1. Indledning... 4 Del Skolevæsnets omfang... 6

Transkript

1 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Indhold 1. Indledning... 4 Del Skolevæsnets omfang Skoler, SFO og andre institutioner Kapacitetsforhold Elevforhold Elevtal Elevtal - privatskoler Andel af elever i SFO Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Ressourcer til specialundervisning Ressourcer til dansk som andetsprog Elevfravær Afgangskarakterer Aflyste lektioner Uddannelsesønsker Klager over Frederiksberg Kommunes skoler Pædagogiske processer Specialundervisning Den løbende evaluering Kommunale og nationale test Dansk som andetsprog Tosprogede elever og karaktergennemsnit Særlige indsatser for tosprogede elever Kommunale indsatsområder De generelle resultater Læseindsats i Frederiksberg kommune Fokus på matematik Trivsel IT i skolen Opfølgning på tidligere indsatsområder Koordineret indsats i forbindelse med obligatorisk børnehaveklasse Samlet plan for målrettet sprogstimulering af alle børn Indsatsområder for Specialundervisningsområdet Kompetenceudvikling og videndeling

2 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 6.3 Sygefravær Personale Lærernes kompetencer Efter- og videreuddannelse Undervisningsandel i lærernes arbejdstid Del De enkelte skolers beskrivelse Det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Skolen ved Bülowsvej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Øvrige fokusområder Personaleforhold Skolen på Duevej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Øvrige fokusområder Personaleforhold Skolen på la Cours Vej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Øvrige fokusområder Personaleforhold Lindevangskolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Øvrige fokusområder Personaleforhold Ny Hollænderskolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Øvrige fokusområder Personaleforhold Skolen på Nyelandsvej Præsentation af skolen Elevforhold

3 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Øvrige fokusområder Personaleforhold Søndermarkskolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Øvrige fokusområder Personaleforhold Skolen ved Søerne Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Øvrige fokusområder Personaleforhold Tre Falke Skolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Øvrige fokusområder Personaleforhold Christianskolen Præsentation af skolen Elevforhold Formålsbeskrivelse Indsatsområder Fritidsperspektiv Personaleforhold Frederikskolen Præsentation af skolen Elevforhold Formålsbeskrivelse Indsatsområder Fritidsperspektiv Personaleforhold Sofus Franck Skolen Præsentation af skolen Elevforhold Formålsbeskrivelse Indsatsområder Fritidsperspektiv Personaleforhold

4 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 1. Indledning Kvalitetsrapporten for Frederiksberg Skolevæsen 2010/11 er udformet, så den beskriver samtlige af de elementer, der fremgår af bekendtgørelsen vedr. kvalitetsrapporter. Rapporten består af to dele: Del 1 som beskriver alle de krævede temaer for hele kommunen Del 2 som indeholder en beskrivelse fra hver skole. Skolerne har selv stået for denne beskrivelse efter en fælles skabelon. De enkelte skolers bidrag til kvalitetsrapporten spejler sig i den fælles kommunale beskrivelse. Der er således en tæt sammenhæng mellem den generelle beskrivelse, vurdering og opfølgning af Frederiksberg Kommunes samlede skolevæsen og skolernes individuelle besvarelser. Dog skal det nævnes, at der i skolernes afsnit også findes beskrivelser af fokusområder, der ikke behandles i den fælles del. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse fokuspunkter ikke på forhånd har været defineret som egentlige indsatsområder. De er taget med i rapporten, da det fra politisk side anses for meget sandsynligt, at nogle eller alle særlige fokuspunkter fremadrettet vil få status af egentlige indsatsområder. Det drejer sig om temaerne Skolebestyrelsen og Drenge i folkeskolen. Det har været et politisk ønske, at disse områder belyses ud fra en lokal vinkel. Især temaområdet Drenge i folkeskolen forventes at få en central placering fremover. Arbejdet med elevernes gennemførelse af ungdomsuddannelser er en fremtidig udfordring for skolevæsenet på Frederiksberg, og i denne sammenhæng udgør især drengene en udfordring. Der har derfor været et politisk ønske om et statusbillede på det decentrale arbejde på området. Endvidere fungerer fokusområderne Kvalitet i pædagogiske processer og Inklusion og specialundervisning som uddybninger i skolernes afsnit i forhold til den fælles del af rapporten. Konkret er det gjort på den måde, at skolerne har svaret på uddybende spørgsmål inden for temaerne. Der har ligeledes været politisk ønske om, at fokusområderne Vikardækning, Læsning, Matematik, Trivsel og Tosprogsområdet beskrives lokalt gennem besvarelse af uddybende spørgsmål. Beskrivelserne af disse temaområder med uddybende spørgsmål er at finde under de overskrifter, der omhandler temaerne i skolernes afsnit. I kapitel 4 og 5 er der beskrivelser af fælleskommunale indsatsområder. Igangværende indsatsområder uddybes efterfølgende i hver enkelt skoles afsnit. Undervisningsudvalget er i bred kontakt og dialog med skolevæsenets parter. Der afholdes mindst fire årlige formandsrådsmøder, hvor formændene og yderligere en repræsentant fra hver skolebestyrelse, repræsentanter fra skoleledelsen, SFO-ledelse og elevrådsrepræsentanter debatterer med udvalget. På formandsrådsmøder drøftes den fælles indsats løbende, ligesom der evalueres på indsatsen. Derudover gennemfører udvalget to årlige dialogmøder, hvor alle medlemmer fra skolernes bestyrelser er indbudt. Her drøftes nye indsatsområder og evaluering af de tidligere. Hvert år i forbindelse med Kommunalbestyrelsens budgetvedtagelse besluttes de endelige forhold og vilkår, som beskrives i den årlige sektorplan for folkeskoleområdet, og samtidig besluttes de kommende indsatsområder. Sektorplanen beskriver skolevæsenets omfang, den nye lovgivning, de kommende udfordringer og den nærmeste udviklingszone. På baggrund af sektorplanens fokusområder planlægges kommende kommunale indsatser. Disse vil være at finde i kapitel 6, Indsatområder for

5 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Del 1 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 5

6 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 2. Skolevæsnets omfang 2.1 Skoler, SFO og andre institutioner Frederiksberg Kommune har i skoleåret 2010/11 i alt ni folkeskoler - otte folkeskoler med tilhørende SFO og en overbygningsskole med to spor på klassetrin samt kommunens 10. klasser. Som følge af budgettet for 2011 er det vedtaget, at der på Frederiksberg oprettes endnu en folkeskole, Frederiksberg Ny Skole. Skolen skal vokse op nedefra; dvs. det første år starter to børnehaveklasser, og de følgende år starter hvert år nye børnehaveklaser, indtil skolen rummer alle årgange fra børnehaveklasse til 9. klasse. Med aftalen om budget 2011 er det endvidere vedtaget, at de to specialskoler Frederikskolen og Sofus Franck Skolen samt specialfritidshjemmet Sofus samles til én specialskole med tilhørende fritidstilbud; Skolen ved Nordens Plads. Da denne rapport omfatter skoleåret 2010/11, indeholder den ikke yderligere beskrivelse af Frederiksberg Ny Skole og Skolen ved Nordens Plads. Beskrivelser af de nu nedlagte Frederikskolen og Sofus Franck Skolen findes i Del 2. Frederiksberg Skolevæsen omfatter således i skoleåret 2010/11, udover de almindelige folkeskoler, Frederikskolen, en heldagsskole, som optager elever i hele skoleforløbet og Christianskolen, et heldagstilbud for elever i års-alderen, som ikke kan rummes i Frederiksberg Kommunes eksisterende undervisningstilbud. Sofus Franck Skolen er Frederiksberg Kommunes specialskole for elever, som har behov for vidtgående specialundervisning. Til specialskolen er der oprettet et specialfritidshjem, Sofus. På fire af kommunens skoler er der særlige klasserækker: L-sporet for elever med store læse- og skrivevanskeligheder på Skolen på la Cours Vej (reorganiseres i 2011/12) C-sporet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Søndermarkskolen A-gruppen for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder på Lindevangskolen Modtageklasser og modtagefunktion for skolestartere for elever med et mangelfuldt eller intet kendskab til dansk på Skolen ved Bülowsvej Endvidere oprettes til skoleåret 2011/12 en specialklasserække på Tre Falke Skolen, hvortil udskolingselever fra de ovennævnte specialspor overføres. Også udskolingselever fra den tidligere Frederikskolen overføres hertil. 2.2 Kapacitetsforhold Øget elevtal Antallet af folkeskoleelever i Frederiksberg Kommune har været stigende gennem en årrække. Således er antallet af elever fra skoleåret 2000/01 til 2010/11 steget med ca. 50 pct. fra 4142 i 00/01 til et elevtal på 6229 i 10/11. Elevtallet ventes at stige også i de kommende år. Planlægningen af skolernes kapacitet er nært forbundet med indskrivningen til børnehaveklasse og SFO. Forventningen til dette tal bygger på kommunens udarbejdede prognose. Prognosen bygger 6

7 Beskrivelse af det fælles skolevæsen på en 4-årig historik med hensyn til folkeskolefrekvensen for 0. til 10.klasser. Skolerne er fuldt udbygget og kapaciteten er intenst udnyttet. De seneste års tendens til en øget tilslutningsandel til folkeskolen i stedet for privatskoler samt en mindre fraflytning fra skolerne ved hjemmets evt. flytning til anden kommune nødvendiggør en stadig fokusering på planlægning af skolekapaciteten. Denne nødvendige detaljerede kapacitetstilpasning sætter fokus på stadige reguleringer af skoledistrikterne. Især i den østlige del af kommunen fortsætter stigningen i elevtallet. Det er dejligt, men også udfordrende for planlægningen. Herudover tages en ny folkeskole i brug fra skoleåret 2011/12 og der er planlagt udvidelser på flere andre skoler. Skoleudbygning Kommunalbestyrelsen har i de senere år indgået en række skoleforlig for at imødekomme den øgede elevtilgang i den kommunale folkeskole. Kommunalbestyrelsen har ved skoleforligene fra henholdsvis 1999, 2002, 2006, 2008, 2010 og senest med aftalen om budget 2011 vedtaget at der på Frederiksberg oprettes endnu en folkeskole, Frederiksberg Ny Skole. Skolen skal vokse op nedefra; dvs. det første år starter to børnehaveklasser, og de følgende år starter hvert år nye børnehaveklaser, indtil skolen rummer alle årgange fra børnehaveklasse til 9. klasse. Herudover er der planlagt en udvidelse af Skolen ved Søerne for at i mødekomme det stigende elevtal. Herudover er distriktsændringer det værktøj, der bruges til at tilpasse det øgede elevtal til skolernes kapacitet. 7

8 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 2.3 Elevforhold Elevtal Elevtalsudviklingen i faktiske tal for elever fra bh. klasse til 10. klasse inkl. specialklasseelever i perioden i 2000/01 til 2010/11 fremgår af tabel 1. Tabel / / / / / / / / / / / Af tabel 2 fremgår det, hvorledes eleverne for skoleåret 2010/2011 fordelte sig på klassetrin. Klassekvotienter 2010/11 Tabel 2 Frederiksberg Kommune Almenklasser Almenkl. kl. el. Kvotient Tospr. Tospr. % Børnehavekl , ,3% 1. klasse , ,5% 2. klasse , ,6% 3. klasse , ,0% 4. klasse , ,3% 5. klasse , ,1% 6. klasse , ,9% 7. klasse , ,5% 8. klasse , ,3% 9. klasse , ,2% 10. klasse , ,8% Almenkl. 05/ , ,5% Frederiksberg Kommune Specialskoler og specialklasser Specialkl. kl. el. Kvotient Tospr. Tospr. % Læseklasser ,5 5 16,7% C-spor , ,8% A-gruppe ,1 5 10,0% Sofus Franck Skolen , ,0% Frederikskolen , ,5% Christianskolen ,7% Specialkl. 05/ , ,4% Frederiksberg Kommune I alt I alt Frb. kl. el. Kvotient Tospr. Tospr. % I alt 05/ , ,7% Kilde: KMD-Elev 8

9 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Elevtal - privatskoler Af kommunens 7877 børn og unge i den skolepligtige alder pr. 5/ gik de 1951 i skoleåret 2010/2011 i privatskole, svarende til en andel på 24,8 pct. I 2000/01 var denne procent på 29,3. Andelen har således faldet med ca. 5 % i de seneste 10 år. Det fremgår af tabel 3, at væksten af elever har fordelt sig ulige mellem privatskoler og folkeskolen. Der er kun sket en mindre stigning i de elever der vælger privatskoler på trods af en større generel stigning i antallet af børn i den skolepligtige alder. Andelen af privatskoleelever følger ikke stigningstakten i antallet af folkeskoleelever. Tabel 3 Skoleår 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb Privatskoleandel 29,3% 27,2% 27,0% 27,2% 27,0% 27,0% 25,3% 24,9% 24,3% 24,7% 24,8% Kilde: KMD-elev Selve stigningstakten er illustreret nedenfor i Figur 1 og tabel 4 hvor elevtallene er indekseret med skoleåret 2000/01 som indeks 100. Figur 1 Elevtalsudvikling 2000/ /11 Indeks /01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb. Privatskoleandel Tabel 4 Skoleår 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb Privatskoleandel

10 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Andel af elever i SFO Alle elever i børnehaveklasse til 3. klasse tilbydes plads i den pågældende skoles skolefritidsordning. Af tabel 5 fremgår det, at næsten alle elever, nemlig 97,7 %, på de pågældende klassetrin benytter sig af dette tilbud Antal elever pr. lærer Antal børn i SFO pr. 5/ Tabel 5 Antal elever bh - 3. (5/92010) Andel af elever i SFO ,7% Kilde: KMD-elev og Extence Antallet af elever pr. lærer er beregnet for folkeskolerne, excl. specialklasserækkerne, og for specialklasserækkerne. Beregningerne er lavet på baggrund af det samlede antal af fuldtidsstillinger, som meldes ud til skolerne sammenholdt med det samlede elevtal for elever fra klassetrin, som det fremkommer af skolernes indberetning til Undervisningsministeriet pr. 5. september Af tabel 4 fremgår, at der i Frederiksberg Kommune er i gennemsnit 12,7 elever pr. lærer i folkeskolerne, excl. specialklasserækkerne. Antal elever ( klasse) pr Tabel 6 Udmeldte fuldtidsstillinger for 2008/2009 Antal elever pr. lærer ,2 12,6 Kilde: KMD-elev og Extence, UVM-data, budgetudmelding Frederiksberg Kommune 2010 Af tabel 5 fremgår, at der i Frederiksberg Kommune er i gennemsnit 3,8 elev pr. lærer i specialklasserækkerne. Antal elever ( klasse) pr Tabel 7 Udmeldte fuldtidsstillinger for 2008/2009 Antal elever pr. lærer ,5 3, Udgifter pr. elev I dette afsnit vises en oversigt over de gennemsnitlige udgifter pr. elev på de ni folkeskoler, som var på Frederiksberg i skoleåret 2010/11. Udgifterne er baseret på tal fra regnskab 2010, da dette er det senest afsluttede regnskabsår. De opgjorte udgifter pr. elev omfatter alle udgifter, som specifikt kan henføres til den enkelte skole. Den største udgiftspost er løn. Hertil kommer udgifter til uddannelse, administration, undervisningsmateriale, rengøring, samt indvendig og udvendig vedligeholdelse af ejendommen. Skolerne tildeles ressourcer efter ensartede og gennemskuelige principper. 10

11 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Figur 2 Udgifter pr. elev (t.kr.) i 2010 Udgifter pr. elev (t.kr.) i 2010 Kilde: Økonomisystemet Frederiksberg Kommune Som det fremgår af tabellen, er der en vis variation i udgifterne pr. elev mellem de enkelte skoler. For Lindevangskolen skyldes de høje udgifter især, at skolen har specialklasser, hvor der er få elever pr. lærer og dermed højere lønudgifter pr. elev. For Tre Falke Skolen som overbygningsskole skyldes de høje udgifter blandt andet, at der i overbygningen er flere undervisningstimer pr. elev end i indskolingen og på mellemtrinet. Desuden er der også en større forpligtelse til at tilbyde valgfag i overbygningsskolen, hvilket også medfører højere udgifter. Endelig er der nogle driftsudgifter, som er relativt ens for alle skoler, og derfor bliver udgiften pr. elev højere på Tre Falke Skolen, hvor der ikke er så mange elever som på de andre skoler Ressourcer til specialundervisning Skolerne tildeles ressourcer til specialcenterundervisning samt specialklasseordninger på baggrund af skolens elevtal. Ressourcerne tildeles ud fra følgende nøgletal: 1. klassetrin: antal 1. klasser gange 90 årlige undervisningstimer klassetrin: antal elever gange 4,3 årlige undervisningstimer Specialklasseordning: antal hold pr. år gange 1275 årlige undervisningstimer I forhold til den samlede ressourceudmelding udgør ressourceudmeldingen til specialområdet 8%, hvilket svarer til ca. 36 fuldtidsstillinger. Herudover er der i kommunen ansat en specialundervisningskonsulent til at vejlede og rådgive skolerne inden for specialundervisningsområdet Ressourcer til dansk som andetsprog Skolerne tildeles ressourcer til dansk som andetsprog samt modtageklasser på baggrund af antallet af to-sprogede elever. Eleverne placeres i tre kategorier baseret efter særlig undervisningsbehov, og på baggrund heraf tildeles ekstra ressourcer til skolerne. I forhold til den samlede ressourceudmelding udgør ressourceudmeldingen til tosprogsområdet 3,9%, hvilket svarer til ca. 17 fuldtidslærerstillinger. Herudover er der i kommunen ansat en tosprogskonsulent til blandt andet at vejlede og rådgive skolerne i dansk som andetsprog. 11

12 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Elevfravær Elevfraværet i Frederiksberg Kommune registreres dagligt af lærerne på skolerne. Fraværet opgøres pr. dag. Opgørelserne afspejler periodens statistiske fravær fordelt på klasser og benyttes på skolerne til løbende drøftelse af den lokale indsats på fraværsområdet. 14,0 12,0 Figur 3: Elevfravær i Frederiksberg Kommunes skolevæsen 10/11 Gennemsnitlige fraværsdage pr. elev fordelt på fraværstyper Alle skoler 2010/11 samt gns. Frb. 06/07, 07/08, 08/09, 09/10 og 10/11 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Ulovligt fravær bekymrende Sygdom bekymrende Ulovligt fravær Ekstraordinær frihed Sygdom 0,0 Kilde: Skolernes indberetning til Skoleafdelingen Som det fremgår af figur 4, er eleverne i Frederiksberg Kommune gennemsnitligt fraværende omkring 11 dage i et skoleår. Heraf skyldes gennemsnitligt lidt mere end seks fraværsdage sygdom, lidt over to fraværsdage ekstraordinært fri, under to fraværsdage ulovligt fravær og meget lidt bekymrende fravær. Det fremgår også af figur 4, at det samlede fravær i Frederiksberg Kommune er steget med en dag i forhold til skoleåret 2009/10. Det er primært på ekstraordinær frihed og ulovligt fravær, hvor der har været en stigning i forhold til året før. Sammenlignes kommunens samlede resultat med skolernes gennemsnitsfravær, svinger skolerne mellem godt seks dage pr. elev, hvor fraværet er lavest, til knap 13 dage pr. elev på den skole, hvor fraværet er højest. Det samlede billede af fravær grundet ekstraordinært fri er på alle skoler tæt på det kommunale gennemsnit på to fraværsdage (enkelte skoler har en spredning på +/- 1 dag). Der tegnes et ensartet billede, som ikke giver anledning til bekymring. Spredningen for sygdom er omkring fire dage med knap tre dage på den skole, der har færrest sygdomsdage, og godt otte dage på skolen med flest sygdomsdage. Frederiksberg Kommune følger udviklingen af sygdomsdage ved de kvartalsmæssige opgørelser. 12

13 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Spredningen for ulovligt fravær er omkring halvanden dag med godt tre dage på den skole, der har flest ulovlige fraværsdage, og mindre end en halv dag til den skole med færrest ulovlige fraværsdage. Frederiksberg Kommune følger udviklingen af ulovligt fravær ved de kvartalsmæssige opgørelser. Under de individuelle skolebeskrivelser kommenteres hver skoles fraværsprofil Afgangskarakterer FSA, 9. klasse Af figur 6 og 7 fremgår karakterer for FSA (9. klasse) for Frederiksberg Kommune, for to sammenligningskommuner og for hele landet for skoleårene 2008/09 og 2009/10. Herudover indgår karaktergennemsnit for Frederiksberg for 2008/09 og 2009/10. For at kunne foretage sammenligning med øvrige kommuner, er der anvendt data for skoleåret 2009/10 (senest tilgængelige) Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune er udvalgt til sammenligning, da Frederiksberg Kommune som skolevæsen på andre områder ofte sammenligner sig med disse omkringliggende kommuner. I denne sammenhæng adskiller Gentofte Kommune sig i øvrigt ved ikke at have den samme andel tosprogede elever som de to andre kommuner. Figur Gennemsnitskarakterer FSA bundne prøvefag Frederiksberg 2009/10 Frederiksberg 2008/09 Landsgennemsnit 2009/10 Landsgennemsnit 2008/09 Gladsaxe 2009/10 Gladsaxe 2008/09 Gentofte 2009/10 Gentofte 2008/09 Kildedata UVM: Karakterer pr. sommer for skoleårene 08/09 og 09/10 13

14 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Figur 5 Gennemsnit FSA udtræksfag Frederiksberg 2009/10 Frederiksberg 2008/09 Gentofte 2009/10 Gentofte 2008/09 Gladsaxe 2009/10 Gladsaxe 2008/09 Landsgennemsnit 2009/10 Landsgennemsnit 2008/09 Kildedata UVM: Karakterer pr. sommer for skoleårene 2008/09 og 2009/10 Gennemsnitskaraktererne på Frederiksberg ligger for skoleåret 2009/10 over gennemsnittet for hele landet, om end der i gennemsnitskaraktererne for de bundne prøvefag er tale om et meget lille fald i forhold til skoleåret 2008/09. Gennemsnitskaraktererne for udtræksfag er steget med en karakter i forhold til skoleåret 2008/09. FS10, 10. klasse Af figur 8 fremgår karakterer for FS10 (10. klasse) for Frederiksberg Kommune og hele landet for skoleåret 08/09 og 2009/10. Figur Mundtlig Orden Gennemsnitskarakterer FSA /09 og 2009/10 Skriftlig Mundtlig Skriftlig Kildedata UVM: Karakterer pr. sommer for skoleårene 07/08 og 08/09 Mundtlig Skriftlig Mundtlig Dansk Engelsk Fransk Fysik/ Matematik OSO Tysk Total kemi Mundtlig Skriftlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Tre Falke Skolen 2009/10 Hele Landet 2009/10 Tre Falke Skolen 2008/09 Hele Landet 2008/09 14

15 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Som det fremgår af figur 8, har Frederiksberg haft en stærk fremgang i nogle fag, mens der har været en tilbagegang i andre. Ses der på det samlede karaktergennemsnit er der tale om en fremgang. I Frederiksberg Kommune er 10. klasserne samlet på kommunens overbygningsskole, Tre Falke Skolen. Afgangskaraktererne for FS10 beskrives og kommenteres yderligere under Tre Falke Skolens afsnit i del Aflyste lektioner Opgørelse over timer læst efter planen, vikarlektioner, lektioner hvor eleverne arbejder selv og aflyste lektioner er baseret på en opgørelse fra Uni-C udarbejdet for en fire-ugers periode i november Fordelingen af timer er opgjort ud fra kategorierne: A) Timer læst efter planen B) Vikarundervisningstimer C) Selvstændige undervisningstimer D) Vikartimer uden undervisning E) Aflyste timer Kategori A+B+C udgør således tilsammen alle de timer, hvor der er foregået undervisning, mens kategori D+E udgør de timer, der ikke kan tælle som undervisningstimer. 100% Figur 7 Planlagt gennemført og aflyst undervisning nov Frederiksberg Kommune 95% 90% E. Aflyste timer D. Vikartimer uden undervisning C. Selvstændige undervisningstimer B. Vikarundervisningstimer A. Timer læst efter planen 85% Kilde: Uni-C Som det ses, gennemføres langt den overvejende del af den planlagte undervisning (over 95%) i Frederiksberg Kommune; enten ved klassens lærer eller en vikar, der er instrueret i den planlagte undervisning. Der er tale om meget få aflyste timer/vikartimer uden undervisning, og der aflyses kun timer for de ældste klasser. Aflysningerne skyldes, at visse fag på disse årgange kun kan dækkes relevant, 15

16 Beskrivelse af det fælles skolevæsen såfremt vikaren har specielle faglige forudsætninger. Dette gælder f.eks. fagene fysik/kemi, tysk og fransk. Begrebet vikardækning er defineret som lektioner, der ikke gennemføres af den lærer, der har planlagt lektionen. Generelt dækker begrebet vikar over flere forskellige ordninger. På mange skoler overtager skolens/årgangens/klassens lærere undervisningen ved kollegaers fravær. Skolerne har fast tilknyttet vikarer, som kender skolen godt og har erfaring for at overtage undervisningen med kort varsel. Det er almindeligt udbredt, at den fraværende lærer ofte gennem mails detaljeret redegør for den undervisning, der skal vikardækkes. De her nævnte forhold medfører, at de vikardækkede lektioner stort set gennemføres målrettet og kvalificeret. For yderligere beskrivelser af, hvordan skolerne understøtter, at eleverne i videst muligt omfang undervises af egne lærere, henvises til de enkelte skolers afsnit Uddannelsesønsker Figur 9 viser uddannelsesønsker i 2011 for elever i Frederiksberg Kommunens skolevæsen opgjort pr. skole og for Frederiksberg Kommune samlet for både 9. og 10. klasse. Figur 8 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsesønsker for afgangselever Frederiksberg 2011 Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse 10.kl Andet Kilde: UU Frederiksberg Som det fremgår af søjlediagrammet, er der stor forskel på, hvordan uddannelsesønskerne for de enkelte skoler fordeler sig. For elever, der ønsker at gå i 10. klasse, er forskellen 40 procentpoint mellem skolen med den højeste andel og skolen med den laveste andel. På uddannelsesønsker mod erhvervsuddannelserne er der for 10. klasserne en andel på ca. 25% der ønsker en erhvervsuddannelse, mens andelen for 9. klasserne ligger på højst 5%. For ønsker mod gymnasieuddannelser er forskellen 45 procentpoint. 16

17 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Generelt for Frederiksberg Kommune er der 542 ud af 573 afgangseleverelever, der har ønsket at fortsætte i et uddannelsesforløb. Det vil sige at 95% af udskolingseleverne skal i gang med en ungdomsuddannelse, og hovedparten af de resterende 5% skal på produktionsskole eller på voksenuddannelsescentret med henblik på senere at søge optagelse på en ungdomsuddannelse. Søgningen til ungdomsuddannelserne er: 48% søger en gymnasial uddannelse, 39% søger 10. klasse og 7% søger en erhvervsuddannelse. Sammenlignet med uddannelsesønskerne for 2009 er der 6% færre, der søger gymnasiet i 2011 end i 2009, og der er en tilsvarende stigning i andelen af elever, der søger 10. klasse. Der er en større andel af 10. klasseseleverne, der som før nævnt søger en erhvervsuddannelse og en større andel, der placerer sig i kategorien andet ; ca. 18% Klager over Frederiksberg Kommunes skoler 2010 I andet halvår 2010 er der modtaget og behandlet 6 klager over folkeskoler, SFO og specialskoler under Undervisningsudvalgets område. To klager omhandler kommunens folkeskoler. Fire klager omhandler åbningstid i SFO I første halvår af 2011 er der modtaget og behandlet 7 klager over folkeskoler, SFO og specialskoler. Seks klager omhandler kommunens folkeskoler. En klage omhandler normering i SFO. En klage omhandler en af kommunens specialskoler. Der er i skoleåret 2010/11 ikke indberettet klager over Frederiksberg Kommune til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 17

18 3. Pædagogiske processer 3. Pædagogiske processer 3.1 Specialundervisning I Frederiksberg Kommune er der en række specialundervisningstilbud for børn med vanskeligheder af forskellig art. Nogle af disse tilbud er i skoleåret 2010/11 organiseret i specialklasserækker på tre folkeskoler og andre tilbud varetages på kommunens specialskoler. I skoleåret 2011/12 etableres en ny specialskole i Frederiksberg Kommune; Skolen ved Nordens Plads. Denne afløser specialskolerne Sofus Franck Skolen og Frederikskolen. Herudover omorganiseres specialklasserækkerne på kommunens folkeskoler. Elever fra klasse i specialklasserækkerne overflyttes til et nyt specialtilbud på Tre Falke Skolen som er kommunens overbygningsskole. Elever fra Frederiksberg kommune visiteres også til tilbud i andre kommuner, ligesom elever fra andre kommuner kan visiteres til tilbud på skolerne i Frederiksberg Kommune. Elevtallet i kommunens specialundervisningstilbud er de sidste år steget, hvilket især skyldes følgende forhold: Der købes i mindre grad pladser udenfor kommunen og anvendes tilsvarende i stigende grad specialundervisningstilbud på kommunens egne institutioner Der er en stigning i antallet af børn, der diagnosticeres med bestemte behov. Særligt indenfor ADHD-spektret. En hel del af disse rummes indenfor den almindelige folkeskole. Nogle med og nogle uden særlig støtte. Der er et stigende børnetal, og da den procentvise andel af børn med specialundervisningsbehov stadig er svagt stigende, giver det større antal børn også et større behov for specialundervisningspladser. For skoleåret 2010/11 Kommunens modtageklasser er placeret på skolen ved Bülowsvej. Modtageklasser er for elever på klassetrin, der er nyankomne til landet. De er inddelt i to aldersgrupper. Herudover er der en mindre gruppe børn i børnehave til 1. klasse, som har brug for et særligt intensivt dansktilbud. Disse børn er placeret i de eksisterende børnehaveklasser og 1. klasser og går derfor ikke i særlige grupper. Herudover er der inden for de frederiksbergske folkeskoler tre specialklasserækker. Disse er: L-sporet, Skolen på La Cours Vej normalt begavede elever med specifikke læsestavevanskeligheder (ordblindhed/dysleksi). Tilbuddet er fra indskolingen til og med 7. klasse, hvorefter eleverne flyttes til nyt udskolingstilbud på Tre Falke skolen. L-spors-tilbuddet er analyseret i 2011 fsva. den fremtidige organisering for børn med dysleksi, og der vil ske en reorganisering fra og med skoleåret C-sporet, Søndermarkskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Tilbuddet er for elever frem til og med 7. klasse, hvorefter eleverne flyttes til nyt udskolingstilbud på Tre Falke skolen. 18

19 3. Pædagogiske processer A-sporet, Lindevangskolen normalt begavede elever med enten motoriske-, perceptionelle- eller opmærksomhedsforstyrrelser. Tilbuddet er for elever frem til og med 7. klasse, hvorefter eleverne flyttes til nyt udskolingstilbud på Tre Falke skolen. Som følge af budget 2011 er der etableret en fjerde specialklasserække, ungegrupperne, på Tre Falke Skolen, hvor elever i udskolingen (8.-9. klasse) fra ovennævnte A-, C- og L-spor overføres. Udskolingselever fra de hidtidige særlige tilbud på Ungdomsskolen overføres ligeledes til Tre Falke Skolen. I Frederiksberg Kommune ydes desuden et specialpædagogisk tilbud på Heldagsskolen Frederikskolen for børn med AKT (adfærd-, kontakt og trivsel) vanskeligheder, som fremadrettet bliver en integreret del af den samlede specialskole på Skolen ved Nordens Plads. Christianskolen der åbnede i 2006 for børn/unge mellem år med særlige behov. Frederikskolen og Sofus Franck Skolen sammenlægges fra skoleåret 2011/12 til specialskolen Skolen ved Nordens Plads. Skolen kommer således til at rummer børn med fysisk og psykisk handicappede, børn med autismevanskeligheder og børn med behov for heldagstilbud. Specialundervisning og inklusion beskrives desuden under de enkelte skoler. 3.2 Den løbende evaluering Kommunale og nationale test Kommunale test Der har i Frederiksberg Kommune siden 2001 været gennemført test i dansk i 1. og 2. klasse samt i en årrække i 6. og 8. klasser. I forbindelse med indføring af nationale test i er tekststrukturen tilpasset således, at der i stedet testes i 5. og 7. klasse. Der testes desuden i matematik i 2. og 8. klasse. For alle test gælder, at der udarbejdes erfaringsnotater som opfølgning på resultaterne. Erfaringsopsamlingen indgår som et redskab for den enkelte skole i styrkelsen af den pædagogiske refleksion med henblik på at tilrettelægge en kvalificeret undervisning, ligesom notaterne medvirker i den kommunale tilrettelæggelse af efteruddannelsen. Det faglige niveau, som det fremkommer af de kommunale test, beskrives i afsnittene om Forbedret læsning for alle samt Fokus på matematik og desuden individuelt for hver skole. Nationale test Efter landsdækkende vanskeligheder i tidligere år er de nationale test i skoleåret 2010/11 gennemført stort set som planlagt. I forbindelse med de nationale test er det vigtigt at være opmærksom på, at testresultater for såvel enkelte skoler som samlet for kommunen ikke må offentliggøres, men alligevel skal indgå i vurderingen af kommunens skolevæsen. En sammenfattende vurdering af testresultaterne i Frederiksberg Kommune er således, at resultaterne af de nationale test understøtter det generelle billede af det faglige niveau, der genfindes i eksempelvis afgangskaraktererne. 19

20 3. Pædagogiske processer Oversigt over kommunale og nationale test Den samlede teststruktur for Frederiksberg Kommune vil for skoleåret 2010/2011 ser sådan ud: Tabel /2011 Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Geografi Biologi Bh. kl. Obl. sprogvurdering 1. kl. Kommunal OS64 2. kl. National Kommunal MAT2 Kommunal OS kl. National 4. kl. National 5. kl. Kommunal LÆS5 Frivillig test i dansk som andetsprog 6. kl. National National 7. kl. Kommunal TL2 National Frivillig test i dansk som andetsprog 8. kl. National Kommunal MAT8 National National National Den løbende evaluering beskrives desuden i de enkelte skolers afsnit. 3.3 Dansk som andetsprog I nedenstående tabel ses udviklingen af andelen af tosprogede elever i folkeskolerne på Frederiksberg, som de sidste ni skoleår har varieret med en andel på %. Tabel 9: Oversigt over udviklingen af tosprogede elever i Frederiksberg Kommune Skoleår Antal tosprogede elever % af det samlede elevtal 2002/ elever 19,20% 2003/ elever 18,20% 2004/ elever 19,40% 2005/ elever 20,00% 2006/ elever 19,00% 2007/ elever 19,00% 2008/ elever 20,30% 2009/ elever 20,0% 2010/ elever 20,50% Kilde: KMD:elev Tosprogede elever og karaktergennemsnit Indsatsen på dette område har til formål at fokusere på de tosprogede elevers særlige udfordringer i forhold til undervisningen ikke bare i faget dansk men i hele skolens fagrække. Især har de 20

21 3. Pædagogiske processer kommunale kurser fokus på den generelle undervisning med henblik på at styrke alle de tosprogede elevers faglige niveau. Herigennem skulle der gerne opnås en bedre faglig læring og på sigt også bedre resultater i forhold til kommunens samlede faglige niveau. For yderligere at kvalificere denne indsats har kommunen indgået et samarbejde med Uddannelsesstyrelsens TosprogsTaskforce (se under 3.3.2) Særlige indsatser for tosprogede elever Indsatsen for de tosprogede elever omhandler: Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Basisundervisning i dansk som andetsprog og undervisning i dansk som andetsprog for skolestartere med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog Tidlig læsehjælp for tosprogede elever Samarbejde med Uddannelsesstyrelsens TosprogsTaskforce Supplerende undervisning i dansk som andetsprog I Frederiksberg Kommune modtager næsten halvdelen af de tosprogede elever i normalklasserne supplerende undervisning i dansk som andetsprog, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. Denne undervisning medvirker til at understøtte og udvikle disse elevers dansksproglige kompetencer, således at deres muligheder for et større udbytte af undervisningen i skolens fagrække forbedres. Tabel 10: Oversigt over andelen af tosprogede elever samt de med behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog i Frederiksberg Kommune Andel tosprogede i forhold til den samlede elevgruppe Andel tosprogede med dsa-behov Indskoling 412/ /412 Mellemtrin 458/ /458 Udskoling 347/ /347 Denne undervisning er organiseret i skolernes sprogcenter, hvor der er tilknyttet et antal lærere med særlige forudsætninger for at undervise i dansk som andetsprog. Undervisningen gives enten I tilknytning til undervisningen i klassen Som holdundervisning i en tidsbegrænset periode Som undervisning udenfor klassens skema Basisundervisning i dansk som andetsprog og undervisning i dansk som andetsprog for skolestartere med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog Modtagelse af nyankomne tosprogede børn og unge placerer sig i fire grupper: Indskoling for 6 7/8 årige elever MK 1 for elever på klassetrin MK 2 for elever på klassetrin 21

22 3. Pædagogiske processer Velkomsttilbud på Ungdomsskolen for unge mellem 13/14 og 18 år Det er vedtaget at velkomsttilbuddet på Ungdomsskolen fra skoleåret 2011/2012 flytter til Skolen ved Bülowsvej som en modtagelsesklasse (MK 3), således at undervisningen af alle nyankomne tosprogede elever fra dette tidspunkt er samlet her. Dette giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen samt større mulighed for at udnytte eksisterende ressourcer og kompetencer. Indskoling Nyankomne tosprogede indskolingselever samt skolestartere med et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog starter på Skolen ved Bülowsvej i en børnehave eller 1. klasse. Deres faglige og sproglige udvikling varetages i klassen, men som en særlig indsats for disse elevers dansksproglige udvikling er der ansat en børnehaveklasseleder og en lærer med særlige kompetencer til at undervise tosprogede børnehaveklassebørn og tosprogede elever. Den daglige undervisning af disse børn sker derfor dels i klassen og dels uden for som holdundervisning i et tæt samarbejde mellem børnenes daglige lærere og børnehaveklasseledere. Visitation af disse børn foretages af kommunens koordinator for tosprogede småbørn og/eller af tosprogskonsulenten. Der sker en revisitation mindst en gang årligt. MK 1 og MK 2 Kommunens modtagelsesklasser (MK 1 og MK 2) er placeret på Skolen ved Bülowsvej. Tosprogskonsulenten visiterer til disse klasser, og der er udarbejdet udslusningspapirer i tilknytning hertil, således at modtagende skole ved udslusningen får oplysninger om elevernes baggrund og skolegang i modtagelsesklassen, en beskrivelse af deres kompetencer i dansk som andetsprog samt en vurdering af deres kompetencer i matematik og eventuelt i engelsk set i forhold til Fælles Mål på det klassetrin, hvortil de udsluses. Det faglige niveau samt organiseringen af undervisningen beskrives yderligere for Skolen ved Bülowsvej. Velkomsttilbud 13/14 18 årige nyankomne tosprogede unge starter på Ungdomsskolen for kompetenceafklaring og undervisning i DSA og enkelte andre hovedfag. Tosprogskonsulenten visiterer til denne ordning og samarbejder med skolen omkring denne gruppe, som også har en vejleder, fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg, tilknyttet. Det er målet, at den enkelte elev, efter en afklaringsfase på 3-6 måneder, enten fortsætter sin skolegang på Ungdomsskolen, udsluses til en folkeskole, afslutter skolegangen i 10. erhvervsklasse, via EGU (Erhvervsgrunduddannelse) eller udsluses til et helt andet relevant tilbud. Det faglige niveau samt beskrivelse, opsamling og fremtidsblik på undervisningen i dansk som andetsprog beskrives desuden individuelt for hver skole. Tidlig læsehjælp for tosprogede elever en indsats, der konsolideres I skoleåret 2009/10 gennemførtes i kommunalt regi en uddannelse på 54 timer i Tidlig læsehjælp for tosprogede elever. Lærerne, der tog denne uddannelse, arbejder med tosprogede elever i indskolingen i forhold til dette koncept. De medtænker desuden elementer fra uddannelsen i undervisningen af tosprogede elever på alle klassetrin. 22

23 4. Kommunale indsatsområder Samarbejde med Uddannelsesstyrelsens TosprogsTaskForce en nuværende og fremadrettet indsats I slutningen af skoleåret 2008/2009 indledte Frederiksberg Kommune et samarbejde med Uddannelsesstyrelsens TosprogsTaskForce. Samarbejdet strækker sig over de to skoleår, 2009/10 og 2010/11, samt første halvdel af skoleåret 2011/2012. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, som kan læses på Uddannelsesstyrelsens hjemmeside Det overordnede formål med indsatserne er at øge tosprogede elevers præstationsniveau. Fem af kommunens skoler deltager i samarbejdet. I skoleåret 2010/2011 har der været indsatser på såvel kommunalt niveau som på skoleniveau bl.a. i forhold til at uddanne lærere og børnehaveklasseledere til at undervise tosprogede elever, til at sprogvurdere tosprogede elever og til at inddrage dansk som andetsprog i fagundervisningen. Der er blevet uddannet dansk som andetsprogs-vejledere på diplommodulniveau, ligesom der har været afholdt kurser med henblik på at udvikle skole/hjem-samarbejdet med tosprogede forældre et samarbejde der skal være med til at optimere tosprogede elevers læring i skolen. Disse tiltag skal have tid til at implementeres og videreføres, før man kan se om de virker på længere sigt. Frederiksberg Kommune vurderer på nuværende tidspunkt, at de fem samarbejdsskoler er inde i en markant udvikling på undervisningsområdet i forhold til tosprogede elevers læring, og at denne udvikling vil tilgodese ikke blot tosprogede elever men alle elever på skolerne. Der vil derfor fremover stadig være fokus på undervisningen af tosprogede elever samt på at sikre videndeling og forankring af indsatserne i hele kommunen. 4. Kommunale indsatsområder Frederiksberg Kommune har i foråret 2009 besluttet et nyt styresystem, der er en videreudvikling af kommunens hidtidige styresystem. Formålet med at videreudvikle systemet er at få et forenklet system, som sætter fokus på det væsentlige, sætter retning for aktiviteter og serviceydelser og som skaber overblik over de indbyrdes sammenhængende niveauer og dokumenter. Udviklingen i skolevæsenet har gennem mange år været præget af en række fælles indsatsområder, som enten har haft sit udspring i de politisk vedtagne mål eller i indsatsområder, som har været en del af prioriteringen i forhold til de aktuelle pædagogisk-faglige udviklingstendenser eller behov. For at sikre et vist fælles niveau og for at drage nytte af synergien, der opstår når temaerne er fælles for alle skolerne, har der været en tydelig fælles opstilling af mål og handleplaner på de givne indsatsområder. Disse planer har været dokumenter og værktøjer mellem forvaltningen og skoleledelserne, og de er indgået i den løbende refleksion og evaluering, der altid er mellem forvaltning og skoler i form af faglige møder, fokusaftaler, skoleindividuelle samtaler og øvrige erfaringsopsamlinger. Skolevirksomhed er bundet op til en detaljeret og mangfoldig lovgivning og til en lang række resultatkrav. Tilrettelæggelse af den daglige virksomhed og iværksættelse af mål og indsats- 23

24 4. Kommunale indsatsområder områder for den enkelte skole som kan udspringe af kommunale mål, skolebestyrelsesbeslutninger, skolens egne virksomhedsmål og de mange tiltag, der udspringer af lederens strategier for at tilgodese behov og ønsker for skolens vedvarende kvalitetsudvikling kræver langtidsplanlægning. At ville noget i et skoleår skal stort set være afklaret og planlagt et halvt år før skoleåret begynder, og derudover skal indsatserne have det nødvendige rum til at blive udviklet og konkretiseret i forhold til den altid løbende faglige og pædagogiske debat. Det er derfor en naturlig del af hele denne fælles dynamik og viden om resultater og mål i skolevæsenet, at der i forvejen er igangsat initiativer, som understøtter de oplysninger og udviklingsretninger, som afspejler sig i dataene i kvalitetsrapporten. Og væsentligt er det at holde sig for øje, at det at drive folkeskole er så mangfoldigt, omfattende, lovreguleret og resultatbeskrevet i forvejen, at de indsatsområder, der her skal fokuseres på kun er et supplement, men et væsentligt supplement, fordi de tydeliggør særlige ønskede pejlemærker og resultater for netop skolevæsnet i Frederiksberg Kommune. 4.1 De generelle resultater Børnene i Frederiksberg Kommunes folkeskoler lærer generelt mere end de centralt fastsatte mål foreskriver; de lærer hurtigt at læse, og samlet ligger karakterniveauet hos eleverne fra skolerne på Frederiksberg over landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve. Ser man på de dokumenterede resultater, ligger variationen skolerne i mellem inden for et acceptabelt niveau, der afspejler udsving mellem årgangene og den enkelte skoles rammebetingelser. Ambitionsniveauet for den fælles folkeskole i Frederiksberg Kommune er med rette - ganske højt, og indsatserne er igangsat med henblik på at bibeholde og fremme det faglige niveau i kommunen. Der er grundet den årelange tradition for test i dansk og matematik en stor viden om kommunens og skolernes resultater. Desuden er områderne til stadighed aktuelle i landsdebatten inden for skoleudvikling. De områder, der er datamæssigt belyst i kvalitetsrapporten, har med den tradition, der er for en stor fælles viden om indsats- og udviklingsområderne, ikke i sig selv givet anledning til overvejelser om specifikke handleplaner, da der for alle områderne stort set i forvejen var igangsatte specifikke initiativer og planer, som konkretiserer mål og resultater. Målene vedtages i forbindelse med udarbejdelse af sektorplaner for kalenderåret, og derved kommer de til at have indflydelse på to skoleår. Oftest vil starten af året medgå til planlægning og prioritering, og afviklingen/gennemførelsen sker derfor i det efterfølgende skoleår. Denne problematik er en stadig udfordring for automatisk opsamling, som knytter sig til skoleår. 4.2 Læseindsats i Frederiksberg kommune Læsning før og nu Arbejdet med indsatsområdet faglig læsning er en videreudvikling/opfølgning i forhold til indsatsområderne Forbedret læsning for alle og Forbedret læsning på mellemtrinnet fra sektorplan 2009 og sektorplan

25 4. Kommunale indsatsområder Der er i Frederiksberg opnået fine resultater for den tidlige læsning, som fokuserer på sikkerhed og hastighed. Det har vist sig at være nødvendigt også at fokusere på den fortsatte læsning op gennem skoleforløbet. Som det fremgår af diagrammerne nedenfor, viser læseresultaterne for mellemtrin og overbygning, at den nødvendige progression i læseprocessen mangler. Mange elever har svært ved at forstå teksterne, og læsetempoet er for lavt. Den kommende indsats retter sig derfor bl.a. mod læseforståelse i alle fag på mellemtrin og overbygningen. Læsning skal således have en naturlig faglig opmærksomhed i alle fag. Målet er at styrke elevernes læsekompetence med henblik på at højne elevernes læseniveau i alle fag, herunder styrke læselyst og læseglæde. Der henvises til Kvalitetsrapport 2008/09 for yderligere oplysninger om det foregående arbejde med området. Der er opstillet følgende indikatorer for arbejdet med indsatsområdet læsning: o o o o I 2010 har Frederiksberg Kommune en læsepolitik (under udarbejdelse) I 2011 har alle skoler en lokal læsepolitik (under udarbejdelse) I 2012 fremgår det af de enkelte teams årsplaner, hvordan arbejdet med læsestrategier fordeles i fagene. Disse tre mål skal samlet medføre, at resultaterne for Frederiksberg Kommune ved afgangsprøverne 2012 i læsning er forbedret i forhold til resultaterne for skoleåret 2008/09 Kommunal læsepolitik og handleplan for læsning Frederiksberg Kommune vil sætte fokus på en målrettet indsats for den fortsatte læsning, således at alle elever opnår tilstrækkelig læsefærdighed i grundskolen. Dette skal gøre dem i stand til at gennemføre ungdomsuddannelserne og leve op til de stigende læsekrav, som samfundet generelt stiller til hver enkelt borger. For at sikre sammenhæng og kontinuitet for det samlede skolevæsen på læseområdet udarbejdes en kommunal læsepolitik. Læsepolitikken skal sætte overordnede mål og være retningsgivende for skolerne, når de skal udarbejde deres egne lokale handleplaner for læsning. Læsepolitikken skal indeholde et konkret tidsperspektiv og en vejledende handleplan, således at eleverne i Frederiksberg Kommune opnår et forbedret læseresultat. De enkelte skoler skal tilrettelægge og implementere kommunens læsepolitik, så indsatsen matcher det arbejde, der i øvrigt foregår på skolen. Formålet med en kommunal læsepolitik og handleplan er at Understøtte skolernes egne lokale handleplaner Understøtte en målrettet indsats i det samlede skolevæsen med henblik på at højne det faglige niveau i alle fag og for alle elever Sætte fokus på de forskellige udviklingstrin i læseprocessen for at styrke den løbende evaluering og fortsat målrette indsatsen gennem hele skoleforløbet Styrke elevernes læsekompetence således, at det får en positiv effekt på deres læselyst og læseglæde 25