IU håndbog. Analyse af kompetencebehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IU håndbog. Analyse af kompetencebehov"

Transkript

1 IU håndbog Analyse af kompetencebehov

2 Indholdsfortegnelse Hvordan bruger du håndbogen... 3 Methoder til at identificere fremtidige kompetencebehov... 5 Foranalyse... 6 Ressourcepersoner til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse... 7 Gennemførelse af fokusgruppeinterviews... 9 Gennemførelse af elektronisk spørgeskemaundersøgelse Udarbejdelse af brancheprofilanalyse Omsætning af analyseresultater til konkrete uddannelsesmål Litteratur og kildehenvisninger...27 Udgivet af: Industriens Uddannelser 1. udgave 2008 Grafiker: Karina Eskildsen Tekst: Jette Højbjerre Stine Sund Christensen, Flemming Dan Andersen Christina Stougaard Hansen Dorte Würtz

3 1 Hvordan bruger du håndbogen? En af de vigtigste arbejdsopgaver for medarbejdere i Industriens Uddannelser er at kunne udvikle nye uddannelser på baggrund af systematisk og dokumenteret viden om industriens fremtidige kompetencebehov. Håndbogen bidrager med redskaber, der kan understøtte arbejdet med at udvikle nye uddannelsestiltag. Håndbogen giver en vejledning til, hvordan du: Identificerer nye kompetencebehov Reviderer eksisterende uddannelser Udvikler nye uddannelser Du kan anvende håndbogen til udvikling af både arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser. En guide til metodevalg Håndbogen giver råd og vejledning til samtlige faser i en undersøgelse, fra det punkt hvor et udvalg eller en IU medarbejder beslutter at kortlægge en konkret branche eller uddannelses fremtidige kompetencebehov, frem til udarbejdelse af konkrete uddannelsestilbud. Håndbogen giver instruktion til anvendelsen af følgende metoder: Foranalyse Fokusgruppeinterviews Elektronisk spørgeskemaundersøgelse Brancheprofilanalyse Operationalisering af analyse til konkret uddannelsesmål Håndbogens introduktion til metoder er opbygget efter ovenstående rækkefølge, således at der tilsammen gives en indføring i konstruktion af et fuldt undersøgelsesdesign fra start til slut. Metoderne kan naturligvis også anvendes enkeltvist.? 3

4 Sådan designer du en undersøgelse Metodisk er der i en kobling i håndbogen, ved at en analyse af kompetencebehov påbegyndes med en foranalyse, som danner grundlag for udarbejdelsen af kvalitative interviews. De kvalitative svar, der indhentes i interviewene danner på samme måde grundlag for spørgsmålene, der er formuleret i spørgeskemaet. Spørgsmålene er centreret om seks centrale temaer, som er væsentlige parametre for industrielle virksomheders udviklingstendenser og hermed afledte kompetencebehov. Sideløbende er der forslag til udarbejdelse af en samlet brancheprofilanalyse, der bygger på en branches overordnede karakteristika med hensyn til virksomhedsstruktur, arbejdsstyrkens sammensætning, virksomhedsstørrelse ect. Resultaterne af de kvalitative interviews, spørgeskemaundersøgelsen og brancheprofilanalysen giver input til nye uddannelsesinitiativer. Der er i håndbogen udarbejdet en model for, hvordan du kan omsætte analyseresultaterne til konkrete uddannelsestiltag. De nye uddannelsesinitiativer vil efter en periode ofte afføde behov for nye undersøgelser i form af foranalyser, kvalitative interviews etc. På IU s Y-drev (Håndbog - analyse af kompetencebehov) er der placeret eksempler på spørgeskemaer, hvor de generelle spørgsmål kan anvendes direkte og de branche/fagspecifikke kan sættes ind i en udarbejdet standard.? 4

5 2 Metoder til at identificere fremtidige kompetencebehov Hvilke metoder kan anvendes? Der er en række metoder, der kan anvendes til vurderinger af fremtidige kompetencebehov inden for givne områder. Nedenstående metoder fremhæves af Teknologisk Institut som egnet til at identificere kompetencebehov: 1. Spørgeskemaundersøgelser 2. Interviews med virksomheder og andre aktører, herunder fokusgruppeinterviews 3. Kortlægning og analyser af eksisterende kvalifikations- og uddannelsesanalyser 4. Jobfunktionsanalyser 5. Etablering og brug af netværk 6. Scenarier og fremsyn 7. Modellerede fremskrivninger De forskellige metoder har hver sine fordele og ulemper og vil oftest skulle anvendes i en kombineret form. Sådan kan man gå frem Håndbogen vil give vejledning i forhold til hvorledes forskellige metoder gribes an og kombineres så de indhentede oplysninger sikres en vis validitet. Der er fokuseret på sammenhæng mellem fokusgruppeinterviews/personlige interviews og elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Der anvendes samme systematik/temaer i spørgsmål til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelsen. En analyse af kompetencebehov påbegyndes med en foranalyse, som danner grundlag for udarbejdelsen af kvalitative interviews. De kvalitative svar, der indhentes i interviewene danner på samme måde grundlag for spørgsmålene, der er formuleret i spørgeskemaet. Resultaterne af de kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelsen giver input til nye uddannelsesinitiativer. De nye uddannelsesinitiativer vil efter en periode ofte afføde behov for nye undersøgelser i form af foranalyser, kvalitative interviews etc. Der bliver således tale om en cyklus, hvor de forskellige metoder bidrager til en dynamisk udvikling over tid. Den beskrevne metodiske cyklus er illustreret i figuren på næste side, som ligeledes viser de elementer der indgår i denne metodehåndbog. 5

6 2. Kvalitative interviews 1. Foranalyse Søg i IU - Vidensbank Øvrige analyser på området Uddannelsesbekendtgørelser Grundbøger i faget Individuelle interviews eller fokusgruppeinterviews Repræsentanter fra branchen Geografisk spredning 4. Uddannelsesudvikling 3. Spørgeskemaundersøgelse Udgangspunkt i resultater fra forundersøgelse og interviews Repræsentativt udsnit af virksomheder fra branchen Input til AMU Input til EUD 3 Foranalyse Inden en undersøgelse igangsættes, er det en fordel i forvejen at indsamle relevant materiale om emnet gennem en foranalyse. En foranalyse kan give en dybdegående viden om emnet, give inspiration til relevante temaer, der kan inddrages i undersøgelsen, og den gør det muligt at sammenligne egne resultater med, andre undersøgelser på området. Den viden, der indhentes gennem foranalysen, er derfor med til at kvalificere udarbejdelsen af interviewguide, spørgeskema og de efterfølgende analyser. En foranalyse kan gennemføres på forskellig vis. Via internettet og IU s interne net er der adgang til diverse analyser, bekendtgørelser, statistikker m.v. som kan anvendes til at få et overblik over emnet. IU har oprettet en IU vidensbank, hvor relevante rapporter er systematisk placeret i relation til brancheområde, analysemetode ect. Her kan man i en kort oversigtsartikel blive orienteret om anvendelsesmuligheder. Bibliotekets søgefunktion er ligeledes en mulighed. Ovenstående kilder til foranalyse kan med fordel suppleres med konsulentdrøftelser med de lokale uddannelsesudvalg, hvor der sidder repræsentanter fra både virksomheder, arbejdstagere og skoler. 6

7 4 Ressourcepersoner til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse Den store udfordring i forbindelse med udførelse af kompetencebehovsundersøgelser er at få ressourcepersoner, der kan give valide svar på spørgsmål vedrørende fremtidens kompetencebehov. Det er naturligvis oplagt at trække på: Personlige netværk IU s samlede netværk Udvalgs/udviklingsmedlemmer Medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg Organisationerne, herunder branche-medlemslister fra arbejdsgiverforeninger og lister over tillidsrepræsentanter fra arbejdstagerorganisationer Få et godt netværk Til fokusgruppeinterviews skal sikres, at deltagerne består af personer med stor viden om udviklingstendenser på det respektive område. I fokusgruppeinterviews er der fokus på den samlede branches udviklingstendenser mens der i spørgeskemaundersøgelsen er fokus på den enkelte virksomheds synspunkter. Panelerne, der samles til spørgeskemaundersøgelsen, skal ligeledes være bredt repræsenteret, og med hensyn til antal deltagere, skal der sikres en vis repræsentation i forhold til den samlede branche. Dette vurderes ud fra et kendskab til det samlede antal virksomheder inden for branchen. Ud over repræsentanter fra netværk, udviklingsudvalg, LUU etc. kan der med fordel hentes data fra branche-virksomhedslister hos relevante arbejdsgiverforeninger. Det er et stort arbejde at samle et fornuftigt panel, men er det først sket, kan man anvende det i flere år. Med hensyn til repræsentation mellem A- og B-siden i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse, skal det drøftes med organisationerne, hvor meget vægt der skal lægges på ligelig repræsentation. 7

8 Kontakt til virksomhederne Erfaringerne viser, at udsendelse af elektroniske spørgeskemaer kun virker, hvis der sendes en personlig mail og ikke en mail til virksomhedens generelle mailbox. I sidstnævnte tilfælde er der meget få der svarer. For at få de korrekte adresser kontaktes de udvalgte virksomheder indledningsvist over telefonen. Som konsulent beder man om at blive stillet om til den person i virksomheden, som har kendskab til området. Denne anmodes om at deltage i undersøgelsen og opgive mailadresse. Det er her en fordel i forvejen at have nedskrevet, hvordan man kort vil præsentere spørgeskemaundersøgelsens indhold. Spørgeskema til tillidsrepræsentanterne? Et IU projekt har i en undersøgelse udsendt et specifikt spørgeskema til tillidsrepræsentanter, da testforløbet viste, at mange fra B-siden meldte tilbage, at de spørgsmål, der var udsendt ikke var inden for det område, hvor deres virksomhedskendskab ligger. Efterfølgende var svarprocenten for tillidsmandsspørgeskemaet så lille, at det nok er aktuelt at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er relevant at sikre, at denne type spørgeskema udsendes paritetisk til både A- og B-siden. Erfaringsmæssigt kan det konkluderes, at det måske er mere relevant med en kvalitativ metode i forhold til B-siden, dvs. i form af interviews på virksomhederne. 8

9 5 Gennemførelse af fokusgruppeinterviews Hvad er et fokusgruppeinterview? Fokusgruppeinterview er et styret kvalitativt interview. Interviewet koncentrerer sig om et bestemt afgrænset emne, som er præciseret i en i forvejen udarbejdet spørgeramme. De forskellige parter, typisk 8-10 personer, fremlægger deres synspunkter, oplevelser eller holdninger i forhold til emnet. Mødet ledes af en såkaldt moderator, der præsenterer mødets temaer og styrer diskussionen. Der er normalt afsat 2-3 timer til et interview. Det skal max. indeholde 4-6 temaer. Efter præsentation af deltagere og temaer, er det et godt fif at starte med at uddele de i forvejen udarbejdede spørgsmål. Bed deltagerne læse spørgsmålene, reflektere over dem og skriv stikord i ca. 5 min inden diskussionen i gangsættes. Der skrives referat af mødet, eller det optages på bånd, som efterfølgende transskriberes. Kriterier for udvælgelse af fokusgrupper Af hensyn til repræsentationen kan deltagere til fokusgruppeinterviews med fordel vælges ud fra følgende kriterier: Geografi: Sjælland, Fyn, Jylland m.v. Funktion: Praktisk/analytisk/talsperson Virksomhedsstørrelse: Stor/mellemstor/lille Branche: Spredning over flere delbrancher Tilknytning til IU uddannelse: LUU medlem, anden tilknytning eller ingen tilknytning Paritet: DI og DM/3F samt aktivitet inden for uddannelsesområdet arbejdsorganisering eksterne krav kvalifikationskrav rekruttering teknik 9

10 Systematik for udformning af spørgsmål Det er et godt udgangspunkt med en i forvejen gennemtænkt systematik om emnet, for at sikre at man på mødet kommer hele vejen rundt. Her er opbygget en systematik med 5 centrale temaer, som har afgørende betydning for kompetenceudvikling i industrien. Temaerne systematiserer udformningen af spørgsmål og kan anvendes bredt i forhold til industrielle brancher. Nedenstående temaer er anvendt i fokusgruppeinterviews og efterfølgende ligeledes i spørgeskemaundersøgelsen: Teknik Arbejdsorganisering (Jobprofiler, tilrettelæggelse af produktion, specialisering m.m.) Eksterne krav (Kundekrav, lovgivning) Rekruttering (Sammensætning af arbejdsstyrken) Kvalifikationskrav til fremtidens medarbejdere Afslutningsvis kan spørges om, hvad der savnes i forhold til efteruddannelse af faglærte og ikke-faglærte. Spørgsmål til fokusgrupper Ud fra de valgte temaer udarbejdes efterfølgende konkrete spørgsmål. Tænk grundigt over spørgsmålene. Spørgsmålene skal være åbne men kræver en vis strukturering. Fokus for spørgsmål er på virksomhedsniveau. For at sikre en god og bred diskussion anbefales det at: Starte med de generelle spørgsmål Gå fra de spørgsmål der er mest centrale for problemstillingen og videre til de mindre centrale spørgsmål Eksempelvis kan der tages udgangspunkt i konkret FKB med bilag i en arbejdsmarkedsuddannelse, som beskriver den respektive branches jobområder og arbejdsorganiseringer. Ting du skal være opmærksom på ved planlægning af et fokusgruppeinterview: Identificer temaer for fokusgruppeinterviewet Opstil et mindre antal spørgsmål, der ønskes besvaret Inviter i god tid før mødet og giv en kort præcis beskrivelse af formålet med fokus-gruppeinterviewet Tænk over lokaliteten - passer den til projektet, - er den tilgængelig for deltagerne, - kan den virke fremmedgørende på deltagerne Husk at sikre forplejning til mødet (kaffe, vand etc.) Nedskriv spørgsmålene på letforståeligt dansk på en side, som også kort præsenterer mødets formål samt indeholder kontaktdata 10

11 Ting du skal være opmærksom på ved udarbejdelse af interviewguide: Stil primært åbne spørgsmål (beskrivende spørgsmål) i stedet for lukkede spørgsmål (spørgsmål, der kan besvares med ja/nej) Undgå at indsnævre diskussionen. Start med de generelle spørgsmål og gå derefter til de mere specifikke Sørg for, at de mest centrale spørgsmål besvares først Opbyg interviewguiden omkring 5-8 hovedspørgsmål, der hver kan indeholde en række underspørgsmål Ting du skal være opmærksom på under fokusgruppeinterviewet Kom i god tid før interviewet og check lokalet - det er bedst, hvis I kan sidde om ét bord Læg evt. dagsordenen ud ved hver plads Fortæl kort om formålet med mødet ( At få jeres syn på... ) Start præsentationsrunden med at sige noget om dig selv. Giv et format for præsentation alt efter kontekst Lad de andre deltagere præsentere sig selv Gå til dagsordenen Start med de i forvejen udarbejdede spørgsmål, som deltagerne har max. 5 minutter til at reflektere over og nedskrive stikord til Præsenter evt. spilleregler, hvis deltagerne ikke vurderes at være mødevante: Alle har ret til at tale. Ikke afbryde. Alle synspunkter er lige værdifulde. Lyt til hinanden Vær opmærksom på, at alle får sagt noget. Hvis der er meget skæv taletidsfordeling, kan du evt. sætte gang i korte runder, hvor hver enkelt gør rede for synspunkter eller erfaringer uden at blive modsagt Sørg for at stille opfølgningsspørgsmål. Opfølgning kan ske på flere måder. Man kan opfordre interviewpersonen til at blive ved med at tale, man kan stille detaljerede spørgsmål, man kan bede om eksempler, man kan stille et kontrastspørgsmål Husk at samle op på diskussionen. Fokusgruppeinterviews bør efterfølgende suppleres med telefoniske interviews for at få uddybet specifikke problemstillinger 11

12 Fokusgruppeinterviews er forholdsvis dyre at afholde fordi der udbetales både løntabsgodtgørelse og kørselstilskud. Det vurderes, at et fokusgruppeinterview i snit koster kr. at afholde. Typer af interviewspørgsmål: Indledende spørgsmål hvad er det bedste ved at...? Opfølgende spørgsmål giver det dig en...? Sonderende spørgsmål kan du give mig nogle eksempler på det? Specificerende spørgsmål kan du uddybe, hvad du mener med at det er...? Direkte spørgsmål har du prøvet at...? Indirekte spørgsmål hvorfor tror du at...? Strukturerende spørgsmål nu skal vi snakke om...? Fortolkende spørgsmål du mener altså at...? Øjenkontakt/nik 6 Gennemførelse af elektronisk spørgeskemaundersøgelse Det elektroniske spørgeskema er kendetegnet ved opstillede spørgsmål med overvejende forhåndsdefinerede svarmuligheder (lukkede svarkategorier). Som værktøj for IU-spørgeskemaundersøgelser anvendes en webbaseret analyseløsning. Den systematiserer processen fra spørgeskemaopbygning til gennemførsel og afrapportering af de indsamlede data. Metoden er en billig og hurtig måde at indsamle oplysninger på fra mange virksomheder. Ulempen er, at respondenternes perspektiver, der går ud over de definerede spørgsmålskategorier, ikke kan inddrages, og der foreligger en reel fare for at spørgsmålene misforstås. Dette skal derfor med i refleksionerne i forhold til svar. Ved brug af supplerende fritekstbesvarelser kan man få flere perspektiver med i 12

13 Udarbejdelse af spørgeskema I forbindelse med udarbejdelse af spørgsmål er der 4 hensyn som skal være styrende: 1. Potentielle respondenter må være i stand til at besvare spørgsmålene 2. Spørgsmålene må have en karakter og et antal så der sikres tilstrækkelig høj svarprocent 3. Abstrakte begreber skal omformuleres til spørgsmål, som respondenter kan svare på 4. Spørgsmålene skal udformes, så der er størst mulig overensstemmelse mellem den betydning, konsulenten tillægger spørgsmålene og respondentens forståelse af spørgsmålene Det er vigtigt at være bevidst om, at respondenternes motivation for at svare afhænger af spørgsmålenes antal. Er det komplicerede spørgsmål, så afgræns antallet til ca. 30. Spørgsmålenes rækkefølge har også betydning for svarviljen. Som hovedregel skal man starte med enkle og interessante spørgsmål og gemme de mere komplicerede eller kontroversielle til senere. Baggrundsspørgsmål kan med fordel gemmes til sidst. For at lette overskueligheden er det klogt at tematisere skemaet, så det er delt op i afsnit med hver sin overskrift. Det kan lette arbejdet, hvis man inden undersøgelsens start trækker allerede kendte baggrundsoplysninger ind i analyseværktøjet, som f.eks. personnavn, virksomhedsnavn, branche m.m. På den måde kan man reducere antallet af spørgsmål i skemaet, samt efterfølgende krydstabulere på disse oplysninger i rapporten. I spørgeskemaundersøgelsen er der fokus på brancheniveauet. En del af de generelle spørgsmål vil kunne anvendes i forhold til alle brancher. Også opbygning af temaer og en del af indhold i faglige spørgsmål kan evt. genanvendes i nye undersøgelser. Der er derfor placeret en række spørgeskemaer fra tidligere undersøgelser på IU s Ydrev. Spørgeskemaundersøgelser, som omhandler fremtidige kompetencebehov, kan inddeles i følgende temaer: (som for fokusgruppeinterview) Teknik Arbejdsorganisering (Jobprofiler, tilrettelæggelse af produktion, specialisering m.m.) Eksterne krav (Kundekrav, lovgivning) Rekruttering (Sammensætning af arbejdsstyrken) Kvalifikationskrav til fremtidens medarbejdere 13

14 Checkliste for formulering af spørgsmål Formuler korte spørgsmål Undgå ord der er fremmede for respondenterne Undgå spørgsmål der indeholder flere spørgsmål Undgå spørgsmål der kan stille svarpersonen i et dårligt lys Undgå ledende spørgsmål Undgå spørgsmål, de er ensidigt positivt eller negativt ladede Undgå spørgsmål med abstrakte og upræcise ord Checkliste for formulering af svarmuligheder: Korte og præcise Anvend så vidt muligt svarkategorier, der er udtømmende (hvis det ikke er tilfældet, tilføj en åben svarmulighed) Svarmulighederne bør være gensidigt udelukkende Specificer om en eller flere svarmuligheder er tilladte Anvend så vidt muligt tekstboks til uddybning af svarene? 14

15 Dobbelt og hermed tvetydigt spørgsmål I en undersøgelse er der følgende to særskilte udsagn under spørgsmålet Er følgende teknologiske og faglige udviklingstendenser relevante i jeres virksomhed : Bilreparation og fejlfinding vil fremover mere omhandle elektroniske end mekaniske arbejdsopgaver Bilreparation og fejlfinding vil fremover oftere end nu blive gennemført ved hjælp af computerteknologi Det kunne ganske nemt være blevet til: Bilreparation og fejlfinding vil fremover mere omhandle elektroniske end mekaniske arbejdsopgaver og oftere end nu blive gennemført ved hjælp af computerteknologi Og så ville det have været vanskeligt at svare entydigt og temmelig umuligt at tolke svarene. Eller et kortere konstrueret spørgsmål til illustration: Jeg kan forstå, tale og skrive engelsk - med svarmulighederne: i høj grad, nogenlunde, slet ikke De personer, der er gode til at forstå, nogenlunde til at tale, men slet ikke kan skrive engelsk kan ikke besvare dette spørgsmål. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at stille den slags spørgsmål. Dobbeltnegation: Et konstrueret eksempel: Er du enig eller uenig i følgende udsagn: I min virksomhed er der ikke mange der ikke kan kommunikere på engelsk Det er for så vidt logisk nok, men man bør undgå den slags, fordi det er så nemt for svarpersonen at svare modsat det vedkommende egentlig mener. 15

16 Gennemførelse af undersøgelsen Test og afprøvning af spørgeskema Inden spørgeskemaet mailes til respondenterne, er det vigtigt: 1. at få det grundigt testet på nøglepersoner med indgående kendskab til undersøgelsens emneområde. 2. at afprøve skemaet på 8-10 personer med samme baggrund som paneldeltagerne Ved både at få fagfolks vurdering af spørgsmålene og få det afprøvet i praksis sikres kvaliteten af spørgeskemaets faglige indhold samt der chekkes for svagheder og forståelsesproblemer i selve spørgsmålene. Efter at have afprøvet skemaet gennemføres personligt interview af de personer, som afprøver det. På den måde får man ligeledes erfaring i, hvor lang tid det tager at udfylde skemaet. Det er vigtigt at skemaet kan udfyldes inden for en rimelig tidsperiode, så respondenterne ikke mister tålmodigheden og ikke får besvaret samtlige spørgsmål. Udsendelse af spørgeskema Udformning af indhold af følg en til spørgeskemaet er meget vigtig for motivationen og seriøsiteten. Teksten skal være kort og præcis, og det skal få undersøgelsen til at fremstå som vigtig for respondenterne. Det er altid en god ide at nævne de involverede organisationer bag undersøgelsen og ikke kun Industriens Uddannelser. For at sikre en høj svarprocent skal der ligeledes planlægges en rykkerprocedure ca. 14 dage efter udsendelse af spørgeskema for at højne svarprocenten. Det er en god ide at udsende to venlige rykkere. Undersøgelsens validitet Det er svært at sige noget entydigt om, hvilken svarprocent, der er nødvendig i spørgeskemaundersøgelser for at sikre validiteten. Dette vil afhænge af repræsentationen i spørgeskemaundersøgelsen, dvs. en vurdering af, hvor repræsentative de virksomheder er, som responderer. For at vurdere undersøgelsens repræsentativitet og dermed validitet skal man kende den samlede sammensætning af branchen (totalpopulationen) i forhold de parametre, der vurderes at have betydning for besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen. I forhold til måling af kompetencebehov er de parametre som typisk påvirker virksomhedernes svar: virksomhedens størrelse, teknologi, geografiske placering. Det er derfor nødvendigt at kende den konkrete branches kernedata i forhold til de valgte parametre, da de kan fortælle, hvor repræsentativt spørgeskemaundersøgelsens panel er. Indsamling af kernedata for branchen udarbejdes parallelt med spørgeskemaundersøgelsen. 16

17 Panelstørrelser - svarprocenter? Det er altid en god ide at sikre paneler af en vis størrelse, fordi man ikke kan forvente en svarprocent over ca. 50 selvfølgelig afhængig af, hvorledes panelet sammensættes. Der kan ikke gives entydigt svar i forhold til minimumsantal deltagere. I forbindelse med undersøgelser af mindre delbrancher er det selvfølgelig optimalt at medtage alle i totalpopulationen, dvs. samtlige virksomheder inden for området. Eksempel: Hvis der blandt alle autoværksteder er en fordeling af x% store, y% mellemstore og z% små virksomheder, så skal panelet også have den samme fordeling. Og man skal kunne se i besvarelserne, hvordan den tilsvarende fordeling er i de virksomheder, der besvarer spørgsmålet. Ellers kan man ikke sige noget om lad os sige at vi får en svarprocent på 60 om besvarelserne er repræsentative. De kunne jo fx alle komme fra de mellemstore virksomheder: De store og små virksomheder ville så være underrepræsenterede. Hvis der f.eks. vælges at sende spørgeskema til alle virksomheder, der har repræsentanter i et LUU, så er totalpopulationen måske snarere virksomheder, hvor der er en vis interesse for uddannelsesspørgsmål, end i den samlede branche. Så kunne en svarprocent på 60 være OK, uden yderligere overvejelser om repræsentativitet i forhold til andre variabler som størrelse, geografi m.m., fordi der er sendt til alle i totalpopulationen, nemlig de uddannelsesinteresserede virksomheder men det er en tolkning i forhold til en forholdsvis upræcis variabel i sammenligning med størrelse og geografi. Det skal i øvrigt bemærkes, at jo mere detaljeret, der ønskes at analysere på spørgeskemaets resultater dvs. jo flere krydstabuleringer der udføres jo større skal antallet være. Ellers bliver det problematisk med udsagnsværdien. %? 17

18 7 Udarbejdelse af brancheprofilanalyse Overvejelser over brancher Analytisk har man, i IU, sædvanligvis taget udgangspunkt i konkrete uddannelser og ikke brancher, når der er behov for revision eller nyudvikling af uddannelser. Udviklingsarbejdet er ofte sket i tæt samarbejde med udvalgte skoler, hvorimod virksomheder inden for banchen eller brancheorgansiationer ikke på samme måde har været involveret. Såfremt der lejlighedsvis er blevet udarbejdet en konkret brancheanalyse, er det primært med ekstern konsulentbistand og metoder er ikke forankret i sekretariatet. I dag er der stigende krav vedrørende dokumentation af forslag til nyudvikling og revision, og det er centralt i IU, at nye uddannelsesområder hurtigt identificeres og efterfølgende kompetencedækkes. Det er derfor nødvendigt, at IU medarbejdere selv gennemfører brancheanalyser og løbende følger industrielle branchers udviklingstendenser. En branche kan defineres som: En gruppe virksomheder, der udbyder substituerende produkter og som konkurrerer indyrdes. Substitutionen betyder, at forbrugeren anser to produkter for lige tilgængelige og at kunne tilfredsstille samme behov. Med hensyn til indhentning af data kan man vælge at operere med Danmarks Statistiks branchekoder. For at få defineret et arbejdsområde med mere eller mindre identiske kompetencebehov, kan det dog være nødvendigt at arbejde med underbrancher, afhængig af produktionsform og materialer. Det er vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvorledes man analytisk afgrænser en branche. Skal der tages udgangspunkt i produktionsformer eller materialer etc.? Det kan her være en fordel at skele til de eksisterende FKB ere i AMU-systemet. Hvis man for eksempel skal analysere personvognsområdet og hente inspiration i en FKB, er det transporttekniske område, i henhold til FKB en, delt i følgende jobområder: Personvognsområdet, lastbilsområdet, karosseriområdet og motorcykel- og knallertområdet. 18

19 Analyse af jobområdet (arbejdsstyrkens sammensætning og virksomhedsstruktur) Danmarks Statistik Regionale beskæftigelsesråd Div. brancheanalyser Typiske arbejdspladser inden for området Produkt/produktudvikling Tekniske udv. tendenser Eksterne krav Kundekrav Lovgivning m.v. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Organiseringsforhold Rekruttering/fleksibilitet Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet specialisering Jobprofiler Tilrettelæggelse af produktionen Kvantitative analyser: Spørgeskemaundersøgelser f.eks. personlige, IT-baserede, telefoniske Kvalitative analyser: Interview f.eks. personlige, telefoniske, fokusgrupper m.v. Brancheprofilanalysemodellen Ovenstående model viser de elementer, der kan indgå i en brancheprofilanalyse med det formål at identificere fremtidige industrielle kompetencebehov. Modellen kan anvendes i forbindelse med at målrette brancheanalyser, de årlige behovs/udviklingsredegørelser, kvalitetscheck af uddannelsesmål etc. Modellen er ud over de overordnede målbare karakteristika hos en konkret branche, den såkaldte analyse af jobområde baseret på branchespecifik viden om typiske arbejdspladser, medarbejdere på arbejdspladserne samt arbejdsorganisering. Det er ud fra summen af viden på disse felter, at uddannelsesmål for EUD og AMU revideres og nye mål indsættes. I de efterfølgende afsnit vil indholdet i de enkelte elementer i modellen blive gennemgået. 19

20 Metode til analyse af jobområder Som det fremgår af modellen på forrige side kan det overordnede materiale til en brancheprofilanalyse skaffes via eksisterende viden på området i form af tidligere udarbejdede brancheanalyser o.lign., de regionale beskæftigelsesråd og Danmarks Statistik m.v. Det er hensigtsmæssigt, hvis denne del af en brancheprofilanalyse altid holdes ajourført i sekretariatet, så samtlige medarbejdere løbende kan orientere sig om en konkret branches overordnede karakteristika og udvikling. Det foreslås derfor, at der på alle IU s brancheområder løbende udarbejdes analyser af jobområdet. Der vil således være udarbejdet branchemateriale, som også nye medarbejdere kan orientere sig inden for. I dag er det ofte sådan, at brancheviden er knyttet til personer frem for til systemer, hvilket gør IU sårbar ved jobskifte og -rokeringer. Udarbejdelse af analyser af jobområdet vil ligeledes kunne bidrage til at øge vidensdelingen blandt medarbejdere. Gennemførelse af konkrete kvalitative og kvantitative analyser Som det fremgår af modellen anvendes viden fra den overordnede analyse af jobområdet til at udarbejde spørgsmål til henholdsvis fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser. Systematikken tager udgangspunkt i AMU-modellen for Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB), idet det er en kendt metode til at beskrive jobområder m.v. FKB-systematiseringen er kombineret med de temaer, der er anvendt i forbindelse med fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse, som er: 1. Teknik 2. Arbejdsorganisering 3. Eksterne krav 4. Rekruttering 5. Kvalifikationskrav til fremtidens medarbejdere Det er med andre ord ud fra de samlede temaer med stikord at spørgsmål til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser designes. Det er centralt, at man anvender analysemetoder, som sikrer, at de spørgsmål, der stilles, giver analysesvar, som er umiddelbart anvendelige til en konkretisering af nye uddannelses- og kompetencemål. Metodisk skal der lægges vægt på at stille spørgsmål, der er så praksisnære som muligt, d.v.s. spørge konkret i forhold til jobprofiler, og hvilke jobfunktioner en givet medarbejder skal kunne bestride. 20

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI. Center for Studiekvalitet 2012

PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI. Center for Studiekvalitet 2012 PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI Center for Studiekvalitet 2012 Dimittend- og aftageranalyse EAK EL-Installatør Center for studiekvalitet F2012 Indhold Indhold... 2 Konklusion...

Læs mere

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på erhvervsfagligeuddannelser vedr. efteruddannelse Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

København den 22.september 2011

København den 22.september 2011 København den 22.september 2011 LUU AMU Vest Hanne Jungquist Hansen (3F Industri) Henry Mikkelsen (3F Byg) LUU Tradium Erhverv Vagn Smidt (3F Byg) ** Niels Ove Pedersen (Tradium) Benny Madsen (Tradium)

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

AMU DIALOGMØDE. 27. oktober 2010 EUC Nordvest AMU DIALOGMØDE OKTOBER 2010

AMU DIALOGMØDE. 27. oktober 2010 EUC Nordvest AMU DIALOGMØDE OKTOBER 2010 AMU DIALOGMØDE 27. oktober 2010 EUC Nordvest SIDEN SIDST Hovedpunkter i den uddannelsespolitiske udvikling SIDEN SIDST AMU RAMMEN I 2010 har regeringen budgetteret med 12.904 såkaldte årselever. Men i

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune http://www.htk.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.htk.dk/. Der er

Læs mere

Intet spørgeskema uden en spørgeramme

Intet spørgeskema uden en spørgeramme Intet spørgeskema uden en spørgeramme Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser Susanne Fjeldsted @ventures Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Tlf.: 89 36 33 33 Fax: 89 36 35 36 E-mail:

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG

VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG Vejledning om udvikling, beskrivelse og godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser Februar 2015 Februar 2015 Forord Denne

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden Referat fra udvalgsmøde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning Onsdag den 14. december kl. 10.00 12.30 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V Deltagere: Christine Bernt

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere