IU håndbog. Analyse af kompetencebehov

Transkript

1 IU håndbog Analyse af kompetencebehov

2 Indholdsfortegnelse Hvordan bruger du håndbogen... 3 Methoder til at identificere fremtidige kompetencebehov... 5 Foranalyse... 6 Ressourcepersoner til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse... 7 Gennemførelse af fokusgruppeinterviews... 9 Gennemførelse af elektronisk spørgeskemaundersøgelse Udarbejdelse af brancheprofilanalyse Omsætning af analyseresultater til konkrete uddannelsesmål Litteratur og kildehenvisninger...27 Udgivet af: Industriens Uddannelser 1. udgave 2008 Grafiker: Karina Eskildsen Tekst: Jette Højbjerre Stine Sund Christensen, Flemming Dan Andersen Christina Stougaard Hansen Dorte Würtz

3 1 Hvordan bruger du håndbogen? En af de vigtigste arbejdsopgaver for medarbejdere i Industriens Uddannelser er at kunne udvikle nye uddannelser på baggrund af systematisk og dokumenteret viden om industriens fremtidige kompetencebehov. Håndbogen bidrager med redskaber, der kan understøtte arbejdet med at udvikle nye uddannelsestiltag. Håndbogen giver en vejledning til, hvordan du: Identificerer nye kompetencebehov Reviderer eksisterende uddannelser Udvikler nye uddannelser Du kan anvende håndbogen til udvikling af både arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser. En guide til metodevalg Håndbogen giver råd og vejledning til samtlige faser i en undersøgelse, fra det punkt hvor et udvalg eller en IU medarbejder beslutter at kortlægge en konkret branche eller uddannelses fremtidige kompetencebehov, frem til udarbejdelse af konkrete uddannelsestilbud. Håndbogen giver instruktion til anvendelsen af følgende metoder: Foranalyse Fokusgruppeinterviews Elektronisk spørgeskemaundersøgelse Brancheprofilanalyse Operationalisering af analyse til konkret uddannelsesmål Håndbogens introduktion til metoder er opbygget efter ovenstående rækkefølge, således at der tilsammen gives en indføring i konstruktion af et fuldt undersøgelsesdesign fra start til slut. Metoderne kan naturligvis også anvendes enkeltvist.? 3

4 Sådan designer du en undersøgelse Metodisk er der i en kobling i håndbogen, ved at en analyse af kompetencebehov påbegyndes med en foranalyse, som danner grundlag for udarbejdelsen af kvalitative interviews. De kvalitative svar, der indhentes i interviewene danner på samme måde grundlag for spørgsmålene, der er formuleret i spørgeskemaet. Spørgsmålene er centreret om seks centrale temaer, som er væsentlige parametre for industrielle virksomheders udviklingstendenser og hermed afledte kompetencebehov. Sideløbende er der forslag til udarbejdelse af en samlet brancheprofilanalyse, der bygger på en branches overordnede karakteristika med hensyn til virksomhedsstruktur, arbejdsstyrkens sammensætning, virksomhedsstørrelse ect. Resultaterne af de kvalitative interviews, spørgeskemaundersøgelsen og brancheprofilanalysen giver input til nye uddannelsesinitiativer. Der er i håndbogen udarbejdet en model for, hvordan du kan omsætte analyseresultaterne til konkrete uddannelsestiltag. De nye uddannelsesinitiativer vil efter en periode ofte afføde behov for nye undersøgelser i form af foranalyser, kvalitative interviews etc. På IU s Y-drev (Håndbog - analyse af kompetencebehov) er der placeret eksempler på spørgeskemaer, hvor de generelle spørgsmål kan anvendes direkte og de branche/fagspecifikke kan sættes ind i en udarbejdet standard.? 4

5 2 Metoder til at identificere fremtidige kompetencebehov Hvilke metoder kan anvendes? Der er en række metoder, der kan anvendes til vurderinger af fremtidige kompetencebehov inden for givne områder. Nedenstående metoder fremhæves af Teknologisk Institut som egnet til at identificere kompetencebehov: 1. Spørgeskemaundersøgelser 2. Interviews med virksomheder og andre aktører, herunder fokusgruppeinterviews 3. Kortlægning og analyser af eksisterende kvalifikations- og uddannelsesanalyser 4. Jobfunktionsanalyser 5. Etablering og brug af netværk 6. Scenarier og fremsyn 7. Modellerede fremskrivninger De forskellige metoder har hver sine fordele og ulemper og vil oftest skulle anvendes i en kombineret form. Sådan kan man gå frem Håndbogen vil give vejledning i forhold til hvorledes forskellige metoder gribes an og kombineres så de indhentede oplysninger sikres en vis validitet. Der er fokuseret på sammenhæng mellem fokusgruppeinterviews/personlige interviews og elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Der anvendes samme systematik/temaer i spørgsmål til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelsen. En analyse af kompetencebehov påbegyndes med en foranalyse, som danner grundlag for udarbejdelsen af kvalitative interviews. De kvalitative svar, der indhentes i interviewene danner på samme måde grundlag for spørgsmålene, der er formuleret i spørgeskemaet. Resultaterne af de kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelsen giver input til nye uddannelsesinitiativer. De nye uddannelsesinitiativer vil efter en periode ofte afføde behov for nye undersøgelser i form af foranalyser, kvalitative interviews etc. Der bliver således tale om en cyklus, hvor de forskellige metoder bidrager til en dynamisk udvikling over tid. Den beskrevne metodiske cyklus er illustreret i figuren på næste side, som ligeledes viser de elementer der indgår i denne metodehåndbog. 5

6 2. Kvalitative interviews 1. Foranalyse Søg i IU - Vidensbank Øvrige analyser på området Uddannelsesbekendtgørelser Grundbøger i faget Individuelle interviews eller fokusgruppeinterviews Repræsentanter fra branchen Geografisk spredning 4. Uddannelsesudvikling 3. Spørgeskemaundersøgelse Udgangspunkt i resultater fra forundersøgelse og interviews Repræsentativt udsnit af virksomheder fra branchen Input til AMU Input til EUD 3 Foranalyse Inden en undersøgelse igangsættes, er det en fordel i forvejen at indsamle relevant materiale om emnet gennem en foranalyse. En foranalyse kan give en dybdegående viden om emnet, give inspiration til relevante temaer, der kan inddrages i undersøgelsen, og den gør det muligt at sammenligne egne resultater med, andre undersøgelser på området. Den viden, der indhentes gennem foranalysen, er derfor med til at kvalificere udarbejdelsen af interviewguide, spørgeskema og de efterfølgende analyser. En foranalyse kan gennemføres på forskellig vis. Via internettet og IU s interne net er der adgang til diverse analyser, bekendtgørelser, statistikker m.v. som kan anvendes til at få et overblik over emnet. IU har oprettet en IU vidensbank, hvor relevante rapporter er systematisk placeret i relation til brancheområde, analysemetode ect. Her kan man i en kort oversigtsartikel blive orienteret om anvendelsesmuligheder. Bibliotekets søgefunktion er ligeledes en mulighed. Ovenstående kilder til foranalyse kan med fordel suppleres med konsulentdrøftelser med de lokale uddannelsesudvalg, hvor der sidder repræsentanter fra både virksomheder, arbejdstagere og skoler. 6

7 4 Ressourcepersoner til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse Den store udfordring i forbindelse med udførelse af kompetencebehovsundersøgelser er at få ressourcepersoner, der kan give valide svar på spørgsmål vedrørende fremtidens kompetencebehov. Det er naturligvis oplagt at trække på: Personlige netværk IU s samlede netværk Udvalgs/udviklingsmedlemmer Medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg Organisationerne, herunder branche-medlemslister fra arbejdsgiverforeninger og lister over tillidsrepræsentanter fra arbejdstagerorganisationer Få et godt netværk Til fokusgruppeinterviews skal sikres, at deltagerne består af personer med stor viden om udviklingstendenser på det respektive område. I fokusgruppeinterviews er der fokus på den samlede branches udviklingstendenser mens der i spørgeskemaundersøgelsen er fokus på den enkelte virksomheds synspunkter. Panelerne, der samles til spørgeskemaundersøgelsen, skal ligeledes være bredt repræsenteret, og med hensyn til antal deltagere, skal der sikres en vis repræsentation i forhold til den samlede branche. Dette vurderes ud fra et kendskab til det samlede antal virksomheder inden for branchen. Ud over repræsentanter fra netværk, udviklingsudvalg, LUU etc. kan der med fordel hentes data fra branche-virksomhedslister hos relevante arbejdsgiverforeninger. Det er et stort arbejde at samle et fornuftigt panel, men er det først sket, kan man anvende det i flere år. Med hensyn til repræsentation mellem A- og B-siden i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse, skal det drøftes med organisationerne, hvor meget vægt der skal lægges på ligelig repræsentation. 7

8 Kontakt til virksomhederne Erfaringerne viser, at udsendelse af elektroniske spørgeskemaer kun virker, hvis der sendes en personlig mail og ikke en mail til virksomhedens generelle mailbox. I sidstnævnte tilfælde er der meget få der svarer. For at få de korrekte adresser kontaktes de udvalgte virksomheder indledningsvist over telefonen. Som konsulent beder man om at blive stillet om til den person i virksomheden, som har kendskab til området. Denne anmodes om at deltage i undersøgelsen og opgive mailadresse. Det er her en fordel i forvejen at have nedskrevet, hvordan man kort vil præsentere spørgeskemaundersøgelsens indhold. Spørgeskema til tillidsrepræsentanterne? Et IU projekt har i en undersøgelse udsendt et specifikt spørgeskema til tillidsrepræsentanter, da testforløbet viste, at mange fra B-siden meldte tilbage, at de spørgsmål, der var udsendt ikke var inden for det område, hvor deres virksomhedskendskab ligger. Efterfølgende var svarprocenten for tillidsmandsspørgeskemaet så lille, at det nok er aktuelt at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er relevant at sikre, at denne type spørgeskema udsendes paritetisk til både A- og B-siden. Erfaringsmæssigt kan det konkluderes, at det måske er mere relevant med en kvalitativ metode i forhold til B-siden, dvs. i form af interviews på virksomhederne. 8

9 5 Gennemførelse af fokusgruppeinterviews Hvad er et fokusgruppeinterview? Fokusgruppeinterview er et styret kvalitativt interview. Interviewet koncentrerer sig om et bestemt afgrænset emne, som er præciseret i en i forvejen udarbejdet spørgeramme. De forskellige parter, typisk 8-10 personer, fremlægger deres synspunkter, oplevelser eller holdninger i forhold til emnet. Mødet ledes af en såkaldt moderator, der præsenterer mødets temaer og styrer diskussionen. Der er normalt afsat 2-3 timer til et interview. Det skal max. indeholde 4-6 temaer. Efter præsentation af deltagere og temaer, er det et godt fif at starte med at uddele de i forvejen udarbejdede spørgsmål. Bed deltagerne læse spørgsmålene, reflektere over dem og skriv stikord i ca. 5 min inden diskussionen i gangsættes. Der skrives referat af mødet, eller det optages på bånd, som efterfølgende transskriberes. Kriterier for udvælgelse af fokusgrupper Af hensyn til repræsentationen kan deltagere til fokusgruppeinterviews med fordel vælges ud fra følgende kriterier: Geografi: Sjælland, Fyn, Jylland m.v. Funktion: Praktisk/analytisk/talsperson Virksomhedsstørrelse: Stor/mellemstor/lille Branche: Spredning over flere delbrancher Tilknytning til IU uddannelse: LUU medlem, anden tilknytning eller ingen tilknytning Paritet: DI og DM/3F samt aktivitet inden for uddannelsesområdet arbejdsorganisering eksterne krav kvalifikationskrav rekruttering teknik 9

10 Systematik for udformning af spørgsmål Det er et godt udgangspunkt med en i forvejen gennemtænkt systematik om emnet, for at sikre at man på mødet kommer hele vejen rundt. Her er opbygget en systematik med 5 centrale temaer, som har afgørende betydning for kompetenceudvikling i industrien. Temaerne systematiserer udformningen af spørgsmål og kan anvendes bredt i forhold til industrielle brancher. Nedenstående temaer er anvendt i fokusgruppeinterviews og efterfølgende ligeledes i spørgeskemaundersøgelsen: Teknik Arbejdsorganisering (Jobprofiler, tilrettelæggelse af produktion, specialisering m.m.) Eksterne krav (Kundekrav, lovgivning) Rekruttering (Sammensætning af arbejdsstyrken) Kvalifikationskrav til fremtidens medarbejdere Afslutningsvis kan spørges om, hvad der savnes i forhold til efteruddannelse af faglærte og ikke-faglærte. Spørgsmål til fokusgrupper Ud fra de valgte temaer udarbejdes efterfølgende konkrete spørgsmål. Tænk grundigt over spørgsmålene. Spørgsmålene skal være åbne men kræver en vis strukturering. Fokus for spørgsmål er på virksomhedsniveau. For at sikre en god og bred diskussion anbefales det at: Starte med de generelle spørgsmål Gå fra de spørgsmål der er mest centrale for problemstillingen og videre til de mindre centrale spørgsmål Eksempelvis kan der tages udgangspunkt i konkret FKB med bilag i en arbejdsmarkedsuddannelse, som beskriver den respektive branches jobområder og arbejdsorganiseringer. Ting du skal være opmærksom på ved planlægning af et fokusgruppeinterview: Identificer temaer for fokusgruppeinterviewet Opstil et mindre antal spørgsmål, der ønskes besvaret Inviter i god tid før mødet og giv en kort præcis beskrivelse af formålet med fokus-gruppeinterviewet Tænk over lokaliteten - passer den til projektet, - er den tilgængelig for deltagerne, - kan den virke fremmedgørende på deltagerne Husk at sikre forplejning til mødet (kaffe, vand etc.) Nedskriv spørgsmålene på letforståeligt dansk på en side, som også kort præsenterer mødets formål samt indeholder kontaktdata 10

11 Ting du skal være opmærksom på ved udarbejdelse af interviewguide: Stil primært åbne spørgsmål (beskrivende spørgsmål) i stedet for lukkede spørgsmål (spørgsmål, der kan besvares med ja/nej) Undgå at indsnævre diskussionen. Start med de generelle spørgsmål og gå derefter til de mere specifikke Sørg for, at de mest centrale spørgsmål besvares først Opbyg interviewguiden omkring 5-8 hovedspørgsmål, der hver kan indeholde en række underspørgsmål Ting du skal være opmærksom på under fokusgruppeinterviewet Kom i god tid før interviewet og check lokalet - det er bedst, hvis I kan sidde om ét bord Læg evt. dagsordenen ud ved hver plads Fortæl kort om formålet med mødet ( At få jeres syn på... ) Start præsentationsrunden med at sige noget om dig selv. Giv et format for præsentation alt efter kontekst Lad de andre deltagere præsentere sig selv Gå til dagsordenen Start med de i forvejen udarbejdede spørgsmål, som deltagerne har max. 5 minutter til at reflektere over og nedskrive stikord til Præsenter evt. spilleregler, hvis deltagerne ikke vurderes at være mødevante: Alle har ret til at tale. Ikke afbryde. Alle synspunkter er lige værdifulde. Lyt til hinanden Vær opmærksom på, at alle får sagt noget. Hvis der er meget skæv taletidsfordeling, kan du evt. sætte gang i korte runder, hvor hver enkelt gør rede for synspunkter eller erfaringer uden at blive modsagt Sørg for at stille opfølgningsspørgsmål. Opfølgning kan ske på flere måder. Man kan opfordre interviewpersonen til at blive ved med at tale, man kan stille detaljerede spørgsmål, man kan bede om eksempler, man kan stille et kontrastspørgsmål Husk at samle op på diskussionen. Fokusgruppeinterviews bør efterfølgende suppleres med telefoniske interviews for at få uddybet specifikke problemstillinger 11

12 Fokusgruppeinterviews er forholdsvis dyre at afholde fordi der udbetales både løntabsgodtgørelse og kørselstilskud. Det vurderes, at et fokusgruppeinterview i snit koster kr. at afholde. Typer af interviewspørgsmål: Indledende spørgsmål hvad er det bedste ved at...? Opfølgende spørgsmål giver det dig en...? Sonderende spørgsmål kan du give mig nogle eksempler på det? Specificerende spørgsmål kan du uddybe, hvad du mener med at det er...? Direkte spørgsmål har du prøvet at...? Indirekte spørgsmål hvorfor tror du at...? Strukturerende spørgsmål nu skal vi snakke om...? Fortolkende spørgsmål du mener altså at...? Øjenkontakt/nik 6 Gennemførelse af elektronisk spørgeskemaundersøgelse Det elektroniske spørgeskema er kendetegnet ved opstillede spørgsmål med overvejende forhåndsdefinerede svarmuligheder (lukkede svarkategorier). Som værktøj for IU-spørgeskemaundersøgelser anvendes en webbaseret analyseløsning. Den systematiserer processen fra spørgeskemaopbygning til gennemførsel og afrapportering af de indsamlede data. Metoden er en billig og hurtig måde at indsamle oplysninger på fra mange virksomheder. Ulempen er, at respondenternes perspektiver, der går ud over de definerede spørgsmålskategorier, ikke kan inddrages, og der foreligger en reel fare for at spørgsmålene misforstås. Dette skal derfor med i refleksionerne i forhold til svar. Ved brug af supplerende fritekstbesvarelser kan man få flere perspektiver med i 12

13 Udarbejdelse af spørgeskema I forbindelse med udarbejdelse af spørgsmål er der 4 hensyn som skal være styrende: 1. Potentielle respondenter må være i stand til at besvare spørgsmålene 2. Spørgsmålene må have en karakter og et antal så der sikres tilstrækkelig høj svarprocent 3. Abstrakte begreber skal omformuleres til spørgsmål, som respondenter kan svare på 4. Spørgsmålene skal udformes, så der er størst mulig overensstemmelse mellem den betydning, konsulenten tillægger spørgsmålene og respondentens forståelse af spørgsmålene Det er vigtigt at være bevidst om, at respondenternes motivation for at svare afhænger af spørgsmålenes antal. Er det komplicerede spørgsmål, så afgræns antallet til ca. 30. Spørgsmålenes rækkefølge har også betydning for svarviljen. Som hovedregel skal man starte med enkle og interessante spørgsmål og gemme de mere komplicerede eller kontroversielle til senere. Baggrundsspørgsmål kan med fordel gemmes til sidst. For at lette overskueligheden er det klogt at tematisere skemaet, så det er delt op i afsnit med hver sin overskrift. Det kan lette arbejdet, hvis man inden undersøgelsens start trækker allerede kendte baggrundsoplysninger ind i analyseværktøjet, som f.eks. personnavn, virksomhedsnavn, branche m.m. På den måde kan man reducere antallet af spørgsmål i skemaet, samt efterfølgende krydstabulere på disse oplysninger i rapporten. I spørgeskemaundersøgelsen er der fokus på brancheniveauet. En del af de generelle spørgsmål vil kunne anvendes i forhold til alle brancher. Også opbygning af temaer og en del af indhold i faglige spørgsmål kan evt. genanvendes i nye undersøgelser. Der er derfor placeret en række spørgeskemaer fra tidligere undersøgelser på IU s Ydrev. Spørgeskemaundersøgelser, som omhandler fremtidige kompetencebehov, kan inddeles i følgende temaer: (som for fokusgruppeinterview) Teknik Arbejdsorganisering (Jobprofiler, tilrettelæggelse af produktion, specialisering m.m.) Eksterne krav (Kundekrav, lovgivning) Rekruttering (Sammensætning af arbejdsstyrken) Kvalifikationskrav til fremtidens medarbejdere 13

14 Checkliste for formulering af spørgsmål Formuler korte spørgsmål Undgå ord der er fremmede for respondenterne Undgå spørgsmål der indeholder flere spørgsmål Undgå spørgsmål der kan stille svarpersonen i et dårligt lys Undgå ledende spørgsmål Undgå spørgsmål, de er ensidigt positivt eller negativt ladede Undgå spørgsmål med abstrakte og upræcise ord Checkliste for formulering af svarmuligheder: Korte og præcise Anvend så vidt muligt svarkategorier, der er udtømmende (hvis det ikke er tilfældet, tilføj en åben svarmulighed) Svarmulighederne bør være gensidigt udelukkende Specificer om en eller flere svarmuligheder er tilladte Anvend så vidt muligt tekstboks til uddybning af svarene? 14

15 Dobbelt og hermed tvetydigt spørgsmål I en undersøgelse er der følgende to særskilte udsagn under spørgsmålet Er følgende teknologiske og faglige udviklingstendenser relevante i jeres virksomhed : Bilreparation og fejlfinding vil fremover mere omhandle elektroniske end mekaniske arbejdsopgaver Bilreparation og fejlfinding vil fremover oftere end nu blive gennemført ved hjælp af computerteknologi Det kunne ganske nemt være blevet til: Bilreparation og fejlfinding vil fremover mere omhandle elektroniske end mekaniske arbejdsopgaver og oftere end nu blive gennemført ved hjælp af computerteknologi Og så ville det have været vanskeligt at svare entydigt og temmelig umuligt at tolke svarene. Eller et kortere konstrueret spørgsmål til illustration: Jeg kan forstå, tale og skrive engelsk - med svarmulighederne: i høj grad, nogenlunde, slet ikke De personer, der er gode til at forstå, nogenlunde til at tale, men slet ikke kan skrive engelsk kan ikke besvare dette spørgsmål. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at stille den slags spørgsmål. Dobbeltnegation: Et konstrueret eksempel: Er du enig eller uenig i følgende udsagn: I min virksomhed er der ikke mange der ikke kan kommunikere på engelsk Det er for så vidt logisk nok, men man bør undgå den slags, fordi det er så nemt for svarpersonen at svare modsat det vedkommende egentlig mener. 15

16 Gennemførelse af undersøgelsen Test og afprøvning af spørgeskema Inden spørgeskemaet mailes til respondenterne, er det vigtigt: 1. at få det grundigt testet på nøglepersoner med indgående kendskab til undersøgelsens emneområde. 2. at afprøve skemaet på 8-10 personer med samme baggrund som paneldeltagerne Ved både at få fagfolks vurdering af spørgsmålene og få det afprøvet i praksis sikres kvaliteten af spørgeskemaets faglige indhold samt der chekkes for svagheder og forståelsesproblemer i selve spørgsmålene. Efter at have afprøvet skemaet gennemføres personligt interview af de personer, som afprøver det. På den måde får man ligeledes erfaring i, hvor lang tid det tager at udfylde skemaet. Det er vigtigt at skemaet kan udfyldes inden for en rimelig tidsperiode, så respondenterne ikke mister tålmodigheden og ikke får besvaret samtlige spørgsmål. Udsendelse af spørgeskema Udformning af indhold af følg en til spørgeskemaet er meget vigtig for motivationen og seriøsiteten. Teksten skal være kort og præcis, og det skal få undersøgelsen til at fremstå som vigtig for respondenterne. Det er altid en god ide at nævne de involverede organisationer bag undersøgelsen og ikke kun Industriens Uddannelser. For at sikre en høj svarprocent skal der ligeledes planlægges en rykkerprocedure ca. 14 dage efter udsendelse af spørgeskema for at højne svarprocenten. Det er en god ide at udsende to venlige rykkere. Undersøgelsens validitet Det er svært at sige noget entydigt om, hvilken svarprocent, der er nødvendig i spørgeskemaundersøgelser for at sikre validiteten. Dette vil afhænge af repræsentationen i spørgeskemaundersøgelsen, dvs. en vurdering af, hvor repræsentative de virksomheder er, som responderer. For at vurdere undersøgelsens repræsentativitet og dermed validitet skal man kende den samlede sammensætning af branchen (totalpopulationen) i forhold de parametre, der vurderes at have betydning for besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen. I forhold til måling af kompetencebehov er de parametre som typisk påvirker virksomhedernes svar: virksomhedens størrelse, teknologi, geografiske placering. Det er derfor nødvendigt at kende den konkrete branches kernedata i forhold til de valgte parametre, da de kan fortælle, hvor repræsentativt spørgeskemaundersøgelsens panel er. Indsamling af kernedata for branchen udarbejdes parallelt med spørgeskemaundersøgelsen. 16

17 Panelstørrelser - svarprocenter? Det er altid en god ide at sikre paneler af en vis størrelse, fordi man ikke kan forvente en svarprocent over ca. 50 selvfølgelig afhængig af, hvorledes panelet sammensættes. Der kan ikke gives entydigt svar i forhold til minimumsantal deltagere. I forbindelse med undersøgelser af mindre delbrancher er det selvfølgelig optimalt at medtage alle i totalpopulationen, dvs. samtlige virksomheder inden for området. Eksempel: Hvis der blandt alle autoværksteder er en fordeling af x% store, y% mellemstore og z% små virksomheder, så skal panelet også have den samme fordeling. Og man skal kunne se i besvarelserne, hvordan den tilsvarende fordeling er i de virksomheder, der besvarer spørgsmålet. Ellers kan man ikke sige noget om lad os sige at vi får en svarprocent på 60 om besvarelserne er repræsentative. De kunne jo fx alle komme fra de mellemstore virksomheder: De store og små virksomheder ville så være underrepræsenterede. Hvis der f.eks. vælges at sende spørgeskema til alle virksomheder, der har repræsentanter i et LUU, så er totalpopulationen måske snarere virksomheder, hvor der er en vis interesse for uddannelsesspørgsmål, end i den samlede branche. Så kunne en svarprocent på 60 være OK, uden yderligere overvejelser om repræsentativitet i forhold til andre variabler som størrelse, geografi m.m., fordi der er sendt til alle i totalpopulationen, nemlig de uddannelsesinteresserede virksomheder men det er en tolkning i forhold til en forholdsvis upræcis variabel i sammenligning med størrelse og geografi. Det skal i øvrigt bemærkes, at jo mere detaljeret, der ønskes at analysere på spørgeskemaets resultater dvs. jo flere krydstabuleringer der udføres jo større skal antallet være. Ellers bliver det problematisk med udsagnsværdien. %? 17

18 7 Udarbejdelse af brancheprofilanalyse Overvejelser over brancher Analytisk har man, i IU, sædvanligvis taget udgangspunkt i konkrete uddannelser og ikke brancher, når der er behov for revision eller nyudvikling af uddannelser. Udviklingsarbejdet er ofte sket i tæt samarbejde med udvalgte skoler, hvorimod virksomheder inden for banchen eller brancheorgansiationer ikke på samme måde har været involveret. Såfremt der lejlighedsvis er blevet udarbejdet en konkret brancheanalyse, er det primært med ekstern konsulentbistand og metoder er ikke forankret i sekretariatet. I dag er der stigende krav vedrørende dokumentation af forslag til nyudvikling og revision, og det er centralt i IU, at nye uddannelsesområder hurtigt identificeres og efterfølgende kompetencedækkes. Det er derfor nødvendigt, at IU medarbejdere selv gennemfører brancheanalyser og løbende følger industrielle branchers udviklingstendenser. En branche kan defineres som: En gruppe virksomheder, der udbyder substituerende produkter og som konkurrerer indyrdes. Substitutionen betyder, at forbrugeren anser to produkter for lige tilgængelige og at kunne tilfredsstille samme behov. Med hensyn til indhentning af data kan man vælge at operere med Danmarks Statistiks branchekoder. For at få defineret et arbejdsområde med mere eller mindre identiske kompetencebehov, kan det dog være nødvendigt at arbejde med underbrancher, afhængig af produktionsform og materialer. Det er vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvorledes man analytisk afgrænser en branche. Skal der tages udgangspunkt i produktionsformer eller materialer etc.? Det kan her være en fordel at skele til de eksisterende FKB ere i AMU-systemet. Hvis man for eksempel skal analysere personvognsområdet og hente inspiration i en FKB, er det transporttekniske område, i henhold til FKB en, delt i følgende jobområder: Personvognsområdet, lastbilsområdet, karosseriområdet og motorcykel- og knallertområdet. 18

19 Analyse af jobområdet (arbejdsstyrkens sammensætning og virksomhedsstruktur) Danmarks Statistik Regionale beskæftigelsesråd Div. brancheanalyser Typiske arbejdspladser inden for området Produkt/produktudvikling Tekniske udv. tendenser Eksterne krav Kundekrav Lovgivning m.v. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Organiseringsforhold Rekruttering/fleksibilitet Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet specialisering Jobprofiler Tilrettelæggelse af produktionen Kvantitative analyser: Spørgeskemaundersøgelser f.eks. personlige, IT-baserede, telefoniske Kvalitative analyser: Interview f.eks. personlige, telefoniske, fokusgrupper m.v. Brancheprofilanalysemodellen Ovenstående model viser de elementer, der kan indgå i en brancheprofilanalyse med det formål at identificere fremtidige industrielle kompetencebehov. Modellen kan anvendes i forbindelse med at målrette brancheanalyser, de årlige behovs/udviklingsredegørelser, kvalitetscheck af uddannelsesmål etc. Modellen er ud over de overordnede målbare karakteristika hos en konkret branche, den såkaldte analyse af jobområde baseret på branchespecifik viden om typiske arbejdspladser, medarbejdere på arbejdspladserne samt arbejdsorganisering. Det er ud fra summen af viden på disse felter, at uddannelsesmål for EUD og AMU revideres og nye mål indsættes. I de efterfølgende afsnit vil indholdet i de enkelte elementer i modellen blive gennemgået. 19

20 Metode til analyse af jobområder Som det fremgår af modellen på forrige side kan det overordnede materiale til en brancheprofilanalyse skaffes via eksisterende viden på området i form af tidligere udarbejdede brancheanalyser o.lign., de regionale beskæftigelsesråd og Danmarks Statistik m.v. Det er hensigtsmæssigt, hvis denne del af en brancheprofilanalyse altid holdes ajourført i sekretariatet, så samtlige medarbejdere løbende kan orientere sig om en konkret branches overordnede karakteristika og udvikling. Det foreslås derfor, at der på alle IU s brancheområder løbende udarbejdes analyser af jobområdet. Der vil således være udarbejdet branchemateriale, som også nye medarbejdere kan orientere sig inden for. I dag er det ofte sådan, at brancheviden er knyttet til personer frem for til systemer, hvilket gør IU sårbar ved jobskifte og -rokeringer. Udarbejdelse af analyser af jobområdet vil ligeledes kunne bidrage til at øge vidensdelingen blandt medarbejdere. Gennemførelse af konkrete kvalitative og kvantitative analyser Som det fremgår af modellen anvendes viden fra den overordnede analyse af jobområdet til at udarbejde spørgsmål til henholdsvis fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser. Systematikken tager udgangspunkt i AMU-modellen for Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB), idet det er en kendt metode til at beskrive jobområder m.v. FKB-systematiseringen er kombineret med de temaer, der er anvendt i forbindelse med fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse, som er: 1. Teknik 2. Arbejdsorganisering 3. Eksterne krav 4. Rekruttering 5. Kvalifikationskrav til fremtidens medarbejdere Det er med andre ord ud fra de samlede temaer med stikord at spørgsmål til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser designes. Det er centralt, at man anvender analysemetoder, som sikrer, at de spørgsmål, der stilles, giver analysesvar, som er umiddelbart anvendelige til en konkretisering af nye uddannelses- og kompetencemål. Metodisk skal der lægges vægt på at stille spørgsmål, der er så praksisnære som muligt, d.v.s. spørge konkret i forhold til jobprofiler, og hvilke jobfunktioner en givet medarbejder skal kunne bestride. 20