Aalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 18 skoler i Aalborg Kommune. Løvvangskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 18 skoler i Aalborg Kommune. Løvvangskolen"

Transkript

1 Aalborg Kommune Skolevejsanalyse for 18 skoler i Aalborg Kommune Løvvangskolen August 2011

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Sammenfatning og hovedresultater 20 4 LØVVANGSKOLEN Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Sammenfatning Utryghed Kommentarer fra Løvvangskolen Løsningsforslag for samtlige 18 skoler 39 5 BILAG 43 Aalborg Kommune

4 4 Aalborg Kommune 2011

5 Skolevejsanalyse 1 INDLEDNING Aalborg Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på 18 skoler: Gandrup Skole, Gl. Lindholm Skole, Grinsted Skole, Hals Skole, Hou Skole, Langholt Skole, Løvvangskolen, Nr. Uttrup Skole, Skansevejens Skole, Solsideskolen, Sulsted Skole, Tylstrup Skole, Ulsted Skole, Vadum Skole, Vestbjerg Skole, Vester Hassing Skole, Vodskov Skole og Nordjyllands Kristne Friskole. Skolevejsanalysen var planlagt gennemført i perioden fra mandag den 14. marts til fredag den 29. april Perioden blev imidlertid forlænget frem til fredag den 6. maj. Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsordning at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsordning. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Aalborg Kommune

6 2 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist skulle hver elev angive deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter blev eleverne spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem. Derudover var der en række tillægsspørgsmål som f.eks. brug af cykelhjelm eller om eleven blev fulgt af en voksen. Efterfølgende skulle eleverne indtegne deres rute til og fra skole. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist blev hver elev bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen af utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem: Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet 6 Aalborg Kommune 2011

7 Spørgeskemaundersøgelsen var tilrettelagt således, at alle elever havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. Det har således været op til de enkelte skoler at vurdere i hvilket omfang, de ville deltage i undersøgelsen. Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. På baggrund af spørgeskemaet er der efterfølgende foretaget besigtigelser på hver skole. Her har enten kontaktpersonerne på skolerne, færdselslærerne eller repræsentanter fra skolebestyrelserne deltaget i besigtigelsen sammen med politiet og en repræsentant fra kommunen. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for udarbejdelse af løsningsforslagene, idet det er sket på baggrund af skolernes lokalkendskab. 2.1 Analysens struktur I de følgende kapitler er hver skole behandlet for sig selv. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort for hver skoles nærområde. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 10. kl. Aalborg Kommune

8 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Der er i alt elever fordelt på 11 årgange fra og med 0. klasse til og med 10. klasse på de 18 deltagende skoler. Der har deltaget elever fra alle årgange og den samlede svarprocent er på 60 %. For de enkelte årgange udover 10. klassetrin - ligger svarprocenten imellem 44 % og 76 %, se tabel 1. Alle deltagende skoler i Aalborg Kommune Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse % 1. Klasse % 2. Klasse % 3. Klasse % 4. Klasse % 5. Klasse % 6. Klasse % 7. Klasse % 8. Klasse % 9. Klasse % 10. klasse % I alt Tabel 1. Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. 3.1 Transport til skole Der er en høj svarprocent både generelt og på tværs af klasserne med undtagelse af 10. klasse. Ud fra dette og antallet af deltagende elever vurderes resultatet at være repræsentativt for alle de deltagende skolers elever. Det foretrukne transportmiddel er cyklen, som benyttes af mere end 1 ud af 3 elever. Herudover transporteres knap 1 ud af 3 elever i bil, mens 1 ud af 4 går til skole. En mindre del af eleverne kører med bus eller på knallert og meget få kører med tog, se tabel 2 og figur 1. Således er 64 % af eleverne selvtransporterende på vej til skole. Af de 29 elever, der har angivet at køre på knallert, har ni samtidig angivet et klassetrin, hvor det er vurderet at eleven ikke lovligt kan køre på knallert. Derfor anses disse som fejl, og de vil ikke indgå i det følgende. 8 Aalborg Kommune 2011

9 Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 46 18% 32 13% 0 7 3% % klasse 79 21% % 0 6 2% % klasse 84 23% % % % klasse 90 25% % 2 1% 13 4% klasse 79 21% % % klasse 99 27% % % % klasse % % % klasse 91 24% % 2 1% 49 13% % klasse 67 23% % 65 22% % klasse 71 29% 89 36% 19 8% 39 16% % klasse I alt % % 29 1% 281 8% % 3430 Tabel 2. Elevernes normale transportmiddel. Transportmiddelvalg for alle elever Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 1. Elevernes transportmiddelvalg til skole Der er en tendens til at en større andel bliver kørt i bil til skole jo yngre eleverne er, mens der generelt er en større andel der cykler, for de ældre elever, ligesom de ældre i større omfang kører i bus, se figur 2. Aalborg Kommune

10 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 2. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Blandt de elever, der går eller cykler til skole, er der for alle aldersgrupper en overvejende del, som færdes alene. Ca. 1 ud af 4 for alle aldersgrupper følges med andre fra skolen, mens det stort set udelukkende er de yngste elever, der følges med en voksen, se figur Tendens i måden at gå eller cykle til skole fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 3. Tendenser i måden at transportere sig til skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for de gående og for de cyklende er meget ens, hvorfor der udelukkende er præsenteret en samlet statistik. Dog er der en højere andel af de cyklende, som færdes alene, hvilket kan hænge sammen med, at de ældste elever cykler i højere grad end de yngste elever. 10 Aalborg Kommune 2011

11 I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er kun 3 elever, der har angivet, at de kører i tog, hvorfor denne statistik stort set udelukkende udgøres af de elever, der kører i bus og bil. På figur 4 fremgår det, at andelen af elever, der har mulighed for at gå eller cykle, er nogenlunde ens for alle aldersgrupper. Samlet set har 73 % mulighed for at gå eller cykle. 9 Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 4. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus, tog eller bil til skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Andet Bilerne kører for hurtigt Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Der er for mange biler Der er for langt til skole Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Jeg føler mig utryg på min vej til skole Jeg havde ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret var for dårligt Figur 5. Årsager til ikke at gå eller cykle Aalborg Kommune

12 Af de 898 elever, som har mulighed for at gå eller cykle, har mindre end hver tiende angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. svaret Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 2 ud af 5 elever har angivet Andet som årsag, og over halvdelen har angivet årsager, der i højere grad kan tilskrives subjektive holdninger. 3.2 Transport til aktivitet efter skole Af de i alt deltagende elever har angivet, at de fortsætter til en aktivitet efter skole i stedet for at tage direkte hjem. Det svarer til knap 50 %. I nedenstående tabel 3 fremgår elevernes aktiviteter efter skole. Direkte hjem Besøge kammerat På fritidshjem Til sports-/fritidsaktivitet I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % % 10 4% klasse % 25 7% % 27 7% klasse % 25 7% % klasse % 43 12% % 53 15% klasse % 55 15% % 32 9% klasse % 61 17% 54 15% 52 14% klasse % 83 19% 28 7% 48 11% klasse % 8 2% 52 14% klasse % 48 16% 3 1% 48 16% klasse % 33 14% 3 1% 39 16% klasse I alt % % % % 3430 Tabel 3. Elevernes aktiviteter efter skole Af de elever, der fortsætter til en aktivitet efter skole, vælger mere end halvdelen at gå. 1 ud af 4 cykler og 1 ud af 9 bliver kørt i bil, mens en mindre del kører med bus, på knallert eller i tog, se tabel 4 og figur 6. Således er 82 % af eleverne selvtransporterende fra skole til aktivitet. Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % 8 5% % klasse % % klasse % 26 12% 0 2 1% % klasse % 51 26% 0 2 1% % klasse 99 52% 72 38% 0 5 3% % klasse 78 47% 69 41% 0 9 5% % klasse 51 32% 78 49% % % klasse 27 24% 52 47% % 1 1% 12 11% klasse 24 24% 28 28% % % klasse 14 19% 27 36% 9 12% 21 28% 0 4 5% klasse I alt % % 10 1% 106 7% % 1613 Tabel 4. Transportmiddelvalg til aktivitet efter skole 12 Aalborg Kommune 2011

13 Transportmiddelvalg for alle elever Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 6. Elevernes transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Der er en tendens til at de yngste elever i høj grad går fra skole til aktivitet, mens de ældre elever i højere grad cykler. Den høje andel af gående blandt de yngre kan forklares ved, at de i høj grad fortsætter til en fritidsordning, som oftest ligger tæt på skolen. Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper fremgår af figur 7. Tendens i transportmiddelvalg fordel på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 7. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene En stor andel af eleverne i alle aldersgrupper går eller cykler fra skole til aktivitet med en fra skolen, dog transporterer de ældste elever sig hovedsageligt alene. En mindre del af de yngste følges med en voksen, se figur 8. Aalborg Kommune

14 Tendens i måden at gå eller cykle til aktivitet efter skole fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 8. Tendenser i måden at transportere sig til aktivitet efter skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for gående og cyklende er stort set ens, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. Der er dog en større andel af de cyklende, der færdes alene, hvilket kan forklares ved, at der er en større andel af de ældste elever, som cykler. I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er stort set ingen elever som kører med tog fra skole til aktivitet, hvorfor denne statistik stort set udelukkende udgøres af dem, som kører i bus eller bil. Det er knap halvdelen af eleverne i hver aldersgruppe, som har mulighed for at gå eller cykle. Samlet svarer det til 47 %. Fordelingen på aldersgrupperne fremgår af figur 9. 9 Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 9. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 14 Aalborg Kommune 2011

15 I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, som bliver kørt i bus, tog eller bil til en aktivitet efter skole og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Jeg føler mig utryg på vejen klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Figur 10. Årsager til ikke at gå eller cykle 3.3 Transport til hjemmet Af de 135 elever der har mulighed for at gå eller cykle, har en mindre andel angivet årsager der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der f.eks. angivet Der mangler cykelsti og Jeg føler mig utryg på vejen. Godt 2 ud af 5 har angivet Andet og over halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om subjektive holdninger. På turen hjem cykler 2 ud af 5 elever, mens 1 ud af 5 bliver kørt i bil. 1 ud 4 elever går, og 1 ud af 10 kører med bus, mens en mindre del kører på knallert eller med tog, se tabel 5 og figur 11. Således er 68 % af eleverne selvtransporterende på turen hjem. Ud af de 32 elever, der har angivet at køre på knallert, er 12 elever vurderet under den tilladte alder for dette. Dette anses som en fejl og indgår ikke i det følgende. Aalborg Kommune

16 Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 53 21% 34 13% 0 3 1% % klasse 95 25% % 5 1% % klasse % % % klasse % % 2 1% 15 4% % klasse 93 25% % % % klasse % % % klasse % % % % klasse 98 26% % 2 1% 66 18% 4 1% 28 8% klasse 64 22% % 4 1% 80 27% % klasse 76 31% 90 37% 19 8% 47 19% % klasse I alt % % % 3430 Tabel 5. Transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole Transportmiddelvalg for alle elever Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 11. Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole På figur 12 fremgår det, at de yngste elever i høj grad bliver kørt i bil til hjemmet, mens de ældre elever i højere grad cykler eller går. Der er generelt en stor andel af eleverne i alle aldersgrupper, som går eller cykler. 16 Aalborg Kommune 2011

17 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 12. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Mere end halvdelen af eleverne i alle tre aldersgrupper går eller cykler alene på turen hjem. Blandt de yngste er der en del som bliver fulgt af en voksen, mens de ældre elever i højere grad følges med andre fra skolen, se figur Tendens i måden at gå eller cykle til hjemmet fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 13. Tendenser i måden at transportere sig til hjemmet efter skole eller aktivitet for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for gående og cyklende er stort set ens, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. Der er dog en større andel af de cyklende, der færdes alene, hvilken kan forklares ved, at der er en større andel af de ældste elever, som cykler. Aalborg Kommune

18 I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er næsten ingen elever der kører hjem i tog, hvorfor denne statistik stort set udelukkende udgøres af de elever der kører i bus eller bil. Godt halvdelen af eleverne, som kører i bus, tog eller bil, i alle aldersgrupper har mulighed for at gå eller cykle. Samlet set har 59 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle. Fordelingen på aldersgrupper fremgår af figur 14. Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 14. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, som bliver kørt i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Figur 15. Årsager til ikke at gå eller cykle 18 Aalborg Kommune 2011

19 Af de 635 elever som har mulighed for at gå eller cykle, har knap 1 ud af 10 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. angivet Der mangler cykelsti og Bilerne kører for hurtigt. Godt 2 ud af 5 har angivet Andet og godt halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad omhandler subjektive holdninger. 3.4 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Der er en høj andel af eleverne i alle aldersgrupper, som har lys på cyklen, når det er mørkt. Samlet set er dette gældende for 90 % af eleverne, mens der for de enkelte aldersgrupper er minimum 85 %, som bruger lys på cyklen, se figur 16. Brug af lys på cykel 2 Andel, der har lys på cyklen Figur 16. Andel af elever der benytter lys på cyklen når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper Der er kun få elever i forhold til det samlede antal deltagere, der har angivet at de kører på knallert, hvorfor denne statistik hovedsageligt omhandler cyklisterne. De yngste elever benytter hjelm på hoveddelen af turene, mens der er en tendens til, at der er færre elever, der bruger hjelm, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 55 % af turene, se figur 17. Aalborg Kommune

20 Brug af hjelm på cykel og knallert 2 Andel, der bruger cykel- eller styrthjelm Figur 17. Andel der benytter cykelhjelm 3.5 Sammenfatning og hovedresultater I nedenstående tabel er svarprocenterne og transportmiddelvalget til skole vist for de 18 deltagende skoler beliggende i det nordlige område af Aalborg Kommune. Skoler Samlet svarprocent Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil Gandrup Skole 95% 18% 34% 1% 15% 31% Gl. Lindholm Skole 64% 41% 28% 1% 3% 27% Grindsted Skole 96% 3 37% 7% 26% Hals Skole 79% 18% 39% 2% 18% 24% Hou Skole 11% 11% 11% 11% 67% Langholt Skole 37% 21% 58% 8% 13% Løvvangskolen 21% 37% 37% 8% 18% Skansevejens Skole 82% 49% 22% 1% 6% 22% Solsideskolen 82% 26% 21% 11% 42% Sulsted Skole 65% 1 35% 16% 1% 37% Tylstrup Skole 99% 18% 33% 1% 8% 39% Ulsted Skole 46% 24% 41% 3% 32% Vadum Skole 57% 11% 55% 3% 2% 28% Vestbjerg Skole 68% 23% 58% 2% 17% Vester Hassing Skole 94% 7% 57% 4% 32% Nr. Uttrup Skole 3% 14% 71% 7% 7% Vodskov Skole 32% 25% 41% 8% 26% Nordjyllands Kristne Skole Alle deltagende skoler 24% 39% 1% 8% 28% Tabel 6. Svarprocent og transportmiddelvalg til skole for de 18 deltagende skole. 20 Aalborg Kommune 2011

21 Aalborg Kommune

22 4 LØVVANGSKOLEN Løvvangskolen er beliggende i den nordlige del af Nørresundby og grænser op til Løvbakken og Vangen mod nord. Figur 18. Elevernes skoleruter til Løvvangskolen. Eleverne til Løvvangskolen benytter primært Vangen, Løvbakken og Forbindelsesvejen som skoleveje, men også Skansevejen benyttes som skolevej. Løvvangskolen har 430 elever fordelt på 11 årgange fra og med 0. klasse til og med 10. klasse. I alt 92 elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 21 %, se tabel Aalborg Kommune 2011

23 Løvvangskolen Alle deltagende skoler i Aalborg Kommune Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse % 1. Klasse % Klasse % % 3. Klasse % 4. Klasse % % 5. Klasse % % 6. Klasse % % 7. Klasse % % 8. Klasse % % 9. Klasse % % 10. klasse % I alt % Tabel 7. Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. 4.1 Transport til skole Der er en lav deltagerprocent, og der er en stor spredning bland besvarelserne på tværs af klassetrinene, så resultaterne vurderes kun i nogen grad at være repræsentative for skolens elever. 2 ud af 5 elever går til skole, mens en ligeså stor andel cykler. Knap 1 ud af 5 bliver kørt i bil og en mindre del kører med bus, mens ingen kører på knallert eller med tog, se tabel 8 og figur 19. Hermed er 74 % af eleverne selvtransporterende. Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 1. klasse 8 32% % klasse 10 63% 4 25% % klasse 4. klasse % % 4 5. klasse klasse klasse 1 13% 3 38% % % 8 8. klasse 11 38% 11 38% % klasse % % klasse I alt 34 37% 34 37% 0 7 8% % 92 Tabel 8. Elevernes normale transportmiddel. Aalborg Kommune

24 Transportmiddelvalg for alle elever Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 19. Elevernes transportmiddelvalg til skole Der er stort set ingen forskel i transportmiddelvalget på tværs af klassetrinene, se figur Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 20. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Blandt de elever, der går eller cykler til skole, er det størstedelen blandt alle tre aldersgrupper, som færdes alene. Det er udelukkende de yngste elever, der følges med en voksen, se figur Aalborg Kommune 2011

25 Tendens i måden at gå eller cykle til skole fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 21. Tendenser i måden at transportere sig til skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for de gående og de cyklende er meget ens, hvorfor der udelukkende er præsenteret en samlet statistik. I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er ingen elever, der kører med tog til skole, hvorfor denne statistik udelukkende udgøres af dem, der kører med bus eller bil. Hovedparten af de yngste og de mellemste elever har mulighed for at gå eller cykle, mens det kun er gældende for 1 ud af 3 af de ældste elever. Samlet set har 58 % af de elever, der bliver kørt i bil eller bus, mulighed for at gå eller cykle, se figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 22. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper Aalborg Kommune

26 I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt med bus eller i bil til skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 23. Af de 14 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har ingen angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre. 4 elever har angivet Andet som årsag, mens 10 har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om subjektive holdninger Andet Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Der er for langt til skole Jeg havde ikke lyst Vejret var for dårligt klasse klasse klasse Figur 23. Årsager til ikke at gå eller cykle 4.2 Transport til aktivitet efter skole Af de i alt 92 deltagende elever har 51 angivet, at de fortsætter til en aktivitet efter skole. Det svarer til 55 %. I nedenstående tabel 9 fremgår elevernes aktiviteter efter skole. 26 Aalborg Kommune 2011

27 Direkte hjem Besøge kammerat På fritidshjem Til sports-/fritidsaktivitet I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 1. klasse % 18 72% klasse 10 63% 1 6% 5 31% klasse 4. klasse % 1 25% 4 5. klasse klasse klasse 3 38% % 8 8. klasse 16 55% 8 28% % klasse klasse I alt 41 45% 15 16% 32 35% 4 4% 92 Tabel 9. Elevernes aktiviteter efter skole Af de elever, der fortsætter til en aktivitet efter skole, vælger over halvdelen at gå. 1 ud af 5 cykler, og 1 ud af 8 kører med bus, mens en mindre del bliver kørt i bil. Ingen tager toget eller kører på knallert*, se tabel 10 og figur 24. Således er 76 % af eleverne selvtransporterende til aktiviteter efter skole. Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 1. klasse 19 95% 0 1 5% klasse % % 6 3. klasse 4. klasse klasse 6. klasse klasse klasse 6 46% 3 23% % 0 1 8% klasse klasse I alt 31 61% 9 18% 1 2% 6 12% 0 4 8% 51 Tabel 10. Transportmiddelvalg til aktivitet efter skole * Da en elev fra 1. klasse har angivet knallert, frafalder denne besvarelse i det følgende. Aalborg Kommune

28 Transportmiddelvalg for alle elever Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 24. Elevernes transportmiddelvalg til aktivitet efter skole De yngste og de ældste elever transporterer sig hovedsageligt til fods, mens de mellemste elever i højere grad cykler til aktiviteter, se figur Tendens i transportmiddelvalg fordel på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 25. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene En stor del af de yngste elever færdes alene, mens de mellemste elever hovedsageligt følges med andre fra skolen. De ældste elever er ligeligt delt imellem at færdes alene og at følges med andre, se figur Aalborg Kommune 2011

29 Tendens i måden at gå eller cykle til aktivitet efter skole fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 26. Tendenser i måden at transportere sig til aktivitet efter skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Der er kun en mindre forskel imellem gående og cyklende, hvorfor der præsenteres en samlet statistik. I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle De 10 elever der har angivet at blive kørt i bil, tog eller bus til aktivitet har 4 mulighed for at cykle eller gå i stedet for, se figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 27. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper Da ingen kører med tog, repræsenterer statistikken udelukkende elever der kører med bus eller i bil. I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt med bus eller i bil til en aktivitet efter skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsag til ikke at gå eller cykle, se figur 28. Aalborg Kommune

30 Af de 4 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har 1 angivet vejnettet og trafikken som årsagen, i dette tilfælde Der er for mange biler. Ingen har angivet Andet som årsag, mens 3 elever har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om subjektive holdninger. 3 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Der er for langt Der er for mange biler Jeg har ikke lyst klasse klasse klasse Figur 28. Årsager til ikke at gå eller cykle 4.3 Transport til hjemmet På turen hjem går 2 ud af 5 elever, mens en næsten ligeså stor andel cykler. 1 ud af 8 bliver kørt i bil og en mindre andel kører med bus, mens ingen kører på knallert* eller med tog, se tabel 11 og figur 29. Således er 76 % af eleverne selvtransporterende. Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 1. klasse 8 32% % klasse 9 56% 5 31% % klasse 4. klasse klasse klasse klasse 3 38% 3 38% % % 8 8. klasse 11 38% 11 38% % 0 2 7% 29 9 klasse 1 25% 1 25% klasse I alt 36 39% 34 37% 2 2% 8 9% % 92 Tabel 11. Transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole * Da to elever fra 1. klasse har angivet knallert, frafalder disse besvarelser i det følgende 30 Aalborg Kommune 2011

31 Transportmiddelvalg for alle elever Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 29. Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole Der er ingen større forskelle i transportmiddelvalget blandt de tre aldersgrupper, se figur Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Til fods På cykel På knallert I bus I tog Med bil Figur 30. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Hovedparten af eleverne fra alle tre aldersgrupper tager turen hjem alene, se figur 31. Aalborg Kommune

32 Tendens i måden at gå eller cykle til hjemmet fordelt på aldersgrupper Fulgt af voksen Med andre fra skolen Alene Figur 31. Tendenser i måden at transportere sig til hjemmet efter skole eller aktivitet for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Der er ingen umiddelbar forskel imellem gående og cyklende, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. I bus, i tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er ingen elever, der kører med tog til hjemmet, hvorfor denne statistik udelukkende udgøres af dem, der kører i bus eller bil. Hovedparten af de yngste elever har mulighed for at gå eller cykle på turen hjem, mens det er gældende for halvdelen af de mellemste og kun godt 1 ud af 4 af de ældste elever. Samlet set har 50 % af de elever, der bliver kørt i bil eller med bus, mulighed for at gå eller cykle, se figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 32. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 32 Aalborg Kommune 2011

33 I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus eller bil til hjemmet, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Andet Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Der mangler lys på vejen Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Figur 33. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 10 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har 1 elev angivet en årsag, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, i dette tilfælde Der mangler lys på vejen. 2 elever har angivet Andet som årsag, og 7 elever har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om subjektive holdninger. 4.4 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Der er en relativ høj andel af eleverne i alle aldersgrupper, som har lys på cyklen, når det er mørkt, dog anvender de mindste elever lys på cyklen i et mindre omfang, end de ældste elever. Samlet set har eleverne lys på cyklen i 73 % af tilfældene, se figur 34. Aalborg Kommune

34 Brug af lys på cykel Andel, der har lys på cyklen Figur 34. Andel af elever der benytter lys på cyklen når det er mørkt fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm i knap halvdelen af tilfældene, mens tendensen peger i retning af, at jo ældre eleverne er, jo mindre bruger der hjelm. Samlet set benytter eleverne hjelm på 22 % af turene, se figur Brug af hjelm på cykel og knallert Andel, der bruger cykel- eller styrthjelm Figur 35. Andel der benytter hjelm 4.5 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Løvvangskolen er opsummeret i tabel 12, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for de 18 deltagende skoler. Datagrundlaget for Løvvangskolen er vurderet til ikke at være repræsentativt for alle skolens elever og kan derfor ikke uden videre sammenlignes med hele kommunen. Billedet for Løvvangskolen følger dog i en vis udstrækning gennemsnittet for alle 18 skoler med visse afvigelser, hvilket kan skyldes det statistiske grundlag. 34 Aalborg Kommune 2011

35 Løvvangskolen Hele kommunen Antal Andel Antal Andel Transportmiddel til skole Gående % % På cykel % % På knallert 0 0 % 29 1 % I bus 7 8 % % I tog 0 0 % 3 0 % I bil % % Aktivitet efter skole Direkte hjem % % Besøge kammerat % % På fritidshjem % % Til Sports-/fritidsaktivitet 4 4 % % Transportmiddel til aktivitet Gående % % På cykel 9 18 % % På knallert 0 0 % 19 1 % I bus 6 12 % % I tog 0 0 % 1 0 % I bil 4 8 % % Transportmiddel til hjemmet Gående % % På cykel % % På knallert 0 0 % 29 1 % I bus 8 9 % % I tog 0 0 % 4 0 % I bil % % Transportvaner Gående og cyklende, følges med en voksen 4 2 % % Gående og cyklende, følges med en kammerat % % Gående og cyklende, alene % % Cyklende, lys på cyklen % % Cyklende, brug af hjelm % % På knallert, brug af hjelm 0 0 % % I bus, mulighed for at gå eller cykle 4 19 % % I tog, mulighed for at gå eller cykle 0 0 % 7 88 % I bil, mulighed for at gå eller cykle % % Tabel 12. Oversigt over transportmiddel og vaner i forhold til gennemsnittet Aalborg Kommune

36 4.6 Utryghed På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Løvvangskolen, som eleverne har udpeget som værende utrygge eller farlige at færdes på. Figur 36. Udpegede utrygge lokaliteter omkring Løvvangskolen. I nedenstående tabel er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Skansevej Forbindelsesvejen Vangen Forbindelsesvejen/Løvbakken Forbindelsesvejen/Jørgen Bethelsensvej Vangen/Løvbakken Løvbakken/Løvbakken Tabel 13. Besigtigelse Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Løvvangskolen. Der er foretaget besigtigelse ved Løvvangskolen torsdag den 19. maj 2011 kl Udpegninger i alt Antal uheld Antal personskader 36 Aalborg Kommune 2011

37 Nedenfor er de kryds og / eller strækninger, der er besigtiget, angivet. Der er angivet et problem for lokaliteten samt løsningsforslag. Løvbakken / Løvbakken: Problem: Krydset er udpeget af 2 elever som utrygt pga. ingen cykelsti og andet. Løsning: Der er etableret krydsningshelle i forbindelse med skolen og parkeringspladsen på modsatte side af vejen. Krydsningshellen ligger i et område med hastighedsdæmpning svarende til 40 km/t. Der er etableret bump på strækningen. Det foreslås at etablere en hævet flade (trapez) ved krydsningshellen for tydeligere at markere krydsningsstedet. Det eksisterende bump lige nord for krydsningsstedet fjernes. Det kan evt. overvejes at påmale et fodgængerfelt på den hævede flade. Krydsningshelle på Løvbakken set mod nord. Løvbakken set mod syd. Vangen / Løvbakken: Problem: Krydset er udpeget af 2 elever som utrygt pga. mange biler og svært sted at krydse vejen. Vangen er en bred, lige vej. Løsning: For at skabe en mere tryg krydsning af vejen foreslås det at etablere en krydsningshelle i forbindelse med stoppestedet. Den rette placering skal undersøges nærmere. Det kan overvejes at etablere lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t med den begrundelse, at den eksisterende hastighed vurderes høj. Aalborg Kommune

38 Vangen / Løvbakken set mod vest. Busstoppested på Vangen. Løvbakken / Forbindelsesvejen: Problem: Ved besigtigelsen blev det konstateret, at der er en del venstresvingende trafik fra Forbindelsesvejen til Løvbakken. Der er etableret krydsningshelle vest for krydset. Løsning: Det foreslås at etablere en venstresvingsbane i krydset afgrænset af støtteheller. Herved forebygges risikoen for eventuelle uheld mellem ligeudkørende og venstresvingende trafikanter samtidig med at fremkommeligheden på vejen forbedres. Krydset Løvbakken / Forbindelsesvejen. Forbindelsesvejen set mod vest. 4.7 Kommentarer fra Løvvangskolen Der er modtaget følgende kommentarer fra Løvvangskolen: Løvvangskolen finder de foreslåede løsninger særdeles gavnlige for elevernes trafiksikkerhed. 38 Aalborg Kommune 2011

39 I forhold til løsningen omkring Løvbakken / Løvbakken vil det være hensigtsmæssigt med påmalet fodgængerfelt på den hævede flade for en tydeligere markering af overgangen, da overgangen benyttes af adskillige af vores handicappede centerklasser, når de køres i skole. I forhold til løsningen omkring Vangen / Løvbakken vil det være meningsfyldt med en krydsningshelle, da elever fra vores 10. klassecenter krydser vejen i forbindelse med bustransport til og fra skole. Fra august 2012 er Løvvangskolen det ene af Aalborg Kommunes to 10. klassecentre, hvorfor der vil komme flere elever til 10. klasse på Løvvangskolen fra august I forhold til løsningen omkring Løvbakken / Forbindelsesvejen vil det være rationelt med en venstresvingsbane for at øge trafiksikkerheden. 4.8 Løsningsforslag for samtlige 18 skoler Nedenstående tabel viser de løsningsforslag, der er fremkommet på baggrund af besigtigelserne ved hver skole. Tabellen vil danne baggrund for en prioritering af mulige skolevejsprojekter. Skoler Løsningsforslag Uheld Antal udpegninger Personskader Trafiktal ÅDT Overslag Gandrup Skole Gl. Lindholm Skole Grinsted Skole Aalborgvej: - opsætning af skoleskilt A22 - tavle - evt. etablering af hævet flade - etablering af bump ved byzonetavle Borgergade: - opsætning af E53 - tavle Bredgade / Borgergade: - opsætning af E53 - tavle - flytning af eksisterende skoleskilt Forbindelsesvejen / Skolevej: - forlængelse af lokal hastighedsbegrænsning 60 km/t - evt. opsætning af Din Fart Lindholmsvej / Forbindelsesvejen: - afmærkning med ledelinier i krydset for bilister og cyklister - etablering af cykelsti / cykelbane på Forbindelsesvejen Bakkevej / Lindholmsvej: - evt. etablering af tidsbegrænset standsningsforbud på Bakkevej Gennem Bakkerne: - etablere parkeringsforbud Uggerhalnevej: - etablere standsningsforbud på skoledage mellem kl nedlægge busstoppested Stiudmunding: - opsætning af fodhegn Aalborg Kommune

40 Hals Skole Skovsgårdsvej / Rosenvænget: - føre Rosenvænget vinkelret på Skovsgårdsvej - afmærkning med vigelinie på Rosenvænget - forlængelse af fortov Aalborgvej: - opsætte skoleskilt A22 tavle (evt. skolepatruljeblink) Aalborgvej / Ågårdsvej: - opsætte variable hastighedstavler Nørregade: - opsætning af E53 - tavle - etablering af 2 bump Parkeringspladsen: - opsætning af C tavle Hou Skole Brogade / Nørregade: - opsætning af E53 - tavler Brogade / Skolevej: - etablere bump lige før krydsningen Skolevej ved sti til naturlegeplads: - opsætning af bomme Langholt Skole Løvvangskolen Øster Hassing Vej: - etablere til parkeringsplads før chikaner - flytning af A22 tavle Øster Hassing Vej / Horsensvej: - opsætning af E53 - tavle - etablere hævet flade - gennemføre fortov Løvbakken / Løvbakken: - etablere hævet flade og fjerne eksisterende bump - evt. etablering af fodgængerfelt Vangen / Løvbakken: - etablere krydsningshelle - etablere lokal hastighedsbegrænsning Aalborg Kommune 2011

41 Løvbakken / Forbindelsesvejen: - etablere venstresvingsbane Nr. Uttrup Skole Skansevejens Skole Solsideskolen Sulsted Skole Tylstrup Skole Hjørringvej / Forbindelsesvejen: - flytning af blå pilvejviser Gammel Kongevej: - etablere parkeringszone med parkeringsbåse - opsætte E53 - tavle Afsætningsplads ved skolen: - etablere mindre stiforløb til cykelparkering - fjerne forbudstavle ved personaleparkeringen og opsætning af anden tavle med teksten reserveret til personaleparkering Bakkelygade: - etablere standsnings- og parkeringsforbud Skansevej / Sankt Peders Gade: - flytte fodgængerfelt tættere på krydset samt flytning af vigelinie - signalregulere fodgængerfelt Kirke Alle / Garvergade: - lempelse af standsningsforbud Skolens parkeringsplads: - etablere afsætningsplads i den bagerste ende af parkeringspladsen vha. afmærkning - lukning af parkeringsplads for uvedkommende trafik Elkærvej: - flytning af krydsningshelle og fodgængerfelt Elkærvej / Vendelparken: - opsætning af stibomme - etablering af cykelsti omkring krydsningshelle - opsætning af mindre størrelse D15 og N42 - tavler Vestergårdsgade: - etablere parkeringsforbud Luneborgvej / Hammelmosevej: - etablere krydsningshellecykelsymboler - opsætning af yderligere E53 - tavler Luneborgvej / Pogevej: - etablere krydsningshelle Rørholtvej: - etablere ATK målested Ulsted Skole Købmagergade / Drøvten: - etablere sidevejsheller Jyllensgade: - opsætning af E53 - tavle Aalborg Kommune

42 Vadum Skole Vestbjerg Skole Vester Hassing Skole Vodskov Skole Pallisdam, Rødslet og Rødkløvervej: - opsætning af E53 tavler - etablere bump Degnevænget: - ingen ændringer Søndermarken: - forlænge standsningsforbud Holtebakkevej / Søndermarken: - etablere ATK - målested - evt. etablere lokal hastighedsbegrænsning 60 km/t Parkeringsplads ved skolen / sti: - afmærkning af parkeringspladsen - etablere cykelbane langs Læhegnet Halsvej: - flytning af skoleskilt A22 - tavle Halsvej / Krogensvej: - etablere krydsningshelle - etablere cykelbane ved eksisterende sidevejsheller Fanøvej: - etablere varslingslinie rundt i kurven Vodskov Kirkevej / Brorsonsvej: - gennemføre fortov på tværs af Brorsonsvej Brorsonsvej: - forlænge eksisterende standsningsforbud - etablere parkeringsforbud Brorsonsvej / Møgelbjergvej: - nedslidt afmærkning genafmærkes - flytning af eksisterende E53 - tavle Vodskov Kirkevej: - eksisterende beplantning beskæres - etablere sidevejsheller - flytning af E53 tavle hen forbi sti Begonievej: - etablere standsningsforbud og parkeringsforbud Aalborg Kommune 2011

43 5 BILAG Udpegede skoleruter omkring Løvvangskolen Aalborg Kommune

44 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Langholt Skole 44 Aalborg Kommune 2011

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndbyvester Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen

Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og

Læs mere

Aalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune. Mou Skole

Aalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune. Mou Skole Aalborg Kommune Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune Mou Skole December 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 6 2.1 Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 8

Læs mere

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE VEJEN KOMMUNE Skolevejsanalyse Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Anne Mette

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og

Læs mere

VURDERING AF SKOLEVEJ TIL AGERBÆK SKOLE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

VURDERING AF SKOLEVEJ TIL AGERBÆK SKOLE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 VARDE KOMMUNE VURDERING AF SKOLEVEJ TIL AGERBÆK SKOLE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra

Læs mere

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Risskov Skole, revision 2012.

Risskov Skole, revision 2012. Risskov Skole, revision 2012. Risskov Skole er beliggende i den nordøstlige del af Aarhus. Skolen har knap 800 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. SFO er beliggende i umiddelbar nærhed til skolen, mens

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen, revision 2012.

Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen, revision 2012. Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen, revision 2012. Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen er beliggende i Tranbjerg syd for Århus. Skolerne har ca. 1.150 elever fordelt på 0.-10. klassetrin. SFO og klub er

Læs mere

WORKSHOP BØRN, UNGE OG MOBILITET VEJFORUM 3. DEC. 2014

WORKSHOP BØRN, UNGE OG MOBILITET VEJFORUM 3. DEC. 2014 WORKSHOP BØRN, UNGE OG MOBILITET VEJFORUM 3. DEC. 2014 HVORFOR ER DET VIGTIGT? FORMÅL: På denne workshop vil vi derfor: Diskutere og dele viden og ideer på baggrund af korte oplæg med eksempler og input

Læs mere

Hasselager Skole, revision 2012.

Hasselager Skole, revision 2012. Hasselager Skole, revision 2012. Hasselager Skole er beliggende i Hasselager vest for Aarhus. Skolen har ca. 700 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. Ved skoleforliget i 2012 er Hasselager Skole fusioneret

Læs mere

Hedensted Skole. http://mobreg.cowi.webhouse.dk/dk/trafikplan/oversigt.htm

Hedensted Skole. http://mobreg.cowi.webhouse.dk/dk/trafikplan/oversigt.htm Hedensted Elevtal: ca. 800. Klassetrin: 0. til 9. Der er lavet registreringer 9 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere under Trafiksikkerhedsplan 2013 17. Kys og kør rundkørslen ved Østerled.

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave

Læs mere

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2015

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2015 Notat Skoletransportvaner i Odense Kommune 2015 Baggrund Børns transport til skole er meget vigtig flere skal gå og cykle til skole, da det er godt i forhold til trafikken, sundheden og evnen til indlæring.

Læs mere

Trafikpolitik. Toftlund Distriktsskole

Trafikpolitik. Toftlund Distriktsskole Trafikpolitik Distriktsskole FORMÅL OG INDHOLD Distriktsskoles trafikpolitik har som formål: At skabe trygge forhold på skolevejen At sikre fælles rammer for trafiksikkerheden i forbindelse med skolens

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008. Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse

Læs mere

Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar.

Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg 27-07-2015 Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar. Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt Indre By Lokaludvalg

Læs mere

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum

Læs mere

Mål for færdselsprojekt Vinding Skole

Mål for færdselsprojekt Vinding Skole Overordnet planlægning færdselsprojekt Vinding Skole Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Eleverne har været på innovationsdag på Herningsholm, hvor der er arbejdet efter camp-princippet. Eleverne har arbejdet

Læs mere

Borgeranalyse. Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

Borgeranalyse. Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Borgeranalyse Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 7760 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3 VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger

Læs mere

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010 Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Skoleveje Ullerup Bæk Skolen

Skoleveje Ullerup Bæk Skolen Notat Skoleveje Ullerup Bæk Skolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Ullerup Bæk Skolen med undervisning på 3 skoler: Bredstrup-Pjedsted Fællesskole 0. 6. kl. fra eget tidligere

Læs mere

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV

Sikre Skoleveje. Projektpakke 2010-IV Sikre Skoleveje Projektpakke 2010-IV Anlægsprojekter for følgende skoler: Vigerslev Alle Skole Hillerødgade Skole Rådmandsgade Skole Utterslev Skole Frejaskolen Peder Lykke Skolen Den Classenske Legatskole

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Notat. Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune. Formålet med skolevejsanalysen:

Notat. Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune. Formålet med skolevejsanalysen: Notat Projekt Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune 2007 Kunde Haderslev Kommune Emne Skolevejsanalyse Fra Rambøll Nyvig Til Haderslev Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Næsbjerg Skoles trafikpolitik

Næsbjerg Skoles trafikpolitik Næsbjerg Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Greve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010

Greve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010 Greve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Oure Friskole. Skolens ønsker og kommentarer fra besigtigelse maj 2015. - Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej.

Oure Friskole. Skolens ønsker og kommentarer fra besigtigelse maj 2015. - Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej. Oure Friskole - Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej. Nuværende busholdeplads samt parkeringsplads Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Jejsing Friskoles trafikpolitik

Jejsing Friskoles trafikpolitik Jejsing Friskoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010

skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 1 skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010 2 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 3 Hvorfor Har vi lavet en skolevejsanalyse?

Læs mere

København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010

København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010 København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.

Læs mere

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Fodgængerfeltet ved Majsevej anvendes som skolevej for et større boligområde mm. Vigtigt at kunne anbefale skoleruter som er sikret bedst muligt.

Fodgængerfeltet ved Majsevej anvendes som skolevej for et større boligområde mm. Vigtigt at kunne anbefale skoleruter som er sikret bedst muligt. Øster Snede Elevtal: ca. 175. Klassetrin: 0. til 6. Der er lavet registreringer 6 steder ved gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17. Mangler fortov til skoleelever fra Kragelund.

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere