En spørgeskemaundersøgelse Det kan gøres bedre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En spørgeskemaundersøgelse Det kan gøres bedre"

Transkript

1 CVU Sønderjylland University College En spørgeskemaundersøgelse Det kan gøres bedre Status for sårpatienter i Sønderjylland 2005 Rapporten er udarbejdet af: Lene Corydon-Petersen, Adjunkt, Can. Scient. San., CVU Sønderjylland Rolf Jelnes, Overlæge, Dr. Med., Venecentret, Sygehus Sønderjylland Søren Peter Iversen, Lektor, Ph.d., CVU Sønderjylland December 2006 Udvikling og Forskning Lembckesvej Haderslev T E W

2 Forord Denne rapport er en beskrivelse af en undersøgelse, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Sår-i-Syd og CVU Sønderjylland. Gennemførelsen af projektet er varetaget af Lene Corydon-Petersen i tæt samarbejde med Rolf Jelnes. Bearbejdningen af data er foretaget af Søren Peter Iversen. Projektet er støttet af med kr. af Kvalitets og udviklingsafdelingen i Sønderjyllands Amt, (overlæge dr. med. Jens Strøm), herunder med 10 timer statistikbistand fra Syddansk Universitet. Projektet var dog aldrig blevet gennemført hvis patienterne, sårsygeplejerskerne og de sønderjyske kommuner ikke havde deltaget aktivt. Tak. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Resume... 5 Spørgeskemaundersøgelse i Sønderjyllands Amt - Livskvalitet og kroniske bensår... 5 Sår i Sønderjylland... 6 Baggrund... 6 Formålene med undersøgelsen... 6 Begrebsafklaring... 6 Metode... 7 Litteratursøgning... 7 Fokusgruppeinterview... 7 Interviewguide... 7 Udarbejdelse af spørgeskemaet... 7 Besvarelse af spørgeskema... 8 Stikprøven... 8 Dataindsamling... 8 Etik... 9 Databearbejdning... 9 Orientering til kommunerne... 9 Rapportens opbygning... 9 Del Stikprøven og besvarelsesprocenten Del Diskussion Metode Konklusion Litteraturhenvisninger Bøger Artikler Rapporter Internet Bilagsoversigt Bilag Informationsbrev - Patienter og sårsygeplejersker Baggrunden for undersøgelsen Bilag Vejledning til udfyldelse af spørgeskema Praktiske oplysninger Spørgeskemaet Bilag

4 Til lederne af hjemmeplejen i Sønderjyllands Amt Information om projektet Sår-i-Syd Baggrunden for sårprojektet Patientens perspektiv Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskema del Udfyldes sammen med primærsygeplejersken Omhandler borgerens opfattelse af, at have et sår Smerter og sår Hvordan opleves det at have et sår? Vurdering af sundhedsvæsnets tilbud Interviewguide kroniske sår patienter Hvad vil vi spørge om? Symptomer Spørgsmål

5 Resume Spørgeskemaundersøgelse i Sønderjyllands Amt Livskvalitet og kroniske bensår Baggrund for undersøgelsen Udenlandske undersøgelser (Hyde et al, 1999, Person et al, 2004, Wissing et al, 2002) viser, at patienter med kroniske bensår har indskrænkninger i fysisk aktivitet, smerter, depression og isolation, som blandt andet er forårsaget af såret. Undersøgelser viser, at patienter hvis sår heler, rapporterer bedre livskvalitet. Mennesker med kroniske sår kan karakteriseres ved, at have et langvarigt forløb i med kontakt til mange forskellige behandlere. Dette kan medføre mangel på kontinuitet i behandlingen, risiko for misforståelser, samt ringe mulighed for at få overblik over eget behandlingsforløb. Danske sårpatienters livskvalitet er ikke undersøgt. Metode Der blev foretaget et semistruktureret interview af 5 sårpatienter, hvor fokus var på fysiske, psykiske og sociale aspekter af at have sår. Interviewene dannede udgangspunktet for udarbejdelsen af spørgeskemaet. Spørgeskemaerne blev fordelt til sårsygeplejerskerne i de 23 sønderjyske kommuner. Inklusions kriterier: Bensår med varighed over 3 måneder, villighed til at deltage samt at kunne forstå og tale dansk. Spørgeskemaerne bestod af spørgsmål om patienten, såret, alder, køn, civilstatus samt deres opfattelse af situationen. Spørgeskemaet bestod af faste svarkategorier med mulighed for yderligere kommentarer. Resultat 107 patienter med kronisk bensår deltog i undersøgelsen. Såret påvirker patientens livskvalitet. Det kan betyde, at patienten ikke længere kan klare personlig hygiejne, får nedsat aktivitet, indskrænket bevægelsesfrihed, føler sig trist og isolerer sig. Knap 80 % rapporterer om smerter regelmæssigt, og tilstanden er langvarig. Konklusion Det kan konkluderes, at livskvaliteten defineret som funktionel/fysisk, psykisk, social trivsel er påvirket hos mange sårpatienter På baggrund af undersøgelsen, kan der identificeres indsatsområder indenfor sårbehandlingen, kompetenceudviklingen blandt sundhedsprofessionelle samt samarbejdet med patienten. Kvaliteten af sårbehandlingen kan forbedres indenfor primær og sekundær sektor i Sønderjylland. 5

6 Sår i Sønderjylland Baggrund Ifølge Gottrup og Karlsmark, (2000) optræder venøse bensår i løbet af livet hos cirka 1 % af befolkningen. Der ses en øget forekomst blandt ældre, cirka 3-5 % i aldersgruppen over 65 år. Cirka danskere har aktuelt et sår. Det er kendt at en del af patienterne er selvbehandlere samt at en stor del af sårplejen foregår i hjemmeplejen. Beregninger viser, at antallet af 65-årige vil øges med 8 % og antallet af 80-årige med 6 % indenfor de næste 10 år. Det betyder, at gruppen af ældre bliver større, at flere ældre bliver meget gamle samt at antallet af meget gamle stiger. Risikoen for at få en kronisk sygdom stiger med alderen, og der er flere, der vil leve med kroniske sygdomme. Man må derfor forudse, at antallet af mennesker, der lever med et sår vil stige. (Dehlin et al, 2000, Klopstad, 1998, Wissing et al, 2002). Alder i sig selv er ikke en risiko, men forekomsten af kroniske sygdomme, og udviklingen i forekomsten af diabetes kan øge forekomsten af sår. Sår i sig selv er ikke en alvorlig tilstand, men et symptom på mange forskellige sygdomme. Størstedelen (ca. 90 %) af de kroniske sår skyldes kronisk venøs insufficiens, arteriosclerose samt følgetilstande til diabetes mellitus. Diabetiske og arteriosklerotiske fodsår kan ubehandlet føre til amputation, hvilket naturligvis medfører store konsekvenser for patienten og dennes familie. Kilde! Udenlandske undersøgelser (Hyde et al, 1999, Person et al, 2004, Wissing et al, 2002) har vist, at patienter med kroniske bensår har mange forskellige problemer, herunder indskrænkninger i fysisk aktivitet, smerter, depression og isolation. Grundlaget for de fysiske, psykiske og sociale problemer, er forårsaget af såret. Fysiske problemer kan være relateret til forbindingen, gener med stram forbinding, ustabilitet af forbindingen, smerter samt lugt. Dette kan medføre dårlig søvnkvalitet, angst for at skade benet og forårsage nye sår. Følgerne af dette kan blive depression, en følelse af afmagt og hjælpeløshed samt social tilbagetrækning. Undersøgelser viser, at patienter hvis sår heler, rapporterer bedre livskvalitet. Mennesker med kroniske sår kan karakteriseres, ved at have et langvarigt forløb med kontakt til mange forskellige behandlere (egen læge, forskellige behandlere i et sårambulatorier, speciallæger, hjemmesygeplejersker) i både primær og sekundær sektor. Dette kan medføre mangel på kontinuitet i pleje og behandling, samt risiko for misforståelser og ringe mulighed for at få overblik over og have indflydelse på eget behandlingsforløb. De samfundsmæssige omkostninger til sårbehandling er rapporteret i størrelsesordener op til 2-3 milliarder kr. Heri er ikke inkluderet de personlige og sociale omkostninger for patienterne. (Andreasen, 2003). Forskellige estimater skønner, at hjemmesygeplejersker bruger mellem % af arbejdstiden til sårbehandling (Holch, 2001, Simon et al, 2004). For at kunne forbedre eksisterende tilbud og identificere indsatsområder, er det nødvendigt at få overblik over, hvordan det opleves at være patient med kronisk bensår samt en vurdering af, hvordan behandlingsstrategien aktuelt fungerer i Sønderjyllands Amt. Patienten er den eneste, der oplever hele forløbet og kan bidrage med vigtig information, så derfor vi vælger at inddrage et brugerperspektiv. Formålene med undersøgelsen At afdække antal og typer af kroniske bensår, sårbehandlingen samt tidsforbruget til denne. At undersøge sårpatienters livskvalitet på baggrund af selvrapporterede data omkring fysiske, sociale og psykologiske aspekter. At identificere indsatsområder og dermed målrette kvalitetsudviklingen af sårbehandlingen indenfor primær og sekundær sektor i Sønderjylland. Begrebsafklaring Kært barn har mange navne. Vi vælger i denne rapport at kalde mennesket med kronisk bensår for patienten. I spørgeskemaet og rapporten skelnes mellem primærsygeplejersken og sårsygeplejersken fordi de har forskellige funktionsområder og arbejdsopgaver. 6

7 Ved mange af spørgsmålene var det muligt, at sætte kryds ved flere svarmuligheder. Metode Litteratursøgning Der blev søgt med ordene: Quality of life, leg ulcer, quality of life leg ulcer, livskvalitet, bensår, livskvalitet og bensår, kroniske bensår, sår, kroniske sår. Inklusionskriterier: Der blev søgt indenfor årstallene , sår af venøs, arteriel ætiologi eller en blanding heraf, diabetes inkluderet, sårene er lokaliseret til underekstremiteterne og har en vis varighed, alder ikke defineret. Der er ikke søgt på et bestemt design. Eksklusionskriterier: Livskvalitet relateret til behandlingsformer, mestringsstrategier, testning af spørgeskemaer, livskvalitetsmåling hos sårpatienter, sammenlignet med normalbefolkningen. Der blev søgt i databaserne: Medcom (175), Cinahl, Cochrane, dansk forskningsdatabase, relevante tidsskrifter (Sygeplejersken, Sykepleien, Ugeskrift for læger, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning), relevante hjemmesider (sundhedsstyrelsen, diabetesforeningen), samt anvendt kædesøgning. På baggrund af litteraturstudiet kan det sammenfattes, at kroniske bensårspatienter har problemer i forhold til fysiske, psykiske og sociale aspekter. Der findes imidlertid ingen tilgængelige undersøgelser omkring danske sårpatienters opfattelse af deres situation. Der fandtes heller ingen spørgeskemaer målrettet de problematikker patienter med bensår oplever, derfor valgte vi at foretage et fokusgruppeinterview og på baggrund af dette at udarbejde et spørgeskema. Fokusgruppeinterview Vi valgte et fokusgruppeinterview med 5 deltagere, heraf en pårørende. Inklusionskriterier: Deltagere med sår af lang varighed og mere end et års sårbehandlingsforløb. Årsagen til sårene var underordnet. Alder underordnet. Deltagerne skulle have lyst til at fortælle om, hvordan de oplever og har oplevet deres sår. Der skulle være tryghed til at fortælle om forløbet både det positive og negative. Deltagerne skulle have lyst til at medvirke og fortælle. Gerne hvis muligt en ligelig kønsfordeling. Der var sikkerhed for anonymitet. På baggrund af litteratursøgningen blev der identificeret relevante temaer og udarbejdet en interviewguide. Samtalen tog udgangspunkt i interviewguiden, men vi var opmærksomme på at være lydhøre overfor patienternes tanker og ideer. Interviewguide Til fokusgruppeinterviewet blev der udarbejdet en interviewguide, se bilag 5. Interviewguiden blev udarbejdet på baggrund af livskvalitet beskrevet af Petersen og Zachariae, (2003), som bestående af tre dimensioner, en fysisk, psykisk og social trivsel. Tæt knyttet til den fysiske trivsel er den funktionelle, der er karakteriseret ved at, Individet oplever gode muligheder for at udføre de aktiviteter der er væsentlige. Den fysiske trivsel defineres som, at individet er fri for smerter og ubehag og har en oplevelse af energi og vitalitet. Den psykiske trivsel defineres som Fravær af negative følelser og oplevelse af positive følelser. Den sociale trivsel defineres som: Tilfredshed med muligheder for social støtte. Oplevelse af intimitet i sociale relationer. (Petersen og Zachariae, s , 2003). Under de enkelte dimensioner af livskvalitet blev vi inspireret af problemområder og temaer beskrevet fra udenlandske undersøgelser, f.eks. under fysisk trivsel problemer relateret til såret, herunder smerter, lugt og gener fra forbindingen. Under hver kategori blev der formuleret spørgsmål. Interviewet blev gennemført med to interviewere. Interviewet blev optaget på bånd og derefter transkriberet i den fulde længde. Dog ikke med dialekter. Interviewet blev herefter tematiseret efter den systematik der var anvendt i interviewguiden. Dette dannede udgangspunkt for udarbejdelsen af spørgeskemaet. Udarbejdelse af spørgeskemaet Under litteratursøgningen søgte vi ligeledes, om der skulle være et allerede eksisterende spørgeskema til bensårspatienter. Det viste sig, at de eksisterende spørgeskemaer havde andre målgrupper eller stillede 7

8 andre spørgsmål og vi fandt ikke nogle der var ideelle til vores formål. Vi valgte derfor selv at udarbejde et spørgeskema. Spørgsmålene blev udarbejdet på baggrund af fokusgruppeinterviewet, samt inspireret af andre spørgeskemaundersøgelser, f.eks. omkring smerter og funktionsniveau. Spørgeskemaet blev vurderet og kommenteret af statistikere både med hensyn til operationaliseringen af spørgeskemaet, men også for at teste om helt udenforstående kunne forstå spørgsmålene. Spørgsmålene var struktureret med faste svarkategorier, men med mulighed for at kommentere under andet. Spørgeskemaet blev derefter testet med henblik på forståelighed, relevans og tidsforbrug af sårsygeplejersker og patienter i to kommuner og herefter tilrettet deres kommentarer. Spørgeskemaet er delt i to dele. Den første del har fokus på patientens almene tilstand, kontakter til sundhedsvæsnet, forbindstype, medicinforbrug, varighed af, samt beskrivelse af såret. Den anden del af spørgeskemaet har fokus på de fysiske, psykiske, sociale dimensioner af at have et sår, samt vurdering af sundhedsvæsnets tilbud, graden af information, tilgængeligheden af samt organisering af sundhedsvæsnets ydelser i relation til sår. Besvarelse af spørgeskema Det nøjagtige antal af patienter med bensår er ukendt. Det er kendt i sundhedsvæsnet, at der findes en del selvbehandlere. Derudover behandles patienter hos praktiserende læger, speciallæger eller ambulatorier, men størstedelen formodes at være i behandling hos hjemmeplejen. Spørgeskemaerne blev derfor fordelt ved hjælp af sårsygeplejerskerne i de sønderjyske kommuner. Intentionen var, at første del af spørgeskemaet skulle udfyldes af primærsygeplejersken eller sårsygeplejersken sammen med patienten. Anden del skulle patienten selv besvare, eventuelt sammen med sygeplejersken. Alternativt kunne hele skemaet udfyldes i fællesskab. Spørgeskemaet blev efter besvarelsen returneret i en frankeret svarkuvert. Dataindsamlingen foregik i oktober/november Stikprøven Med en befolkning på cirka i Sønderjylland kan det forventes, at der til stadighed er en forekomst af sår hos 1-2 % af befolkningen, hvilket lavt sat, svarer til cirka 2500 patienter med behandlingskrævende sår. En stikprøvestørrelse på 330 er derfor relevant. (Kruuse, 2001). Vi ønskede en repræsentativ stikprøve fra alle kommuner, både land og bykommuner. Stikprøven blev beregnet forholdsmæssigt i forhold til indbyggertal. Ved en præsentation af antallet af spørgeskemaer per kommuner, gav flere sårsygeplejersker udtryk for at stikprøven oversteg det aktuelle antal af patienter med sår. En aktuel rapport (Københavns Amt, 2005) viste en forekomst af kroniske bensårspatienter på 0,13 %. Antallet af bensårpatienter i Sønderjyllands Amt, ville derfor ifølge disse tal være 325. Stikprøven blev derfor reguleret til 196. (Kruuse, 2001). Dataindsamling Vi ønskede et tilfældigt udvalg af de patienter med kroniske bensår, som på undersøgelsestidspunktet blev behandlet i hjemmeplejen. Sårsygeplejersken skulle derfor trække en liste over de patienter, der fik behandling i kommunens regi og som opfyldte nedenstående in- og eksklusionskriterier. Hver anden patient på listen blev valgt, indtil det tildelte antal var opnået. Spørgeskemaerne skulle ikke nødvendigvis udfyldes af sårsygeplejersken, men kunne fordeles mellem de relevante primærsygeplejersker. Spørgeskemaet blev medbragt ved næste besøg hos patienten. Patienten blev spurgt om, han/hun ville medvirke. Hvis denne patient ikke ønskede at medvirke, blev den næste patient på listen valgt. In- og eksklusionskriterier for at medvirke var: 1. Patienten skulle have et eller flere bensår af mere end tre måneders varighed, sårets ætiologi underordnet 2. Kønnet var underordnet 3. Voksne over 18 år 8

9 Etik 4. Patienten skulle kunne læse og forstå dansk 5. Patienten skulle have lyst til at medvirke. Undersøgelsen foregik anonymt, idet der ikke var personhenførbare data. Deltagerne blev informeret skriftligt se bilag 1 og 2. Derudover blev de informeret af sygeplejersken i kommunen. Det blev gjort klart, at det var frivilligt at deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen blev forelagt den regionale videnskabsetisk. Databearbejdning Data blev bearbejdet i Exel og SPSS. Vi havde valgt at give patienterne muligheder for at kommentere og supplere med svar ved mange af spørgsmålene. De steder, hvor det har været relevant og muligt, er patienternes kommentarer blevet kategoriseret, men fremstår ellers som de er skrevet i besvarelserne. Orientering til kommunerne Sårsygeplejerskerne i Sønderjylland er organiseret i et fagligt netværk. Sårsygeplejerskerne blev på et møde introduceret til undersøgelsen, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål. De gav på denne baggrund accept til at ville deltage. Derudover modtog de sammen med spørgeskemaerne en skriftlig information, se bilag 1 og 2. På grund af arbejdet med omstruktureringer i kommunerne og deraf følgende travlhed, valgte vi i samråd med de ledende sygeplejerskers råd at udsende information om undersøgelsen via mail, se bilag 3. Rapportens opbygning Rapporten følger spørgeskemaundersøgelsen struktur og er derfor i to dele. Resultaterne af undersøgelsen beskrives. Herefter følger en diskussion. Der afsluttes med en konklusion samt forslag til kvalitetsforbedringer. 9

10 Del 1 Stikprøven og besvarelsesprocenten Der blev udsendt i alt 196 skemaer. 109 spørgeskemaer kom retur, heraf kunne 107 indgå i undersøgelsen. To spørgeskemaer udgik, det ene fordi patientens sår netop var helet, og det andet fordi der ikke blev besvaret relevant på spørgsmålene. Tabel 1. Spørgeskemaer tilsendt Kommune nummer Sårpatienter i alt Ekskluderede sårpatienter I alt retur på grund af demens, eller sårvarighed mindre end 3 måneder Ubesvaret Ubesvaret på grund af demens Ubesvaret Ubesvaret Kommunen ønsker ikke at deltage 2 test ønsker ikke at deltage Kommunen ønsker ikke at deltage 3 test Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret 5 (3) Ubesvaret på grund af demens Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret på grund af kommunikations-vanskeligheder Ubesvaret 2 test Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret Ubesvaret demens, ikke ønsker at deltage Ubesvaret Ubesvaret heraf 11 egnede 6 ikke besvaret af forskellige årsager kunne ikke deltage, 3 ønskede ikke at deltage 11 10

11 Tabel 1 viser en oversigt over tilsendte/besvarede spørgeskemaer samt årsager til at patienter er ekskluderet. Gennemsnitsalderen for patienterne er 74 år med et minimum på 29 år og et maksimum på 96 år. SD 13. Aldersgennemsnittet fordelt på køn viser et gennemsnit på 70,9 år for mænd, SD = 14,9 år, for kvinderne er gennemsnittet 76 år, SD = 11,8 år. Kønsfordelingen i stikprøven fordelte sig således: der er 33 % mænd, 67 % kvinder. 43,4 % af populationen er gifte eller samboende, 56,6 % er enlige, dvs. ugifte, fraskilte eller enke. 86 % af patienterne er pensionerede. Tabel 2. Antal (%) Antal med sukkersyge 32 (29,9 %) Antal uden sukkersyge 65 (60,7 %) Ubesvarede 10 (9,3 %) Tabel 2 viser en oversigt over antallet af patienter med sukkersyge. Her skelnes ikke mellem forskellige typer af sukkersyge eller behandlingen af denne. 80 patienter angiver at have en eller flere sygdomme, 9 har ingen sygdomme og 18 besvarer ikke spørgsmålet. Det vil sige, at i alt har 80 ud af 107 (74,7 %) en eller flere sygdomsdiagnoser ud over såret. Figur 1. Antal patienter Fordelingen af sygdomskategorier blandt sårpatienter 1 Sygdomskategorierme hjertekarsygdomme apopleksi sukkersyge amputation nyresygdomme gigt/bindevæv synsnedsættelse neurologiske sygdomme mava/tarm sygdomme blodsygdomme lungesygdomme stofskiftesygdomme osteoporose hudsygdomme sygdomme i bevægeappartet psykiske sygdomme andet Figur 1 viser fordelingen af sygdomme blandt patienterne. Hjertekarsygdomme, samt diabetes er de sygdomme, der forekommer hyppigst. De fleste sår behandles af primær eller sårsygeplejersken i hjemmet. 4 (3,7 %) patienter behandles på plejecenter eller sårklinik. 11

12 Tabel 3. Antal Gennemsnit (måneder) SD Varighed af sår denne gang (måneder) 102 6,0 3,9 Varighed af sår. (Hvornår fik patienten sår første gang) ,4 68,2 Tabel 3 viser dels, hvornår patienten fik sår første gang, dels hvor længe patienten har været i behandling denne gang. Figur 2. Skiftehyppighed Hver dag Tre gange om ugen To gange om ugen En gang om ugen Figur 2 illustrerer den gennemsnitlige skiftehyppighed. Tabel 4. Skiftehyppighed Hver dag Tre gange om ugen To gange om ugen En gang om ugen Antal (%) 28 (26,2 %) 39 (36,4 %) 34 (31,8 %) 5 (4,7 %) Tabel 4 viser fordelingen af hyppigheden af bandageskift. Tabel 5. Årsagsforklaringer Efter kirurgi Efter et slag Af sig selv Ved ikke Antal (%) 7 (6,5 %) 36 (33,6 %) 50 (46,7 %) 5 (4,7 %) Tabel 5 viser fordelingen af svarene på hvordan såret er startet denne gang. Tabel 6 viser en oversigt over de svar i kommentarfeltet i tabel 5, svarene er kategoriseret i temaer. 12

13 Tabel 6. Anden sygdom I forbindelse med ødem Kalkkonkrement, der vokser ud Efter infektion med multiorgansvigt Fodtøj En vabel på ferie Nye sko Sko gnavede hul Eksem/ infektion i sårområde Efter roseninfektion Eksem i sårområde, Efter kløende udslet, der medførte infektion Tryk/traume Fjernede tør hud, Med en negl ved kradsning, Forbinding (komprilan), sad forkert og medførte sår under foden, Såret startede efter tryk, Kunne ikke tåle kompressionsbehandling efter kirurgi, Tabte formentlig noget, der ramte benet, Tjørn i benet Af sig selv Startede med en blære der udvikler sig til et sår, Starter ofte som væskefyldte blærer, der gået hul på eller at huden går af når forbindingsmateriale skiftes, Nye sår kom til (gammel cikartrice revnede) Fulgte ikke behandlingen Gjorde ikke brug af støttestrømper Andet Tidligere DVT, 1983 Tabel 7 viser fordelingen af diagnoser blandt de sønderjyske patienter. 36 (33,6 %) har diagnosen venøst bensår, 36 (33,6 %) har ingen diagnose. Tabel 7. Diagnose Antal Procent (%) Venøst bensår Arterielt Blandingssår Diabetes fodsår Vasculitis Andet 4 3,7 Ingen diagnose Hovedtotal

14 Figur 3. Sårdiagnoser Antal patienter Sårdiagnoser Venøst sår Arterielt sår Blandingssår Diabetessår Vaskulitis Andet Ingen diagnose Figur 3 illustrerer fordelingen af diagnoser, som de blev beskrevet i spørgeskemaet. Figur 4. Oversigt over diagnosticering af sår Diagnose efter kriterier Ingen diagnose Utilstrækkelig diagnose Figur 4 illustrerer, at 36 patienter har ikke en sårdiagnose. 71 patienter havde en sårdiagnose, men ved nærmere gennemgang af besvarelserne viste det sig, at 17 ud af de 71 havde en diagnose på et utilstrækkeligt grundlag. Det vil sige, at det ikke er oplyst, hvilke undersøgelser der ligger til grund for diagnosen, eller diagnosen er stillet på baggrund af klinikken. Tabel 8 viser antallet af sår per patient. Sårenes størrelse er beregnet og er i gennemsnit 13,8 mm, max. 240 mm, min. 0,8 mm, SD 31,9 mm. Tallene er beregnet på 104 besvarelser. Tabel 8. Antal sår Antal patienter (%) 57 (54,3 %) 29 (27,1 %) 7 (6,5 %) 4 (3,7 %) 3 (2,8 %) 2 (1,9 %) 1 (0,9 %) 14

15 Sårene er hyppigst placeret på underbenet, 76 (71,0 %). 29 (27,1 %) af patienterne har udelukkende sår på foden og 2 (1,9 %) har sår på både fod og underben. Tabel 9 viser sygeplejerskens vurdering af mængden af eksudat fra såret. Tabel 9. Mængde af eksudat Meget Middel Sparsom Ingen Antal (%) 9 (8,4 %) 33 (30,8 %) 59 (55,1 %) 6 (5,6 %) Tabel 10 viser en oversigt over, hvilken sårfase såret vurderes til at befinde sig i. Cirka 40 % af sårene beskrives som værende i gul fase, eller oprensningsfasen og 60 % er i rød fase, som også kaldes granulations eller ophelingsfase. Tabel 10. Antal Minimum Maksimum Mean SD Beskrivelse af sårfasen Sort Beskrivelse af sårfasen Gul Beskrivelse af sårfasen Rød Tabel 11 viser en oversigt over anvendte forbindstyper. Mange anvender mere end en forbindstype ved sårbehandlingen. Tabel 11. Hyppighed Procent Hydrofiber 19 17,8 Hydrogel 4 3,7 Gaze 9 8,4 Skum 27 25,2 Semipermeabel film 5 4,7 Alginat 1 0,9 Iodosorb 17 15,9 Kulforbinding 2 1,9 Jelonet 9 8,4 Hydrokolloid Blå absorberende 2 1,9 Tidsforbruget til sårbehandlingen vises i tabel 12. Tidsforbruget blev angivet fra det tidspunkt sygeplejersken kom ind ad døren, til hun var klar til at gå igen. Tabel 12. Tidsforbruget angives i minutter Minimum Maksimum Gennemsnit SD Tidsforbruget per sårbehandling ,4 13,9 15

16 Tabel 13 viser hyppigheden af bandageskift, samt det gennemsnitlige tidsforbrug per bandageskift. Tabel 13. Skiftehyppighed Dagligt Tre gange/uge To gange/uge En gang/uge Antal Minutter i gennemsnit 27,2 25,5 26,1 32,5 Standard afvigelse 13,5 11,0 17,0 17,1 Figur 5. Mean of Hvor lang tid anvendes per sårbehandling? Hver dag Tre gange ugentligt To gange ugentligt Hvor ofte skiftes bandagen nu? Ugentligt Figur 5 viser en grafisk oversigt over sammenhængen mellem tidsforbruget per bandageskift og skiftehyppighed. 66 (61,7 %) af patienterne anvender kompressionsbehandling. 41 (38,3 %) af patienterne svarer bekræftende på, at de inden for den sidste måned har haft betændelse i såret, heraf har 37 (34,6 %) fået ordineret antibiotika. 16

17 Figur 6 Antal præparater per patient Antal Patienter Serie1 Serie2 Serie Antal præparater Figur 6 viser det daglige medicinforbrug blandt sårpatienterne, og der skelnes ikke mellem vitaminer, hjertemedicin eller smertestillende, men udelukkende antal præparater per patient. 17

18 Del 2 Figur 7 viser et overblik over patienternes forklaringer på, at de har fået et sår. Under andet er blandt andre forklaringer: graviditet, rygning, arveligt. 34 (32,1 %), mener såret er opstået som følge af et traume, 17 (16 %) ved ikke, hvordan såret er opstået. Figur 7. Årsager til såret 40 Antal patienter infektion uoplyst hævede ben blodprop i UE sukkersyge åreknuder forårsaget af behandling andet dårligt kredsløb ukendt trauma 0 1 Årsager 87 (81,3 %) oplever aldrig at såret lugter, mens 17(15,9 %) og 2 (1,9 %) oplever lugt fra såret henholdsvis et par gange om ugen og dagligt. Ud af 107 besvarelser angiver 105 (98,1 %) patienter, at de aldrig er generet og 2 (1,9 %) er dagligt generet af lugt som følge af mangel på hygiejne omkring såret. Figur 8 viser i hvor høj grad patienterne er generet af såret/forbindingen, når den daglige hygiejne skal varetages. 18

19 Figur 8. Gener ved daglig hygiejne I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Derudover beskriver 38 patienter i tabel 14, de forskellige former for gener, de oplever ved udførelsen af den personlige hygiejne. De største problemer er forbundet med at holde forbindingen tør. Nogle kan ikke tåle den vandfaste bandage, de fleste er generet af ikke at kunne komme i bad, så hyppigt som de ønsker det. Tabel 14. Bruger plasticpose i forbindelse med bad Bruger plasticpose i forbindelse med brusebad Forbindingen skal beskyttes i forbindelse med bad Sætter bare plasticpose på At man skal have plastikposer på benene ved brusebad Sætter plasticpose om foden Bruger plasticpose i forbindelse med bad Skal bruge plastposer om begge ben ved bad Bad fastlægges i forbindelse med bandageskift. Kommer ikke så hyppigt i bad som ønskeligt Besværligt at komme i bad Kan ikke gå i bad når jeg har lyst, kan ikke tåle vandfast bandage Har ikke altid vandfast forbinding på og kan så ikke komme i bad Jeg har lidt svært ved at komme til. 1x om ugen går jeg i bad, før sygeplejersken Kommer, tager så selv forbindingen af Ville helst i bad hver dag I forbindelse med brusebad I forbindelse med bad Besværligt at komme i bad Må bruge etagevask Lidt problemer ved bad 19

20 Det er besværligt at komme i bad fordi det skal pakkes ind hver gang At forbindingen bliver våd, tidskrævende Når jeg skal bade Svært ved at komme i brusebad Kan ikke komme i bruser, klarer det med etagevask og det er ok Ved isoleres for vand Skal altid passe på forbindingen ikke bliver våd Jeg kan ikke selv forbinde, så bad er kun muligt x 3 ugentligt Forbindingen afdækkes ved ugentligt bad I forbindelse med bad Især ved badning Kan ikke gå i bad når jeg har lyst/behov Savner et dagligt brusebad, kun muligt ved sårskifte Svært at dække til ved bad Etagevasker efter eget ønske I forbindelse med bad Forbindsskift foretages efter jeg har været i bad, derfor fastlagte badetider Kan ikke komme i bad daglig Utilstrækkelig hygiejne på grund af forbindingen Smerter Ved sårskifte kan klienten ikke få vasket ben/fod tilstrækkelig pga. forbinding Smerter, egen læge arbejder med at finde rette dosis Har konstante, tiltagende smerter Problemer med at tåle forbindingen/plastre Dagligt brusebad ikke mulig, tåler ikke plastre, heller ikke mepilex Kan ikke tåle film - svært ved brusebad Problemer med mobiliteten Har generelt hjælp til personlig hygiejne Må ikke belaste mit ben og kun bruge kørestol når jeg skal rundt Hjemmehjælp til personlig pleje Får hjælp til bad, forbinding tages af Får hjælp til dette Gener omkring såret Følelse af at forbindingen strammer - det prikker i huden Kløe i såromgivelserne 20

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W Sårkursus Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Kursets relevans Udviklingen

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Dokumentation i sårbehandlingen Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Hvad gjorde vi? Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger Audit på amputationer over en 2 års periode (2002-2004) Spørgeskema

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 Til patienter, som skal have foretaget amputation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Efter operationen... 4 Smertebehandling...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Operation for åreknuder (varicer)

Operation for åreknuder (varicer) (varicer) Dagkirurgisk Afsnit og Karkirurgisk Ambulatorium Åreknuder er i de fleste tilfælde uden betydning, men kan dog forårsage gener i benene. Du har valgt at blive opereret for åreknuder. Når du møder

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Sårbehandling med kvalitet

Sårbehandling med kvalitet Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere