Den sundhedsfremmende skole og folkeskolereformen

Transkript

1 Den sundhedsfremmende skole og folkeskolereformen Eleverne får en længere arbejdsdag Med den nye folkeskolereform får børn og unge i Halsnæs Kommune en længere skoledag. Børn i 0. til 3. klasse får en skoleuge på 30 timer, børn i 4. til 6. klasse får en skoleuge på 33 timer, og for unge i 7. til 9. klasse bliver skoleugen på 35 timer De ældste elever får en skoleuge, der timemæssigt ligger tæt på en voksens arbejdsuge på 37 timer. I størsteparten af timerne er forventningen, at eleverne skal koncentrerer sig, engagerer sig, de skal lære noget nyt næsten hver dag. Forudsætningen er, at de er friske og har energi, sover nok, spiser og drikker varieret og sundt hele dagen, kan lide skole og er glade for at komme der. Mange af de yngre elever kan få en uge, som er længere end 37 timer. De bliver måske afleveret kl eller tidligere i SFO, skoledagen starter 8.05, mor og far henter dem om eftermiddagen måske kl , efter deres arbejdsdag er slut. Det giver en dag for barnet på 9 timer. Timer, hvor de er afhængige af, at de voksne og de rammer, der er omkring dem, understøtter og tilbyder et sundhedsfremmende og lærende miljø, eksempelvis mad og drikke som gør, at de kan lære og trives. Forældrene kan give dem en madpakke med og måske også forskellige mellemmåltider, men spændende og varierende mad og drikke til 9 timer, kræver en særlig indsats af forældrene. På en voksen arbejdsplads er der kaffe, te, vand og måske en kantine. Skolen, mini-sfo, SFO og SFOklub er børn og unges arbejdsplads og de rammer de tilbydes, har stor betydning for deres indlæring, trivsel og sundhed. Investering i børn og unge giver et højt afkast I processen med at implementere den nye skolereform ønsker området, Forebyggelse og Sundhed, i Halsnæs Kommune at sætte fokus på, at eleverne nu i endnu længere tid i løbet af dagen, skal koncentrere sig og have energi. Indlæring stiller store krav til elevernes sundhed og trivsel, og til de sundhedsfremmende rammer, de tilbydes. I folkeskolereformen tages fat på en vigtig komponent, nemlig motion og bevægelse, der er flere afgørende komponenter hos børn og unge, som understøtter motivation og læring i skolens fag. Halsnæs Kommune arbejder allerede med sundhedsfremme i skoler, SFO er og SFO-og fritidsungdomsklubber. Formålet med dette input fra Forebyggelse og Sundhed er at skærpe opmærksomheden på og bidrage med faglig viden, i forhold til sundhedsfremmende rammer som afgørende komponenter til at fremme elevernes indlæring. Dokumentet indeholder også viden om børn og unges sundhed og trivsel, fra elever fra femte til niende klassetrin, i Halsnæs Kommune. Skolebørnsundersøgelsen 2012 viser, at der er store variationer i børn og unges sundhed og trivsel fra skole til skole. I arbejdet med sundhedsfremme er det vigtigt, at diskussionen ikke begrænses af, hvem der har ansvaret, det gavner ikke børn og unge. Ansvaret kan ikke entydigt placeres, hos enten forældre, skole, kommune eller andre. Det vil være konstruktivt at debattere, hvordan man i fælleskab, finder gode løsninger til gavn for børn og unge. 1

2 Sundhedsfremme er ikke kun en opgave for sundhedseksperter, det er en del af de daglige opgaver, for voksne med ansvar for børn og unges uddannelse og læring. Halsnæs Kommunes sundhedsprofil hænger nøje sammen med borgernes uddannelsesniveau, jo kortere uddannelse, jo dårligere sundhed. Børn og unge er kommunens fremtid, og udover at det er sund logik at investere i deres uddannelse, så er der både nationalt og internationalt dokumentation for, at det er helt afgørende. Omkostningerne for manglende uddannelse eller det at stå udenfor arbejdsmarkedet er langt større, end at investere i børn og unge, mens de er mellem 0-18 år. Komponenter som fremmer indlæringen Mad, drikke og måltider: Mad og måltider handler ikke kun om selve maden, men også om de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer, børn og unge har til at spise maden i. Ved at arbejde bredt med mad og måltider oplever børn og unge også maden og måltiderne som en helhed, og det kan medvirke til at styrke deres maddannelse og deres lyst og kompetence til at vælge sundt. Måltider er centrale i skolebarnets liv som kilde til nydelse og glæde, som noget at være fælles med de andre børn om, som kulturbærer og endelig som næringskilde. Skolen kommer til at byde på en længere og varieret skoledag med mange spændende og udfordrende aktiviteter, også indenfor motion og bevægelse. Det kræver, at eleverne får tilstrækkelig med sund mad og drikke fordelt over dagen, for at have energi til at klare det hele. Forældrene har ansvaret for, at deres børn og unge får sund mad inden de kommer skole og i løbet af skoledagen. Men også skole og fritidsmuligheder har en fremtrædende rolle. Madpakken, der kommer med hjemmefra, giver kun energi, så længe den bliver spist. Frokostmåltidet og en del mellemmåltider bliver spist uden for hjemmet. Det betyder, at andre voksne udover forældrene, har indflydelse på børn og unges madvaner. Elever, der stort set ikke spiser eller drikker, elever der drikker for meget sodavand, ikke spiser morgenmad, spiser for meget sukker mv., har dårlige madvaner, der påvirker elevernes koncentration og adfærd. Der er en tendens til, når det gælder mad og madpakker mv., at diskussionen begrænses af, hvem der har ansvaret, i stedet for tale om maden og om de omgivelser, den spises i. En konstruktiv debat bør handle om, hvad der er bedst for børnene og om det, vi tilbyder vores børn og unge i dag, er godt nok. Mad, måltider og rammerne skal prioriteres på højde med undervisningsmaterialer, computere etc. 2

3 Hvordan ser en god skolebod ud? Skolebod A: toast 15 kr, pastasalat 20 kr., sandwich med lyst brød 22 kr., muffin 15 kr., dagens ret 15,20 eller 25 kr., lille pizza 10 kr., pølsehorn 10 kr., juice eller kildevand 10 kr., mælk 3 kr., muslibar 7 kr., figenstang 5. kr, frisk frugt 5 kr., lille glas smoothie 10 kr., små danone yoghurt. Udvalget er meget børnevenligt, indeholder meget sukker og ikke særlig stor variation. 3

4 Skolebod B: grovbolle 3 kr., 1 skive rugbrød 1 kr., hjemmelavet knækbræd 1,5, kr., frugt 3 kr., udskået frugt 0,5-1 kr., råkost 5 kr., smoothie med bær 5 kr., kildevand 6 kr., økologisk juice 7 kr., dagens ret 15 kr., grovsandwich 10 kr. Hvor vil du helst købe og spise din mad, fra skolebod A eller B? 4

5 Hvad ved vi Flere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem kosten og børns evne til at opfatte, bearbejde og lagre information. Studier viser, at morgenmaden, er særlig afgørende fx: Morgenmaden har en positiv betydning for børns læring, særligt for de yngre børn. Det er specielt børnenes koncentrationsevne og hukommelse, der bliver påvirket negativt ved manglende indtagelse af morgenmad eller indtagelse af morgenmad med for lavt et energiniveau. Det er vigtigt, at morgenmaden indeholder tilstrækkelig med energi. En sund morgenmad har positiv indflydelse på valget af sunde måltider resten af dagen og børn, der ikke spiser morgenmad, har typisk har et mere usundt kostmønster over hele dagen. Et sundt mellemmåltid har en positiv effekt på hukommelse og opmærksomhed forudsat, at mellemmåltidet ikke står alene, men kombineres med måltider med et tilstrækkeligt højt energiniveau. Kost og måltidsvaner i Halsnæs Kommune I skolebørnsundersøgelsen af børn i alderen 11 til 15 år blev der sat fokus på centrale kostelementer. I undersøgelsen blev eleverne spurgt om, hvor ofte de spiser frugt, grøntsager, slik eller chokolade, fastfood samt hvor ofte de drikker cola eller sodavand med sukker. Nedenstående tabel er fra Skolebørnsundersøgelsen 2012 sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs. Den viser andelen af elever, der spiser frugt og grøntsager dagligt og andelen, der spiser slik og chokolade, drikker sodavand eller spiser fastfood to til fire gange om ugen eller mere, efter køn og klassetrin. Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge Piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der spiser frugt dagligt (39,1) (46,2) (38,1) (51,5) (46,4) (34,7) (36,0) (37,2) (25,4) (26,7) (38,7) Antal (%) der spiser grøntsager dagligt* (40,6) (41,4) (35,7) (48,5) (39,1) (29,8) (30,9) (23,3) (28,8) (28,9) (36,1) Antal (%) der spiser slik eller chokolade 2-4 (44,4) (49,0) (50,0) (42,6) (55,5) (54,0) (53,1) (62,8) (65,3) (68,9) (53,7) gange om ugen eller mere Antal (%) der drikker cola eller sodavand 2-4 (45,9) (26,9) (41,3) (31,6) (53,6) (41,1) (64,0) (52,2) (69,5) (52,2) (46,8) 5

6 gange om ugen eller mere Antal (%) der spiser fastfood 2-4 gange om (8,3) (6,2) (10,3) (6,6) (12,7) (8,9) (16,2) (15,0) (16,1) (10,0) (10,8) ugen eller mere Tabellen viser, at der er en stor andel af børn og unge, der ikke spiser frugt og grønt hver dag, eksempelvis på 5. klassetrin spiser knap halvdelen af drengene ikke frugt eller grønt. Af de elever der spiser frugt og grøntsager dagligt falder indtaget med klassetrin. Flere piger end drenge på femte og sjette klassetrin spiser frugt dagligt, mens det gælder flere drenge end piger på syvende klassetrin. Flere drenge end piger på syvende og ottende klassetrin spiser grøntsager dagligt. Omvendt er der flere piger end drenge på sjette klassetrin, der dagligt spiser grøntsager. Godt halvdelen af eleverne i Halsnæs Kommune spiser slik og chokolade, knap halvdelen drikker cola eller sodavand med sukker. Omkring hver tiende elev spiser fastfood mindst to gange om ugen. Andelen af elever, der spiser slik eller chokolade, andelen som drikker sodavand og andelen, der spiser fastfood mindst to til fire gange om ugen, er større blandt eleverne på de ældste end yngste klassetrin. Flere drenge end piger drikker sodavand eller spiser fastfood to til fire gange om ugen eller oftere. Sammenlignes resultaterne for undersøgelsen i Halsnæs Kommune med landsundersøgelsen, ses det, at færre elever i Halsnæs Kommune spiser frugt og grøntsager dagligt. Det gælder for hhv. 38,7 og 36,1 procent af eleverne i Halsnæs Kommune og hhv. 48,1 og 41,5 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Omtrent samme andel af eleverne i Halsnæs Kommune sammenlignet med i landsundersøgelsen spiser slik og chokolade, drikker sodavand eller spiser fastfood mindst to til fire gange om ugen. Som tidligere beskrevet har regelmæssigheden af måltider vist sig at være en vigtig faktor for blandt andet kostvaner, udvikling af overvægt samt trivsel og indlæring i skolen. Nedenstående tabel viser andelen af elever i Halsnæs Kommune, som spiser hhv. morgenmad og frokost alle hverdage samt andelen af elever, der spiser aftensmad sammen med én eller flere voksne, som de bor sammen med, alle ugens aftener. Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge Piger Antal deltagere Antal (%) der spiser morgenmad alle (81,2) (71,7) (67,5) (64,0) (70,0) (56,5) (64,0) (56,6) (58,5) (64,4) (65,8) hverdage Antal (%) der spiser frokost alle hverdage* (65,4) (71,0) (61,9) (62,5) (56,4) (56,5) (60,0) (46,7) (48,3) (47,8) (58,9) 6

7 Antal (%) der spiser aftensmad med (76,7) (72,4) (76,2) (72,1) (74,5) (61,3) (67,3) (65,0) (56,8) (61,1) (69,0) forældre alle ugens dage* Andelen af eleverne i Halsnæs Kommune der spiser morgenmad og frokost alle hverdage samt spiser aftensmad med mindst én af deres voksen, de bor sammen, alle ugens dage, falder med stigende alder. Flere drenge sammenlignet med piger spiser morgenmad alle hverdage. Kun cirka halvdelen af eleverne i 9.klasse spiser frokost hver dag. Sammenlignes resultaterne for måltidsvaner blandt eleverne i Halsnæs Kommune, med dem for eleverne i landsundersøgelsen, er andelen af elever, der spiser morgenmad alle hverdage, mindre i Halsnæs Kommune (65,8 %) end i landsundersøgelsen (71,8 %). Der er ligeledes en lidt mindre andel af eleverne i Halsnæs Kommune end i landsundersøgelsen, der spiser frokost alle hverdage. Det gælder for 58,9 procent af eleverne i Halsnæs Kommune og 64,8 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Hvordan med forældrene Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune dækker voksne i alderen 16 år og opefter. Den viser, at der er 13 % af borgerne, der spiser en meget usund kost, som er kendetegnet ved at indeholde et meget lavt indhold af frugt, grønt, fisk samt højt indtag af fedt og især mættet fedt. I aldersgruppen år gælder det for 17 %, og i aldersgruppen år for 15 %. Andelen af borgere med meget usunde kostvaner er dobbelt så høj blandt mænd som blandt kvinder. Over halvdelen af de voksne spiser en middelsund kost, som er kendetegnet ved et moderat indtag af frugt, grønt, fisk og fedt. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet hos børn har gennem de seneste år fået stor opmærksomhed, og ikke kun i forhold til sundhed, men ud fra, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Det hænger sammen med, at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Ligesom bevægelse øger dannelsen af stoffer der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring. Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser. Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme indlæring. I folkeskolereformen er fysisk aktivitet blevet et særskilt tema, og eleverne skal dagligt bevæge sig udover idrætsundervisningen. Bevægelse i løbet af skoledagen kan få børn, der ikke er fortrolige med fysisk aktivitet eller som går til idrætsaktiviteter i fritiden, til at bevæge sig og blive fortrolig med fysisk aktivitet. Det stiller krav til lærerne, der skal undervise og til, at undervisningen 7

8 inkluderer alle. Bevægelse i løbet af dagen skal være varierende og rammerne skal understøtte børns naturlige lyst til at lege, løbe og bevæge sig. Flot anlæg specielt for de børn, der er vild med fodbold. 8

9 På mange skoler i Halsnæs Kommune er der opstillet net til basketball. Nettene sidder meget højt oppe, og man skal være høj for at få bolden i nettet, hvis man kan finde en bold. 9

10 Almen skoletrivsel: Skolen er elevernes daglige arbejdsmiljø. Det har stor betydning for deres almene sundhed, at dette arbejdsmiljø er sundhedsfremmende, og at eleverne trives i det. Skolemiljøet har betydelig indflydelse på elevernes mentale sundhed, og det er vigtigt at skabe et skolemiljø, som er inkluderende og tryghedsskabende. I skoleundersøgelsen 2012 blev elevernes almene skoletrivsel undersøgt. Nedenstående viser skoletrivsel efter køn og klassetrin. Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn Dreng e piger drenge piger drenge Piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der virkelig godt kan lide skolen (16,5) (20,7) (20,6) (28,7) (22,7) (22,6) (9,1) (13,3) (13,6) (8,9) (18,9) Antal (%) der nogenlunde kan lide (51,1) (61,4) (60,3) (57,4) (53,6) (52,4) (58,2) (50,0) (61,9) (61,1) (57,0) skolen Antal (%) der ikke rigtig eller slet ikke kan lide (27,8) (15,2) (17,5) (12,5) (20,9) (23,4) (30,9) (35,0) (22,9) (27,8) (21,9) skolen Tabellen viser, at 18,9 procent af eleverne i Halsnæs Kommune synes virkeligt godt om skolen, 57,0 procent synes nogenlunde om skolen, mens 21,9 procent af eleverne ikke rigtigt eller slet ikke synes om skolen i øjeblikket. Andelen af elever, der virkeligt godt kan lide skolen, er større på de yngste sammenlignet med de ældste klassetrin. Færre elever i Halsnæs Kommune (18,8 %) end i landsundersøgelsen (27,8 %) synes virkelig godt om skolen, mens der er relativt flere elever i Halsnæs Kommune (21,9 %) end i landsundersøgelsen (16,9 %), der ikke rigtigt eller slet ikke kan lide skolen. I undersøgelsen er eleverne blevet bedt om, at forholde sig enige eller uenige til tre udsagn om deres skole: Eleverne i min klasse kan godt lide at være sammen, De fleste elever i min klasse er venlige og hjælpsomme og Andre elever accepterer mig, som jeg er. Nedenstående tabel viser andelen af elever i Halsnæs Kommune, der vurderes at have en høj skoletrivsel, idet de har svaret enig eller helt enig, til alle tre udsagn. Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn Dreng e piger drenge piger drenge Piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der angiver høj skoletrivsel (52,6) (55,9) (61,9) (50,0) (57,3) (47,6) (36,4) (43,3) (64,4) (47,8) (53,2) 10

11 Tabellen viser, at gennemsnitligt 53,2 procent af eleverne i Halsnæs svarer helt enig eller enig til, alle tre udsagn vedrørende oplevet social støtte fra skolekammeraterne og deres trivsel blandt eleverne på skolen. Andelen af elever med høj skoletrivsel er større blandt drengene end blandt pigerne på sjette, syvende og niende klassetrin, mens der er flere piger end drenge på ottende klassetrin, der har høj skoletrivsel. Andelen af piger med høj skoletrivsel er mindre på de ældste end yngste klassetrin. Mobning: Mobning i skolerne har i en årrække været på dagsordnen i Danmark. Interessen for mobning skyldes, at skadevirkningerne heraf er så betydelige. Mange skoler har været meget effektive til at begrænse mobning. Der er sket en positiv udvikling med hensyn til mobning i den sidste halve snes år, og forekomsten af mobning i skolerne er nu så lav i Danmark, at det nærmer sig en Europæisk rekord. Men det er stadig essentielt at være opmærksom på temaet, fordi der stadig er et mindretal som mobber og et mindretal, som bliver mobbet. I undersøgelsen bliver eleverne spurgt til, om de i de sidste par måneder er blevet mobbet eller har mobbet andre, samt om eventuelt mobning skete via internet eller sms. Nedenstående figur viser, at 68,4 procent af eleverne i Halsnæs Kommune ikke er blevet mobbet de sidste par måneder. Denne andel er noget mindre end resultatet fra landsundersøgelsen, hvor andelen svarer 79,4 procent af de deltagende elever. I alt 9,7 procent af eleverne i Halsnæs kommune sammenlignet med 6,4 procent af eleverne i landsundersøgelsen er blevet mobbet mindst to til tre gange om måneden de sidste par måneder. Omkring hver tyvende elev (5,9 %), der er blevet mobbet, angiver, at det meste eller al mobningen skete via internet eller sms, mens 16,8 procent angiver at noget af mobningen skete via internet eller sms % 68,4 19,7 79,4 13,3 Ikke mobbet 1-2 gange 2-3 gange/mnd Ugentligt Flere gange om ugen ,6 Halsnæs Kommune 1,7 3,4 2,6 1,9 1,8 Landsundersøgelsen 11

12 Denne figur viser procentfordelingen af eleverne efter, hvor ofte de har været med til at mobbe andre, i de sidste par måneder: % 76,6 77, Ingen mobning 1-2 gange 2-3 gange/mnd Ugentligt Flere gange om ugen ,4 16,5 2,6 0,9 1,4 2,6 1,0 1,3 Halsnæs Kommune Landsundersøgelsen Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da der ikke vises andelen af manglende besvarelser i figuren 76,6 procent af eleverne i Halsnæs Kommune har ikke været med til at mobbe andre de sidste par måneder. Omkring hver tyvende elev i Halsnæs Kommune og i landsundersøgelsen har været med til at mobbe andre mindst to til tre gange om måneden, de sidste par måneder. Resultaterne fra Halsnæs Kommune er i god overensstemmelse med dem fra landsundersøgelsen. Relativt flere drenge end piger i Halsnæs Kommune, har været med til at mobbe andre de sidste par måneder. En lille andel af eleverne (3,4 %), der har været med til at mobbe andre, angiver, at det meste eller al mobningen skete via internet eller sms, mens 11,6 procent af de elever, der har mobbet andre, svarer, at noget af mobningen skete via internet eller sms. Resume af skolebørnsundersøgelsen Dokumentet afrundes med et resume fra skolebørnsundersøgelsen som er udarbejdet i et samarbejde mellem Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Undersøgelsens giver viden om børn og unges sundhed og trivsel i Halsnæs Kommune. Skolebørnsundersøgelsen er et værktøj, som kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser. Undersøgelsen er gennemført ved, at elever fra femte til niende klasse på alle kommunale skoler i Halsnæs Kommune, har udfyldt et spørgeskema i foråret Undersøgelsen omfatter eleverne på femte til niende klassetrin, i alt 74 klasser hvoraf 66 har deltaget. Eleverne har i en skoletime udfyldt et gennemtestet spørgeskema om sundhed og trivsel. I de deltagende klasser var der 1617 indskrevne elever, og heraf har 1206 deltaget, 12

13 svarende til en deltagelsesprocent på 74,6. Udover et resume af de samlede resultater som kan læses i nedenstående, har hver skole på fået udarbejdet deres egen rapport. Social og demografisk baggrund: Eleverne i Halsnæs Kommune ligner i store træk landsgennemsnittet med hensyn til social og demografisk baggrund: Procent hvis far og mor har arbejde ligner landsgennemsnittet, det samme gør fordelingen på familietype og materiel velstand i familien. Der er 81,7 % af fædrene og 83,3 % af mødrene, som er i arbejde og 60,4 % af eleverne lever i en traditionel familie sammen med mor og far. Flertallet af eleverne har gode relationer til forældre og venner, men lidt flere elever i Halsnæs Kommune end i landet som helhed kan ikke tale fortroligt med deres mor om noget, der virkelig plager dem. Helbred: En hovedkonklusion er, at de fleste elever har et godt helbred. Alligevel rettes spotlyset mod de mindretal, som har helbreds- og trivselsproblemer, for det er her, man kan sætte ind med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Ca. 20 % synes selv, at deres helbred er dårligt eller nogenlunde. Godt hver tiende elev er overvægtig. Mere end en tredjedel af eleverne rapporterer at have mindst én kronisk eller langvarig sygdom, hyppigst astma (12,7 %) samt allergi og overfølsomhed (26,3 %). Mange har almindelige symptomer mindst en gang om ugen, fx. svært ved at falde i søvn (24,2 %), dårligt humør (16,5 %), ondt i ryggen (13,1 %) og hovedpine (13,0 %). Hver fjerde elev i Halsnæs Kommune har mindst ét symptom dagligt. Resultaterne fra Halsnæs Kommune er i overensstemmelse med landsgennemsnittet. Trivsel og mental sundhed: De fleste elever trives og er glade for deres liv, men rettes opmærksomheden mod det mindretal, der ikke trives, fordi det er her man kan skabe forbedring. Der er små mindretal af eleverne, som ofte lider under ensomhed (4,1 %), lavt selvværd (10,1 %) og nedsat funktionsevne. De hyppigste problemer er at have svært ved at koncentrere sig i dagligdagen (37,7 %) og at have svært ved at sidde stille (33,2 %), fx. i skoletimer, eller når man læser lektier. Sundheds- og risikoadfærd: De fleste af deltagerne lever sundt og fornuftigt. Der er meget få rygere i de små klasser, men i niende klasse er der 24 % rygere. Der er kun få i de små klasser, som har prøvet at drikke eller drikker jævnligt, men i niende klasse er der 33,9 % af drengene og 22,2 % af pigerne, som drikker mindst en gang om ugen, og mere end tre fjerdele har prøvet at drikke sig fulde. Tallene for ryge- og drikkevaner er højere end i landet som helhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst en time om dagen, men mindre end halvdelen af de årige lever op til dette. Kun 45,0 % af eleverne dyrker mindst fire timers hård motion i en almindelig uge, dvs. motion som gør én forpustet eller svedig. Det er flere end i landet som helhed. Omkring to tredjedele (74,1 %) af eleverne i Halsnæs Kommune er fysisk aktive på deres skolevej, dvs. cykler eller går til skole. Også dette tal er højere end 13

14 landsgennemsnittet. I alt 62,0 % er medlem af en idrætsforening. Der er mange elever, der sidder for meget foran skærmen, flere end i landet som helhed: 22,6 % ser TV, video eller DVD mindst fire timer på hverdage, 28,1 % spiller på computer, spillekonsol eller telefon mindst fire timer på hverdage, og 19,1 % bruger computer til andre formål mindst fire timer på hverdage. Ifølge kostanbefalingerne skal man spise frugt og grøntsager hver dag. Kun 38,7 % af eleverne spiser frugt hver dag og kun 36,1 % grøntsager hver dag. Det er lavere end landsgennemsnittet. De fleste elever har regelmæssige måltidsvaner, fx spiser 65,8 % morgenmad alle hverdage og 69,0 % spiser aftensmad med forældre alle hverdage. Specielt blandt de ældste piger er der mange, der springer morgenmaden over. Lidt over en tredjedel af eleverne i niende klasse i Halsnæs Kommune (36,9 %) har haft samleje, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Langt de fleste af disse elever beskyttede sig mod graviditet ved sidste samleje. I alt 64,2 % af eleverne oplyser, at de har haft seksualundervisning det seneste år; 68,4 % synes, de ved nok om sex, 55,2 % at de ved nok om kønssygdomme og 54,1 % at de ved nok om prævention. Skoletrivsel: De fleste elever er glade eller nogenlunde glade for deres skole, mens 21,9 % ikke rigtig eller slet ikke kan lide skolen. Forekomsten af mobning er lidt højere end landsgennemsnittet: 9,7 % udsættes jævnligt for mobning. Social ulighed: Når man opdeler eleverne efter familiens materielle levestandard ses en tendens til ophobning af helbredsproblemer og risikoadfærd blandt elever fra de mindst velstillede hjem. Det gælder fx selvvurderet helbred, symptombelastning, livstilfredshed og mental sundhed, rygning, fysisk inaktivitet, samt indtag af frugt, måltidsvaner samt mobning. Disse mønstre genfindes også på landsplan. Praktisk brug af undersøgelsens resultater: Der er store variationer mellem skolerne. Alle skolerne har områder, hvor deres elever har særlige sundhedsressourcer, og alle skoler har udfordringer med elevernes sundhed og trivsel, varierende fra klassetrin og køn (dreng/pige). Det betyder, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i høj grad skal skræddersys til hver enkelt skole. Der er dog områder, hvor en mere overordnet indsats kan anbefales på alle skole: 1) Fremme af den mentale sundhed; 2) større opmærksomhed over for de mange elever med kroniske eller langvarige sygdomme; 3) indsats for at begrænse ryge- og drikkevaner, stillesidning og søvnmangel; 4) større indsats for at understøtte de sundhedsfremmende adfærdsformer, især fysisk aktivitet, regelmæssige måltidsvaner og indtag af frugt og grønt; 5) understøtte skolen som sundhedsfremmende miljø; 6) indsats over for social ulighed i sundhed ved at sikre, at al forebyggende og sundhedsfremmende indsats har adresse til børn og unge fra trængte og ressourcesvage familier. 14