Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune"

Transkript

1 Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune

2 Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde med Grontmij A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Sammenfatning og hovedresultater 20 4 BRØNDBY STRAND SKOLE Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Sammenfatning 32 5 UTRYGHED Brøndby Strand Skole klasse Brøndby Strand Skole klasse 37 6 BILAG 40 Brøndby Kommune

4 4 Brøndby Kommune 2011

5 1 INDLEDNING Brøndby Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på 3 skoler: Brøndby Strand Skole, Brøndbyvester Skole og Brøndbyøster Skole. Skolevejsanalysen var planlagt gennemført i perioden fra mandag den 19. september til fredag den 14. oktober Perioden blev imidlertid forlænget frem til fredag den 28. oktober grundet ønske fra Brøndbyøster Skole.. Formålet med skolevejsanalysen er, at: Gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem Udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsordning Kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsordning. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Brøndby Kommune

6 2 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg og på et kort indtegnet deres rute til og fra skole, hvor den enkelte elevs hjem samt skolen var markeret. Derudover har eleverne angivet, hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist skulle hver elev angive deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter blev eleverne spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem. Derudover var der en række tillægsspørgsmål som f.eks. brug af cykelhjelm eller om eleven blev fulgt af en voksen. Afslutningsvist blev hver elev bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen af utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem: Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet 6 Brøndby Kommune 2011

7 2.1 Analysens struktur Spørgeskemaundersøgelsen var tilrettelagt således, at alle elever havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. Det har således været op til de enkelte skoler at vurdere i hvilket omfang, de ville deltage i undersøgelsen. Eleverne har udfyldt spørgeskemaet klassevis og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. På baggrund af resultatet af spørgeskemaet er der efterfølgende foretaget besigtigelser på hver skole. Her har enten kontaktpersonerne på skolerne, færdselslærerne eller repræsentanter fra skolebestyrelserne deltaget i besigtigelsen sammen med politiet og en repræsentant fra kommunen. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for udarbejdelse af løsningsforslagene, idet det er sket på baggrund af skolernes lokalkendskab. I det følgende kapitel er de samlede resultater for de 3 skoler angivet. Resultaterne er delt op i: Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Derudover er der et samlet resultat for brugen af cykelhjelm og lys på cyklen og en sammenfatning. Det efterfølgende kapitel omfatter resultatet for Brøndby Strand Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort for skolens nærområde. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Brøndby Kommune

8 Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 8 Brøndby Kommune 2011

9 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØ- GELSE Der er i alt 3060 elever fordelt på 10 årgange fra og med 0. klasse til og med 9. klasse på de 3 deltagende skoler. Der har deltaget elever fra alle årgange og den samlede svarprocent er på 65 %. For de enkelte årgange ligger svarprocenten imellem 46 % og 86 %, se tabel 1. Tabel 1. Alle deltagende skoler i Brøndby Kommune Klasse Elevtal Deltagende elever Svarprocent 0. Klasse elever % 1. Klasse % 2. Klasse % 3. Klasse % 4. Klasse % 5. Klasse % 6. Klasse % 7. Klasse % 8. Klasse % 9. Klasse % I alt % Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. 3.1 Transport til skole Der er en høj svarprocent både generelt og på tværs af klasserne. Ud fra dette og antallet af deltagende elever vurderes resultatet at være repræsentativt for alle de deltagende skolers elever. Det foretrukne transportmiddel er cykel/knallert, som benyttes af godt halvdelen af eleverne. Herudover går knap 1 ud af 4 elever til skole, mens 1 ud af 5 elever bliver kørt i bil til skole. En mindre del af eleverne kører med bus/tog, se tabel 2 og figur 1. Således er 76 % af eleverne selvtransporterende på vej til skole. Brøndby Kommune

10 Gående På cykel / Knallert I bus / Tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % % 2 1 % % % 1. klasse % % 5 3 % % % 2. klasse % % 3 1 % % % 3. klasse % % 1 0 % % % 4. klasse % % 16 9 % % % 5. klasse % % 15 8 % 17 9 % % 6. klasse % % 18 6 % 23 8 % % 7. klasse % % % 14 7 % % 8. klasse % % % 4 3 % % 9. klasse % % 16 9 % 11 6 % % I alt % % % % % Tabel 2. Elevernes normale transportmiddel. 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 1. Elevernes transportmiddelvalg til skole Der er en tendens til at en højere andel bliver kørt i bil til skole jo yngre eleverne er. Dette stemmer ligeledes overens med at andelen der benytter cykel/knallert samt går til skole er højere, jo ældre eleverne er, se figur Brøndby Kommune 2011

11 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 2. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Blandt de elever, der går eller cykler til skole, er der for alle aldersgrupper en overvejende del, som færdes alene. Herudover følges de yngste i nogen grad med en voksen, mens de mellemste og ældste klassetrin i større grad følges med andre fra skolen, se figur Tendens i måden at gå eller cykle til skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 3. Tendenser i måden at transportere sig til skole for de gående og cyklende fordelt på alder s- grupper Billedet for de gående og for de cyklende er meget ens, hvorfor der udelukkende er præsenteret en samlet statistik. Dog er der generelt en højere andel af de cyklende, som færdes alene. I bus og i bil Mulighed for at gå eller cykle På figur 4 fremgår det, at andelen af elever, der har mulighed for at gå eller cykle, er nogenlunde ens for alle aldersgrupper. Samlet set har 73 % mulighed for at gå eller cykle. Brøndby Kommune

12 10 Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 4. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus, tog eller bil til skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 5. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 365 elever, som har mulighed for at gå eller cykle, har 1 ud af 9 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. svaret Der mangler cykelsti. Godt 1 ud af 3 elever har angivet Andet som årsag og mere end halvdelen af eleverne har angivet årsager, der i højere grad handler om holdninger. 12 Brøndby Kommune 2011

13 3.2 Transport til aktivitet efter skole Af de i alt deltagende elever har angivet, at de fortsætter til en aktivitet efter skole i stedet for at tage direkte hjem. Det svarer til 54 %. I nedenstående tabel 3 fremgår elevernes aktiviteter efter skole. Klasse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Direkte hjem Besøge en kammerat Klub SFO Sport eller fritidsaktivitet Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel % 4 2 % 0 0 % % 4 2 % % % 2 1 % 0 0 % % 6 3 % % % 1 0 % 8 3 % % 9 4 % % % 2 1 % 9 4 % % 14 6 % % % 5 3 % % % 8 5 % % % % 17 9 % % % % % % 27 9 % 13 5 % % % % % 7 4 % 3 2 % % % % 10 8 % 11 9 % 0 0 % 7 6 % % % 13 7 % 5 3 % 0 0 % % % % % % % % % Tabel 3. Elevernes aktiviteter efter skole I alt Af de elever, der fortsætter til en aktivitet efter skole, vælger ca. 3 ud af 5 at gå. 1 ud af 3 cykler og 1 ud af 10 kører med bus/tog eller bil, se tabel 4 og figur 6. Således er 91 % af eleverne selvtransporterende fra skole til aktivitet. Gående På cykel/knallert I bus/tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % 5 4 % 2 1 % 9 6 % % 1. klasse % % 2 1 % 4 3 % % 2. klasse % % 0 0 % 7 4 % % 3. klasse % % 1 1 % 7 4 % % 4. klasse % % 5 5 % 6 6 % % 5. klasse % % 3 3 % % % 6. klasse % % 6 6 % 8 7 % % 7. klasse % % 7 9 % 7 9 % % 8. klasse 8 29 % % 0 0 % 2 7 % % 9. klasse % % 9 18 % 4 8 % % I alt % % 35 3 % 65 6 % % Tabel 4. Transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Brøndby Kommune

14 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 6. Elevernes transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Der er en tendens til at de yngste elever i høj grad går fra skole til aktivitet, mens de ældre elever i højere grad cykler. Den høje andel af gående blandt de yngre kan forklares ved, at de i høj grad fortsætter til en fritidsordning, som ligger tæt på skolen. Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper fremgår af figur Tendens i transportmiddelvalg fordel på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 7. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene En stor andel af eleverne i alle aldersgrupper går eller cykler fra skole til aktivitet med en fra skolen, men andelen falder jo ældre eleverne er. Omvendt stiger andelen af elever, som færdes alene jo ældre eleverne er. En mindre andel af de yngste følges med en voksen, se figur Brøndby Kommune 2011

15 Tendens i måden at gå eller cykle til aktivitet efter skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 8. Tendenser i måden at transportere sig til aktivitet efter skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for gående og cyklende er stort set ens, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. Der er dog en større andel af de cyklende, der færdes alene, hvilken kan forklares ved, at der er en højere andel af de ældste elever, som cykler, mens de yngste i højere grad går. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Det er over halvdelen af eleverne i hver aldersgruppe, som har mulighed for at gå eller cykle. Samlet svarer det til 57 %. Fordelingen på aldersgrupperne fremgår af figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 9. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, som bliver kørt i bus, tog eller bil til en aktivitet efter skole og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. Brøndby Kommune

16 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 10. Årsager til ikke at gå eller cykle 3.3 Transport til hjemmet Af de 57 elever der har mulighed for at gå eller cykle, har knap 1 ud af 10 angivet årsager der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. angivet Der mangler cykelsti og Jeg føler mig utryg på vejen. Godt 1 ud af 4 har angivet Andet og knap 2 ud af 3 har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. På turen hjem cykler mere end halvdelen af eleverne, mens knap 1 ud af 4 går. 1 ud af 6 elever bliver kørt i bil, og en mindre del kører med bus/tog, se tabel 5 og figur 11. Således er 77 % af eleverne selvtransporterende på turen hjem. Gående På cykel/knallert I bus/tog Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % % 1 1 % % % 1. klasse % % 3 2 % % % 2. klasse % % 3 1 % % % 3. klasse % % 3 1 % % % 4. klasse % % 13 8 % 16 9 % % 5. klasse % % 14 7 % 15 8 % % 6. klasse % % % 16 6 % % 7. klasse % % 18 9 % 11 6 % % 8. klasse % % 10 8 % 2 2 % % 9. klasse % % % 6 3 % % I alt % % % % % I bil I alt Tabel 5. Transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 16 Brøndby Kommune 2011

17 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 11. Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole På figur 12 fremgår det, at cykel/knallert er det mest brugte transportmiddel for alle aldersgrupperne til hjemmet. Herudover bliver de yngste elever bliver i nogen grad kørt i bil til hjemmet, mens de ældre elever i højere grad går Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 12. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene De yngste og de mellemste elever færdes hovedsageligt alene, mens de ældste elever i højere grad følges med andre fra skolen, se figur 13. Brøndby Kommune

18 Tendens i måden at gå eller cykle til hjemmet fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 13. Tendenser i måden at transportere sig til hjemmet efter skole eller aktivitet for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for gående og cyklende er stort set ens, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. Der er dog generelt en større andel af de cyklende, der færdes alene. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Andelen, der har mulighed for at gå eller cykle er næsten ens for de tre aldersgrupper. Samlet set har 63 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle. Fordelingen på aldersgrupper fremgår af figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 14. Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, som bliver kørt i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Brøndby Kommune 2011

19 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Vejret er for dårligt Figur 15. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 290 elever, som har mulighed for at gå eller cykle, har godt 1 ud af 10 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. angivet Der mangler cykelsti og Bilerne kører for hurtigt. 1 ud af 3 har angivet Andet og over halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men mere handler om holdninger. 3.4 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Andelen af elever med lys på cyklen er lavest for de yngste med knap 7 ud af 10 elever. For de mellemste og ældste klassetrin er der en stor andel af eleverne, som har lys på cyklen/knallerten, når det er mørkt. Mere end 8 ud af 10 af eleverne kører med lys på cyklen/knallerten når der er mørkt, se figur Brug af lys på cykel og knallert Andel, der bruger lys når det er mørkt Figur 16. Andel af elever der benytter lys på cyklen når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper Brøndby Kommune

20 De yngste elever benytter hjelm på hoveddelen af turene, mens der er en tendens til, at der er færre elever, der bruger hjelm, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 46 % af turene, se figur Brug af hjelm på cykel og knallert Andel, der bruger cykel- eller styrthjelm Figur 17. Andel der benytter cykelhjelm 3.5 Sammenfatning og hovedresultater I nedenstående tabel er svarprocenterne og transportmiddelvalget til skole vist for de 3 deltagende skoler beliggende i Brøndby Kommune. Skoler Brøndby Strand Skole Brøndbyvester Skole Brøndbyøster Skole Alle deltagende skoler Samlet svarprocent Gående På cykel/knal lert I bus /tog I bil 82% 24% 51% 5% 2 66% 15% 55% 7% 23% 42% 32% 53% 2% 13% 65% 23% 53% 5% 2 Tabel 6. Svarprocent og transportmiddelvalg til skole for de 3 deltagende skole. 20 Brøndby Kommune 2011

21 4 BRØNDBY STRAND SKOLE Brøndby Strand Skole er opdelt i to skoler, henholdsvis en for klasse og en for klasse. Figur 18. Elevernes skoleruter til Brøndby Strand Skole. Klasse Elevtal Hovedparten af eleverne kommer fra Brøndby Strand. Brøndby Strand Skole har elever fordelt på 10 årgange fra og med 0. klasse til og med 9. klasse. I alt 976 elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 82 %, se tabel 7. Brøndby Strand Skole Deltagende elever Andel af elever Alle deltagende skoler i Brøndby Kommune Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % 6. Klasse % % 7. Klasse % % 8. Klasse % % 9. Klasse % % I alt % % Tabel 7. Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Brøndby Kommune

22 4.1 Transport til skole Der er generelt en høj svarprocent, både generelt og på tværs af klassetrinene, hvorfor resultatet i høj grad vurderes til at være repræsentativt for alle skolens elever. Det foretrukne transportmiddel til skole blandt de deltagende elever er cyklen, som benyttes på halvdelen af tuerne. Herudover er der hhv. 1 ud af 4 elever der går og 1 ud af 5, der bliver kørt i skole, mens en mindre andel kører i bus/tog, se tabel 8 og figur 19. Hermed er 75 % af eleverne selvtransporterende. Gående På cykel/knallert I bus/tog Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 22 19% 30 26% 1 1% 64 55% klasse 12 11% 56 53% 1 1% 36 34% klasse 11 9% 83 65% 2 2% 31 24% klasse 9 7% 97 76% % klasse 12 17% 39 56% 12 17% klasse 26 27% 46 48% 14 15% 9 9% klasse 44 33% 76 57% 4 3% 10 7% klasse 34 43% 28 35% 11 14% 7 9% klasse 41 67% 16 26% 3 5% 1 2% klasse 27 45% 23 38% 5 8% 5 8% I alt % % 53 5% I bil I alt Tabel 8. Elevernes normale transportmiddel. 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 19. Elevernes transportmiddelvalg til skole Der er tendens til at jo yngre eleverne er, jo flere bliver kørt i skole, mens det modsatte gælder for de elever går. Antallet af elever, der cykler i skole er faldende jo ældre eleverne bliver, se figur Brøndby Kommune 2011

23 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 20. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Hovedparten af eleverne tager turen til skole alene, mens der er tendens til at jo ældre de er, jo flere færdes med en fra skolen, og det er næsten udelukkende de yngste elever der bliver fulgt af en voksen, se figur Tendens i måden at gå eller cykle til skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 21. Tendenser i måden at transportere sig til skole for de gående og cyklende fordel t på aldersgrupper Billedet for de gående og for de cyklende er meget ens, hvorfor der udelukkende er præsenteret en samlet statistik. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er for de tre klassegrupper næsten den samme andel elever der bliver kørt i bil eller bus/tog, som har mulighed for at gå eller cykle. Samlet set har 71 % af de elever, der bliver kørt i bil, mulighed for at gå eller cykle, se figur 22. Brøndby Kommune

24 10 Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 22. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil til skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 23. Af de 174 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har 1 ud 10 angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der er for mange biler. 1 ud af 3 har angivet Andet, mens over halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 60 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 23. Årsager til ikke at gå eller cykle 24 Brøndby Kommune 2011

25 4.2 Transport til aktivitet efter skole Af de i alt 976 deltagende elever har 447 angivet, at de fortsætter til en aktivitet efter skole. Det svarer til 46 %. I nedenstående tabel 9 fremgår elevernes aktiviteter efter skole. Klasse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Direkte hjem Besøge en kammerat Klub SFO Sport eller fritidsaktivitet Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 33 28% 1 1% % 2 2% % % 3 3% % 0 8 6% 67 53% 5 4% % 1 1% 6 5% 55 43% 8 6% % 1 1% 6 9% 17 24% 1 1% % 11 12% 4 4% 15 16% 10 11% % 8 6% 5 4% 8 6% 12 9% % 14 18% 0 1 1% 15 19% % 4 7% 0 4 7% % 1 2% % % 42 4% 34 3% % 69 7% I alt Tabel 9. Elevernes aktiviteter efter skole Af de elever, der fortsætter til en aktivitet efter skole, vælger knap 2 ud af 3 at gå, 1 ud af 4 cykler, og en mindre del tager bus/tog eller bliver kørt i bil, se tabel 10 og figur 24. Således er 91 % af eleverne selvtransporterende til aktiviteter efter skole. Gående På cykel/knallert I bus/tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 75 89% 4 5% 1 1% 4 5% klasse 54 89% 5 8% 1 2% 1 2% klasse 61 76% % klasse 44 63% 22 31% 1 1% 3 4% klasse % 2 8% 1 4% klasse 19 48% 15 38% 3 8% 3 8% klasse 15 45% 15 45% 2 6% 1 3% klasse 11 37% 11 37% 4 13% 4 13% klasse 3 25% 8 67% 0 1 8% klasse 2 17% 3 25% 6 1 8% I alt % % 20 4% 22 5% Tabel 10. Transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Brøndby Kommune

26 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 24. Elevernes transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Der er tendens til at jo yngre eleverne er, jo flere går. Det modsatte er gældende for dem der cykler, da det oftest er de ældste der cykler, se figur Tendens i transportmiddelvalg fordel på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 25. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Hvordan eleverne transportere sig til aktiviteter efter skole er ligeligt fordelt mellem de tre klasseinddelinger. De fleste følges med andre fra skolen, mens næsten halvdelen går alene og kun en meget lille del går sammen med en voksen, se figur Brøndby Kommune 2011

27 Tendens i måden at gå eller cykle til aktivitet efter skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 26. Tendenser i måden at transportere sig til aktivitet efter skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Der er ingen umiddelbar forskel imellem gående og cyklende, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Blandt de 42 elever, der har angivet at blive kørt i bil eller tog/bus til aktiviteter efter skole, har 24 mulighed for at cykle eller gå i stedet for, se figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 27. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil til en aktivitet efter skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsag til ikke at gå eller cykle, se figur 28. Brøndby Kommune

28 Andet Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Der er for langt Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 28. Årsager til ikke at gå eller cykle 4.3 Transport til hjemmet Af de 24 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har knap 2 angivet Jeg føler mig utryg på vejen. 1 ud af 6 har angivet Andet som årsag, mens 3 ud af 4 har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. På turen hjem cykler godt halvdelen, mens 1 ud af 4 går. Knap 1 ud af 7 bliver kørt i bil, og en mindre andel tager bus/tog, se tabel 11 og figur 29. Således er 78 % af eleverne selvtransporterende. Gående På cykel/knallert I bus/tog Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 22 19% % klasse 15 14% 57 54% 1 1% klasse 11 9% 88 69% 2 2% klasse % % klasse 15 21% % 3 4% klasse 26 27% 52 55% 12 13% 5 5% klasse % 15 11% 3 2% klasse 37 46% 27 34% 11 14% 5 6% klasse 41 67% 20 33% klasse 28 47% 19 32% 9 15% 4 7% I alt % % 61 6% % I bil I alt Tabel 11. Transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 28 Brøndby Kommune 2011

29 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 29. Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole Det er hovedsagelig de yngste elever, der bliver kørt hjem i bil fra skole, mens der er tendens til at jo ældre eleverne er, jo flere går fra skole. Andelen af elever, der cykler er faldende jo ældre eleverne bliver, se figur Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 30. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Der er tendens til at de yngste tager turen alene mens det modsatte er gældende for ældre elver, da de oftest følges med en fra skolen, og det kun er de yngste der bliver fulgt af en voksen, se figur 31. Brøndby Kommune

30 Tendens i måden at gå eller cykle til hjemmet fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 31. Tendenser i måden at transportere sig til hjemmet efter skole eller aktivitet for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Der er ingen umiddelbar forskel imellem gående og cyklende, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Det er meget lige om eleverne har mulighed for at gå eller cykle til hjemmet. Samlet set har 65 % af de elever, der bliver kørt i bil, mulighed for at gå eller cykle, se figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 32. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus eller bil til hjemmet, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Brøndby Kommune 2011

31 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der mangler cykelsti Der er for mange biler Der mangler fortov Jeg har ikke en cykel Jeg føler mig utryg på vejen Vejret er for dårligt Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Figur 33. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 140 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har 1 ud af 10 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der mangler fortov. 1 ud af 4 af elever har angivet Andet som årsag, og knap 2 ud af 3 har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 4.4 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Der er en middel andel af eleverne i alle aldersgrupper, som har lys på cyklen, når det er mørkt. Samlet set har eleverne lys på cyklen på 62 % af turene, se figur Brug af lys på cykel og knallert Andel, der bruger lys når det er mørkt Figur 34. Andel af elever der benytter lys på cyklen når det er mørkt fordelt på aldersgrupper Brøndby Kommune

32 De yngste elever benytter hjem på halvdelen af turene, mens der er tendens til at antallet af elever det benytter hjem falder, jo ælder de bliver. Samlet set benytter eleverne hjelm på 36 % af turene, se figur Brug af hjelm på cykel og knallert Andel, der bruger cykel- eller styrthjelm Figur 35. Andel der benytter hjelm 4.5 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Brøndby Strand Skole er opsummeret i tabel 12, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for de 3 deltagende skoler. Datagrundlaget for Brøndby Strand Skole er vurderet til at være repræsentativ for alle skolens elever og kan derfor også benyttes til sammenligning med hele kommunen. 32 Brøndby Kommune 2011

33 Transportmiddel til skole Brøndby Strand Skole Hele kommunen Antal Andel Antal Andel Gående % % På cykel/knallert % % I bus/tog 53 5% 108 5% I bil Aktivitet efter skole Direkte hjem % % Besøge kammerat 42 4% 123 6% Klub 34 3% 134 7% SFO % % Til Sports-/fritidsaktivitet 69 7% 179 9% Transportmiddel til aktivitet Gående % % På cykel/knallert % % I bus/tog 20 4% 35 3% I bil 22 5% 65 6% Transportmiddel til hjemmet Gående % % På cykel/knallert % % I bus/tog 61 6% 127 6% I bil % % Transportvaner Gående og cyklende, følges med en voksen 169 9% % Gående og cyklende, følges med en kamm e % % rat Gående og cyklende, alene % % Cyklende/på knallert, med lys % % Cyklende/på knallert, brug af hjelm % % I bus/tog, mulighed for at gå eller cykle 84 63% % I bil, mulighed for at gå eller cykle % % Tabel 12. Oversigt over transportmiddel og vaner i forhold til gennemsnittet Brøndby Kommune

34 5 UTRYGHED 5.1 Brøndby Strand Skole klasse På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 36. Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. I nedenstående tabel er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. 34 Brøndby Kommune 2011

35 Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet Udpegninger i alt Skolevejsanalyse Lokalitet Brøndbyvester Strandvej / Strandskolevej Brøndbyvester Strandvej / Ingen Sti / Markvej Strandskolevej / Ingen Skolevang / Strandskolevej Markvej Strandskolevej Tabel 13. De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Brøndby Strand Skole torsdag den 10. november 2011 kl Ved besigtigelsen deltog afdelingslederen. Derudover deltog politiet og en repræsentant fra Teknisk Forvaltning. Nedenfor er de kryds og / eller strækninger, der er besigtiget, angivet. Der er angivet et problem for lokaliteten samt løsningsforslag. Generelt: Der er opsat elektronisk forbudstavle C22.1 ved Strandskolevej / Markvej, der i morgentimerne er tændt. Det betyder, at vejnettet omkring skolen er ensrettet. Denne løsning fungerer rigtig godt for trafikafviklingen i morgentimerne. Parkeringsplads foran skolen: Problem: Skolen oplyser, at der er store trafikale problemer på parkeringspladsen foran skolen i forbindelse med afsætning af elever i morgentimerne. I dag blandes cyklisterne med de bilister, der kører væk fra parkeringspladsen, hvilket skaber mange utrygge situationer for cyklisterne. Løsning: Det foreslås at forlænge cykelstiforløbet hen forbi parkeringspladsen, så cyklisterne kan cykle for sig selv uden at blive blandet med bilisterne. Dette forslag kræver dog, at der bliver taget lidt areal fra parkeringspladsen, så ensretningen foregår inde på selve parkeringspladsen. Brøndby Kommune

36 Cykelsti foran skolen. Cykelstiens udmunding i parkeringspladsen foran sk o- len. Cykelovergang ved p - pladsen: Problem: Skolen oplyser, at der er problemer med, at cyklisterne kommer med høj fart fra cykelstien lige ud på p pladsen og på tværs af den hævede flade. Ved besigtigelsen var der placeret en stor container lige op af krydsningsstedet som tager oversigten mod syd. Løsning: Det foreslås at fjerne containeren, så der igen er oversigt til begge sider. Desuden foreslås det at etablere vigelinie for cyklisterne, så de bliver gjort opmærksomme på, at de skal holde tilbage for bilisterne. Det foreslås, at der opsættes en tavle med teksten Forbeholdt skolens personale på den sidste del af p pladsen efter den hævede flade. Herved bliver der ikke så meget trafik omkring cykelstikrydsningen og forældreparkering / afsætning kan foregå omkring indkørslen til p pladsen. Hævet flade ved p pladsen i forbindelse med cykelsti- Hævet flade ved p - pladsen. 36 Brøndby Kommune 2011

37 Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet Udpegninger i alt Skolevejsanalyse krydsning. 5.2 Brøndby Strand Skole klasse På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 37. Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. I nedenstående tabel er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Dyringparken / Ingen Dyringparken / Strandesplanaden Søholtparken / Sti Sti Dyringparken Strandesplanaden Strandesplanaden / Ingen Tabel 14. De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. Brøndby Kommune

38 Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Brøndby Strand Skole torsdag den 10. november 2011 kl Ved besigtigelsen deltog afdelingslederen, teknisk serviceleder og færdselskontaktlæreren. Derudover deltog politiet og en repræsentant fra Teknisk Forvaltning. Nedenfor er de kryds og / eller strækninger, der er besigtiget, angivet. Der er angivet et problem for lokaliteten samt løsningsforslag. Intern vej til skolens hovedindgang: Problem: Der er buskørsel frem til skolens hovedindgang, hvilket skaber utrygge situationer for cyklister og gående. Løsning: Det foreslås at opsætte en C21 tavle Indkørsel forbudt med undertavle Ærindekørsel tilladt på vejen ind mod skolens hovedindgang. Tavlen bør også opsættes ved Dyringparken ind mod p pladsen. Den interne vej bør afmærkes med cykel / gangsti med det formål at anvise et areal til de lette trafikanter. Intern vej til skolen. Stikrydsning ved intern vej. Kryds ved Dyringparken: Problem: Krydset er etableret med en stor hævet flade anlagt i kløversten og uden afmærkning. Der er etableret heller på Dyringparken i forbindelse med den hævede flade. Fladen syner meget stor og giver mulighed for, at trafikken kan køre, hvor den vil. Dette kan virke uoverskueligt for de lette trafikanter. Krydset er udpeget som utrygt pga. høj hastighed, mange biler, farligt kryds, bilerne holder ikke tilbage og svært sted at krydse vejen. 38 Brøndby Kommune 2011

39 Løsning: Det foreslås at etablere et krydsningssted for de lette trafikanter i de eksisterende heller, så de ikke skal stå i hellens græsareal. Herved kan vejen krydses naturligt i to tempi. Hellerne bør i den forbindelse forlænges ind mod midten, så selve fladen også bliver strammet op. Hævet flade ved Dyringparken set mod syd. Hævet flade ved Dyringparken set mod nord. Parkeringsplads ved skolen: Problem: På parkeringspladsen er der plads til, at busserne kan parkere og foretage afsætning af passagererne. Afsætningspladsen er dog ikke afmærket. Løsning: Det foreslås at etablere ordentlig afsætningsplads for busserne i form af en 0,3 m bred kantlinie samt BUS påmalet på asfalten. Det kan evt. overvejes at inddrage en del af p pladsen op mod hækken til busholdeplads for at skabe plads til flere busser. Der er anlagt ny p plads lige syd for den eksisterende p plads. P pladsen er anlagt i grusbelægning. Ved besigtigelsen blev en del af arealet brugt til opbevaringsplads for håndværkere, der arbejder på skolen. Det foreslås at anlægge denne p plads med asfaltbelægning og afmærkede p båse samt belysning, så pladsen syner mere tryg. Brøndby Kommune

40 Parkeringsplads ved skolen. Ny parkeringsplads. 5.3 Kommentarer fra Brøndby Strand Skole Der er modtaget følgende kommentarer fra Brøndby Strand Skole klasse: Ved cykelovergangen ved p-pladsen foran skolen har skolen i mange år bedt om at få opsat chikaner ved stien, der går bag BSG huset. Man må kun gå på stien, men der cykles ofte direkte ud på Skolevangen og direkte ud på parkeringspladsen. Ved stien fra Markvej til skolen mangler der endnu et skilt ved indgangen fra Markvej. På skiltet skal der stå, at kørsel på knallert og anden kørsel er forbudt. 40 Brøndby Kommune 2011

41 6 BILAG Udpegede skoleruter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. Brøndby Kommune

42 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. 42 Brøndby Kommune 2011

43 Udpegede skoleruter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. Brøndby Kommune

44 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. 44 Brøndby Kommune 2011

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE VEJEN KOMMUNE Skolevejsanalyse Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Anne Mette

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Aalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune. Mou Skole

Aalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune. Mou Skole Aalborg Kommune Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune Mou Skole December 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 6 2.1 Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 8

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008. Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Syvstjerneskolen...2 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...2 1.2 Besvarelsesprocenter...3 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011

UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Skolevejsundersøgelse 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Analyse...7 3.1 Respondenter...7 3.1.1 Usikkerhed...9

Læs mere

Trafikpolitik Frejlev Skole

Trafikpolitik Frejlev Skole Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde

Læs mere

Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde syd for Juelsbovej.

Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde syd for Juelsbovej. Løsning Elevtal: ca. 500. Klassetrin: 0. til 9. Lavet registreringer 6 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

Trafikpolitik Filipskolen

Trafikpolitik Filipskolen Trafikpolitik Filipskolen Indholdsfortegnelse Filipskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13 Samarbejde... 15 3 Forord

Læs mere

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Trafikpolitik Ulsted Skole

Trafikpolitik Ulsted Skole Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde

Læs mere

Allerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Allerød Kommune NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Sammenfatning... 3 3 Analyse... 4 3.1 Usikkerhed... 4 3.2 Elevbesvarelser... 4 3.3 Transportmiddelvalg...

Læs mere

Allerød Kommune. Lillerød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Lillerød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Lillerød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Fodgængerfeltet ved Majsevej anvendes som skolevej for et større boligområde mm. Vigtigt at kunne anbefale skoleruter som er sikret bedst muligt.

Fodgængerfeltet ved Majsevej anvendes som skolevej for et større boligområde mm. Vigtigt at kunne anbefale skoleruter som er sikret bedst muligt. Øster Snede Elevtal: ca. 175. Klassetrin: 0. til 6. Der er lavet registreringer 6 steder ved gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17. Mangler fortov til skoleelever fra Kragelund.

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?

Læs mere

Skolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S

Skolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S Skolevejsanalyser 1 10-03-2016 Lárus Ágústsson, COWI A/S Indhold Skolevejsanalyser kan omfatte følgende elementer: Udarbejdelse af fakta-ark for samtlige skoler i kommunen Gennemførelse af internetbaseret

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler Bilag a - Besigtigelser af private skoler Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 20 Bjerregrav Friskole Sted: Viborg Kommune Dato: Man 2/9-09 Tidsrum 7.0 -.00 Besigtiget af: Dorte Vejr: Overskyet

Læs mere

Notat. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs mode Mandag den 4. juni Orientering omkring skolevejsanalyse/mejlbyvej. Til Teknisk Udvalg.

Notat. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs mode Mandag den 4. juni Orientering omkring skolevejsanalyse/mejlbyvej. Til Teknisk Udvalg. Notat Til Teknisk Udvalg Punkt 5 til Teknisk Udvalgs mode Mandag den 4. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 30. maj 2012 Orientering omkring skolevejsanalyse/mejlbyvej Anlæg Grøndalsvej

Læs mere

Trafikpolitik ved Bogense Skole

Trafikpolitik ved Bogense Skole Trafikpolitik ved Bogense Skole Bogense Skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at så mange elever

Læs mere

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Indholdsfortegnelse Lyngbjerggårdskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Skolens trafikpolitik.. 6 På vej.. 7 Undervisning. 11 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17 3 Forord

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Mål ken skal medvirke til at skabe tryghed og sikkerhed på skolevejen. Skolen ønsker, at elever cykler eller går i skole i så høj grad som muligt. Elever, forældre og medarbejdere har hver især ansvar

Læs mere

Farligt krydsningspunkt på Skolevej imellem Tryllefløjten og skolen. Det er placeret uhensigtsmæssigt og fremgår ikke særlig tydelig.

Farligt krydsningspunkt på Skolevej imellem Tryllefløjten og skolen. Det er placeret uhensigtsmæssigt og fremgår ikke særlig tydelig. Daugård Elevtal: ca. 125. Klassetrin: 0. til 6. Lavet registreringer 5 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 patrulje Farligt krydsningspunkt på vej imellem Tryllefløjten

Læs mere

Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen. - Førundersøgelse

Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen. - Førundersøgelse Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen - Førundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. METODE... 3 2.1 SPØRGESKEMAER... 3 2.2 PRAKTISK UDFØRSEL AF SKOLETRAFIKUNDERSØGELSEN... 4 3. UNDERSØGELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2010

Skolevejsanalyse 2010 Skolevejsanalyse 2010 Udarbejdet af: CBP/LEH/KSC Dato: 29.4.2009 Version: 2 Projekt nr.: 5170-002 MOE & BRØDSGAARD A/S Rådgivende ingeniører CVR nr.: 64 04 56 28 E-mail: info@moe.dk www.moe.dk RØDOVRE

Læs mere

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Aalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 18 skoler i Aalborg Kommune. Løvvangskolen

Aalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 18 skoler i Aalborg Kommune. Løvvangskolen Aalborg Kommune Skolevejsanalyse for 18 skoler i Aalborg Kommune Løvvangskolen August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 6 2.1 Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Læs mere

Oversigtskort: 2 af 14

Oversigtskort: 2 af 14 er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:

Læs mere

Denne politik er udarbejdet i et samarbejde mellem bestyrelsen og skolen.

Denne politik er udarbejdet i et samarbejde mellem bestyrelsen og skolen. Trafikpolitik Politikken ønsker, at skolens elever kan færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen arbejder for, at alle elever er selvtransporterende til og fra skolen. Trafikvanerne dannes tidligt, og

Læs mere

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen.

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-34 Allerød Køge Kommune EVALUERING AF KAMPAGNE Telefon 48 Fax 48 43 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Aktiv Transport 14. december 9 1. Indledning

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro

Trafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro Trafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro Mål for Sct. Jørgens Skoles trafikpolitik At samarbejde med forældrene om at gøre børnene i stand til at færdes sikkert i trafikken. At gøre børnenes vej til

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Hornbæk Skole og SFO er

Hornbæk Skole og SFO er Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange

Læs mere

Trafikpolitik på Torslev Skole

Trafikpolitik på Torslev Skole Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Trafikpolitik Gandrup Skole

Trafikpolitik Gandrup Skole Trafikpolitik Gandrup Skole Indholdsfortegnelse Gandrup Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 16 Samarbejde

Læs mere

Ved krydsning af hovedvejen skal fodgængerfeltet altid anvendes (cyklister trækker over). Der er skolepatrulje, se herom nedenfor.

Ved krydsning af hovedvejen skal fodgængerfeltet altid anvendes (cyklister trækker over). Der er skolepatrulje, se herom nedenfor. ØRUM SKOLE Ørum Skoles trafikpolitik Mål: Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og de ansatte kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Allerød Kommune Lynge Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Lynge Skole Skolevejsanalyse 2015 Lynge Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

NOTAT. Ejer Bavnehøj Skole forslag til forbedret skolevej

NOTAT. Ejer Bavnehøj Skole forslag til forbedret skolevej NOTAT Projekt Kunde Skoleanalyser i Skanderborg: Ejer Bavnehøj Skole Skanderborg Kommune Til Fra Kresten Madsen Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen og Martin Splid Svendsen Ejer Bavnehøj Skole forslag til

Læs mere

Trafikpolitik Byplanvejens Skole

Trafikpolitik Byplanvejens Skole Trafikpolitik Byplanvejens Skole Indholdsfortegnelse Byplanvejens Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Den trafiksikre skolevej... 6 Skolens trafikpolitik... 7 På vej... 8 Undervisning... 11

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Projekt: Emne: Notat nr.: Rev.: Fordeling: INHOLD

Projekt: Emne: Notat nr.: Rev.: Fordeling: INHOLD NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2013-2017 Emne: Revision af skolevejsanalysen Notat nr.: 01 København, den 12.11.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0319 Reference: epr@moe.dk Rev.: 0 Fordeling:

Læs mere

Trafikpolitik Sofiendalskolen

Trafikpolitik Sofiendalskolen Trafikpolitik Sofiendalskolen Indholdsfortegnelse Sofiendalskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 16 Samarbejde

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Trafikpolitik Filstedvejens Skole

Trafikpolitik Filstedvejens Skole Trafikpolitik Filstedvejens Skole Indholdsfortegnelse Filstedvejens Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Den trafiksikre skolevej... 6 Skolens trafikpolitik... 7 På vej... 8 Undervisning... 11

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted - 2 - Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at eleverne, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden.

Læs mere

Her følger et teknisk notat med en nærmere beskrivelse og evaluering af dataindsamlingen til skolevejsanalysen.

Her følger et teknisk notat med en nærmere beskrivelse og evaluering af dataindsamlingen til skolevejsanalysen. Bilag 6.1 Den 07. marts 2006 Bilag 1 - Teknisk notat for skolevejsanalyse for Århus Kommune Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Her følger et teknisk notat med en nærmere beskrivelse og evaluering

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Grydemoseskolen Helsingør Kommune TRAFIKPOLITIK. Grydemoseskolens Trafikpolitik

Grydemoseskolen Helsingør Kommune TRAFIKPOLITIK. Grydemoseskolens Trafikpolitik Grydemoseskolens Trafikpolitik Udarbejdet efteråret 2011 Forord: Elever, forældre og medarbejdere oplever hver morgen en spidsbelastet trafiksituation på parkeringspladsen omkring Grydemoseskolen. Antallet

Læs mere

Trafikpolitik Nibe Skole

Trafikpolitik Nibe Skole Trafikpolitik Nibe Skole Indholdsfortegnelse Nibe Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16 Samarbejde

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Trafikpolitik Ferslev Skole

Trafikpolitik Ferslev Skole Trafikpolitik Ferslev Skole Indholdsfortegnelse Ferslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 16 Samarbejde

Læs mere

Borgerproces om trafikforhold Tibberupskolen. Velkommen

Borgerproces om trafikforhold Tibberupskolen. Velkommen Borgermøde Borgerproces om trafikforhold Tibberupskolen 16. Velkommen side 1 Dagsorden Velkomst og formål Kommunens hensigt og proces Resultat af kortlægning Indlæg af kommunens strategiske sundhedskonsulent

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere