INNOVATION I ERHVERVSUDDANNELSERNE. en analyse af muligheder og barrierer for fremme af innovation i bygge- og anlægsuddannelserne

Transkript

1 INNOVATION I ERHVERVSUDDANNELSERNE en analyse af muligheder og barrierer for fremme af innovation i bygge- og anlægsuddannelserne

2 INDHOLD Hvad viser denne analyse? En sammenfatning... Konklusioner og anbefalinger... Indledning... Elevernes syn på innovation Virksomhedernes syn på innovation Skolernes syn på innovation Eksempler på god praksis Gode råd til skoler og virksomheder Innovation i erhvervsuddannelserne - en analyse af muligheder og barrierer for fremme af innovation i bygge- og anlægsuddannelserne Denne analyse af udarbejdet af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet. Desuden har lektor Charlotte Bjerre, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse medvirket i forbindelse med lærerinterviewene. Konsulent Thomas Rudolf har foretaget de indledende virksomhedsinterviews, ligesom studentermedarbejder Erik Nørgaard har bistået med undersøgelsen. En særlig tak til kommunikationschef Jacob Christansen, Roskilde Tekniske Skole og afdelingsleder Vibeke Jørgensen, EUC Nordvestsjælland, der begge har bidraget med mange konstruktive input til analysen. Undersøgelsen er medfinansieriet af Undervisningsministeriet. Redaktion og layout: Martin Kalkerup, Håndværksrådet Juni

3 HVAD VISER DENNE ANALYSE? EN SAMMENFATNING Nedenfor præsenteres en sammenfatning af resultaterne af analysen af barrierer og muligheder for at fremme elevernes innovative kompetencer inden for bygge- og anlægsuddannelserne. fra elevens synsvinkel Eleverne mener, at praktikvirksomhederne er bedre til at fremme innovation end skolerne. Samlet mener 35 af eleverne, at skolerne ikke giver dem et tilfredsstillende fundament for at være innovativ - kun 13 peger på, at praktikvirksomhederne ikke er gode nok på dette punkt. Elevundersøgelsen viser, at skolerne i højere grad bør arbejde med at skabe et læringsrum, hvor der er plads til, at eleverne kan tænke mere kreativt i forhold til opgaveløsningen. Der er behov for at skabe rum for diskussioner. Skoleundervisningen er ifølge eleverne stramt planlagt, hvilket i sig selv virker hæmmende på innovation. 34 af eleverne i undersøgelsen savner ny viden om de nyeste arbejdsmetoder, produkter og materialer. Undervisningen kører tilsyneladende meget forudsigeligt og efter et fast skema, hvilket er med til at sætte en dæmper på de kreative indfald - både fra lærer- og elevside. Desuden synes det at være et problem, at svendeprøven er meget styrende for indholdet af undervisningen. Skolerne har på nogle punkter formået at skabe et innovativt læringsmiljø. Der er skabt en læringskultur med tryghed og tillid, hvor det er i orden at lave fejl og stille dumme spørgsmål, når der er noget, man ikke ved. Skolerne er gode til at udvikle elevernes evner til at samarbejde og tænke selvstændigt, mens det kniber med at styrke væsentlige direkte innovative kompetencer som mod, nysgerrighed og evnen til at få nye ideer. Skolerne burde i højere grad sætte fokus på disse kompetencer, da man må antage, at eleverne har mere tid til fordybelse end under praktikopholdet. Igen handler det om at skabe et læringsrum med plads til flere åbne diskussioner. De væsentligste barrierer for at udvikle elevernes innovative kompetencer på skoleforløbene er, at eleverne føler, at undervisningen er meget lærerstyret og skemalagt, og at man skal lære at løse opgaverne på lærernes måde. Skolerne bør være mere åbne over for, at eleverne konfronterer lærernes viden og den måde man plejer at gøre tingene på. Det indebærer bl.a., at skolerne skal være bedre til at inddrage elevernes praktikerfaringer i undervisningen end tilfældet er i dag. Elevundersøgelsen peger på, at der er meget lidt tværfaglig undervisning på skolerne. Hvis man ønsker at fremme en innovativ adfærd er det nødvendigt med en større helhedsforståelse for hinandens fagområder, hvilket skolen i høj grad kan bidrage til. Der er behov for at skabe bedre samarbejdsrelationer på tværs af fag, hvilket alt andet lige vil være med til at fremme elevernes evner til at se nye muligheder og ideer i forhold til fx arbejdsplanlægning, mv. Skolerne burde gå foran og dermed påvirke kommende generationer af byggehåndværkere. Praktikvirksomhederne bidrager ifølge eleverne i højere grad til at fremme elevernes innovative kompetencer. I virksomhederne udvikles flere af de kompetencer som er vigtige for nytænkning, således får hovedparten af eleverne skærpet deres mod, nysgerrighed og evnen til at få nye ideer. Dette skal måske ses i lyset af, at i takt med, at eleverne får flere faglige kompetencer og rutine, så tør de kaste sig ud i mere og prøve sværere opgaver. Man kan sige, at virksomhederne bidrager til at give eleverne en faglig ballast, som de føler er et godt udgangspunkt for at udvikle deres innovative evner. De fleste elever oplever, at de har forholdsvis store frihedsgrader i selve den konkrete opgaveløsning, men knap 1/3 af eleverne føler ikke, at de bliver taget med på råd, inden en opgave skal udføres. Der mangler således også i nogle virksomheder en forståelse af vigtigheden af at etablere et læringsrum for åbne diskussioner inden man går i gang med opgaveløsningen - hvor eleven kan få mulighed for at give sine forslag til, hvordan det kunne gøres. Håndværksrådet, juni

4 Elevere giver udtryk for, at en del virksomheder ikke har et trygt lærlingsmiljø, hvor det er i orden at lave fejl, hvilket er en hæmsko for innovation. En del elever peger også på, at der er for travlt i virksomhederne til at prøve nyt, og at man hellere gør som man plejer, da man ved, at det virker. Netop plejer-tankegangen er en væsentlig barriere for at fremme innovation. Dette bekræftes også af, at eleverne under praktikopholdet ofte bliver bedt om at gøre tingene på mesters eller svendenes måde. fra lærernes synsvinkel Set fra lærersynsvinkel er der en række barrierer for innovation. Lærerne peger i første omgang på, at eleverne selv er en hæmsko for udvikling af innovative kompetencer. Mange elever er ikke åbne over for nytænkning, foretrækker ofte de nemme løsninger, og synes ikke at være motiverede for at tænke kreativt. Mange af de svagere elever ønsker en høj grad af lærerstyret undervisning. Lærerne peger på, at kulturen i nogle virksomheder kan virke som en barriere for udviklingen af elevernes innovative kompetencer. Eleverne bliver mere firkantede og mindre modtagelige over for nyt efter en periode, hvis de under praktikken bliver mødt med holdningen sådan gør vi altså her. De har oplevet, at kreative elever ændrer adfærd og holdning i løbet af uddannelsesforløbet, i modsætning til de elever, der er i praktik i virksomheder, hvor man er mere lydhøre over for elevernes ideer og forslag til opgaveløsninger. Lærerne giver utryk for, at en af de største barrierer for at fremme elevernes innovation på skoleopholdene er, at der er så stor fokus på svendeprøven og de faglige discipliner, som eleverne skal igennem. De savner tid og overskud til at tænke på innovation. De stramme undervisningsplaner virker også hæmmende for mulighederne for at eksperimentere og tænke nyt. Et andet problem er, at kulturen blandt lærerne på byggefagene ligner kulturen i virksomhederne, idet der er skarpe skel mellem fagene, hvilket begrænser muligheden for at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt. Endelig mangler lærerne de fornødne rammer til at skabe mere projektorienteret undervisning, der vil kunne fremme elevernes innovative kompetencer. Karakteristisk for lærerne er, at de primært tænker på innovation i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen, mens de ikke i samme grad ser det som deres rolle at bidrage til nye ideer og innovation i forhold til byggeriet som sådan. fra virksomhedens synsvinkel Set fra virksomhedssynsvinkel er den største barriere, at virksomhederne ikke har særlig stor tiltro til elevernes innovative potentiale. Virksomhederne mener, at det er vanskeligt at forestille sig, at eleverne kan bidrage med særlig mange gode ideer, før de behersker de faglige discipliner til fulde. Dette skal ses i lyset af, at virksomhederne har fokus på, at der er tale om en arbejdsopgave og ikke en træningsopgave, dvs. det kan ifølge virksomhederne få store konsekvenser for kvaliteten eller sikkerheden, hvis man lader elevernes eksperimentere for meget med opgavernes løsning. En del virksomheder har - på trods af ovenstående - forstået at indarbejde innovation i det små ved i højere grad at træne eleverne i at overveje, hvordan en opgave skal løses, inden de går i gang med at løse den, fx næste dag. Tilsvarende er der også eksempler på, at man træner eleverne i at udtrykke sig med andet end ord og øger elevernes kreative evner fx ved at tegne. De fleste virksomheder i undersøgelsen sætter lighedstegn mellem elevernes innovation og ny viden fra skolerne. I den forbindelse mener virksomhederne, at det er et problem, at eleverne ikke får ny viden om arbejdsmetoder, redskaber mv. fra skolerne. Virksomhederne kan ikke se, at det er deres opgave at træne elevernes evne til at være innovativ: Det bør være skolernes 4

5 opgave. Det er en barriere for at fremme elevernes innovative evner, at de fleste mestrenes syn på innovation er snævert tilknyttet til ny viden. Der er behov for at fortælle virksomhederne, at innovation også handler om at skabe rum for, at eleverne kan indgå i åbne diskussioner om, hvordan man kan løse en opgave. Samlet set er de interviewede virksomheder i undersøgelsen ikke nævneværdigt optagede af at være nytænkende og aktivt søgende efter ny viden. De er reaktive, når det gælder om at implementere ny viden i virksomheden. Det foregår ikke-struktureret og tilfældigt, fx ved at en medarbejder eller mester selv har hørt om et nyt værktøj eller lignende. Mesters tro på den nye idé er afgørende for succes, ofte fordi medarbejderne skal overtales til at tage det nye i brug. Der hersker ikke altid en innovationsvenlig kultur i byggevirksomhederne, hvor man er nysgerrig og på jagt efter at finde den bedste idé til at optime arbejdsprocessen. Det vanskeliggør selvfølgelig elevernes muligheder for at styrke deres innovative kompetencer, idet der kan være en del modstand mod nyt fra de øvrige ansatte. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Analysens hovedkonklusion er, at der er brug for en række forandringer i både skoleundervisningen og i forhold til praktikoplæringen i virksomhederne, hvis vi for alvor skal fremme elevernes innovative kompetencer inden for erhvervsuddannelserne. Vi vil anbefale, at følgende mål og elementer bør integreres i uddannelserne: Mål for skoleundervisningen Mere tryghed i undervisningen (eleverne skal turde begå fejl) Flere frirum i undervisningen (perioder med mindre fokus på svendeprøven) Fokus på flere alternativer i opgaveløsningen (understøtte undren/nysgerrighed) Mere tværfaglig undervisning på tværs af uddannelserne (helhedsforståelse) Større udbredelse af projektarbejdsformen. (deltager- frem for lærerstyring) Fokus på kundeorienteringen (sætte kunden i centrum) Forskellige praktikerfaringer i spil (lære af forskellighed) Mere fokus på proces frem for på produktet (læreproces i fokus) Mål for praktikoplæringen Mere fokus på, at lærlingen skal løse opgaver på sin egen måde (mindre fokus på at diktere processen, men i stedet vurdere produktet) Mere frirum til at overveje, hvordan en opgave løses før man går i gang (tid til refleksion - mindre fokus på hurtig opgaveløsning) Mere snak om alternativer i opgaveløsningen (understøtte undren/nysgerrighed) Mere lydhørhed over for elevens ideer og forslag (lad eleven komme til orde) Mere tryghed i den faglige oplæring (det skal være i orden at begå fejl) Generelt mere fokus på at inddragelse af nye ideer blandt alle medarbejdere (produktog procesinnovation) Mere indsigt i virksomhedens drift og økonomi (forretningsforståelse) Skabe en positiv holdning til samarbejde med andre faggrupper (helhedsforståelse) Der er behov for betydelige forandringer, hvis man over en bred kam skal have skabt et mere innovationsvenligt læringsmiljø i erhvervsuddannelserne. Alle aktører skal på banen. Neden for beskrives en række forslag til, hvordan vi mener, at man med udgangspunkt i denne analyse kan fremme elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne: Håndværksrådet, juni

6 Forslag til de lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg Svendeprøven bør fornyes, så den vægter innovation højere. Innovation bør integreres og sidestilles med de faglige kompetencer i uddannelsesbeskrivelserne. Elevernes innovative kompetencer bør vægtes på linje med faglige kompetencer ved aflæggelse af svendeprøven. Generelt bør der skabes en større forståelse for, at svendeprøven kan virke som en barriere for udviklingen af innovative kompetencer, hvis den primært fokuserer på eleverne faglige færdigheder. Forslag til skolerne Undervisningsplaner på skolerne bør gøres mere fleksible, så det er muligt at tilrettelægge undervisningen på nye måder og på tværs af fag. Generelt bør der mindre fokus på svendeprøven i undervisningen, da det hæmmer muligheden for at eksperimentere med undervisningsformer og -metoder, som kan gøre eleverne innovative. Skolerne bør sætte som mål, at en større del af undervisningen skal være tværfaglig. Der bør eksperimenteres med mere frirum og mindre lærerstyring i undervisningen. Der bør samtidig tænkes i, hvordan man kan støtte de svage elever, der ikke kan magte for store frihedsgrader, så de ikke bremser de elever, der godt kan håndtere det. Skolerne bør arbejde med at skabe en kultur, hvor projektarbejde og andre former for innovationsfremmende undervisning, bliver mere reglen end undtagelsen. Skolerne bør arbejde på at få en bredere opfattelse af innovationsbegrebet, og lærerne bør i højere grad præsentere nye materialer, værktøjer, arbejdsmetoder mv. Lærerne skal være rollemodeller. Gøre op med holdningen: Det koster på fagligheden at lave projektarbejde. Forslag til praktikvirksomhederne Virksomhederne har behov for en bredere opfattelse af, hvordan de i den praktiske oplæring kan medvirke til at fremme elevernes innovative kompetencer. Ofte er der tale om meget enkle fif, som fx at give eleverne luft til at tænke over, hvordan en opgave løses inden de går i gang. Virksomhederne bør gøre op med holdningen eleverne skal lære at kravle før de kan gå altså at det faglige fundament skabes under læretiden og først når de er udlærte kan de være nytænkende. Det er vigtigt at elevernes lyst til at prøve nyt og bidrage med egne ideer udvikles allerede under læretiden, ellers risikerer man at præge dem negativt til at være modstandere af nye ting. Virksomhederne bør arbejde med at skabe et trygt læringsmiljø, hvor der er tid og forståelse for til at lave fejl. Virksomhederne bør i mindre grad diktere præcis, hvordan en opgave skal løses, men lade eleven prøve på sin egen måde - dvs. mere fokus på at bedømme resultatet end processen. Virksomhederne bør gøre op med holdningen Sådan plejer vi at gøre tingene her! og i stedet være mere lydhøre over for nye måder at gøre tingene på. Virksomhedsejerne bør fungere som rollemodeller og være åbne over for nye forslag til arbejdsmetoder og redskaber som kan forbedre arbejdet. De skal gøre en aktiv indsats for at motivere medarbejdere og elever til at komme med nye ideer. Forslag til brancheorganisationerne Brancheorganisationerne bør udbrede budskabet til praktikvirksomhederne om, at elevernes innovative kompetencer skal trænes og udbygges allerede i læretiden. Brancheorganisationerne bør informere virksomhederne om vigtigheden af at styrke elevernes innovative kompetencer. 6

7 INDLEDNING Der er efterhånden en udbredt forståelse af, at innovation og iværksætteri skal bidrage væsentligt til Danmarks økonomiske vækst i en stærkt globaliseret verden. Derfor er emnerne også sat på skemaet i uddannelsessystemet. Primært i form af lærings- og undervisningsformer, der bidrager til at fremme innovative kompetencer hos elever og studerende, men også i enkelte tilfælde som selvstændige fag. Erhvervsuddannelserne går ikke ram forbi. Men hvordan står det egentlig til med innovationen i erhvervsuddannelserne? Det forsøger denne analyse at tage temperaturen på. De skal lære at reflektere, hvis planen ikke kan følges og opgaven ikke løses. Lære at stoppe op og sige: Hov, her er noget galt. Kan vi gøre det på en anden måde? Det at gøre noget nyt er innovativt. Hvad kunne jeg have gjort bedre? Hvad skal jeg gøre? Uddannelsesleder Innovationsbegrebet Vi har valgt at fokusere på, hvordan man kan fremme innovative kompetencer bredt, dvs. til gavn for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Vi definerer innovation som evnen til at tænke nyt. Innovation handler om at skærpe elevernes lyst til og muligheder for dels at afprøve nye måder at gøre tingene på og dels deres evner til at få nye ideer. Bag dette ligger en forudsætning om, at eleverne skal turde springe ud i og forsøge at løse opgaver selvstændigt og på deres egen måde. Det indebærer, at der skal skabes et læringsmiljø på skolen og i virksomheden, der giver eleven plads til at tænke kreativt inden en opgave løses. Analysen af elevernes innovative kompetencer tager udgangspunkt i Lotte Darsøs 1 model. Hun har i en årrække forsket i innovationsprocesser, hvordan de kan beskrives, og hvad der hhv. hæmmer og fremmer innovation i virksomheder. Hendes undersøgelser viser, at det i arbejdet med innovation er afgørende, at man kan sætte sig udover, hvad man plejer at gøre. Det drejer sig om forhold til tid, og om måden man plejer at kommunikere og samarbejde på. Innovation forudsætter kort sagt nytænkning på flere planer - ikke kun i forhold til produktet/varen/ydelsen (det eksterne) - men også i forhold til det interne samspil i virksomheden. Med afsæt i Lotte Darsø bygger vores analyse på, at følgende elementer bør være til stede for at fremme elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne: Inden man går i gang med at løse en opgave, skal man gøre plads til en fase, hvor der er tid til at diskutere og afprøve mange muligheder (rum for åbne diskussioner). Man skal sætte sig ud over det man plejer at gøre. Man skal turde stille spørgsmål til det, som eksperterne siger er det rigtige. Man skal udfordre andres viden. Man skal udfordre ord og supplere med andre kommunikationsformer, fx tegninger eller billeder, fordi ord ikke kan udtrykke alt. Man skal arbejde bevidst med at opbygge gode relationer og et miljø med fælles tillid. Man skal turde stille dumme spørgsmål, når der er noget man ikke ved. Lotte Darsøs konklusion er, at det handler om at skabe et miljø, der er præget af gensidig tillid, hvilket er forudsætningen for, at man tør drage mod ukendt land og være innovativ. Formålet Undersøgelsens formål er at dokumentere og analysere barriererne og udviklingsmulighederne i hhv. skolens og praktikdelens læringsmiljø ift. at fremme elevernes innovative kompetencer i det samlede uddannelsesforløb. Bygge- og anlægsuddannelserne er det primære omdrejningspunkt. Desuden er formålet at indsamle eksempler på god praksis fra skoleundervisningen og virksomhedsoplæringen. 1 Darsø, Lotte: Findes der en formel for innovation?, Børsens Ledelseshåndbøger ( Innovation og forandringsledelse ), 2003, samt Darsø, Lotte: Innovation in the Making, Samfundslitteratur, Håndværksrådet, juni

8 ELEVERNES SYN PÅ INNOVATION Fakta om elevundersøgelsen Vi har gennemført en kvantitativ undersøgelse af elever inden for bygge- og anlægsuddannelserne og deres holdninger til muligheder og barrierer i forhold til udvikling af innovative kompetencer. Forud for udformningen af spørgeskemaet blev der gennemført pilotinterviews med fire elever på bygge- og anlægsområdet. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden november 2004-februar 2005 blandt erhvervsskoleelever på hovedforløbet. Respondenterne er dermed elever, der har oplevet både praktik og skoleophold. I alt 443 elever fra seks erhvervsskoler har deltaget i undersøgelsen - 3 i Jylland og 3 på Sjælland. Svarprocenten var 100. En repræsentant fra Håndværksrådet besøgte skolerne, forklarede eleverne om baggrunden for undersøgelsen og bistod med opklarende spørgsmål under udfyldningen af spørgeskemaet. Denne metode fanger mange af de små misforståelser, som sædvanligvis opstår i forbindelse med en spørgeskema, og det vurderes derfor, at de indkomne svar er af høj kvalitet sammenlignet med andre spørgeskemaundersøgelser. Sammenfatning af elevundersøgelsen På baggrund af undersøgelsen af elevernes syn på skoleopholdet og praktikken kan følgende sammenfattes: Innovation under skoleopholdet Selvstændighed, erfaringsudvikling, frihed i opgaveløsningen og fagligt dygtige lærere er de fire faktorer, der motiverer eleverne mest under deres skoleophold. 69 af eleverne lægger vægt på, at de i høj grad får lov til at arbejde selvstændigt med opgaverne, mens godt en tredjedel af eleverne finder det særligt motiverende, at de hører om andre elevers erfaringer fra praktikopholdene, at de får lov til at løse opgaverne på deres egen måde og at lærerne er dygtige. Ifølge undersøgelsen får eleverne opfyldt den vigtigste motivationsfaktor, idet 8 ud af 10 elever angiver, at lærerne i høj eller nogen grad giver dem mulighed for at løse op-gaverne på deres egen måde, dvs. frihed i opgaveløsningen. 16 af elverne giver ud-tryk for, at de ikke i tilstrækkeligt omfang for lov til det. En væsentlig forudsætning for læring af innovative kompetencer synes at være til stede, idet 74 af eleverne giver udtryk for, at det er i orden at lave fejl på skolerne. Dermed tyder undersøgelsen på, at der mange steder er et trygt læringsmiljø, hvor eleverne tør satse og tage chancer. Men et skolemiljø, hvor hver femte elev - 19 af eleverne - slet ikke eller i ringe grad mener, at de kan lave fejl, synes ikke at være tilfredsstillende. Videntilførsel og idéudveksling i undervisningen - med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer fra praktikopholdene - finder kun sted i noget omfang. Lidt over halvdelen af eleverne giver udtryk for, at der i undervisningen lægges vægt på at inddrage erfaringer fra andre elever. Hver tredje elev mener, at dette kun sker i ringe grad eller slet ikke. Innovation opstår ofte, når mennesker med forskellige kompetencer mødes. Derfor har vi spurgt eleverne om, i hvilken udstrækning de undervises sammen med elever inden for andre bygge- og anlægsfag. Tværfaglig undervisning på bygge- og anlægsområdet er stort set ikke eksisterende, således giver otte ud af ti elever udtryk for, at de sjældent eller aldrig undervises sammen med andre faggrupper inden for bygge og anlæg. Der sy- 8

9 nes at være behov for at skabe flere tværgående undervisningsforløb, hvor eleverne kan blive inspireret af hinanden og få flere gode ideer til, hvordan opgaverne kan løses. Især inden for bygge- og anlægsfagene, hvor man ofte skal koordinere arbejdet og samarbejde med andre faggrupper. Undervisningen på erhvervsskolerne synes ifølge undersøgelsen at være meget planlagt og programsat på forhånd, hvilket er en hæmsko for kreative udfoldelser og ny-tænkning. Hovedparten af eleverne mener, at undervisningen på skolerne kører efter et fast skema, hvilket 73 af eleverne giver udtryk for. Meget tyder på, at der er behov for at løsne undervisningsplanerne lidt op og gøre plads til nye ideer og eksperimenter. Eleverne har svært ved at svare på, hvorvidt der i svendeprøven lægges vægt på deres evne til at få nye ideer eller at gøre ting på nye måder. Kun 61 har besvaret spørgsmålet, hvoraf 23 mener at, der lægges vægt på det, mens 39 ikke mener der gør. Til gengæld er eleverne ikke i tvivl om, at svendeprøven er meget styrende for, hvad de skal lære under alle skoleophold - sådan oplever 71 det. Det er selvfølgelig et problem, hvis der i svendeprøven ikke lægges vægt på at bedømme elevernes innovative evner. Der tegner sig et meget tydeligt billede af, at undervisningen især bidrager til at udvikle elevernes evne til at samarbejde og tænke selv. Det svarer 88 af eleverne, at undervisningen i nogen eller høj grad bidrager til. Derimod viser undersøgelsen, at undervisningen i noget mindre grad bidrager til at udvikle mere direkte innovative egenskaber, som elevernes evne til at få nye ideer, nysgerrighed og mod. Her svarer mellem af eleverne, at disse evner slet ikke eller i ringe grad udvikles. Overordnet set vurderer 58 af eleverne, at deres skoleophold giver dem et godt fundament for at være innovativ (forstået som evnen til at få nye ideer og gøre ting på nye måder inden for faget). Men det er ikke tilfredsstillende, at 35 af eleverne mener, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet at skoleopholdet giver et sådant fundament. Den væsentligste barriere for at fremme elevernes evne til at være innovativ er, at ele-verne føler sig begrænset af, at de skal lære at gøre tingene på lærernes måde. Det sva-rer 45 anerkendende til. En anden væsentlig barriere er det forhold, at lærerne kører tingene efter et fast skema. Det finder 34 af eleverne begrænsende. Godt hver fjerde elev finder det begrænsende for innovation, at de aldrig får ny viden om de nyeste arbejdsmetoder/ produkter/materialer, eller at svendeprøven kun fokuserer på faglige discipliner. Innovation under praktikopholdet Selvstændighed og muligheden for at få faglige udfordringer er de to største motivationsfaktorer under praktikopholdet. Den største motivationsfaktor på praktikopholdet er muligheden for at prøve kræfterne med opgaverne selv, hvilket 71 af eleverne svarer. Den næststørste motivationsfaktor er muligheden for at få faglige udfordringer, hvilket 55 af eleverne nævner. At følges med en dygtig svend eller få ros for et godt stykke arbejde er yderligere to vigtige motivationsfaktorer. Hovedparten af eleverne giver udtryk for, at svendene eller mester i praksis giver dem lov til at løse de faglige opgaver på deres egen måde, hvilket 86 af eleverne svarer positivt på, heraf 29 i høj grad. Håndværksrådet, juni

10 70 af eleverne giver udtryk for, at de ofte bliver taget med på råd om, hvordan en faglig opgave skal løses. Men forholdsvis mange føler ikke, at de bliver hørt. Og det begrænser deres evne til at udvikle innovative kompetencer under praktikopholdet. 67 af eleverne får i høj eller nogen grad lov til at følges med flere forskellige svende, og dermed lærer de at løse opgaverne på forskellige måder. Netop forskellighed er med til at skærpe elevernes innovative evner. Op mod 30 af eleverne har ikke disse muligheder, hvilket kan skyldes, at der er tale om enkeltmandsvirksomheder eller meget små virksomheder. Som indikator på læringsmiljøet i virksomhederne, viser undersøgelsen, at 73 af eleverne oplever, at det er i orden at lave fejl, hvilket er en væsentlig forudsætning for at turde prøve noget nyt. Derimod giver 24 af eleverne udtryk for det modsatte, hvorfor der fortsat synes at være brug for at bearbejde holdningen til læring i en række virksomheder. Nye ideer opstår ofte, når man er sammen med personer med forskellig baggrund. Undersøgelsen viser, at en stor del af eleverne får mulighed for at suge til sig, fordi de arbejder sammen med andre faggrupper. 68 af eleverne giver udtryk for, at dette sker ofte eller jævnligt. Dette burde også afspejle sig i skoleundervisningen, hvor kun 12 af eleverne oplever dette på skolerne. I modsætning til under skoleopholdet har eleverne ikke svært ved at svare på spørgsmålet om, hvorvidt svendeprøven er styrende for det de skal lære under praktikopholdet. Halvdelen af eleverne mener ikke, at dette er tilfældet, mens 35 mener, at svendeprøven er styrende. At der mangler fokus på svendeprøven er på nogle punkter en ulempe og på andre punkter en fordel. Undersøgelsen viser, at praktikopholdet i højere grad end skoleopholdet bidrager til at udvikle elevernes innovative kompetencer. I gennemsnit peger mere end ni ud af ti elever på, at praktikopholdet bidrager til at styrke selvstændighed og samarbejdsevne, mens mellem 83 og 87 mener, at praktikopholdet udvikler deres mod, nysgerrighed og evne til at få nye ideer. Det giver anledning til at konkludere, at eleverne samlet set finder, at praktikopholdet giver dem gode forudsætninger for at udvikle deres innovative evner. Ovenstående konklusion bekræftes ligeledes af, at 83 af eleverne i nogen eller høj grad antyder, at praktikopholdet giver dem et godt fundament for at få nye ideer og gøre ting på nye måder. Kun 13 af eleverne er uenig i dette. Når eleverne skal pege på faktorer, der begrænser evnen til at være innovativ, så peger 42 på det begrænsende i, at de skal lære at gøre tingene på mesters og svendenes måde. Den næstmest begrænsende faktor er, at der er for travlt til at prøve noget nyt, hvilket 36 af eleverne angiver. 20 af eleverne peger på, at de aldrig får ny viden om de nyeste arbejdsmetoder/produkter/redskaber som den tredjestørste begrænsning. 10

11 RESULTATER AF ELEVUNDERSØGELSEN I dette afsnit præsenteres resultaterne af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blandt bygge- og anlægseleverne. Fakta om eleverne og deres uddannelse Som Tabel 1 viser, er knap halvdelen af eleverne under 20 år. Resten af eleverne er nogenlunde ligeligt fordelt på årgange over 20 år. Tabel 1. Elevernes aldersfordeling (N = 443) år år år år år 5 Ikke overraskende er 95 af eleverne i undersøgelsen mænd, jf. Tabel 2. Tabel 2. Elevernes kønsfordeling (N = 443) Kvinde 5 Mand 95 Langt hovedparten af eleverne har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen, før de startede på deres erhvervsuddannelse. Som det ses af Tabel 3 omfatter denne gruppe 83 af eleverne. Lidt færre end halvdelen af denne gruppe elever, dvs. 44, har gennemført 10. klasse. Tabel 3. Elevernes højeste fuldførte skoleuddannelse (N = 441) 9. klasse klasse 44 Gymnasium/hf 6 Anden erhversuddannelse 8 Andet 2 Anm.: Sum af procenter afviger fra 100 pga. afrunding Tabel 4 viser den uddannelsesmæssige fordeling blandt eleverne. Der er en god spredning på svarene, og alle uddannelser inden for bygge- og anlægsuddannelserne - på nær tagdækker - er repræsenteret. Der er lidt for få tømrer- og VVS-elever, mens der er en lille overrepræsentation af struktører/brolæggere og glarmestre i forhold til landsplan. Håndværksrådet, juni

12 Tabel 4. Elevernes fordeling på uddannelse (N = 443) Murer 17 Maler 12 Tømrer 34 Snedker 7 VVS 8 Glarmester 6 Struktør/brolægger 10 Maskinsnedker 2 Tagdækker 0 Isolatør 3 Anden uddannelse 0 Anm.: Sum af procenter afviger fra 100 pga. afrunding Elever fra alle årgange på hovedforløbet i erhvervsskolerne er repræsenteret i undersøgelsen, jf. Tabel 5. Flest svar er der fra 2. og 3. årgang. Elever på 1. årgang er blevet prioriteret lidt lavere end ældre årgange, da praktikopholdet var en forudsætning for at kunne svare på en del af spørgeskemaet. Grunden til den lave andel fra 4. årgang er, at skoleperioden er kortere på denne årgang, og at vi ikke ønskede at forstyrre elever under aflæggelse af svendeprøven. Tabel 5. Elevernes fordeling på uddannelsesårgange (N = 442) 1. år år år år 19 Eleverne i undersøgelsen er i høj grad ansat i mindre virksomheder, således har 2/3 af elevernes praktikvirksomheder under 20 ansatte. Kun godt hver 10. af elevernes praktikvirksomheder havde mere end 50 ansatte. Den samlede fordeling ses i Tabel 6. Dette tal skal imidlertid tages med forbehold, da ikke alle elever har det fulde kendskab til det præcise antal ansatte. Tabel 6. Antal ansatte i elevernes praktikvirksomhed (N = 426) 0-4 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte 12 12

13 I Tabel 7 vises fordelingen af antal faglærte i elevernes praktikvirksomheder. Eleverne oplyser, at knap 2/3 af praktikvirksomhederne har under 10 faglærte ansat. Kun knap hver 20. virksomhed har mere end 50 faglærte. Tabel 7. Antal faglærte i elevernes praktikvirksomhed. (N = 364) 0-4 faglærte faglærte faglærte faglærte faglærte faglærte 4 Anm.: Sum af procenter afviger fra 100 pga. afrunding Innovation under skoleopholdet Hele syv ud af ti elever angiver, at det under skoleopholdet er motiverende at få lov til at prøve kræfter med opgaverne selv, som det kan ses i Tabel 8. Det er således muligheden for arbejde selvstændigt, der betyder meget for eleverne. Dette er tydeligvis den faktor, der motiverer eleverne allermest. Godt hver tredje peger på muligheden for at få lov til at løse opgaverne på deres egen måde og andre elevers erfaringer fra praktikophold har også stor indflydelse på motivationen. Tavleundervisning og undervisning sammen med andre faggrupper betragtes ikke som specielt motiverende. Tabel 8. Hvad motiverer dig mest under skoleopholdet? (n = 437) At jeg får lov at prøve kræfter med opgaverne selv 69 At jeg får lov til at løse opgaverne på min egen måde 33 At lærerne er fagligt dygtige 30 At det faglige niveau er højt 16 At jeg hører om andre elevers erfaringer fra praktikken 36 At det er i orden at lave fejl 27 At jeg undervises sammen med andre faggrupper inden for bygge og anlæg 5 Tavleundervisning 6 Ved ikke 8 Andet 5 Anm.: Eleverne måtte angive mere end ét svar 2/3 af eleverne får i nogen grad lov til at løse de faglige opgaver på deres egen måde, mens kun 16 i høj grad for lov til dette, som det kan ses i Tabel 9. Hver sjette elev giver imidlertid udtryk for, at de i ringe grad eller slet ikke får lov til at gøre ting på deres egen måde, hvilket er forholdsmæssigt mange. Dette tyder på, at der kan være nogle begrænsninger i forhold til elevens mulighed for at være nytænkende i opgaveløsningen. Håndværksrådet, juni

14 Tabel 9. Giver lærerne dig lov til at løse faglige opgaver på din egen måde? (n = 439) I høj grad 16 I nogen grad 65 I ringe grad 12 Slet ikke 4 Ved ikke 3 Nogenlunde samme fordeling viser sig i Tabel 10 om, hvorvidt det er i orden at lave fejl. Tabel 10. Synes lærerne, at det er i orden, du laver fejl? (n = 444) I høj grad 12 I nogen grad 62 I ringe grad 13 Slet ikke 6 Ved ikke 8 Anm.: Sum af procenter afviger fra 100 pga. afrunding Kun godt hver 10. elev angiver, at der i høj grad lægges vægt på at inddrage elevernes erfaringer fra praktikopholdet i undervisningen, jf. Tabel 11. Derimod mener hver tredje elev, at det slet ikke sker eller at det sker i ringe grad. Tabel 11. Lægges der i undervisningen vægt på at inddrage erfaringer fra elevernes praktikophold? (n = 442) I høj grad 11 I nogen grad 44 I ringe grad 25 Slet ikke 11 Ved ikke 9 Som det ses i Tabel 12 undervises hovedparten af eleverne aldrig eller sjældent sammen med andre faggrupper inden for bygge- og anlægsområdet, hvilket otte ud af ti svarer i undersøgelsen. Kun 12 angiver, at det sker ofte eller jævnligt. Tabel 12. undervises du sammen med andre faggrupper inden for bygge og anlæg? (n = 440) Ofte 3 Jævnligt 9 Sjældent 19 Aldrig 60 Ved ikke 2 Anm.: Eleverne blev i dette spørgsmål bedt om at se bort fra undervisningen på grundforløbet 14

15 27 af eleverne angiver, at der ikke findes fag i deres uddannelse, hvor man hører om nye arbejdsmetoder mv., jf. Tabel 13, hvilket tyder på, at det kunne være et vigtigt indsatsområde. Tabel 13. Er der fag i din uddannelse, hvor man hører om de nyeste arbejdsmetoder, produkter eller materialer? (n = 440) Ja 57 Nej 27 Ved ikke 16 Tre ud af fire elever angiver, at lærerne underviser efter et fast skema, og hele 21 mener, at det i høj grad er tilfældet, som det kan ses i Tabel 14. Det kan være en spændetrøje og hæmsko for udviklingen af elevernes innovative kompetencer. Tabel 14. I hvilken grad mener du, lærerne underviser efter et fast skema? (n = 442) I høj grad 21 I nogen grad 52 I ringe grad 18 Slet ikke 7 Ved ikke 2 I Tabel 15 angiver fire ud af ti elever, at de ikke mener, at svendeprøven lægger vægt på deres evne til at være innovativ, mens knap en fjerdedel af eleverne mener, at svendeprøven lægger vægt på deres evne til at få nye ideer og gøre ting på nye måder. Den store andel af elever, der har svaret ved ikke, angiver, at det har været svært for eleverne at besvare dette spørgsmål. Tabel 15. Har du indtryk af, at der i svendeprøven lægges vægt på din evne til at få nye ideer/gøre ting på nye måder? (n = 443) Ja 23 Nej 39 Ved ikke 39 Anm.: Sum af procenter afviger fra 100 pga. afrunding Svarene i Tabel 16 indikerer, at undervisningen i høj grad styrer mod at give eleverne præcis de færdigheder, som de skal bruge til at bestå svendeprøven. Således oplever 71 af eleverne, at svendeprøven er styrende for undervisningen under skoleopholdende. Tabel 16. Oplever du svendeprøven som styrende for, hvad du skal lære under alle dine skoleophold? (n = 441) Ja 35 Nej 51 Ved ikke 14 Håndværksrådet, juni

16 I Tabel 17 er eleverne blevet spurgt direkte, i hvilken udstrækning undervisningen bidrager til at udvikle en række evner hos eleven. Når det gælder samarbejdsevner og evnen til at tænke selv mener hovedparten af eleverne, dvs. 88, at undervisningen i høj eller nogen grad bidrager til at udvikle disse kompetencer. Til gengæld ser billedet knap så entydigt ud, når det gælder udviklingen af de evner, der er vigtige forudsætninger for at være innovativ. Mellem af eleverne mener slet ikke eller i ringe grad, at de udvikler mod, nysgerrighed eller evnen til at få nye ideer under skoleopholdet. Meget tyder på, at undervisningen ikke i så høj grad er tilrettelagt på en måde, så den fremmer elevernes innovative evner. Tabel 17. I hvilken grad mener du, at undervisningen bidrager til at udvikle følgende evner hos dig? (n = ) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Mod Nysgerrighed Evne til at tænke selv Evne til at samarbejde Evne til at få nye ideer Anm.: Sum af procenter afviger i visse tilfælde fra 100 pga. afrunding Direkte adspurgt om skoleopholdet giver et godt fundament til at være innovativ, svarer knap 60 af eleverne, at det i nogen eller i høj grad er tilfældet (Se Tabel 18). Tankevækkende er det imidlertid, at mere end 1/3 af eleverne mener, at det i ringe eller slet ingen grad er tilfældet. Tabel 18. Synes du, at skoleopholdet giver dig et godt fundament til at få nye ideer/gøre ting på nye måder inden for dit fag? (n = 442) I høj grad 27 I nogen grad 56 I ringe grad 11 Slet ikke 2 Ved ikke 5 Den mest begrænsende faktor for innovation er ifølge eleverne, at tingene skal gøres på lærernes måde. Jf. Tabel 19 er det 45 af eleverne, der angiver dette. Et andet element, der vurderes som begrænsende for innovation er, at lærerne kører undervisningen efter et fast skema. En tredjedel af eleverne angiver dette. Generelt peger undersøgelsen på, at når undervisningen er meget lærerstyret, så har eleverne svært ved at være innovative. 16

17 Tabel 19. Hvilke elementer i undervisningen mener du, begrænser din evne til at få nye ideer/gøre ting på nye måder? (n = 429) At lærerne kører undervisningen efter et fast skema 34 At vi skal lære at gøre tingene på lærernes måde 45 At det faglige niveau er for lavt 12 At vi aldrig får ny viden om de nyeste arbejdsmetoder/produkter/materialer 27 At svendeprøven kun fokuserer på faglige discipliner 25 At vi kun undervises sammen med nogen inden for vort eget fag 17 At vi aldrig hører om de andre elevers erfaringer fra praktikken 11 Ved ikke 16 Andet 6 Anm.: Eleverne måtte angive mere end ét svar Innovation under praktikopholdet Størstedelen af eleverne, dvs. 71 svarer, at det, der motiverer mest under praktikopholdet, er at få lov til at prøve kræfter med opgaverne selv (Se Tabel 20). En stor del af eleverne bliver også motiveret af faglige udfordringer, ligesom påskønnelse for veludført arbejde også virker motiverende. Bundscorer er - som på skoleopholdet - at arbejde sammen med andre faggrup-per. Tabel 20. Hvad motiverer dig mest under praktikopholdet? (n = 433) At jeg får lov til at prøve kræfter med opgaverne selv 71 At jeg får faglige udfordringer 55 At jeg får lov til at løse opgaverne på min egen måde 28 At jeg følges med en dygtig svend 45 At jeg får ros, når jeg har lavet et godt stykke arbejde 42 At det er i orden at lave fejl 24 At jeg får lov til at arbejde sammen med andre faggrupper inden for bygge og anlæg 13 At vi har et godt kollegialt sammenhold 29 Ved ikke 2 Andet 2 Anm.: Eleverne måtte angive mere end ét svar 89 af respondenterne synes, at deres praktikplads matcher deres speciale, jf. Tabel 21. Tabel 21. I hvilken grad synes du, din praktikplads passer til dit speciale? (n = 436) I høj grad 46 I nogen grad 43 I ringe grad 8 Slet ikke 1 Ved ikke 3 Anm.: Håndværksrådet, Sum af procenter juni afviger 2006 fra 100 pga. afrunding 17

18 Eleverne får generelt lov til at løse opgaverne i virksomhederne på deres egen måde. Ifølge Tabel 22 mener 86 af eleverne, at dette i høj eller i nogen grad er tilfældet. Det er nogle flere elever end under skoleopholdet. Tabel 22. Giver mester/svendene dig lov til at løse en faglig opgave på din egen måde? (n = 442) I høj grad 29 I nogen grad 57 I ringe grad 10 Slet ikke 2 Ved ikke 2 Samme tendens som ovenfor gør sig gældende, når eleverne spørges, hvorvidt de bliver taget med på råd om løsningen af en faglig opgave (Se Tabel 23). Syv uf af ti angiver, at dette sker ofte eller jævnligt. Tabel 23. tages du med på råd om, hvordan en faglig opgave skal løses? (n = 443) Ofte 27 Jævnligt 43 Sjældent 25 Aldrig 4 Ved ikke 1 2/3 af eleverne får lov til at følges med forskellige svende ude i virksomhederne, jf. Tabel 24. Dette element giver eleverne forskellige input til opgaveløsning og dermed større mulighed for at opøve innovative kompetencer. Når eleverne på dette spørgsmål har svaret sjældent eller aldrig, kan det muligvis være udtryk for, at de arbejder i virksomheder med meget få ansatte, og derfor ikke har mulighed for at følges med mere end én svend. Tabel 24. Hvor ofte sker det, at du under praktikopholdet følges med forskellige svende? (n = 443) Ofte 33 Jævnligt 34 Sjældent 22 Aldrig 9 Ved ikke 2 Generelt synes mestrene og svendene, at det er i orden, at lærlingene laver fejl. 73 af eleverne svarer, at det i høj eller nogen grad er tilfældet i deres praktikvirksomhed. Men knap en fjerdedel af eleverne angiver, at dette kun er tilfældet i ringe grad eller slet ikke (Se Tabel 25). For at være innovativ skal man være tryg. Et læringsmiljø, hvor det ikke er acceptabelt at lave fejl, er derimod hæmmende for elevens innovative kompetencer, og dermed peger undersøgelsen på, at der er basis for forbedringer på dette punkt i en del virksomheder. 18

19 Tabel 25. Synes mester/svendene, at det er i orden, du laver fejl? (n = 441) I høj grad 10 I nogen grad 63 I ringe grad 21 Slet ikke 3 Ved ikke 2 Anm.: Sum af procenter afviger fra 100 pga. afrunding Knap seks ud af ti elever får ofte mulighed for at arbejde sammen med andre faggrupper inden for bygge- og anlægsområdet, jf. Tabel 26. Eleverne mener dog ikke, at det motiverer dem specielt at arbejde tværfagligt, men i forhold til at udvikle innovative kompetencer, er der ingen tvivl om, at det er lærerigt at arbejde sammen med forskellige faggrupper. Tabel 26. Hvor ofte får du mulighed for at arbejde sammen med andre faggrupper inden for bygge og anlæg? (n = 442) Ofte 18 Jævnligt 40 Sjældent 29 Aldrig 8 Ved ikke 4 Anm.: Sum af procenter afviger fra 100 pga. afrunding Godt en tredjedel af eleverne oplever svendeprøven som styrende for de færdigheder, de skal lære under praktikopholdet, jf. Tabel 27. Det er halvt så mange som på skoleopholdet. Det skal bemærkes, at eleverne generelt haft lettere ved at besvare dette spørgsmål for praktikopholdet end for skoleopholdet. Tabel 27. Oplever du svendeprøven som styrende for, hvad du skal lære under praktikopholdet? (n = 439) Ja 35 Nej 51 Ved ikke 14 Eleverne angiver, at deres innovative evner over en bred kam udvikles under praktikopholdet. Således peger kun mellem 9-14 af eleverne på, at de i ringe grad eller slet ikke udvikler evner som mod, nysgerrighed og nytænkning. Se Tabel 28 nedenfor. Eleverne mener generelt, at deres innovative evner styrkes bedre i virksomhederne end under skoleopholdet. Håndværksrådet, juni

20 Tabel 28. I hvilken grad mener du, at praktikopholdet bidrager til at udvikle følgende evner hos dig? (n = ) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Mod Nysgerrighed Evne til at tænke selv Evne til at samarbejde Evne til at få nye ideer Anm.: Sum af procenter afviger i visse tilfælde fra 100 pga. afrunding I Tabel 29 bliver det igen understreget, at eleverne mener, at deres innovative evner udvikles bedre i virksomhederne end under skoleopholdet. Således angiver 27, at praktikopholdet i høj grad giver et godt fundament til at være innovativ inden for eget fagområde. Det korresponderende tal for skoleopholdet var blot 8. Tilsvarende giver kun 13 af eleverne udtryk for, at deres praktikophold i ringe grad eller slet ikke giver et godt fundament for innovation, mens det tilsvarende tal for skoleopholdet er 35. Tabel 29. Synes du, at praktikopholdet giver dig et godt fundament til at få nye ideer/gøre ting på nye måder inden for dit fag? (n = 437) I høj grad 27 I nogen grad 56 I ringe grad 11 Slet ikke 2 Ved ikke 5 Anm.: Sum af procenter afviger fra 100 pga. afrunding Den største begrænsning for innovation på praktikpladsen er ifølge eleverne, at tingene skal gøres efter mesters/svendenes anvisninger (se Tabel 30). Således svarer 42, at dette er en begrænsning. En anden væsentlig faktor er, at der er for travlt i virksomhederne til at afprøve nye ting, hvilket 36 af eleverne giver udtryk for. Tabel 30. Hvilke elementer under praktikopholdet mener du begrænser din evne til at få nye ideer/gøre ting på nye måder? (n = 396) At vi skal lære at gøre tingene på mesters/svendenes måde 42 At vi aldrig får ny viden om de nyeste arbejdsmetoder/produkter/redskaber 20 At vi kun arbejder sammen med nogen inden for vores eget fag 12 At mester/svende ikke er lydhøre over for elevernes ideer 17 At det ikke er i orden at lave fejl 9 At svendeprøven kun fokuserer på faglige discipliner 11 At der er for travlt til at prøve nyt 36 Ved ikke 21 Andet 3 Anm.: Eleverne måtte angive mere end ét svar 20

21 VIRKSOMHEDERNES SYN PÅ INNOVATION Fakta om virksomhedsinterviews Der er foretaget personlige interviews med 6 tilfældigt udvalgte håndværksmestre: En glarmester, tre murere, en maler, en tømrer og en VVS-mester. Interviewene gennemførtes i efteråret Sammenfatning af virksomhedsinterviews På baggrund af de personlige interviews med virksomhederne kan følgende konkluderes: Virksomhederne lægger ikke vægt på elevers innovative kompetencer, når de rekrutterer. Der er primært fokus på fagligt engagement, talent, modenhed, mødedisciplin og fysik. Virksomhedernes holdning til innovation er præget af, at de ikke mener, at der er så mange forskellige måder at udføre det faglige arbejde på. Man lægger sten, som man gjorde for 50 år siden. Mestrene er ikke proaktive med hensyn til innovation, men hvis medarbejdere kommer med gode ideer, så er man da åbne herfor. Ofte vil det imidlertid være mester selv, der skal være drivkraften for implementeringen af nye tiltag, da en vis konservatisme hersker blandt medarbejderne. I forbindelse med den faglige oplæring i virksomhederne er der delte meninger om, hvorvidt man skal træne elevernes innovative kompetencer. Den ene gruppe af virksomheder finder det væsentligt, at eleverne primært indretter sig og lærer at løse opgaverne på svendenes måde, mens den anden gruppe mener, at det er vigtigt at træne elevernes abstrakte sans og evne til at tænke over, hvordan de vil løse en opgave, inden de går i gang. Virksomhederne har ikke de store forhåbninger til elevernes innovative potentiale, hvilket kan være en væsentlig forklaring på, at mestrene ikke gør en særlig indsats for at inddrage elevernes gode ideer. Barrieren her er, at mestrene ikke føler, at eleverne bringer ny viden fra skolerne, hvorfor de fleste koncentrerer sig at lære eleverne det håndværksmæssige, som en mester udtrykker det: De skal jo lære at kravle, før de kan gå. RESULTATER AF INTERVIEWS MED MESTRE Rekrutteringen af elever Allerede i forbindelse med rekrutteringen af elever tyder det på, at virksomhederne ikke vægter specielle innovative kompetencer. Mestrene udvælger elever efter stort set de samme kriterier: De skal være interesserede i faget og viljen skal være til stede, ligesom de skal have flair for det faglige. Fysisk og psykisk styrke er også væsentlige forhold hos mestrene: Jeg skal mærke, at de virkelig vil, ellers tager vi dem ikke. Vi har fx netop afvist en praktikant, hvor BMW en var nummer et, pizzariaet nummer to og malerarbejdet nummer tre. Det gav for meget fravær, og derfor røg han ud efter prøveperioden.vi havde en praktikant, vi ikke tog i lære. Problemet var, at han først ikke ville gå med den ene og så den anden svend; han havde sin egen mening og troede dybest set, han kunne få det, som han ville have det. Sådan nogen kan jeg ikke bruge. Det er nødvendigt, at eleverne har et fagligt talent - Malerfirma Håndværksrådet, juni

22 De skal være interesserede i faget og ville skabe noget med deres hænder - og så skal de kunne lide at gå ude hele året rundt - Murerforetning Vi spørger altid: Hvorfor vil du gerne være glarmester?, og hvis de ikke kender faget i forvejen, starter de altid med 14 dage i praktik. Og så kigger vi på dansk og regning. Den kvalitetssikring, vi bliver bedt om at levere, kræver, at de ansatte kan forstå en skriftlig besked og videregive en skriftlig besked. Derfor er det vigtigt, at de kan læse og skrive. Fysikken skal være i orden, da det er et arbejde med mange løft, og så må de ikke være bange for højder - Glarmester En del af mestrene lægger vægt på, at eleverne er modne, lydhøre og har mødedisciplin. Fælles for fem af de interviewede mestre er, at de ikke kigger på karakterbladet fra folkeskolen: Vi kigger efter en ordentlig opførsel. Er der noget mandagssyge, så vil vi ikke have dem, ligesom vi heller ikke accepterer øl på pladserne. Eleverne skal være aktive og selv opsøge os, og så skal de være positive. Deres karakterblad er mindre relevant - Murermester De skal være stabile - altså møde om morgenen kl Blikkenslager Kun én virksomhed pegede på vigtigheden af, at eleven kan tænke selv og tør sige én i mod. Altså at eleverne har kritisk sans og tør udfordre andres viden, dvs. at de har innovative kompetencer. Eleverne skal ville være håndværkere, og så skal de være modne nok til at påtage sig et ansvar - som fx at møde til tiden hver dag. Det gælder både lærlinge og svende. Lærlingene skal kunne tænke selv og sige mig imod. Derudover skal de være robuste både fysisk og psykisk; tømrerfaget er ikke for hængerøve. Eleverne skal ikke tro, de kan det hele. Det er ofte et udtryk for, at de ikke er specielt dygtige - Tømrermester Mestrenes syn på innovation generelt Fem af de seks mestre mener, at nytænkning og innovation ikke er væsentlige konkurrenceparametre for deres virksomheder. Materialer og arbejdsmetoder der bruges i dag er stort set uændrede i forhold til for 50 år siden. Som én mester udtrykker det: Faget og materialerne er de samme over tid med mindre udskiftning. Fornyelse og nytænkning er således ikke væsentligt for os - Murerforretning Én enkelt virksomhed finder dog, at der er sket ufattelig meget inden for glasbyggeri de sidste 50 år - Glarmester Virksomhederne er ikke specielt proaktive i forhold til at indsamle ny viden, det foregår lidt mere tilfældigt. Mestrene giver på overfladen udtryk for, at de ikke vægter innovation særlig højt, men hvis nogle medarbejdere kommer med gode ideer, tager mestrene det op til overvejelse: Innovation er mindre vigtigt for os, da det grundlæggende er det samme arbejde nu som for 50 år siden. En svend, der interesserer sig for IT, har givet mange forslag til funktioner på vores hjemmeside. Den samme svend har foreslået, at der installeres computere i alle firmabilerne til materialeregistrering osv. Det har vi nu gjort, og svendene har taget godt imod det - Malerfirma Opfattelsen er groft sagt hos de øvrige, at håndværket er blevet forfinet gennem mange hundrede år, og at malingen rulles på, og stenene sættes op, som man nu gør det. Selvom de fleste 22