Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 21. december 2009 Sagsnr.: Sagsbeh.: PMJ/MHA / Sundhedsøkonomisk center Dok nr:

Transkript

1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 21. december 2009 Sagsnr.: Sagsbeh.: PMJ/MHA / Sundhedsøkonomisk center Dok nr: Grundlaget for fastsættelsen af referencetaksterne Fastsættelse af referencetaksterne sker ud fra de samme oplysninger i omkostningsdatabasen, som de offentlige DRG-takster fastsættes på baggrund af. DRGtaksten fastsættes som et gennemsnit af de offentlige sygehuses behandlingsudgifter inden for hver DRG-gruppe og afspejler dermed de gennemsnitlige udgifter ved offentlig produktion af en given behandling. DRG-taksterne har bl.a. betydning for taksterne i den statslige meraktivitetspulje og er også udgangspunktet for de takststyringsmodeller, som regionerne anvender i forhold til deres egne sygehuse. Referencetaksterne er fastsat ud fra omkostningsniveauet i den del af de offentlige sygehuse, der udfører de forskellige typer behandlinger mest omkostningseffektivt.. Herved tages der udgangspunkt i et mindre, men fortsat stabilt datagrundlag, idet det sikres, at der ved takstfastsættelsen inddrages tilstrækkeligt mange offentlige sygehuse til at sikre den fornødne tyngde i datagrundlaget. I referencetakstkataloget er dog markeret de seks behandlinger, hvor takstfastsættelsen vurderes at være forbundet med usikkerhed (takster fastsat på baggrund af færre end 30 observationer). Oplysningerne i omkostningsdatabasen til brug for fastsættelsen af DRG-taksterne er baseret på sygehusenes registreringer af deres udgifter til behandling. Såfremt sygehusene registrerer lavere udgifter til behandling, vil det alt andet lige trække DRG-taksten ned og dermed også reducere den takst, som den enkelte afdeling kan blive afregnet efter. Dette skaber et incitament for, at sygehusene ikke indberetter for lave udgifter. Referencetaksterne er et forhandlingsudgangspunkt Udmeldingen af referencetakstkataloget den 28. oktober d.å. har baggrund i aftalen af 1. april d.å. mellem regeringen og Danske Regioner vedr. tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse. Af aftalen fremgår bl.a., at Afregningen for patienter, der benytter det udvidede frie sygehusvalg, vil (fra den 1. januar 2010, red.) ske til en forhandlet pris med udgangspunkt i referencetakster. Referencetaksterne fastsættes ud fra omkostningsniveauet i den del af de offentlige sygehuse, der udfører de forskellige typer af behandlinger mest omkostningseffektivt. Det følger heraf, at referencetaksterne alene udgør et udgangspunkt for forhandlinger om afregningspriserne til de private sygehuse. Herved har parterne gennem forhandlingerne mulighed for at håndtere eventuelle skævheder i referencetaksterne, som der efter parternes mening måtte være. Forskelle i rammevilkår mellem offentlige og private sygehuse. Af ministeriets interne udredningsarbejde vedr. afregning med private sygehuse fremgår, at: Samlet vurderes, at der, såfremt der ved takstfastsættelsen tages udgangspunkt i de billigste offentlige sygehuse, ikke overordnet set ses at være grundlag for at foretage væsentlige, yderligere korrektioner som følge af forskelle i rammevilkår.

2 2 Som følge heraf er der i udredningsarbejdet ikke sket en beregning af betydningen af forskellene i rammevilkår mellem offentlige og private sygehuse. Uddybning af grundlaget for fastsættelsen af ref-taksterne Som nævnt ovenfor anvendes samme grundlag for fastsættelse af de 187 referencetakster som der anvendes til fastsættelse af de offentlige DRG-takster. Referencetaksterne er baseret på omkostningerne på ¼, 1/3 og ½. Referencetaksterne beregnet for 25, 33 og 50 pct. billigste sygehuse giver et vægtet gennemsnit på hhv. 79, 81 pct., 86 pct. af DRG taksten. Den begrænsede variation, der er mellem de vægtede gennemsnit, dækker dog over en betydelig forskel for de enkelte behandlinger. De tre lister udspænder således et variationsbælte gående fra et minimalt spænd på 0 pct. point for nogle typer af behandlinger til et maksimalt spænd på 35 pct.point for en enkelt behandling. Fastsættelsen af referencetakster på baggrund af de offentlige sygehuses regnskabsindberetninger kan på visse dele af det indlagte område og især på det ambulante område alene foretages med betydelig usikkerhed. I forhold til de udmeldte referencetakster er der valgt at beregne referencetakster også på områder, hvor omkostningsdatabasen ikke er grundlaget for de offentlige DRG takster. Der findes således i referencetakst en række behandlinger, der er notebemærket, med bl.a. bemærkningen om at den offentlige takst er sat. Overordnet set er tre problemstillinger i forhold til fastlæggelsen af referencetakster som ikke er blevet løst af en teknisk metodisk model: 1. At DRG-taksten for en række behandlinger er sat af Sundhedsstyrelsen. 2. At grundlaget for referencetakst modellen i visse tilfælde bruger ganske få sygehuse 3. At der er ganske få patientkontakter i omkostningsdatabasen for udvalgte behandlinger. Ad 1)DRG-taksten er sat. Når DRG taksten er sat, haves der ikke en umiddelbar sammenhæng i fordeling, hverken blandt sygehuse eller blandt de enkelte patientkontakter og den fastsatte takst. I mange tilfælde er det således forskellen den satte offentlige DRG takst og de faktiske observationer i omkostningsdatabasen, der kommer til udtryk, når der er stor variation mellem referencetakst og DRG-takst. For at illustrere dette er sammenhængen mellem det i omkostdatabasen opgjort udgiftsgennemsnit og den faktiske DRG-takst opgjort for udvalgte behandlinger, jf. figur 1. Som det fremgår, kan hovedparten af de lave mekanisk beregnede referencetakster henføres til det type behandlinger, hvor den offentlige DRG takst ikke bliver fastsat på baggrund af Omkostningsdatabasen. I Bilag 1 er opgjort for samtlige 187 referencetakst forskellen mellem DRG-taksten og det i omkostningsdatabasens opgjorte gennemsnit. Figur 1: Sammenhæng mellem omkostningsdatabase og DRG takst (behandlinger hvor at referencetaks udgør mindre end 60 pct. af DRG-taksten)

3 Ad 2) Få sygehuse udfører behandlingen eller få observationer i omkostningsdatabasen. Antallet af offentlige sygehuse, der indgår i fastsættelsen af referencetaksterne, varierer for hver behandlingstype. Generelt indgår der flere sygehuse, jo højere fraktilniveau der anvendes, jf. figur 2. Halvdelen af alle referencetakster for de 25 pct. mest omkostningseffektive offentlige sygehuse er således baseret på mindst 8 offentlige sygehuse. Og halvdelen af referencetaksterne for de 33 pct. og 50 pct. mest omkostningseffektive sygehuse er tilsvarende baseret på hhv. mindst 10 og 16 offentlige sygehuse. jf. figur 2. Figur 2: Antal offentlige sygehuse der indgår i referencetakstfastsættelsen % 33 % 50 %

4 4 Det bemærkes, at enkelte referencetakster er fastsat på baggrund af omkostningerne på ét offentligt sygehus. Dette gælder fx for referencetaksten for Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat mm. Ryg/hals (DRG-gruppe 0849), der som følge heraf er ens for alle tre fraktilniveauer. For fedmekirurgi (DRG-gruppe 1004) er referencetaksten fastsat på baggrund af ét sygehus for hhv. 25 pct. og 33 pct. fraktilniveauer, mens taksten er fastsat på baggrund af to sygehuse for 50 pct. fraktilniveauet. For en række behandlinger er det således at behandlingen alene bliver udført på ganske få sygehuse. Der er i disse tilfælde ikke et større statiskgrundlag for at fastsætte referencetaksterne efter den tekniske model. I bilag 1 er også opgjort, hvor mange sygehuse, der indgår i fastlæggelsen af de enkelte referencetakster. Endelig skal der være et vist kritisk statistisk grundlag for at fastsætte referencetaksterne efter fraktil afskæringsprincippet. Det kan betyde at der kun et ganske få patientkontakter i de sygehuse der danne referencetaksterne. Det er derfor endvidere også i bilag 1 opgjort, hvor mange kontakter, der indgår i datagrundlaget.

5 5 Bilag 1a. Uddybende forhold vedr. referencetaksterne DRGnavn Antal Antal unikke Gennemsnit % af off. % af off. takst C_DRG observationer sygehuse takst fraktil fraktil Indgreb på karpaltunnel Operationer på hjernenerver, perifere nerver og nervesystem i øvrigt, u. kompl. bidiag Degenerative sygdomme i nervesystemet Andre specifikke sygdomme i nervesystemet, pat. mindst 18 år Andre uspecifikke sygdomme i nervesystemet Operationer på nethinde og/el. glaslegeme, samt operation for perforerende øjentraumer mm. u/g.a Hornhindetransplantation, fjernelse af øje med implantat, anlæggelse af radioaktiv plaques, tårevejsoperationer, kirurgi i øjenhulen, større plastikkirurgiske indgreb med frit transplantat, PDTbehand, u/g.a Grå stær operation; sekundær implantat af kunstlinse; udskiftning af kunstlinse; kirurgiske behandling af efterstær; fjernelse af forreste glaslegeme mm. u. generel anæstesi Øjenlågsoperationer, skeleoperationer, filtrerende operationer for grøn stær, fjernelse af øjet uden implantat mm. u. generel anæstesi Laserbehandling, div. mindre kirurgiske indgreb, apparaturkrævende specialundersøgelser mm. u/g.a Øvrige kliniske undersøgelser og behandlinger af medicinsk/neurologiske øjenlidelser og øjenskader Operationer på hoved og hals, kategori Operationer på hoved og hals, kategori Operationer på øre, kategori Operationer på øre, kategori Operationer på næse, kategori Operationer på næse, kategori Operationer på spytkirtler Endoskopier af luftveje og spiserør Andre operationer på øre, næse, mund og hals Mellemørebetændelse og øvre luftvejsinfektion, pat. mindst 18 år, u. kompl. bidiag Næsetraume og næsedeformitet Andre sygdomme i øre, næse, mund og hals Tand- og mundhulesygdomme ekskl. tandudtrækning Søvnapnø Obstruktive lungesygdomme, pat. mindst 60 år Kombinerede hjerteoperationer Hjerteklap-operation By-pass-operation Reoperationer efter hjerteoperation Andre hjerteoperationer Mindre operationer på kredsløbsorganerne Varicebehandling, kompliceret Varicebehandling, ukompliceret Akut koronarsyndrom uden ST-segment elevation, proceduregrp. B Akut koronarsyndrom uden ST-segment elevation Stabil iskæmisk hjertesygdom, proceduregrp. B og/eller C Stabil iskæmisk hjertesygdom, proceduregrp. A Stabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. B Erhvervede hjerteklapsygdomme, proceduregrp. B og/eller C Hjertearytmi og synkope, m. særlig ablation og computermapping Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. C Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. B Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. A Hjertearytmi og synkope Andre hjertesygdomme, proceduregrp. B Hypertension Perifer karsygdom Øvrige indgreb på spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, pat. mindst 18 år Mindre operationer på anus, kunstige tarmåbninger og endetarm, u. kompl. bidiag Incisionel og andre hernier, laparoskopiske Umbilical, linea og alba hernier, laparoskopiske Ingvinal- og femoralhernier, laparoskopiske Større hernier, åben operation Mindre hernier, åben operation Malabsorption og betændelse i spiserør, mave og tarm, pat. mindst 18 år, u. kompl. bidiag Andre sygdomme i fordøjelsesorganerne, pat. mindst 18 år Diagnostiske og terapeutiske indgreb på lever og galdeveje, uden ondartet svulst Operationer på galdeveje ekskl. cholecystectomi u. kompl. bidiag Fjernelse af galdeblære, åben kirurgi Fjernelse af galdeblære, laparoskopi Sygdomme i galdeveje, u. kompl. bidiag Spondylodese, for+bag, el. bag m. særlig a-diag Spondylodese, med fiksation Spondylodese, uden fiksation, og reoperationer Spondylodese, simpel, og vertebroplastik Dekompression Diskusprolaps Perifer nerveoperation Infektionskirurgi, ryg/hals og underekstremitet, store led Infektionskirurgi, overekstremitet, store led, og ankel/fod Amputation, ekskl. fingre og tæer Svulst, godartet, u. implantat Alloplastik, dobbelt, store led Alloplastik, større revision, underekstremitet, store led Alloplastik, ryg/hals Alloplastik, overekstremitet, store led Alloplastik, primær el. mindre revision, underekstremitet, store led Alloplastik, hånd/fod Frakturkirurgi, ryg/hals Frakturkirurgi, skulder/overarm

6 6 Bilag 1b. Uddybende forhold vedr. referencetaksterne DRGnavn Antal Antal unikke Gennemsnit % af off. % af off. takst C_DRG observationer sygehuse takst fraktil fraktil Frakturkirurgi, håndled Frakturkirurgi, ekstern fiksation, underekstremitet ekskl. fod Frakturkirurgi, intern fiksation, ankel Frakturkirurgi, fod Reposition, øvrige Rekonstruktion, avanceret, m. allograft, knæ Rekonstruktion, avanceret, overekstremitet, store led Rekonstruktion, avanceret, hofte/lår Rekonstruktion, avanceret, ankel/fod Rekonstruktion, avanceret, underekstremitet, øvrig Rekonstruktion, overekstremitet, store led Rekonstruktion, underekstremitet, store led Rekonstruktion, hånd/fod Pseudoartrose el. artrodese, overekstremitet, store led Artrodese, hånd/fod Artrodese, ankel Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat mm., ryg/hals Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat mm., hofte/lår Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat mm., øvrige Endoskopi/artroskopi, skulder/overarm Endoskopi/artroskopi, hofte Endoskopi/artroskopi, kompl., knæ/underben Endoskopi/artroskopi, ukompl., knæ/underben Endoskopi/artroskopi, øvrige Sene, muskel, fascie, hånd/fod Sene, muskel, fascie, øvrige Mindre knogleoperationer, hånd/fod Mindre knogleoperationer, øvrige Mindre kirurgiske procedurer, håndled/hånd Mindre kirurgiske procedurer, ankel/fod Øvrige kirurgiske procedurer, ryg/hals Øvrige kirurgiske procedurer, overekstremitet, store led Øvrige kirurgiske procedurer, håndled/hånd Øvrige kirurgiske procedurer, underekstremitet, store led Øvrige kirurgiske procedurer, ankel/fod Konservativ behandling af brud og ledskred i ekstremiteterne, pat. mindst 18 år Konservativ behandling af brud og ledskred i ekstremiteterne, pat år Deformerende rygsygdomme med operation Slidgigt i hofte eller knæ uden operation Degenerative rygsygdomme og andre ryglidelser Reumatologiske sygdomme i bløddele Øvrige sygdomme i knogler og led Efterbehandling af sygdomme i skelet, muskler og bindevæv Mammakirurgi IV Mammakirurgi V Sekundær rekonstruktion af bryst med protese eller transplantat, enkelt Hudtransplantation og/eller revision ekskl. hudsår eller betændelse Plastikkirurgiske operationer på hud, underhud og mamma Andre operationer på hud, underhud og mamma, u. kompl. bidiag Lettere eller moderat hudsygdom, u. kompl. bidiag Observation for sygdom i hud, underhud eller mamma Operationer for adipositas Operationer på skjoldbruskkirtelen Andre operationer ved stofskiftesygdommme, m. kompl. bidiag Andre operationer ved stofskiftesygdomme, u. kompl. bidiag Diabetes mellitus Ernærings- og diverse metaboliske sygdomme Andre ernærings- og stofskiftesygdomme Operationer på nyre, nyrebækken og urinleder, godartet sygdom Åbne operationer på prostata, ondartet sygdom Større operationer i retroperitoneum/det lille bækken Åbne operationer på prostata, godartet sygdom Mindre operationer på blære Operationer på urinrør, pat. mindst 16 år Operationer gennem urinrør på øvre urinveje Operationer gennem urinrør på prostata Operationer gennem urinrør på blære Operationer gennem urinrør på urinrør Cystoskopi med eller uden biopsi/koagulation Andre operationer på nyrer og urinveje Symptomer fra nyrer og urinveje, abnorme fund Sygdomme i prostata, godartet sygdom Urinvejsforsnævring Incicion på/og laser behandling af prostata Operation på blære, kompliceret, m. cytostatikum eller blåt lys Andre symptomer fra nyrer og urinveje Observation for nyre- eller urinvejssygdomme Operationer på scrotalindhold uden ondartet sygdom, pat år Operationer på scrotalindhold uden ondartet sygdom, pat. mindst 16 år Operationer på penis, uden ondartet sygdom Andre operationer på mandlige kønsorganer Betændelse i mandlige kønsorganer Andre sygdomme el. mistanke om sygdom i mandlige kønsorganer Komplicerede gynækologiske indgreb Standard gynækologisk indgreb, m. kompl. bidiag Standard gynækologisk indgreb Enklere gynækologiske indgreb, m. kompl. bidiag Enklere gynækologiske indgreb Mindre gynækologiske indgreb

7 7 Bilag 1c. Uddybende forhold vedr. referencetaksterne DRGnavn C_DRG Antal observationer Antal unikke sygehuse Gennemsnit % af off. takst fraktil 50 % af off. takst fraktil Gynækologiske infektioner, blødningsforstyrelser eller andre gynækologiske sygdomme eller mistanke herom Indlæggelse i graviditet eller barselsperiode Øvrige sygdomme i blod og bloddannende organer Mindre operationer ved knoglemarvssygdomme m.m Operationer ved infektioner og parasitære sygdomme Operationer på patienter hvor sindslidelse er hoveddiagnose Komplikationer ved behandling, m. kompl. bidiag Komplikationer ved behandling, u. kompl. bidiag Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, øvrige Sårbehandling efter skade Operationer ved anden kontaktårsag til sundhedsvæsenet Efterbehandling Andre påvirkninger af sundhedstilstanden Større operationer uden sammenhæng med hoveddiagnosen Mindre operationer uden sammenhæng med hoveddiagnosen Mindre plastikkirurgiske rekonstruktioner