UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på 1. år 2006/2007

Transkript

1 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på 1. år 2006/2007 1

2 INDLEDNING...3 Undersøgelsens baggrund og formål...3 Undersøgelsens organisering og forløb...4 Rapportens opbygning...4 KONKLUSIONER...6 Formidling af mål...6 Introforløb bedre faglig formidling...6 Videreudvikling af arbejdet med kompetencer...6 Fagenes positionering og de studerendes arbejdsindsats...7 Undervisningsformer...8 Balance mellem job og studium...9 Studiemiljø...9 TVÆRGÅENDE RESULTATER...11 Profil af studerende på første år...11 MUSIKLÆRER (ML), MUSIK- OG BEVÆGELSESLÆRER (MBL) OG MUSIKER (M)...17 Kompetencer...17 Fagene...21 Undervisningsformer...31 LYDTEKNIK (LT)...33 Kompetencer...33 Fagene...35 Undervisningsformer...43 MUSIC MANAGEMENT (MM)...44 Kompetencer...44 Fagene...46 Undervisningsformer...52 METODISKE OVERVEJELSER

3 INDLEDNING Undersøgelsens baggrund og formål (RMC) indførte fra august 2004 en ny uddannelsesstruktur på linie med landets øvrige konservatorier. Strukturen lægger sig op ad den såkaldte Bologna-struktur med grundlæggende bachelor-uddannelser på tre år, toårige kandidatuddannelser som overbygning og en solist-uddannelse på yderligere to år. RMC udbyder fem bacheloruddannelser under denne nye ordning: Musiklæreruddannelsen (ML) Musik- og bevægelseslæreruddannelsen (MBL) Musikeruddannelsen (M) Lydteknikeruddannelsen (LT) Music Management-uddannelsen (MM) Bacheloruddannelsen blev etableret i Fra og med 2007 har konservatoriet desuden udbudt tre kandidatuddannelser. Den nye uddannelsesstruktur har ført til væsentlige ændringer i studieordningerne. Det er fx nu pædagogiske elementer i alle de tre musikuddannelser til Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M). Der er også en mere bevidst erhvervsretning af uddannelserne. Desuden er der lagt op til en større valgfrihed for den enkelte studerende samtidig med, at balancen mellem individuel undervisning og gruppeorienterede undervisningsformer har ændret sig. RMC bad i efteråret 2005 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udvikle et koncept til løbende at undersøge, hvordan de studerende oplever at undervisningen opfylder målsætningerne i de nye studieordninger. I praksis blev der tale om at udarbejde spørgeskemaer tilpasset konservatoriets 1. års studerende med mulighed for at udbygge undersøgelsen til også at omfatte andre årgange fremover. I studieåret har RMC selv stået for at gennemføre undersøgelsen og udfærdige rapporten. Undersøgelsen er blevet lavet på baggrund af det koncept som EVA udviklede, og omfatter denne gang både første og anden årgang af studerende på de nye studieordninger på bacheloruddannelserne. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at belyse kvaliteten af uddannelserne ved at undersøge: De studerendes oplevelse af de nye studieordningers gennemslag i undervisningen De studerendes generelle tilfredshed med undervisningen på RMC Da det er andet år undersøgelsen bliver foretaget vil der denne gang være mulighed for at lave komparative analyser af de studerende på 1. og 2. årgangs svar. Ambitionen fra RMCs side er, at der med udviklingen af spørgeskemaundersøgelsen nu er dannet et grundlag for at, de studerende fremover årligt kan evaluere uddannelser og undervisningsindhold skriftligt på RMC. 3

4 Undersøgelsens organisering og forløb RMC har udformet spørgeskemaerne til de studerende på 1. og 2. årgang på bachelor-uddannelserne på baggrund af de spørgeskemaer, som EVA havde ansvaret for at udvikle i studieåret RMC har selv varetaget den praktiske gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen i maj Da undersøgelsen blev gennemført elektronisk, indebar dette blandt andet at opsætte et samlet elektronisk spørgeskema på baggrund af sidste års spørgeskemaer, distribuere skemaet til de studerende, udsende rykkere og i sidste ende lave en datafil med undersøgelsens resultater. Den samlede svarprocent på 1. og 2. årgang blev henholdsvis 77, 4 % og 72, 9 %, hvilket må betragtes som tilfredsstillende, men knap så høj en svarprocent som sidste år. Svarprocenten har varieret fra uddannelse til uddannelse samt på årgangene, men det vurderes ikke at have afgørende betydning for fortolkningen af resultaterne. Se fordelingen af respondenter på uddannelserne på 1. årgang i tabel 1: Tabel 1 Hvilken uddannelse er du optaget på? 1. årgang Respondenter Procent M 6 15,8% ML 18 47,4% MBL 4 10,5% LT 4 10,5% MM 6 15,8% I alt ,0% RMC har også efterfølgende stået for behandlingen af undersøgelsesresultaterne, lavet analysen samt udarbejdet denne rapport. Rapportens opbygning Kapitel 2 samler op på de vigtigste diskussioner og konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen. Kapitel 3 er et tværgående kapitel som præsenterer og analyserer en række undersøgelsesresultater samlet for alle studerende på første år. Kapitel 4 præsenterer specifikke resultater for de tre musikuddannelser til henholdsvis musiklærer (ML), musik- og bevægelseslærer (MBL) og musiker (ML). De tre uddannelser er samlæst på første år. Kapitel 5 og 6 præsenterer de specifikke resultater for henholdsvis Lydtekniker (LT)- og Music Management (MM)-uddannelserne. I kapitlerne vil der være nogle uddybende kommentarer, som de enkelte studerende har givet i fritekstfeltet sidst i spørgeskemaet. Det er ikke alle kommentarer RMC har fundet relevant at 4

5 gengive i rapporten, da de ikke har bidraget med mulige forklaringer til undersøgelsesresultaterne. De fleste kommentarer er dog medtaget og de gengivne kommentarer er redigeret, men deres oprindelige budskab er fastholdt. Det har været nødvendigt at redigere kommentarerne dels for at rette formuleringer og stavemåder samt fjerne navne på fx undervisere, dels fordi RMC skønner at deres konkrete ordlyd i flere tilfælde vil kunne afsløre afsenderens identitet. Spørgeskemaerne til de studerende på de tre musikuddannelser, LT- og MM-uddannelserne er vedlagt i et selvstændigt bilag. 5

6 KONKLUSIONER Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen peger på, at RMC stadig har udfordringer i arbejdet med at implementere de nye studieordninger på de fem bacheloruddannelser. I dette kapitel gennemgås de temaer, som undersøgelsen har været centreret omkring. Formidling af mål En vigtig opgave for RMC handler om, hvordan de studerende bliver informeret om de nye mål og kompetencer, som RMC har formuleret for både uddannelser og fag. Dette er lykkedes ganske godt på de enkelte uddannelser. Størstedelen af de studerende på 1. år er bekendte med uddannelsens formelle mål og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle i løbet af uddannelsen. Dog er der stadig en mindre del af de studerende der ikke kender målene, eller som ikke mener at målene er formidlet tilstrækkelig tydeligt til dem. Det er mere end 80 % af de studerende der deltog i undersøgelsen, der har svaret at de er bekendte med deres uddannelses formelle mål og de kompetencer som de kan forvente at udvikle gennem deres studium, og hele 75 % af de studerende har svaret at de har hentet netop denne viden i studieordningerne. 86, 9 % af de studerende mener, at målene med uddannelsen i høj grad eller i nogen grad er tydelig formidlet til dem. RMC har dermed formået at skabe gode forudsætninger for, at målene med uddannelserne bliver tydeligt formidlet til de studerende. Introforløb bedre faglig formidling De studerende er generelt godt tilfredse med den måde introduktionsforløbet forberedte dem på at være studerende på konservatoriet i social henseende. De studerende er dog mindre tilfredse med den måde, som introduktionsforløbet forberedte dem på at være studerende på konservatoriet i faglig henseende. Kun lige over halvdelen af de studerende er tilfredse med introduktionsforløbets forberedelse af den faglige del af det at være studerende på RMC. Videreudvikling af arbejdet med kompetencer Uddannelsernes mål og kompetencer skal gerne påvirke praksis. Derfor er det interessant at se på om de studerende oplever, at der er sammenhæng mellem studieordningernes formuleringer og den konkrete undervisning. De studerende har blandt andet forholdt sig til, hvordan de mener en række kompetencer er blevet behandlet indtil nu. Når man analyserer de studerendes vurderinger af den måde der hidtil har været arbejdet hen imod kompetencerne på, er det vigtigt at være opmærksom på at kompetencemålene ikke udgør mål alene for det første år, men for de samlede tre år på bacheloruddannelserne. Hvis tilfredsheden med behandlingen af en kompetence er beskeden, kan det altså hænge sammen med at kompetencen efter planen først prioriteres i uddannelsesforløbet på andet eller tredje år. 6

7 Hvis kompetencerne omvendt er højt prioriteret i undervisningen for første år, men lavt vurderet af de studerende, kan der meget vel være grund til at undersøge årsagen til den dårlige vurdering. Det gælder især hvis en kompetence opleves som utilfredsstillende behandlet efter første år samtidig med, at udviklingen af denne kompetence hos de studerende ikke er i fokus på de efterfølgende semestre. Svarene tyder på, at studieordningernes kompetencemål er slået igennem i undervisningen på LTuddannelsen, MM-uddannelsen og musikuddannelserne. De studerende er overvejende tilfredse med den måde, der hidtil er arbejdet hen imod kompetencerne på. Musikuddannelserne: På musikuddannelserne er tilfredsheden med behandlingen af kompetencerne dog højest, når det angår de personlige og sociale kompetencer, mens de studerende er mindre tilfredse med behandlingen af de faglige og de kreative kompetencer. LT-uddannelsen: På LT-uddannelsen er flertallet af de studerende overvejende tilfredse med den måde de faglige samt de personlige og sociale kompetencer, hidtil har været behandlet på. MM-uddannelsen: På MM-uddannelsen er de studerende i høj grad tilfredse med behandlingen af kompetencerne indenfor branchestudierne, og flertallet er også tilfredse med behandlingen af kompetencerne indenfor de musikvidenskabelige studier og virksomhedsstudier. Fagenes positionering og de studerendes arbejdsindsats Undersøgelsen tyder på, at det ikke er alle fag der har formået at positionere sig på ny i forbindelse med indførelsen af de nye studieordninger. De forskellige uddannelser har alle fag, hvor relativt mange studerende har vanskeligt ved at se fagenes bidrag til at de opnår de kompetencer, som uddannelserne sigter mod. Musikuddannelserne: For musikuddannelsernes vedkommende drejer det sig særligt om fagene Kunst og kultur, Musikteori samt Pædagogik, psykologi og studieteknik. Desuden er det væsentligt at fremhæve at kun et lille flertal af de studerende mener, at fagene Hovedinstrument og Sammenspil bidrager til at de opnår de kompetencer som uddannelserne sigter mod. Både Hovedinstrument og Sammenspil er vigtige fag i fagrækken på musikuddannelserne. Det er derfor væsentligt for de studerendes generelle tilfredshed med deres studie, at de er tilfredse med netop disse fag. Det kan anbefales at gå i dialog med de studerende om forventninger, arbejdsindsats og målsætning for fagene Hovedinstrument og Sammenspil. En række studerende har skrevet i deres uddybende kommentarer, at deres utilfredshed med en underviser kan påvirke deres vurdering af fagene. De efterspørger derfor muligheden for at evaluere underviserne i kommende uddannelsesevalueringer. De studerendes egen arbejdsindsats afspejles i deres opfattelse af fagenes bidrag til udviklingen af de kompetencer, som uddannelserne sigter mod. De studerende på musikuddannelserne har erklæret sig mindre enige i udsagnet om, at deres arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen i fagene Pædagogik, psykologi og 7

8 studieteknik, Kunst og kultur samt Musikteori. Dermed er der også en tendens til, at de fag som de studerende ikke mener bidrager tilstrækkeligt til udviklingen også bliver nedprioriteret med hensyn til deres egen arbejdsindsats i faget. LT-uddannelsen: De studerende på LT-uddannelsen er generelt godt tilfredse med fagenes bidrag til at de opnår de kompetencer, som uddannelserne sigter mod. Dog er der også blandt de LTstuderende fag, der generelt bliver vurderet lavere. Disse fag er særligt Rytmik og koordination, Hovedfagsvejledning og personlig vejledning, Kommunikation samt Elementær elektroakustik. De studerendes egen arbejdsindsats afspejles - også på LT-uddannelsen i deres personlige opfattelse af fagenes bidrag til udviklingen af de kompetencer, som uddannelserne sigter mod. De studerende har svaret, at deres arbejdsindsats ikke stemmer overens med de mål der er for undervisningen i fagene Rytmik og koordination samt Hovedfagsvejledning og personlig vejledning. Faget Elementær elektroakustik og faget Kommunikation bliver generelt vurderet negativt af de studerende, men de mener selv at deres arbejdsindsats stemmer overens med de mål der for undervisningen i disse fag. MM-uddannelsen: På MM-uddannelsen er flertallet af de studerende overvejende tilfredse med fagene. I fagene Musiksociologi, Musikforståelse samt Erhvervsøkonomi er der dog kun et lille flertal, der vurderer fagene positivt. Flertallet af de studerende på MM-uddannelsen mener ikke, at deres arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen i netop fagene Musiksociologi, Musikforståelse samt Erhvervsøkonomi. Undervisningsformer De studerendes vurderinger af undervisningsformerne tyder på, at der er muligheder for at skabe bedre rammer for kompetenceudviklingen på disse områder. Musikuddannelserne: Flertallet af de studerende på musikuddannelserne mener at vægten mellem skemalagt undervisning og projekter er passende, men der er også et ønske om større vægt på projekter og for de M-studerendes vedkommende lidt mindre vægt på undervisningen. Generelt er der tilfredshed blandt de studerende på musikuddannelserne med balancen mellem skemalagt undervisningstid inklusiv projekter og tid til forberedelse. LT-uddannelsen: Flertallet af de studerende på LT-uddannelsen er utilfredse med vægtningen mellem skemalagt undervisning og projekter. Flertallet mener, at der er for lille vægt på undervisning og en mindre procentdel af de studerende udtrykker også ønske om større vægtning af projekter. 8

9 Der er også utilfredshed med balancen mellem skemalagt undervisning inklusiv projekter og forberedelse. Her mener de LT-studerende, at undervisningstiden fylder forholdsmæssigt lidt. MM-uddannelsen: De studerende på MM-uddannelsen er godt tilfredse med vægtningen af undervisning og projekter og forberedelse. Et flertal af de studerende mener, at balancen er passende. Balance mellem job og studium De studerendes arbejdsindsats på deres studie, opgjort i timer, fordeler sig således: Musikuddannelserne: På musikuddannelserne bruger de studerende i gennemsnit 30, 74 timer per uge på deres studie inklusiv forberedelse. Der er et spænd i forberedelsestid fra 4 timer til i alt 70 timer. LT-uddannelsen: På LT-uddannelsen bruger de studerende i gennemsnit 21, 25 timer ugentligt på deres studie inklusiv forberedelse. Der er et spænd i forberedelsestiden fra 10 timer til i alt 45 timer. MM-uddannelsen: På MM-uddannelsen bruger de studerende gennemsnitligt 24, 83 timer ugentligt på deres studie inklusiv forberedelse. Der er et spænd i forberedelsestiden fra 15 timer til i alt 37 timer. De studerendes arbejdsindsats på de fem bacheloruddannelser er generelt for lille i forhold til konservatoriets forventning om, at de studerende arbejder fuld tid (dvs. 37 timer ugentligt) på deres studie. Tallene for de studerendes arbejdsindsats på deres studie inklusiv forberedelse skal ses i sammenhæng med, at mange studerende har erhvervsarbejde ved siden af studierne både relevant og ikke-relevant erhvervsarbejde. Hvis de studerende bruger en del af deres tid på at have relevant erhvervsarbejde ved siden af studierne, så kan dette også ses som et positivt bidrag til at de studerende opnår de kompetencer, som uddannelserne sigter mod. Et flertal af de studerende har job ved siden af studierne, hvoraf en tredjedel af de studerende har studierelevant arbejde ved siden af studierne og lidt mindre end en tredjedel af de studerende har delvist studierelevant arbejde ved siden af studierne. En mindre del af de studerende har job ved siden af studierne, der ikke er studierelevant. Endelig er der cirka en tredjedel af alle de studerende, der ikke har job ved siden af studierne. Af de studerende, som har job ved siden af studierne, arbejder flertallet mindre end 10 timer om ugen. Studiemiljø Ved spørgsmålene om lærings- og studiemiljøet blev der givet både gode og dårlige vurderinger. De 1. års studerende på mener, at introduktionsforløbet forberedte dem 9

10 rimelig godt i social henseende på det at være studerende på konservatoriet, men knap så godt fagligt. De studerende er generelt tilfredse med lokaler, instrumenter, lydteknisk udstyr mv. Tilfredsheden med konservatoriets fysiske rammer og faciliteter er generelt god. LT-uddannelsen: 75 % af de LT-studerende mener, at de fysiske rammer og faciliteter er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. MM-uddannelsen: 100 % af de MM-studerende mener, at de er overvejende tilfredsstillende. Musikuddannelserne: Der er kun en lille procentdel af de studerende på musikuddannelserne der mener, at de fysiske rammer og faciliteter er mindre tilfredsstillende. De studerende på musikuddannelserne samt på LT-uddannelsen bruger konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden. MM-studerende benytter sig mindre af konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden, hvilket sandsynligvis kan forklares med at de ikke i vid udstrækning har brug faciliteter som øvelokaler, instrumenter eller teknisk udstyr for at kunne gennemføre deres studie tilfredsstillende. Der er ingen studerende der mener, at der er for mange faglige aktiviteter på tværs årgange og uddannelser, men flertallet ønsker sig tværtimod flere faglige aktiviteter på tværs af årgange og uddannelser, og enkelte mener at mængden er passende. De studerende oplever ikke, at de har en høj grad af medindflydelse på deres uddannelse, når det gælder aktiviteter på tværs af uddannelser og årgange, undervisningens organisering, undervisningens indhold og andre forhold. 10

11 TVÆRGÅENDE RESULTATER Dette kapitel præsenterer de studerendes besvarelser af de undersøgelsesspørgsmål, som ikke er rettet specifikt mod de enkelte uddannelser på 1. årgang. Besvarelserne er behandlet samlet på tværs af de fem bacheloruddannelser på. Kapitlet er inddelt i fire afsnit som henholdsvis fokuserer på de studerendes profil, deres kendskab til mål og kompetencer, deres arbejdsindsats og faglige udvikling samt deres lærings- og studiemiljø på. Profil af studerende på første år I undersøgelsen svarer de studerende indledningsvis på en række baggrundsspørgsmål om alder og arbejdsbelastning. Det er disse besvarelser, som gør det muligt at tegne en profil af de 1. års studerende på. Gennemsnitsalderen var lidt under 23 år, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj De studerende spreder sig aldersmæssigt fra 20 til 31 år på de fem uddannelser. Der er ingen markante aldersforskelle på de førsteårsstuderende på de fem uddannelser. 71, 1 % af de studerende har job ved siden af studierne. 60, 5 % af de studerende har helt (34,2 %) eller delvist (26,3 %) studierelevant arbejde ved siden af studierne, og 10, 5 % af de studerende har job ved siden af studierne som ikke er studierelevant. Endelig er der 28, 9 % af de studerende, der ikke har job ved siden af studierne. Af de studerende, som har job ved siden af studierne, arbejder flertallet mindre en 10 timer om ugen. Dette gælder for 74 % af de studerende med job. 7, 4 % arbejder mere en 20 timer om ugen. Se figur 1. Figur 1: Hvor mange timer arbejder du om ugen? Kendskab til mål og kompetencer 11

12 Flertallet, mere end 80 %, af de studerende på første år er bekendte med deres uddannelses formelle mål og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle gennem deres studium. De studerende har tilegnet sig viden om deres uddannelses formelle mål og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle gennem deres studium, på forskellig måde. Studieordningen (75 %) er den vigtigste kilde til de studerendes viden om mål og kompetencer. Herefter kommer andre studerende (63,6 %), informationen før optagelsesprøven (60, 6 %), underviserne (54,4 %) samt studievejledningen (33,3 %). har beskrevet målene i studieordningerne for hver enkelt uddannelse. Målene i studieordningerne for de tre musikuddannelser er, at de studerende gennem studietiden skal udvikle henholdsvis faglige, kreative samt personlige og sociale kompetencer. Hvor de studerende på LT-uddannelsen skal, i følge studieordningerne, udvikle faglige og personlige og sociale kompetencer. Studieordningen for MM -uddannelsen taler også om kompetencer, men anvender en lidt anden systematik. Her er målene, at de studerende udvikler deres erhvervskompetencer ved at tilegne sig viden fra tre forskellige fagblokke; branchestudier, musikvidenskabelige studier og virksomhedsstudier. Et stort flertal af de studerende mener, at målene med uddannelsen i høj grad eller i nogen grad er tydeligt formidlet, hvor 13, 1 % af de studerende mener at målene i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet. 25 % af de MBL-studerende mener, at målene med uddannelsen i høj grad er tydeligt formuleret, tilsvarende 16, 7 % af de M-studerende, 22, 2 % af de ML-studerende samt ingen studerende fra LT- og MM-uddannelsen. Alle LT-studerende samt MM-studerende mener, at målene med uddannelsen i nogen grad er tydeligt formuleret og tilsvarende 66, 7 % af både de M-studerende og de ML-studerende samt 25 % af de MBL-studerende. Studerende der mener, at målene med uddannelsen i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet udgør 16, 7 % af de M-studerende, 11,1 % af de ML-studerende, 50 % af de MBLstuderende samt ingen af LT- eller MM-studerende. 3.3 Arbejdsindsats og faglig udvikling I gennemsnit bruger de studerende 30, 74 timer per uge på deres studie inklusiv forberedelse. Der er et spænd i forberedelsestid fra 4 timer til i alt 70 timer. Hvor mange timer bruger du ca. om ugen på dit studium (inklusiv forberedelse)? Mellem 0 10 timer 4 Mellem timer 5 Mellem timer 13 Mellem timer 9 Mellem timer 4 Mere end 50 timer 3 12

13 Konservatoriet forventer en gennemsnitlig arbejdstid på studiet inklusiv forberedelsestid på ca. 37 timer om ugen. Dette lever den gennemsnitlige studerende umiddelbart ikke op til, dog er det væsentlig at fremhæve, at 60, 5 % af de studerende har helt eller delvist studierelevant arbejde ved siden af studierne. De studerende vurderer, at studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs, bidrager i høj grad (66, 7 %) og i nogen grad (22, 2 %) til deres faglige udvikling. Arbejdstiden på studiet bliver prioriteret således, at de fag som, de studerende vurderer, har størst betydning også får mest opmærksomhed. Hele 83, 3 % af de studerende prioriterer deres arbejdsindsats efter fagenes betydning, og kun 13, 9 % af de studerende vurderer at de arbejder lige meget i alle fag (5, 6 %), eller at det er tilfældigt hvor de lægger deres arbejdsindsats (8,3 %). Se figur 2. Figur 2: Har din vurdering af fagenes betydning indflydelse på din arbejdsindsats i de enkelte fag? De studerende vurderer desuden, at den vigtigste kilde til deres faglige udvikling er undervisernes engagement tæt fulgt af deres eget engagement, deres underviseres faglige kompetencer samt de andre studerendes engagement. De studerende har endvidere vurderet i hvilken grad en række forskellige faktorer bidrager positivt til deres faglige udvikling. Resultatet fremgår af figur 3 nedenfor. Figur 3: Bidrager nedenstående faktorer, ud fra dine konkrete erfaringer, positivt til din faglige udvikling? 13

14 Undervisernes faglige kompetencer Undervisernes engagement Undervisernes pædagogiske evner Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse (eller lignende M, ML, MBL) Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse (MM eller LT) Samarbejdet med studerende på andre af RMC's uddannelser Samarbejdet med studerende på din egen uddannelse Dit eget engagement De andre studerendes engagement Studiemiljøet generelt Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs Besvarelserne vidner om, at mange faktorer er vigtige for de studerendes faglige udvikling, og at det er en kompleks udfordring at skabe et udviklende undervisnings- og læringsmiljø. Et stort flertal af de studerende mener, at deres eget engagement er en væsentlig kilde til deres faglige udvikling. 72 % mener at deres eget engagement i høj grad bidrager til deres faglige udvikling, hvor 16, 7 % mener at det i nogen grad bidrager til deres faglige udvikling. Det er formentlig ikke overraskende for netop disse uddannelser, da der er stor fokus på den enkelte studerendes personlige udtryk og profil. Både undervisernes engagement, faglige kompetencer og pædagogiske evner vægtes højt af de studerende. Undervisernes engagement tillægges dog en lidt større betydning end undervisernes faglige kompetencer og pædagogiske evner. 14

15 De studierelaterede aktiviteter uden for undervisningen tillægges også en stor værdi blandt de studerende. 66, 7 % af de studerende mener, at de studierelaterede aktiviteter uden for undervisningen i høj grad bidrager positivt til deres faglige udvikling, og 22, 2 % af de studerende mener at det i nogen grad bidrager positivt til deres faglige udvikling. Faktisk mener et flertal af de studerende, at de studierelaterede aktiviteter bidrager mere til deres faglige udvikling end både undervisernes faglige kompetencer og deres pædagogiske evner. Samarbejdet med studerende på egen uddannelse samt de medstuderendes engagement bliver betragtet som en værdi for den faglige udvikling. Dette gælder dog i mindre grad samarbejdet med de studerende fra de andre uddannelser på. Lærings- og studiemiljø Ved spørgsmålene om lærings- og studiemiljøet blev der givet både gode og dårlige vurderinger. De 1. års studerende på mener, at introduktionsforløbet forberedte dem rimelig godt socialt på det at være studerende på konservatoriet, men knap så godt fagligt. De er generelt tilfredse med lokaler, instrumenter, lydteknisk udstyr mv. Der er ingen studerende der mener, at der er for mange faglige aktiviteter på tværs årgange og uddannelser. Flertallet ønsker sig tværtimod flere faglige aktiviteter på tværs af årgange og uddannelser, og enkelte mener at mængden er passende. De studerende på de fem uddannelser vurderer ikke introduktionsforløbet på samme måde. De studerende blev bedt om at vurdere om introduktionsforløbet forberedte dem godt nok på at være studerende på konservatoriet i både social og faglig henseende. Overvejende er alle studerende fra de fem uddannelser godt tilfredse med forberedelsen til den sociale del af det at være studerende på RMC. 34, 3 % mener at introduktionsforløbet forberedte dem godt, og 40 % mener at det forberedte dem i nogen grad. 25 % svarede at det forberedte dem i mindre grad, hvor ingen svarede slet ikke. Der er dog en lidt mindre grad af tilfredshed blandt M-studerende samt LT-studerende. Forberedelsen til det at være studerende på konservatoriet rent fagligt bliver generelt vurderet lidt lavere af de studerende på de fem uddannelser. Samlet set mener 17, 1 % at de blev godt forberedte, 40 % mener at de blev forberedte i nogen grad, 34, 3 % i mindre grad, og 8, 6 % mener at de slet ikke blev forberedte. Der er størst utilfredshed blandt M-studerende og MM-studerende. Tilfredsheden med konservatoriets fysiske rammer og faciliteter er generelt god. 75 % af de LTstuderende mener, at de fysiske rammer og faciliteter er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. 100 % af de MM-studerende mener, at det er overvejende tilfredsstillende og på musikuddannelserne mener de studerende, at det er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. Der er kun en lille procentdel af de studerende på musikuddannelserne der mener, at de fysiske rammer og faciliteter er mindre tilfredsstillende. De studerende på musikuddannelserne samt på LT-uddannelserne bruger konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden. MM-studerende benytter sig mindre af konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden, hvilket sandsynligvis kan forklares med at de ikke i vid udstrækning har brug øvelokaler, instrumenter eller teknisk udstyr for at kunne gennemføre deres studie tilfredsstillende. 15

16 Om adgangsforholdene til konservatoriets faciliteter har en studerende dog skrevet denne kommentar: Jeg synes det er for dårligt at konservatoriet har lukket i dele af ferierne og på helligdage! Som minimum bør Ø-bygningen være åben alle årets dage. Så kan man overveje at holde åbent færre timer i ferierne og på helligdage end til dagligt, hvis der altså ikke er nok penge til at holde åbent fra 10:00-23:30 hver dag. Det hænger ganske enkelt ikke sammen med rektors erklærede mål om, at vi på konservatoriet skal uddanne nogle af verdens bedste musikere, hvis man f.eks. efter sommerferien ikke har kunnet øve i 4-5 uger!!! En anden studerende har skrevet dette positive udsagn om konservatoriets faciliteter: På et konservatorie med så højt niveau som vores (det gælder både blandt elever og de fysiske rammer). Der er et ønske om en øget mængde af tværgående faglige aktiviteter på både årgange og uddannelser. Der er ingen studerende på de fem uddannelser, der mener, at der er for mange faglige aktiviteter på tværs af årgange og uddannelser. 14, 3 % mener at mængden af tværgående faglige aktiviteter er passende, 65, 7 % mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, og 54, 3 % mener at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Blandt LT- og MMstuderende er der ingen, der mener at mængden af tværgående aktiviteter er passende. En studerende har skrevet følgende kommentar til mængden af tværgående aktiviteter: Jeg synes også godt, at der kunne være langt flere "tværfaglige" (LT, MM og M) projekter, både pga. faglige og sociale grunde. I "den virkelige verden" skal lydteknikken, musikken og business gå op i en højere enhed, så hvorfor skal det ikke også være sådan på konservatoriet?. Medindflydelse på undervisningen og aktiviteter De studerende mener ikke, at de har en høj grad af medindflydelse på deres uddannelse, når det gælder aktiviteter på tværs af uddannelser og årgange, undervisningens organisering, undervisningens indhold og andre forhold. Da de studerendes oplevelse af medindflydelse er ret begrænset kunne konservatoriet med fordel gå i dialog med de studerende om dette, således at eventuelle forventninger til graden af medindflydelse samt konservatoriets lydhørhed overfor de studerende vil kunne blive afstemt. 16

17 MUSIKLÆRER (ML), MUSIK- OG BEVÆGELSESLÆRER (MBL) OG MUSIKER (M) De studerende på de tre musikuddannelser, ML, MBL og M, udgør størstedelen af de studerende på konservatoriet. I undersøgelsen har 6 musiker, 18 musiklærer og 4 musik- og bevægelseslærer deltaget. De udgør dermed 73, 7 % af det samlede antal studerende i undersøgelsen. Dette kapitel præsenterer den studerendes besvarelser af de spørgsmål, der handler specifikt om den samlæste undervisning - de studerende på de tre musikuddannelser læser alle fag sammen - på første år. Kapitlet er opdelt i tre afsnit om henholdsvis kompetencer, fag og undervisningsformer. Kompetencer Studieordningerne for de tre musikuddannelser inddeler uddannelsernes kompetencemål i tre kategorier: faglige kompetencer, personlige/sociale kompetencer samt kreative kompetencer. I undersøgelsen vurderer de studerende på første år de tre typer af kompetencer. Se resultatet i figur 4. Figur 4: Efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af en række kompetencer på grundlæggende niveau. Har den måde, der hidtil har været arbejdet hen imod kompetencerne på, været tilfredsstillende? Faglige kompetencer Musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer Undervisningskvalifikationer Træffe og begrunde personlige og fælles kunstneriske valg Indsigt i musikbranchen Kendskab/indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber 17

18 Kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold Erfaring med og indsigt i projektarbejde Ved vurderingen af de faglige kompetencer er de studerende tilfredse eller overvejende tilfredse med behandlingen af de musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer (74 %) og med kendskabet til kunst- og kulturrelaterede forhold (77, 8 %). Der er et mindre flertal, der er tilfredse eller overvejende tilfredse med arbejdet med at træffe og begrunde personlige samt kunstneriske valg (59, 2 %). Kompetencerne som indsigt i musikbranchen (55, 5 %), erfaring med og indsigt i projektarbejde (55, 5 %) samt kendskab/indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber (55, 5 %) deler de studerende (næsten) lige mellem positive og negative vurderinger. Arbejdet hen imod at udvikle de studerendes undervisningskvalifikationer (gælder kun for ML- og MBL-studerende) vurderes kun tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende af 38, 1 % af de studerende, 4, 8 % vurderer det som utilfredsstillende og hele 51, 7 % har svaret ved ikke. Bemærk at en høj procentdel af de studerende har svaret ved ikke. Figur 5: Efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af en række kompetencer på grundlæggende niveau. Har den måde, der hidtil har været arbejdet hen imod kompetencerne på, været tilfredsstillende? Personlige og sociale kompetencer Skabe og arbejde i åbne og skiftende netværk Samarbejde og arbejde selvstændigt Praktisere fordomsfrihed og kulturel åbenhed 18

19 Strukturere egen læring Arbejdet hen imod udviklingen af de personlige og sociale kompetencer vurderes generelt højt af de studerende på musikuddannelserne. De studerende mener, at arbejdet med at udvikle kompetencerne er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende på følgende områder: samarbejde og arbejde selvstændigt (81,4 %), strukturere egen læring (81,4 %) samt praktisere fordomsfrihed og kulturel åbenhed (88,8 %). At skabe og arbejde i åbne og skiftende netværk vurderes noget lavere. 55,6 % mener at det er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende, 33,3 % mener at det er overvejende utilfredsstillende eller utilfredsstillende og endelig er der 11,1 % der har svaret ved ikke. Figur 6: Efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af en række kompetencer på grundlæggende niveau. Har den måde, der hidtil har været arbejdet hen imod kompetencerne på, været tilfredsstillende? Kreative kompetencer Skabe musik og musikalske formidlingsformer Kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder Skabe og formidle samspil indenfor flerkulturelle sammenhænge Skabe balance mellem formidling af tradition og fornyelse Blandt de studerende på musikuddannelserne er flertallet tilfredse (26,9 %) eller overvejende tilfredse (50,0 %) med den måde der hidtil har været arbejdet hen i mod udviklingen af de kreative kompetencer, som har at gøre med at skabe musik eller musikalske formidlingsformer. 23,1 % mener dog at det er overvejende utilfredsstillende. 19

20 Ved spørgsmålet om de studerendes vurdering af arbejdet hen i mod de kreative kompetencer som har at gøre med at kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder er flertallet igen positivt stemt. 26, 9 % svarer at de er tilfredse, 42, 3 % svarer at de er overvejende tilfredse og endelig er 19,2 % overvejende utilfredse og 3,8 % er utilfredse. 7, 7 % har svaret ved ikke. De studerendes vurdering af arbejdet hen i mod de kreative kompetencer som har at gøre med at skabe og formidle samspil indenfor flerkulturelle sammenhænge er mindre positivt end de ovenstående. Kun 11,5 % af de studerende mener at det er tilfredsstillende, 46,2 % mener at det er overvejende tilfredsstillende, 19,2 % mener at det er overvejende utilfredsstillende og 7,7 % mener at det er utilfredsstillende. 15, 4 % har svaret ved ikke. Det sidste spørgsmål om arbejdet hen i mod de kreative kompetencer, som har at gøre med at skabe balance mellem formidling af tradition og fornyelse vurderer et flertal af de studerende igen rimelig positivt. 19,2 % mener at det er tilfredsstillende, og 50, 0 % mener at det er overvejende tilfredsstillende. En meget lille procentdel af de studerende mener, at det er overvejende utilfredsstillende (3,8 %) eller utilfredsstillende (3,8 %). Dog er det igen bemærkelsesværdigt at 23,1 % svarer ved ikke. Når man analyserer de studerendes vurderinger af den måde der hidtil har været arbejdet henimod de faglige, personlige og sociale samt kreative kompetencer på, er det vigtigt at være opmærksom på at kompetencemålene ikke er formuleret alene for det første år, men for de samlede tre år på bacheloruddannelserne. Hvis tilfredsheden med behandlingen af en kompetence er beskeden, kan det altså hænge sammen med at kompetencen efter planen først prioriteres i uddannelsesforløbet på andet eller tredje år. Hvis kompetencerne omvendt er højt prioriteret i undervisningen for første år, men lavt vurderet af de studerende, kan der meget vel være grund til at undersøge årsagen til den dårlige vurdering. Det gælder især hvis en kompetence opleves som utilfredsstillende behandlet efter første år samtidig med, at udviklingen af denne kompetence hos de studerende ikke er i fokus på de efterfølgende semestre. Fx vil en studerende på M-uddannelsen ikke modtage undervisning på andet og tredje år som understøtter målsætningen om, at han eller hun på et grundlæggende niveau skal have kendskab til centrale pædagogiske og psykologiske teorier og begreber. Endelig er de studerende blevet bedt om at vurdere om de ovenstående kompetencer er dækkende for de kompetencer, som de mener uddannelsen skal udvikle. Til dette svarer de studerende på musikuddannelserne at de i høj grad (36, 1 %) mener at kompetencerne er dækkende, at de i nogen grad (58, 3 %) er dækkende, og kun 5, 6 % svarer at kompetencerne i mindre grad er dækkende. En studerende skriver således uddybende om de kompetencer, som konservatoriet skal udvikle hos de studerende: Det ville være super fedt, hvis der på RMC var mulighed for at få tilknyttet en "mentor" - ikke en studievejleder, men en person, der er kendt med musikbranchen, og som kan hjælpe den studerende på vej med karriere etc. Man kunne eksempelvis have møde med denne mentor en gang hver anden måned eller lignende og måske føre logbog over sin musikalske gøren og laden i den mellemliggende tid. Jeg tror, at det ville medføre mere målrettethed hos os studerende, og få det til at stå mere klart, hvad den enkelte egentlig vil med uddannelsen - her tænker jeg musikalsk, kunstnerisk, hvilket arbejdsmæssigt virke når man engang kommer ud på den anden side etc... Ud 20

21 fra hvad jeg hører fra studerende på min egen og de andre årgange, og ud fra hvad jeg selv oplever, synes jeg, at der på nuværende tidspunkt er en tendens til, at RMC lægger mere vægt på det håndværksmæssige end det kunstneriske. Idéen med en mentor kunne måske få sat mere fokus på det sidste.. Fagene Undervisningen på musikuddannelserne er hovedsagligt organiseret i en række fag. Derfor er det relevant at undersøge hvordan fagene, ud fra de studerendes konkrete erfaringer, bidrager til at de studerende opnår de kompetencer som uddannelsen sigter mod. De studerendes vurderinger af fagene bliver nedenfor inddelt i tre kategorier: Høj grad (mere end 60 % har svaret i høj grad eller i nogen grad) Middel grad (mellem % har svaret i høj grad eller i nogen grad) Lav grad (mindre en 40 % har svaret i høj grad eller i nogen grad) De fag som de studerende, ud fra deres egne konkrete erfaringer, vurderer til i høj grad at bidrage til, at de opnår de kompetencer som uddannelsen sigter imod, er følgende: Undervisningen i dit Hovedinstrument Undervisningen i Sammenspil Undervisningen i Hørelære Undervisningen i Rytmelære Undervisningen i Rytmik og koordination Undervisningen i Sang Undervisningen i Klaver De fag som de studerende ud fra deres egne konkrete erfaringer, vurderer til i middel grad at bidrage til, at de opnår de kompetencer som uddannelsen sigter imod, er følgende: Undervisningen i Kunst og kultur Undervisningen i Musikteori Undervisningen i Pædagogik, psykologi og studieteknik Ingen fag er vurderet til i lav grad at bidrage til, at de studerende opnår de kompetencer som uddannelsen sigter imod. De fag, som de studerende vurderer mindre positivt, er reflektionsfag som Pædagogik, psykologi og studieteknik, Musikteori samt Kunst og kultur. Det kan der være flere årsager til, men et bud er at de studerende har sværere ved at måle udbyttet af undervisningen, da de ikke tilegner sig konkrete musikalske færdigheder, og derfor har sværere ved at se udbyttet af undervisningen i øjeblikket. I de uddybende svar er der også flere af de studerende som har skrevet, at de har givet negative vurderinger af de enkelte fag blandt andet på grund af underviserne. De skriver bl.a.: Mine besvarelser er baseret på hvilke muligheder der er i lærerens undervisning, og ikke på mulighederne i faget generelt. Jeg oplever tit, at en lærers undervisning kan virke blokerende for de muligheder der som udgangspunkt er i faget. 21

22 Selvfølgelig er det altid svært at gøre et bredt dækkende spørgeskema nuanceret... Men jeg håber der bliver taget højde for, at de svar der er blevet givet, i høj grad påvirkes af hvilken lærer man har fået tildelt... Så når noget vurderes som godt og mindre godt, har det ofte ligeså meget med læreren og lærerens indsats at gøre som følelsen af faglig relevans! Ydermere synes jeg - til en anden gang - at man kunne overveje, at der skulle anføres hovedinstrument... Selvfølgelig udelukker det lidt af anonymiteten, men det ville gøre det - på nogle punkter- mere nuanceret, tror jeg! Da tilfredsheden med faget Hovedinstrument jo er en enorm faktor, når man skal vurdere tilfredshed med uddannelsen. På et konservatorium med så højt niveau som vores (det gælder både blandt elever og de fysiske rammer), er det synd at enkelte elendige lærere forstyrrer billedet og praktisk talt smadrer enkelte fag for større grupper af elever. Det er temmelig ukompliceret, for til den løn, er det ikke svært, at finde dygtige undervisere. Jeg har ikke mødt op til teori en eneste gang dette semester, fordi jeg spilder tiden der. Og det er synd, for jeg ville hjertens gerne have teoriundervisning. Min sammenspils-undervisning har også været under al kritik. Det er ærgerligt at have lærere, som er så dårlige at mange vælger at skippe timerne, fordi det er virkelig svært at se, hvad man får ud af at komme i forhold til at blive væk og øve sig på noget andet. Og nej, det har for langt de flestes vedkommende ikke noget at gøre med elevernes indstilling. Visse lærere er simpelthen ikke gode nok!!! De enkelte fag bliver også vurderet enkeltvis i undersøgelsen. De studerende erklærer i hvilken grad de er enige i fem positive udsagn om de enkelte fag. De fem udsagn handler om vigtige kvalitetsaspekter ved undervisningen: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende Undervisningens indhold svarer til mine forventninger Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen Det faglige niveau svarer til mine forventninger Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen Se resultatet i figur 7-11: Figur 7: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende Hovedinstrument Sammenspil 22

23 Hørelære Rytmelære Rytmik og koordination Kunst og kultur Pædagogik, psykologi og studieteknik Musikteori Sang Klaver Om udsagnet målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende har 88 % af de studerende i faget Hørelære vurderet udsagnet positivt. Dernæst er der en høj tilfredshed med kommunikationen af målene med undervisningen i fagene Sang, Klaver og Rytmik og koordination. I fagene Hovedinstrument, Kunst og kultur, Pædagogik, psykologi og studieteknik samt Musikteori er mellem % af de studerende enige eller meget enige i at målene med undervisningen er kommunikeret klart. I fagene Sammenspil og Rytmelære er mere end halvdelen mindre enige eller uenige i udsagnet. Figur 8: Undervisningens indhold svarer til mine forventninger 23

24 Hovedinstrument Sammenspil Hørelære Rytmelære Rytmik og koordination Kunst og kultur Pædagogik, psykologi og studieteknik Musikteori Sang Klaver Ved udsagnet undervisningens indhold svarer til mine forventninger er en stor procentdel af de studerende enige eller meget enige i udsagnet. Dette gælder bl.a. i fagene Rytmik og koordination (100 %), Hørelære (92 %), Sang (84 %) og Klaver (84 %) samt Rytmelære (76 %). Vedrørende de store fag på musikuddannelserne som Hovedinstrument (65,4 %) og Sammenspil (52 %) er der et mere snævert flertal af de studerende, som er enige eller meget enige i udsagnet. Endelig er et flertal af de studerende uenige eller meget uenige i udsagnet om, at undervisningen indhold svarer til 24

25 forventningerne i fagene Rytmik og koordination (36 %) samt Pædagogik, psykologi og studieteknik (44 %). Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er et kvalitetstegn, at der er overensstemmelse mellem indhold og forventninger. Den studerende kan fx have haft lave forventninger og fået dem indfriet. Figur 9: Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen Hovedinstrument Sammenspil Hørelære Rytmelære Rytmik og koordination Kunst og kultur Pædagogik, psykologi og studieteknik Musikteori Sang 25

26 Klaver Ved udsagnet om der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen er der mellem % af de studerende, der er enten enige eller meget enige i udsagnet i fagene Sang (84 %), Rytmik og koordination (84 %), Rytmelære (80 %) og Klaver (76 %). I faget Hovedinstrument er der kun et lille flertal (56 %), som er enige eller meget enige i udsagnet, hvor mindre end 50 % af de studerende har vurderet udsagnet positivt i fagene Sammenspil (44 %), Pædagogik, psykologi og studieteknik (36 %), Musikteori (36 %) samt Kunst og kultur (28 %). Figur 10: Det faglige niveau svarer til mine forventninger Hovedinstrument Sammenspil Hørelære Rytmelære Rytmik og koordination Kunst og kultur Pædagogik, psykologi og studieteknik 26

27 Musikteori Sang Klaver Til udsagnet det faglige niveau svarer til mine forventninger svarer en høj procentdel af de studerende, at de er enige eller meget enige i udsagnet i fagene Rytmik og koordination (96 %), Hørelære (92 %), Klaver (92 %), Sang (72 %), Rytmelære (72 %) samt Hovedinstrument (69, 3 %). I fagene Sammenspil (60 %) og Pædagogik, psykologi og studieteknik (52 %) er der også et flertal af de studerende, der har givet en overvejende positiv vurdering af udsagnet. Kun i fagene Kunst og kultur (44 %) og Musikteori (40 %) er det et mindretal af de studerende, som vurderer udsagnet om fagene positivt. Figur 11: Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der for undervisningen Hovedinstrument Sammenspil Hørelære Rytmelære Rytmik og koordination 27

28 Kunst og kultur Pædagogik, psykologi og studieteknik Musikteori Sang Klaver Til udsagnet om arbejdsindsatsen stemmer overens med de mål der er for undervisningen er der mellem % af de studerende, der er enige eller meget enige i dette udsagn, når det gælder fagene Hørelære, Sammenspil og Rytmelære. Et flertal af de studerende mener også, at deres arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen i fagene Hovedinstrument (69, 2 %), Sang (68 %), Klaver (68 %), Rytmik og koordination (56 %) samt Pædagogik, psykologi og studieteknik (56 %). Dog mener et mindretal, at deres arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen i fagene Kunst og kultur (40 %) og Musikteori (40 %). s største fag på musikuddannelserne er Hovedinstrument og Sammenspil. Det er derfor relevant at undersøge de studerendes opfattelse af disse to fag lidt nærmere, set i lyset af de krav som er formuleret i studieordningerne. De studerende er blevet bedt om at vurdere yderligere udsagn i forhold til fagene Hovedinstrument og Sammenspil. Udsagnene er følgende: Undervisningen bidrager i tilstrækkelig grad til at udvikle mine musikalske og håndværksmæssige færdigheder Undervisningen bidrager til at udvikle mit personlige udtryk Jeg har inden for rammerne af undervisningen mulighed for at realisere egne faglige og kunstneriske visioner Undervisningen giver mig indblik i et bredt udsnit af den rytmiske musikkultur Der er tilstrækkelig mulighed for specialisering i genrer og stilarter 28

29 Se resultatet af de studerendes vurderinger af udsagnene i figur Figur 12: Undervisningen bidrager i tilstrækkelig grad til at udvikle mine musikalske og håndværksmæssige færdigheder Hovedinstrument Sammenspil Til det første udsagn om at undervisningen bidrager i tilstrækkelig grad til at udvikle mine musikalske og håndværksmæssige færdigheder, har henholdsvis 60 % af de studerende i faget Sammenspil og 61, 5 % af de studerende i faget Hovedinstrument erklæret sig enige eller meget enige i udsagnet. Figur 13: Undervisningen bidrager til at udvikle mit personlige udtryk Hovedinstrument Sammenspil Til det andet udsagn om at undervisningen bidrager til at udvikle mit personlige udtryk, har henholdsvis 64 % af de studerende i faget Sammenspil og 57, 7 % i faget Hovedinstrument erklæret sig enige eller meget enige i udsagnet. Figur 14: Jeg har inden for rammerne af undervisningen mulighed for at realisere egne faglige og kunstneriske visioner 29

30 Hovedinstrument Sammenspil Til udsagnet Jeg har inden for rammerne af undervisningen mulighed for at realisere egne faglige og kunstneriske visioner, erklærer de studerende sig mindre enige i udsagnet. Her er der kun 44 % af de studerende, der er enige eller meget enige i dette udsagn, når det gælder faget Sammenspil. I faget Hovedinstrument forholder det sig dog anderledes, da hele 69, 2 % af de studerende er enige eller meget enige i udsagnet. Figur 15: Undervisningen giver mig et indblik i et bredt udsnit af den rytmiske musikkultur Hovedinstrument Sammenspil Det fjerde udsagn om at undervisningen giver mig indblik i et bredt udsnit af den rytmiske musikkultur vurderes relativt lavt af de studerende, da halvdelen (52 %) erklærer sig enige eller meget enige i udsagnet i faget Sammenspil, men kun 37, 4 % af de studerende erklærer sig enige eller meget enige i udsagnet i faget Hovedinstrument. Figur 16: Der er tilstrækkelig mulighed for specialisering i genrer og stilarter Hovedinstrument Sammenspil 30