FORSKNINGSBASERET VIDEN OM ALSIDIG UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSBASERET VIDEN OM ALSIDIG UDVIKLING"

Transkript

1 FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING

2 INDHOLD 1. Alsidig udvikling... side 3 2. Når hele skolen sætter ind... side 5 3. Undervisningsprogrammer i alsidig udvikling... side 7 4. Oplevelser uden for skolen... side 9 5. Alsidig udvikling for elever med særlige behov... side Om forskningskortlægningen inspiration og henvisninger... side 12 Udgivet august 2014 af: Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College Layout: Operate A/S Forsidefoto: Istock ISBN:

3 1 ALSIDIG UDVIKLING Hvilke indsatser har betydning for elevernes alsidige udvikling? Hvad er fornuftigt at sætte i værk på skoleniveau, og hvilke indsatser gør en forskel i den enkelte klasse? Giver det mening at flytte dele af undervisningen ud i naturen for at forbedre elevernes sociale kompetencer? Dette er nogle af de spørgsmål, som denne publikation med afsæt i forskningen kan besvare. Publikationen samler konklusionerne fra de seneste ti års forskning og giver bud på, hvordan viden om, hvad der virker, kan styrke elevernes alsidige udvikling. Denne publikation sætter fokus på indsatser og forhold, som påvirker elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer. Den beskriver med andre ord tiltag, der skaber effekt for eleverne. Grundlaget er forskning af høj kvalitet fra de seneste ti år. Det gælder både dansk, nordisk og international forskning. Nogle resultater og konklusioner vil sikkert udfordre gængs viden. Andre resultater vil nuancere eller præcisere, hvilke pædagogisk-didaktiske tilgange der kan påvirke elevernes alsidige udvikling i en positiv retning. Endelig vil der være resultater, som hverken er nye eller overraskende. Under alle omstændigheder bidrager forskningen til at styrke fundamentet for at træffe informerede beslutninger og ikke mindst lade de pædagogiske drøftelser hvile på et evidensinformeret grundlag. 3

4 OM PUBLIKATIONEN FORMÅL Formålet med denne publikation er at bidrage til en bedre folkeskole ved at inspirere og understøtte arbejdet med at sikre evidensinformerede undervisningsformer og læringsmiljøer. Publikationen søger at skabe et afsæt for et fælles vidensgrundlag på området ved at formidle indsamlet viden fra en omfattende forskningskortlægning om alsidig udvikling og sociale kompetencer på skoleområdet. Ambitionen er, at denne viden kan bruges aktivt i den danske folkeskole som afsæt for debatter, lokale dialoger og inspiration til nye initiativer. MÅLGRUPPEN Publikationen henvender sig til alle, som har interesse for folkeskolen, men er særligt målrettet det pædagogiske personale på skolerne. INDHOLD Publikationen præsenterer forskningskortlægningens væsentligste resultater og konklusioner om temaet alsidig udvikling. Målet har været at finde de redskaber, metoder eller indsatser, som har en positiv indflydelse på elevernes alsidige udvikling. Flere af studierne ser imidlertid også på indsatsernes betydning for elevernes faglige formåen. Publikationen sætter især fokus på de konkrete elementer i undervisningen, som lærere og pædagoger arbejder med i dagligdagen, men kommer også ind på mere overordnede rammer, som kan have betydning for elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer. SÅDAN LÆSER DU PUBLIKATIONEN Publikationen kan anvendes til at sætte nye initiativer i gang eller forberede, gennemføre og evaluere undervisningen på nye måder. Den kan også bruges som dialogværktøj i de faglige fora på skolerne til fælles drøftelser af, hvordan forskningsbaseret viden yderligere kan kvalificere undervisning og aktiviteter på skolen. Den første del ser på indsatser, hvor hele skolen skal trække på samme hammel. Den enkelte lærer eller pædagog kan således ikke alene påvirke disse forhold. Efterfølgende præsenteres de væsentligste konkrete resultater, man som lærer eller pædagog kan arbejde med i hverdagen. I publikationen optræder en række faktabokse, som i meget kort form sammenfatter essensen af forskningen. Vi har også udvalgt eksempler på cases, som illustrerer de konkrete indsatser. Herudover er der for hvert delafsnit formuleret refleksionsspørgsmål, som kan inddrages i konkrete drøftelser i de faglige fora på skolen. Afslutningsvis kan du læse nærmere om forskningskortlægningerne og finde henvisninger til synteser og andet materiale inden for de enkelte temaer. BAGGRUND Skoleudvikling og undervisning skal gerne inspireres og udfordres af solid forskning. Derfor har Undervisningsministeriet igangsat et omfattende arbejde med at indsamle, vurdere og formidle forskning på seks områder med stor relevans for folkeskolens udvikling: Læseforståelse og faglige læsekompetencer Matematik Varieret læring Pædagogisk ledelse Undervisningsmiljø og trivsel Alsidig udvikling og sociale kompetencer. Du kan læse mere om forskningskortlægningerne sidst i denne publikation og på: uvm.dk/ressourcecenter 4

5 NÅR HELE SKOLEN 2 SÆTTER IND Hele skolen kan bringes i spil, når elevernes alsidige udvikling skal udvikles. Skolen som organisation kan både udvikle elevernes sociale kompetencer og begrænse uønsket adfærd. Det betyder, at både ledergruppen, lærerne og det øvrige pædagogiske personale og forældrene involveres. Ofte medfører denne type indsatser også, at hele eller det meste af skolens personale gennemfører et kompetenceudviklingsforløb. NÅR HELE SKOLEN ARBEJDER MED ELEVERNES SOCIALE KOMPETENCER De skolebaserede indsatser bygger ofte på et fastlagt undervisningsforløb, som gennemføres for hele skolen eller en større elevgruppe. Det gælder fx KidsMatter. Indsatsen har fire overordnede fokusområder: Udvikling af et positivt skolefællesskab Typisk arbejder man også med skolens værdier, normer og kultur og opstiller regler for og sætter ord på forventninger til den ønskede adfærd. Alt sammen indsatser, der har til formål at påvirke elevernes sociale kompetencer og alsidige udvikling. Disse skolebaserede programmer kan opdeles i to typer: Skolebaserede programmer med fokus på sociale kompetencer Skolebaserede programmer med fokus på klare forventninger. FORSKNINGEN VISER: Skolebaserede indsatser, der har til formål at udvikle elevernes sociale kompetencer, har en positiv effekt. Ud over de sociale færdigheder påvirkes elevernes emotionelle kompetencer i en gunstig retning. Regelmæssig undervisning i socioemotionelle kompetencer Forældreuddannelse og støtte Tidlig indsats for elever med risiko for at udvikle trivselsproblemer. Indsatsen indeholder både et fleksibelt og et fastlagt element. Det konkrete indhold kan de deltagende skoler selv være med til at påvirke ud fra elevernes behov. Iværksættelsen foregår derimod efter en detaljeret manual, som beskriver processen fra identifikation af problemerne over målformulering til plan for iværksættelse og evaluering. KidsMatter illustrerer et fællestræk ved de skolebaserede indsatser. De gennemføres nemlig af klassens lærere, som forud for selve undervisningen har modtaget kompetenceudvikling. Netop denne kombination indgår i indsatsen Positive Action som er beskrevet i boksen nedenfor. CASE Eksempel på virkningsfuld indsats Positive Action (PA) består af undervisningsmateriale, materiale til udvikling af skolens sociale miljø (school-climate kit), kompetenceudvikling af skolens personale samt inddragelse af forældre. Undervisningen omfatter 140 lektioner pr. klassetrin. Hver lektion varer minutter. Lektionerne omhandler seks emner: Elevernes selvopfattelse (forholdet mellem tanker, følelser og handlinger) Fysik og tanker (fx ernæring, fysisk aktivitet og kreativitet) At opføre sig ansvarligt (fx selvkontrol og tidsstyring) At komme godt ud af det med andre (fx empati, altruisme, respekt og konfliktløsning) At være ærlig over for sig selv og andre (fx integritet) Løbende selvudvikling (fx at sætte mål, løse problemer og udholdenhed). Undervisningsmaterialet bygger på en interaktiv tilgang, hvor samspillet mellem lærer og elev fremmes gennem strukturerede aktiviteter og diskussioner, mens interaktionen mellem eleverne fremmes gennem fx gruppeaktiviteter, såsom spil, rollespil og øvelser. 5

6 Materialet til udvikling af skolens sociale miljø udgøres blandt andet af plakater, musik og certifikater, som skal understøtte implementeringen. Ligeledes medfølger materiale om, hvordan man kan planlægge og gennemføre skolesamlinger, udarbejde et PA-nyhedsbrev og oprette en PA-komite. Endelig indebærer indsatsen opkvalificering af skolens personale. Ved starten af hvert skoleår deltager lærere, administration og skolevejledere i træningssessioner i PA-programmet. I undersøgelsens første år varer træningen 3-4 timer og de efterfølgende år 1-2 timer. Endvidere gennemføres der årligt genopfriskningssessioner vedrørende PA-programmet med en varighed på minutter. Læs mere: Snyder et al. (2013): Preventing negative behaviors among elementary-school students through enhancing students social-emotional and character development. Herudover omfatter flere af de skolebaserede indsatser aktiviteter, som skal medvirke til at skabe et godt skolefællesskab og øge elevernes tilknytning til skolen. Det kan ske gennem venskabsordninger eller mentorforløb, hvor en ældre elev er mentor for en yngre elev i forbindelse med både undervisning og sociale aktiviteter. NÅR HELE SKOLEN ARBEJDER MED KLARE FORVENTNINGER TIL ELEVERNE De skolebaserede indsatser kan også påvirke elevernes alsidige udvikling ved at formulere klare forventninger FORSKNINGEN VISER: Skolebaserede programmer med fokus på klare forventninger har potentiale til at styrke elevernes alsidige udvikling. Det kræver dog, at skolen gennemfører aktiviteterne som planlagt. til eleverne. Konkret sker det gennem regelsæt. Tanken er, at klare regler og normer kan begrænse og forebygge uønsket adfærd og samtidig styrke de sociale kompetencer. Det kræver, at indsatser på tre niveauer spiller sammen: På skoleniveau formuleres klare regler for samtlige lærere og elever. Elever, som vurderes at være i risikogruppen, henvises til gruppebaserede indsatser. Der sættes ind over for den enkelte elev på individuelt niveau. De skolebaserede indsatser bygger på samme kerne. I den amerikanske version kaldes programmet School- Wide Positive Behavioral Interventions and Supports eller SWPBIS, mens der i Norge er udarbejdet en tilpasset udgave, som hedder helart. CASE Eksempel til inspiration helart er en skolebaseret indsats med fokus på at forbedre miljøet på skolerne såvel som elevernes sociale kompetencer. Følgende elementer er centrale i helart: Klare forventninger til alle aktører på skolen i form af regler. Understøttelse af regeloverholdelse ved at anerkende og rose elever, der udviser prosocial adfærd og efterlever reglerne. Opstille forudsigelige konsekvenser ved regelbrud. Undervise i sociale færdigheder og værdier. Prioritere gruppeledelse og samarbejde mellem aktører på skolen. Et grundprincip i helart er endvidere, at lærerne primært anvender proaktive strategier (oplæring og ros) og ikke så ofte reaktive strategier (mundtlig og skriftlig hjælp) i mødet med eleverne. Formålet med denne tilgang er at reducere elevernes problemadfærd og øge deres prosociale adfærd. Læs mere: Strømgren et al. (2013): Kartlegging av systemintervensjoner i skole: effekt på klassemiljø og prososial atferd 6

7 Hvor resultaterne af de indsatser, der målrettet fokuserer på sociale kompetencer, er klare, er effekten af indsatser, som forsøger at påvirke elevernes alsidige udvikling gennem klare forventninger, mere flertydige. På den ene side findes positive effekter, når det handler om at mindske problemadfærd. Og forskningen tyder videre på, at det er fornuftigt at formulere klare regler og forventninger så tidligt som muligt. Resultaterne er nemlig stærkere, når eleverne kender forventningerne i 0. klasse end for de elever, som først lærer dem at kende i 2. klasse. På den anden side findes der ikke klare effekter af helart. Resultaterne peger dog på en positiv effekt på elevernes sociale kompetencer det kræver dog, at skolerne over tid skal holde fast i indsatsen, så reglerne kommer til at gennemsyre skolens organisering og kultur. Resultaterne af forskningen i pædagogisk ledelse understøtter, at klare regler kan have en positiv effekt. Her peger forskningen på, at ledelsen har en vigtig rolle at spille i forhold til at formulere klare regler for god adfærd i samarbejde med elever, forældre og lærere. Det øger nemlig elevernes faglige niveau og forbedrer trivslen (se praksispublikation om pædagogisk ledelse). REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvordan arbejder I med forventninger til god elevadfærd? Kender elever og forældre forventningerne? I hvilket omfang oplever de, at de bliver efterlevet? Hvordan arbejder I med at holde fokus på forventningerne over tid? Og er de reelt rodfæstet i skolens kultur? UNDERVISNINGSPROGRAMMER 3 I Indsatsen for at påvirke elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer behøver ikke at være hele skolens projekt for at skabe forandring. Der er også redskaber, som kan benyttes af den enkelte lærer i klasseværelset. Midlet er her konkrete undervisningsprogrammer, hvor indhold og proces er detaljeret beskrevet i læsevejledninger og lektionsplaner. Disse programmer favner meget bredt. Nogle har fokus på at udvikle sociale og emotionelle kompetencer, mens andre har et bredere dannelsesperspektiv. Andre igen inkluderer også faglige færdigheder. Formålet med programmerne er todelt. Det ene formål er, at eleverne skal lære om konstruktiv og social adfærd. Det andet er, at eleverne skal tilegne sig konkrete værktøjer og kognitive teknikker, så de kan deltage i klassens sociale miljø. Selv om programmerne er forskellige, har de også fællestræk. Størstedelen er kendetegnet ved: At de gennemføres af klassens egne lærere At de retter sig mod samtlige elever i klassen At de særligt fokuserer på indskolingen. Programmerne kan handle om samvær og samarbejde. Det ses fx i et samarbejdsbaseret legeprogram, hvor eleverne i forskellige situationer skal samarbejde, hjælpe hinanden og løse problemer i fælleskab. Et andet redskab er delerundkreds (sharing circle), hvor eleverne opfordres til at dele følelser og oplevelser med hinanden for at fremme assertiv kommunikation og adfærd. FORSKNINGEN VISER: Strukturerede undervisningsprogrammer øger elevernes sociale og emotionelle kompetencer. De reducerer også forstyrrende og udadreagerende adfærd. 7

8 CASE Eksempel på virkningsfuld indsats You Can Do It! er et undervisningsprogram med overordnet fokus på at styrke klasses elevers selvtillid, vedholdenhed, emotionelle modstandsdygtighed samt planlægnings- og organiseringsevne. Indsatsen varer to uger og består af i alt seks lektioner a 20 minutter. De fire kompetencer, som er i fokus, styrkes gennem lærerstyret, eksplicit undervisning i 12 tankemønstre: 1. Jeg kan klare det 2. At acceptere mig selv 3. At løbe en risiko 4. At være selvstændig 5. At gøre en indsats 6. At arbejde hårdt 7. At sætte mål 8. At planlægge min tid 9. At være tolerant over for andre 10. At tænke før jeg handler 11. At følge reglerne 12. At være socialt ansvarlig. Tankemønstrene defineres og demonstreres gennem højtlæsning, fællessang af fire sange med tekster, der understøtter undervisningens indhold, samt rollespil, hvor læreren inddrager hånddukkerne Connie Confidence, Pete Persistence, Oscar Organisation og Ricky Resilience, som hver især repræsenterer en af de fire kompetencer. Desuden giver læreren eleverne feedback på deres adfærd og stiller spørgsmål for at tjekke, om eleverne har forstået budskabet. Der er et element af fleksibilitet i undervisningsprogrammet, idet læreren selv udvælger lektioner fra You Can Do It!-kataloget. Læs mere: Ashdown et al. (2012): Can Explicit Instruction in Social and Emotional Learning Skills Benefit the Social-Emotional Development, Well-being and Academic Achievement of Young Children? Andre programmer lærer eleverne at genkende, udtrykke og handle på baggrund af følelser. Fast Track PATHS (Promoting Alternative Thinking Strategies) anvender blandt andet små kort med ansigter (Feeling Faces), hvor eleverne med stregtegninger kan illustrere deres følelser og dermed kommunikere dem til klassekammeraterne, hvis de har svært ved at sætte ord på. Samme program lærer eleverne selvkontrol og problemløsning, hvor eleverne anvender det stoplys, som er afbildet på en plakat i klasseværelset. Den genkendelige symbolik minder eleverne om at stoppe op i stedet for at hidse sig op (rødt lys), tænke sig om ved det gule lys, mens det grønne lys henviser til den fase, hvor problemet skal løses. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvor langt er jeres pædagogiske praksis i dag fra de indsatser, som indgår i undervisningsprogrammerne? Hvilke elementer kan særligt inddrages i jeres undervisning? Kan erfaringer fra elever i indskolingen overføres til elever i udskolingen? 8

9 4 OPLEVELSER UDEN FOR SKOLEN Skolen og skolens fysiske rammer er naturligvis omdrejningspunktet for elevernes læring. Der kan dog være gode grunde til at supplere den kendte undervisning i klasseværelset med oplevelser uden for skolen, hvor undervisningen eksempelvis flyttes ud i naturen. Denne vekselvirkning er ifølge forskningen gavnlig for elevernes alsidige udvikling. Eksemplerne her handler alle om oplevelser i naturen, men forskningen fra de øvrige kortlægninger generelt peger på, at det har en gavnlig effekt på elevernes læring at udvide læringsrummet. Oplevelser uden for skolen kan både være korte og intensive forløb af eksempelvis en uges varighed eller længere forløb, der strækker sig over flere år. I de korte forløb flyttes undervisningen eksempelvis ud i naturen i en uge. Lærerne bruger ikke alene muligheden til at undervise i de naturvidenskabelige fag, men kobler til elevernes alsidige udvikling ved at arbejde med selvtillid, samarbejde mv. i krævende fysiske udfordringer. Det længerevarende forløb er fagligt bygget op om matematik, hvor eleverne en dag ugentligt i tre år undervises i naturen. Også her suppleres de faglige aktiviteter, eksempelvis beregning af rumfanget af en boldbane, med samarbejdsøvelser, som påvirker elevernes motivation og dannelse. FORSKNINGEN VISER: Forskningen viser, at konkrete oplevelser og undervisning uden for skolen påvirker elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer positivt. Fælles fordybelse i utraditionelle rammer øger elevernes engagement og motivation. Undervisning og oplevelser uden for skolen minder om tankegangen bag varieret læring (som man kan læse mere om i en selvstændig publikation). Her er fokus dog på elevernes dannelse, som udvikles ved at variere undervisningen og dermed bringe andre sider af elevernes kompetencer i spil end den traditionelle klasseundervisning. Konkret peger forskningen på, at eleverne ved at deltage i fx en madlejr får større motivation for at lære nyt. De udvikler også både deres sociale kompetencer og evnen til at handle. Eksemplet i boksen herunder, som beskriver et 5-dages ophold i en naturlejr, påvirker både elevernes almene dannelse positivt, deres holdning til at gå i skole og deres lederegenskaber. 9

10 CASE Eksempel på virkningsfuld indsats Indsatsen består af et 5-dages naturundervisningsprogram, hvor elever på mellemtrinnet i en skoleuge bor i et naturområde. Programmet fokuserer på at fremme elevernes dannelse og lederegenskaber samt deres holdning til skolen og ansvar for miljøet. Hver dag undersøger eleverne miljø- og naturrelaterede problematikker via en multidisciplinær tilgang, hvor de identificerer, undersøger og overvejer udfordringer fra forskellige vinkler og drøfter forskellige handlemuligheder. Undervisningsprogrammet indeholder ligeledes fysiske udfordringer, som samtidig sigter mod at styrke elevernes selvtillid, teamwork og lederegenskaber. Endvidere indeholder programmet aftenaktiviteter, bestående af kortfilm og liveoptrædener, der adresserer relevante udfordringer i elevernes liv såkaldte fremtidsdræbere (future killers) fx at droppe ud af skolen eller at have et stofmisbrug. Undervisningsprogrammet kobler eksplicit aktiviteter med de udfordringer, som eleverne står over for derhjemme. Eksempelvis sammenlignes forståelsen af vådområder som naturens filtre mod forurening med rollemodeller som filtre for negativ indflydelse på elevernes liv. Lignende analogier drages mellem miljøfænomener som invasive arter og førnævnte fremtidsdræbere samt mellem biodiversitet og kulturel diversitet. Læs mere: Stern et al. (2011): Evaluating a Constructivist and Culturally Responsive Approach to Environmental Education for Diverse Audiences. Forskningen viser således, at fælles fordybelse gennem oplevelser i utraditionelle rammer påvirker elevernes engagement, motivation og dannelse positivt. I tilrettelæggelsen af forløbene er der ud over det konkrete indhold nogle elementer, det er vigtigt at forholde sig til. Undervisningen uden for skolen er rettet mod alle eleverne i klassen. Det er et aktiv, hvor elevernes alsidige udvikling sker inden for rammerne af klassens fællesskab. De utraditionelle rammer giver tilmed underviseren mulighed for at variere undervisningen og bruge naturen til at aktivere de elever, som har det svært i den traditionelle klasseundervisning. FORSKNINGEN VISER: Udendørsundervisning er mest effektiv ift. at styrke elevernes faglige udvikling, trivsel og alsidige udvikling, når undervisningen har et klart fagligt fokus. stiller det krav til en grundig forberedelse også for at sikre et klart fagligt fokus. Endelig skal der findes en god arbejdsdeling mellem det pædagogiske personale og de fagfolk eksempelvis naturvejledere som indgår i forløbene. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvilke aktiviteter i naturen kan give eleverne gode oplevelser og erfaringer, der understøtter elevernes alsidige udvikling? Hvilke muligheder byder lokalområdet på i forhold til spændende steder, autentiske læringssituationer og nye undervisningsrum, der kan inddrages i undervisningen uden for skolen? Hvilke ressourcepersoner på skolen eller udefra kan være med til at inspirere i planlægningen af forløbene? Hvordan opnås den gode balance mellem fokus på alsidig udvikling og et klart fagligt fokus? Hvis fordelene ved oplevelser uden for klassen skal opnås, stiller det krav til underviseren. Underviseren vil stadig stå over for den udfordring, at forløbene skal være så rummelige, at også klassens bedst fungerende elever skal kunne finde udfordringer og motivation. Vælger man at arbejde med de korte, intensive forløb, 10

11 FOR ELEVER 5 MED SÆRLIGE BEHOV Alle elevers alsidige udvikling skal flytte sig i løbet af skoleforløbet og vi har tidligere beskrevet indsatser, som retter sig mod hele skolens elever eller alle elever FORSKNINGEN VISER: Mentorprogrammer har en positiv betydning for elevernes sociale og emotionelle kompetencer, men giver dog kun resultater for nogle målgrupper. Inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen kan også have en positiv betydning for elevernes alsidige udvikling, men forudsætter en klar målsætning og en positiv holdning til inklusion på skolen. i den enkelte klasse. Herudover findes erfaringer, som mere specifikt går på delmålgrupper af elever elever med særlige behov. Erfaringerne retter sig både mod elever, som har egentlige diagnoser (ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelser), og elever, som har det svært på grund af det miljø, de lever i til dagligt. Det er muligt at påvirke elevernes alsidige udvikling gennem et konkret redskab mentorprogrammer, hvor man arbejder med at udvikle børnenes sociale kompetencer ved at tilknytte en mentor, som kan være med til at skabe stabile og forudsigelige relationer til en voksen. Herudover findes konkrete strategier og metoder, som læreren kan anvende i klassen, og som er tæt knyttet til inklusion. VELLYKKET MENTORSKAB KRÆVER INVESTERING Mentorer er rådgivere for eleverne og støtter dem i dagligdagen. Støtten omfatter hjælp til at opbygge selvtillid og udvikle positive relationer, men har også en faglig dimension, hvor mentoren hjælper med hjemmearbejdet. Mentorer kan være gymnasieelever, universitetsstuderende eller voksne, som typisk mødes med deres mentee i gennemsnit 3-4 gange om måneden. Mentorbegrebet er kendt. Men effekten er ikke den samme for alle målgrupper. Mentorredskabet virker bedst over for de elever, som i nogen grad har veludviklede relationer til forældre, lærere og klassekammerater. I disse tilfælde har mentoren et udgangspunkt at arbejde ud fra. Har eleven stærke relationer i forvejen, gør indsatsen ikke en konstaterbar forskel. Og er elevernes relationer til andre meget svage, er mentoren ikke tilstrækkelig. Det andet forbehold drejer sig om selve relationen mellem mentor og mentee. Mentoren er nødt til at investere i relationen, for at resultaterne viser sig. Den vedvarende støtte, hvor der udvikles et nært, tillidsfuldt og engageret forhold, giver resultater, hvor mentoren kan udfordre elevens negative billeder af sig selv. INKLUSION AF SÆRLIGE GRUPPER Der findes også mere generelle erfaringer med indsatser, der kan påvirke den alsidige udvikling hos elever med særlige behov i en positiv retning. Disse indsatser er knyttet til inklusionsdagsordenen og handler fx om metoder og strategier, som lærere og klassekammerater kan bruge, så elever med særlige behov kan deltage i almenundervisningen og være en del af klassens sociale fællesskab. En af de strategier, der kan anvendes, er elevformidling (eller Peer tutoring). Ideen er, at eleverne underviser hinanden enten under lærerens supervision, eller at en lille gruppe elever sammen løser en opgave. Konkret kan aktiviteterne gennemføres ved, at en ældre elev underviser en yngre. Det kan også ske ved, at elever på samme faglige niveau underviser hinanden. Forudsætningen er dog, at læreren ud over løbende støtte og supervision kender de relevante undervisningsprogrammer (fx CIRC Cooperative Integrated Reading and Composition), har adgang til materialer eller ressourcepersoner og er grundigt forberedt. En anden tilgang er selvregistreringer, der har til formål at øge elevernes opmærksomhed på egen adfærd og følelser og dermed lære dem at korrigere egen adfærd. Både elevformidling og selvregistreringer er altså tiltag, der kan gennemføres af den enkelte lærer i den enkelte klasse. Forskningen viser herudover, at en generel positiv holdning til inklusion på skoleniveau er et vigtigt fundament for den enkelte lærers arbejde og holdningen skal omsættes i konkrete målsætninger. Endelig peger forskningen på, at indsatser over for mindre grupper af elever eller individuelle indsatser over for elever med særlige behov har overbevisende effekter på elevernes sociale og emotionelle kompetencer. Indsatserne er supplerende og gennemføres derfor i tillæg til den normale undervisning. Og til forskel for strategierne ovenfor gennemføres de af eksterne ressourcepersoner som eksempelvis skolepsykologer. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvordan arbejder I med alsidig udvikling for elever med særlige behov? Hvilket potentiale har mentorordningen på jeres skole? Findes der relevante samarbejdspartnere i lokalområdet eksempelvis et gymnasium? Har skolen klare målsætninger for inklusion? Hvilke gevinster vil elevformidling som pædagogisk strategi kunne give jeres elever? 11

12 6 OM FORSKNINGSKORTLÆGNINGEN INSPIRATION OG HENVISNINGER DET FORSKNINGSMÆSSIGE GRUNDLAG Forskningskortlægningerne, som danner udgangspunktet for denne publikation, er gennemført af Rambøll Management Consulting, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet samt VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Kortlægningerne omfatter både dansk, nordisk og international forskning fra skolesystemer, der er sammenlignelige med det danske. For hvert af de seks temaer er der screenet mellem forskningsstudier fra de seneste ti år. Kortlægningerne er således indholdsmæssigt begrænset til de seks temaer. Herudover er udvalget af forskning begrænset ved udelukkende at fokusere på studier, som har en direkte kobling mellem indsats og effekt, som er af høj forskningsmæssig kvalitet, og som samtidig er relevante i en dansk skolekontekst. Konkret omfatter hver forskningskortlægning mellem 34 og 66 studier. På uvm.dk/ressourcecenter kan du læse mere om forskningskortlægningerne, bl.a.: De enkelte synteser for kortlægningerne på de seks områder Derimod kan undervisningsmiljø og trivsel ses som forud sætninger for læring og tilegnelse af kompetencer. I boksen herunder ses eksempler på, hvad forskningen i alsidig udvikling har undersøgt. Eksemplerne viser, hvor bredt og omfattende emnet er. Den anvendte metode Abstracts for de omfattede studier. OM BEGREBET Elevernes alsidige udvikling har været i fokus i mange år. Faktisk har elevernes alsidige udvikling været en del af folkeskolelovens formålsparagraf siden Et fokus, som er bevaret i folkeskolereformen, hvor den længere og varierede skoledag tænkes at styrke elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer. I forskningskortlægningen er anvendt følgende definition: Alsidig udvikling: Kommer til udtryk gennem elevens kreativitet, initiativ, motivation, selvstændighed, nysgerrighed, engagement, ansvarlighed, vedholdenhed, selvbevidsthed, deltagelse, empati og følelser. Sociale kompetencer: Er evnen til at indgå i relationer med andre, samarbejde, regulere sine følelser og adfærd og til at indgå i demokratiske processer. Begreberne hænger tæt sammen med undervisningsmiljø og trivsel, som er genstand for en selvstændig publikation. Elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer kan bedst forstås som færdigheder og kompetencer på linje med den faglige udvikling. HVAD FORSKNINGEN I HAR UNDERSØGT: Sociale og emotionelle kompetencer Faglig læring/udvikling Samarbejde og interaktion Problemløsning Empati Ansvarlighed Selvbevidsthed Deltagelse Kreativitet Selvstændighed Problemadfærd Selvregulering/selvkontrol Motivation til at lære Engagement Målorientering Selvtillid Vedholdenhed Demokratisk dannelse Initiativ 12

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Undervisningsmiljø og trivsel... side 3 2. Trivsel og faglig udvikling to sider af samme

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Varieret undervisning, der virker... side 3 2. Andendelsesorienteret

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Læseforståelse og faglige læsekompetencer... side 3 2. Systematisk tilgang til

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund

Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund Niels Egelund Professor, ph.d.,dr.pæd. Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere