Indhold Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Fejl! Bogmærke er ikke defineret."

Transkript

1 Indhold Ideer til arbejdet med Vurdering for læring... 2 Præsentation... 2 Læringsmål og kriterier... 2 Links til området: læringsmål og kriterier for målopfyldelse + tomme dokumenter... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Beviser for læring... 4 Læringsdybder og progression eksempler... 5 Gode spørgsmål at stille i forbindelse med dybdeforståelser... 5 Links til området: læringsdybde og progression + tomme dokumenter... 6 Elevens forforståelse... 6 Link til området: elevens forforståelse + tomme dokumenter... 7 Elevinddragelse / elevens egenvurdering... 7 Link til området: elevinddragelse / egenvurdering + tomme dokumenter... 7 Elevens egenvurdering i relation til sociale mål... 8 Link til området: elevens egen vurdering i relation til sociale mål + tomme dokumenter... 8 Læringsmakker eleven som læringsressource... 9 Links til området: læringsmakkere + tomme dokumenter... 9 Organisering af undervisningen... 9 Ugeplan et eksempel... 9 Periode planlægning Links til området: organisering af undervisningen + tomme dokumenter Eksempel på organisering Forældreinddragelse Links til området: forældreinddragelse + tomme dokumenter Inspiration til præsentation af VFL for forældregruppe Underviserens egenvurdering Links til området: underviserens egenvurdering + tomme dokumenter

2 Ideer til arbejdet med Vurdering for læring - VFL i praksis Præsentation Vi vil i det følgende præsentere forskellige modeller, som kan anvendes i forbindelse med det praktiske arbejde med VFL i klasserummet. Modellerne er illustreret i miniature og kan downloades til brug ved at følge de links, der refereres til efter hvert afsnit. Vi bestræber os på, at der dels vil være links til eksempler fra praksis dels vil være links til de tomme dokumentskabeloner. De enkelte links opdateres løbende med nye eksempler m.m. VFL i praksis skal ses / læses sammen med VFL pixi, hvor de enkelte begreber forklares yderligere. Læringsmål og kriterier Eleverne lærer bedre, når de forstår, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem. Det er derfor vigtigt, at lærere udvikler og kommunikerer tydelige mål for undervisningen og synliggør, hvilke kriterier / tegn, der skal opfyldes for at opnå det opstillede mål. Læringsmål Kriterier Jeg skal skrive en boganmeldelse 1. Hvem er forfatteren? 2. Hvad er bogens titel? 3. Hvor mange sider er bogen på? 4. Kig på illustrationer i bogen. Hvad er din mening om dem? Hvilken betydning har de for din læseoplevelse? 1. Sværhedsgrad: Skriv bogens lettal/lixtal. 2. Hvordan er forfatterens skrivestil? Spændende, kedelig, sjov, andet? 3. Hvornår foregår handlingen? 4. Hvem er hovedperson? 5. Nævn mindst 2 bipersoner? 6. Giv et kort referat af bogen 7. Hvor mange stjerner giver du bogen? Mål: at kunne fordybe sig i den individuelle bog og fastholde koncentrationen Kriterier: læse koncentreret finde beviser for miljøbeskrivelse finde beviser for personbeskrivelse finde beviser for fortællervinkelen Elevvurdering: Kan du finde ovenstående i din læste tekst: 2

3 Læringsmål: Tydelige mål - hvor skal vi hen? - Et eksempel Mål og kriterier - et eksempel fra faget idræt : 4-5 klasse Eleverne kan bevæge sig i løb i mindst 10 min. uden pause Kriterier: Jeg bevæger mig hele tiden Min puls er høj (svært ved at tale med kammerater) Jeg giver ikke op Jeg kan forklare hvorfor det er vigtigt, at jeg varmer mine muskler op inden jeg løber Fag: Matematik 6.kl. Navn: Dato: Trinmål: anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent Undervisningsmål Jeg kan regne med brøker Jeg kender sammenhæng mellem brøker, decimaltal og procent Kriterier Selvvurdering Lærervurdering Beviser/ forslag til forbedring 1. Jeg ved hvad en brøk er J J 2. Jeg kan finde fællesnævner J J 3. Jeg kan forkorte en brøk J J 4. Jeg kan forlænge en brøk J J 5. Jeg kan omskrive en brøk til procenttal J J 6. Jeg kan omskrive en brøk til et decimaltal J J 7. Jeg ved hvad forskellen er på ægte J J 8. Jeg kan finde en brøkdel af noget J J 9. Jeg kan lægge brøkker sammen J J Trafiklys liste for: Tjek om du har nået de læringsmål, som står til venstre og kryds af, om du er på grøn, gul eller rød Grøn cirkel: det kan jeg Gul cirkel: Jeg er på vej Fagområde: dansk skriftlig fremstilling Rød cirkel: Det kan jeg ikke Trafiklys liste for: Tjek om du har nået dit læringsmål og kryds af, om du er på grøn, gul eller rød Grøn cirkel: det kan jeg Gul cirkel: Jeg er på vej Rød cirkel: Det kan jeg ikke Mål: Jeg udtrykker mig mundtligt Læringsmål Kriterierfor målopfyldelse Jeg kan skrive en Jeg kan bygge teksten op med indledning, spændende fiktiv tekst i eventyrgenren midte og slutning Jeg kan anvende mindst 3 genretræk fra eventyrgenren Jeg kan skildre personerne og miljøet, de befinder sig i med brug af tillægsord Jeg kan bruge forskellige typer af ord som beskriver stemningen i min tekst Kriterier Jeg er aktiv i klasse- diskussioner Jeg kan holde en tydelig og inspirerende præsentation for en gruppe Jeg kan give tilbagemelding på en medelevs fremgang på en positiv og konstruktiv måde Jeg kan give et referat ud fra et nøgleord Bevis eller vejen videre Jeg kan være mere aktiv end jeg er Jeg bliver ofte lidt nervøs og kan nok øve mig lidt mere Det har jeg gjort mange gange jeg kunne klare mig med færre nøgleord end jeg plejer Læringsmål:,, Læringslarve, Læringslarve MÅL: Jeg kan bruge programmet Geogebra til at tegne og arbejde med geometriske figurer Kriterier: Jeg kan (grundlæggende/grøn) Finde og åbne Geogebra Slå gitter til/fra Slå koordinatsystem til/fra Lave trekant, firkant og cirkel og ændre farven på figuren Gemme mit arbejde et bestemt sted (fornavn1) Jeg kan (udvidet 1/rød) Lave en tegning med forudbestemte figurer (trekant, firkant, cirkel x2) Finde og markerer figurer i et billede eller fotografi (Ekstra) lave et billede med flere forskellige figurer et terningeslag bestemmer mængden af hver figur der skal indgå i billedet. Jeg kan (udvidet 2/gul) Spejle figurer i Geogebra Spejle en figur flere gang lave et stort mønster Link til området: læringsmål https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/laeringsmaal- og- kriterier 3

4 Beviser for læring I arbejdet med læringsmål søges beviser for egen læring. For at evaluere undervis-ningen er det essentielt, at man løbende søger beviser for, at der har fundet læring sted. Det vigtige er, at man vurderer og evaluerer ud fra læringsmål og kriterier. To ting, jeg er tilfreds med og en ting, jeg kan arbejde mere med 3, 2, 1 Tommel- metoden 3 ting jeg har lært 2 ting som var vanskeligt at forstå 1 ting jeg vil lære mere om Få elevene med på at udvælge og præsentere bevis for læring Jeg forstår, Jeg forstår ikke helt, Jeg forstår ikke, jeg trænger ikke til hjælp forklar mere jeg trænger til hjælp Skriv tre ting du lærte forrige time: Målskiven Trafiklys liste for: Tjek om du har nået dit læringsmål og kryds af, om du er på grøn, gul eller rød Grøn cirkel: det kan jeg Gul cirkel: Jeg er på vej Rød cirkel: Det kan jeg ikke Mål: Jeg udtrykker mig mundtligt Kriterier Jeg er aktiv i klasse- diskussioner Bevis eller vejen videre Jeg kan være mere aktiv end jeg er Jeg kan holde en tydelig og inspirerende præsentation for en gruppe Jeg bliver ofte lidt nervøs og kan nok øve mig lidt mere Jeg kan give tilbagemelding på en medelevs fremgang på en positiv og konstruktiv måde Jeg kan give et referat ud fra et nøgleord Det har jeg gjort mange gange jeg kunne klare mig med færre nøgleord end jeg plejer Link til området: beviser for læring 4

5 https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl-i-praksis/beviser-for-laering Læringsdybder og progression eksempler Ifølge John Hatties forskning er det af væsentlig betydning for elevens læringsudbytte, at der kan spores progression hos alle elever. Som lærer må man være bevidst om - og synliggøre overfor eleverne graden af dybdeforståelse, der efterspørges i det gennemgåede stof. Samtidig er det vigtigt at læreren sikrer, at alle elever udvikler sig og ved, hvad det deres næste skridt er. SOLO taksonomien Eks. på formuleringer 2 Overflade forståelse Eleven behersker usammenhængende Information f.eks. Formler Gloser Danmarks byer Nævne Definere Markere 4 Overflade forståelse Eleven kan: Identificere omskrive og anvende simple procedurer Behersker enkeltdele 7 Overflade forståelse + lidt dybdeforståelse Svar fokuserer på flere relevante træk, der er delvist samordnede. Meningen er delvist forstået. Beregne, Beskrive Skitsere 10 Dybde forståelse Enkeltdele kædes sammen med konklusioner - meningen er forstået. Forklare Analysere Anvende 12 Dybde forståelse Oplysninger, viden og færdigheder er analyseret, vurderet, og anvendt kreativt og korrekt. Perspektivere Diskutere Vurdere, Forske Overflade forståelse Overflade + lidt dybde Dybdeforståelse Nævne Definere Markere Beherske Understege Identificere Gengive Genkalde Beskrive Beregne Forklare Skitsere Formulere Med egne ord Fortolke Vælge Skelne Løse Udvælge Det innovative perspektiv - Undersøge - Udvikle - Eksperimentere - Finde frem til - Opdage Analysere Perspektivere Diskutere Vurdere Relatere Forklare Anvende Forskelle / ligheder Sammenligne Forudsige Kombinere Designe Producere Kritisere Overveje Gode spørgsmål at stille i forbindelse med dybdeforståelser (med afsæt i Blooms taksonomi / SOLO taksonomien) Refleksion på forskellige niveauer - eksempel på spørgsmål 1. At genkende og gengive fakta: Spørg eleverne, om de kan huske det, de har lært Hvem var? Hvad er? Hvornår er? Kan du nævne tre ting? Hvordan vil du beskrive? 2. At få forståelse frem Bed eleven om at udtrykke ideer med sine egne ord eller fortolke vigtige elementer i teksten for at gøre den mere forståelig Hvad mener vi med? Kan du forklare, hvad der sker? Kan du komme i tanke om? 3. At bruge kundskaber Bed eleverne om at bruge noget, de har lært i én situation, i en anden situation Hvad vil du bruge? Hvilke andre eksempler kan du finde? På hvilken anden måde kan du planlægge at? Hvilke fakta il du vælge for at vise? Kilde: Trude Slemmen (2009) Refleksion på forskellige niveauer 4. At analysere Bed eleverne om at dele fakta op i mindre dele, studere forståelsen af delene og hvordan de kan relateres til hinanden. Hvilke beviser kan du finde? Hvilke kendetegn? Hvilken information har du brug for, for at? Hvad betyder det her egentlig..? Hvilke konklusioner kan du drage af det? 5. Syntese Bed eleverne om at udvikle nye ideer, teorier, planer og at eksperimentere ud fra deres egen forståelse eller tankegang Hvordan vil du kunne udvikle..? Hvad tror du, er det rigtig at gøre i denne situation? Hvordan vil du teste? Hvis du kunne hvad ville du så gøre? 6. Vurdering Bed eleverne om at vurdere Hvad tænker du om? Hvor effektiv var det at? Kan du fortælle, hvad der er bedre og begrunde det? Hvordan ville du bevise eller modbevise? Hvad er din mening om? Kilde: Trude Slemmen (2009) 5

6 Links til området: læringsdybde og progression + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/laeringsdybder- og- progression Elevens forforståelse Det er vigtigt at bringe elevens forforståelse i spil. Som lærer er det vigtigt at kende / interessere sig for elevernes forståelse, læringsveje og akturelle læringsstrategier og hvor villige de er til at investere i læring. Før en lektion planlægges, må læreren vide, hvad en elev allerede ved og kan gøre. Dette sætter læreren i stand til at tilrettelægge lektionen, så eleven kan så bro over kløften mellem sin vuværende viden og forståelse og den viden og forståelse, osm er målet. ( John Hattie 2013 s. 74) Før Under Efter Elevens forforståelse - et eksempel Hvad skal jeg lære? Hvad ved jeg allerede om emnet? Hvad vil jeg gerne vide mere om? På hvilken måde kan jeg se, at jeg er på rette vej? Hvilke værktøjer og strategier bruger jeg hvorfor? Hvad kunne jeg tænke mig, at der blev gjort mere af? Hvad kunne jeg tænke mig, at der blev gjort mindre af? Er jeg på rette vej? På hvilken måde kan jeg arbejde videre? Hvad kan jeg nu i forhold til målene? Hvilke spor/beviser kan jeg finde? Hvad er gået godt/mindre godt? Hvad gjorde mit arbejde lettere? Kunne jeg have gjort noget på en anden måde? Er jeg blevet klogere? Hvad vil jeg gøre mere/mindre af i fremtiden VØL et eks. Det VED jeg om emnet Gysergenren er en genre, som handler om det uhyggelige Det ØNSKER jeg at vide mere om Findes der flere forskellige gysergenrer? Hvornår opstod genren? Det har jeg LÆRT Der findes forskellige gysergenrer; horror og thriller Gysergenren opstod i romantikken Der findes mange forskellige gysertræk, f.eks. Kan man anvende ydre og indre spænding, når man skal skrive en gyser 6

7 Link til området: elevens forforståelse + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/elevens- forforstaaelse Elevinddragelse / elevens egenvurdering Det er vigtigt, at eleverne kender kriterierne og ved, hvad de bliver vurderet ud fra, så vurderingen kan blive ensartet og retfærdig. Det er samtidig af væsentlig betydning for elevens læring, at de involveres og reflekterer over egen læring. På den måde øves eleverne i at tage ansvar for eget læringsudbytte. Elevens egenvurdering Elevens selvvurdering Bedømmelse af : Egen bedømmelse Lærerens bedømmelse Opførsel: Har du bidraget til den nødvendige arbejdsro? Har du været en god klassekammerat? Arbejdsindsats: Har du gjort det, du er blevet bedt om dvs. lyttet efter, når du skulle? Har du været aktiv og arbejdet med det, du blev bedt om? Udbytte: Har du nået målet? Jeg har nået mine mål fordi: Jeg ønskede at lærestoffet i dag Jeg ønskede at nå dagens mål Jeg var opmærksom Jeg tjekkede mine svar Jeg fandt ud af, hvorfor jeg ikke havde lavet det rigtigt Jeg har ikke nået mine mål fordi Jeg blev distraheret Læreren havde alt for travlt med de andre Det var for svært og jeg gav op Det var for nemt Jeg forstod ikke, hvad det var jeg skulle gøre Sæt Fag: Dansk Elevens navn: Mål: Elevinvolvering /egen forventning Fag: Dansk Elevens navn: Mål efter lektionen: Hvad var dagens mål: målfastsættelse / elevinddragelse Hvad ved jeg allerede om dagens mål? Jeg tror dagens mål er: Hvor meget energi vil jeg lægge i dagens mål Rigtig meget Meget let En hel masse En hel del En del Kender lidt til det Meget lidt Ret let Let Svært Ret svært Ret meget noget Ikke så meget Næsten ingen Intet Meget svært Ingen SÆT KRYDS Nåede jeg målet: Hvor meget energi lagde jeg i dagens mål Jeg nåede længere end det fastsatte mål En hel masse Målet er nået Ret meget Næsten nået noget Nogen- lunde nået Ikke så meget Slet ikke Næsten ingen Jeg kom ikke i gang Ingen SÆT KRYDS Link til området: elevinddragelse / egenvurdering + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/elevinddragelse- elevens- egenvurdering 7

8 Elevens egenvurdering i relation til sociale mål Elevens selvvurdering - socialt Jeg Altid Som regel Det må jeg arbejde mere med Kan tale, når jeg får ordet Bidrager til god arbejdsro Viser god indsats i timerne Behandler de andre elever pænt Holder de regler, der er aftalt Har god orden Møder præcist til timerne Selvvurdering af orden og opførsel Selvvurdering af orden og opførsel Her skriver du dit navn Altid Som regel Det må jeg arbejde mere med Jeg siger godmorgen til mine klassekammerater. Her skriver du dit navn Altid Som regel Det må jeg arbejde mere med Jeg kan hænge mit tøj på knagerækken. Jeg er en god ven. Jeg kan holde orden i mine ting. Jeg kan holde orden på min plads. Jeg kan række hånden op, når jeg vil sige noget. Jeg bidrager til god arbejdsro. Jeg behandler de andre elever pænt. Jeg møder præcist til timerne. Jeg stopper med at snakke, når læreren kommer ind i klassen. Jeg giver de andre arbejdsro. Jeg kan koncentrere mig på klassen. Jeg kan vente på, at jeg får ordet. Jeg går i gang med opgaverne af mig selv. Jeg gør mig umage med mit skolearbejde. Jeg deltager aktivt i timerne, fx. rækker hånden op. Jeg laver mine lektier, læser og husker mine bøger m.m. Jeg taler pænt til både børn og voksne. Jeg siger fra, hvis der er noget, jeg er træt af. Jeg stopper, hvis der er nogen, der siger stop til mig. Jeg kan finde på noget at lave i frikvartererne. Jeg kommer ikke med negative bemærkninger til mine klassekammerater. Link til området: elevens egen vurdering i relation til sociale mål + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/elevens- egenvurdering- i- relation- til- sociale- maal 8

9 Læringsmakker eleven som læringsressource I arbejdet med læringsmakkere øves eleverne i at vurdere hinanden (makkervurdering) men trænes samtidig i at reflekterer og forholde sig til sin egen læring Eleverne giver hinanden konstruktive tilbagemeldinger på det de har lavet ud fra de mål og kriterier, der er opstillet for dagens/timens arbejde. Det er vigtigt at tilbagemeldingen er konstruktiv og den skal pege fremad, så eleven kan udvikle sig. Trafiklys liste for: Tjek om du har nået dit læringsmål og kryds af, om du er på grøn, gul eller rød Kriterier Fortællingen er opdelt i begyndelse, midte og slutning Fortællingen har en spændingskurve og et højdepunkt Fortællingen har en hovedperson og en eller flere bipersoner Kammeratvurdering / læringsven Ja Godt x Næsten Nej Marker begyndelse, midt og slutning med 3 forskellige farver Ja godt Næsten Nej Ja godt Bevis Skriv 1-2 sætninger som er højdepunkt i fortællingen Næsten Nej Hvem er hovedpersonen? Hvem er bipersoner? Grøn cirkel: det kan jeg Gul cirkel: Jeg er på vej Rød cirkel: Det kan jeg ikke Egen Kriterier vurdering Jeg er aktiv i klasse- diskussioner Jeg kan holde en tydelig og inspirerende præsentation for en gruppe Jeg kan give tilbagemelding på en medelevs fremgang på en positiv og konstruktiv måde Jeg kan give et referat ud fra et nøgleord Kammerat vurdering Mål: Jeg udtrykker mig mundtligt Egen vurdering Kammerat vurdering Egen vurdering Kammerat vurdering Bevis eller vejen videre Jeg kan være mere aktiv end jeg er Jeg bliver ofte lidt nervøs og kan nok øve mig lidt mere Det har jeg gjort mange gange jeg kunne klare mig med færre nøgleord end Links til området: læringsmakkere + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/laeringsmakker- eleven- som- laeringsressource Organisering af undervisningen I forberedelsen af undervisningen arbejdes med afsæt i overordnede årsplaner, der tager sit afsæt i fagets fagmål. Med afsæt i fagmålene vælges relevante emner hen over året. Herefter udarbejdes periodeplaner med synlige læringsmål og kriterier for målopfyldelse. Samtidig gives et bud på, hvordan der kan arbejdes med løbende vurdering samt hvilke materialer, der kan tages i anvendelse. Med afsæt i periodeplaner udarbejdes ugeplaner som en yderligere bearbejdelse af periodeplanerne. Ugeplan et eksempel Elevens styringsdokument gennem ugen Mandag gennemgås alle mål og kriterier for ugen Ved opstart af timen mindes om ugemålene, og hvordan timen er knyttet til disse Vurdering af målopnåelse ved slutning af hver uge Alle lektier er direkte relateret til målene 9

10 Forældrene involveres i vurderingen (eleverne får hæftet hvor planerne er limet ind i med hjem, og de bruges til samtalen) Ugeplanen er lavet ud fra en periodeplan. En periodeplan kan f.eks. strække sig over ca. 7 uger, hvor den sidste uge er en opsamlingsuge, hvor eleverne evt. inddeles på små hold efter hvad de skal repetere. Organisering af timen: Mål og kriterier er altid synlige: Udpakkede mål på ugeplanen for alle fag til alle timer. De gennemgås ved timens begyndelse. Eleverne får om mandagen ugens plan for undervisningen med mål og kriterier. Det er elevens styringsdokument for ugens arbejde. 10

11 Mandag gennemgås alle mål og kriterier. Ugen igennem mindes eleverne om ugemålene og hvordan timens arbejde er knyttet hertil. Fredag vurderer eleven om målene er opnået. Vurderingsformen er synlig på ugeplanen. Eleverne ved på denne måde, hvad de skal lære og de bruger kriterierne aktivt. Om fredagen kan læreren give eleverne opgaver fra ugens arbejde, og på den måde vurdere om eleven kan stoffet. Periode planlægning Arbejdet med læringsmål Kompetancemål Mål for en periode Mål for en time i perioden Kriterier for må lo pnåe lse / vurderingskriterier Hvad sk al vi læ gge vægt på, når elevene vurderes? Elevarbeid / læringsaktivitet Hvad sk al el eve ne gøre for at vise sin læring Elevenes vurdering undervejs - Hvord an in vo lveres elevene i egen læring? Lærervurdering Hvord an gives tilbagemeldingen? Links til området: organisering af undervisningen + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/organisering- af- undervisningen Eksempel på organisering BEVÆGELSE og arbejde i stationer: Eleverne arbejder med et givent område i 4-6 stationer. 3-5 af stationerne skal være med kendte opgaver/stof. En station indeholder bevægelse øvelser med bevægelse. En station er LÆRERSTATION her læres noget nyt/svært og her er læreren. De andre stationer er selvkørende. MÅL: Jeg kan finde adjektiver i forskellige tekster og bruge dem i mit skriftlige arbejde. KRITERIER: Jeg ved hvad et adjektiv er. Jeg ved at adjektiver kan bøjes. Jeg ved hvordan adjektiver påvirker en tekst. 11

12 Eksempel: Fx dansk - Undervisning i adjektiver Lærerstation Grammatik træning i fx Skrivevejen Arbejdsstation Lav en reklametekst og beskriv produktet. Brug mange adjektiver. Læsestation Find adjektiver i læsestykket Skrivestation Opgaveark IT- station BEVÆGE Kast med bold og bøj adjektiverne Styringsdokument i f.eks. dansk, - et eksempel på praktisk arbejde i stationer. 12

13 Forældreinddragelse Forældrene er en væsentlig ressource for elevens læring. Ved at inddrage forældrene i læringsarbejdet bygges stillads om elevernes læring såvel i skolen som hjemme. Kriterier Selvvurdering Forældrevurdering Jeg læser i en bog hjemme hver dag eller næsten hver dag Jeg kan genfortælle det, jeg læser med mine egne ord Jeg læser med godt flow, når jeg læser højt Jeg kan skimme for at finde information i teksten Jeg kan læse og forstå en madopskrift eller en brugsanvisning Jeg læser som regel fordi, jeg har lyst til at læse Jeg kan genkender følge med person. i en film Og eller tv- program miljøbeskrivelser vha. underteksterne i teksten Jeg holder af at snakke om og diskutere bøger, jeg har læst Forældreinddragelse ja næsten Ikke endnu ja næ st en Ikke endnu Indbydelse til skolehjemsamtale/læringskonference Kære forældre Du/I indbydelse til at deltage i en læringskonference for xx den På konferencen bliver det muligt for dig/jer, xxog kontaktlæreren at mødes for at snakke om xx s læring i sidste halve år. ved selv meget om sin egen læring og har udvalgt nogle arbejder, som hun vil vise jer. Jeg glæder mig til at se dig/jer ved konferencen. Venlig hilsen Formålet med denne konference er at støtte dit barns læring ved At tale om styrker og områder, hvor der er sket forbedringer At se på og tale om eksempler på arbejde og opgaver At tale om områder, hvor dit barn har brug for at forbedre sig At fastsætte mål for det næste halve år At tale om, hvordan disse mål kan nås. Kilde: Vurderin g for lærin g i klasseru mmet; Trude Slemmen Eksempler på inddragelse Opsummeringsrapport for : Dette blev vi enige om på konferencen d.: Dette er gået virkelig godt : Det er nødvendigt at arbejde mere med: Mål for næste periode: Plan: skal hjælpe ved at : Forældre skal hjælpe ved at : Elevens underskrift Lærerens underskrift Forældrenes underskrift Links til området: forældreinddragelse + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/foraeldreinddragelse 13

14 Inspiration til præsentation af VFL for forældregruppe - se et eksempel på præsentation af VFL på nedenstående link (tekst fra Føvling / Hanne Marie) Underviserens egenvurdering Lærernes evne til at forholde sig refleksivt til egen undervisning mhp. forbedring af egen praksis er ifølge John Hatties forskning af afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen og dermed elevernes læringsudbytte. Nedenfor præsenteres et eksempel på egen refleksion i form af et afkrydsningsskema. Egen refleksion og/eller løbende sparring med kollegaer om didaktiske spørgsmål, sikrer kvalitet og fokus i det pædagogiske arbejde. Selvvurdering vurdering FOR læring Vurder din egen praksis beviser på, at du allerede gør dette, eller forslag til, hvad du kan gøre for at forbedre Grøn : dette gør jeg godt, Gul : dette må jeg arbejde mere på, Rød : Dette er jeg ikke begyndt på endnu 1. Jeg ser vurdering som en naturlig del af undervisningen Bevis på/ forslag til forbedring 2. Jeg deler læringsmålene med eleverne før, de skal i gang med en opgaver 3. Jeg viser eleverne, hvad der kendetegner målopnåelse vha. eksempler og kriterier 4. Jeg giver eleverne tid til at reflektere, når jeg stiller spørgsmål i klassen 5. Jeg giver eleverne beskrivende tilbagemeldinger, som fokuserer på, hvad de kan gøre for at forbedre sig 6. Jeg giver eleverne mulighed for at vurdere sig selv i forhold til kriterier, som de selv har været med til at definere 7. Jeg giver eleverne mulighed for at tale sammen om læring og give hinanden tilbagemeldinger 8. Jeg bruger varierede vurderingsmetoder til at få information om elevernes kompetencer 9. Jeg bruger information om elevernes kompetence og færdigheder til at tilpasse undervisningen 10. Jeg involverer forældrene ud over forældresamtalen Links til området: underviserens egenvurdering + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/underviserens- egenvurdering 14

Styrkebaseret undervisning

Styrkebaseret undervisning Styrkebaseret undervisning Fokus på Rubrics Vejen Kommune 6. december 2013 Program 08.0000-08.10 Velkommen, intro og dagens program 08.10 09.10 På vej mod en ny Folkeskolereform Systemoverblik og lagringsmedier

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Udkast til progressionsplan. - Fælles indsats omk. Vurdering for Læring (VFL)

Udkast til progressionsplan. - Fælles indsats omk. Vurdering for Læring (VFL) Udkast til progressionsplan - Fælles indsats omk. Vurdering for Læring (VFL) Indhold Rammesætning - læringens helhed... 2 Afklaring af læringsbegrebet... 3 Principper for arbejdet med Vurdering for Læring

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3 UGEBREV nr. 18 uge 1 Årgang 3 Kære alle børn og forældre! Vi er kommet godt i gang med skolen efter en dejlig lang juleferie. Der har godt nok været mange børn syge her i den første uge, så influenzaen

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Årsplan 5. klasse 2010-2011

Årsplan 5. klasse 2010-2011 Årsplan 5. klasse 2010-2011 Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 32 Emneuge Uge 33 Se infobrev Se infobrev Kloge Åge Personkarakteristik Uge 34 og 35 Ud fra

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Årsplan dansk 2015-16

Årsplan dansk 2015-16 Årsplan dansk 2015-16 Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Langt borte fra 1.-4. klasse

Langt borte fra 1.-4. klasse 1.-4. klasse Land Canada, 2003 Sprog Dansk tale Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel From far Away Instruktion Shira Avni og Serene El-Haj Daoud Varighed 7 min. Niveau 1. - 4. kl. Fag Billedkunst,

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. 1 CVR nr.: 34837678 Kort om notatteknik Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. Kapitel 1 handler om generelle forhold ved notetagning.

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere