FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER"

Transkript

1 - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l e K i r k e s t r æ d e 3, 2 ı d k K ø b e n h a v n ı ı w w w. h u m o r m o d a i d s. d k ı i n f h u m o r m o d a i d s. d k

2 En ud af 40 MILLIONER hiv-smittede FOTO I THOMAS BORBERG Esther Tibasiima blev testet hiv-positiv i juni 2000, da hun var gravid med sin yngste datter. Hun bor i et slumkvarter i udkanten af Ugandas hovedstad Kampala og har to børn på tre og syv år med sin mand Michael Asiimwe, der også er hiv-smittet. Esther har gennem to år fået hjælp i det katolske hjæpeprojekt Reach Out, hvor hun i dag er ansat som bogholder. HVAD ER DINE STØRSTE BEKYMRINGER I DAGLIGDAGEN? At jeg skal dø fra mine børn, og at jeg ikke har penge nok til at gøre, hvad der er bedst for dem. Jeg tænker også på, hvordan jeg skal dø. Men jeg forsøger at lade være med at gruble alt for meget over det. I stedet prøver jeg at tænke på, at der vil gå lang tid, før jeg dør. Og at man en dag finder kuren, der kan helbrede aids. HVORDAN HAR DET FORANDRET DIN HVERDAG, AT DU ER BLEVET SMITTET MED HIV? Før jeg fik det at vide, lagde jeg aldrig planer for fremtiden. Nu forsøger jeg at planlægge alting. Før i tiden, hvis jeg havde penge og lyst til en ny kjole, så købte jeg den. Nu tænker jeg i stedet, at pengene for eksempel skal bruges til at forbedre huset. Der er så meget, der skal nås, for måske falder jeg en dag om på sengen. HVORDAN SER DU I DAG PÅ DINE MULIGHEDER FOR AT FÅ ARV-MEDICIN? For et år siden var det kun en drøm. I dag tror jeg på, at når jeg får brug for det, så får jeg også medicinen. Tingene har forandret sig meget gennem det seneste år. HVAD HAR HJÆLPEPROJEKTET REACH OUT BETYDET FOR DIG? Meget. Det har betydet, at jeg får behandling, når jeg har brug for det, og at jeg har fået madrationer. Jeg har også fået en masse venner og en masse omsorg, vi opmuntrer hinanden. Det gør især kvinderne stærkere og mere ansvarlige. HVAD SKAL DER SKE MED DINE BØRN, NÅR DU ER DØD? Det ved jeg ikke. Måske kan jeg finde en veninde, som vil bo sammen med dem og være søde ved dem og tage sig af dem. HVIS DU KUNNE SIGE NOGET OM KAMPEN MOD AIDS TIL DE POLITIKERE I DANMARK, DER BESTEMMER OVER DEN DANSKE ULANDSBISTAND, HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE? Jeg ville sige, at de først og fremmest skal tage sig af de forældreløse. Det er dem, der lider mest. De mangler mad, og de kommer ikke i skole. Mange børn ender på gaden, når forældrene dør. 7. marts 2004.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 MANGE LØFTER.2 DANMARK SKRABER BUNDEN..3 MAINSTREAMING KAN VÆRE EN SYLTEKRUKKE...4 KONKLUSION..5 ANBEFALINGER..6 Bilag 1: Internationale systemer til forfølgelse af hiv/aids udgifter Bilag 2: En sammenligning af Danmarks bilaterale bidrag til hiv/aids med andre donorer 1

4 INDLEDNING Så længe der er aids i Afrika, kan vi ikke tale om en bæredygtig udvikling. Aids rammer især den arbejdsdygtige del af befolkningen og har derfor store samfundsøkonomiske konsekvenser. Skolelærer, sygeplejersker og politibetjente dør hurtigere end nye kan uddannes. Derfor kan aids ikke betragtes som ét ud af flere tværgående indsatsområder i dansk udviklingsbistand, men burde i stedet blive placeret langt mere centralt. Udover den menneskelige katastrofe er det almindelig sund fornuft at bekæmpe aids. Først og fremmest vil det sikre, at dansk udviklingsbistand ikke går til spilde, og på længere sigt giver det udviklingslandene mulighed for at kunne klare sig selv. Bekæmpelse af aids er en forudsætning for en positiv økonomisk, demokratisk og social udvikling i en række af Danmarks samarbejdslande, og må derfor også være en central del af dansk udenrigspolitik. Men selvom Danmark burde være et foregangsland på aids-området, afslører denne rapport, at Danmark bruger langt færre penge til at bekæmpe aids gennem den bilaterale bistand sammenlignet med andre ligesindede donorlande. Det er svært at danne sig et overblik over, hvad den bilaterale aids -indsats består af. Derfor er der behov for en årlig afrapportering for effektivt at kunne forfølge og registrere udgifterne til forskellige aids-indsatser og om pengene bliver brugt fornuftigt. MANGE LØFTER Sammen med 147 stats- og regeringschefer underskrev Danmark i 2000 Årtusindeerklæringen på FN's Årtusindetopmøde. Årtusindeerklæringen opstiller klare og tidsbestemte målsætninger for bekæmpelse af den globale fattigdom inden år FN s generalsekretær har siden konkretiseret målsætningerne til de såkaldte otte Millennium Development Goals, der i Danmark bliver kaldt 2015 Målene. Mål 6 handler om at bekæmpe aids og andre smitsomme sygdomme. Danmark og det internationale samfund har altså forpligtet sig til bekæmpe aids inden år Men Afrika vil med al sandsynlighed hverken nå mål 6 eller et eneste af de andre mål. Kun halvdelen af de afrikanske børn vil gennemføre en grunduddannelse, og 2

5 hver sjette barn vil dø inden femårsalderen særligt på grund af aids. Derfor kræver det flere penge for at kunne nå 2015 Målene. Udenrigsminister Per Stig Møller har adskillige gange argumenteret for flere penge for at nå 2015 Målene og specifikt til kampen mod aids. I en kronik i Politiken den 6. september 2003 under overskriften Danmark kan gøre en bred indsats lover udenrigsministeren at øge Danmarks bidrag til kampen mod aids; Støtten vil blive yderligere øget de kommende år - både gennem etablering af flere sundhedssektorprogrammer og ved en intensiveret indsats for at bygge hiv/aids-bekæmpelse ind i stadig flere af de øvrige bistandsprogrammer. I Udenrigsministerens tale om aids på FN s Generalforsamling den 22. september 2003, sagde Per Stig Møller; at eftersom mulighederne for at gribe ind over for aids i udviklingslandene vokser, er behovet for en langsigtet og stabil finansiering blevet endnu vigtigere. Det er mere vigtigt end tidligere, fordi antallet af pleje og behandlingsprogrammer stiger. Donorlandene må leve op til denne udfordring ved at øge finansieringen til bekæmpelse af aids. Udenrigsministeren fremhævede derudover, at Danmark har en lang tradition for at være en væsentlig donor og medspiller i international udviklingssamarbejde. Danmark vil leve op til dette billede ved at øge finansieringen til bekæmpelse af aids, multilateralt, bilateralt og gennem nationale og internationale organisationer. Så langt så godt. Løfter er der ikke mangel på, men vi mangler dokumentationen for, hvad det er, Danmark gør for at bekæmpe aids. Organisationerne bag Humor mod Aids (AIDS -Fondet, Folkekirkens Nødhjælp og IBIS), har tidligere opfordret Danida og den danske regering til at redegøre for Danmarks bilaterale aids-indsats i en årlig afrapportering for effektivt at kunne forfølge og registrere udgifterne til aids-indsatsområder, og hvordan pengene bliver brugt. På nuværende tidspunkt har vi ingen mulighed for at se, hvilke aids-områder Danmark har valgt at styrke. Udenrigsministeriet har skønnet, at Danmark i 2002 brugte 550 millioner kroner på at bekæmpe aids i udviklingslandene. Denne indsats udgør cirka fem procent af Danmarks samlede udviklingsbistand. Inden for Danmarks bilaterale bistand bliver der brugt cirka 110 millioner kroner på at bekæmpe aids. Det svarer til cirka to procent af den samlede bilaterale bistand for DANMARK SKRABER BUNDEN Der eksisterer to internationale systemer til at overvåge donorlandenes bilaterale aids-indsats: Creditor Reporting System (CRS) for OECD/DAC og the Financial Resource Flows Project for UNAIDS, UNFPA (United Nations Fund for Population Assistance) og Netherlands Interdisciplinary Demographic Institute (NIDI). Ingen af 3

6 disse systemer giver dog et præcist billede af udgifterne til bekæmpelse af aids, fordi udgifter til aids ind i mellem er integreret i bredere projekter og sektorbaserede indsatser, hvilket gør det vanskeligt at spore udgifterne. Donorer rapporterer også med ét års forsinkelse. Vi har valgt at undersøge donorlandes bilaterale aidsindsats, fordi det giver os mulighed for at sammenligne donorlandenes bidrag til kampen mod aids. Derudover er det den bilaterale bistand, der er mest relevant i forhold til mainstreaming og en overskuelig afrapportering af Danmarks aids-indsats. Når man sammenligner Danmarks udgifter til Befolknings- og reproduktive sundhedsprogrammer inklusive hiv/aids i OECD/DAC s Creditor Reporting System med ligesindede donorlande som Sverige, Norge, Holland, Irland og Storbritannien ligger Danmark i bund i forhold til hvor stor en del af vores bilaterale bistand, vi bruger til at bekæmpe aids. Danmark rangerer enten lavest eller næstlavest i forhold til udgifter til aids-området. Statistikker fra UNAIDS/UNFPA s/ NIDI Resource Flows Project placerer ligeledes Danmark i bunden i forhold til denne gruppering af donorer ud fra bilaterale udgifter til hiv/aids. Ifølge de ovennævnte rapporteringssystemer brugte Danmark i perioden mellem 0,31 procent og 1,7 procent af den samlede bilaterale bistand til at bekæmpe aids i udviklingslandene. Til sammenligning har Irland i perioden brugt mellem 0,71 procent og 9,6 procent af den samlede bilaterale bistand til at bekæmpe aids i udviklingslandene. Opdaterede statistikker fra UNAIDS for 2003 peger på, at Danmark heller ikke er blandt de ti førende donorer, når det kommer til bidrag til bekæmpelse af aids i udviklingslandene. MAINSTREAMING KAN VÆRE EN SYLTEKRUKKE Ifølge den danske handlingsplan for hiv/aids vil Danmark fremme politisk mobilisering, primær forebyggelse, omsorg og støtte til at afhjælpe langtidseffekterne af sygdommen. Danmarks indsats skal finde sted inden for alle sektorer og på alle niveauer i modtagerlandene. Hovedvægten vil blive lagt på at indarbejde aids i al planlægning og forvaltning af udviklingsbistanden (mainstreaming-princippet). Dette er den helt rigtige tilgang. Men konsekvensen af aids-mainstreaming er, at hverken Folketingets medlemmer eller borgerne har mulighed for at følge implementeringen af Danmarks aids-indsats i udviklingslandene. Der er ingen mulighed for at vurdere interne og eksterne konsekvenser af aids, eller om hvorvidt Danmark bruger pengene mest fornuftigt. Al erfaring vi ser, at mainstreaming forudsætter politisk og administrativ opbakning samt kvalificeret viden om aids-relaterede problemstillinger. Organisationerne bag Humor mod Aids mener derfor, at der bør udarbejdes en årlig afrapportering for at kunne foretage en komparativ analyse af fremskridt i den danske regerings aids - indsats og udgifter til aids fra år til år. Kravet om en sådan afrapportering bygger på et generelt dansk princip om 4

7 åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen. Mainstreaming og sektorbistand gør det vanskeligt at opgøre de reelle udgifter til aids. Derfor arbejder internationale organisationer også ihærdigt på at forbedre de internationale afrapporteringssystemer. UNAIDS vil i samarbejde med OECD/DAC præsentere deres bud på, hvordan systemet kan forbedres på den internationale AIDS konference i Bangkok i juli Vores naboland Sverige har allerede taget initiativ til en afrapportering på den svenske aids-indsats i udviklingslandene. Afrapporteringen er i skrivende stund under udarbejdelse. En årlig opgørelse af de reelle danske udgifter til aids i udviklingslandene er nødvendig fordi: - det vil skabe gennemsigtighed i brugen af midler til udviklingsbistand på nationalt, internationalt og modtagerlande niveau. - det vil fremme muligheden for en effektiv koordinering mellem donorerne og være basis for effektivt at kunne kortlægge og evaluere indvirkningen af aids-relateret udviklingsbistand. - det vil påvise, om Danmark rent faktisk øger indsatsen mod aids og dermed er med til bekæmpe aids, som er mål nummer 6 i 2015 Målene. KONKLUSION Bekæmpelse af aids er en direkte bekæmpelse af fattigdom. Det mindsker antallet af forældreløse børn, sikrer familier en stabil indkomst, er med til at børn og unge kan gennemføre deres uddannelse, og sikrer at hele samfund ikke bryder sammen. Derfor burde aids også være et helt centralt element i dansk udviklingsbistand. Danmark er ikke en førende donor på aids-området og bidrager kun med en relativt lille procentdel af Danmarks samlede udviklingsbistand. Ifølge de internationale afrapporteringsystemer bruger Danmark 0,31-1,7 procent af den samlede bilaterale bistand til at bekæmpe aids i udviklingslandene. Inklusiv den multilaterale bistand bruger Danmark ifølge DANIDA fem procent af den samlede bistand til at bekæmpe aids. Kampen mod aids kræver nye og innovative redskaber. Derfor er indsatsen en fortløbende proces. For at sikre Danidas evne til at gennemføre mainstreaming-princippet må der løbende evalueres og udvikles nye metoder. Men samtidig må vi erkende, at mainstreaming-princippet ikke kan stå alene. Danmark må gøre aids til et helt centralt element i dansk udviklingsbistand og den årlige afrapportering skal skabe grundlaget for, hvordan Danmark kan styrke sin indsats til bekæmpelse af aids i udviklings-landene, herunder imødekomme behov for yderligere finansiering. 5

8 I løbet af de næste otte år vil verden opleve 45 millioner nye hiv-smittede, hvis ikke der findes yderligere ressourcer til forebyggelse af hiv og aids. Mere end 2/3 af disse nye hiv tilfælde kan dog afværges ved almindelige kendte metoder til forebyggelse. Danmark har ikke gjort tilstrækkeligt, hverken igennem den multilaterale bistand eller den bilaterale bistand. Regeringspartiernes forslag om yderligere 25 millioner kroner om året vil ikke ændre væsentligt på den danske indsats. Det svarer kun til cirka 0,63 kroner pr. hiv-smittet. Humor mod Aids mener, at Danmark i stedet burde fordoble det nuværende bidrag på 550 millioner kroner til kampen mod aids. Det er på tide, at Danmarks tager sit ansvar alvorligt og bliver et foregangsland i kampen mod aids. ANBEFALINGER Organisationerne bag Humor mod Aids opfordrer regeringen til at udarbejde en årlig afrapportering med det formål at: - sikre en løbende evaluering og udvikling af Danmarks indsats til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslande. - skabe overblik over, hvordan Danmark kan styrke sin indsats til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslande, herunder behov for yderligere finansiering. - dokumentere konsekvenserne af hiv/aids for dansk udviklingsbistand. En årlig afrapportering kunne f.eks. indeholde: - En oversigt over igangværende, nye og afsluttede aids -indsatser. - Status over implementering af den danske handlingsplan. - En analyse af konsekvenserne af hiv/aids for øvrige indsatsområder. - Lessons learned. - Anbefalinger til fremtidige danske aids -indsatser. Da stadig flere offentlige opgaver varetages af private virksomheder bør det desuden overvejes, hvordan Danida kan evaluere om aids-mainstreaming finder sted hos leverandører, virksomheder og NGO er som implementerer dansk udviklingsbistand. 6

9 Bilag 1: 1. INTERNATIONALE SYSTEMER TIL FORFØLGELSE AF HIV/AIDS UDGIFTER En kapacitet til effektivt at kunne forfølge og registrere udgifter til hiv/aids anses for at være et vigtigt aspekt af en effektiv og ansvarlig politik for udviklingsbistand af følgende grunde: Det fremmer forklarlighed og gennemsigtighed i brugen af midler til udviklingsbistand på nationalt, internationalt og modtagerlande niveau Det fremmer en øget koordination mellem donorerne Det yder en basis for effektivt at kunne kortlægge og evaluere indvirkningen af hiv-relateret udviklingsbistand med målet om forbedret fremtidig målsætning og programstyring Der eksisterer to internationale systemer til forfølgelse af hiv/aids udgifter: the Creditor Reporting System (CRS) for OECD/DAC og the Financial Resource Flows Project for UNAIDS, UNFPA (United Nations Fund for Population Assistance) og Netherlands Interdisciplinary Demographic Institute (NIDI). Forfølgelse af udgifter til hiv/aids er imidlertid komplekst af følgende grunde: hiv/aids udgifter er ind i mellem integreret i bredere projekter og sektorbaserede tilgange, hvilket gør identifikation af udgifter mere vanskelig at spore Donorer rapporterer med ét års forsinkelse 1.1. CREDITOR REPORTING SYSTEM OECD/DAC s komité indsamler tal for udgifter til Kontrol med seksuelt overførte sygdomme inklusive hiv/aids 1 som et formål under Befolkningspolitikker/Programmer i dets Creditor Reporting System (CRS ). Dette system er en database for officiel udviklingsbistand, officiel bistand og andre långiverfaciliteter for udviklende lande og lande i transition. CRS er en international anerkendt datakilde for analyser af bistand ud fra geografi og sektorer med aft alte definitioner og klassifikationer, der for det meste tillader en rimelig sammenligning mellem forskellige donorer. Men der dog nogle begrænsninger: a) Finansiering indenfor en bestemt sektor kan kun tilskrives én CRS formålskode. hiv/aids komponenter i sektorprogrammer kan derfor kun indfanges i CRS dataene, hvis komponenterne konstituerer det 1 Denne overskrift dækker aktiviteter relateret til seksuelt overførte sygdomme og hiv/aids kontrol; for eksempel information, uddannelse, testning, forebyggelse, behandling og pleje. 7

10 primære formål med sektorprogrammet og dermed bliver tilskrevet CRS formålskoden Kontrol med seksuelt overførte sygdomme inklusive hiv/aids; b) Det ser ud til at, der er en vis inkonsistens i måden, hvorpå donorer afrapporterer finansiering til multilaterale institutioner. I princippet bliver kernefinansieringen til multilaterale institutioner defineret som multilateral finansiering og kan ikke rapporteres til CRS. Men finansiering til multilaterale institutioner for specifikke projekter/områder anses for at være bilateral finansiering og kan rapporteres. Dette har ført til visse forskelle i nuværende afrapportering på for eksempel Den Globale Fond til bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria 1.2 FINANCIAL RESSOURCE FLOWS PROJECT UNAIDS arbejder, sammen med UNFPA (United Nations Fund for Population Assistance) og Netherlands Interdisciplinary Demographic Institute (NIDI), også med at spore finansielle ressourcestrømme til hiv/aids og seksuelt overførte sygdomme for at kunne afrapportere på de finansielle målsætninger, der opstod fra International Conference on Population and Development and the UNGASS declaration. Data bliver samlet én gang om året på fire forskellige typer befolkningsprogrammer: Familieplanlægnings services Basale reproduktive sundheds services Seksuelt overførte sygdomme og hiv Basisforskning, data og befolkningsudviklingspolitikker Donorer har rapporteret vanskeligheder med systematisk at opdele data i disse forskellige kategorier på grund af væksten i og prioriteringen af integrerede programmer og sektorfinansiering, som noteret under CRS systemet. Imidlertid er der, i modsætning til CRS systemet, ingen iboende begrænsninger indenfor selve afrapporteringssystemet. Statistikker produceret af de to afrapporteringssystemer for niveauet af udgifter til seksuelt overførte sygdomme og hiv/aids afviger meget fra hinanden. Disse forskelle bunder ifølge UNAIDS i: At CRS tal kun indfanger finansiering til hiv/aids, hvor dette er det primære formål CRS tal repræsenterer donorforpligtelser og ikke nuværende udbetalinger 2 2 Ifølge OECD er en forpligtelse en firm written obligation by a government or an official agency, mens en udbetaling er the placement of resources at the disposal of a recipient country or agency. 8

11 Idet UNAIDS er bevidst om de nuværende utilstrækkeligheder i hiv/aids ressourcesporingssystemer, er FN organet p.t. ved at samarbejde med OECD/DAC om at gennemføre et særligt studie perioden for at prøve at identificere bidrag til hiv/aids kontrol i sektorer udover befolkningssektoren. UNAIDS vil udføre dette pilotprojekt i april og forsøge at udtrække supplerende data vedrørende sundhedssektoren (og muligvis uddannelsessektoren), der for nuværende mangler i CRS afrapporteringer på grund af reglen om kun én formålskode. Dette resultat vil blive præsenteret ved OECD/DAC s Working party on Statistics i juni og bliver herefter offentliggjort. Ligeledes vil dette studie blive præsenteret ved den XV internationale AIDS konference i Bangkok i juli DANIDA S AFRAPPORTERING PÅ hiv/aids UDGIFTER I 2002 På anmodning af en gruppe danske NGO er 3 præsenterede DANIDA i første halvdel af 2003 et løst overslag over deres bidrag i 2002 til de globale finansielle målsætninger fremsat af UNGASS i Ifølge DANIDA s rapport brugte Danmark cirka 70 millioner US dollars 4 på hiv/aids programmer i 2002, hvilket repræsenterede cirka fem procent af landets samlede udviklingsbistand. Indenfor Danmarks bilaterale bistand blev finansiering til hiv/aids vurderet til at være omkring 14 millioner US dollars eller to procent af den samlede bilaterale bistand for Se den følgende tabel for yderligere detaljer. BISTANDSTYPE hiv/aids UDGIFTER TOTAL PROCENTDEL Bilateral bistand % Multilateral bistand % NGOer % TOTAL % Den danske regerings udgifter til hiv/aids Periode: 2002 Kilde: DANIDA. I US dollars (afrundet) 3 Folkekirkens Nødhjælp, IBIS og AIDS-Fondet. 4 DANIDAs rapport præsenterede tallene i danske kroner; vi har imidlertid omregnet dem til dollars. 9

12 En redegørelse for udgifter til hiv/aids i den afrikanske region uddraget af DANIDAs rapport afslører, at Danmark vurderer, at dets udgifter til hiv/aids i denne region indenfor dens bilaterale bistandsprogrammer beløb sig til omkring 10 millioner US dollars i 2002, lig med omkring fire procent af dens udgifter til Afrika. Se det vedlagte uddrag af DANIDA rapporten for en fordeling på hvert land. LAND BELØB SAMLET FINANSIERING TIL AFRIKA Kenya 0 Eritrea Burkina Faso Niger Uganda Ghana Benin Ikke oplyst Egypten 0 Tanzania Mozambique Zambia PROCENTDEL SUB-TOTAL Regional SOAF/SADC Total Afrika % Den danske regerings udgifter til hiv/aids Kilde: DANIDA Periode: 2002 I US dollars Der er ikke blevet lavet en lignende afrapportering for udgifter i året Den samme gruppe NGO er har anmodet om, at årlige rapporter vil blive præsenteret for Folketinget for at give en komparativ basis for analyse af fremskridt i den danske regerings udgifter til hiv/aids fra år til år. Det årlige budgetforslag til Folketinget fremmer ikke for nuværende en sådan sammenligning. 10

13 Bilag 2 EN SAMMENLIGNING AF DANMARKS BILATERALE BIDRAG TIL HIV/AIDS MED ANDRE DONORER De udvalgte ligesindede donorer til sammenligning af Danmarks bilaterale aids -indsats er Holland, Sverige, Norge, Irland og Storbritannien. Som tidligere indikeret giver international afrapportering på hiv/aids ikke en detaljeret opgørelse over nuværende udgiftsniveauer på grund af en række begrænsninger i de nuværende afrapporteringssystemer. For at opveje disse begrænsninger og for at give en mere rimelig analyse af donorers finansieringsniveauer forslås følgende: At præsentere statistikker fra begge afrapporteringssystemer og opgøre Danmarks komparative position i forhold til de udvalgte bilaterale donorer ifølge begge afrapporteringssystemer At præsentere udgifter ud fra tre overskrifter i OECD/DAC s Creditor Reporting System, hvor OECD/DAC vurderer, at de fleste hiv/aids udgifter er optegnet. De udvalgte overskrifter er: a) Samlet finansiering under CRS formålskode Kontrol med seksuelt overførte sygdomme inkl. hiv/aids under befolkningssektoren b) Samlet sundhedssektorfinansiering c) Samlet befolkningssektorfinansiering Disse identificerede overskrifter er også i overensstemmelse med de områder, som den danske regering synes at prioritere og fokusere i dens hiv/aids interventioner CREDITOR REPORTING SYSTEM Som tidligere indikeret kan dette system yde en vis basis for globale komparative analyser, men det lider også under en række begrænsninger i relation til optegnelsen af hiv/aids udgifter. Disse begrænsninger kan føre til en vis under -rapportering af hiv/aids udgifter og har en tendens til især at påvirke nøjagtigheden i hiv/aids afrapportering for de donorer, der hovedsageligt vælger horisontal i stedet for vertikal hiv/aids finansiering; hvilket vil sige finansiering af sektorprogrammer i modsætning til finansiering af specifik hiv/aids forebyggelse, kontrol eller plejeprogrammer indenfor sundhedssektoren. Det følgende er komparative tal for Irland, Norge, Sverige, Holland, Storbritannien og Danmark, som udtrukket af Creditor Reporting System for perioden 2001 og Alle statistikker er donorrapporterede forpligtelser. 11

14 Indikator 1: Finansiering til kontrol med seksuelt overførte sygdomme inkl. hiv/aids Ifølge afrapporteringen under CRS formålskode Kontrol med seksuelt overførte sygdomme inkl. hiv/aids blev det vurderet, at de to førende bilaterale donorer i 2001 ud af gruppen af undersøgte donorer var Storbritannien og Norge. I 2002 var den førende donor ifølge CRS Irland. I både 2001 og 2002 rangerer Danmark lavest med 0,2%-1,7% af dets bilaterale officielle udviklingsbistand anvendt til kontrol med seksuelt overført e sygdomme og hiv/aids. Danmarks bidrag bliver væsentligt forøget mellem 2001 og 2002, men eftersom andre donorer i 2002, undtaget Storbritannien, også foretager en væsentlig forøgelse i deres udgifter, og eftersom Danmarks udgiftsniveau ifølge CRS afrapportering var betydeligt lavere end de andre donorers i 2001, bliver Danmarks relative position i 2002 kun ændret en smule. Tabellerne nedenfor illustrerer de forskellige donorers relative rangering i forhold til kontrol med seksuelt overførte sygdomme og hiv/aids, som målt i OECD s Creditor Reporting System. FORPLIGTELSER TIL KONTROL MED SEKSUELT OVERFØRTE SYGDOMME INKL. hiv/aids KILDE: CREDITOR REPORTING SYSTEM, OECD/DAC 2001 TAL I MILLIONER DOLLARS LAND SAMLET BILATERAL KONTROL MED SEKSUELT % AF BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND OVERFØRTE UDVIKLINGSBISTAND SYGDOMME INKL. hiv/aids Irland 184 4,27 2,3% Norge ,53 2,4% Sverige ,28 1,3% Holland ,70 1,1% Storbritannien ,5 3,9% Danmark 923 1,96 0,2% FORPLIGTELSER TIL KONTROL MED SEKSUELT OVERFØRTE SYGDOMME INKL. hiv/aids KILDE: CREDITOR REPORTING SYSTEM, OECD/DAC 12

15 2002 TAL I MILLIONER DOLLARS LAND SAMLET BILATERAL KONTROL MED SEKSUELT % AF BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND OVERFØRTE UDVIKLINGSBISTAND SYGDOMME INKL. hiv/aids Irland ,58 9,6% Norge ,75 4,1% Sverige ,70 2,8% Holland ,36 1,1% Storbritannien ,91 2,2% Danmark ,74 1,7% Indikator 2 Finansiering allokeret til sundhedssektoren En analyse af de nedenstående tabeller afslører, at Irland og Norge er de førende donorer til sundhedssektoren i 2001, mens Storbritannien, via en væsentlig stigning i forhold til 2001 niveauet, fremstår som den førende bilaterale donor til sundhed i 2002 ud af alle de undersøgte lande i Creditor Reporting System. I 2001 og 2002 indtager Danmark henholdsvis femte- og fjerdepladsen ud af de seks undersøgte lande, med Sverige (2001) og Holland og Sverige (2002) bidragende mindre beløb ifølge dette afrapporteringssystem. I 2002 rapporterer Danmark også væsentligt forøget finansiering til sundhedssektoren, men af de samme grunde som tidligere opgivet; nemlig Danmarks relativt lave udgiftsniveauer i 2001 sammenlignet med andre donorer og forøgede allokeringer af de fleste donorer i 2002 undtagen Norge, og dermed forbliver Danmarks relative position kun forandret en smule. FORPLIGTELSER TIL SUNDHEDSSEKTOREN KILDE: CRS 2001 TAL I MILLIONER DOLLARS LAND SAMLET BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND SUNDHED % AF BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND Irland ,57 11,7% Norge ,73 10,7% 13

16 Sverige ,01 2,2% Holland ,13 4,2% Storbritannien ,16 5,8% Danmark ,54 3,1% FORPLIGTELSER TIL SUNDHEDSSEKTOREN KILDE: CRS 2002 TAL I MILLIONER DOLLARS LAND SAMLET BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND SUNDHED % AF BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND Irland ,43 14,4 % Norge ,52 6,6% Sverige ,58 5,1% Holland ,28 3,4% Storbritannien ,48 15,1% Danmark ,1 5,8% Indikator 3 Finansiering allokeret til befolkningsprogrammer Som det var tilfældet med finansiering allokeret til formålskoden Kontrol med seksuelt overførte sygdomme inkl. hiv/aids fører Norge og Storbritannien i 2001 i den undersøgte gruppe af donorer, mens Irland og Storbritannien fører i Danmark er i 2001, ligesom ved finansieringen allokeret til Kontrol med seksuelt overførte sygdomme inkl. hiv/aids i 2001 i Creditor Reporting System, den sidste i gruppen af undersøgte donorer under finansiering allokeret til befolkningssektoren i det samme afrapporteringssystem og kun Holland har i 2002 lavere allokeringer til befolkningssektoren i dette afrapporteringssystem. 14

17 FORPLIGTELSER TIL BEFOLKNINGSSEKTOREN KILDE: CRS 2001 TAL I MILLIONER DOLLARS LAND SAMLET BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND BEFOLKNING % AF BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND Irland 184 4,27 2,3% Norge ,45 2,9% Sverige ,37 1,7% Holland ,74 1,6% Storbritannien ,26 5,8% Danmark 923 4,56 0,5% FORPLIGTELSER TIL BEFOLKNINGSSEKTOREN KILDE: CRS 2002 TAL I MILLIONER DOLLARS LAND SAMLET BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND BEFOLKNING % AF BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND Irland ,58 9,6% Norge ,88 4,6% Sverige ,02 3,2% Holland ,61 1,5% Storbritannien ,1 8,6% Danmark ,5 2% 2.2 FINANCIAL RESOURCE FLOWS PROJECT Selvom statistikker og de relative positioner for donorer varierer mellem de to afrappporteringssystemer i forhold 15

18 til deres niveauer af udgifter til seksuelt overførte sygdomme og hiv/aids, er det interessant at se, at Danmark stadigvæk ligger bagud i denne donorgruppering, hvori det kun er Holland, der rapporterer lavere niveauer af udgifter til kontrol med seksuelt overførte sygdomme og hiv/aids end Danmark. UDGIFTER TIL SEKSUELT OVERFØRTE SYGDOMME OG HIV/AIDS KILDE: FINANCIAL RESOURCE FLOWS PROJECT 2001 TAL I MILLIONER DOLLARS LAND SAMLET BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND 5 AIDS % AF BILATERAL UDVIKLINGSBISTAND Irland 184 1,3 0,71% Norge 940 6,7 0,71% Sverige ,3 0,77% Holland ,1 0,27% Storbritannien ,9 0,42% Danmark ,2 0,31% 5 Baseret på udgifter til officiel udviklingsbistand jf. OECD/DAC 16

19 2.3 EN GLOBAL SAMMENLIGNING Det forrige afsnit giver en indikation på Danmarks position i donorgrupperingen bestående af Irland, Norge, Sverige, Holland og Storbritannien i perioden Den følgende tabel vil give en indikation på Danmarks globale position ifølge mere nutidssvarende tal fra UNAIDS på 2003 donorprojekteringer. UNAIDS har, fra juli 2003, opstillet de ti førende donorer som følger. Det er værd at bemærke, at Danmark ikke figurerer i denne gruppering. PLANLAGTE UDGIFTER FOR FØRENDE BILATERALE DONORER I 2003 KILDE: UNAIDS DATO: JULI 2003 I MILLIONER DOLLARS LAND BUDGETTERET PLANLAGTE UDGIFTER USA 838,3 576,8 Storbrit ,1 Tyskland 133,7 107,1 Japan Canada 93,8 66,3 EF 93,2 65 Holland Norge 50,8 50,8 Irland 44,9 40 Australien Italien 36,4 25,0 Frankrig 36,3 25,0 Andre 49,5 40 TOTAL 2,000,9 1,637,1 17

20 18

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune Årsrapport 2012 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Herning Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Konklusion 3 2 Baggrund 3 3 Resultater 3 3.1 Generelt 3 3.2 Antal rapporterede hændelser 4 3.3 Alvorlighedsgraden

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania Juni 2010 BERETNING OM DANMARKS BISTAND TIL TANZANIA Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 6 A. Baggrund...

Læs mere

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 7. marts 2016 (OR. en) SN 28/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene 16/05 Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2006

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 2002/0052(COD) 16. september 2002 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udvikling

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Danskerne er nordiske mestre i velgørenhed

Danskerne er nordiske mestre i velgørenhed Den 17 februar 2016 Danskerne er nordiske mestre i velgørenhed 7 ud af 10 danskere giver for det meste deres aflagte tøj og sko til velgørenhed, hvilket er markant flere end vores nordiske naboer. Det

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i

Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 329 Offentligt J.nr. 3034-0278 Den 5. april 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V, W og X (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Tema: Seksårige kan dømmes i USA

Tema: Seksårige kan dømmes i USA Side 1 af 5 Tema: Seksårige kan dømmes i USA Fredag d. 16. jan. 2009 kl. 10:22 af Peter Thorupfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/1 2009; 10:22) Mordet på James Bulger har fået stor betydningen for kursen over

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere