Skoleudvalget. Referat. Dato: Torsdag den 05. september Mødetidspunkt: 17:00. Møde afsluttet: 18:45

Transkript

1 Referat Dato: Torsdag den 05. september 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Møde afsluttet: 18:45 Mødelokale: Medlemmer: Fravær med afbud: Sollentuna II Niels Ulsing, Carsten Jelund, Benthe Viola Holm, Steen Ørskov Larsen, Mini Glud Mette Dencker, Frank Løber (Afløser Gert Krogstad- Nielsen fra ) Bemærkninger:

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Godkendelse af konsekvenser af implementering af den vedtagne Folkeskolereform i Hvidovre Kommune Folkeskolereformen - Struktur på klub- og fritidshjemsområdet Folkeskolereformen - Styrkelse af idræt, motion og bevægelse i skoledagen Folkeskolereformen - Fysiske faciliteter til skolernes inklusionsarbejde Etablering af yderligere arbejdspladser til lærere og pædagogers forberedelse, efterbehandling og mødeaktivitet Evaluering af Leg og Læring Anvendelse af midler fra kalenderforskydning af kvalitetsløftspenge og provenu fra lærerkonflikten Økonomisk kompensation i forsøgsprogram om almen sprogforståelse Rammeaftale 2014: styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Eventuelt Bilagsoversigt Underskriftsside

3 1. Godkendelse af dagsorden J.nr.: A00 Sagsnr.: 10/5647 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 2. Meddelelser J.nr.: A00 Sagsnr.: 10/5652 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om følgende: Henvendelse fra fritidshjemmet 3-høje til vedr. fritidshjemmets økonomi. Ledige pladser i specialklasserækken på Præstemosen samt Ungdomsskolens heldagsundervisning. INDSTILLING Orientering om pladser i specialklasserækken på Præstemosen 3

5 3. Godkendelse af konsekvenser af implementering af den vedtagne Folkeskolereform i Hvidovre Kommune J.nr.: G01 Sagsnr.: 13/16895 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Ad 1 og 2. Taget til efterretning. Ad 3. Anbefales vedtaget. Ad 4. Anbefales godkendt af gruppe F, gruppe A og Carsten Jelund (UPL) Gruppe C og Liste H afventer beslutning i kommunalbestyrelsen. Ad 5: Anbefales godkendt. Ad 6: Anbefales godkendt. Ad 7: Anbefales godkendt. Ad 8: Taget til efterretning. Ad 9. Taget til efterretning af gruppe F, gruppe A og Carsten Jelund (UPL). Gruppe C og Liste H afventer beslutning i kommunalbestyrelsen. Ad 10. Taget til efterretning af gruppe F, gruppe A og Carsten Jelund (UPL). Gruppe C og Liste H afventer beslutning i kommunalbestyrelsen. Ad 11. Anbefales godkendt af gruppe F, gruppe A og Carsten Jelund (UPL). Gruppe C og Liste H afventer beslutning i kommunalbestyrelsen. Ad 12. Anbefales godkendt. Anbefales godkendt af gruppe F, gruppe A, Carsten Jelund (UPL) og Gruppe C. Liste H afventer beslutning i kommunalbestyrelsen. INDSTILLING Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at tage orienteringen om Folkeskolereformen til efterretning 2. at tage orienteringen om den nye timetalsmodel til efterretning 3. at vedtage, at indsatserne under Kvalitetsløftets mål om øget faglighed justeres, således at de givne ekstra timer i dansk, engelsk og matematik indgår i timetalsmodellen som følge af Folkeskolereformen 4. at godkende rammerne for den understøttende undervisning 5. at godkende, at konceptet Leg og Læring omlægges for 1. og 2. klasserne 6. at godkende rammerne for arbejdet med at styrke idræt, motion og bevægelse 7. at godkende rammerne for tilbuddet om lektiehjælp 8. at tage til efterretning, at forvaltningen i dialog med skolerne prioriterer midlerne til efteruddannelse af lærere og ledere 9. at tage pædagogernes rolle i folkeskolen som følge af Folkeskolereformen til efterretning 10. at tage orienteringen om investeringer i de fysiske rammer på skolerne til efterretning 4

6 11. at godkende forvaltningens forslag til udmøntningen af de samlede økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen 12. at godkende forvaltningens procesplan for implementering af folkeskolereformen SAGSFREMSTILLING Ad 1. at - Orientering om Folkeskolereformens indhold Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik i juni måned 2013 aftale om en reform af folkeskolen. Folkeskolereformen har overordnet tre målsætninger, der er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at nå disse tre mål opsættes i Folkeskolereformen tre overordnede indsatsområder: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft for lærere, pædagoger og ledere Få klare mål og regelforenklinger. Folkeskolereformen vil medføre forandringer på flere måder i kommunen og på skolerne. I de følgende afsnit beskrives de centrale forandringselementer i reformen. Udover at have betydning for kommunen og skolernes praksis, er det samtidig de nedenstående elementer, som har størst økonomisk betydning. Gennemgangen giver derfor en baggrundsviden for budgetovervejelser på skoleområdet. En længere skoledag Folkeskolens elever vil i fremtiden få en skoleuge på 30, 33 og 35 timer for henholdsvis indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskoling (7.-9. klasse). Som følge af aftaleparternes aftale med Det Konservative Folkeparti, vil eleverne dog i en overgangsperiode frem til næste vælg kunne få en skoleuge på 28, 30 og 33 timer, hvis de fravælger tilbuddet om lektiehjælp. Den længere skoledag vil medføre en stigning i de fagopdelte timer. Timefordelingen ændres, så eleverne bl.a. gives mere dansk, matematik, engelsk, musik og håndværk/design. Samtidig ændres timetalsbekendtgørelsen således, at kommunerne fremadrettet er forpligtet til at overholde timetallet for det enkelte fag på de enkelte klassetrin. I dag er kommunerne forpligtet at overholde timetallet inden for fagblokke på tre klassetrin. Forvaltningen vil konsekvensrette kommunens Styrelsesvedtægt for skolevæsenet, således at kommunen lever op til reformens bestemmelser. Den reviderede styrelsesvedtægt fremlægges til politisk behandling og efterfølgende høring på skolerne i løbet af efteråret En mere varieret skoledag understøttende undervisning Udover flere fagopdelte timer, indføres understøttende undervisning som et nyt element i elevernes skoledag. Understøttende undervisning fremstilles i reformen som en 5

7 mulighed for at arbejde med ting som gør, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede læringsformer, bevægelse, faglig fordybelse eller lektiehjælp. Herudover kan tiden også bruges på understøttende aktiviteter, som udvikler elevernes undervisningsparathed, hvilket fx kan gøres ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I reformen afsættes et vejledende timetal for, hvor meget den understøttende undervisning antages at fylde i skoleugen. Timetallet varierer mellem 5 og 7,7 timer om ugen afhængigt af klassetrin. Dette er ikke et minimumskrav, og i praksis vil omfanget af den understøttende undervisning være givet ud fra differencen mellem omfanget af fagopdelte timer og skoleugens længde. Dette muliggør, at kommunerne kan tilføje timer til fagopdelt undervisning udover minimumstimetallene på bekostning af den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning vil både kunne foretages af lærere og alene af pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer. For sidstnævnte vil der være tale om opgaver, som ikke kræver lærerens professionskompetence. Inklusion Det følger af Folkeskolereformen, at det er en grundværdi for folkeskolen, at der er plads til alle børn i fællesskabet, samtidig er det i Hvidovre Kommune gennem Kvalitetsløftet vedtaget, at 98 % af eleverne skal være inkluderede på kommunens folkeskoler i år Forvaltningen vil udarbejde en særskilt sag om arbejdet med inklusion på skolerne i efteråret Mere idræt, motion og bevægelse Reformen sætter fokus på idræt, motion og bevægelse i skolen, hvilket i højere grad skal indarbejdes i skoledagen på forskellige måder. Motion og bevægelse kan både indgå som del af den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. Konkret skal elever på alle klassetrin have motion og bevægelse svarende til et omfang af minimum 45 minutter i gennemsnit dagligt. At der er tale om et gennemsnitskrav betyder, at skolerne ikke er direkte forpligtede til at indarbejde motion og bevægelse i hver skoledag, men kan fordele minutterne ud over flere dage. Regulære idrætslektioner kan ligeledes regnes med i kravet om de 45 minutter. Med 2-3 idrætslektioner på hvert klassetrin vil dette betyde minimum minutters yderligere motion og bevægelse på en skoleuge for hver elev. Lektiehjælp og faglig fordybelse Reformen forpligter skolerne til at tilbyde lektiehjælp, både målrettet de fagligt stærke og svagere elever. Som følge af aftaleparternes aftale med Det Konservative Folkeparti, implementeres tiltaget i to faser: Indtil næste folketingsvalg: Eleverne har mulighed for at fravælge tilbuddet om lektiehjælp, og herved få forkortet skoledagen til 28, 30 og 33 timer for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling Lektiehjælpen placeres i ydertimerne om eftermiddagen. Dette giver eleverne mulighed for, at eleverne kan at gå hjem eller møde op i fritidstilbuddet afhængigt af klassetrin. 6

8 Efter næste folketingsvalg vil Regeringen og de øvrige aftaleparter (Venstre og Dansk Folkeparti) fremsætte lovforslag, der vil: Gøre det obligatorisk for eleverne at deltage i lektiehjælpen Give skolerne frihed til at placere lektiehjælpen på andre tidspunkter af skoledagen end i ydertimerne om eftermiddagen. Den åbne skole I reformen fremgår det, at skolerne skal åbnes for det omgivende samfund og inddrage lokale aktørers ressourcer i arbejdet med børnenes skolegang. Kommunerne forpligtes til at sikre samarbejde mellem skolerne og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Herudover forpligtes folkeskolen og de lokale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan samarbejdet udmøntes i praksis. Pædagogernes rolle i skolen Reformen lægger op til en større rolle for pædagogerne i skolen, både i den understøttende undervisning og ved at varetage afgrænsede undervisningsopgaver i indskolingen. Omfanget heraf kræver politisk stillingtagen, da det har økonomiske og personalemæssige konsekvenser. Samtidig kan spørgsmålet om pædagogernes rolle i skolen skabe udfordringer i forhold til at opretholde attraktive pædagogstillinger i kommunen, og derved tiltrække kvalificeret arbejdskraft til kommunens fritidstilbud. Kompetenceudvikling Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Herudover skal skoleledere og forvaltningschefer rustes til at styre gennem mål og evalueringer samt anvende efteruddannelse strategisk til at nå målene. For lærere stiller reformen krav om fuld kompetencedækning i 2020 med en trinvis optrapning på 85 % i 2016 og 95 % i Herudover ønskes der i kompetenceudviklingsindsatsen et fokus på løbende faglig opdatering, inklusion, klasseledelse, specialkompetencer og IT. Kompetencedækningen for lærerne omhandler, at eleverne skal modtage undervisning i fagene af lærere, der er linjefagsuddannede i det fag, de underviser i. Ad 2. at Orientering om ny timefordelingsplan Som beskrevet i orienteringsafsnittet medfører reformen en ny timetalsmodel. Den nye timetalsmodel forpligter kommunerne til at overholde timetallene for de enkelte klasser i de enkelte fag. I bilag 1 kan den foreslåede timetalsmodel i reformen ses. I bilag 2 er Hvidovre Kommunes eksisterende timetalsmodel vedlagt til orientering. Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at timetallene i reformens timefordelingsplan er angivet i timer pr. uge, mens Hvidovre Kommunes timefordelingsplan er angivet som timer pr. år. Det skal også bemærkes, at reformens stigning i timetallene for de enkelte fag er beregnet ud fra det nugældende minimumstimetal i ministeriets bekendtgørelse. Den samlede udgift til forøgelsen af lektioner i folkeskolen udgør i Hvidovre Kommune 8,5 mio. kr. I bilag 4 kan de samlede økonomiske konsekvenser af Folkeskolereformen ses. Ad 3. at Ændring i indsatserne under Kvalitetsløftes mål om styrket faglighed På baggrund af reformens ændrede timetal, skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til den kommende timefordelingsplan, dette gøres gennem en ændring af den beskrevne styrelsesvedtægt længere oppe i sagen. I bilag 3 til sagen har forvaltningen udarbejdet 7

9 en sammenligning mellem den nuværende skoleuge for henholdsvis indskolingen, mellemtrin og udskoling, sammenlignet med skoleugen efter reformens vedtagelse. Som det fremgår af bilaget bliver den samlede skoleuge længere for alle elever i indskolingen, på mellemtrin og i udskolingen. Det er jf. reglerne på området muligt at hæve timetallet i de enkelte fag yderligere, således at Hvidovre Kommune giver mere undervisning end der forudsættes i reformen. Det er forvaltningens anbefaling, at Kommunalbestyrelsen ikke vedtager at give eleverne yderligere fagopdelte timer. Dette skyldes, at en yderligere forøgelse af antallet af fagopdelte lektioner enten vil medføre en reduktion i tiden til understøttende undervisning, som er en central del af reformen, eller en forlængelse af børnenes skoleuge udover de 30, 33 og 35 timer for indskoling, mellemtrin og udskoling, som reformen medfører. En reduktion af tiden til understøttende undervisning vil skabe en udfordring for skolerne i forhold til at indarbejde centrale elementer i reformen i børnenes skoledag. Med faste krav til omfanget af lektiehjælp og motion og bevægelse, vil det især blive svært for skolerne, at finde tid til at lave understøttende aktiviteter, som udvikler elevernes undervisningsparathed gennem arbejdet med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Ud fra en læringspædagogisk betragtning, og for at følge linjerne i reformen, fraråder forvaltningen samtidig at øge skoleugen yderligere. Konsekvensen af at undlade at hæve undervisningstimetallet yderligere er, at de vedtagne ekstra lektioner i dansk, engelsk og matematik ikke længere gives. Det er forvaltningens indstilling, at Kvalitetsløftets målsætning om styrkelsen af fagligheden hos eleverne bibeholdes, dog således at indsatserne fremover er som følger: Flere timer til engelsk, dansk og matematik (udgår) Undervisning i undervisningen (klasseledelse og it) Uddannelse af lærere og ledere Talentforløb Faglig vurdering af elevstandpunkter Indsats om elevfravær. Udgiften til at opretholde de ekstra lektioner i dansk, engelsk og matematik (Kvalitetsløft) beløber sig til 2,0 mio. kr. Såfremt disse ønskes bibeholdt vil det medføre merudgifter svarende til 2,0 mio. kr. i forhold til den nuværende økonomi. I bilag 4 kan de samlede økonomiske konsekvenser af Folkeskolereformen ses. Ad 4. at Godkendelse af rammerne for den understøttende undervisning eksl. lektiehjælp Det følger, som beskrevet i første afsnit i denne mødesag, af Folkeskolereformen, at der indføres understøttende undervisning i folkeskolen. Som beskrevet udgør den understøttende undervisning mellem 5 og 7,7 timer om ugen afhængigt af klassetrinnet. Den understøttende undervisning indstiller forvaltningen skal varetages af pædagoger og lærere fordelt således: I indskolingen varetages den understøttende undervisning alene af pædagoger På mellemtrinnet varetages den understøttende undervisning med 50 % lærere og 50 % pædagoger I udskolingen varetages den understøttende undervisning med 75 % lærere og 8

10 25 % pædagoger. Forberedelsestid i den understøttende undervisning Da hele skoledagen jf. reformen karakteriseres som undervisning, og der derfor også bør være høje faglige ambitioner i forhold til den understøttende undervisning, vurderer forvaltningen, at denne type undervisning kræver forberedelse fra lærerens/pædagogens side som den fagopdelte undervisning. Forvaltningens beregninger for udgifterne til den understøttende undervisning er foretaget ud fra denne antagelse. Jf. de nye arbejdstidsregler vil dette spørgsmål dog i praksis være et lokalt anliggende på skolerne. Aftalerne om forberedelse i den understøttende undervisning mellem skoleledere og lærere indgår på lige fod med aftaler om forberedelse i andre fag. Den herover foreslåede ramme for den understøttende undervisning vil medføre en udgift på samlet 15,1 mio. kr. på skolerne. Der henvises til bilag 4, hvor de samlede økonomiske konsekvenser af Folkeskolereformen ses. Ad 5. at Omlægning af Leg og læring i folkeskolerne Med vedtagelsen af reformen lægges der op til, at pædagogerne bliver en større del af skolen, således at pædagogerne skal deltage i undervisningen på alle klassetrin på skolerne. Pædagogernes rolle i skolen beskrives konkret i andre afsnit. Forvaltningen har i foråret 2013 gennemført en evaluering af Leg og Læring blandt de lærere og pædagoger, der arbejder med konceptet. Evalueringen behandles på s møde den 5. september Det fremgår af evalueringen, at både lærere og pædagoger ser styrker ved samarbejdet, men også, at der savnes yderligere inddragelse af pædagoger i den øvrige undervisning. Det er ligeledes en af analysens hovedkonklusioner, at Leg og Læring som koncept er afhængigt af en stor grad af ledelsesmæssig styring samt et tydeligere koncept for samarbejdet. I dag er samarbejdet i høj grad præget af lokale udviklinger, mens medarbejderne efterspørger et færdigt centralt udviklet koncept, der beskriver konceptet. På denne baggrund indstiller forvaltningen, at konceptet Leg og Læring nedlægges, dog således, at pædagogtimerne i 0. klasse fortsat gives til disse klasser. Nedlæggelsen af Leg og Læring vil medfinansiere implementeringen af reformen med 5,3 mio. kr. I bilag 4 kan medfinansieringens indgåelse i beregningerne ses. Ad 6. at Rammer for mere idræt, motion og bevægelse Som beskrevet medfører reformen en væsentlig styrkelse af idræt, motion og bevægelse i folkeskolen. På den baggrund vil forvaltningen udover den beskrevne anlægsinvestering i skolegårde mv. igangsætte følgende initiativer. Efteruddannelse Med henblik på at styrke det øgede fokus på motion og bevægelse gennem en mere målrettet og vidensbaseret tilgang til arbejdet med elevernes kropslige udvikling i idrætsundervisningen, vil forvaltningen gennemføre projektet Kropsuddannelsen. Projektet Kropsuddannelsen er et sammenhængende uddannelsesmateriale, samarbejdsværktøj og evalueringsværktøj, som følger eleven gennem hele skoleforløbet, og er udviklet af fagfolk og praktikere inden for skole-, idræts- og sundhedsområdet. Gennem efteruddannelse rustes skolens idrætslærere til at sætte mål for og følge op på hver elevs kropslige udvikling. Den individuelle tilgang til hver elev gør, at der i idrætsundervisningen kan sættes fokus på, at såvel svage som stærke elever støttes i at udnytte deres fulde potentiale, og oplever, at de udvikler sig gennem deres skoletid. 9

11 Den samlede udgift til efteruddannelse af idrætslærere udgør 1,2 mio. kr. Udgifterne til efteruddannelse finansieres gennem en prioritering af de centrale midler, der er placeret i Skole-, Klub- Fritidshjemsafdelingen. I forbindelse med Folkeskolereformen vil pædagoger i højere grad tage del i undervisningen, også i idræt, motion og bevægelse. Mange pædagoger er på deres uddannelse uddannet i idræt og sportsaktiviteter. De vil derfor være en inspiration og ressource i skolernes planlægning og gennemførelse af de øgede krav for idræt, motion og bevægelse. Reformens tanker giver også mulighed for at foreningslivet herunder idrætsforeninger kan bidrage til skolens aktiviteter på området. Inspirationsmateriale og konkurrencer For at den øgede grad af motion og bevægelse i skoledagen kan spille sammen med faglighed og trivsel, anser forvaltningen det som vigtigt, at motivere og inspirere lærerne, så de føler sig rustede til opgaven. Til dette formål foreslår forvaltningen at igangsætte en konkurrence, som kan give inputs til et idékatalog med sjove aktiviteter inden for de forskellige fag, som kombinerer bevægelse og læring eller giver et tiltrængt afbræk fra undervisningen. På skolerne er der allerede nu lærere, som indarbejder motion og bevægelse i deres undervisning udover i idræt, eller som har gode idéer til, hvordan dette kan gøres. Ligeledes findes der eksisterende viden og materialer omkring motions- og bevægelsesaktiviteter i skolen fra forsknings- og udviklingsprojekter af forskellig art. Denne viden bør udnyttes, og kan sammen med lærernes idéer danne grundlag for idékataloget. Udgiften til at afholde den foreslåede konkurrence finansieres gennem en prioritering af de centrale midler, der er placeret i Skole-, Klub- Fritidshjemsafdelingen. Ad 7. at Rammer for lektiehjælp Indtil næste folketingsvalg skal eleverne, jf. reformen, have mulighed for at fravælge tilbuddet om lektiehjælp og derved få en kortere skoledag. I følge Ministeriet for Børn og Undervisning skal muligheden for at fravælge tilbuddet være på daglig basis uden forudgående advisering, og det vil således ikke være tilladt for kommunerne at indføre fast tilmelding til lektiehjælpen. Hvordan den obligatoriske lektiehjælp organiseres på skolerne, er afgørende for, at lektiehjælpen bliver et attraktivt tilbud. Samtidig har det betydning for driftsøkonomien, da det giver anledning til spørgsmål omkring bemanding i både skoler, klubber og fritidshjem. I praksis vil det være op til den enkelte skole at udforme deres lektiehjælpstilbud ud fra egne idéer og individuelle betingelser (fx i forhold til lokaler). Forvaltningen vurderer dog, på baggrund af reformteksten, at lektiehjælpstilbuddet bør omfatte både almindelig daglig lektiehjælp samt mere planlagte fagligt understøttende aktiviteter, såsom turboforløb. Samtidig ser forvaltningen både en rolle for lærere og pædagoger i lektiehjælpstilbuddet, da dette vil sikre en god sammensætning af lærer- og pædagogfaglige kompetencer. I den daglige lektiehjælp hjælpes eleverne med deres lektier efter behov. Denne del af lektiehjælpstilbuddet vurderer forvaltningen ikke kræver forberedelsestid til lærere og pædagoger. Til gengæld vil lærerne have brug for at forberede de planlagte fagligt understøttende aktiviteter, som lektiehjælpstilbuddet også vil indeholde. Forvaltningen vurderer, at der i højere grad vil være brug for pædagogressourcer i lektiehjælpen i indskolingen og på mellemtrinnet. 10

12 På denne baggrund er de økonomiske beregninger for lektiehjælpstilbuddet foretaget ud fra følgende antagelser: Benyttelse af lektiehjælpstilbuddet o 50% af eleverne vil dagligt benytte sig af lektiehjælpstilbuddet. o 50% vil vælge tilbuddet fra til fordel for at gå hjem eller gå i fritidshjem/klub. Lektiehjælpstilbuddets indhold er o 90% regulær lektiehjælp, hvilket ikke kræver forberedelsestid. o 10% planlagte forløb, som kræver fuld forberedelsestid. Bemandingen i lektiehjælpen er o Daglig lektiehjælp Indskoling og mellemtrin: 1 lærer samt 1 pædagog pr. 30 elever. Udskoling: 1 lærer pr. 20 elever. o Planlagte fagligt understøttende aktiviteter (turboforløb mv.): 1 lærer pr. 8 elever. Forvaltningen gør opmærksom på, at benyttelsen af lektiehjælpstilbuddet bør revideres før næstkommende budgetår, hvor man vil have et bedre billede af i hvilket omfang lektiehjælpstilbuddet benyttes. Den samlede udgift til etableringen af lektiehjælpen udgør 6,5 mio. kr. Udgifterne til lektiehjælp fremgår ligeledes af bilag 4. Ad 8. at Kompetenceudvikling af lærere og ledere i folkeskolen I forbindelse med Folkeskolereformen er der afsat i alt 1 mia. kr. i perioden til styrkelse af kompetencer. Heraf udmøntes 700 mio. kr. til kommunerne frem mod Hvidovres andel (antal elever i folkeskolen) anslås til at være omkring 7 mio. kr. i alt svarende til ca. 1,16 mio. kr. år i seks år. Og herudover er der afsat 60 mio. kr. i til kompetenceudvikling af lederne svarende til ca. 0,6 mio. kr. for Hvidovres vedkommende. Der er mulighed for at opspare midler til f.eks. senere store efteruddannelses-satsninger. Forligskredsen ønsker, at indsatsområderne i forhold til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen er: Linjefag/undervisningsfag Løbende faglig opdatering Inklusion Klasseledelse Specialkompetencer (læsning, matematik, specialpædagogik og dansk2) IT Undervisningskompetencer Kommunernes andel af lærere, som underviser i deres linjefag (kompetencedækning), skal løftes fra 80 % i 2013 til 85 % i 2016 og 90 % i 2018 opgjort på kommuneniveau. KL oplyser, at Hvidovres dækning i 2013 er på 75 % og der har været en stigende dækning de seneste år. Med skolestrukturen burde dette give en øget dækning, men der er behov for at lærere læser linjefag. Løbende faglig opdatering Der ønskes opdatering bredt i fagrækkerne, men også en opdatering inden for det specialpædagogiske område, f.eks. undervisning af børn med 11

13 opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD, autisme og relationsforstyrrelser m.m. Ungdomsskolen, Sporet/Springet samt Quark vil have behov for løbende faglig opdatering. Når lærere skal opdateres fagligt, vil prisen indeholde en kostpris på lærertimer, kursusafgift og transport samt i nogle tilfælde vikardækning. Understøttelse af inklusion Forvaltningen har i en årrække arbejdet med uddannelse af spydspidser på skolerne i f.eks. science og inklusion. Spydspidsuddannelsens moduler i henholdsvis inklusion og vejledning kan bruges direkte i lærernes dagligdag. Skolerne skal have yderligere mindst to inklusionslærere. Hermed bidrager spydspidsuddannelserne til det faglige løft af lærernes kompetencer. Klasseledelse Kommunen har allerede afsat midler til klasseledelse. I skoleåret 2013/14 er der i Kvalitetsløftet afsat 2,1 mio. kr. til klasseledelse og relationsarbejde og tilsvarende beløb de næste to år. Specialkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog Der er behov for løft af specialkompetencer bl.a. i form af opdatering på det specialpædagogiske område, fag-faglig udvikling for matematikvejledere samt vejledning i dansk som andetsprog. Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen Til understøttelse af projekt Vision og handleplan for It er der behov for pædagogiske IT- vejledermoduler. Prioriteringen af de midler, der kommer med Folkeskolereformen både til lærere, pædagoger i undervisningen og ledere, herunder en handleplan for udmøntningen af midlerne, vil indgå i forbindelse med planlægningen af implementeringen af reformen. Ad 9. at Folkeskolereformens konsekvenser for pædagogernes rolle i skolen Som beskrevet i de ovenstående afsnit er pædagogernes rolle flere steder beskrevet eller antydet. I dette afsnit beskrives konsekvensen af folkeskolereformen mere indgående for pædagogernes rolle i skolen. Nedskæring af pædagogtimer Som det fremgår af sagen, vil følgende elementer medvirke til at skære i antallet af pædagogtimer i klubber og fritidshjem: Folkeskolereformens udvidede timetal vil skære i antallet af åbningstimer i fritidshjem og klubber o I fritidshjemmene reduceres åbningstiden med 194 timer om året, svarende til 11 % af åbningstiden o I fritidsklubber reduceres åbningstiden med 120 timer om året, svarende til 7 % af åbningstiden o I klubber reduceres åbningstiden med 80 timer om året, svarende til 5 % af åbningstiden o Samlet set medfinansierer reduktionen i timerne implementeringen af Folkeskolereformen med 6,7 mio. kr. Leg og Læring Nedlæggelsen af Leg og Læring svarer til frigivelse af midler på i 12

14 alt 5,3 mio. kr. Samlet medfinansierer reduktionen i pædagogernes arbejdstimer Folkeskolereformens implementering med 13 mio. kr. Pædagogernes nye rolle i skolen Som det følger af ovenstående beskæres der væsentligt i pædagogernes timer på fritidshjem og i klubber. En af de væsentligste årsager til dette er, at det øgede timetal i Folkeskolereformen umuliggør den åbningstid, der i dag kendes på fritidshjem og i klubber. Det er dog en af intentionerne med Folkeskolereformen, at pædagogernes rolle i skolen skal styrkes, hvorfor pædagogerne fremadrettet skal have yderligere timer i skolen. Forvaltningen har i de enkelte afsnit beskrevet pædagogernes involvering i elementerne i reformen, herunder opsamles pædagogernes rolle: Understøttende undervisning o Pædagogerne vil fremadrettet indgå i skolernes understøttende undervisning, udgiften hertil udgør 7,7 mio. kr. til aflønning af pædagoger Lektiehjælp o Pædagogerne vil indgå i den lektiehjælp, der skal tilbydes på skolerne fremadrettet, udgiften udgør 1,8 mio. kr. til aflønning af pædagoger Samlet fører forvaltningen 9,5 mio. kr. tilbage til skolerne til aflønning af pædagogerne i skolen. Herudover vil pædagogerne indgå i inklusionsarbejdet på skolerne, ligesom pædagogerne også kan inddrages i den almene undervisning. På baggrund af den samlede reduktion i pædagogtimerne svarende til 4,2 mio. kr. udgør en samlet personalemæssig reduktion svarende til 11 fuldtidsstillinger. På lærersiden medfører reformen en stigning i antallet af lærere svarende til 15 fuldtidsstillinger. Forvaltningen skal her henvise til afsnittet om personalemæssige konsekvenser. I bilag 4 kan de samlede økonomiske konsekvenser af Folkeskolereformen ses, herunder de økonomiske konsekvenser som beskrevet herover i forhold til pædagogernes stillinger. Ad 10. at Investeringer i de fysiske rammer på skolerne Som følge af reformens målsætninger og indsatser vil det inden for en række områder være nødvendigt at investere i et løft af skolernes fysiske rammer. På denne baggrund har forvaltningen stillet forslag om anlægsinvesteringer i: Styrkelse af skolernes inklusionsfaciliteter o Forvaltningen indstiller, at der investeres i gruppelokaler og muligheder for at andre måder at indrette skolernes klasselokaler på med henblik på at styrke skolernes arbejde med at leve op til reformens målsætning om øget inklusion. Samtidig skal skolerne leve op til Hvidovre Kommunes vedtagne Kvalitetsløft, der har som målsætning, at 98 % af kommunens elever er inkluderede i folkeskolerne i 2015 Styrkelse af idræt, motion og bevægelse o Forvaltningen indstiller, at der investeres i et samlet løft af skolernes 13

15 skolegårde og bevægelseszoner. Herudover vil forvaltningen gennem en efteruddannelsesindsats af idrætslærerne løfte lærernes mulighed for at inddrage idræt, motion og bevægelse i undervisningen. Samtidig med dette vil forvaltningen inddrage pædagogernes kompetencer inden for området. Etablering af yderligere arbejdspladser til lærere og pædagoger o Forvaltningen indstiller, at der investeres i etableringen af yderligere arbejdspladser til lærere og pædagoger. Formålet med etableringen af arbejdspladserne er dels reformens målsætning om øget samarbejde mellem personalegrupperne, dels den nye aftale om lærernes arbejdstid, der blev vedtaget som lov i maj måned De samlede udgifter til investeringer i de fysiske rammer på skolerne udgør i budgetåret 2014: Inklusionsfaciliteter o Gruppelokaler på skolerne 1,0 mio. kr. o Indkøb af arbejdspulte og skærmvægge til at indrette klasselokalerne på andre måder 1,1 mio. kr. Styrkelse af idræt, motion og bevægelse o Skolegårdes belægning 2,7 mio. kr. o Etablering af aktivitetszoner i skolegårdene 2,0 3,8 mio. kr. o Materialer til bevægelsespauser 0,09 mio. kr. (kun i 2014) o Redskaber 0,3 2,0 mio. kr. (kun i 2014) Etablering af yderligere arbejdspladser til lærere og pædagoger o Arbejdspladser 3,2 mio. kr. (kun i 2014) o Mødefaciliteter 2,4 mio. kr. (kun i 2014) I alt udgør forvaltningens samlede forslag til anlægsinvesteringer mellem 12,7 og 16,2 mio. kr. i 2014 afhængigt af de valgte modeller i anlægssagerne. De samlede udgifter til investeringer i de fysiske rammer på skolerne udgør i budgetåret 2015: Inklusionsfaciliteter o Gruppelokaler på skolerne 1,0 mio. kr. o Indkøb af arbejdspulte og skærmvægge til at indrette klasselokalerne på andre måder 1,1 mio. kr. Styrkelse af idræt, motion og bevægelse o Skolegårdes belægning 2,7 mio. kr. o Etablering af aktivitetszoner i skolegårdene 2,0 3,8 mio. kr. I alt udgør forvaltningens samlede forslag til anlægsinvesteringer mellem 6,8 og 8,6 mio. kr. i 2015 afhængigt af de valgte modeller i anlægssagerne. Ad 11. at - Samlede økonomiske konsekvenser af Folkeskolereformen Drift Udgifter De herover beskrevne elementer i reformen omhandlede yderligere timer i skolen, understøttende undervisning, lektiehjælp, mv. udgør en samlet udgift på 33,0 mio. kr. på skoleområdet. Ved en fuld indfasning af Folkeskolereformen, udgør driften følgende: Forøgelse af lektioner i skolen (almen området) 8,5 mio. kr. Understøttende undervisning (almen området) 15,1 mio. kr. 14

16 Lektiehjælp (almen området) 6,5 mio. kr. Udgiften til ovenstående udgør yderligere 2,9 mio. kr. på specialområdet I alt 33,0 mio. kr. I 2014 vil der være økonomiske konsekvenser svarende til 5/12 af skoleåret 2014/2015. Finansiering Følgende elementer indgår i finansieringen af Folkeskolereformen i Hvidovre Kommune: Reduktion i timetallet i fritidshjem og klubber (pædagogtimer) 6,7 mio. kr. Skolefunktioner (Leg og Læring) 5,3 mio. kr. Omlægning af lærernes arbejdstid (lærerne skal undervise 2 timer mere om ugen) 14,0 mio. kr. DUT-midler 3,9 mio. kr. Afbureaukratiseringsinitiativer 1 mio. kr. Omlægning af klub- og fritidshjemsstrukturen 0,9 2,4 mio. kr. I alt 31,7 33,2 mio. kr. De enkelte elementer beskrives nærmere herunder, beregningerne kan ses i deres helhed i bilag 4. Reduktion af timetal i fritidshjem og klubber Beregningsgrundlaget for den reduktion, der skal ske på fritidshjem og klubber er som udgangspunkt beregnet på økonomien, når reformen er fuldt indfaset. Der er beregnet på en skoledag der for klasse (fritidshjem) er 30 timer og for klasse (fritidsklub) er 33 timer og klasse (juniorklub) er 35 timer. 9. klasse er ikke medregnet da de alene går i ungdomsklub (aftenklub), som ikke påvirkes af de længere skoledage. Pædagogtimer i skoler til Leg og Læring Reformen lægger op til, at pædagogerne skal deltage fast i undervisningen på alle klassetrin. Dette overflødiggør Leg og Læring, hvor der er afsat pædagogtimer i 0. klasse 2. klasse. Midlerne til pædagogtimer i 1. og 2. klasse, som svarer til 5,3 mio. kr. årligt, kan derfor modregnes i driftsøkonomien. Leg og Læring antages bibeholdt i børnehaveklassen. Omlægning af lærernes arbejdstid i forlængelse af L 215 Som en del af Regeringen og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2014, er det aftalt, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid skal undervise ca. to klokketimer mere om ugen. Dette vil medføre en frigørelse af lærerfunktioner svarende til 14,0 mio. kr. årligt. DUT-midler Som en del af Regeringen og KL s aftale om kommunernes økonomi i 2014 øges de kommunale serviceudgifter med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. fremover. Midlerne fordeles ud fra gældende nøgletal, hvor Hvidovre Kommune forventes at modtage ca. 3,9 mio. kr. ekstra om året. Afbureaukratiseringsinitiativer Folkeskolereformen lægger op til en række afbureaukratiseringsinitiativer, som forventes at frigøre godt 100 mio. kr. i folkeskolen. Dette drejer sig bl.a. om lempelser af reglerne for holddannelse, en mere fleksibel timetalsstyring samt at oprettelsen af pædagogiske råd bliver frivilligt. På nuværende tidspunkt har forvaltningen ikke konkrete tiltag i forhold til afbureaukratiseringsinitiativer, men forventer at der kan hentes 1 % af de 100 mio. kr., som i reformen er antaget kan hentes på landsplan. Dette svarer til 1 mio. kr. 15

17 årligt. Det er dog forvaltningens nuværende vurdering, at besparelsen kan placeres således: Skoler o Der gennemføres besparelsesaktiviteter for 0,9 mio. kr. o Besparelserne udmøntes i forhold til Mere enkel timetalsstyring Mere fleksibel klasselærerfunktion og Lempeligere regler for holddannelse Centralt o Der gennemføres besparelsesaktiviteter for 0,1 mio. kr. o Besparelser udmøntes i forhold til Lettere og enklere udmøntning af kvalitetsrapporterne Mulig omlægning af klub og fritid Den mulige omlægning af strukturen for klub og fritidshjem behandles i en separat mødesag. Der arbejdes med tre modeller: 1. Fritidshjem og klubber som selvstændige enheder med et forpligtende samarbejde med skolerne 2. Fritidshjem og skoler i én organisation og klubber som selvstændig enheder 3. Èn organisation med en samlet ledelse fra 6 18år Vælges model 2 eller 3, vil det medføre en årlig nettobesparelse på 0,9 2,4 mio. kr. på fællesledelse og administrationsvederlag. Samlede driftsøkonomiske konsekvenser Samlet set vurderer forvaltningen, at den årlige driftsøkonomiske balance i forbindelse med folkeskolereformen spænder fra et mindre overskud på 0,2 mio. kr. til et lille merforbrug underskud på 1,3 mio. kr. Dette afhænger af, hvorvidt lektioner i Kvalitetsløftet bevares, samt hvilken fremtidig struktur for klub- og fritidshjemsområdet, som vælges. Herudover er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der i denne balance er indbygget forvaltningens forslag til pædagogernes rolle, personalesammensætning i lektiehjælpstilbud og graden af forberedelse i den understøttende undervisning. Såfremt disse forudsætninger ikke vedtages, vil det have betydning for de økonomiske beregninger. Ad 12. at Procesplan for implementering af Folkeskolereformen Som beskrevet i sagen medfører Folkeskolereformen vidtgående ændringer af folkeskolen, både på landsplan, men også i Hvidovre Kommune. På den baggrund vil forvaltningen gennemføre en række processer frem mod reformens ikrafttræden den 1. august Processerne involverer følgende parter: Forældre og bestyrelser Personalet på skolerne, i klubber og i fritidshjemmene Lederne af skolerne, klubber og fritidshjemmene Øvrige forvaltninger i Hvidovre Kommune og Det politiske niveau 16

18 Organisering af implementeringen For at styre implementeringsprocessen etablerer forvaltningen en arbejdsgruppe, der har som formål at styre, koordinere og fordele opgaverne i forbindelse med implementeringen. Arbejdsgruppen vil have Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen i en tovholderrolle. Arbejdsgruppen inddrager relevante forvaltninger undervejs i de enkelte møder. Herudover tages der initiativ til en tværkommunal gruppe med udvalgte kommuner, der skal facilitere vidensdeling, ideudvikling og faglig sparring omkring implementeringen af Folkeskolereformens elementer. Endelig har forvaltningen etableret en tænketank, der fremadrettet vil have en dynamisk sammensætning. Inddragelse af forældre og bestyrelser Forvaltningen inddrager forældrene til eleverne på skolerne gennem en række informationsbreve, men også gennem de forældre, der sidder i skolebestyrelserne på skolerne. Herudover er bestyrelserne høringsberettigede om strukturspørgsmål i forhold til klubber og fritidshjem samt ændringen af Styrelsesvedtægten for skolerne. Forvaltningen vil ligeledes fremlægge folkeskolereformen for Skolekontaktrådet med henblik på drøftelse. Inddragelse af personalet Alle lærere og pædagoger vil løbende modtage informationsbreve om implementeringen af Folkeskolereformen. Forvaltningen optager ligeledes drøftelser med de faglige organisationer for derved at inddrage personalets interesseorganisationer. Endelig vil forvaltningen etablere fokusgrupper og afholde stormøder for personalet. Særligt om fokusgrupperne er det formålet, at disse bruges til at kvalificere f.eks. principper for samarbejdet mellem skoler og fritidshjem/klubber. Inddragelse af ledere Forvaltningen vil løbende orientere lederne om implementeringen af reformens elementer. Herudover afholdes workshops og en række drøftelser med henblik på kvalificering af implementeringen og de enkelte elementer. Inddragelse af øvrige forvaltninger Som beskrevet inddrages øvrige forvaltninger gennem arbejdsgruppen. Der vil dog også være konkrete elementer i reformen, der forudsætter inddragelsen af andre forvaltninger. Særligt anlægsinvesteringer forudsætter inddragelse af By- og Teknikforvaltningen. Inddragelse af det politiske niveau Kommunalbestyrelsen og behandler på møde den 5. september 2013 denne mødesag samt en række andre sager om reformen. Disse sager omhandler anlægsinvesteringerne og ny struktur for klubber og fritidshjem. Undervejs i processen orienteres om implementeringen af reformen. På møde den 10. oktober vil forvaltningen således orientere om de input, som forvaltningen har modtaget fra tænketanken, lederne og personalegrupperne. Endelig fremlægges henover efteråret mødesager om ny klub- og fritidshjemsstruktur til godkendelse efter høring. Forvaltningen fremlægger også sag om revidering af Styrelsesvedtægten for skolerne. 17

19 ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forvaltningen forventer merudgifter til skoleområdet som følge af reformen på i alt 33,0 mio. kr. Til finansiering heraf forventes mindreudgifter og bloktilskudsmidler på i alt 31,7 mio. kr. alternativt 33,2 mio. kr. afhængig af valg af omlægning af fritidshjem- og klubtilbud. Der vil således opstå et merforbrug i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. såfremt det mindst omfattende forslag til fremtidig organisering af fritidshjem- og klubtilbud vælges. Hvis det mest omfattende vælges, vil der være et meget lille mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Disse beløb er gældende for budget 2015, idet der i budget 2014 vil være 5/12 effekt. PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER Det fremgår af sagen, at det forventes, at der er overtallige pædagoger som følge af Folkeskolereformen. Antallet af overtallige pædagoger udgør en sum svarende til 11 fuldtidsstillinger. Håndteringen af overtalligt personale sker efter gældende regler på området. Forvaltningen vil således søge at omplacere evt. overtallige medarbejdere til andre institutioner i Hvidovre Kommune. Jf. reglerne på området indføres der ansættelsesstop på det pædagogiske område indtil samtlige pædagoger er omplaceret til andre egnede og passende stillinger. Herudover forventes det, at en del af reduktionen i antallet af pædagoger kan håndteres ved naturlig afgang. BILAG: 1 Åben Bilag 1 - Folkeskolereformens timetalsmodel /13 2 Åben Bilag 2 - Hvidovre Kommunes nuværende timefordelingsplan /13 3 Åben Bilag 3 - Oversigt over skoledagens længde /13 4 Åben Bilag 4 - Økonomiske konsekvenser af Folkeskolereformen /13 18

20 4. Folkeskolereformen - Struktur på klub- og fritidshjemsområdet J.nr.: G01 Sagsnr.: 13/16895 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Ad 1. Drøftet. Ad 2. Model scenarie 2 sendes i høring. INDSTILLING Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til 1. at drøfter de tre scenarier for struktur på klub- og fritidshjemsområdet som er beskrevet i sagsfremstillingen 2. at beslutter hvilken model der skal sendes i høring med henblik på senere politisk behandling SAGSFREMSTILLING Baggrund Folkeskolereformen Regeringen og dens forligspartnere har 7. juni indgået forligsaftale om en Folkeskolereform. Folkeskolen skal fremover udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, og den skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskole blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Eleverne skal have en længere og mere varieret skoledag, og samtidig er ambitionen at skabe bedre sammenhæng mellem børnenes skoledag og fritid. Derfor skal pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer i større omfang inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. For eksempel vil pædagoger kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og ligeledes varetage en del af den nye understøttende undervisning alene med eleverne. I det sidste tilfælde vil der være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Herudover kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver i indskolingen inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Evalueringen af Leg og Læring og analysen af lærernes arbejdstid At pædagogerne har en vigtig plads i en ændret skole viser såvel evalueringen af Leg og Læring foråret 2013 samt undersøgelsen af lærernes arbejdstid. I Evalueringen af Leg og Læring fremgår det bl.a. at pædagogerne medvirker til, at: Stimulere elevernes lyst til at lære Styrke fagligheden Styrke inklusion Etablere inspirerende lege- og læringsmiljøer Understøtte børn med særlige behov Skabe differentierede aktiviteter, der tager udgangspunkt i det enkelte barns 19

21 ressourcer. Give en fælles forståelse af børnene Endvidere nævnes det at: Leg og Læring kan være med til at understøtte det sociale liv i en faglig kontekst, eksempelvis i forhold til at håndtere konflikter i klassen. Der kan en fælles indsats være med til at gøre en forskel for såvel den enkelte elev som klassen, idet pædagogen bidrager med nogle sociale kompetencer, som giver et andet syn på barnet. Af analyserapporten om lærernes arbejdstid fremgår det også at pædagogerne har nogle særlige kompetencer i forhold til arbejdet med børn i vanskeligheder. Lærerne udtrykker blandt andet i analysen: Pædagogerne arbejdede på en helt anden måde med at anerkende Pædagogerne taler med børn på en helt anden måde. Pædagoger har ikke mål om indlæring, men har fokus på børn og unges trivsel Pædagoger kan lære børn at aflæse hinandens følelser og være brandslukkere Pædagogerne er gode til forældresamarbejde. Behov for en ny struktur Folkeskolereformen stiller således krav om et vidtgående samarbejde mellem lærere og pædagoger. Med en forøgelse i antallet af pædagoger og deres timetal i skolen, bliver det derfor afgørende, at der skabes en struktur der passer til de ændrede forhold og som kan skabe den nødvendige ramme for samarbejdet. For Hvidovre Kommune vil dette, som en af landets få kommuner uden SFO, indebære nogle særlige udfordringer i forhold samarbejdet mellem institutioner og skole. Derfor har forvaltningen, gennem en proces i tæt samarbejde med samtlige klub- og fritidshjemsledere, opstillet tre mulige scenarier, som belyser de forskellige strukturelle og samarbejdsmæssige muligheder for området. Se bilag 1, der er et notat udarbejdet på baggrund af en drøftelse på en lederkonference for fritidshjem og klubber i april De tre scenarier medfører forskellige omfang af ændringer i den nuværende struktur og i samarbejdet mellem skoler, klubber og fritidshjem. Efteruddannelse for pædagoger, lærere og ledelse anses som en central faktor i forhold til at få en god start og et fælles afsæt for et eventuelt nyt samarbejde mellem skole, klub og fritidshjem. I bilag 5 kan ses et kort over den fysiske placering af alle skoler, fritidshjem og klubber. De enkelte scenarier medfører ikke ændringer af den fysiske placering i udgangspunktet, hvorfor kortet er gældende ved alle scenarier. I bilag 6 har forvaltningen vedlagt et diagram, der viser bestyrelsesstrukturen ved de tre scenarier. Scenarie 1 - fritidshjem og klubber som selvstændige enheder med et forpligtende samarbejde med skolerne Struktur: Fritidshjem og klubber forbliver selvstændige enheder med en selvstændig ledelse. Fritidshjem og klubber indgår i et forpligtende samarbejde med skolerne i lighed med det, der kendes fra Leg og Læring. Der er ikke umiddelbart nødvendigt at ændre på antallet og organisationen af fritidshjem og klubber. Det kan dog være hensigtsmæssigt at se på strukturen i udvalgte områder fx omkring Frydenhøjskolen. 20

22 Ledelsesmæssige konsekvenser: Der sker ingen ændringer i de nuværende ledelser som følge af reformen Fritidshjem og klubber fastholdes med selvstændige ledelser Der skal findes en ramme inden for hvilken, der kan etableres et forpligtende samarbejde mellem selvstændige institutioner, hvoraf nogle yderligere er selvejende. Fordele: Der skal som udgangspunkt, ikke foretages ændringer i den fysiske organisering af institutionerne, der kendes i dag Både kommunale og selvejende fritidshjem og klubber fortsætter som hidtil Det frie klubvalg bevares, hvilket giver mulighed for at vælge klub efter profil, interesser mv. Pædagoger fra fritidshjem og klubber får flere timer i skolen, hvilket kan være med til at sikre social trivsel og inklusion Intet umiddelbart behov for udbygning af fritidshjem og klubber. Ulemper: Med flere pædagoger og flere timer i skolen vil det være en ledelsesmæssig udfordring, at pædagogerne og deres ledere ikke er ansat i skolen, da de reelt får to ansættelsesforhold. At pædagogerne fra de selvejende institutioner har en privat arbejdsgiver. Klubberne vil modtage børn fra flere forskellige skoler, hvilket gør, at der ikke er en naturlig sammenhæng mellem skole og klub, hverken for personale eller børn. Skolerne får et større koordineringsarbejde med et større antal institutioner. Der skal fordeles skolepædagogtimer mellem den enkelte klub og skolen, samt skabes forpligtende samarbejde mellem selvstændige organisationer. Udfordringer: At få skabt sammenhæng mellem de til tider forskelligt rettede interesser i de forskellige organisationer / institutioner At få skabt sammenhæng i børnenes hverdag. Selvejende: De selvejende institutioner bevares i deres nuværende antal. Bygningsmæssige forhold: ingen Scenarie 2 - fritidshjem og skoler i én organisation og klubber som selvstændig 21

23 enheder Struktur: Skole og fritidshjem er samlet i én organisation med en samlet og entydig ledelse. Klubberne er selvstændige enheder, som har et forpligtende samarbejde med én eller flere skoler omkring pædagoger i undervisningen. Dette scenarie sikrer en tydelig sammenhæng i børnenes hele dag fra klasse og danner baggrund for et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Modellen giver samme udfordringer i samarbejdet på mellemtrin og udskoling, som der kendes fra fritidshjem/skole i dag. Ledelseskonstruktionen består af: Én skoleleder med det overordnede ansvar for skolens samlede drift, undervisning og fritid Afdelingsledere for indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen samt for fritidsdelen Selvstændig ledelse på klubber. Lederen af fritidsdelen indgår som et fuldgyldigt medlem af skolens ledelse og er dermed ledelsesmæssigt på niveau med de øvrige mellemledere. Skoleledelsen kan selv definere opgaverne mellem de enkelte medlemmer af ledelsen. I bilag 7 kan ses et diagram over ledelsesstrukturen i scenarie 2. Børnene og de unges hverdag: Den del af børn og unges hverdag, der i dag organiseres af skole og fritidshjem, organiseres i den nye struktur alene af skolen. Klubberne forbliver selvstændige institutioner. Klubbernes samarbejde med skolerne vil ligne det nuværende i Leg og Læring, hvor den enkelte klub deltager i skolen et nærmere fastsat timetal. De fleste klubber vil dog modtage børn fra flere skoler, og derfor ikke nødvendigvis have en naturlig tilknytning til enkelte skoler eller klasser. Der kan endvidere tænkes en model, hvor klubberne udbyder forskellige undervisningsforløb til skoler på tværs af geografiske og samarbejdsmæssige rammer, fx drama og naturlære. Ledelsesmæssige konsekvenser: Bevarelse af selvstændig ledelse på klubberne Der skal defineres et forpligtende samarbejde mellem klubberne, hvoraf nogle yderligere er selvejende, og skolerne Fritidshjemmene bliver ledelsesmæssigt en del af skolens samlede ledelse Der indføres en ledelsesstruktur på fritidsdelen, svarende til fællesledelse i de 4 skoledistrikter hvor der i dag ikke er fællesledelse. Dette betyder reduktion / ændring i de nuværende ledelser svarende til det der gælder for de nuværende fællesledede. Se bilag 2. Fordele: Der skabes én samlet organisation på indskolingen, hvilket sikrer et lettere og smidigere samarbejde med en entydig ledelsesopbygning Der kan som udgangspunkt arbejdes inden for den nuværende fysiske ramme for såvel klubber som fritidshjem 22