En spørgeskemaundersøgelse Det kan gøres bedre

Transkript

1 CVU Sønderjylland University College En spørgeskemaundersøgelse Det kan gøres bedre Status for sårpatienter i Sønderjylland 2005 Rapporten er udarbejdet af: Lene Corydon-Petersen, Adjunkt, Can. Scient. San., CVU Sønderjylland Rolf Jelnes, Overlæge, Dr. Med., Venecentret, Sygehus Sønderjylland Søren Peter Iversen, Lektor, Ph.d., CVU Sønderjylland December 2006 Udvikling og Forskning Lembckesvej Haderslev T E cvu@cvusonderjylland.dk W

2 Forord Denne rapport er en beskrivelse af en undersøgelse, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Sår-i-Syd og CVU Sønderjylland. Gennemførelsen af projektet er varetaget af Lene Corydon-Petersen i tæt samarbejde med Rolf Jelnes. Bearbejdningen af data er foretaget af Søren Peter Iversen. Projektet er støttet af med kr. af Kvalitets og udviklingsafdelingen i Sønderjyllands Amt, (overlæge dr. med. Jens Strøm), herunder med 10 timer statistikbistand fra Syddansk Universitet. Projektet var dog aldrig blevet gennemført hvis patienterne, sårsygeplejerskerne og de sønderjyske kommuner ikke havde deltaget aktivt. Tak. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Resume... 5 Spørgeskemaundersøgelse i Sønderjyllands Amt - Livskvalitet og kroniske bensår... 5 Sår i Sønderjylland... 6 Baggrund... 6 Formålene med undersøgelsen... 6 Begrebsafklaring... 6 Metode... 7 Litteratursøgning... 7 Fokusgruppeinterview... 7 Interviewguide... 7 Udarbejdelse af spørgeskemaet... 7 Besvarelse af spørgeskema... 8 Stikprøven... 8 Dataindsamling... 8 Etik... 9 Databearbejdning... 9 Orientering til kommunerne... 9 Rapportens opbygning... 9 Del Stikprøven og besvarelsesprocenten Del Diskussion Metode Konklusion Litteraturhenvisninger Bøger Artikler Rapporter Internet Bilagsoversigt Bilag Informationsbrev - Patienter og sårsygeplejersker Baggrunden for undersøgelsen Bilag Vejledning til udfyldelse af spørgeskema Praktiske oplysninger Spørgeskemaet Bilag

4 Til lederne af hjemmeplejen i Sønderjyllands Amt Information om projektet Sår-i-Syd Baggrunden for sårprojektet Patientens perspektiv Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskema del Udfyldes sammen med primærsygeplejersken Omhandler borgerens opfattelse af, at have et sår Smerter og sår Hvordan opleves det at have et sår? Vurdering af sundhedsvæsnets tilbud Interviewguide kroniske sår patienter Hvad vil vi spørge om? Symptomer Spørgsmål

5 Resume Spørgeskemaundersøgelse i Sønderjyllands Amt Livskvalitet og kroniske bensår Baggrund for undersøgelsen Udenlandske undersøgelser (Hyde et al, 1999, Person et al, 2004, Wissing et al, 2002) viser, at patienter med kroniske bensår har indskrænkninger i fysisk aktivitet, smerter, depression og isolation, som blandt andet er forårsaget af såret. Undersøgelser viser, at patienter hvis sår heler, rapporterer bedre livskvalitet. Mennesker med kroniske sår kan karakteriseres ved, at have et langvarigt forløb i med kontakt til mange forskellige behandlere. Dette kan medføre mangel på kontinuitet i behandlingen, risiko for misforståelser, samt ringe mulighed for at få overblik over eget behandlingsforløb. Danske sårpatienters livskvalitet er ikke undersøgt. Metode Der blev foretaget et semistruktureret interview af 5 sårpatienter, hvor fokus var på fysiske, psykiske og sociale aspekter af at have sår. Interviewene dannede udgangspunktet for udarbejdelsen af spørgeskemaet. Spørgeskemaerne blev fordelt til sårsygeplejerskerne i de 23 sønderjyske kommuner. Inklusions kriterier: Bensår med varighed over 3 måneder, villighed til at deltage samt at kunne forstå og tale dansk. Spørgeskemaerne bestod af spørgsmål om patienten, såret, alder, køn, civilstatus samt deres opfattelse af situationen. Spørgeskemaet bestod af faste svarkategorier med mulighed for yderligere kommentarer. Resultat 107 patienter med kronisk bensår deltog i undersøgelsen. Såret påvirker patientens livskvalitet. Det kan betyde, at patienten ikke længere kan klare personlig hygiejne, får nedsat aktivitet, indskrænket bevægelsesfrihed, føler sig trist og isolerer sig. Knap 80 % rapporterer om smerter regelmæssigt, og tilstanden er langvarig. Konklusion Det kan konkluderes, at livskvaliteten defineret som funktionel/fysisk, psykisk, social trivsel er påvirket hos mange sårpatienter På baggrund af undersøgelsen, kan der identificeres indsatsområder indenfor sårbehandlingen, kompetenceudviklingen blandt sundhedsprofessionelle samt samarbejdet med patienten. Kvaliteten af sårbehandlingen kan forbedres indenfor primær og sekundær sektor i Sønderjylland. 5

6 Sår i Sønderjylland Baggrund Ifølge Gottrup og Karlsmark, (2000) optræder venøse bensår i løbet af livet hos cirka 1 % af befolkningen. Der ses en øget forekomst blandt ældre, cirka 3-5 % i aldersgruppen over 65 år. Cirka danskere har aktuelt et sår. Det er kendt at en del af patienterne er selvbehandlere samt at en stor del af sårplejen foregår i hjemmeplejen. Beregninger viser, at antallet af 65-årige vil øges med 8 % og antallet af 80-årige med 6 % indenfor de næste 10 år. Det betyder, at gruppen af ældre bliver større, at flere ældre bliver meget gamle samt at antallet af meget gamle stiger. Risikoen for at få en kronisk sygdom stiger med alderen, og der er flere, der vil leve med kroniske sygdomme. Man må derfor forudse, at antallet af mennesker, der lever med et sår vil stige. (Dehlin et al, 2000, Klopstad, 1998, Wissing et al, 2002). Alder i sig selv er ikke en risiko, men forekomsten af kroniske sygdomme, og udviklingen i forekomsten af diabetes kan øge forekomsten af sår. Sår i sig selv er ikke en alvorlig tilstand, men et symptom på mange forskellige sygdomme. Størstedelen (ca. 90 %) af de kroniske sår skyldes kronisk venøs insufficiens, arteriosclerose samt følgetilstande til diabetes mellitus. Diabetiske og arteriosklerotiske fodsår kan ubehandlet føre til amputation, hvilket naturligvis medfører store konsekvenser for patienten og dennes familie. Kilde! Udenlandske undersøgelser (Hyde et al, 1999, Person et al, 2004, Wissing et al, 2002) har vist, at patienter med kroniske bensår har mange forskellige problemer, herunder indskrænkninger i fysisk aktivitet, smerter, depression og isolation. Grundlaget for de fysiske, psykiske og sociale problemer, er forårsaget af såret. Fysiske problemer kan være relateret til forbindingen, gener med stram forbinding, ustabilitet af forbindingen, smerter samt lugt. Dette kan medføre dårlig søvnkvalitet, angst for at skade benet og forårsage nye sår. Følgerne af dette kan blive depression, en følelse af afmagt og hjælpeløshed samt social tilbagetrækning. Undersøgelser viser, at patienter hvis sår heler, rapporterer bedre livskvalitet. Mennesker med kroniske sår kan karakteriseres, ved at have et langvarigt forløb med kontakt til mange forskellige behandlere (egen læge, forskellige behandlere i et sårambulatorier, speciallæger, hjemmesygeplejersker) i både primær og sekundær sektor. Dette kan medføre mangel på kontinuitet i pleje og behandling, samt risiko for misforståelser og ringe mulighed for at få overblik over og have indflydelse på eget behandlingsforløb. De samfundsmæssige omkostninger til sårbehandling er rapporteret i størrelsesordener op til 2-3 milliarder kr. Heri er ikke inkluderet de personlige og sociale omkostninger for patienterne. (Andreasen, 2003). Forskellige estimater skønner, at hjemmesygeplejersker bruger mellem % af arbejdstiden til sårbehandling (Holch, 2001, Simon et al, 2004). For at kunne forbedre eksisterende tilbud og identificere indsatsområder, er det nødvendigt at få overblik over, hvordan det opleves at være patient med kronisk bensår samt en vurdering af, hvordan behandlingsstrategien aktuelt fungerer i Sønderjyllands Amt. Patienten er den eneste, der oplever hele forløbet og kan bidrage med vigtig information, så derfor vi vælger at inddrage et brugerperspektiv. Formålene med undersøgelsen At afdække antal og typer af kroniske bensår, sårbehandlingen samt tidsforbruget til denne. At undersøge sårpatienters livskvalitet på baggrund af selvrapporterede data omkring fysiske, sociale og psykologiske aspekter. At identificere indsatsområder og dermed målrette kvalitetsudviklingen af sårbehandlingen indenfor primær og sekundær sektor i Sønderjylland. Begrebsafklaring Kært barn har mange navne. Vi vælger i denne rapport at kalde mennesket med kronisk bensår for patienten. I spørgeskemaet og rapporten skelnes mellem primærsygeplejersken og sårsygeplejersken fordi de har forskellige funktionsområder og arbejdsopgaver. 6

7 Ved mange af spørgsmålene var det muligt, at sætte kryds ved flere svarmuligheder. Metode Litteratursøgning Der blev søgt med ordene: Quality of life, leg ulcer, quality of life leg ulcer, livskvalitet, bensår, livskvalitet og bensår, kroniske bensår, sår, kroniske sår. Inklusionskriterier: Der blev søgt indenfor årstallene , sår af venøs, arteriel ætiologi eller en blanding heraf, diabetes inkluderet, sårene er lokaliseret til underekstremiteterne og har en vis varighed, alder ikke defineret. Der er ikke søgt på et bestemt design. Eksklusionskriterier: Livskvalitet relateret til behandlingsformer, mestringsstrategier, testning af spørgeskemaer, livskvalitetsmåling hos sårpatienter, sammenlignet med normalbefolkningen. Der blev søgt i databaserne: Medcom (175), Cinahl, Cochrane, dansk forskningsdatabase, relevante tidsskrifter (Sygeplejersken, Sykepleien, Ugeskrift for læger, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning), relevante hjemmesider (sundhedsstyrelsen, diabetesforeningen), samt anvendt kædesøgning. På baggrund af litteraturstudiet kan det sammenfattes, at kroniske bensårspatienter har problemer i forhold til fysiske, psykiske og sociale aspekter. Der findes imidlertid ingen tilgængelige undersøgelser omkring danske sårpatienters opfattelse af deres situation. Der fandtes heller ingen spørgeskemaer målrettet de problematikker patienter med bensår oplever, derfor valgte vi at foretage et fokusgruppeinterview og på baggrund af dette at udarbejde et spørgeskema. Fokusgruppeinterview Vi valgte et fokusgruppeinterview med 5 deltagere, heraf en pårørende. Inklusionskriterier: Deltagere med sår af lang varighed og mere end et års sårbehandlingsforløb. Årsagen til sårene var underordnet. Alder underordnet. Deltagerne skulle have lyst til at fortælle om, hvordan de oplever og har oplevet deres sår. Der skulle være tryghed til at fortælle om forløbet både det positive og negative. Deltagerne skulle have lyst til at medvirke og fortælle. Gerne hvis muligt en ligelig kønsfordeling. Der var sikkerhed for anonymitet. På baggrund af litteratursøgningen blev der identificeret relevante temaer og udarbejdet en interviewguide. Samtalen tog udgangspunkt i interviewguiden, men vi var opmærksomme på at være lydhøre overfor patienternes tanker og ideer. Interviewguide Til fokusgruppeinterviewet blev der udarbejdet en interviewguide, se bilag 5. Interviewguiden blev udarbejdet på baggrund af livskvalitet beskrevet af Petersen og Zachariae, (2003), som bestående af tre dimensioner, en fysisk, psykisk og social trivsel. Tæt knyttet til den fysiske trivsel er den funktionelle, der er karakteriseret ved at, Individet oplever gode muligheder for at udføre de aktiviteter der er væsentlige. Den fysiske trivsel defineres som, at individet er fri for smerter og ubehag og har en oplevelse af energi og vitalitet. Den psykiske trivsel defineres som Fravær af negative følelser og oplevelse af positive følelser. Den sociale trivsel defineres som: Tilfredshed med muligheder for social støtte. Oplevelse af intimitet i sociale relationer. (Petersen og Zachariae, s , 2003). Under de enkelte dimensioner af livskvalitet blev vi inspireret af problemområder og temaer beskrevet fra udenlandske undersøgelser, f.eks. under fysisk trivsel problemer relateret til såret, herunder smerter, lugt og gener fra forbindingen. Under hver kategori blev der formuleret spørgsmål. Interviewet blev gennemført med to interviewere. Interviewet blev optaget på bånd og derefter transkriberet i den fulde længde. Dog ikke med dialekter. Interviewet blev herefter tematiseret efter den systematik der var anvendt i interviewguiden. Dette dannede udgangspunkt for udarbejdelsen af spørgeskemaet. Udarbejdelse af spørgeskemaet Under litteratursøgningen søgte vi ligeledes, om der skulle være et allerede eksisterende spørgeskema til bensårspatienter. Det viste sig, at de eksisterende spørgeskemaer havde andre målgrupper eller stillede 7

8 andre spørgsmål og vi fandt ikke nogle der var ideelle til vores formål. Vi valgte derfor selv at udarbejde et spørgeskema. Spørgsmålene blev udarbejdet på baggrund af fokusgruppeinterviewet, samt inspireret af andre spørgeskemaundersøgelser, f.eks. omkring smerter og funktionsniveau. Spørgeskemaet blev vurderet og kommenteret af statistikere både med hensyn til operationaliseringen af spørgeskemaet, men også for at teste om helt udenforstående kunne forstå spørgsmålene. Spørgsmålene var struktureret med faste svarkategorier, men med mulighed for at kommentere under andet. Spørgeskemaet blev derefter testet med henblik på forståelighed, relevans og tidsforbrug af sårsygeplejersker og patienter i to kommuner og herefter tilrettet deres kommentarer. Spørgeskemaet er delt i to dele. Den første del har fokus på patientens almene tilstand, kontakter til sundhedsvæsnet, forbindstype, medicinforbrug, varighed af, samt beskrivelse af såret. Den anden del af spørgeskemaet har fokus på de fysiske, psykiske, sociale dimensioner af at have et sår, samt vurdering af sundhedsvæsnets tilbud, graden af information, tilgængeligheden af samt organisering af sundhedsvæsnets ydelser i relation til sår. Besvarelse af spørgeskema Det nøjagtige antal af patienter med bensår er ukendt. Det er kendt i sundhedsvæsnet, at der findes en del selvbehandlere. Derudover behandles patienter hos praktiserende læger, speciallæger eller ambulatorier, men størstedelen formodes at være i behandling hos hjemmeplejen. Spørgeskemaerne blev derfor fordelt ved hjælp af sårsygeplejerskerne i de sønderjyske kommuner. Intentionen var, at første del af spørgeskemaet skulle udfyldes af primærsygeplejersken eller sårsygeplejersken sammen med patienten. Anden del skulle patienten selv besvare, eventuelt sammen med sygeplejersken. Alternativt kunne hele skemaet udfyldes i fællesskab. Spørgeskemaet blev efter besvarelsen returneret i en frankeret svarkuvert. Dataindsamlingen foregik i oktober/november Stikprøven Med en befolkning på cirka i Sønderjylland kan det forventes, at der til stadighed er en forekomst af sår hos 1-2 % af befolkningen, hvilket lavt sat, svarer til cirka 2500 patienter med behandlingskrævende sår. En stikprøvestørrelse på 330 er derfor relevant. (Kruuse, 2001). Vi ønskede en repræsentativ stikprøve fra alle kommuner, både land og bykommuner. Stikprøven blev beregnet forholdsmæssigt i forhold til indbyggertal. Ved en præsentation af antallet af spørgeskemaer per kommuner, gav flere sårsygeplejersker udtryk for at stikprøven oversteg det aktuelle antal af patienter med sår. En aktuel rapport (Københavns Amt, 2005) viste en forekomst af kroniske bensårspatienter på 0,13 %. Antallet af bensårpatienter i Sønderjyllands Amt, ville derfor ifølge disse tal være 325. Stikprøven blev derfor reguleret til 196. (Kruuse, 2001). Dataindsamling Vi ønskede et tilfældigt udvalg af de patienter med kroniske bensår, som på undersøgelsestidspunktet blev behandlet i hjemmeplejen. Sårsygeplejersken skulle derfor trække en liste over de patienter, der fik behandling i kommunens regi og som opfyldte nedenstående in- og eksklusionskriterier. Hver anden patient på listen blev valgt, indtil det tildelte antal var opnået. Spørgeskemaerne skulle ikke nødvendigvis udfyldes af sårsygeplejersken, men kunne fordeles mellem de relevante primærsygeplejersker. Spørgeskemaet blev medbragt ved næste besøg hos patienten. Patienten blev spurgt om, han/hun ville medvirke. Hvis denne patient ikke ønskede at medvirke, blev den næste patient på listen valgt. In- og eksklusionskriterier for at medvirke var: 1. Patienten skulle have et eller flere bensår af mere end tre måneders varighed, sårets ætiologi underordnet 2. Kønnet var underordnet 3. Voksne over 18 år 8

9 Etik 4. Patienten skulle kunne læse og forstå dansk 5. Patienten skulle have lyst til at medvirke. Undersøgelsen foregik anonymt, idet der ikke var personhenførbare data. Deltagerne blev informeret skriftligt se bilag 1 og 2. Derudover blev de informeret af sygeplejersken i kommunen. Det blev gjort klart, at det var frivilligt at deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen blev forelagt den regionale videnskabsetisk. Databearbejdning Data blev bearbejdet i Exel og SPSS. Vi havde valgt at give patienterne muligheder for at kommentere og supplere med svar ved mange af spørgsmålene. De steder, hvor det har været relevant og muligt, er patienternes kommentarer blevet kategoriseret, men fremstår ellers som de er skrevet i besvarelserne. Orientering til kommunerne Sårsygeplejerskerne i Sønderjylland er organiseret i et fagligt netværk. Sårsygeplejerskerne blev på et møde introduceret til undersøgelsen, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål. De gav på denne baggrund accept til at ville deltage. Derudover modtog de sammen med spørgeskemaerne en skriftlig information, se bilag 1 og 2. På grund af arbejdet med omstruktureringer i kommunerne og deraf følgende travlhed, valgte vi i samråd med de ledende sygeplejerskers råd at udsende information om undersøgelsen via mail, se bilag 3. Rapportens opbygning Rapporten følger spørgeskemaundersøgelsen struktur og er derfor i to dele. Resultaterne af undersøgelsen beskrives. Herefter følger en diskussion. Der afsluttes med en konklusion samt forslag til kvalitetsforbedringer. 9

10 Del 1 Stikprøven og besvarelsesprocenten Der blev udsendt i alt 196 skemaer. 109 spørgeskemaer kom retur, heraf kunne 107 indgå i undersøgelsen. To spørgeskemaer udgik, det ene fordi patientens sår netop var helet, og det andet fordi der ikke blev besvaret relevant på spørgsmålene. Tabel 1. Spørgeskemaer tilsendt Kommune nummer Sårpatienter i alt Ekskluderede sårpatienter I alt retur på grund af demens, eller sårvarighed mindre end 3 måneder Ubesvaret Ubesvaret på grund af demens Ubesvaret Ubesvaret Kommunen ønsker ikke at deltage 2 test ønsker ikke at deltage Kommunen ønsker ikke at deltage 3 test Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret 5 (3) Ubesvaret på grund af demens Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret på grund af kommunikations-vanskeligheder Ubesvaret 2 test Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret demens, ikke ønsker at deltage Ubesvaret Ubesvaret heraf 11 egnede 6 ikke besvaret af forskellige årsager kunne ikke deltage, 3 ønskede ikke at deltage 11 10

11 Tabel 1 viser en oversigt over tilsendte/besvarede spørgeskemaer samt årsager til at patienter er ekskluderet. Gennemsnitsalderen for patienterne er 74 år med et minimum på 29 år og et maksimum på 96 år. SD 13. Aldersgennemsnittet fordelt på køn viser et gennemsnit på 70,9 år for mænd, SD = 14,9 år, for kvinderne er gennemsnittet 76 år, SD = 11,8 år. Kønsfordelingen i stikprøven fordelte sig således: der er 33 % mænd, 67 % kvinder. 43,4 % af populationen er gifte eller samboende, 56,6 % er enlige, dvs. ugifte, fraskilte eller enke. 86 % af patienterne er pensionerede. Tabel 2. Antal (%) Antal med sukkersyge 32 (29,9 %) Antal uden sukkersyge 65 (60,7 %) Ubesvarede 10 (9,3 %) Tabel 2 viser en oversigt over antallet af patienter med sukkersyge. Her skelnes ikke mellem forskellige typer af sukkersyge eller behandlingen af denne. 80 patienter angiver at have en eller flere sygdomme, 9 har ingen sygdomme og 18 besvarer ikke spørgsmålet. Det vil sige, at i alt har 80 ud af 107 (74,7 %) en eller flere sygdomsdiagnoser ud over såret. Figur 1. Antal patienter Fordelingen af sygdomskategorier blandt sårpatienter 1 Sygdomskategorierme hjertekarsygdomme apopleksi sukkersyge amputation nyresygdomme gigt/bindevæv synsnedsættelse neurologiske sygdomme mava/tarm sygdomme blodsygdomme lungesygdomme stofskiftesygdomme osteoporose hudsygdomme sygdomme i bevægeappartet psykiske sygdomme andet Figur 1 viser fordelingen af sygdomme blandt patienterne. Hjertekarsygdomme, samt diabetes er de sygdomme, der forekommer hyppigst. De fleste sår behandles af primær eller sårsygeplejersken i hjemmet. 4 (3,7 %) patienter behandles på plejecenter eller sårklinik. 11

12 Tabel 3. Antal Gennemsnit (måneder) SD Varighed af sår denne gang (måneder) 102 6,0 3,9 Varighed af sår. (Hvornår fik patienten sår første gang) ,4 68,2 Tabel 3 viser dels, hvornår patienten fik sår første gang, dels hvor længe patienten har været i behandling denne gang. Figur 2. Skiftehyppighed Hver dag Tre gange om ugen To gange om ugen En gang om ugen Figur 2 illustrerer den gennemsnitlige skiftehyppighed. Tabel 4. Skiftehyppighed Hver dag Tre gange om ugen To gange om ugen En gang om ugen Antal (%) 28 (26,2 %) 39 (36,4 %) 34 (31,8 %) 5 (4,7 %) Tabel 4 viser fordelingen af hyppigheden af bandageskift. Tabel 5. Årsagsforklaringer Efter kirurgi Efter et slag Af sig selv Ved ikke Antal (%) 7 (6,5 %) 36 (33,6 %) 50 (46,7 %) 5 (4,7 %) Tabel 5 viser fordelingen af svarene på hvordan såret er startet denne gang. Tabel 6 viser en oversigt over de svar i kommentarfeltet i tabel 5, svarene er kategoriseret i temaer. 12

13 Tabel 6. Anden sygdom I forbindelse med ødem Kalkkonkrement, der vokser ud Efter infektion med multiorgansvigt Fodtøj En vabel på ferie Nye sko Sko gnavede hul Eksem/ infektion i sårområde Efter roseninfektion Eksem i sårområde, Efter kløende udslet, der medførte infektion Tryk/traume Fjernede tør hud, Med en negl ved kradsning, Forbinding (komprilan), sad forkert og medførte sår under foden, Såret startede efter tryk, Kunne ikke tåle kompressionsbehandling efter kirurgi, Tabte formentlig noget, der ramte benet, Tjørn i benet Af sig selv Startede med en blære der udvikler sig til et sår, Starter ofte som væskefyldte blærer, der gået hul på eller at huden går af når forbindingsmateriale skiftes, Nye sår kom til (gammel cikartrice revnede) Fulgte ikke behandlingen Gjorde ikke brug af støttestrømper Andet Tidligere DVT, 1983 Tabel 7 viser fordelingen af diagnoser blandt de sønderjyske patienter. 36 (33,6 %) har diagnosen venøst bensår, 36 (33,6 %) har ingen diagnose. Tabel 7. Diagnose Antal Procent (%) Venøst bensår Arterielt Blandingssår Diabetes fodsår Vasculitis Andet 4 3,7 Ingen diagnose Hovedtotal

14 Figur 3. Sårdiagnoser Antal patienter Sårdiagnoser Venøst sår Arterielt sår Blandingssår Diabetessår Vaskulitis Andet Ingen diagnose Figur 3 illustrerer fordelingen af diagnoser, som de blev beskrevet i spørgeskemaet. Figur 4. Oversigt over diagnosticering af sår Diagnose efter kriterier Ingen diagnose Utilstrækkelig diagnose Figur 4 illustrerer, at 36 patienter har ikke en sårdiagnose. 71 patienter havde en sårdiagnose, men ved nærmere gennemgang af besvarelserne viste det sig, at 17 ud af de 71 havde en diagnose på et utilstrækkeligt grundlag. Det vil sige, at det ikke er oplyst, hvilke undersøgelser der ligger til grund for diagnosen, eller diagnosen er stillet på baggrund af klinikken. Tabel 8 viser antallet af sår per patient. Sårenes størrelse er beregnet og er i gennemsnit 13,8 mm, max. 240 mm, min. 0,8 mm, SD 31,9 mm. Tallene er beregnet på 104 besvarelser. Tabel 8. Antal sår Antal patienter (%) 57 (54,3 %) 29 (27,1 %) 7 (6,5 %) 4 (3,7 %) 3 (2,8 %) 2 (1,9 %) 1 (0,9 %) 14

15 Sårene er hyppigst placeret på underbenet, 76 (71,0 %). 29 (27,1 %) af patienterne har udelukkende sår på foden og 2 (1,9 %) har sår på både fod og underben. Tabel 9 viser sygeplejerskens vurdering af mængden af eksudat fra såret. Tabel 9. Mængde af eksudat Meget Middel Sparsom Ingen Antal (%) 9 (8,4 %) 33 (30,8 %) 59 (55,1 %) 6 (5,6 %) Tabel 10 viser en oversigt over, hvilken sårfase såret vurderes til at befinde sig i. Cirka 40 % af sårene beskrives som værende i gul fase, eller oprensningsfasen og 60 % er i rød fase, som også kaldes granulations eller ophelingsfase. Tabel 10. Antal Minimum Maksimum Mean SD Beskrivelse af sårfasen Sort Beskrivelse af sårfasen Gul Beskrivelse af sårfasen Rød Tabel 11 viser en oversigt over anvendte forbindstyper. Mange anvender mere end en forbindstype ved sårbehandlingen. Tabel 11. Hyppighed Procent Hydrofiber 19 17,8 Hydrogel 4 3,7 Gaze 9 8,4 Skum 27 25,2 Semipermeabel film 5 4,7 Alginat 1 0,9 Iodosorb 17 15,9 Kulforbinding 2 1,9 Jelonet 9 8,4 Hydrokolloid Blå absorberende 2 1,9 Tidsforbruget til sårbehandlingen vises i tabel 12. Tidsforbruget blev angivet fra det tidspunkt sygeplejersken kom ind ad døren, til hun var klar til at gå igen. Tabel 12. Tidsforbruget angives i minutter Minimum Maksimum Gennemsnit SD Tidsforbruget per sårbehandling ,4 13,9 15

16 Tabel 13 viser hyppigheden af bandageskift, samt det gennemsnitlige tidsforbrug per bandageskift. Tabel 13. Skiftehyppighed Dagligt Tre gange/uge To gange/uge En gang/uge Antal Minutter i gennemsnit 27,2 25,5 26,1 32,5 Standard afvigelse 13,5 11,0 17,0 17,1 Figur 5. Mean of Hvor lang tid anvendes per sårbehandling? Hver dag Tre gange ugentligt To gange ugentligt Hvor ofte skiftes bandagen nu? Ugentligt Figur 5 viser en grafisk oversigt over sammenhængen mellem tidsforbruget per bandageskift og skiftehyppighed. 66 (61,7 %) af patienterne anvender kompressionsbehandling. 41 (38,3 %) af patienterne svarer bekræftende på, at de inden for den sidste måned har haft betændelse i såret, heraf har 37 (34,6 %) fået ordineret antibiotika. 16

17 Figur 6 Antal præparater per patient Antal Patienter Serie1 Serie2 Serie Antal præparater Figur 6 viser det daglige medicinforbrug blandt sårpatienterne, og der skelnes ikke mellem vitaminer, hjertemedicin eller smertestillende, men udelukkende antal præparater per patient. 17

18 Del 2 Figur 7 viser et overblik over patienternes forklaringer på, at de har fået et sår. Under andet er blandt andre forklaringer: graviditet, rygning, arveligt. 34 (32,1 %), mener såret er opstået som følge af et traume, 17 (16 %) ved ikke, hvordan såret er opstået. Figur 7. Årsager til såret 40 Antal patienter infektion uoplyst hævede ben blodprop i UE sukkersyge åreknuder forårsaget af behandling andet dårligt kredsløb ukendt trauma 0 1 Årsager 87 (81,3 %) oplever aldrig at såret lugter, mens 17(15,9 %) og 2 (1,9 %) oplever lugt fra såret henholdsvis et par gange om ugen og dagligt. Ud af 107 besvarelser angiver 105 (98,1 %) patienter, at de aldrig er generet og 2 (1,9 %) er dagligt generet af lugt som følge af mangel på hygiejne omkring såret. Figur 8 viser i hvor høj grad patienterne er generet af såret/forbindingen, når den daglige hygiejne skal varetages. 18

19 Figur 8. Gener ved daglig hygiejne I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Derudover beskriver 38 patienter i tabel 14, de forskellige former for gener, de oplever ved udførelsen af den personlige hygiejne. De største problemer er forbundet med at holde forbindingen tør. Nogle kan ikke tåle den vandfaste bandage, de fleste er generet af ikke at kunne komme i bad, så hyppigt som de ønsker det. Tabel 14. Bruger plasticpose i forbindelse med bad Bruger plasticpose i forbindelse med brusebad Forbindingen skal beskyttes i forbindelse med bad Sætter bare plasticpose på At man skal have plastikposer på benene ved brusebad Sætter plasticpose om foden Bruger plasticpose i forbindelse med bad Skal bruge plastposer om begge ben ved bad Bad fastlægges i forbindelse med bandageskift. Kommer ikke så hyppigt i bad som ønskeligt Besværligt at komme i bad Kan ikke gå i bad når jeg har lyst, kan ikke tåle vandfast bandage Har ikke altid vandfast forbinding på og kan så ikke komme i bad Jeg har lidt svært ved at komme til. 1x om ugen går jeg i bad, før sygeplejersken Kommer, tager så selv forbindingen af Ville helst i bad hver dag I forbindelse med brusebad I forbindelse med bad Besværligt at komme i bad Må bruge etagevask Lidt problemer ved bad 19

20 Det er besværligt at komme i bad fordi det skal pakkes ind hver gang At forbindingen bliver våd, tidskrævende Når jeg skal bade Svært ved at komme i brusebad Kan ikke komme i bruser, klarer det med etagevask og det er ok Ved isoleres for vand Skal altid passe på forbindingen ikke bliver våd Jeg kan ikke selv forbinde, så bad er kun muligt x 3 ugentligt Forbindingen afdækkes ved ugentligt bad I forbindelse med bad Især ved badning Kan ikke gå i bad når jeg har lyst/behov Savner et dagligt brusebad, kun muligt ved sårskifte Svært at dække til ved bad Etagevasker efter eget ønske I forbindelse med bad Forbindsskift foretages efter jeg har været i bad, derfor fastlagte badetider Kan ikke komme i bad daglig Utilstrækkelig hygiejne på grund af forbindingen Smerter Ved sårskifte kan klienten ikke få vasket ben/fod tilstrækkelig pga. forbinding Smerter, egen læge arbejder med at finde rette dosis Har konstante, tiltagende smerter Problemer med at tåle forbindingen/plastre Dagligt brusebad ikke mulig, tåler ikke plastre, heller ikke mepilex Kan ikke tåle film - svært ved brusebad Problemer med mobiliteten Har generelt hjælp til personlig hygiejne Må ikke belaste mit ben og kun bruge kørestol når jeg skal rundt Hjemmehjælp til personlig pleje Får hjælp til bad, forbinding tages af Får hjælp til dette Gener omkring såret Følelse af at forbindingen strammer - det prikker i huden Kløe i såromgivelserne 20