Undersøgelse af it-støtte til ordblinde på produktionsskoler. Titel 11

Transkript

1 Undersøgelse af it-støtte til ordblinde på produktionsskoler Titel 11

2 Undersøgelse af it-støtte på produktionsskoler Indhold Baggrund og formål... 2 Produktionsskoleprojektet (PSP) Spørgsmål vedrørende screenings- og testpraksis Screening/test gennem andre instanser Tildeling af it-rygsække Omfang af bevilling af it-rygsække i Programmer på it-rygsækkene Instruktion i brug af it-rygsæk Programmer på skolen Spørgsmål vedrørende læse- og skrivestøtte og tilrettelæggelse af undervisning Spørgsmål vedrørende deltagernes sociale og faglige vanskeligheder Opsummering på spørgeskemaet Initiativer Øvrige bemærkninger til spørgeskemaet fra respondenterne Tabeller (uddybende kommentarer)

3 Baggrund og formål Undervisningsministeriet har i regi af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen taget initiativ til at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse af tildeling af it-støtte til deltagere med ordblindhed på produktionsskoler. Af lov om produktionsskoler fremgår det, at der i produktionsskoletilbuddet kan indgå specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, jf. LBK nr. 456 af 23. maj , stk. 6, nr. 3. Undervisningsministeriet har ikke opgørelser over, hvor ofte produktionsskolerne tildeler it-rygsække, men det har været skønnet, dog med betydelig usikkerhed, at omkring 20 pct. af årsdeltagerne har et støttebehov og kan have behov for en it-rygsæk på grund af læse- og skrivevanskeligheder. Formålet med nærværende projekt er at indsamle viden om produktionsskolernes og kommunernes tildeling af it-støtte til deltagere på produktionsskoler, samt at vurdere omfanget af behovet for læse- og skrivestøttende foranstaltninger på produktionsskolen. På baggrund af spørgeskemaundersøgelse udført af Center for Kvalitet og Tilsyn (CKT) i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, er det i store træk blevet muligt at få kortlagt produktionsskolernes nuværende praksis indenfor it-støtteområdet. Spørgeskemaet er sendt til samtlige 82 produktionsskoler i februar Spørgsmålene centrerer sig jf. projektets formål omkring: 1. Omfanget og praksis for tildeling af it-støtte til deltagerne på produktionsskolerne. 2. Behovet for læse- og skrivestøttende foranstaltninger på produktionsskolen, herunder særlig tilrettelæggelse af undervisningen. Herudover er der også spurgt til: 3. Læse- og skrivevanskeligheder i forhold til andre vanskeligheder hos deltagerne. Spørgeskemaet er blevet sendt direkte til de enkelte skolers hovedpostkasse i form at et weblink, som fører til spørgeskemaet. Ud af 82 produktionsskoler har 78 besvaret spørgeskemaet, hvilket må betragtes som et godt udgangspunkt for at sikre en vis repræsentativitet for skolerne. De fleste skoler har svaret på alle spørgsmål i spørgeskemaet, og 30 skoler har benyttet muligheden for at tilføje egne betragtninger i de svarkategorier, hvor dette har været tilladt. Produktionsskoleprojektet (PSP) I regi af Tale-høreinstituttet (THI) i Nordjylland har der siden april 2006 været etableret et produktionsskoleprojekt med satspuljemidler (herefter benævnt PSP). Projektet er netop blevet afsluttet med en evalueringsrapport i april 2014, men videreføres i et mindre omfang. Baggrunden for at igangsætte PSP var et ønske om at nedbringe ventetiden for afklaring af deltagere fra produktionsskolerne med særlige faglige vanskeligheder, som fx ordblindhed eller talblindhed. Deltagere med faglige vanskeligheder skulle i højere grad kunne afdækkes i forbindelse med påbegyndelsen af et produktionsskoleforløb, således at det blev afklaret, hvordan man bedst muligt kunne hjælpe i forhold til støtte af faglige kompetencer. Formålet med projektet er således at fremme den enkelte deltagers mulighed for udvikling af faglige, sociale og kognitive kompetencer og potentialer, så flest muligt går i gang med og gennemfører en ordinær ungdomsuddannelse eller et andet relevant skoleforløb (fx særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU og erhvervsgrunduddannelse, EGU). Når der i det følgende refereres til PSP-skoler, er det de 21 skoler, der på et eller andet tidspunkt har været tilknyttet PSP-projektet. 1 1 Se Produktionsskoleprojektets hjemmeside for yderligere information om projektet 2

4 1.1 Spørgsmål vedrørende screenings- og testpraksis Skolerne blev spurgt ind til deres nuværende praksis i forhold screening 2 og test 3 af deltagere. Heraf svarede 39 procent ja til, at de screenede deltagere i starten af forløbet. 49 procent svarede, at de anvender tests undervejs, hvis det blev konstateret at deltageren har faglige vanskeligheder. Nedenfor ses svarfordelingen for de 77 skoler, der besvarede spørgsmålet. Screener skolen deltagerne for læse- og skrivevanskeligheder? Ja (30 skoler) 61% 39% Nej (47 skoler) Bruger skolen tests til at afdække eventuelle læse- og skrivevanskeligheder hos deltagerne? Ja (38 skoler) 51% 49% Nej (39 skoler) Ud af de 77 skoler, der har besvaret spørgsmålene om screening og tests, har 17 skoler svaret, at de gør begge dele svarende til 22 procent. Hvis respondenterne svarede ja til at de anvender screening og/eller test af deltagerne, fik de mulighed for at uddybe, hvordan disse fandt sted. Samtlige af disse uddybende besvarelser kan ses i tabelafsnittet. 2 I spørgeskemaet blev screening formuleret på følgende måde: Med screening mener vi en systematisk undersøgelse af alle skolens deltagere for at undersøge indikationer på læse- og skrivevanskeligheder. 3 I spørgeskemaet blev test formuleret på følgende måde: Med test mener vi en individuel, kvalitativ vurdering af en deltagers forudsætninger. En test kan anvendes diagnostisk og vil kunne anvendes til planlægning af pædagogiske tiltag i undervisningen. Man anvender tests til deltager, hvor man har konstateret, at deltageren har svært ved at læse og skrive i hverdagen eller på skolen. 3

5 En række metoder går igen i forhold til, hvordan skolerne screener deltagerne, 27 skoler har uddybet, hvordan de screener deltagerne. 14 skoler svarer specifikt, at de anvender PSP-programmet, herunder nævnes LINU (test fra Taleinstituttet i Nordjylland af læse- og matematikvanskeligheder) og PSPscreening. Derudover nævnes realkompetenceafklaring for produktionsskoleelever (RKA, realkomp.dk), FVU screeningstest (Forberedende voksenundervisning) samt visitationstest (til ordblindeundervisning for voksne) som praksis i forbindelse med screening af deltagere. 38 skoler har uddybet, hvorledes de tester deltagere. Her nævnes diverse ordblindetest og læsestandpunktstest, men også produktionsskolernes realkompetenceafklaring (RKA) samt PSP screening nævnes adskillige gange. Nogle af svarene tyder på, at dette er en opgave, som lægges ud til andre instanser jf. punkt Screening/test gennem andre instanser Udover ovenstående spørgsmål blev skolerne også spurgt ind til, hvorvidt andre instanser har foretaget screening eller test på skolens vegne. Her havde respondenterne mulighed for at vælge én eller flere af de fire nedenstående kategorier, samt en Andet kategori, hvor respondenten selv kunne tilføje tekst. - Deltagerne er testet i grundskolen, når de starter på produktionsskolen. - Deltagerne testes på et kommunikationscenter/tale-høreinstitut. - Deltagerne testes ved ordblindeundervisning for voksne i regi af voksenuddannelsescentre (VUC) - Deltagerne er testet via et privat tilbud. - Andet I alt har 36 ud af 77 respondenter svaret, at de anvender en anden instans til at foretage screening af deltagere. Dette svarer til 47 procent af respondenterne. På diagrammet nedenfor ses fordelingen på de forskellige svar. Her er angivet 40 besvarelser, hvilket skyldes det faktum, at skolerne kunne vælge mere end én svarkategori. Således overstiger antallet af besvarelser antallet af respondenter, der har modtaget spørgsmålet. 4

6 18 Hvem forestår denne screening/testning? Antal besvarelser Deltagerne er testet i grundskolen, når de starter på produktionsskolen Deltagerne testes på et Deltagerne testes ved kommunikationscenter/ ordblindeundervisning tale-høreinstitut for voksne i regi af VUC Deltagerne er testet via et privat tilbud Andet 14 af 36 respondenter har svaret Andet. Af de uddybende svar i andet kategorien fremgår det dog, at andet bl.a. dækker over kommunikationscentre/talehøreinstitutter, voksenuddannelsescentre (VUC) samt AOF (Arbejdernes Oplysnings Forbund), hvilket hører ind under to andre søjler. Nogle skoler vælger også at pointere, at det kun gælder for nogle elever, at de er blevet testet hos en anden instans. 2.1 Tildeling af it-rygsække Ud af samtlige respondenter, altså 78, svarede 24 skoler ja til, at der var deltagere, der i 2013 modtog en it-rygsæk i forbindelse med produktionsskoleforløbet. Er der deltagere, der har modtaget en ITrygsæk i 2013 i forbindelse med produktionsskoleforløbet? 31% Ja (24 skoler) Nej (54 skoler) 69% 5

7 Hvis man kigger specifikt på de 21 skoler, der har været med i Produktionsskoleprojektet (PSP), har 12 ud af 21 svaret Ja til, at der er deltagere, der har modtaget en it-rygsæk i PSP-skolerne tegner sig således for halvdelen af de skoler, der har svaret Ja i ovenstående diagram. De skoler, der svarede ja til ovenstående spørgsmål, blev efterfølgende spurgt ind til, hvilken instans, der har bevilget it-rygsækkene. De kunne vælge flere af de nedenstående svarkategorier, samt en Andet kategori, som de efterfølgende selv kunne uddybe. - Skolen selv - Kommunen - Deltagerne har selv betalt - Deltagerne havde en it-rygsæk med ved optag på skolen - Andet Nedenfor ses fordelingen på de forskellige svarkategorier, som 24 skoler har svaret på. Da der var mulighed for at vælge flere svar, overstiger summen af besvarelser antallet af respondenter. Hvem har bevilget IT-rygsækken? Antal besvarelser Skolen selv Kommunen Deltageren har selv betalt 0 Deltageren havde en it-rygsæk med ved optag på skolen Andet De 10 respondenter, der svarede Andet, benyttede sig også af muligheden for at forklare, hvem der havde bevilget it-rygsækken. Af disse svar fremgår det, at nogle skoler har IT-rygsækkene fra PSP. Produktionsskoleprojektet har i starten af projektperioden udlånt it-rygsække, men ophørte med denne praksis, for i stedet som udgangspunkt at vejlede om it-støtteprogrammer til egen pc, tablet eller mobil efter deltagernes behov. De skoler, som nævner PSP ovenfor, antages at anvende disse udlåns itrygsække til deltagere under opholdet på produktionsskolen. Herudover nævnes, at deltagerne kan an- 6

8 vende skolens udstyr, at der er søgt via AOF og SPS-ordningen (Specialpædagogisk Støtte) på ungdomsuddannelserne, hvor en deltager også har været optaget på en ungdomsuddannelse. 2.2 Omfang af bevilling af it-rygsække i 2013 I alt har 24 skoler svaret ja til at have bevilget it-rygsække, men kun 20 af disse har oplyst et antal rygsække i spørgeskemaet. Skolerne blev også bedt om at oplyse det samlede antal deltagere på skolen i Samlet set repræsenterer de 20 skoler, der har svaret ja til at have bevilget it-rygsække i 2013 og har angivet et antal IT-rygsække, 3095 deltagere. Disse skolers sammenlagte besvarelser giver et samlet antal bevilgede IT-rygsække på 64, fordelt ganske forskelligt på skolerne. Således er der et par skoler, der har bevilget over 6 rygsække i 2013, men langt de fleste ligger mellem 1 og 5. Gennemsnitligt antal itrygsæk per skole for disse 20 respondenter er 3,2. 54 skoler svarede, at der i 2013 ikke blev bevilget it-rygsække til deltagere på skolen. Ud af disse 54 skoler svarer 55 procent (30 skoler) nej til at have støtte-programmer til rådighed. Af de skoler, hvor ingen deltagere havde modtaget en IT-rygsæk i 2013, svarede under halvdelen således, at skolen selv har itstøtteprogrammer, der kan støtte deltagere med læse- og skrivevanskeligheder. 2.3 Programmer på it-rygsækkene De respondenter, der svarede ja til at have deltagere, der har fået bevilget it-rygsække, blev også spurgt ind til, hvilke programmer, der var bevilget til it-rygsækken. Her ses det, at produktionsskolerne benytter sig af de gængse oplæsnings- og ordforslagsprogrammer, der er på markedet (f.eks. CDord og Vitre) i langt de fleste tilfælde. Kun få nævner mobile løsninger. 2.4 Instruktion i brug af it-rygsæk Respondenterne blev også spurgt ind til, om deltagere, der har modtaget en it-rygsæk, er blevet instrueret i at bruge den. Til dette svarede 23 respondenter ja og én undlod at besvare spørgsmålet. I den forbindelse blev spurgt ind til, hvem der har forestået instruktionen, hvor skolerne kunne vælge i mellem følgende svar: - Produktionsskolen - Et kommunikationscenter, et tale-høreinstitut, eller lignende. - Andet Fordelingen af besvarelser kan ses i dette diagram: 7

9 Hvem har givet instruktion? Antal besvarelser Produktionsskolen Et kommunikationscenter, et tale-høreinstitut eller lign. Andet 3 respondenter har svaret Andet på spørgsmålet om hvem der har forestået instruktion af itrygsækkene. Det bør bemærkes, at alle tre uddybende svar repræsenterer en instans der hører under/er en del af et kommunikationscenter, et tale-høre institut eller lignende. Dette betyder, at samtlige respondenter på ovenstående spørgsmål kan placeres i de to svarkategorier. Altså kan det således forsvares at sige, at 12 skoler svarede, at det er produktionsskolen selv, der forestår instruktion i brugen af itrygsække, og 13 skoler svarede, at det er et kommunikationscenter, et tale-høreinstitut eller lignende. På grund af muligheden for at vælge flere forskellige svarkategorier, overstiger summen af besvarelser antallet af respondenter, der har fået spørgsmålet. Hvis skolerne svarede nej til det indledende spørgsmål om, hvorvidt der er bevilget it-rygsække i 2013, havde de mulighed for at vælge flere svarkategorier som årsag til, at det ikke var tilfældet. På grund af muligheden for at vælge flere forskellige svarkategorier, overstiger summen af besvarelser antallet af respondenter der har fået spørgsmålet. Svarkategorierne var som følger: - Ingen deltagere har behov for en it-rygsæk. - Der er ikke økonomi på skolen til det. - Kommunen har givet afslag på it-rygsække. - Skolen tilbyder selv programmerne på skolens computere. - Skolen har købt elevlicenser, så skolens programmer kan anvendes i hjemmet. - Andet Fordelingen på de 5 kategorier ses i nedenstående diagram. 8

10 30 Hvad er årsagerne til, at der ikke er bevilget IT-rygsække til nogen deltagere? Antal besvarelser Ingen deltagere har behov for en itrygsæk Der er ikke økonomi på skolen til det Kommunen har givet afslag på itrygsække Skolen tilbyder selv programmerne på skolens computere Skolen har købt elevlicenser, så skolens programmer kan anvendes i hjemmet Andet Andet kategorien dækker årsager, som ikke falder ind under de andre specificerede kategorier og er ikke uddybet nærmere. Slutteligt blev der i forhold til it-rygsækkene spurgt bredt ind til, hvorvidt respondenterne mente, at skolen selv havde forudsætninger og kompetencer til at tilbyde instruktion i it-rygsækkene. Det er altså alle skolerne, der har fået dette spørgsmål, og ikke kun dem, der har svaret ja eller nej i et tidligere spørgsmål. Fordelingen for de 77 skoler der besvarede spørgsmålet ses nedenfor. Har skolen selv de nødvendige forudsætninger for at tilbyde instruktion i IT-rygsæk, i form af undervisere med kompetencer inden for områderne læsevanskeligheder og IT? Ja (32 skoler) 58% 42% Nej (45 skoler) 9

11 Der er altså en andel på 42 procent af respondenterne, der svarer ja til at have forudsætningerne for at kunne instruere deltagerne i brugen af it-rygsække. Hvis man kigger på PSP-skolerne alene, har 65 procent svaret Ja til at have de nødvendige forudsætninger for at instruere i brugen af it-rygsække. Disse skoler har i forbindelse med deltagelse i projektet modtaget kurser i it-støtteprogrammer 15 respondenter svarede, at skolen selv tilbyder programmerne på skolens computere, som svar på at der ikke er bevilget it-rygsække. Heraf svarer 9 respondenter ja til, at de har forudsætningerne for at instruere deltagerne indenfor områderne læsevanskeligheder og it. Dette svarer til 60 procent. 2.5 Programmer på skolen 55 procent af respondenterne (svarende til 43 skoler) har svaret ja til at skolen råder over itstøtteprogrammer på skolens computere, som f.eks. oplæsnings- og ordforslagsprogram. Af de skoler har 25 svaret, at de også råder over elevlicenser, så deltagerne kan få programmerne på egne computere. For PSP skolerne svarede 80 procent (svarende til 17 skoler), at de har programmer til rådighed, og 13 skoler har elevlicenser. Langt de fleste af de skoler, der har it-støtteprogrammer på skolerne oplyser, at de giver instruktion i programmerne. 3.1 Spørgsmål vedrørende læse- og skrivestøtte og tilrettelæggelse af undervisning Alle respondenterne fik spørgsmålet om, hvorvidt de var enige i, at der er behov for læse- og skrivestøtte til deltagere på skolen. Det var muligt at besvare udsagnet med 4 svarkategorier, formuleret på følgende måde: - Meget enig - Enig - Uenig - Meget uenig Alle respondenter besvarede spørgsmålet, og deres svar kan ses opsummeret i nedenstående diagram. 10

12 ' Der er behov for læse- og skrivestøtte til deltagere på skolen ' 1% 31% Meget enig (53 skoler) Enig (24 skoler) 68% Uenig (1 skole) Meget uenig (0 skoler) Det ses altså, at alle skolerne på nær én er enten enige eller meget enige i, at der er behov for læse- og skrivestøtte til deltagere på skolen, svarende til 99 procent af samtlige respondenter. På samme måde blev respondenterne bedt om at tage stilling til følgende udsagn omkring tilrettelæggelse af undervisningen: Undervisningen på skolen tilrettelægges, så deltagere med læsevanskeligheder kan løse opgaver uden krav om læsning eller skrivning. Svarkategorierne rangerede igen fra meget enig til meget uenig. 77 respondenter besvarede dette spørgsmål, fordelingen af disses besvarelser ses nedenfor. ' Undervisningen på skolen tilrettelægges, så deltagere med læsevanskeligheder kan løse opgaver uden krav om læsning eller skrivning ' 5% 14% 22% Meget enig (17 skoler) Enig (45 skoler) Uenig (11 skoler) Meget uenig (4 skoler) 58% 11

13 De respondenter, der var enten enige eller meget enige i udsagnet, fik mulighed for at uddybe, hvorledes skolen tilrettelægger undervisningen for individer med læsevanskeligheder. Dette benyttede 56 skoler sig af 4. Mange nævner brug af visuelle materialer, praksisnær undervisning og mundtlige instruktioner og små hold i undervisningen, som tilgodeser en individuelt tilrettelagt undervisning for deltagerne. 4.1 Spørgsmål vedrørende deltagernes sociale og faglige vanskeligheder De sidste spørgsmål i spørgeskemaet omhandlede alle, hvor meget specifikke vanskeligheder hos deltagerne fylder på skolerne. Helt konkret gik de tre spørgsmål på sociale vanskeligheder, læse- og skrivevanskeligheder samt øvrige faglige vanskeligheder (som f.eks. matematikvanskeligheder eller vanskeligheder med at forstå instruktioner til opgaver). Respondenterne blev bedt om at placere graden af problemet på en skala fra 1 10, hvor 1 svarer til, at problemet fylder meget lidt, og 10 svarer til, at problemet fylder meget respondenter har svaret på de tre spørgsmål, hvilket gør besvarelserne repræsentative for gruppen af respondenter. Nedenfor er tre diagrammer, der viser hvilke spørgsmål respondenterne har besvaret, samt hvordan besvarelserne fordeler sig. 50% 45% ' Hvor meget fylder deltagernes sociale vanskeligheder? ' 45% Procent af respondenter 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 17% 13% 10% 6% 5% 1% 1% 0% 1% Gennemsnit for alle 78 respondenter: 7,48 4 For at se samtlige af disses individuelle besvarelser ses tabelafsnittet. 12

14 Procent af respondenter 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% ' Hvor meget fylder deltagernes læse- og skrivevanskeligheder? ' 5% 14% 19% 22% Gennemsnit for alle 77 respondenter: 5,05 19% 10% 8% 1% 0% 30% ' Hvor meget fylder deltagernes øvrige faglige vanskeligheder (f.eks. matematikvanskeligheder eller vanskeligheder med at forstå instruktioner til opgaver)? ' 28% 25% Procent af respondenter 20% 15% 10% 6% 10% 18% 18% 12% 5% 0% 4% 3% 1% 0% Gennemsnit for alle 78 respondenter: 5,75 Der ses en tendens til, at de sociale vanskeligheder fylder mere på skolen en læse- og skrivevanskeligheder og øvrige faglige vanskeligheder. Hvilket også giver sig udtryk i nogle af de bemærkninger, som respondenterne er kommet med i øvrige bemærkninger jf. punkt Opsummering på spørgeskemaet Der er stor forskel på produktionsskolernes praksis omkring støtte til deltagere med læse- og skrivevanskeligheder, herunder ordblindhed. 13

15 Stort set alle skoler er enige i, at der er behov for læse- og skrivestøtte til deltagere på skolen. Dette ses også i de øvrige bemærkninger jf. punkt 6.1, hvor flere giver udtryk for, at der er stor forskel på deltagergruppens læsefærdigheder. Langt de fleste skoler (80 procent) giver udtryk for, at undervisningen på skolen tilrettelægges, så deltagere med læsevanskeligheder kan løse opgaver uden krav om læsning eller skrivning, således at undervisningsformen i højere grad tager udgangspunkt i visuelle materialer og har en praksisnær tilgang med mundtlige instruktioner og på små hold, hvor der er mulighed for at tage individuelle hensyn. Ca. halvdelen af skolerne har en procedure for at teste for læse- og skrivevanskeligheder i en eller anden form. Ofte foregår dette i samarbejde med andre instanser, i form af voksenuddannelsescentre og talehøreinstitutter, som har den faglige kompetence til at foretage test. Ligeledes ses også et samarbejde omkring instruktion i brug af it-støtte med andre instanser. Langt de fleste skoler giver udtryk for ikke selv at have forudsætningerne for at give instruktion i it-rygsækkens programmer. Men alle skoler, der har bevilget it-rygsæk, sørger også for instruktion her i. 64 deltagerne har, ifølge spørgeskemaundersøgelsens oplysninger, modtaget en IT-rygsæk i 2013 fordelt på 20 skoler 5. Dette svarer til under 0,5 procent af de registrerede deltager i 2013 på de i alt 78 skoler 6. Dette må siges at være påfaldende lavt i forhold til det forventede antal af deltager med støttebehov i målgruppen. Dog ses det, at en del skoler (55 procent) svarer ja til at have støtteprogrammer til rådighed på skolen og elevlicenser (32 procent), hvor det må antages, at deltagerne i så fald kompenseres med den støtte i en vis grad. Mange skoler giver udtryk for, at de sociale vanskeligheder hos eleverne fylder meget, også mere end læse- og skrivevanskeligheder og faglige vanskeligheder. Dette kan også være en forklaring på, at tiltag omkring it-støtte til læsning og skrivning ikke er et indsatsområde, som prioriteres højt på skolerne. Der ses for PSP skolerne en tendens til et øget fokus på læse- og skrivevanskeligheder, herunder ordblindhed, på skolerne, hvilket kan tilskrives en ekstraordinær vejledningsindsats fra projektet, som har givet skolerne værktøjer til at arbejde målrettet med kompensering for læse- og skrivevanskeligheder sammen med en løbende sparring med fagpersoner. 5.2 Initiativer Svarene i spørgeskemaet peget på, at der er behov for et øget fokus på ordblinde deltageres itstøttebehov i det omfang, at en større del af produktionsskoledeltagerne skal forberedes til kompetencegivende uddannelse eller tager meritgivende kombinationsforløb i tilknytning til produktionsskoleopholdet. Det vurderes, at der er behov for et øget vejledningsindsats over for produktionsskolerne i forhold til deltagere med ordblindhed og den støtte, de vil have behov for under opholdet på produktionsskolen. Vejledningsindsatsen skal tage højde for formålet med produktionsskoleforløbet, således at støttebehovet på en kommende uddannelse tages med i betragtning, når deltageren skal forberedes til kompetencegivende uddannelse. 5 4 skoler har ikke angivet et antal, men har svaret ja til, at deltagere har fået tildelt en it-rygsæk i deltagere i alt 14

16 Det er ikke givet, at en it- rygsæk vil være den nødvendige støtte til deltagere med ordblindhed på en produktionsskole. Det vil afhænge af den måde undervisningen tilrettelægges på den enkelte skole samt formålet med produktionsskoleforløbet. I Produktionsskoleprojektet (PSP) har der fokus på, at vejlede om it-støtteprogrammer til egen platform, hvad enten det var en pc, tablet eller mobiltelefon. Ligeledes forpligtede de deltagende skoler sig til at indkøbe it-støtteprogrammer med elevlicenser, således at deltagerne kunne anvende programmerne ved behov, også i hjemmet. Dette vurderes at være en hensigtsmæssig måde at kompensere deltagerne under opholdet på produktionsskolen, således at støtten tager højde for deltagernes individuelle behov. Men der ses ligeledes at være behov for, at produktionsskolerne tænker it-støtten ind, når deltagere skal forberedes til en ungdomsuddannelse. Her kan der være behov for samarbejde mellem forskellige instanser såsom produktionsskolen, en kommende ungdomsuddannelsesinstitution og voksenuddannelsescentre eller lignende med henblik på at få identificeret vanskeligheder og støttebehov samt implementeret en støtte, der peger frem mod videre uddannelse efter produktionsskoleforløbet. 15

17 6.1 Øvrige bemærkninger til spørgeskemaet fra respondenterne Slutteligt fik respondenterne mulighed for at tilføje relevante bemærkninger eller kommentarer til spørgeskemaet. Nedenfor er en oversigt over de 30 skoler, der benyttede sig af denne mulighed. Det skal bemærkes, at nogle af svarende er redigeret af hensyn til anonymitet. Bemærkninger eller kommentarer, der har relation til emnet for spørgeskemaet. Skole 1 Der skal udvikles systemer, der imødekommer den specielle arbejdsform der ligger på produktionshøjskolerne. De skal kunne bruges på et arbejdende værksted og både elever og lærere skal kunne benytte sig af programmerne.-og løbende oplæres i disse. Det er vigtigt at man kan benytte hjælpemidlerne i de skiftende arbejdssituationer man oftest har på et værksted. -Og at de også kan benyttes hjemme og på næste uddannelsessted. Det ville være optimalt hvis hjælpemidlerne følger eleven og ikke uddannelsesstedet, og at lærerne kan benytte og instruere i brug af hjælpemidlerne. Skole 2 Vi får testet eleverne via VUC, men vi vil meget gerne selv gøre det, og de får it ryk sæk via VUC, men igen ville det være godt hvis vi havde mulighed for at give eleverne den, og hjælpe dem med rygsækken, da de tit ikke får nok ud af den fordi de ikke altid kan finde ud af det hele og de tager så ikke til VUC for at få hjælp, og så får de ikke den glæde af rygsækken som de ellers har mulighed for. Skole 3 Vi ser en del flere elever med sociale eller psykiske problemer, dertil kommer elever med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke har de sprogfærdigheder der er nødvendige for at gennemfører en ungdomsuddannelse. Skole 4 Ifm. at de unge sendes på eksterne kurser, kombinationsforløb etc. under p-skole opholdet, vil flere få ITrygsæk tilbudt på den modtagne skole. Skole 5 Vi har en aftale med VUC om, at elever, der ønsker en ordblindetest kan få det. Det drejer sig om få elever om året, og endnu har det ikke givet anledning til ansøgning om it-rygsæk. Skole 6 En udredning af, som minimum, elevernes faglige vanskeligheder, og i flere tilfælde også elevernes generelle kognitive/sociale/personlige vanskeligheder er ofte nødvendig i forhold til at finde det rette uddannelsestilbud til eleven, klargøre eleven til uddannelse eller evt. iværksætte specialpædagogiske tiltag Skole 7 Vi har ikke test, der kan vise om eleven har behov for it-rygsæk. Vi har et samarbejde med AOF - ordblindeunderviser - men ikke et fast, kontinuerligt samarbejde med faste ugentlige timer. Behovet er stort og det bedste ville være, hvis vi faste undervisere/vejledere på produktionsskolen kunne screene og efterfølgende få bevilget it-rygsække - og allervigtigst kunne instruere i brugen af disse. Eleverne er trygge ved os Skole 8 7 Det er en stor fejl at man skal vælge et tal for at komme videre. Vi har ikke fået bevilliget IT rygsække men var nødt til at skrive 1 på for at komme videre Skole 9 Da der er barselsvikar i den almene undervisning, har vi ikke fået gang i at ansøge om it-rygsæk i 2013 Skole 10 Produktionsskolen har meget stor gavn af samarbejdet med Produktionsskoleprojektet. Dette samarbejde giver produktionsskolen en unik mulighed for at afdække elevens videre forløb. Dette samarbejde med Produktionsskoleprojektet gør, at produktionsskolen står stærkt i samarbejdet med andre samarbejdspartnere - erhvervsskolerne, jobcenter, UU og sociale myndigheder, i forhold til, at hjælpe den enkelte elev bedst muligt videre og i forhold til at afdække den enkelte elev bedst muligt. Skole 11 jeg vil håbe der bliver sat fokus på dette område til gavn for vores deltagere Skole 12 Den allerstørste hurdle for hovedparten af vores elever er deres manglende robusthed, såvel psykisk som fysisk. Skole 13 Vi har været med i Produktionsskoleprojektet fra Så derfor er der ikke udleveret IT rygsække i Vi forbinder sociale og personlige problemstillinger. Skole 14 Det har været svært at give et entydigt svar da vi har en meget bred målgruppe Skole 15 Området har været under intensivering på skolen gennem de seneste to måneder. Skole 16 Elevernes personlige og sociale vanskeligheder står ofte i vejen for indlæringen, herunder opkvalificeringen i almene fag. Skolen bruger mange ressourcer på at klæde eleverne på i de almene fag, som indgår som en del af det praktiske værkstedsarbejde. Vi oplever at eleverne - i takt med, at de lærer at mestre/håndtere de sociale problemstillinger, begynder at udvikle sig fagligt, med stormskridt og deres motivation øges betragtelig. 7 Der er her ikke tale om en fejl, da skolerne først er blevet bedt om at besvare, hvorvidt der er deltagere, der har modtaget it-rygsække (ja/nej) og herefter, hvis de har svaret ja, er blevet spurgt om antallet. 16

18 Skole 17 Skole 18 Skole 19 Skole 20 Skole 21 Skole 22 Skole 23 Skole 24 Skole 25 Skole 26 Skole 27 Skole 28 Skole 29 Skole 30 Der er MEGET STOR forskel på de unges boglige kvalifikationer, og der er MEGET STOR forskel på hvor meget der er taget hånd om eventuelle læsevanskeligheder, når de starter på produktionsskolen. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs situation, og meget svært at generalisere. F.eks. spænder det boglige niveau pt. fra 3.klasse - 3.g. Vi vil kunne give en bedre opbakning hvis vi f.eks. ved indskrivning kender elevens eksamenspapirer. Vi vil helst møde eleverne med en tro på at de kan - og er derfor ikke meget for at fokusere ensidigt på forskellige problemer. Vi har mange eksempler på at elever, som oplyser at være testet ordblinde ved opholdets start, efter en tid viser sig at både læse og skrive - uden at vi har ydet målrettet undervisning. Der er forbløffende mange af vores deltagere, der ikke har fået den fornødne skrive/læseundervisning og hjælp i folkeskolen, og som derfor ikke har lært at bruge kompenserende hjælpemidler før de starter hos os. Det ville være godt, hvis produktionsskolerne fik økonomisk støtte til at teste eleverne, samt stillet hjælpeprogrammerne gratis til rådighed på skolen. Vi må konstatere, at det er et kæmpe tab for produktionsskolen og dermed vores elever, at vi ikke længere har mulighed for at være en del af 'produktionsskoleprojektet' hvor der var adgang til de kompetencer og ressourcer som taleinstituttet leverer, herunder hurtig adgang til psykolog- og socialrådgiverhjælp til eleverne. Ingen I hvilken kontekst indgår vores besvarelse? Mener ikke at have modtager denne Survey før! Eftersom elevmassen er forskelligartet, er det svært at besvare spørgsmålene af generel karakter. Det er ligeledes svært at svare 'ja' eller 'nej' til spørgsmål, hvor det korrekte svar ville være 'måske' eller 'både og'. Det er SU-styrelsen vi har forsøgt at få bevilliget IT-rygsække igennem og ad denne vej er det ikke lykkedes at få bevilliget til nogen elever. Der er flere elever, som skønnes at kunne have god gavn af en IT-rygsæk eller lignende Dansk og matematik varetages af København Kommunale Ungdomsskole - besvarelserne, vi har angivet er i relation til værkstedsundervisning Fra august 2014 får skolen adgang til kommunens skolelicenser - herunder oplæsnings- og hjælpeprogrammer. Hvor der er behov købes professionel hjælp Vi har Vital og Viseord, vores lærere har været på et kursusforløb ved Scandis, og vi har programmerne på alle computere på skolen og to rygsække. Men vi kunne godt tænke os muligheden for at alle elever blev testet, vi tager kun dem som vi opdager i hverdagen. Hvis vi skal teste ved VUC skal vi betale pr. elev som testes. vi har ikke brugt it-rygsæk da meldingen fra forvaltningerne var og er at det kun er erhvervsskoler, der har adgang til at tildele dette hjælpemiddel. Der er vores opfattelse at denne praksis i høj grad er kontraproduktiv i relation til de unges vanskeligheder mht. læsning og skrivning. Deres udfordringer i den henseende bliver ikke mindre af at de er deltagere på en produktionsskole. Spørgsmålene om betydningen af hhv. sociale, sproglige, matematiske eller øvrige færdigheder til at kunne løse opgaver er meget summariske: variationen i deltagermassen er ganske stor. dvs. der er store udsving i den henseende. Det er lidt paradoksalt at besvare spørgsmål vedr. brug af IT-hjælpemidler i produktionsskoleregi, da en produktionsskoleelev ikke som sådan er berettiget til IT-hjælpemidler. Når vi kan tilbyde disse ting på vores skole er det kun som konsekvens af et godt samarbejde med en instans, der kan tilbyde ordblindeundervisning mm. Vi har eksperimenteret med et efter vores opfattelse reelt alternativ (og prisbilligt) alternativ til en traditionel itrygsæk, i form af en tablet med relevant software installeret på. 17

19 7.1 Tabeller (uddybende kommentarer) Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 Skole 6 Skole 7 Skole 8 Skole 9 Skole 10 Skole 11 Skole 12 Skole 13 Skole 14 Skole 15 Skole 16 Skole 17 Skole 18 Skole 19 Skole 20 Skole 21 Skole 22 Skole 23 Skole 24 Skole 25 Skole 26 Skole 27 Hvordan screener skolen deltagerne? Købes hos CSV-Vejle Via Produktionsskoleprojektets program Produktionsskoleprojektets testprogram 'Niveauafklaring i dansk' fra realkomp.dk FVU screeningstest samt test lavet i samarbejde med VUC Med programmet Linus i samarbejde med taleinstituttet i Ålborg LINU screening i dansk og matematik Af Esbjerg Kommunikationscenters læsekonsulenter RKA værktøjer fra For elever der ønsker at deltage i anden undervisning, sendes eleverne til CSV i Kolding for yderligere screening. Via PSP-screening (SATS pulje projektet) med produktionsskoleprojektets on-line screening. Via Taleinstituttets screeningsprogram Eleverne bliver testet i dansk og matematik, når de starter på skolen PSP screening under Produktionsskoleprojektet Via en computerscreening Med screeninger fra tidligere projekt i Taleinstitut regi Taleinstituttets sreeningsredskab Psp Linu. Online PsP computerscreening Vi har samarbejde med kompetencecentret, som kommer 1 gang om ugen, hvor der både testes og undervises Med Lino Visetationstest til ordblindeundervisning Med program udviklet af Taleinstituttet Nordjylland: PSPscreening Alle nye elever bliver tilbudt screening på et screeningsværksted hver torsdag. Ved skriftlige besvarelser af skemaer Der kommer en medarbejder fra kommunikationscentret og tester de elever som er relevante at teste Vi screener på skolen med en ordblindekonsulent 18

20 Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 Skole 6 Skole 7 Skole 8 Skole 9 Skole 10 Skole 11 Skole 12 Skole 13 Skole 14 Skole 15 Skole 16 Skole 17 Skole 18 Skole 19 Skole 20 Skole 21 Skole 22 Skole 23 Skole 24 Skole 25 Skole 26 Skole 27 Skole 28 Skole 29 Skole 30 Skole 31 Skole 32 Skole 33 Skole 34 Skole 35 Skole 36 Hvilken læsetest anvender skolen? Produktionsskoleprojektets læse- og matematikundersøgelser Produktionsskolernes kompetence afklaring I samarbejde med AOF ordblindetestes elever som vi her på skolen har testet til at have nogle læse- skrivevanskeligheder. RKA RM / TL test. Samt egne test RealKompetenceAfklaring (RKA) Læsepædagogisk udredning ordblindetest, neuropsykolog m.v. Ordblindetest (VUC) RKA test Dansktest fra realkomp.dk. findes på UVM hjemmesider Selvproduceret test udvidet ordblindetest hvis det skønnes relevant Taleinstituttets læsekonsulenter udfører læse og matematikundersøgelser på de elever der ønsker det, og hvor screeningen viser et behov for det. ordblindelæreren udfører forskellige test, nå den første test har vist at der er problemer med dansk. Testes af 'ordblindeunderviser' fra FO (ekstern undervisner) PSP screening under Produktionsskoleprojektet, Testbatteriet, egen individuel screening dem der viser sig at have yderlige problemer som screening viser bliver testet/udret via taleinstituttet RKA psp dansk og matematik screening Skolen har tilknyttet en speciallærer- og FVU uddannet, som har testet nogle af eleverne. RKAs tests Ved mistanke om ordblindhed tester kommunikationscenteret i Esbjerg med afsæt i en generel aftale med Vejen Kommune. Mere generelt anvender vi niveauafklaring fra realkomp.dk efter behov PSP screening Diavok - nogen gange kun dele af den Wais Helleruptesten Logos (+ dele af Pastesten) RKA og Diavok RKA Niveauafklaring i dansk, matematik Det ved jeg ikke test i RKA Via AOF Læsepædagogisk udredning matematisk test wisc Dem som findes i VUCs regi Produktionsskolernes realkompetenceafklaring TL, ST 19

21 Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 Skole 6 Skole 7 Skole 8 Skole 9 Skole 10 Skole 11 Skole 12 Skole 13 Skole 14 Skole 15 Skole 16 Skole 17 Skole 18 Skole 19 Skole 20 Skole 21 Skole 22 Skole 23 Skole 24 Skole 25 Skole 26 Skole 27 Skole 28 Skole 29 Skole 30 Skole 31 Skole 32 Skole 33 Skole 34 Skole 35 Skole 36 Skole 37 Skole 38 Hvordan tilrettelægger skolen undervisningen for deltagere med læsevanskeligheder, hvor der tages højde for at mindske læse- og skrivekrav? ved brug af piktogrammer, billeder, instruktionsvideoer Der tilbydes individuel tilrettelagt undervisning Eleverne får hjælp til læsning af fx opskrifter og/eller får mundtlig instruktion. De får individuelt undervisning Gennem smartphones Undervisningen er individuelt tilrettelagt og i små hold. Individuelt tilrettelagt undervisning Mundtlig instruktion og mand til mand instruktion Individuel undervisning Mindre bogligt undervisning, meget værkstedsbaseret. Billedinstruktioner og programmer med tale RKA test danner grundlag for delvis undervisning Samarbejde i grupper med læse- og skrivestærke elever. Oplæsning af tekster med adgangforalle.dk og ipads. alle tilbydes undervisning på individuelt niveau. Der benyttes skitser, tegninger eller lign. Ofte må en elev sættes sammen med andre elever på et højere fagligt niveau. Eleverne modtager den fornødne hjælp til læs og forståelse af div. skriftlige materiale. Billedstøtte (f.eks. opskrifter) Højtlæsning + 'sekretærskrivning' af medarbejder IT støtte på alle skolens PC'ere Brug af multimodale læringsmodeller Linjelederen giver klare instruktioner fortrinsvis praksislæring, suppleret med fælles gennemgang af skriftligt materiale Ved tegninger. Ved at vise deltageren hvordan opgaven (værkstedsarbejde) skal gøres. Bruge meget simple skriftlige instruktioner Ved at undersøge nye hjælpemidler til f.eks tlf. Ipad mv. Bruge billeder tilknyttet en ordblindelærer Praktiske værksteder og mundtlige instruktioner. Deltagelse i almen undervisning er frivilligt. Lærerne gennemgår opgaverne med eleverne. Der arbejdes praktisk gennem forpligtigende arbejdsfælleskaber på de enkelte værksteder Eleverne hjælper hinanden, det er overvejende praktisk arbejde. Nogle elever har understøttende apps på deres telefoner små undervisningshold, læse/skriveprogrammer, meget praksisnært undervisning Learning by doing ved mundtlig, visuel og praktisk instruktion Der tages udgangspunkt i den elevs forudsætninger og niveau. Hvis der er tale om fællesundervisning f.eks. en film vælges en dansksproget film Der er tilbud om ugentlig danskundervisning. Undervisningen sker i lille gruppe. I samarbejde med den ansatte med faglærerne i dansk mat engelsk vha. pc højt- læsnings programmer, stavehjælp, piktogrammer. og Iphone Der er ordblindeundervisning via VUC De fleste opgaver er af praktisk karakter, hjælp til oplæsning, adgang for alle, etc. Praksislæring Vi tilstræber at integrere danskundervisning i værkstedsundervisningen. Det giver bl.a. mulighed for at stærkere elever 'parres' med svagere - eller at værkstedsleder kan støtte individuelt Dialog mellem værkstedslærer, underviser og i nogle tilfælde læsepædagog 20

22 Skole 39 Skole 40 Skole 41 Skole 42 Skole 43 Skole 44 Skole 45 Skole 46 Skole 47 Skole 48 Skole 49 Skole 50 Skole 51 Skole 52 Skole 53 Skole 54 Skole 55 Skole 56 Der gives mundtlige instruktioner kombineret med visuelle hjælpemidler/brugsanvisninger, hvor det er nødvendigt. Desuden bruges sidemandsoplæring. Gennem mundtlig og visuel instruktion og gentagelser Praktiske opgaver, hvor der er støtte til opgaver der skal læses Vi 3 pakker er installeret på vores PC er. Visuel tilgang i opgaveløsningen. Ved at benytte hjælpeprogrammer fra Microværkstedet lærerne er meget opmærksomme på at vise eleverne hvordan en ting skal udføres, mere end at fortælle det V.h.a. praktiske opgaver og instruktion. instruktioner i billeder - undervisning i de specifikt fagligt rettede temaer Mundlige instrukser og sidemandsoplæring ved at visualisere fremfor bolig læring Vi arbejde med små hold, derfor er der mulighed for at lav en differentieret undervisning. Undervisningen tager sit afsæt i det arbejder der laves på værkstedet Visual anvisning, gentage arbejdsprocesser indtil de er forstået Individuelle tiltag med udgangspunkt i hvor eleverne er. der gives individuel hjælp til læsning fra faglærer og underviser i dansk så meget som muligt kommunikeres mundtligt Værkstedsarbejdet er meget praktiskorienteret - men derudover er lærerne også dygtige til at lave differentieret undervisning Stort billedmateriale Ved at opgaverne er baseret på praktiske opgaver og der er instruktion og dialog med værkstedslærer 21