RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM"

Transkript

1 Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG )

2 INDHOLD 1. Indledning Formål med undersøgelsen Metode og datagrundlag 1 2. Resultater af dimittendundersøgelsen Karakteristik af dimittenderne Dimittendernes arbejde siden de dimitterede Dimittendernes arbejde det seneste år Dimittendernes kvalifikationer Dimittender fra solistuddannelsen Dimittender fra kandidatuddannelsen, Musiker Dimittender fra kandidatuddannelsen, Musiklærer eller Musik- og Bevægelseslærer Dimittender fra Bacheloruddannelsen, Musiklærer eller Musik- og bevægelseslærer Dimittendernes ønsker til fremtidig beskæftigelsessituation Dimittendernes erfaring med og ønsker til efter- og videreuddannelse Dimittendernes ønsker til et alumnenetværk 24 BILAG Bilag 1 Resultater for dimittender fra uddannelser indenfor gruppen kandidatuddannelsen, Musiklærer eller Musik- og Bevægelseslærer Bilag 2 Resultater for dimittender fra uddannelser indenfor gruppen Dimittender fra Bacheloruddannelsen, Musiklærer eller Musik- og bevægelseslærer Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 1 1. INDLEDNING Rambøll Management Consulting (Rambøll) har på vegne af gennemført en undersøgelse blandt konservatoriets dimittender 1 fra årgangene Undersøgelsen er gennemført i perioden september 2012 til marts Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i nærværende rapport. 1.1 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er overordnet set at belyse, hvad der kendetegner beskæftigelsessituation og uddannelsesmæssige kvalifikationer for dimittender fra. Mere specifikt har undersøgelsen eksempelvis sat fokus på dimittendernes arbejdsområder og ønsker hertil, kvalifikationer opnået gennem uddannelsen, sammenhængen mellem kvalifikationer og behovet på arbejdsmarkedet, (behovet for) efter- og videreuddannelse samt ønsker til et alumnenetværk. 1.2 Metode og datagrundlag Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra Rytmisk Musikkonservatorium og tre øvrige musikkonservatorier 2. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige dimittender fra, som er dimitteret i årene fra de uddannelser, som er omfattet af undersøgelsen (se note 1). Til brug for undersøgelsen er der udarbejdet et spørgeskema, hvor hovedparten af spørgsmålene er ens for dimittenderne på tværs af de fire musikkonservatorier, mens udvalgte spørgsmål (om dimittendernes kvalifikationer) er målrettet dimittender fra det enkelte musikkonservatorium. I relation til sidstnævnte har grupperet konservatoriets uddannelser i fire grupper, og med afsæt heri er der udarbejdet svarkategorier til de spørgsmål, der omhandler dimittendernes kvalifikationer, som er relevante for dimittenderne i den enkelte gruppe. Sidstnævnte gælder tabeller i afsnit Det skal bemærkes, at når populationen i undersøgelsen brydes op på de fire grupper, bliver der tale om ganske små populationer. Dette bør holdes for øje ved læsning af resultater af disse dele af rapporten. Det skal understreges, at undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender på, hvorfor resultaterne af undersøgelsen udelukkende er baseret på dimittendernes egne vurderinger af og holdninger til undersøgelsens temaer. Endelig skal det nævnes, at nærværende rapport har deskriptiv karakter. Dette betyder, at rapporten alene består af kommenterede tabeller (for de lukkede spørgsmål i spørgeskemaet) og tekstbokse, som sammenfatter udvalgte pointer fra de åbne, mere kvalitative besvarelser i spørgeskemaet. Det skal understreges, at tekstboksene således ikke giver et fuldstændigt og repræsentativt billede af respondenternes besvarelser, men derimod består af eksempler herpå. Rapporten indeholder ikke egentlige analyser og konklusioner. 1 Nærværende undersøgelse omfatter ikke dimittender fra konservatoriets bacheloruddannelser i lydteknik, music management og sangskrivning. Dette skyldes, at konservatoriet for nylig har gennemført en undersøgelse af beskæftigelsen blandt dimittender fra de to førstnævnte uddannelser, mens der for sidstnævnte uddannelse på undersøgelsestidspunktet kun er dimitteret én årgang, hvilket ville give et ganske lille datagrundlag. Der henvises til særskilte beskæftigelsesrapporter fra 2010 vedr. disse uddannelser, som er tilgængelige på konservatoriets hjemmeside 2 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole (tidligere Det fynske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium), Det Jyske Musikkonservatorium (tidligere Nordjysk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium) samt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 3 har oprindeligt grupperet uddannelserne i fem grupper, men populationen i en af grupperne (Bacheloruddannelse som musiker) er for lille til, at det er hensigtsmæssigt at afrapportere dette særskilt, hvorfor afsnit 2.4 kun indeholder resultater for fire grupper. Dog indgår respondenter tilknyttet pågældende gruppe i rapportens øvrige dele.

4 2 Fremgangsmåde og svarprocent Kontaktoplysninger på relevante respondenter er indsamlet via. Respondenterne har herefter modtaget et brev med link til det elektroniske spørgeskema. Inden udsendelse af spørgeskemaet er dette pilottestet på et udvalg af respondenter. Dataindsamlingen er foregået i en periode på tre uger (14. januar 2013 til 4. februar 2013). Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittender på er 65 pct. (svarende til 119 ud af i alt 183 respondenter).

5 3 2. RESULTATER AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Nærværende kapitel indledes med en karakteristik af dimittenderne i undersøgelsen. Derefter følger to afsnit, der præsenterer en række forhold vedrørende henholdsvis dimittendernes arbejde siden de dimitterede og dimittendernes arbejde det seneste år. Vigtigt at bemærke i denne forbindelse er, at respondenterne er inddelt i to grupper; en gruppe af respondenter, der er dimitteret fra for minimum et år siden og en gruppe af respondenter, der er dimitteret inden for det seneste år (ift. undersøgelsestidspunktet). Begge grupper af respondenter er blevet bedt om at besvare spørgsmål vedrørende deres arbejde det seneste år, mens kun førstnævnte gruppe ligeledes har besvaret spørgsmål vedrørende deres arbejde, siden de dimitterede. Således har den gruppe af respondenter, der er dimitteret for minimum et år siden, besvaret spørgsmål vedrørende både deres arbejde siden de dimitterede og det seneste år. Efter afsnit om dimittendernes arbejde følger et afsnit, der præsenterer dimittendernes kvalifikationer for hver af de fire grupper, som konservatoriets uddannelser er inddelt i (jf. afsnit 1.2). Dernæst følger to afsnit, der præsenterer resultater af undersøgelsen i relation til dimittendernes ønsker til fremtidig beskæftigelsessituation og dimittendernes erfaring med og ønsker til efter- og videreuddannelse. Rapporten rundes af med et afsnit, der præsenterer dimittenders ønsker til alumnenetværk. 2.1 Karakteristik af dimittenderne Nærværende afsnit giver en karakteristik af respondenterne fra i forhold til køn, nationalitet, uddannelsesniveau, og hvordan de fordeler sig på musikkonservatoriets fire grupper af uddannelser. Tabel 1. Dimittender fra fordelt på køn (n=119) Respondenter Procent Kvinde pct. Mand pct pct. Ovenstående tabel viser, at 77 pct. af respondenterne er mænd, mens 23 pct. er kvinder. Tabel 2. Dimittender fra fordelt på nationalitet (n=119) Respondenter Procent Danmark pct. Canada 2 2 pct. Schweiz 1 1 pct. Finland 1 1 pct. Italien 1 1 pct. Letland 1 1 pct. Norge 6 5 pct. Sverige 8 7 pct. Spanien 1 1 pct pct. Størstedelen af respondenterne fra kommer således fra Danmark, mens i alt 13 pct. kommer fra de nordiske lande Sverige, Norge og Finland. De øvrige respondenter kommer fra forskellige europæiske lande og Canada. Tabel 3. Dimittender fra fordelt på uddannelsesniveau (n=119) Respondenter Procent Bachelor pct. Kandidat pct. Solist 6 5 pct pct. 77 pct. af respondenterne har afsluttet deres uddannelse på med kandidatuddannelse, mens 18 pct. har afsluttet deres uddannelse med en bacheloruddannelse, og 5 pct. med en solistuddannelse.

6 4 Tabel 4: Dimittender fra fordelt på uddannelser (n=119) Respondenter Procent Musiker pct. Musik- og bevægelseslærer pct. Musiker diplom pct. Musiklærer pct. Musikpædagogisk diplom - hovedinstrument 3 3 pct. Musikpædagogisk diplom - hørelære 2 2 pct. Musikpædagogisk diplom - sammenspil 1 1 pct. Musiker/sanger 7 6 pct. Solist-instumentalt/vokalt speciale 5 4 pct. Solist-kompositionsspeciale 1 1 pct pct. Tabellen ovenfor viser, at 35 pct. har gennemført en uddannelse som musiklærer, 19 pct. har gennemført en uddannelse som musiker, mens 17 pct. af respondenterne har gennemført en uddannelse som musikerdiplom. Tabel 5: Dimittender fra fordelt på hovedinstrument (n=119) Respondenter Procent Bas pct. Trommer pct. Guitar pct. Orgel 1 1 pct. Klaver pct. Percussion 3 3 pct. Saxofon pct. Trombone 4 3 pct. Trompet 2 2 pct. Violin 1 1 pct. Sang pct pct. Ovenstående tabel viser, at 20 pct. af respondenterne har sang som hovedinstrument. Videre fremgår det, at 16 pct. af respondenterne har bas eller guitar som hovedinstrument, mens 13 pct. af respondenterne har trommer eller klaver som hovedfag. Tabel 6. Dimittender fra fordelt på grupper af uddannelser (n=119) Respondenter Procent Solistuddannelse 6 5 pct. Kandidatuddannelse, Musiker pct. Kandidatuddannelse, Musiklærer eller Musik- og bevægelseslærer pct. Bacheloruddannelse, Musiklærer eller Musik- og bevægelseslærer pct. Bacheloruddannelse, Musiker 1 1 pct pct. Ovenstående tabel viser, at 54 pct. af respondenterne har gennemført en kandidatuddannelse som musiklærer eller musik- og bevægelseslærer, 24 pct. har gennemført en kandidatuddannelse som musiker, og 5 pct. har gennemført en solistuddannelse. 17 pct. har gennemført en bacheloruddannelse som musiklærer eller musik- og bevægelseslærer, mens 1 pct. har gennemført en bacheloruddannelse som musiker. Jf. afsnit 1.2 er der ikke afrapporteret særskilt for sidstnævnte. Følgende to tabeller angår det videre uddannelsesforløb for de respondenter, der efter endt bacheloruddannelse på ikke er fortsat på en kandidatuddannelse på et af de fire danske musikkonservatorier. Disse respondenter er blevet spurgt, om de har gennemført en anden uddannelse, siden de afsluttede deres bacheloruddannelse på. Respondenternes besvarelser fremgår af tabellen nedenfor.

7 5 Tabel 7. Har du gennemført en uddannelse, siden du afsluttede din bacheloruddannelse på konservatoriet? (Sæt mindst ét kryds) (n=21) Respondenter Procent Ja, en kandidatuddannelse på et konservatorium i udlandet 1 5 pct. Ja, en solistuddannelse på et konservatorium i udlandet 0 0 pct. Ja, en lang videregående uddannelse i Danmark (ikke konservatorieuddannelse) 2 10 pct. Ja, en mellemlang videregående uddannelse i Danmark 0 0 pct. Ja, en lang videregående uddannelse i udlandet (ikke konservatorieuddannelse) 0 0 pct. Ja, en mellemlang videregående uddannelse i udlandet 0 0 pct. Ja, anden uddannelse i Danmark eller udlandet. Angiv hvilken: 3 14 pct. Nej pct pct. *Procenterne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Ovenstående tabel viser, at 76 pct. af de respondenter, der ikke er fortsat på en kandidatuddannelse på et af de fire danske konservatorier, angiver, at de ikke har gennemført en anden uddannelse efter at have afsluttet deres bacheloruddannelse. 10 pct. af respondenterne har gennemført en anden lang videregående uddannelse i Danmark, mens 14 pct. af respondenterne har gennemført en anden uddannelse i enten Danmark eller udlandet. I forlængelse af ovenstående er de respondenter, der ikke har gennemført en uddannelse, siden de afsluttede deres bacheloruddannelse på, blevet bedt om at angive, om de på undersøgelsestidspunktet er i gang med en uddannelse. Besvarelserne fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 8. Er du på nuværende tidspunkt i gang med en uddannelse? (Sæt ét kryds) (n=21) Respondenter Procent Ja, angiv hvilken: pct. Nej pct pct. Ovenstående tabel viser, at 48 pct. af de respondenter, der ikke er fortsat på musikkonservatoriet efter at have afsluttet en bacheloruddannelse, er i gang med en anden uddannelse. Respondenternes besvarelser viser, at der især er tale om en kandidat- eller bacheloruddannelse i eksempelvis spansk, idræt eller statskundskab. 52 pct. af respondenterne angiver, at de ikke er i gang med en uddannelse på undersøgelsestidspunktet. 2.2 Dimittendernes arbejde siden de dimitterede Følgende afsnit omhandler det uddannelsesrelevante, lønnede arbejde, som dimittender fra Rytmisk Musikkonservatorium har haft, siden de dimitterede. Begrebet lønnet arbejdet dækker alle former for arbejde, som respondenten har modtaget betaling for, uanset varighed og type af ansættelsesforhold. Kun respondenter, der på undersøgelsestidspunktet har været færdiguddannede i mere end et år, er blevet bedt om at besvare disse spørgsmål. Først er respondenterne blevet bedt om at angive, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed de har haft, siden de dimitterede fra.

8 6 Tabel 9. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt 3 måneders varighed har du haft, siden du dimitterede? (Sæt ét kryds) (n=100) Respondenter Procent pct pct pct pct pct pct pct. Mere end pct pct. Ovenstående tabel viser, at 46 pct. af respondenterne har haft over 100 uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed. For 15 pct. af respondenterne gælder det, at de har haft 2-10 uddannelsesrelevante, lønnede job, mens 10 pct. af respondenterne angiver, at de ingen uddannelsesrelevante job af maksimalt tre måneders varighed har haft. Respondenterne er ligeledes blevet bedt om at forholde sig til, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end tre måneders varighed har de haft, siden de dimitterede. Tabel 10. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end 3 måneders varighed, har du haft, siden du dimitterede? (Sæt ét kryds) (n=100) Respondenter Procent pct pct pct pct pct pct. Mere end pct pct. I forhold til uddannelsesrelevante job af mere end tre måneders varighed angiver 49 pct. af respondenterne at have haft mellem 2-5 job, og 26 pct. at de har haft et enkelt relevant job af mere end tre måneders varighed. 17 pct. af respondenterne angiver, at de ikke har haft noget relevant job af mere end tre måneders varighed. De respondenter, der angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant arbejde, siden de dimitterede (uanset varighed), er blevet bedt om at tage stilling til, hvilke områder de har haft arbejde indenfor.

9 7 Tabel 11. Inden for hvilke områder har du haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde, siden du dimitterede? (Sæt gerne flere krydser) (n=96) Skabende kunstner Respondenter Procent Komponist pct. Sangskriver pct. Andet, angiv hvad: pct. Udøvende musiker/sanger Musiker i orkester/ensemble/band pct. Sanger, solist pct. Sanger, korist pct. Kirkemusiker pct. Andet, angiv hvad: 9 9 pct. Musikunderviser Musikskole pct. Musikalsk Grundkursus (MGK) pct. Konservatorium pct. Underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v pct. Kurser, folkeoplysning mv pct. Instruktør for kor, band, orkester, garde osv pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikbranchen generelt Management, marketing og kommunikation 7 7 pct. Tonemester/lydtekniker 6 6 pct. Producer/producent pct. Administration 7 7 pct. Andet, angiv hvad: 2 2 pct. Ledelse Leder på musikskole/mgk 0 0 pct. Leder af kor, orkester, ensemble, band osv pct. Projektleder pct. Andet, angiv hvad: 4 4 pct pct. *Procenterne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Ovenstående tabel viser, at en stor del af respondenterne har haft arbejde, som falder inden for kategorien udøvende musiker/sanger. Således har 91 pct. af respondenterne angivet at have haft arbejde som udøvende musiker i et orkester/ensemble/band, mens 25 pct. har haft arbejde som solist (sanger) eller og 17 pct. som korist (sanger). En væsentlig del af respondenterne angiver at have haft arbejde, som falder inden for kategorierne musikunderviser eller skabende kunstner. 53 pct. af respondenterne angiver således at have haft arbejde som komponist, 34 pct. som sangskriver og 16 pct. har angivet kategorien andet, der ifølge respondenternes uddybninger primært dækker over et arbejde som arrangør. I forhold til undervisning angiver 63 pct. af respondenterne at have haft arbejde på en musikskole, 47 pct. har haft arbejde på en højskole, efterskole eller lignende, 25 pct. har undervist på MGK, og 24 pct. som instruktør for kor, bands, orkester, garde osv. 15 pct. af respondenterne angiver af have haft arbejde som underviser på et musikkonservatorium, og 23 pct. har angivet svarmuligheden "andet", der ifølge respondenternes uddybninger primært dækker over forskellige former for privatundervisning. En mindre andel af respondenterne angiver at have haft arbejde, der falder inden for kategorien musikbranchen generelt eller inden for ledelse. 23 pct. af respondenterne angiver i den forbindelse at have haft arbejde som producer/producent eller producent, mens 15 pct. har haft arbejde som leder af kor, orkester, ensemble, band osv., og 10 pct. som projektleder. I forlængelse af ovenstående er de respondenter, som angiver at have haft minimum ét uddannelsesrelevant arbejde, siden de dimitterede, blevet bedt om angive, hvordan sammenhængen har været mellem deres uddannelse og deres lønnede arbejde (også lønnet arbejde der ikke er

10 8 uddannelsesrelevant), i forhold til om arbejdet har ligget inden for eller uden for uddannelsens traditionelle områder. Tabel 12. Hvordan har sammenhængen været mellem din uddannelse og det lønnede arbejde (gælder alt lønnet arbejde IKKE kun uddannelsesrelevant, lønnet arbejde) du har haft, siden du dimitterede? Mit arbejde har primært været (Sæt ét kryds) (n=100) Respondenter Procent inden for min uddannelses traditionelle område pct. uden for min uddannelses traditionelle område, men anvender generelle kompetencer fra min uddannelse pct. uden for min uddannelses traditionelle område og anvender ikke kompetencer fra min uddannelse 8 8 pct pct. Samlet set angiver 70 pct. af alle respondenterne, at deres arbejde primært har været inden for uddannelsens traditionelle område. 22 pct. angiver, at deres arbejde har ligget uden for uddannelsens traditionelle områder, men at respondenten anvender generelle kompetencer fra sin uddannelse. 8 pct. angiver, at de har haft arbejde, der ligger uden for deres uddannelsens traditionelle område, og at de ikke anvender kompetencer fra deres uddannelse. 2.3 Dimittendernes arbejde det seneste år Følgende afsnit omhandler det uddannelsesrelevante, lønnede arbejde, som dimittender fra Rytmisk Musikkonservatorium har haft det seneste år. Ligesom i afsnittet ovenfor dækker begrebet lønnet arbejdet alle former for arbejde, som respondenten har modtaget betaling for, uanset varighed og type af ansættelsesforhold. Denne del af undersøgelsen omfatter alle respondenter, uanset hvor lang tid de har været færdige. Respondenterne er blevet bedt om at angive, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed de har haft det seneste år. Tabel 13. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt 3 måneders varighed har du haft det seneste år? (Sæt ét kryds) (n=119) Respondenter Procent pct pct pct pct pct pct pct. Mere end pct pct. Tabellen viser, at respondenterne fordeler sig relativt jævnt i forhold til, hvor mange uddannelsesrelevante job af maksimalt tre måneders varighed de har haft det seneste år. 22 pct. af respondenterne angiver således, at de det seneste år har haft mellem 2-10 uddannelsesrelevante job af maksimalt tre måneders varighed, mens 18 pct. har haft mellem uddannelsesrelevante, lønnede job og 15 pct. mellem job. 16 pct. angiver, at de det seneste år ikke har haft nogle uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed, mens 5 pct. angiver at have haft mere end 100 uddannelsesrelevante job det seneste år. Respondenter er ligeledes blevet bedt om at angive, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end tre måneders varighed de har haft det seneste år.

11 9 Tabel 14. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end 3 måneders varighed har du haft det seneste år? (Sæt ét kryds) (n=119) Respondenter Procent pct pct pct pct pct pct. Mere end pct pct. I forhold til uddannelsesrelevante job på mere end tre måneders varighed angiver 34 pct. af respondenter, at de ikke har haft et sådant job det seneste år. 34 pct. af respondenterne angiver, at de har haft 2-5 uddannelsesrelevant job af mere end tre måneders varighed i løbet af det seneste år, mens 28 pct. angiver at have haft et enkelt job af en sådan karakter. 5 pct. af respondenterne angiver at have haft 6 eller flere uddannelsesrelevante job af mere end tre måneders varighed det seneste år. De respondenter, der angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant arbejde, siden de dimitterede (uanset varighed), er blevet bedt om at tage stilling til, hvad der kendetegner det/de job i forhold til karakteren af ansættelsen. Tabel 15. Hvad kendetegner det/de uddannelsesrelevante, lønnede job du har haft det seneste år? Jeg har (Sæt gerne flere krydser) (n=108) Respondenter Procent været fastansat pct. været ansat i tidsbegrænset stilling (fx vikariat, ansættelse i forbindelse med tidsbegrænset produktion) pct. været selvstændig erhvervsdrivende pct. arbejdet freelance pct. været ansat i løntilskud 0 0 pct. været på barsel 7 6 pct. været sygemeldt 3 3 pct. Andet, angiv hvad: 5 5 pct pct. *Procenterne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Ovenstående tabel viser, at 79 pct. af respondenterne har arbejdet freelance, 42 pct. af respondenterne har været fastansat, mens 49 pct. af respondenterne det seneste år har været ansat i en tidsbegrænset stilling eksempelvis i forbindelse med et vikariat eller en tidsbegrænset produktion. 21 pct. angiver at have arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende. De respondenter, der angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant, lønnet arbejde, er tillige blevet bedt om at angive, hvor de primært har udført pågældende arbejde. Tabel 16. Hvor har du primært udført det uddannelsesrelevante, lønnede arbejdet, du har haft det seneste år? (Sæt ét kryds) (n=108) Respondenter Procent Størstedelen af arbejdet er udført i Danmark pct. Størstedelen af arbejdet er udført i udlandet pct. Mit arbejde er udført både i Danmark og i udlandet (nogenlunde lige meget hvert sted) pct pct. I forhold til hvor respondenterne geografisk set har haft arbejdet, angiver 80 pct., at størstedelen af arbejdet er udført i Danmark, 10 pct. af respondenterne angiver, at størstedelen af arbejdet er udført i udlandet, og 10 pct. at arbejdet er udført lige dele i både Danmark og udlandet. Samme gruppe af respondenter har skullet angive, inden for hvilke områder de har haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde det seneste år.

12 10 Tabel 17. Inden for hvilke områder har du haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde det seneste år? (Sæt gerne flere krydser) (n=108) Skabende kunstner Respondenter Procent Komponist pct. Sangskriver pct. Andet, angiv hvad: 8 7 pct. Udøvende musiker/sanger Musiker i orkester/ensemble/band pct. Sanger, solist pct. Sanger, korist pct. Kirkemusiker pct. Andet, angiv hvad: 4 4 pct. Musikunderviser Musikskole pct. Musikalsk Grundkursus (MGK) pct. Konservatorium 9 8 pct. Underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v pct. Kurser, folkeoplysning mv pct. Instruktør for kor, band, orkester, garde osv pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikbranchen generelt Management, marketing og kommunikation 8 7 pct. Tonemester/lydtekniker 4 4 pct. Producer/producent pct. Administration 8 7 pct. Andet, angiv hvad: 2 2 pct. Ledelse Musikskoleleder 0 0 pct. Leder af kor, orkester, ensemble, band osv pct. Projektleder 8 7 pct. Andet, angiv hvad: 4 4 pct pct. *Procenterne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Sammenlignet med de respondenter, der har været færdige i mere end et år, er der også i forhold til det samlede antal respondenter en overvejende andel, der har haft arbejde, som falder inden for kategorien udøvende musiker/sanger. Således angiver 91 pct. af respondenterne, at de det seneste år har haft arbejde som musiker i orkester/ensemble/band, mens 21 pct. har arbejdet som solist (sanger) og 15 pct. som korist (sanger). En del af respondenterne har det seneste år haft arbejde, som falder inden for kategorien skabende kunstner i form af arbejde som komponist (44 pct.) og sangskriver (31 pct.). De 7 pct. af respondenterne, der i denne kategori har angivet andet, har primært uddybet dette med arbejde som arrangør. Derudover har en større andel af respondenterne det seneste år haft arbejde, som falder inden for kategorien musikunderviser. 54 pct. har således arbejdet som underviser på en musikskole, 34 pct. som underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v., 18 pct. på Musikalsk Grundkursus (MGK), og 18 pct. har angivet svarmuligheden andet, der ifølge respondenternes uddybninger primært dækker over privatundervisning. 8 pct. af respondenterne har det seneste år haft arbejde som underviser på et musikkonservatorium. Der er desuden en mindre del af respondenterne, som det seneste år har haft arbejde, der falder inden for kategorierne musikbranchen generelt og ledelse. 13 pct. af respondenterne angiver således, at de har haft arbejde som producer/producent, mens 10 pct. af respondenterne angiver at have arbejdet som leder af kor, orkester, ensemble, band osv. og 7 pct. med projektledelse. I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet bedt om at angive, hvilket af de områder de har haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde inden for, de har anvendt mest tid på det seneste år.

13 11 Tabel 18. På hvilket af følgende arbejdsområder har du anvendt mest tid i dit uddannelsesrelevante, lønnede arbejde inden for det seneste år? (n=108) Skabende kunstner Respondenter Procent Komponist pct. Sangskriver pct. Andet, angiv hvad: 2 2 pct. Udøvende musiker/sanger Musiker i orkester/ensemble/band pct. Sanger, solist 4 4 pct. Sanger, korist 2 2 pct. Kirkemusiker 3 3 pct. Andet, angiv hvad: 1 1 pct. Musikunderviser Musikskole pct. Musikalsk Grundkursus (MGK) 4 4 pct. Konservatorium 1 1 pct. Underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v pct. Kurser, folkeoplysning mv. 2 2 pct. Instruktør for kor, band, orkester, garde osv. 4 4 pct. Andet, angiv hvad: 5 5 pct. Musikbranchen generelt Management, marketing og kommunikation 1 1 pct. Tonemester/lydtekniker 1 1 pct. Producer/producent 4 4 pct. Administration 3 3 pct. Andet, angiv hvad: 0 0 pct. Ledelse Musikskoleleder 0 0 pct. Leder af kor, orkester, ensemble, band osv. 3 3 pct. Projektleder 4 4 pct. Andet, angiv hvad: 2 2 pct pct. Ovenstående tabel viser, at 60 pct. af de respondenter, der har haft minimum et uddannelsesrelevant, lønnet arbejde, angiver at have brugt størstedelen af deres tid på at arbejde som udøvende musiker i orkester/ensemble/band. Dernæst er der 22 pct. af respondenterne, som har anvendt størstedelen af deres arbejdstid på at undervise på en musikskole. Respondenter, der har angivet at have haft et uddannelsesrelevant, lønnet arbejde det seneste år, har yderligere angivet, hvordan de har fået det pågældende arbejde. Tabel 19. Hvordan har du fået det uddannelsesrelevante, lønnede arbejde, som du haft det seneste år? (Sæt gerne flere krydser) (n=108) Respondenter Procent Jeg søgte en opslået stilling (herunder prøvespil mv.) pct. Jeg fik arbejde gennem mit netværk pct. Jeg fik arbejde i forlængelse af andet lønnet arbejde pct. Jeg fik arbejde i forlængelse af arbejde, praktik, projekter mv. i studietiden pct. Jeg fik arbejde i forlængelse af ulønnet arbejde 9 8 pct. Jeg fik et uopfordret tilbud om arbejde pct. Jeg fik arbejde gennem min agent/booker pct. Jeg fik arbejde gennem egen markedsføring (fx hjemmeside) pct. Andet, angiv hvad: 5 5 pct pct. *Procenterne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. I den forbindelse angiver 89 pct. af respondenterne, at de har fået arbejdet gennem deres netværk. 33 pct. angiver, at de har fået arbejde via et uopfordret tilbud om arbejde, og 23 pct. at de har fået arbejde i forlængelse af andet lønnet arbejdet. Derudover angiver 14 pct. af respon-

14 12 denterne at have fået arbejde, fordi de har søgt opslåede stillinger, og 20 pct. at de har fået arbejde som følge af egen markedsføring på fx en hjemmeside. 13 pct. angiver at have fået arbejde gennem en personlig agent eller booker. 2.4 Dimittendernes kvalifikationer Dette afsnit omhandler respondenternes vurderinger af hvilke kvalifikationer, de har opnået gennem deres uddannelse, og i hvilken disse efterspørges i deres uddannelsesrelevante arbejde. Afsnittet præsenterer undersøgelsens resultater vedrørende kvalifikationer fordelt på de fire grupper af uddannelser på. Som det fremgår af afsnit 1.2 er de resultater af undersøgelsen, der knytter sig til dimittendernes kvalifikationer (og som præsenteres i nærværende afsnit), opdelt på de fire grupper af uddannelser på. Dette betyder, at der er tale om ganske små populationer (ned til 6 respondenter), hvilket bør holdes for øje ved læsning, da enkelte besvarelser kan påvirke procentfordelingen betydeligt. For gruppen kandidatuddannelsen, Musiklærer eller Musikog Bevægelseslærer (jf. afsnit 2.4.3) og gruppen bacheloruddannelsen, Musiklærer eller Musikog bevægelseslærer (jf. afsnit 2.4.4) er der udarbejdet tabeller for de enkelte uddannelser. Disse fremgår af bilag 1 og 2 bagerst i rapporten Dimittender fra solistuddannelsen De respondenter, der har gennemført en solistuddannelse på, er blevet bedt om at vurdere, hvor enige de er i, at deres uddannelse har givet dem en række kvalifikationer. Besvarelserne fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 20. Hvor enig er du i, at din uddannelse har givet dig følgende kvalifikationer? (n=6) enig Enig Hverken/ eller Uenig uenig Kunstneriske kompetencer 33 pct. 33 pct. 33 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 33 pct. 0 pct. 67 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Musikalske færdigheder 33 pct. 17 pct. 50 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at skabe musik 33 pct. 50 pct. 0 pct. 0 pct. 17 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at skabe musikalske formidlingsformer 17 pct. 33 pct. 0 pct. 50 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at udføre kunstnerisk udviklingsarbejde 17 pct. 67 pct. 0 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at optræde* 20 pct. 60 pct. 0 pct. 20 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence inden for projektarbejde 17 pct. 50 pct. 17 pct. 0 pct. 17 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at arbejde selvstændigt 33 pct. 33 pct. 33 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at samarbejde 50 pct. 33 pct. 0 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at tage ansvar for egen faglig udvikling, herunder fx faglig specialisering 50 pct. 33 pct. 0 pct. 0 pct. 17 pct. 0 pct. 100 pct. *Denne svarmulighed er kun angivet for respondenter, der har gennemført en solistuddannelse som instrumentalist/sanger. Af alle de respondenter, der har gennemført en solistuddannelse, angiver 50 pct., at de er meget enige i, at deres uddannelse har givet dem kompetence til at samarbejde og til at tage ansvar for egen faglig udvikling, herunder fx faglig specialisering. I begge tilfælde er der desuden 33 pct. af respondenterne, som erklærer sig enige i, at uddannelsen har givet netop disse kompetencer, mens 17 pct. erklærer sig uenige i, at uddannelsen har givet kompetencer i forhold til samarbejde, og 17 pct. er meget uenige i, at de har opnået kompetencer i forhold til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Sammenlagt har i alt pct. af respondenterne angivet, at de er meget enige eller enige i, at deres uddannelse har givet dem kompetencer til at skabe musik, og at de har opnået kompetencer til at udføre kunstnerisk udviklingsarbejde. 80 pct. af de respondenter, der har gennemført en solistuddannelse, er enige eller meget enige i, at deres uddannelse har givet dem kompetencer til at optræde. Sammenlagt er pct. af respondenterne enige eller meget enige i, at deres uddannelse har givet dem kompetence inden for projektarbejde, til at arbejde selvstædigt og kunstneriske kompetencer.

15 13 50 pct. angiver, at de er uenige i, at deres uddannelse har givet dem kompetencer til at skabe musikalske formidlingsformer. 50 pct. og 67 pct. af respondenterne angiver, at de hverken er enige eller uenige i, at deres uddannelse har givet dem musikalske og instrumentale/vokale færdigheder. Respondenter, der har gennemført en solistuddannelse, har haft mulighed for at uddybe, hvorvidt de oplever, at deres uddannelse har givet dem andre kvalifikationer, end dem der er listet i tabellen ovenfor, men ingen respondenter har besvaret dette spørgsmål. De respondenter, der har gennemført en solistuddannelse, og som har angivet at have haft uddannelsesrelevant arbejde, er yderligere blevet bedt om at angive, hvor enige de er i, at de enkelte kvalifikationer er efterspurgt i deres uddannelsesrelevante arbejde. Tabel 21. I hvor høj oplever du, at den enkelte kvalifikation er efterspurgt i dit uddannelsesrelevante arbejde? (n=6) høj Høj Nogen Mindre Slet ikke Kunstneriske kompetencer 33 pct. 50 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 33 pct. 67 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Musikalske færdigheder 50 pct. 50 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at skabe musik 50 pct. 0 pct. 33 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at skabe musikalske formidlingsformer 17 pct. 17 pct. 33 pct. 17 pct. 17 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at udføre kunstnerisk udviklingsarbejde 17 pct. 0 pct. 50 pct. 33 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at optræde* 40 pct. 40 pct. 20 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence inden for projektarbejde 17 pct. 17 pct. 67 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at arbejde selvstændigt 50 pct. 50 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at samarbejde 33 pct. 33 pct. 33 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at tage ansvar for egen faglig udvikling, herunder fx faglig specialisering 67 pct. 17 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. * Denne svarmulighed er kun angivet for respondenter, der har gennemført en solistuddannelse som instrumentalist/sanger. Ovenstående tabel viser, at alle respondenter i høj eller i meget høj oplever, at deres instrumentale/vokale færdigheder, musikalske færdigheder og deres kompetencer til at arbejde selvstændigt er noget, der er efterspurgt i deres uddannelsesrelevante arbejde. På samme måde er der i alt 83 pct. af respondenterne, som oplever, at deres kunstneriske kompetencer og deres kompetencer til at tage ansvar for egen faglig udvikling, herunder fx faglig specialisering er noget, der i høj eller i meget høj er efterspurgt i deres uddannelsesrelevante arbejde. 80 pct. af de respondenter, der har gennemført en solistuddannelse som instrumentalist/sanger, angiver, at de i høj eller i meget høj oplever, at deres kompetencer til at optræde er efterspurgte. 66 pct. af respondenterne angiver, at deres kompetencer til at samarbejde i høj eller i meget høj er efterspurgt. Størst spredning kan ses i forhold til respondenternes oplevelse af, hvorvidt deres kompetencer til at skabe musikalske formidlingsformer er efterspurgt i deres arbejde. Her angiver i alt 33 pct. af respondenterne, at de i mindre eller slet ikke oplever, at det er efterspurgt på deres arbejde, og 33 pct. vurderer, at det i nogen er tilfældet. Der kan ligeledes ses en spredning i forhold til respondenternes kompetencer til at skabe musik. Her angiver 50 pct. således, at de i høj oplever, at det er efterspurgt, mens 33 pct. vurderer, at kompetencen i nogen er efterspurgt og 17 pct. i mindre. I forhold til kompetencer inden for projektarbejde oplever 67 pct. af respondenterne, at det i nogen er efterspurgt i deres arbejde, og med hensyn til deres kompetencer i forhold til at udføre kunstnerisk udviklingsarbejde oplever i alt ca. 83 pct. af respondenterne, at det i nogen eller i mindre er efterspurgt. Respondenterne, der har gennemført en solistuddannelse, er endvidere blevet bedt om at beskrive, om der er kvalifikationer, som de ikke har opnået gennem deres uddannelse, men som er relevante for deres arbejdsliv. Eksempler herpå fremgår af boksen nedenfor.

16 14 Boks 1: Er der kvalifikationer, som du IKKE har opnået gennem din uddannelse, men som er relevante i dit arbejdsliv? Beskriv gerne hvilke. Respondenterne nævner eksempelvis, at de mangler viden om markedsføring og salgsarbejde, som de fremhæver som relevant i forbindelse med at arbejde som selvstændig musiker eller ved pladeudgivelser. Desuden nævnes mangel på viden om iværksætteri og det at starte egen virksomhed Dimittender fra kandidatuddannelsen, Musiker De respondenter, der har gennemført en kandidatuddannelse som musiker på, er blevet bedt om at vurdere, hvor enige de er i, at deres uddannelse har givet dem en række kvalifikationer. Tabel 22. Hvor enig er du i, at din uddannelse har givet dig følgende kvalifikationer? (n=28) enig Enig Hverken/ eller Uenig uenig Kunstneriske kompetencer 21 pct. 46 pct. 29 pct. 4 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 36 pct. 39 pct. 14 pct. 0 pct. 4 pct. 7 pct. 100 pct. Musikalske færdigheder 36 pct. 43 pct. 11 pct. 7 pct. 0 pct. 4 pct. 100 pct. Kompetence til at skabe musik 21 pct. 29 pct. 25 pct. 25 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at optræde 14 pct. 29 pct. 46 pct. 7 pct. 4 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at gennemføre kunstneriske projekter 21 pct. 54 pct. 21 pct. 4 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence inden for projektarbejde generelt 18 pct. 50 pct. 25 pct. 4 pct. 4 pct. 0 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 4 pct. 32 pct. 32 pct. 21 pct. 11 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at udføre forretningsmæssige opgaver i forbindelse med professionel virksomhed 4 pct. 7 pct. 29 pct. 29 pct. 32 pct. 0 pct. 100 pct. Viden om kunst- og kulturrelaterede forhold 4 pct. 14 pct. 36 pct. 32 pct. 14 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at arbejde selvstændigt 11 pct. 54 pct. 21 pct. 11 pct. 4 pct. 0 pct. 100 pct. fagligt samarbejde 14 pct. 43 pct. 32 pct. 11 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. tværfagligt samarbejde 11 pct. 36 pct. 29 pct. 25 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at tage ansvar for egen faglig udvikling, herunder fx faglig specialisering 32 pct. 46 pct. 11 pct. 7 pct. 4 pct. 0 pct. 100 pct. Blandt de respondenter, der har gennemført en kandidatuddannelse som musiker, er der en række kvalifikationer, som der er relativt stor enighed om, at uddannelsen har givet dem. Således er i alt 75 pct. enige eller meget enige i, at de har opnået instrumentale/vokale færdigheder, i alt 78 pct. er enige eller meget enige i at have opnået kompetencer til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, og i alt 79 pct. er enige eller meget enige i at have opnået musikalske færdigheder. En større andel af respondenterne tilkendegiver ligeledes at være enige eller meget enige i, at uddannelsen har givet dem kunstneriske kompetencer (i alt 67 pct.), kompetencer til at gennemføre kunstneriske projekter (i alt 75 pct.), kompetencer til at arbejde selvstændigt (i alt 65 pct.) og kompetencer inden for projektarbejde (i alt 68 pct.). Modsat er i alt 61 pct. af respondenterne uenige eller meget uenige i, at de gennem deres uddannelse har opnået kompetence til at udføre forretningsmæssige opgaver i forbindelse med professionel virksomhed, og i alt 46 pct. er uenige eller meget uenige i at have opnået viden om kunst- og kulturrelaterede forhold. Der kan derudover observeres en stor spredning i forhold til respondenternes oplevelse af gennem deres uddannelse at have opnået viden om musikbranchen, kompetencer til at igangsætte og gennemføre såvel fagligt som tværfaglig samarbejde, kompetencer til at optræde og til at skabe musik. I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet bedt om at beskrive, om deres uddannelse har givet dem andre kvalifikationer, end dem der fremgår af tabellen ovenfor. I boksen nedenfor er eksempler herpå sammenfattet.

17 15 Boks 2: Såfremt din uddannelse har givet dig andre kvalifikationer, end dem der fremgår ovenfor, beskriv gerne hvilke. Respondenterne fremhæver eksempelvis, at deres uddannelse har givet dem et stort netværk inden for branchen og en høj af selvstændighed. Respondenter, der har gennemført en kandidatuddannelse som musiker og som har haft uddannelsesrelevant arbejde, er tillige blevet bedt om at forholde sig til, i hvilken deres kompetencer er efterspurgt i deres uddannelsesrelevante arbejde. Tabel 23. I hvor høj oplever du, at den enkelte kvalifikation er efterspurgt i dit uddannelsesrelevante arbejde? (n=28) høj Høj Nogen Mindre Slet ikke Kunstneriske kompetencer 61 pct. 21 pct. 14 pct. 0 pct. 0 pct. 4 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 57 pct. 25 pct. 7 pct. 7 pct. 0 pct. 4 pct. 100 pct. Musikalske færdigheder 61 pct. 25 pct. 7 pct. 4 pct. 0 pct. 4 pct. 100 pct. Kompetence til at skabe musik 64 pct. 14 pct. 14 pct. 4 pct. 0 pct. 4 pct. 100 pct. Kompetence til at optræde 68 pct. 29 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 4 pct. 100 pct. Kompetence til at gennemføre kunstneriske projekter 50 pct. 25 pct. 18 pct. 4 pct. 0 pct. 4 pct. 100 pct. Kompetence inden for projektarbejde generelt 50 pct. 25 pct. 14 pct. 7 pct. 0 pct. 4 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 36 pct. 25 pct. 21 pct. 11 pct. 4 pct. 4 pct. 100 pct. Kompetence til at udføre forretningsmæssige opgaver i forbindelse med professionel virksomhed 46 pct. 21 pct. 14 pct. 11 pct. 4 pct. 4 pct. 100 pct. Viden om kunst- og kulturrelaterede forhold 25 pct. 36 pct. 14 pct. 18 pct. 4 pct. 4 pct. 100 pct. Kompetence til at arbejde selvstændigt 68 pct. 14 pct. 7 pct. 4 pct. 4 pct. 4 pct. 100 pct. fagligt samarbejde 50 pct. 29 pct. 11 pct. 4 pct. 4 pct. 4 pct. 100 pct. tværfagligt samarbejde 29 pct. 32 pct. 25 pct. 0 pct. 4 pct. 11 pct. 100 pct. Kompetence til at tage ansvar for egen faglig udvikling, herunder fx faglig specialisering 50 pct. 29 pct. 7 pct. 11 pct. 0 pct. 4 pct. 100 pct. Ovenstående tabel viser, at der ved langt de fleste kvalifikationer er en oplevelse hos respondenterne af, at deres kvalifikationer i høj eller i meget høj er efterspurgt på deres uddannelsesrelevante arbejde. Eksempelvis angiver 68 pct. af respondenterne, at deres kompetencer til at optræde i meget høj er efterspurgt, og ligeledes 68 pct. at deres kompetencer til at arbejde selvstædigt i meget høj er efterspurgt. Mindre af oplevet efterspørgsel kan ses i forhold til kompetencer som viden om musikbranchen og viden om kunst- og kulturrelaterede forhold, hvor der i begge tilfælde er 36 pct. af respondenterne, som vurderer, at netop disse kompetencer i nogen, i mindre eller slet ikke efterspørges i deres arbejde. Respondenterne, der har gennemført en kandidatuddannelse som musiker, er endvidere blevet bedt om at beskrive, om der er kvalifikationer, som de ikke har opnået gennem deres uddannelse, men som er relevante for deres arbejdsliv. Eksempler herpå fremgår af boksen nedenfor. Boks 3: Er der kvalifikationer, som du IKKE har opnået gennem din uddannelse, men som er relevante i dit arbejdsliv? Beskriv gerne hvilke. Respondenterne nævner eksempelvis, at de ikke har fået et tilstrækkeligt netværk inden for branchen, herunder nævnes særligt forbindelse til tv/radio. Det fremhæves, at dette fx kunne være opnået gennem praktikforløb. Desuden peger respondenterne på, at de savner viden om, hvordan man starter en virksomhed, ligesom enkelte fremhæver, at de gerne ville have haft større viden om mulig bibeskæftigelse, som kunne imødekomme den, for nogens vedkommende, lidt usikre økonomiske situation.

18 Dimittender fra kandidatuddannelsen, Musiklærer eller Musik- og Bevægelseslærer 4 De respondenter, der har gennemført en kandidatuddannelse som musiklærer eller musik- og bevægelseslærer på, er blevet bedt om at angive, hvor enige de er i, at deres uddannelse har givet dem en række kvalifikationer. Tabel 24. Hvor enig er du i, at din uddannelse har givet dig følgende kvalifikationer? (n=64) enig Enig Hverken/ eller Uenig uenig Kunstneriske kompetencer 14 pct. 59 pct. 17 pct. 6 pct. 3 pct. 0 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 28 pct. 67 pct. 5 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Musikalske færdigheder 23 pct. 69 pct. 5 pct. 3 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Pædagogiske færdigheder 14 pct. 59 pct. 19 pct. 2 pct. 6 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at skabe musik 8 pct. 45 pct. 31 pct. 9 pct. 6 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at optræde 5 pct. 30 pct. 38 pct. 22 pct. 6 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at varetage musikpædagogisk praksis 9 pct. 61 pct. 23 pct. 2 pct. 3 pct. 2 pct. 100 pct. Kompetence til at udvikle musikpædagogisk praksis 11 pct. 45 pct. 25 pct. 9 pct. 8 pct. 2 pct. 100 pct. Kompetence inden for projektarbejde 6 pct. 33 pct. 36 pct. 22 pct. 2 pct. 2 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 0 pct. 42 pct. 33 pct. 22 pct. 3 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at udføre forretningsmæssige opgaver i forbindelse med professionel virksomhed 0 pct. 6 pct. 38 pct. 44 pct. 11 pct. 2 pct. 100 pct. Viden om kunst- og kulturrelaterede forhold 0 pct. 17 pct. 48 pct. 27 pct. 5 pct. 3 pct. 100 pct. Viden om pædagogiske og psykologiske teorier og begreber 9 pct. 28 pct. 33 pct. 20 pct. 9 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at arbejde selvstændigt 9 pct. 41 pct. 41 pct. 3 pct. 5 pct. 2 pct. 100 pct. fagligt samarbejde 2 pct. 41 pct. 45 pct. 9 pct. 2 pct. 2 pct. 100 pct. tværfagligt samarbejde 0 pct. 25 pct. 47 pct. 22 pct. 5 pct. 2 pct. 100 pct. Kompetence til at tage ansvar for egen faglig udvikling, herunder fx faglig specialisering 17 pct. 36 pct. 31 pct. 13 pct. 3 pct. 0 pct. 100 pct. Ovenstående tabel viser, at der for de respondenter, der her gennemført en kandidatuddannelse som musiklærer eller musik- og bevægelseslærer, er relativt stor spredning i forhold til, hvilke kompetencer de oplever at have opnået på deres uddannelse. Der er således relativt store andele, som har angivet svarmuligheden "hverken eller" i forhold til, om de er enige i at have opnået en række forskellige kompetencer gennem deres uddannelse. For eksempel angiver 47 pct. og 45 pct. at de hverken er enige eller uenige i at have opnået kompetencer til at igangsætte og gennemføre henholdsvis tværfagligt og fagligt samarbejde, og 48 pct. at de igen hverken er enige eller uenige i at have opnået viden om kunst- og kulturrelaterede forhold. 92 pct. af respondenterne angiver at være enige eller meget enige i, at de har opnået musikalske færdigheder, og i alt 95 pct. er enige eller meget enige i at have opnået instrumentale/vokale færdigheder. Relativt store andele er desuden enige eller meget enige i at have opnået kunstneriske kompetencer (i alt 73 pct.), pædagogiske færdigheder (i alt 73 pct.), og kompetencer i forhold til musikpædagogisk praksis (i alt 70 pct.). Modsat er der i alt 55 pct. af respondenterne, som enten er uenige eller meget uenige i at have opnået kompetencer til at udføre forretningsmæssige opgaver i forbindelse med professionel virksomhed. I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet bedt om at beskrive, om deres uddannelse har givet dem andre kvalifikationer, end dem der fremgår af tabellen ovenfor. Boksen nedenfor viser eksempler på respondenternes besvarelser. 4 Se bilag 1 for besvarelser fra respondenter for de enkelte uddannelser.

19 17 Boks 4: Såfremt din uddannelse har givet dig andre kvalifikationer, end dem der fremgår ovenfor, beskriv gerne hvilke. Respondenterne fremhæver eksempelvis, at deres uddannelse har kvalificeret dem til at kunne kommunikere om musikken, ligesom uddannelsen skaber rammen for et udviklende miljø, fordi man omgås andre musikere. Flere respondenter peger desuden på, at de har fået et kæmpe netværk inden for branchen. Også de respondenter, der både har gennemført en kandidatuddannelse som musiklærer eller musik- og bevægelseslærer og som har haft uddannelsesrelevant arbejde, har vurderet, i hvilken de oplever, at deres kvalifikationer er efterspurgt i deres uddannelsesrelevante arbejde. Tabel 25. I hvor høj oplever du, at den enkelte kvalifikation er efterspurgt i dit uddannelsesrelevante arbejde? (n=64) høj Høj Nogen Mindre Slet ikke Kunstneriske kompetencer 33 pct. 48 pct. 14 pct. 3 pct. 2 pct. 0 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 38 pct. 47 pct. 13 pct. 3 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Musikalske færdigheder 45 pct. 48 pct. 5 pct. 2 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Pædagogiske færdigheder 44 pct. 38 pct. 14 pct. 3 pct. 2 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at skabe musik 33 pct. 47 pct. 16 pct. 5 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at optræde 41 pct. 28 pct. 22 pct. 8 pct. 2 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at varetage musikpædagogisk praksis 41 pct. 30 pct. 17 pct. 6 pct. 6 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at udvikle musikpædagogisk praksis 27 pct. 33 pct. 20 pct. 13 pct. 8 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence inden for projektarbejde 23 pct. 27 pct. 30 pct. 16 pct. 3 pct. 2 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 25 pct. 31 pct. 19 pct. 20 pct. 5 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at udføre forretningsmæssige opgaver i forbindelse med professionel virksomhed 22 pct. 27 pct. 27 pct. 19 pct. 6 pct. 0 pct. 100 pct. Viden om kunst- og kulturrelaterede forhold 9 pct. 16 pct. 52 pct. 16 pct. 6 pct. 2 pct. 100 pct. Viden om pædagogiske og psykologiske teorier og begreber 5 pct. 28 pct. 33 pct. 22 pct. 11 pct. 2 pct. 100 pct. Kompetence til at arbejde selvstændigt 45 pct. 31 pct. 14 pct. 8 pct. 2 pct. 0 pct. 100 pct. fagligt samarbejde 34 pct. 31 pct. 23 pct. 8 pct. 3 pct. 0 pct. 100 pct. tværfagligt samarbejde 25 pct. 22 pct. 31 pct. 14 pct. 6 pct. 2 pct. 100 pct. Kompetence til at tage ansvar for egen faglig udvikling, herunder fx faglig specialisering 39 pct. 31 pct. 19 pct. 2 pct. 9 pct. 0 pct. 100 pct. Her gælder, at der for 13 ud af de i alt 17 udvalgte kompetencer synes at være en oplevelse hos over halvdelen respondenterne af, at de pågældende kompetencer efterspørges i høj eller i meget høj. Største oplevede af efterspørgsel kan ses i forhold til kompetencer som musikalske færdigheder, instrumentale/vokale færdigheder, kunstneriske kompetencer, pædagogiske færdigheder og kompetencer til at skabe musik, der alle har det til fælles, at 80 pct. af respondenterne eller flere oplever, at det i høj eller i meget høj er efterspurgt i deres arbejde. Viden om pædagogiske og psykologiske begreber og teorier samt viden om kunst- og kulturrelaterede forhold opleves som mindre efterspurgte, idet henholdsvis 66 pct. og 74 pct. af respondenterne angiver, at de oplever, at disse kompetencer i nogen, i mindre eller slet ikke er efterspurgt. Respondenterne, der har gennemført en kandidatuddannelse som musiklærer eller musik- og bevægelseslærer, er endvidere blevet bedt om at beskrive, om der er kvalifikationer, som de ikke har opnået gennem deres uddannelse, men som er relevante for deres arbejdsliv. Eksempler herpå fremgår af boksen nedenfor.

20 18 Boks 5: Er der kvalifikationer, som du IKKE har opnået gennem din uddannelse, men som er relevante i dit arbejdsliv? Beskriv gerne hvilke. Respondenterne beskriver eksempelvis, at de savner mere undervisning i pædagogik og psykologi. Konkret nævnes kvalifikationer inden for coaching samt i at undervise. Respondenterne peger endvidere på, at de savner kvalifikationer inden for projektledelse, herunder viden om strategi, planlægning, økonomiske forhold etc. Af andre eksempler kan nævnes sceneerfaring og kvalifikationer inden for sang. Endelig peges der på, at respondenterne mangler kvalifikationer til at starte egen virksomhed, herunder viden om PR og marketing Dimittender fra Bacheloruddannelsen, Musiklærer eller Musik- og bevægelseslærer 5 De respondenter, der er dimitteret fra med en bachelor som musiklærer eller musik- og bevægelseslærer, er blevet bedt om at angive, hvorvidt de er enige i, at deres uddannelse har givet dem en række kvalifikationer. Tabel 26. Hvor enig er du i, at din uddannelse har givet dig følgende kvalifikationer? (n=20) enig Enig Hverken/ eller Uenig uenig Kunstneriske kompetencer 20 pct. 25 pct. 25 pct. 25 pct. 5 pct. 0 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 40 pct. 50 pct. 10 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Musikalske færdigheder 30 pct. 55 pct. 0 pct. 10 pct. 5 pct. 0 pct. 100 pct. Pædagogiske færdigheder 30 pct. 40 pct. 20 pct. 10 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at skabe musik 20 pct. 35 pct. 20 pct. 15 pct. 10 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at optræde 30 pct. 15 pct. 25 pct. 10 pct. 20 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at varetage musikpædagogisk praksis 30 pct. 50 pct. 5 pct. 15 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at udvikle musikpædagogisk praksis 20 pct. 50 pct. 15 pct. 15 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence inden for projektarbejde 10 pct. 25 pct. 40 pct. 15 pct. 10 pct. 0 pct. 100 pct. Kendskab til musikbranchen 5 pct. 30 pct. 25 pct. 25 pct. 15 pct. 0 pct. 100 pct. Kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold 5 pct. 25 pct. 25 pct. 30 pct. 15 pct. 0 pct. 100 pct. Indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber 5 pct. 25 pct. 40 pct. 20 pct. 10 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at arbejde selvstændigt 15 pct. 50 pct. 10 pct. 15 pct. 10 pct. 0 pct. 100 pct. fagligt samarbejde 15 pct. 35 pct. 25 pct. 15 pct. 10 pct. 0 pct. 100 pct. Kompetence til at strukturere egen læring 25 pct. 20 pct. 25 pct. 15 pct. 10 pct. 5 pct. 100 pct. For de respondenter, der er dimitteret med en bachelor som musiklærer eller musik- og bevægelseslærer, er det karakteristisk, at der også her kan ses en spredning i forhold til, i hvilken respondenterne er enige i at have opnået de forskellige kompetencer på deres uddannelse. Det gælder eksempelvis for kompetencer til projektarbejde, i forhold til indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber og i forhold til at optræde og skabe musik. En overvejende andel af respondenterne tilkendegiver, at være enige eller meget enige i, at deres uddannelse har givet dem instrumentale/vokale færdigheder og musikalske færdigheder. I dette tilfælde angiver henholdsvis 90 pct. og 85 pct. af respondenterne at være enige eller meget enige i, at de gennem deres uddannelse har opnået disse færdigheder. Kompetencer til at udvikle og varetage musikpædagogisk praksis og til at arbejde selvstændigt er ligeledes noget, der i høj opleves som værende opnået gennem uddannelsen. Omvendt tilkendegiver i alt 40 pct. af respondenterne at være uenige eller meget uenige i, at de gennem uddannelsen har opnået kendskab til musikbranchen, og i alt 45 pct. at de er enten uenige eller meget uenige i at have opnået kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold. I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet bedt om at beskrive, om deres uddannelse har givet dem andre kvalifikationer, end dem der fremgår af tabellen ovenfor. Eksempler herpå fremgår af boksen nedenfor. 5 Se bilag 2 for besvarelser fra respondenter for de enkelte uddannelser.

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Lydtekniker-uddannelsen dimitteret i perioden 2003-2009

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen LYDTEKNIK (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på RMC, der har færrest studerende. De studerende på andet år er mellem 23 og 28 år. De studerende bruger mellem 8 20 timer om ugen på deres studie. Der

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Diagram 4.14 Aflønnes ikke for forberedelse 1,7% Aflønnes separat for forberedelse 0,3% Anden aflønningsform 0,3% for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Forberedelse

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 211 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 211 Forord Beskæftigelsesrapport 211 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE - RESULTATOVERSIGT AUGUST 2015 Undersøgelsen Holbæk Kommune skal være en stærk medspiller for vores borgere og virksomheder. Byrådet har derfor et

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Beskæftigelsesrapport Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Page 2/19 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER 3 1.1 Konklusioner 3 2. METODE 3 2.1. Undersøgelsens pålidelighed

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT

BESKÆFTIGELSESRAPPORT : BESKÆFTIGELSESRAPPORT DESIGNSKOLEN KOLDINGS EGEN UNDERSØGELSE AF KANDIDATERNES ARBEJDSSITUATION 2006 DESIGNSKOLEN KOLDING 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER... 3 1.1 Konklusioner... 3 2. METODE... 3 2.1 Undersøgelsens

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på TV- og Medietilrettelæggelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN

Undersøgelse af nye studerende på TV- og Medietilrettelæggelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Undersøgelse af nye studerende på TV- og Medietilrettelæggelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Markante resultater

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning TAKSTKATALOG - og retningslinier for jobcenter, kommuners og anden aktørers køb af uddannelse på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Kulturministeriet har udarbejdet et takstkatalog

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I 7.- 9. KLASSE. Kendskab og holdning

FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I 7.- 9. KLASSE. Kendskab og holdning FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I 7.- 9. KLASSE Kendskab og holdning En undersøgelse foretaget af Frivilligrådet på Frivillig Fredag 2012 Copyright Frivilligrådet Udarbejdet af Sofie Billekop, udviklingskonsulent

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013

Dimittendundersøgelse 2013 Dimittendundersøgelse 2013 Københavns Erhvervsakademi Rapport December 2013 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Formål og baggrund 3 1.2 Resume 4 1.3 Læsevejledning

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI. Center for Studiekvalitet 2012

PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI. Center for Studiekvalitet 2012 PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI Center for Studiekvalitet 2012 Dimittend- og aftageranalyse EAK EL-Installatør Center for studiekvalitet F2012 Indhold Indhold... 2 Konklusion...

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Center for HR Enhed for Organisation og Ledelse Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae (musik- og bevægelseslærer, rytmisk)

Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae (musik- og bevægelseslærer, rytmisk) Rytmisk Musikkonservatorium Att: Rektor Henrik Sveidahl Sendt pr. e-mail: hs@rmc.dk rmc@rmc.dk Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae (musik- og bevægelseslærer, rytmisk) Akkrediteringsrådet

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk)

Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk) Rytmisk Musikkonservatorium Att: Rektor Henrik Sveidahl Sendt pr. e-mail: hs@rmc.dk rmc@rmc.dk Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk) Akkrediteringsrådet

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 ROSKILDE UNIVERSITET KANDIDAT- undersøgelsen 2007 ROSKILDE UNIVERSITET Undersøgelsen er gennemført af: Thomas Lejre og Sine Prahl Uddannelses- og Forskningsafdelingen Omslag

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Kandidatundersøgelsen 2012

Kandidatundersøgelsen 2012 RUC Roskilde Universitet Kandidatundersøgelsen 2012 KANDIDAT- undersøgelsen 2012 ROSKILDE UNIVERSITET Undersøgelsen er gennemført af: Helle Kløft Schademan og Louise Jørgensen Uddannelse og Internationalisering

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN - EN UNDERSØGELSELSE AF FIRE SPECIALFORBUNDS TRÆNERUDDANNELSER I ET KØNSPERSPEKTIV Michael Fester 2014 Titel Mangfoldighed i trænergerningen En undersøgelse af fire specialforbunds

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

MØDET MED DAGPENGESYSTEMET. En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund

MØDET MED DAGPENGESYSTEMET. En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund MØDET MED DAGPENGESYSTEMET En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund Marts 2012 Indhold Om undersøgelsen...3 Hovedkonklusioner..4 Baggrundsoplysninger 6 Ledighed og dagpengeperioder.7

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

INfoRMATIONS folder. forældre og elever

INfoRMATIONS folder. forældre og elever INfoRMATIONS folder til forældre og elever JANUAR 2011 VELKOMMEN TIL SKANDERBORG MUSIKSKOLE I denne folder findes de fleste grundoplysninger om Skanderborg Musikskole. Skanderborg Musikskole har omkring

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere