det fra 2012, vil besparelsen vokse til 8,8 mia. kr. i 2020, i 2010 priser. Besparelse på 8,8 mia. kr. i 2020 Selv en kortvarig time-out vil sikre en varig forbedring af de offentlige finanser, der tilmed vil vokse over tid dels som følge af sparede renteudgifter og dels som følge af, at der efter tre år vil være en forskel mellem indkomstoverførslerne reguleret med satsreguleringen og med forbrugerpriserne, som også vil vokse. 2. Best practice i kommunerne kan spare milliarder vi Sammenlignes de kommunale driftsudgifter på tværs af kommuner, springer det i øjnene, hvor store forskelle der er mellem de dyreste og de billigste kommuner. En del af forskellen skyldes en bevidst politisk prioritering, men når der 1) tages højde for kommunernes befolkningsmæssige sammensætning, og 2) sammenlignes med en stor gruppe særligt effektive kommuner, kan de meget store forskelle i driftsudgifter pr. indbygger i hovedsagen tilskrives forskelle i effektivitet. Der er betydelige effektiviseringspotentialer i kommunerne, hvis de mindst effektive kommuner tog ved lære af de mest effektive. Tager man udgangspunkt i gennemsnittet af de 49 mest omkostningseffektive kommuner og lader sig inspirere af dem, så er det muligt at spare 11,4 mia. kr. på driftsudgifterne i kommunerne. Se på gennemsnittet af de 49 bedste kommuner Til benchmarking af kommunernes økonomi anvendes data stillet til rådighed af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunernes udgiftsbehov er beregnet på baggrund af kommunens demografiske og socioøkonomiske befolkningssammensætning. Følgende oplysninger indgår i beregningerne: Data 1. Udgiftsbehov pr. indbygger 2. Budgetterede driftsudgifter pr. indbygger 3. Befolkningstal Ad 1. Udgiftsbehovet er beregnet med baggrund i detaljerede opgørelser over befolkningens sammensætning aldersmæssigt og i forhold til særligt omkostningstunge grupper. Beregningsmetoden er ens for alle kommuner, og er dermed et udtryk for et standardiseret udgiftsbehov. Ad 2. Da beregningerne er lavet for 2010, findes der endnu ikke regnskabstal, hvorfor DANSK ERHVERV 4

5 driftsudgifterne i kommunen er udtrykt ved budgettal. Ad 3. Befolkningstallet er opgjort som antal indbyggere primo året. Kommunernes omkostningseffektivitet er udtrykt ved forholdet mellem driftsudgifterne i kommunen og kommunens udgiftsbehov. Ved beregningen af kommunernes omkostningseffektivitet tages der dermed højde for forskelle i befolkningssammensætningen fra kommune til kommune, samt at nogle kommuner har mere udgiftskrævende borgere end andre. De faktiske udgifter stilles over for det beregnede udgiftsbehov Nogle kommuner har væsentligt lavere udgifter pr. borger, end det beregnede behov tilsiger, mens andre har væsentligt højere udgifter. Eksempelvis vil kommuner med lavere udgifter, end behovet tilsiger, adskille sig fra gennemsnitskommunen ved at have en højere effektivitet, og vice versa. Store forskelle i kommunernes effektivitet Hvis erfaringerne i de omkostningseffektive kommuner bredes ud til samtlige kommuner som kan inspireres og tilpasse egen administration i forhold hertil vil det afføde betragtelige reduktioner i det kommunale omkostningsniveau. Antages det, at alle kommuner som minimum kan præstere et effektivitetsniveau, som svarer til gennemsnittet af de 49 bedste kommuner dem der ligger i den bedste halvdel vil det give en samlet besparelse på 11,4 mia. kr. i Gennemsnit for kommunerne i den bedste halvdel må som minimum være opnåeligt for alle 3. SU-reformer og hurtigere studiegennemførelse Kandidatalderen for danske studerende er høj sammenlignet med andre OECD-lande. Kun 25 procent af de nyuddannede i Danmark var under 25 år, da de fuldførte deres bacheloruddannelse, og den gennemsnitlige kandidatalder er på knap 30 år. vii Den høje kandidatalder er et samfundsøkonomisk problem. Selv om de har erhvervsarbejde, såvel før de påbegynder studierne som undervejs, så betyder det færre år på arbejdsmarkedet som højt kvalificeret arbejdskraft, og en lang studietid betyder færre år som fuldtids erhvervsaktiv. Meget høj kandidatalder i Danmark En af årsagerne til den sene studiestartsalder og lange studietid skal findes i det i international sammenligning meget generøse SU-system, vi har i Danmark. Den danske SU er tilmed indrettet på en måde, så det giver en økonomisk tilskyndelse til at være længere tid om studierne end normeret ( fjumreåret ), og samtidig giver det ikke nogen tilskyndelse til at starte tidligt (ingen selvfinansiering, der skal tilbagebetales). SU giver de forkerte tilskyndelser Den danske uddannelsesstøtte er langt mere generøs end i de andre nordiske lande. Den samlede mulige støtte i form af stipendium plus lån er højere i Danmark, og de årlige stipendier er markant højere. I 2009/10 var det typiske maksimale støttebeløb i DANSK ERHVERV 5

6 Danmark i form af stipendium på kr., hvorimod det i Sverige kun var på og i Norge kun på , figur 4. I de andre nordiske lande udgør studielån en større andel af den samlede studiestøtte, og på Island er der ingen stipendier, kun lån, figur 4. Figur 4 Studiestøtte i de nordiske lande 2009/10 Studiestøtte i de nordiske lande Island Stipendium Lån Sverige Norge Finland Danmark Kilde: SU-styrelsen Et af midlerne er gennemførelsen af reformer af SU-systemet, der sigter mod at sænke kandidatalderen, så studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det vil: Øge arbejdsudbuddet Højne arbejdsstyrkens gennemsnitlige uddannelses- og produktivitetsniveau Øge de studerendes tilskyndelse til at vælge en uddannelse, der giver gode beskæftigelsesmuligheder og højere løn efter afsluttet uddannelse Spare offentlige udgifter til uddannelsesstøtte og til undervisning Øge den enkeltes personlige ansvar, når uddannelse bliver en investering. Figur 5 Økonomiske effekter af Dansk Erhvervs forslag til SU-reformer Effekt på offentlige finanser, mia. kr. Afskaffelse af fjumreåret og omlægning af stipendium til lån 1,0 Samfundsøkonomisk effekt af hurtigere gennemførelse 2,0 Højere SU til studerende, der læser i udlandet -0,1 Afskaffelse af cafépengene 0,7 Total 3,6 Dansk Erhverv foreslår en reform af Statens Uddannelsesstøtte, der bl.a. omfatter en DANSK ERHVERV 6

7 afskaffelse af cafépengene og fjumreåret samt en omlægning af SU fra stipendium til lån på kandidatdelen. Samtidig foreslås det at forbedre SU for studerende, der læser et semester i udlandet. Dansk Erhvervs beregninger peger på, at der dermed kan spares 3,6 mia. kr. om året, figur 5. Dansk Erhvervs SU-politik 4. Brugerbetaling kan spare milliardbeløb Når brugere bliver forbrugere, begynder de at prioritere og træffe aktive valg om, hvorvidt en ydelse er pengene værd. Det begrænser efterspørgslen efter skattefinansierede gratisydelser, og de frigjorte ressourcer kan anvendes til andre formål, der har en større værdi. Tilsvarende brugerbetaling findes i Sverige, Norge og Finland. Brugerbetaling sikrer: Et mindre træk på den offentlige sektors ydelser. Der frigøres arbejdskraft, som kan kompensere for faldende arbejdsstyrke. En mere fair betalingsstruktur, hvor de, der efterspørger en offentlig ydelse, også betaler for den. At krævementaliteten i forhold til den offentlige sektors ydelser reduceres. Brugerbetaling øger effektiviteten i den offentlige sektor Dansk Erhverv har regnet på effekterne af brugerbetaling inden for den primære og sekundære sundhedstjeneste samt for hjemmehjælp baseret på Velfærdskommissionens forudsætninger om effekten af brugerbetaling. Det fulde forslag skal ikke gengives her, viii men som eksempel kan det nævnes, at der foreslås en brugerbetaling på 100 kr. for et lægebesøg. Der kan med fordel ligesom i Sverige, Norge og Finland indføres et loft over den samlede årlige betaling på eksempelvis 200 kr. om måneden eller kr. om året for lavindkomstgrupper. Figur 6 Eksempler på brugerbetaling Effektivitetsgevinster, mia. kr. Provenu fra brugerbetaling, mia. kr. Øget arbejdsudbud, antal personer Primær sundhedstjeneste 3,30 3, Sekundær sundhedstjeneste 0,75 1,55 - Hjemmehjælp 4,78 1, Total 8,83 6, Den samlede gevinst andrager 14,9 mia. kr., fordelt på effektivitetsgevinster på 8,8 mia. kr. og et provenu på 6 mia. kr., figur 6. Det var en del af forslaget, at provenuet tilbageføres til borgerne, så de i gennemsnit kompenseres for brugerbetalingen, uden at adfærdseffekten forsvinder. Samlet gevinst på knap 15 mia. kr. DANSK ERHVERV 7

8 5. 37 timers arbejdsuge i den offentlige sektor I den offentlige sektor er det hovedreglen (gælder for mindst 80 pct.), at de ansatte får betalt frokost, så den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokostpause. Dermed er den ugentlige arbejdstid 2,5 timer kortere for flertallet af offentligt ansatte, end det er normen i den private sektor. En forøgelse af den ugentlige arbejdstid med 2,5 timer for alle fuldtidsansatte i den offentlige sektor (proportionalt for deltidsansatte, og med fuld lønkompensation) vil øge arbejdstiden målt i timer svarende til fuldtidsbeskæftigede. Det vil således være muligt at spare offentligt ansatte uden at reducere den offentlige velfærd. Frokostpause eller velfærd Finder de beskæftigelse i den private sektor, er resultatet en uændret beskæftigelse målt i antal personer, men en stigende beskæftigelse målt i antal timer udbudt af den eksisterende arbejdsstyrke. Da denne forøgelse af arbejdsstyrken er mindre end det demografisk betingede fald i arbejdsstyrken, sikres det, at det øgede arbejdsudbud umiddelbart kan finde beskæftigelse. Den private beskæftigelse kan øges Hvis den ugentlige arbejdstid i den offentlige sektor øges med 2,5 time (med fuld lønkompensation), og holdes den samlede offentlige timebeskæftigelse konstant, så den offentlige service er uændret, så skaber det plads for en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 9,2 mia. kr. om året i 2010 priser. 6. Et års tidligere skolestart Dansk Erhverv har beregnet effekten af en tidligere skolestart med DREAM modellen. Beregningerne viser de samfundsøkonomiske effekter på arbejdsudbud, BNP og statsfinanser. Der er regnet på et års tidligere skolestart, men der kunne lige så godt være regnet på et halvt års tidligere skolestart, hvorved effekterne ville være tilsvarende mindre, ligesom tidligere skolestart kan kombineres med rullende skolestart ix. Et års tidligere skolestart vil ikke alene øge arbejdsudbuddet, det vil også øge det gennemsnitlige uddannelsesniveau og dermed produktivitet, ligesom det på sigt vil forbedre de offentlige finanser med, hvad der svarer til 7,5 mia. kr. i 2010 priser. Effekten stammer fra sparede udgifter til: Børnepasning i førskolealderen Besparelser på SU Øgede indkomstskatter fra det større antal beskæftigede Øgede indtægter fra moms og afgifter af det øgede forbrug. I årene indtil reformen er fuldt indfaset, vil der være en årgang mere i skolealderen, og det vil i en periode øge de offentlige udgifter. Denne stigning vil blive modvirket af en årgang mindre i børneinstitutioner i førskolealderen. Tidligere skolestart kan forbedre de offentlige finanser med 7,5 mia. kr. DANSK ERHVERV 8

9 Reformen får først fuld effekt på langt sigt, når en hel årgang er kommet ud på arbejdsmarkedet efter års skolegang eller mere, men der er også behov for at styrke de offentlige finanser efter 2020, hvor der er udsigt til underskud, selv om der gennemføres reformer, der sikrer balance i Flere undervisningstimer for lærere i folkeskole og gymnasium Danske lærere i folkeskole og i gymnasium underviser færre timer om året end i andre OECD-lande, jf. figur 7. Specielt gymnasielærerne ligger helt i bund i OECD, hvad angår antal årlige undervisningstimer. Figur 7 Årligt antal undervisningstimer for lærere i folkeskole hhv. gymnasium i OECD-lande, 2008 United States New Zealand Netherlands France Ireland Spain Australia Scotland Portugal Czech Republic Korea Belgium (Fl.) Germany Mexico OECD average Austria EU19 average Israel Norway Luxembourg Russian Federation Italy Belgium (Fr.) Japan Slovenia Finland Iceland England Denmark Estonia Hungary Greece Poland United States New Zealand Scotland Mexico Australia Russian Federation Portugal Netherlands Ireland England Germany Spain OECD average Belgium (Fl.) Luxembourg EU19 average France Slovenia Hungary Czech Republic Korea Belgium (Fr.) Italy Austria Estonia Iceland Finland Israel Norway Poland Japan Greece Denmark Kilde: OECD: Education at a glance 2010 og egne beregninger Tallene er muligvis ikke helt sammenlignelige på tværs af lande, såfremt de ikke er op- DANSK ERHVERV 9

10 gjort på samme måde i de enkelte lande. Det afgørende er imidlertid ikke, om der også lærere i andre lande opgjort på samme måde som i Danmark, der ville være placeret lavere, men at lærerne bruger langt under halvdelen af deres samlede arbejdstid på at undervise bag katederet: Lærere i folkeskolen underviser 648 timer om året, hvilket svarer til knap 39 pct. af arbejdstiden. x Lærere i det almene gymnasium underviser i gennemsnit 364 timer om året, hvilket svarer til 22 pct. af arbejdstiden. Der er store produktivitetsgevinster at hente, hvis danske folkeskole- og gymnasielærere underviste lige så meget som i de lande i OECD, hvor lærerne underviser mest, jf. figur 8. Hvis danske lærere har lige så mange årlige undervisningstimer som i det 10. mest undervisende af OECD-landene, så ville produktiviteten øges med 32 pct. i folkeskolen og med 96 pct. i gymnasiet. Det vil give en besparelse på 8,6 mia. kr. om året. En sådan forøgelse af undervisningstiden bag katederet vil naturligvis indebære, at lærere skal lettes for andre arbejdsopgaver omkring registrering og elevplaner, bruge mindre tid på møder m.m. for i stedet at kunne fokusere på kerneydelsen: At undervise børnene. Lærernes arbejdstid er et overenskomstspørgsmål og må aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Figur 8 Besparelse, hvis lærere i folkeskole og i gymnasium underviser lige så mange timer om året som i det land i OECD, hvor der undervises 10. mest Frigjorte ressourcer (fuldtidsstillinger) Årlige udgifter Mia. kr. Folkeskole ,0 Gymnasium ,6 I alt ,6 Kilde: Dansk Erhverv: Ambitioner om vækst. En erhvervspolitisk vision for Danmark Maj 2010 Genopretning og skattelettelser Dansk Erhverv har anvist besparelser på mindst 55 mia. kr. i 2020, som ikke går ud over kernevelfærden: Omkring 12,5 mia. kr. hentes fra sparede overførselsindkomster gennem en time-out for satsreguleringen og en SU-reform, godt 26 mia. kr. kan findes ved at øge effektiviteten i den offentlige sektor via brugerbetaling og ved, at alle kommuner bliver lige så veldrevne som gennemsnittet af den bedste halvdel af kommunerne, og endelig findes knap 18 mia. kr. ved at øge den ugentlige arbejdstid i den offentlige sektor og ved at omlægge lærernes arbejdstid. Som nævnt vil det sidste givetvis kræve, at lærerne lettes for en række administrative DANSK ERHVERV 10

11 byrder og får større frihed til at tilrettelægge undervisningen. Mange andre steder i den offentlige sektor vil der givetvis kunne spares store beløb gennem en afbureaukratisering og fjernelse af kontroltyranniet, så de offentligt ansatte kan bruge tiden på deres kerneopgaver som læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere, arbejdsformidlere, pædagoger og ældreplejere m.m. i stedet for papirarbejde. De offentlige besparelser på 55 mia. kr. er mere end nok til at dække den offentlige sektors udestående finansieringsbehov, der er på 23 mia. kr. i De overskydende 32 mia. kr. kan bruges til sænke selskabs- og personskatterne med henblik på at fremme væksten og velstandsskabelsen i den private sektor. Dansk Erhverv har for nylig foreslået en nedsættelse af selskabsskattesatsen med 7 procentpoint til 18 pct., så den kommer ned under gennemsnittet for de andre små og mellemstore EU-lande, hvor den i dag ligger markant over. xi En lempelse af selskabsskatten til 18 pct. vil få en gunstig effekt på investeringerne, produktiviteten og reallønnen for de beskæftigede. Provenutabet vil blive på 6,6 mia. kr. Der er så 25,4 mia. kr. tilbage, der kunne anvendes til at sænke personskatterne. Ifølge skatteministeriet xii vil en fjernelse af topskatten og en sænkning af bundskatten til 40 pct. koste maksimalt 23,8 mia. kr. (der er visse dynamiske effekter, der ikke er medregnet). For de sidste 1,6 mia. kr., vil bundskatten kunne sænkes med yderligere 0,2 procentpoint til maksimalt 39,8 pct. DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden er 34. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 9. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefanalytiker Torben Mark Pedersen på eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Regeringen: Reformpakken Kort fortalt. April ii Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 32, iii En sænkning af selskabsskatten til 18 pct. vil koste 6,6 mia. kr. ifølge beregninger på DREAM modellen foretaget for Dansk Erhverv, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 29, iv Regeringen: Reformpakken Kort fortalt. April v Beregningerne offentliggjort i Dansk Erhvervs Perspektiv nr er opdateret baseret på nyere tal. vi Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 5, vii Universitets og Bygningsstyrelsen 2010: Danske universiteter i et internationalt perspektiv. viii Se Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 18, ix Rullende skolestart betyder, at børnene starter i skolen når de eksempelvis fylder 6 år, og ikke blot starter det år, de fylder 6. I en række kommuner (bl.a. Århus, Vejle og Roskilde) eksperimenteres med denne model. x OECD: Education at a glance xi Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 29, xii Svar på spørgsmål 275 af 31. januar DANSK ERHVERV 12

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Brugerbetaling øger produktiviteten

Brugerbetaling øger produktiviteten Brugerbetaling øger produktiviteten AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. RESUME Dansk økonomi har i to årtier befundet sig i en produktivitets- og vækstkrise, og hvis Danmark fortsat

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Vækst og velstand 2020

Vækst og velstand 2020 Vækst og velstand 2020 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, PH.D., SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFANALYTIKER MIRA NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Vækst skaber velstand men Danmark

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Offentligt forbrug kannibaliserer væksten

Offentligt forbrug kannibaliserer væksten Offentligt forbrug kannibaliserer væksten AF ØKONOM MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON OG ANALYSECHEF SØREN FRIIS LAR- SEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Mange danskere har den opfattelse, at den offentlige sektor

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING Nina Smith OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING - HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? AARHUS UNIVERSITET PROFESSOR NINA SMITH 2011 1 Offentlig saldo i pct. af BNP: Underskud så langt øjet rækker... 3-4% Uden efterlønsreform

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

VK-regeringen og dansk økonomi

VK-regeringen og dansk økonomi VK-regeringen og dansk økonomi AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den 27. november i år har Venstre og Konservative dannet regering

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi

Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi AF CHEF FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE MARIE LOUISE LØVENGREEN RASMUSSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO,

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Vækst: Sverige-Danmark 1-0

Vækst: Sverige-Danmark 1-0 Vækst: - 1-0 AF SØREN FRIIS LARSEN, ANALYSECHEF, CAND.SCIENT.POL OG SUNE VEDEL KOK, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER RESUME Engang blev kaldt for nordens fattiggård, men nu har den svenske velstand overhalet

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere