IU håndbog. Analyse af kompetencebehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IU håndbog. Analyse af kompetencebehov"

Transkript

1 IU håndbog Analyse af kompetencebehov

2 Indholdsfortegnelse Hvordan bruger du håndbogen... 3 Methoder til at identificere fremtidige kompetencebehov... 5 Foranalyse... 6 Ressourcepersoner til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse... 7 Gennemførelse af fokusgruppeinterviews... 9 Gennemførelse af elektronisk spørgeskemaundersøgelse Udarbejdelse af brancheprofilanalyse Omsætning af analyseresultater til konkrete uddannelsesmål Litteratur og kildehenvisninger...27 Udgivet af: Industriens Uddannelser 1. udgave 2008 Grafiker: Karina Eskildsen Tekst: Jette Højbjerre Stine Sund Christensen, Flemming Dan Andersen Christina Stougaard Hansen Dorte Würtz

3 1 Hvordan bruger du håndbogen? En af de vigtigste arbejdsopgaver for medarbejdere i Industriens Uddannelser er at kunne udvikle nye uddannelser på baggrund af systematisk og dokumenteret viden om industriens fremtidige kompetencebehov. Håndbogen bidrager med redskaber, der kan understøtte arbejdet med at udvikle nye uddannelsestiltag. Håndbogen giver en vejledning til, hvordan du: Identificerer nye kompetencebehov Reviderer eksisterende uddannelser Udvikler nye uddannelser Du kan anvende håndbogen til udvikling af både arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser. En guide til metodevalg Håndbogen giver råd og vejledning til samtlige faser i en undersøgelse, fra det punkt hvor et udvalg eller en IU medarbejder beslutter at kortlægge en konkret branche eller uddannelses fremtidige kompetencebehov, frem til udarbejdelse af konkrete uddannelsestilbud. Håndbogen giver instruktion til anvendelsen af følgende metoder: Foranalyse Fokusgruppeinterviews Elektronisk spørgeskemaundersøgelse Brancheprofilanalyse Operationalisering af analyse til konkret uddannelsesmål Håndbogens introduktion til metoder er opbygget efter ovenstående rækkefølge, således at der tilsammen gives en indføring i konstruktion af et fuldt undersøgelsesdesign fra start til slut. Metoderne kan naturligvis også anvendes enkeltvist.? 3

4 Sådan designer du en undersøgelse Metodisk er der i en kobling i håndbogen, ved at en analyse af kompetencebehov påbegyndes med en foranalyse, som danner grundlag for udarbejdelsen af kvalitative interviews. De kvalitative svar, der indhentes i interviewene danner på samme måde grundlag for spørgsmålene, der er formuleret i spørgeskemaet. Spørgsmålene er centreret om seks centrale temaer, som er væsentlige parametre for industrielle virksomheders udviklingstendenser og hermed afledte kompetencebehov. Sideløbende er der forslag til udarbejdelse af en samlet brancheprofilanalyse, der bygger på en branches overordnede karakteristika med hensyn til virksomhedsstruktur, arbejdsstyrkens sammensætning, virksomhedsstørrelse ect. Resultaterne af de kvalitative interviews, spørgeskemaundersøgelsen og brancheprofilanalysen giver input til nye uddannelsesinitiativer. Der er i håndbogen udarbejdet en model for, hvordan du kan omsætte analyseresultaterne til konkrete uddannelsestiltag. De nye uddannelsesinitiativer vil efter en periode ofte afføde behov for nye undersøgelser i form af foranalyser, kvalitative interviews etc. På IU s Y-drev (Håndbog - analyse af kompetencebehov) er der placeret eksempler på spørgeskemaer, hvor de generelle spørgsmål kan anvendes direkte og de branche/fagspecifikke kan sættes ind i en udarbejdet standard.? 4

5 2 Metoder til at identificere fremtidige kompetencebehov Hvilke metoder kan anvendes? Der er en række metoder, der kan anvendes til vurderinger af fremtidige kompetencebehov inden for givne områder. Nedenstående metoder fremhæves af Teknologisk Institut som egnet til at identificere kompetencebehov: 1. Spørgeskemaundersøgelser 2. Interviews med virksomheder og andre aktører, herunder fokusgruppeinterviews 3. Kortlægning og analyser af eksisterende kvalifikations- og uddannelsesanalyser 4. Jobfunktionsanalyser 5. Etablering og brug af netværk 6. Scenarier og fremsyn 7. Modellerede fremskrivninger De forskellige metoder har hver sine fordele og ulemper og vil oftest skulle anvendes i en kombineret form. Sådan kan man gå frem Håndbogen vil give vejledning i forhold til hvorledes forskellige metoder gribes an og kombineres så de indhentede oplysninger sikres en vis validitet. Der er fokuseret på sammenhæng mellem fokusgruppeinterviews/personlige interviews og elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Der anvendes samme systematik/temaer i spørgsmål til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelsen. En analyse af kompetencebehov påbegyndes med en foranalyse, som danner grundlag for udarbejdelsen af kvalitative interviews. De kvalitative svar, der indhentes i interviewene danner på samme måde grundlag for spørgsmålene, der er formuleret i spørgeskemaet. Resultaterne af de kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelsen giver input til nye uddannelsesinitiativer. De nye uddannelsesinitiativer vil efter en periode ofte afføde behov for nye undersøgelser i form af foranalyser, kvalitative interviews etc. Der bliver således tale om en cyklus, hvor de forskellige metoder bidrager til en dynamisk udvikling over tid. Den beskrevne metodiske cyklus er illustreret i figuren på næste side, som ligeledes viser de elementer der indgår i denne metodehåndbog. 5

6 2. Kvalitative interviews 1. Foranalyse Søg i IU - Vidensbank Øvrige analyser på området Uddannelsesbekendtgørelser Grundbøger i faget Individuelle interviews eller fokusgruppeinterviews Repræsentanter fra branchen Geografisk spredning 4. Uddannelsesudvikling 3. Spørgeskemaundersøgelse Udgangspunkt i resultater fra forundersøgelse og interviews Repræsentativt udsnit af virksomheder fra branchen Input til AMU Input til EUD 3 Foranalyse Inden en undersøgelse igangsættes, er det en fordel i forvejen at indsamle relevant materiale om emnet gennem en foranalyse. En foranalyse kan give en dybdegående viden om emnet, give inspiration til relevante temaer, der kan inddrages i undersøgelsen, og den gør det muligt at sammenligne egne resultater med, andre undersøgelser på området. Den viden, der indhentes gennem foranalysen, er derfor med til at kvalificere udarbejdelsen af interviewguide, spørgeskema og de efterfølgende analyser. En foranalyse kan gennemføres på forskellig vis. Via internettet og IU s interne net er der adgang til diverse analyser, bekendtgørelser, statistikker m.v. som kan anvendes til at få et overblik over emnet. IU har oprettet en IU vidensbank, hvor relevante rapporter er systematisk placeret i relation til brancheområde, analysemetode ect. Her kan man i en kort oversigtsartikel blive orienteret om anvendelsesmuligheder. Bibliotekets søgefunktion er ligeledes en mulighed. Ovenstående kilder til foranalyse kan med fordel suppleres med konsulentdrøftelser med de lokale uddannelsesudvalg, hvor der sidder repræsentanter fra både virksomheder, arbejdstagere og skoler. 6

7 4 Ressourcepersoner til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse Den store udfordring i forbindelse med udførelse af kompetencebehovsundersøgelser er at få ressourcepersoner, der kan give valide svar på spørgsmål vedrørende fremtidens kompetencebehov. Det er naturligvis oplagt at trække på: Personlige netværk IU s samlede netværk Udvalgs/udviklingsmedlemmer Medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg Organisationerne, herunder branche-medlemslister fra arbejdsgiverforeninger og lister over tillidsrepræsentanter fra arbejdstagerorganisationer Få et godt netværk Til fokusgruppeinterviews skal sikres, at deltagerne består af personer med stor viden om udviklingstendenser på det respektive område. I fokusgruppeinterviews er der fokus på den samlede branches udviklingstendenser mens der i spørgeskemaundersøgelsen er fokus på den enkelte virksomheds synspunkter. Panelerne, der samles til spørgeskemaundersøgelsen, skal ligeledes være bredt repræsenteret, og med hensyn til antal deltagere, skal der sikres en vis repræsentation i forhold til den samlede branche. Dette vurderes ud fra et kendskab til det samlede antal virksomheder inden for branchen. Ud over repræsentanter fra netværk, udviklingsudvalg, LUU etc. kan der med fordel hentes data fra branche-virksomhedslister hos relevante arbejdsgiverforeninger. Det er et stort arbejde at samle et fornuftigt panel, men er det først sket, kan man anvende det i flere år. Med hensyn til repræsentation mellem A- og B-siden i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse, skal det drøftes med organisationerne, hvor meget vægt der skal lægges på ligelig repræsentation. 7

8 Kontakt til virksomhederne Erfaringerne viser, at udsendelse af elektroniske spørgeskemaer kun virker, hvis der sendes en personlig mail og ikke en mail til virksomhedens generelle mailbox. I sidstnævnte tilfælde er der meget få der svarer. For at få de korrekte adresser kontaktes de udvalgte virksomheder indledningsvist over telefonen. Som konsulent beder man om at blive stillet om til den person i virksomheden, som har kendskab til området. Denne anmodes om at deltage i undersøgelsen og opgive mailadresse. Det er her en fordel i forvejen at have nedskrevet, hvordan man kort vil præsentere spørgeskemaundersøgelsens indhold. Spørgeskema til tillidsrepræsentanterne? Et IU projekt har i en undersøgelse udsendt et specifikt spørgeskema til tillidsrepræsentanter, da testforløbet viste, at mange fra B-siden meldte tilbage, at de spørgsmål, der var udsendt ikke var inden for det område, hvor deres virksomhedskendskab ligger. Efterfølgende var svarprocenten for tillidsmandsspørgeskemaet så lille, at det nok er aktuelt at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er relevant at sikre, at denne type spørgeskema udsendes paritetisk til både A- og B-siden. Erfaringsmæssigt kan det konkluderes, at det måske er mere relevant med en kvalitativ metode i forhold til B-siden, dvs. i form af interviews på virksomhederne. 8

9 5 Gennemførelse af fokusgruppeinterviews Hvad er et fokusgruppeinterview? Fokusgruppeinterview er et styret kvalitativt interview. Interviewet koncentrerer sig om et bestemt afgrænset emne, som er præciseret i en i forvejen udarbejdet spørgeramme. De forskellige parter, typisk 8-10 personer, fremlægger deres synspunkter, oplevelser eller holdninger i forhold til emnet. Mødet ledes af en såkaldt moderator, der præsenterer mødets temaer og styrer diskussionen. Der er normalt afsat 2-3 timer til et interview. Det skal max. indeholde 4-6 temaer. Efter præsentation af deltagere og temaer, er det et godt fif at starte med at uddele de i forvejen udarbejdede spørgsmål. Bed deltagerne læse spørgsmålene, reflektere over dem og skriv stikord i ca. 5 min inden diskussionen i gangsættes. Der skrives referat af mødet, eller det optages på bånd, som efterfølgende transskriberes. Kriterier for udvælgelse af fokusgrupper Af hensyn til repræsentationen kan deltagere til fokusgruppeinterviews med fordel vælges ud fra følgende kriterier: Geografi: Sjælland, Fyn, Jylland m.v. Funktion: Praktisk/analytisk/talsperson Virksomhedsstørrelse: Stor/mellemstor/lille Branche: Spredning over flere delbrancher Tilknytning til IU uddannelse: LUU medlem, anden tilknytning eller ingen tilknytning Paritet: DI og DM/3F samt aktivitet inden for uddannelsesområdet arbejdsorganisering eksterne krav kvalifikationskrav rekruttering teknik 9

10 Systematik for udformning af spørgsmål Det er et godt udgangspunkt med en i forvejen gennemtænkt systematik om emnet, for at sikre at man på mødet kommer hele vejen rundt. Her er opbygget en systematik med 5 centrale temaer, som har afgørende betydning for kompetenceudvikling i industrien. Temaerne systematiserer udformningen af spørgsmål og kan anvendes bredt i forhold til industrielle brancher. Nedenstående temaer er anvendt i fokusgruppeinterviews og efterfølgende ligeledes i spørgeskemaundersøgelsen: Teknik Arbejdsorganisering (Jobprofiler, tilrettelæggelse af produktion, specialisering m.m.) Eksterne krav (Kundekrav, lovgivning) Rekruttering (Sammensætning af arbejdsstyrken) Kvalifikationskrav til fremtidens medarbejdere Afslutningsvis kan spørges om, hvad der savnes i forhold til efteruddannelse af faglærte og ikke-faglærte. Spørgsmål til fokusgrupper Ud fra de valgte temaer udarbejdes efterfølgende konkrete spørgsmål. Tænk grundigt over spørgsmålene. Spørgsmålene skal være åbne men kræver en vis strukturering. Fokus for spørgsmål er på virksomhedsniveau. For at sikre en god og bred diskussion anbefales det at: Starte med de generelle spørgsmål Gå fra de spørgsmål der er mest centrale for problemstillingen og videre til de mindre centrale spørgsmål Eksempelvis kan der tages udgangspunkt i konkret FKB med bilag i en arbejdsmarkedsuddannelse, som beskriver den respektive branches jobområder og arbejdsorganiseringer. Ting du skal være opmærksom på ved planlægning af et fokusgruppeinterview: Identificer temaer for fokusgruppeinterviewet Opstil et mindre antal spørgsmål, der ønskes besvaret Inviter i god tid før mødet og giv en kort præcis beskrivelse af formålet med fokus-gruppeinterviewet Tænk over lokaliteten - passer den til projektet, - er den tilgængelig for deltagerne, - kan den virke fremmedgørende på deltagerne Husk at sikre forplejning til mødet (kaffe, vand etc.) Nedskriv spørgsmålene på letforståeligt dansk på en side, som også kort præsenterer mødets formål samt indeholder kontaktdata 10

11 Ting du skal være opmærksom på ved udarbejdelse af interviewguide: Stil primært åbne spørgsmål (beskrivende spørgsmål) i stedet for lukkede spørgsmål (spørgsmål, der kan besvares med ja/nej) Undgå at indsnævre diskussionen. Start med de generelle spørgsmål og gå derefter til de mere specifikke Sørg for, at de mest centrale spørgsmål besvares først Opbyg interviewguiden omkring 5-8 hovedspørgsmål, der hver kan indeholde en række underspørgsmål Ting du skal være opmærksom på under fokusgruppeinterviewet Kom i god tid før interviewet og check lokalet - det er bedst, hvis I kan sidde om ét bord Læg evt. dagsordenen ud ved hver plads Fortæl kort om formålet med mødet ( At få jeres syn på... ) Start præsentationsrunden med at sige noget om dig selv. Giv et format for præsentation alt efter kontekst Lad de andre deltagere præsentere sig selv Gå til dagsordenen Start med de i forvejen udarbejdede spørgsmål, som deltagerne har max. 5 minutter til at reflektere over og nedskrive stikord til Præsenter evt. spilleregler, hvis deltagerne ikke vurderes at være mødevante: Alle har ret til at tale. Ikke afbryde. Alle synspunkter er lige værdifulde. Lyt til hinanden Vær opmærksom på, at alle får sagt noget. Hvis der er meget skæv taletidsfordeling, kan du evt. sætte gang i korte runder, hvor hver enkelt gør rede for synspunkter eller erfaringer uden at blive modsagt Sørg for at stille opfølgningsspørgsmål. Opfølgning kan ske på flere måder. Man kan opfordre interviewpersonen til at blive ved med at tale, man kan stille detaljerede spørgsmål, man kan bede om eksempler, man kan stille et kontrastspørgsmål Husk at samle op på diskussionen. Fokusgruppeinterviews bør efterfølgende suppleres med telefoniske interviews for at få uddybet specifikke problemstillinger 11

12 Fokusgruppeinterviews er forholdsvis dyre at afholde fordi der udbetales både løntabsgodtgørelse og kørselstilskud. Det vurderes, at et fokusgruppeinterview i snit koster kr. at afholde. Typer af interviewspørgsmål: Indledende spørgsmål hvad er det bedste ved at...? Opfølgende spørgsmål giver det dig en...? Sonderende spørgsmål kan du give mig nogle eksempler på det? Specificerende spørgsmål kan du uddybe, hvad du mener med at det er...? Direkte spørgsmål har du prøvet at...? Indirekte spørgsmål hvorfor tror du at...? Strukturerende spørgsmål nu skal vi snakke om...? Fortolkende spørgsmål du mener altså at...? Øjenkontakt/nik 6 Gennemførelse af elektronisk spørgeskemaundersøgelse Det elektroniske spørgeskema er kendetegnet ved opstillede spørgsmål med overvejende forhåndsdefinerede svarmuligheder (lukkede svarkategorier). Som værktøj for IU-spørgeskemaundersøgelser anvendes en webbaseret analyseløsning. Den systematiserer processen fra spørgeskemaopbygning til gennemførsel og afrapportering af de indsamlede data. Metoden er en billig og hurtig måde at indsamle oplysninger på fra mange virksomheder. Ulempen er, at respondenternes perspektiver, der går ud over de definerede spørgsmålskategorier, ikke kan inddrages, og der foreligger en reel fare for at spørgsmålene misforstås. Dette skal derfor med i refleksionerne i forhold til svar. Ved brug af supplerende fritekstbesvarelser kan man få flere perspektiver med i 12

13 Udarbejdelse af spørgeskema I forbindelse med udarbejdelse af spørgsmål er der 4 hensyn som skal være styrende: 1. Potentielle respondenter må være i stand til at besvare spørgsmålene 2. Spørgsmålene må have en karakter og et antal så der sikres tilstrækkelig høj svarprocent 3. Abstrakte begreber skal omformuleres til spørgsmål, som respondenter kan svare på 4. Spørgsmålene skal udformes, så der er størst mulig overensstemmelse mellem den betydning, konsulenten tillægger spørgsmålene og respondentens forståelse af spørgsmålene Det er vigtigt at være bevidst om, at respondenternes motivation for at svare afhænger af spørgsmålenes antal. Er det komplicerede spørgsmål, så afgræns antallet til ca. 30. Spørgsmålenes rækkefølge har også betydning for svarviljen. Som hovedregel skal man starte med enkle og interessante spørgsmål og gemme de mere komplicerede eller kontroversielle til senere. Baggrundsspørgsmål kan med fordel gemmes til sidst. For at lette overskueligheden er det klogt at tematisere skemaet, så det er delt op i afsnit med hver sin overskrift. Det kan lette arbejdet, hvis man inden undersøgelsens start trækker allerede kendte baggrundsoplysninger ind i analyseværktøjet, som f.eks. personnavn, virksomhedsnavn, branche m.m. På den måde kan man reducere antallet af spørgsmål i skemaet, samt efterfølgende krydstabulere på disse oplysninger i rapporten. I spørgeskemaundersøgelsen er der fokus på brancheniveauet. En del af de generelle spørgsmål vil kunne anvendes i forhold til alle brancher. Også opbygning af temaer og en del af indhold i faglige spørgsmål kan evt. genanvendes i nye undersøgelser. Der er derfor placeret en række spørgeskemaer fra tidligere undersøgelser på IU s Ydrev. Spørgeskemaundersøgelser, som omhandler fremtidige kompetencebehov, kan inddeles i følgende temaer: (som for fokusgruppeinterview) Teknik Arbejdsorganisering (Jobprofiler, tilrettelæggelse af produktion, specialisering m.m.) Eksterne krav (Kundekrav, lovgivning) Rekruttering (Sammensætning af arbejdsstyrken) Kvalifikationskrav til fremtidens medarbejdere 13

14 Checkliste for formulering af spørgsmål Formuler korte spørgsmål Undgå ord der er fremmede for respondenterne Undgå spørgsmål der indeholder flere spørgsmål Undgå spørgsmål der kan stille svarpersonen i et dårligt lys Undgå ledende spørgsmål Undgå spørgsmål, de er ensidigt positivt eller negativt ladede Undgå spørgsmål med abstrakte og upræcise ord Checkliste for formulering af svarmuligheder: Korte og præcise Anvend så vidt muligt svarkategorier, der er udtømmende (hvis det ikke er tilfældet, tilføj en åben svarmulighed) Svarmulighederne bør være gensidigt udelukkende Specificer om en eller flere svarmuligheder er tilladte Anvend så vidt muligt tekstboks til uddybning af svarene? 14

15 Dobbelt og hermed tvetydigt spørgsmål I en undersøgelse er der følgende to særskilte udsagn under spørgsmålet Er følgende teknologiske og faglige udviklingstendenser relevante i jeres virksomhed : Bilreparation og fejlfinding vil fremover mere omhandle elektroniske end mekaniske arbejdsopgaver Bilreparation og fejlfinding vil fremover oftere end nu blive gennemført ved hjælp af computerteknologi Det kunne ganske nemt være blevet til: Bilreparation og fejlfinding vil fremover mere omhandle elektroniske end mekaniske arbejdsopgaver og oftere end nu blive gennemført ved hjælp af computerteknologi Og så ville det have været vanskeligt at svare entydigt og temmelig umuligt at tolke svarene. Eller et kortere konstrueret spørgsmål til illustration: Jeg kan forstå, tale og skrive engelsk - med svarmulighederne: i høj grad, nogenlunde, slet ikke De personer, der er gode til at forstå, nogenlunde til at tale, men slet ikke kan skrive engelsk kan ikke besvare dette spørgsmål. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at stille den slags spørgsmål. Dobbeltnegation: Et konstrueret eksempel: Er du enig eller uenig i følgende udsagn: I min virksomhed er der ikke mange der ikke kan kommunikere på engelsk Det er for så vidt logisk nok, men man bør undgå den slags, fordi det er så nemt for svarpersonen at svare modsat det vedkommende egentlig mener. 15

16 Gennemførelse af undersøgelsen Test og afprøvning af spørgeskema Inden spørgeskemaet mailes til respondenterne, er det vigtigt: 1. at få det grundigt testet på nøglepersoner med indgående kendskab til undersøgelsens emneområde. 2. at afprøve skemaet på 8-10 personer med samme baggrund som paneldeltagerne Ved både at få fagfolks vurdering af spørgsmålene og få det afprøvet i praksis sikres kvaliteten af spørgeskemaets faglige indhold samt der chekkes for svagheder og forståelsesproblemer i selve spørgsmålene. Efter at have afprøvet skemaet gennemføres personligt interview af de personer, som afprøver det. På den måde får man ligeledes erfaring i, hvor lang tid det tager at udfylde skemaet. Det er vigtigt at skemaet kan udfyldes inden for en rimelig tidsperiode, så respondenterne ikke mister tålmodigheden og ikke får besvaret samtlige spørgsmål. Udsendelse af spørgeskema Udformning af indhold af følg en til spørgeskemaet er meget vigtig for motivationen og seriøsiteten. Teksten skal være kort og præcis, og det skal få undersøgelsen til at fremstå som vigtig for respondenterne. Det er altid en god ide at nævne de involverede organisationer bag undersøgelsen og ikke kun Industriens Uddannelser. For at sikre en høj svarprocent skal der ligeledes planlægges en rykkerprocedure ca. 14 dage efter udsendelse af spørgeskema for at højne svarprocenten. Det er en god ide at udsende to venlige rykkere. Undersøgelsens validitet Det er svært at sige noget entydigt om, hvilken svarprocent, der er nødvendig i spørgeskemaundersøgelser for at sikre validiteten. Dette vil afhænge af repræsentationen i spørgeskemaundersøgelsen, dvs. en vurdering af, hvor repræsentative de virksomheder er, som responderer. For at vurdere undersøgelsens repræsentativitet og dermed validitet skal man kende den samlede sammensætning af branchen (totalpopulationen) i forhold de parametre, der vurderes at have betydning for besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen. I forhold til måling af kompetencebehov er de parametre som typisk påvirker virksomhedernes svar: virksomhedens størrelse, teknologi, geografiske placering. Det er derfor nødvendigt at kende den konkrete branches kernedata i forhold til de valgte parametre, da de kan fortælle, hvor repræsentativt spørgeskemaundersøgelsens panel er. Indsamling af kernedata for branchen udarbejdes parallelt med spørgeskemaundersøgelsen. 16

17 Panelstørrelser - svarprocenter? Det er altid en god ide at sikre paneler af en vis størrelse, fordi man ikke kan forvente en svarprocent over ca. 50 selvfølgelig afhængig af, hvorledes panelet sammensættes. Der kan ikke gives entydigt svar i forhold til minimumsantal deltagere. I forbindelse med undersøgelser af mindre delbrancher er det selvfølgelig optimalt at medtage alle i totalpopulationen, dvs. samtlige virksomheder inden for området. Eksempel: Hvis der blandt alle autoværksteder er en fordeling af x% store, y% mellemstore og z% små virksomheder, så skal panelet også have den samme fordeling. Og man skal kunne se i besvarelserne, hvordan den tilsvarende fordeling er i de virksomheder, der besvarer spørgsmålet. Ellers kan man ikke sige noget om lad os sige at vi får en svarprocent på 60 om besvarelserne er repræsentative. De kunne jo fx alle komme fra de mellemstore virksomheder: De store og små virksomheder ville så være underrepræsenterede. Hvis der f.eks. vælges at sende spørgeskema til alle virksomheder, der har repræsentanter i et LUU, så er totalpopulationen måske snarere virksomheder, hvor der er en vis interesse for uddannelsesspørgsmål, end i den samlede branche. Så kunne en svarprocent på 60 være OK, uden yderligere overvejelser om repræsentativitet i forhold til andre variabler som størrelse, geografi m.m., fordi der er sendt til alle i totalpopulationen, nemlig de uddannelsesinteresserede virksomheder men det er en tolkning i forhold til en forholdsvis upræcis variabel i sammenligning med størrelse og geografi. Det skal i øvrigt bemærkes, at jo mere detaljeret, der ønskes at analysere på spørgeskemaets resultater dvs. jo flere krydstabuleringer der udføres jo større skal antallet være. Ellers bliver det problematisk med udsagnsværdien. %? 17

18 7 Udarbejdelse af brancheprofilanalyse Overvejelser over brancher Analytisk har man, i IU, sædvanligvis taget udgangspunkt i konkrete uddannelser og ikke brancher, når der er behov for revision eller nyudvikling af uddannelser. Udviklingsarbejdet er ofte sket i tæt samarbejde med udvalgte skoler, hvorimod virksomheder inden for banchen eller brancheorgansiationer ikke på samme måde har været involveret. Såfremt der lejlighedsvis er blevet udarbejdet en konkret brancheanalyse, er det primært med ekstern konsulentbistand og metoder er ikke forankret i sekretariatet. I dag er der stigende krav vedrørende dokumentation af forslag til nyudvikling og revision, og det er centralt i IU, at nye uddannelsesområder hurtigt identificeres og efterfølgende kompetencedækkes. Det er derfor nødvendigt, at IU medarbejdere selv gennemfører brancheanalyser og løbende følger industrielle branchers udviklingstendenser. En branche kan defineres som: En gruppe virksomheder, der udbyder substituerende produkter og som konkurrerer indyrdes. Substitutionen betyder, at forbrugeren anser to produkter for lige tilgængelige og at kunne tilfredsstille samme behov. Med hensyn til indhentning af data kan man vælge at operere med Danmarks Statistiks branchekoder. For at få defineret et arbejdsområde med mere eller mindre identiske kompetencebehov, kan det dog være nødvendigt at arbejde med underbrancher, afhængig af produktionsform og materialer. Det er vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvorledes man analytisk afgrænser en branche. Skal der tages udgangspunkt i produktionsformer eller materialer etc.? Det kan her være en fordel at skele til de eksisterende FKB ere i AMU-systemet. Hvis man for eksempel skal analysere personvognsområdet og hente inspiration i en FKB, er det transporttekniske område, i henhold til FKB en, delt i følgende jobområder: Personvognsområdet, lastbilsområdet, karosseriområdet og motorcykel- og knallertområdet. 18

19 Analyse af jobområdet (arbejdsstyrkens sammensætning og virksomhedsstruktur) Danmarks Statistik Regionale beskæftigelsesråd Div. brancheanalyser Typiske arbejdspladser inden for området Produkt/produktudvikling Tekniske udv. tendenser Eksterne krav Kundekrav Lovgivning m.v. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Organiseringsforhold Rekruttering/fleksibilitet Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet specialisering Jobprofiler Tilrettelæggelse af produktionen Kvantitative analyser: Spørgeskemaundersøgelser f.eks. personlige, IT-baserede, telefoniske Kvalitative analyser: Interview f.eks. personlige, telefoniske, fokusgrupper m.v. Brancheprofilanalysemodellen Ovenstående model viser de elementer, der kan indgå i en brancheprofilanalyse med det formål at identificere fremtidige industrielle kompetencebehov. Modellen kan anvendes i forbindelse med at målrette brancheanalyser, de årlige behovs/udviklingsredegørelser, kvalitetscheck af uddannelsesmål etc. Modellen er ud over de overordnede målbare karakteristika hos en konkret branche, den såkaldte analyse af jobområde baseret på branchespecifik viden om typiske arbejdspladser, medarbejdere på arbejdspladserne samt arbejdsorganisering. Det er ud fra summen af viden på disse felter, at uddannelsesmål for EUD og AMU revideres og nye mål indsættes. I de efterfølgende afsnit vil indholdet i de enkelte elementer i modellen blive gennemgået. 19

20 Metode til analyse af jobområder Som det fremgår af modellen på forrige side kan det overordnede materiale til en brancheprofilanalyse skaffes via eksisterende viden på området i form af tidligere udarbejdede brancheanalyser o.lign., de regionale beskæftigelsesråd og Danmarks Statistik m.v. Det er hensigtsmæssigt, hvis denne del af en brancheprofilanalyse altid holdes ajourført i sekretariatet, så samtlige medarbejdere løbende kan orientere sig om en konkret branches overordnede karakteristika og udvikling. Det foreslås derfor, at der på alle IU s brancheområder løbende udarbejdes analyser af jobområdet. Der vil således være udarbejdet branchemateriale, som også nye medarbejdere kan orientere sig inden for. I dag er det ofte sådan, at brancheviden er knyttet til personer frem for til systemer, hvilket gør IU sårbar ved jobskifte og -rokeringer. Udarbejdelse af analyser af jobområdet vil ligeledes kunne bidrage til at øge vidensdelingen blandt medarbejdere. Gennemførelse af konkrete kvalitative og kvantitative analyser Som det fremgår af modellen anvendes viden fra den overordnede analyse af jobområdet til at udarbejde spørgsmål til henholdsvis fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser. Systematikken tager udgangspunkt i AMU-modellen for Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB), idet det er en kendt metode til at beskrive jobområder m.v. FKB-systematiseringen er kombineret med de temaer, der er anvendt i forbindelse med fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse, som er: 1. Teknik 2. Arbejdsorganisering 3. Eksterne krav 4. Rekruttering 5. Kvalifikationskrav til fremtidens medarbejdere Det er med andre ord ud fra de samlede temaer med stikord at spørgsmål til fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser designes. Det er centralt, at man anvender analysemetoder, som sikrer, at de spørgsmål, der stilles, giver analysesvar, som er umiddelbart anvendelige til en konkretisering af nye uddannelses- og kompetencemål. Metodisk skal der lægges vægt på at stille spørgsmål, der er så praksisnære som muligt, d.v.s. spørge konkret i forhold til jobprofiler, og hvilke jobfunktioner en givet medarbejder skal kunne bestride. 20

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Surveys. processer, muligheder og faldgruber

Surveys. processer, muligheder og faldgruber Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)

Læs mere

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011 Analyse af AMUmålgruppens kompetencebehov inden for postal facility management 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål at belyse, hvilke udviklingstendenser, der er inden

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport Virksomheders kendskab til VEU-centrene Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af virksomheders vurdering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder.

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Analyse:

Projektbeskrivelse. Analyse: Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projektbeskrivelse Analyse: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema. METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg

Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg:... Baggrund... 2 Formål... 2 Sammensætning,

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

København den 21. februar 2013

København den 21. februar 2013 København den 21. februar 2013 Arbejdstagersiden Kaj Andersen, formand Lone Gade Nielsen (afbud) Morten Søndergård Arbejdsgiversiden Gitte Frid, næstformand Kirsten Hjøllund Karen Jensen Indkaldelse til:

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 - Drøftelse af centrale udfordringer Oplæg på VEU-konferencen tirsdag den 29. november 2011 ved specialkonsulent

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN DANSKERNES RYGEVANER 2011 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Valgfrie specialefag. Offentlig administration

Valgfrie specialefag. Offentlig administration Valgfrie specialefag for Offentlig administration Undervisningssted: Roskilde Handelsskole Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde Tlf.: 8852 3200 www.rhs.dk 1 Indhold Introduktion til valgfagskataloget... 3 Tilmelding

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere