Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune
|
|
- Johanne Tove Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune
2 Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde med Grontmij A/S
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Sammenfatning og hovedresultater 20 4 BRØNDBY STRAND SKOLE Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Sammenfatning 32 5 UTRYGHED Brøndby Strand Skole klasse Brøndby Strand Skole klasse 37 6 BILAG 40 Brøndby Kommune
4 4 Brøndby Kommune 2011
5 1 INDLEDNING Brøndby Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på 3 skoler: Brøndby Strand Skole, Brøndbyvester Skole og Brøndbyøster Skole. Skolevejsanalysen var planlagt gennemført i perioden fra mandag den 19. september til fredag den 14. oktober Perioden blev imidlertid forlænget frem til fredag den 28. oktober grundet ønske fra Brøndbyøster Skole.. Formålet med skolevejsanalysen er, at: Gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem Udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsordning Kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsordning. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Brøndby Kommune
6 2 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg og på et kort indtegnet deres rute til og fra skole, hvor den enkelte elevs hjem samt skolen var markeret. Derudover har eleverne angivet, hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist skulle hver elev angive deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter blev eleverne spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem. Derudover var der en række tillægsspørgsmål som f.eks. brug af cykelhjelm eller om eleven blev fulgt af en voksen. Afslutningsvist blev hver elev bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen af utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem: Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet 6 Brøndby Kommune 2011
7 2.1 Analysens struktur Spørgeskemaundersøgelsen var tilrettelagt således, at alle elever havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. Det har således været op til de enkelte skoler at vurdere i hvilket omfang, de ville deltage i undersøgelsen. Eleverne har udfyldt spørgeskemaet klassevis og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. På baggrund af resultatet af spørgeskemaet er der efterfølgende foretaget besigtigelser på hver skole. Her har enten kontaktpersonerne på skolerne, færdselslærerne eller repræsentanter fra skolebestyrelserne deltaget i besigtigelsen sammen med politiet og en repræsentant fra kommunen. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for udarbejdelse af løsningsforslagene, idet det er sket på baggrund af skolernes lokalkendskab. I det følgende kapitel er de samlede resultater for de 3 skoler angivet. Resultaterne er delt op i: Transport til skole Transport til aktivitet efter skole Transport til hjemmet Derudover er der et samlet resultat for brugen af cykelhjelm og lys på cyklen og en sammenfatning. Det efterfølgende kapitel omfatter resultatet for Brøndby Strand Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort for skolens nærområde. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Brøndby Kommune
8 Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 8 Brøndby Kommune 2011
9 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØ- GELSE Der er i alt 3060 elever fordelt på 10 årgange fra og med 0. klasse til og med 9. klasse på de 3 deltagende skoler. Der har deltaget elever fra alle årgange og den samlede svarprocent er på 65 %. For de enkelte årgange ligger svarprocenten imellem 46 % og 86 %, se tabel 1. Tabel 1. Alle deltagende skoler i Brøndby Kommune Klasse Elevtal Deltagende elever Svarprocent 0. Klasse elever % 1. Klasse % 2. Klasse % 3. Klasse % 4. Klasse % 5. Klasse % 6. Klasse % 7. Klasse % 8. Klasse % 9. Klasse % I alt % Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. 3.1 Transport til skole Der er en høj svarprocent både generelt og på tværs af klasserne. Ud fra dette og antallet af deltagende elever vurderes resultatet at være repræsentativt for alle de deltagende skolers elever. Det foretrukne transportmiddel er cykel/knallert, som benyttes af godt halvdelen af eleverne. Herudover går knap 1 ud af 4 elever til skole, mens 1 ud af 5 elever bliver kørt i bil til skole. En mindre del af eleverne kører med bus/tog, se tabel 2 og figur 1. Således er 76 % af eleverne selvtransporterende på vej til skole. Brøndby Kommune
10 Gående På cykel / Knallert I bus / Tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % % 2 1 % % % 1. klasse % % 5 3 % % % 2. klasse % % 3 1 % % % 3. klasse % % 1 0 % % % 4. klasse % % 16 9 % % % 5. klasse % % 15 8 % 17 9 % % 6. klasse % % 18 6 % 23 8 % % 7. klasse % % % 14 7 % % 8. klasse % % % 4 3 % % 9. klasse % % 16 9 % 11 6 % % I alt % % % % % Tabel 2. Elevernes normale transportmiddel. 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 1. Elevernes transportmiddelvalg til skole Der er en tendens til at en højere andel bliver kørt i bil til skole jo yngre eleverne er. Dette stemmer ligeledes overens med at andelen der benytter cykel/knallert samt går til skole er højere, jo ældre eleverne er, se figur Brøndby Kommune 2011
11 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 2. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Blandt de elever, der går eller cykler til skole, er der for alle aldersgrupper en overvejende del, som færdes alene. Herudover følges de yngste i nogen grad med en voksen, mens de mellemste og ældste klassetrin i større grad følges med andre fra skolen, se figur Tendens i måden at gå eller cykle til skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 3. Tendenser i måden at transportere sig til skole for de gående og cyklende fordelt på alder s- grupper Billedet for de gående og for de cyklende er meget ens, hvorfor der udelukkende er præsenteret en samlet statistik. Dog er der generelt en højere andel af de cyklende, som færdes alene. I bus og i bil Mulighed for at gå eller cykle På figur 4 fremgår det, at andelen af elever, der har mulighed for at gå eller cykle, er nogenlunde ens for alle aldersgrupper. Samlet set har 73 % mulighed for at gå eller cykle. Brøndby Kommune
12 10 Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 4. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus, tog eller bil til skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 5. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 365 elever, som har mulighed for at gå eller cykle, har 1 ud af 9 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. svaret Der mangler cykelsti. Godt 1 ud af 3 elever har angivet Andet som årsag og mere end halvdelen af eleverne har angivet årsager, der i højere grad handler om holdninger. 12 Brøndby Kommune 2011
13 3.2 Transport til aktivitet efter skole Af de i alt deltagende elever har angivet, at de fortsætter til en aktivitet efter skole i stedet for at tage direkte hjem. Det svarer til 54 %. I nedenstående tabel 3 fremgår elevernes aktiviteter efter skole. Klasse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Direkte hjem Besøge en kammerat Klub SFO Sport eller fritidsaktivitet Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel % 4 2 % 0 0 % % 4 2 % % % 2 1 % 0 0 % % 6 3 % % % 1 0 % 8 3 % % 9 4 % % % 2 1 % 9 4 % % 14 6 % % % 5 3 % % % 8 5 % % % % 17 9 % % % % % % 27 9 % 13 5 % % % % % 7 4 % 3 2 % % % % 10 8 % 11 9 % 0 0 % 7 6 % % % 13 7 % 5 3 % 0 0 % % % % % % % % % Tabel 3. Elevernes aktiviteter efter skole I alt Af de elever, der fortsætter til en aktivitet efter skole, vælger ca. 3 ud af 5 at gå. 1 ud af 3 cykler og 1 ud af 10 kører med bus/tog eller bil, se tabel 4 og figur 6. Således er 91 % af eleverne selvtransporterende fra skole til aktivitet. Gående På cykel/knallert I bus/tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % 5 4 % 2 1 % 9 6 % % 1. klasse % % 2 1 % 4 3 % % 2. klasse % % 0 0 % 7 4 % % 3. klasse % % 1 1 % 7 4 % % 4. klasse % % 5 5 % 6 6 % % 5. klasse % % 3 3 % % % 6. klasse % % 6 6 % 8 7 % % 7. klasse % % 7 9 % 7 9 % % 8. klasse 8 29 % % 0 0 % 2 7 % % 9. klasse % % 9 18 % 4 8 % % I alt % % 35 3 % 65 6 % % Tabel 4. Transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Brøndby Kommune
14 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 6. Elevernes transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Der er en tendens til at de yngste elever i høj grad går fra skole til aktivitet, mens de ældre elever i højere grad cykler. Den høje andel af gående blandt de yngre kan forklares ved, at de i høj grad fortsætter til en fritidsordning, som ligger tæt på skolen. Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper fremgår af figur Tendens i transportmiddelvalg fordel på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 7. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene En stor andel af eleverne i alle aldersgrupper går eller cykler fra skole til aktivitet med en fra skolen, men andelen falder jo ældre eleverne er. Omvendt stiger andelen af elever, som færdes alene jo ældre eleverne er. En mindre andel af de yngste følges med en voksen, se figur Brøndby Kommune 2011
15 Tendens i måden at gå eller cykle til aktivitet efter skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 8. Tendenser i måden at transportere sig til aktivitet efter skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for gående og cyklende er stort set ens, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. Der er dog en større andel af de cyklende, der færdes alene, hvilken kan forklares ved, at der er en højere andel af de ældste elever, som cykler, mens de yngste i højere grad går. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Det er over halvdelen af eleverne i hver aldersgruppe, som har mulighed for at gå eller cykle. Samlet svarer det til 57 %. Fordelingen på aldersgrupperne fremgår af figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 9. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, som bliver kørt i bus, tog eller bil til en aktivitet efter skole og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. Brøndby Kommune
16 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 10. Årsager til ikke at gå eller cykle 3.3 Transport til hjemmet Af de 57 elever der har mulighed for at gå eller cykle, har knap 1 ud af 10 angivet årsager der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. angivet Der mangler cykelsti og Jeg føler mig utryg på vejen. Godt 1 ud af 4 har angivet Andet og knap 2 ud af 3 har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. På turen hjem cykler mere end halvdelen af eleverne, mens knap 1 ud af 4 går. 1 ud af 6 elever bliver kørt i bil, og en mindre del kører med bus/tog, se tabel 5 og figur 11. Således er 77 % af eleverne selvtransporterende på turen hjem. Gående På cykel/knallert I bus/tog Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse % % 1 1 % % % 1. klasse % % 3 2 % % % 2. klasse % % 3 1 % % % 3. klasse % % 3 1 % % % 4. klasse % % 13 8 % 16 9 % % 5. klasse % % 14 7 % 15 8 % % 6. klasse % % % 16 6 % % 7. klasse % % 18 9 % 11 6 % % 8. klasse % % 10 8 % 2 2 % % 9. klasse % % % 6 3 % % I alt % % % % % I bil I alt Tabel 5. Transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 16 Brøndby Kommune 2011
17 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 11. Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole På figur 12 fremgår det, at cykel/knallert er det mest brugte transportmiddel for alle aldersgrupperne til hjemmet. Herudover bliver de yngste elever bliver i nogen grad kørt i bil til hjemmet, mens de ældre elever i højere grad går Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 12. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene De yngste og de mellemste elever færdes hovedsageligt alene, mens de ældste elever i højere grad følges med andre fra skolen, se figur 13. Brøndby Kommune
18 Tendens i måden at gå eller cykle til hjemmet fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 13. Tendenser i måden at transportere sig til hjemmet efter skole eller aktivitet for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Billedet for gående og cyklende er stort set ens, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. Der er dog generelt en større andel af de cyklende, der færdes alene. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Andelen, der har mulighed for at gå eller cykle er næsten ens for de tre aldersgrupper. Samlet set har 63 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle. Fordelingen på aldersgrupper fremgår af figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 14. Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, som bliver kørt i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Brøndby Kommune 2011
19 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Vejret er for dårligt Figur 15. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 290 elever, som har mulighed for at gå eller cykle, har godt 1 ud af 10 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken. Således er der bl.a. angivet Der mangler cykelsti og Bilerne kører for hurtigt. 1 ud af 3 har angivet Andet og over halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men mere handler om holdninger. 3.4 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Andelen af elever med lys på cyklen er lavest for de yngste med knap 7 ud af 10 elever. For de mellemste og ældste klassetrin er der en stor andel af eleverne, som har lys på cyklen/knallerten, når det er mørkt. Mere end 8 ud af 10 af eleverne kører med lys på cyklen/knallerten når der er mørkt, se figur Brug af lys på cykel og knallert Andel, der bruger lys når det er mørkt Figur 16. Andel af elever der benytter lys på cyklen når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper Brøndby Kommune
20 De yngste elever benytter hjelm på hoveddelen af turene, mens der er en tendens til, at der er færre elever, der bruger hjelm, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 46 % af turene, se figur Brug af hjelm på cykel og knallert Andel, der bruger cykel- eller styrthjelm Figur 17. Andel der benytter cykelhjelm 3.5 Sammenfatning og hovedresultater I nedenstående tabel er svarprocenterne og transportmiddelvalget til skole vist for de 3 deltagende skoler beliggende i Brøndby Kommune. Skoler Brøndby Strand Skole Brøndbyvester Skole Brøndbyøster Skole Alle deltagende skoler Samlet svarprocent Gående På cykel/knal lert I bus /tog I bil 82% 24% 51% 5% 2 66% 15% 55% 7% 23% 42% 32% 53% 2% 13% 65% 23% 53% 5% 2 Tabel 6. Svarprocent og transportmiddelvalg til skole for de 3 deltagende skole. 20 Brøndby Kommune 2011
21 4 BRØNDBY STRAND SKOLE Brøndby Strand Skole er opdelt i to skoler, henholdsvis en for klasse og en for klasse. Figur 18. Elevernes skoleruter til Brøndby Strand Skole. Klasse Elevtal Hovedparten af eleverne kommer fra Brøndby Strand. Brøndby Strand Skole har elever fordelt på 10 årgange fra og med 0. klasse til og med 9. klasse. I alt 976 elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 82 %, se tabel 7. Brøndby Strand Skole Deltagende elever Andel af elever Alle deltagende skoler i Brøndby Kommune Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % 6. Klasse % % 7. Klasse % % 8. Klasse % % 9. Klasse % % I alt % % Tabel 7. Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Brøndby Kommune
22 4.1 Transport til skole Der er generelt en høj svarprocent, både generelt og på tværs af klassetrinene, hvorfor resultatet i høj grad vurderes til at være repræsentativt for alle skolens elever. Det foretrukne transportmiddel til skole blandt de deltagende elever er cyklen, som benyttes på halvdelen af tuerne. Herudover er der hhv. 1 ud af 4 elever der går og 1 ud af 5, der bliver kørt i skole, mens en mindre andel kører i bus/tog, se tabel 8 og figur 19. Hermed er 75 % af eleverne selvtransporterende. Gående På cykel/knallert I bus/tog Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 22 19% 30 26% 1 1% 64 55% klasse 12 11% 56 53% 1 1% 36 34% klasse 11 9% 83 65% 2 2% 31 24% klasse 9 7% 97 76% % klasse 12 17% 39 56% 12 17% klasse 26 27% 46 48% 14 15% 9 9% klasse 44 33% 76 57% 4 3% 10 7% klasse 34 43% 28 35% 11 14% 7 9% klasse 41 67% 16 26% 3 5% 1 2% klasse 27 45% 23 38% 5 8% 5 8% I alt % % 53 5% I bil I alt Tabel 8. Elevernes normale transportmiddel. 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 19. Elevernes transportmiddelvalg til skole Der er tendens til at jo yngre eleverne er, jo flere bliver kørt i skole, mens det modsatte gælder for de elever går. Antallet af elever, der cykler i skole er faldende jo ældre eleverne bliver, se figur Brøndby Kommune 2011
23 Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 20. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Hovedparten af eleverne tager turen til skole alene, mens der er tendens til at jo ældre de er, jo flere færdes med en fra skolen, og det er næsten udelukkende de yngste elever der bliver fulgt af en voksen, se figur Tendens i måden at gå eller cykle til skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 21. Tendenser i måden at transportere sig til skole for de gående og cyklende fordel t på aldersgrupper Billedet for de gående og for de cyklende er meget ens, hvorfor der udelukkende er præsenteret en samlet statistik. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Der er for de tre klassegrupper næsten den samme andel elever der bliver kørt i bil eller bus/tog, som har mulighed for at gå eller cykle. Samlet set har 71 % af de elever, der bliver kørt i bil, mulighed for at gå eller cykle, se figur 22. Brøndby Kommune
24 10 Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 22. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil til skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 23. Af de 174 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har 1 ud 10 angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der er for mange biler. 1 ud af 3 har angivet Andet, mens over halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 60 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 23. Årsager til ikke at gå eller cykle 24 Brøndby Kommune 2011
25 4.2 Transport til aktivitet efter skole Af de i alt 976 deltagende elever har 447 angivet, at de fortsætter til en aktivitet efter skole. Det svarer til 46 %. I nedenstående tabel 9 fremgår elevernes aktiviteter efter skole. Klasse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Direkte hjem Besøge en kammerat Klub SFO Sport eller fritidsaktivitet Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 33 28% 1 1% % 2 2% % % 3 3% % 0 8 6% 67 53% 5 4% % 1 1% 6 5% 55 43% 8 6% % 1 1% 6 9% 17 24% 1 1% % 11 12% 4 4% 15 16% 10 11% % 8 6% 5 4% 8 6% 12 9% % 14 18% 0 1 1% 15 19% % 4 7% 0 4 7% % 1 2% % % 42 4% 34 3% % 69 7% I alt Tabel 9. Elevernes aktiviteter efter skole Af de elever, der fortsætter til en aktivitet efter skole, vælger knap 2 ud af 3 at gå, 1 ud af 4 cykler, og en mindre del tager bus/tog eller bliver kørt i bil, se tabel 10 og figur 24. Således er 91 % af eleverne selvtransporterende til aktiviteter efter skole. Gående På cykel/knallert I bus/tog I bil I alt Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 75 89% 4 5% 1 1% 4 5% klasse 54 89% 5 8% 1 2% 1 2% klasse 61 76% % klasse 44 63% 22 31% 1 1% 3 4% klasse % 2 8% 1 4% klasse 19 48% 15 38% 3 8% 3 8% klasse 15 45% 15 45% 2 6% 1 3% klasse 11 37% 11 37% 4 13% 4 13% klasse 3 25% 8 67% 0 1 8% klasse 2 17% 3 25% 6 1 8% I alt % % 20 4% 22 5% Tabel 10. Transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Brøndby Kommune
26 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 24. Elevernes transportmiddelvalg til aktivitet efter skole Der er tendens til at jo yngre eleverne er, jo flere går. Det modsatte er gældende for dem der cykler, da det oftest er de ældste der cykler, se figur Tendens i transportmiddelvalg fordel på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 25. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Hvordan eleverne transportere sig til aktiviteter efter skole er ligeligt fordelt mellem de tre klasseinddelinger. De fleste følges med andre fra skolen, mens næsten halvdelen går alene og kun en meget lille del går sammen med en voksen, se figur Brøndby Kommune 2011
27 Tendens i måden at gå eller cykle til aktivitet efter skole fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 26. Tendenser i måden at transportere sig til aktivitet efter skole for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Der er ingen umiddelbar forskel imellem gående og cyklende, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Blandt de 42 elever, der har angivet at blive kørt i bil eller tog/bus til aktiviteter efter skole, har 24 mulighed for at cykle eller gå i stedet for, se figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 27. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus, i tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil til en aktivitet efter skole, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsag til ikke at gå eller cykle, se figur 28. Brøndby Kommune
28 Andet Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Der er for langt Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke en cykel Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 28. Årsager til ikke at gå eller cykle 4.3 Transport til hjemmet Af de 24 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har knap 2 angivet Jeg føler mig utryg på vejen. 1 ud af 6 har angivet Andet som årsag, mens 3 ud af 4 har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. På turen hjem cykler godt halvdelen, mens 1 ud af 4 går. Knap 1 ud af 7 bliver kørt i bil, og en mindre andel tager bus/tog, se tabel 11 og figur 29. Således er 78 % af eleverne selvtransporterende. Gående På cykel/knallert I bus/tog Klasse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 22 19% % klasse 15 14% 57 54% 1 1% klasse 11 9% 88 69% 2 2% klasse % % klasse 15 21% % 3 4% klasse 26 27% 52 55% 12 13% 5 5% klasse % 15 11% 3 2% klasse 37 46% 27 34% 11 14% 5 6% klasse 41 67% 20 33% klasse 28 47% 19 32% 9 15% 4 7% I alt % % 61 6% % I bil I alt Tabel 11. Transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 28 Brøndby Kommune 2011
29 10 Transportmiddelvalg for alle elever Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 29. Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole Det er hovedsagelig de yngste elever, der bliver kørt hjem i bil fra skole, mens der er tendens til at jo ældre eleverne er, jo flere går fra skole. Andelen af elever, der cykler er faldende jo ældre eleverne bliver, se figur Tendens i transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 30. Tendenser i elevernes transportmiddelvalg fordelt på aldersgrupper Gående og cyklende Transport i følgeskab med andre eller alene Der er tendens til at de yngste tager turen alene mens det modsatte er gældende for ældre elver, da de oftest følges med en fra skolen, og det kun er de yngste der bliver fulgt af en voksen, se figur 31. Brøndby Kommune
30 Tendens i måden at gå eller cykle til hjemmet fordelt på aldersgrupper Alene Med andre fra skolen Med en voksen Figur 31. Tendenser i måden at transportere sig til hjemmet efter skole eller aktivitet for de gående og cyklende fordelt på aldersgrupper Der er ingen umiddelbar forskel imellem gående og cyklende, hvorfor der kun præsenteres en samlet statistik. I bus/tog og i bil Mulighed for at gå eller cykle Det er meget lige om eleverne har mulighed for at gå eller cykle til hjemmet. Samlet set har 65 % af de elever, der bliver kørt i bil, mulighed for at gå eller cykle, se figur Procent af elever fordelt på aldersgrupper, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed for at gå eller cykle Figur 32. Andel af elever i bus, tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper I bus/tog og i bil Hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus eller bil til hjemmet, og som har mulighed for at gå eller cykle, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur Brøndby Kommune 2011
31 Årsager til ikke at gå eller cykle for elever, som kører i bus, tog eller bil og som har mulighed at gå eller cykle Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der mangler cykelsti Der er for mange biler Der mangler fortov Jeg har ikke en cykel Jeg føler mig utryg på vejen Vejret er for dårligt Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Figur 33. Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 140 elever, der har mulighed for at gå eller cykle, har 1 ud af 10 angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der mangler fortov. 1 ud af 4 af elever har angivet Andet som årsag, og knap 2 ud af 3 har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 4.4 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert Der er en middel andel af eleverne i alle aldersgrupper, som har lys på cyklen, når det er mørkt. Samlet set har eleverne lys på cyklen på 62 % af turene, se figur Brug af lys på cykel og knallert Andel, der bruger lys når det er mørkt Figur 34. Andel af elever der benytter lys på cyklen når det er mørkt fordelt på aldersgrupper Brøndby Kommune
32 De yngste elever benytter hjem på halvdelen af turene, mens der er tendens til at antallet af elever det benytter hjem falder, jo ælder de bliver. Samlet set benytter eleverne hjelm på 36 % af turene, se figur Brug af hjelm på cykel og knallert Andel, der bruger cykel- eller styrthjelm Figur 35. Andel der benytter hjelm 4.5 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Brøndby Strand Skole er opsummeret i tabel 12, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for de 3 deltagende skoler. Datagrundlaget for Brøndby Strand Skole er vurderet til at være repræsentativ for alle skolens elever og kan derfor også benyttes til sammenligning med hele kommunen. 32 Brøndby Kommune 2011
33 Transportmiddel til skole Brøndby Strand Skole Hele kommunen Antal Andel Antal Andel Gående % % På cykel/knallert % % I bus/tog 53 5% 108 5% I bil Aktivitet efter skole Direkte hjem % % Besøge kammerat 42 4% 123 6% Klub 34 3% 134 7% SFO % % Til Sports-/fritidsaktivitet 69 7% 179 9% Transportmiddel til aktivitet Gående % % På cykel/knallert % % I bus/tog 20 4% 35 3% I bil 22 5% 65 6% Transportmiddel til hjemmet Gående % % På cykel/knallert % % I bus/tog 61 6% 127 6% I bil % % Transportvaner Gående og cyklende, følges med en voksen 169 9% % Gående og cyklende, følges med en kamm e % % rat Gående og cyklende, alene % % Cyklende/på knallert, med lys % % Cyklende/på knallert, brug af hjelm % % I bus/tog, mulighed for at gå eller cykle 84 63% % I bil, mulighed for at gå eller cykle % % Tabel 12. Oversigt over transportmiddel og vaner i forhold til gennemsnittet Brøndby Kommune
34 5 UTRYGHED 5.1 Brøndby Strand Skole klasse På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 36. Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. I nedenstående tabel er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. 34 Brøndby Kommune 2011
35 Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet Udpegninger i alt Skolevejsanalyse Lokalitet Brøndbyvester Strandvej / Strandskolevej Brøndbyvester Strandvej / Ingen Sti / Markvej Strandskolevej / Ingen Skolevang / Strandskolevej Markvej Strandskolevej Tabel 13. De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Brøndby Strand Skole torsdag den 10. november 2011 kl Ved besigtigelsen deltog afdelingslederen. Derudover deltog politiet og en repræsentant fra Teknisk Forvaltning. Nedenfor er de kryds og / eller strækninger, der er besigtiget, angivet. Der er angivet et problem for lokaliteten samt løsningsforslag. Generelt: Der er opsat elektronisk forbudstavle C22.1 ved Strandskolevej / Markvej, der i morgentimerne er tændt. Det betyder, at vejnettet omkring skolen er ensrettet. Denne løsning fungerer rigtig godt for trafikafviklingen i morgentimerne. Parkeringsplads foran skolen: Problem: Skolen oplyser, at der er store trafikale problemer på parkeringspladsen foran skolen i forbindelse med afsætning af elever i morgentimerne. I dag blandes cyklisterne med de bilister, der kører væk fra parkeringspladsen, hvilket skaber mange utrygge situationer for cyklisterne. Løsning: Det foreslås at forlænge cykelstiforløbet hen forbi parkeringspladsen, så cyklisterne kan cykle for sig selv uden at blive blandet med bilisterne. Dette forslag kræver dog, at der bliver taget lidt areal fra parkeringspladsen, så ensretningen foregår inde på selve parkeringspladsen. Brøndby Kommune
36 Cykelsti foran skolen. Cykelstiens udmunding i parkeringspladsen foran sk o- len. Cykelovergang ved p - pladsen: Problem: Skolen oplyser, at der er problemer med, at cyklisterne kommer med høj fart fra cykelstien lige ud på p pladsen og på tværs af den hævede flade. Ved besigtigelsen var der placeret en stor container lige op af krydsningsstedet som tager oversigten mod syd. Løsning: Det foreslås at fjerne containeren, så der igen er oversigt til begge sider. Desuden foreslås det at etablere vigelinie for cyklisterne, så de bliver gjort opmærksomme på, at de skal holde tilbage for bilisterne. Det foreslås, at der opsættes en tavle med teksten Forbeholdt skolens personale på den sidste del af p pladsen efter den hævede flade. Herved bliver der ikke så meget trafik omkring cykelstikrydsningen og forældreparkering / afsætning kan foregå omkring indkørslen til p pladsen. Hævet flade ved p pladsen i forbindelse med cykelsti- Hævet flade ved p - pladsen. 36 Brøndby Kommune 2011
37 Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet Udpegninger i alt Skolevejsanalyse krydsning. 5.2 Brøndby Strand Skole klasse På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 37. Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. I nedenstående tabel er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Dyringparken / Ingen Dyringparken / Strandesplanaden Søholtparken / Sti Sti Dyringparken Strandesplanaden Strandesplanaden / Ingen Tabel 14. De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. Brøndby Kommune
38 Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Brøndby Strand Skole torsdag den 10. november 2011 kl Ved besigtigelsen deltog afdelingslederen, teknisk serviceleder og færdselskontaktlæreren. Derudover deltog politiet og en repræsentant fra Teknisk Forvaltning. Nedenfor er de kryds og / eller strækninger, der er besigtiget, angivet. Der er angivet et problem for lokaliteten samt løsningsforslag. Intern vej til skolens hovedindgang: Problem: Der er buskørsel frem til skolens hovedindgang, hvilket skaber utrygge situationer for cyklister og gående. Løsning: Det foreslås at opsætte en C21 tavle Indkørsel forbudt med undertavle Ærindekørsel tilladt på vejen ind mod skolens hovedindgang. Tavlen bør også opsættes ved Dyringparken ind mod p pladsen. Den interne vej bør afmærkes med cykel / gangsti med det formål at anvise et areal til de lette trafikanter. Intern vej til skolen. Stikrydsning ved intern vej. Kryds ved Dyringparken: Problem: Krydset er etableret med en stor hævet flade anlagt i kløversten og uden afmærkning. Der er etableret heller på Dyringparken i forbindelse med den hævede flade. Fladen syner meget stor og giver mulighed for, at trafikken kan køre, hvor den vil. Dette kan virke uoverskueligt for de lette trafikanter. Krydset er udpeget som utrygt pga. høj hastighed, mange biler, farligt kryds, bilerne holder ikke tilbage og svært sted at krydse vejen. 38 Brøndby Kommune 2011
39 Løsning: Det foreslås at etablere et krydsningssted for de lette trafikanter i de eksisterende heller, så de ikke skal stå i hellens græsareal. Herved kan vejen krydses naturligt i to tempi. Hellerne bør i den forbindelse forlænges ind mod midten, så selve fladen også bliver strammet op. Hævet flade ved Dyringparken set mod syd. Hævet flade ved Dyringparken set mod nord. Parkeringsplads ved skolen: Problem: På parkeringspladsen er der plads til, at busserne kan parkere og foretage afsætning af passagererne. Afsætningspladsen er dog ikke afmærket. Løsning: Det foreslås at etablere ordentlig afsætningsplads for busserne i form af en 0,3 m bred kantlinie samt BUS påmalet på asfalten. Det kan evt. overvejes at inddrage en del af p pladsen op mod hækken til busholdeplads for at skabe plads til flere busser. Der er anlagt ny p plads lige syd for den eksisterende p plads. P pladsen er anlagt i grusbelægning. Ved besigtigelsen blev en del af arealet brugt til opbevaringsplads for håndværkere, der arbejder på skolen. Det foreslås at anlægge denne p plads med asfaltbelægning og afmærkede p båse samt belysning, så pladsen syner mere tryg. Brøndby Kommune
40 Parkeringsplads ved skolen. Ny parkeringsplads. 5.3 Kommentarer fra Brøndby Strand Skole Der er modtaget følgende kommentarer fra Brøndby Strand Skole klasse: Ved cykelovergangen ved p-pladsen foran skolen har skolen i mange år bedt om at få opsat chikaner ved stien, der går bag BSG huset. Man må kun gå på stien, men der cykles ofte direkte ud på Skolevangen og direkte ud på parkeringspladsen. Ved stien fra Markvej til skolen mangler der endnu et skilt ved indgangen fra Markvej. På skiltet skal der stå, at kørsel på knallert og anden kørsel er forbudt. 40 Brøndby Kommune 2011
41 6 BILAG Udpegede skoleruter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. Brøndby Kommune
42 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. 42 Brøndby Kommune 2011
43 Udpegede skoleruter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. Brøndby Kommune
44 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Brøndby Strand Skole, klasse. 44 Brøndby Kommune 2011
Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune
Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndbyvester Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund
Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen
Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole
Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs meree s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S
Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole
Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE
VEJEN KOMMUNE Skolevejsanalyse Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Anne Mette
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole
Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport
Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter
Læs mereAalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune. Mou Skole
Aalborg Kommune Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune Mou Skole December 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 6 2.1 Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 8
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Læs mereTil. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereUndersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.
Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse
Læs mereAllerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015
Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereVejledning til internetbaseret skolevejsanalyse
Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereNotat. Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune. Formålet med skolevejsanalysen:
Notat Projekt Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune 2007 Kunde Haderslev Kommune Emne Skolevejsanalyse Fra Rambøll Nyvig Til Haderslev Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereJellebakkeskolen, revision 2013:
Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereskolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010
Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 1 skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010 2 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 3 Hvorfor Har vi lavet en skolevejsanalyse?
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Syvstjerneskolen...2 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...2 1.2 Besvarelsesprocenter...3 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereTRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk
Læs mereUDKAST Skolevejsundersøgelse 2011
UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Skolevejsundersøgelse 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Analyse...7 3.1 Respondenter...7 3.1.1 Usikkerhed...9
Læs mereSolbjergskolens Trafikpolitik
Solbjergskolens Trafikpolitik Forord Trafikpolitikken opstiller mål for både færdselsundervisning og sikker skolevej på Solbjergskolen. Trafikpolitikken omhandler retningslinjer og forudsætninger for,
Læs mereKrydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde syd for Juelsbovej.
Løsning Elevtal: ca. 500. Klassetrin: 0. til 9. Lavet registreringer 6 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde
Læs mereTrafikpolitik Frejlev Skole
Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde
Læs mereTryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePå vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar
På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere
Læs mereTrafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen
Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13
Læs mereBorgeranalyse. Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan
Borgeranalyse Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 7760 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med
Læs mereTrafikpolitik Filipskolen
Trafikpolitik Filipskolen Indholdsfortegnelse Filipskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13 Samarbejde... 15 3 Forord
Læs mereTrafikpolitik Ulsted Skole
Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde
Læs mereAllerød Kommune. Lillerød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Lillerød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereAllerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Allerød Kommune NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Sammenfatning... 3 3 Analyse... 4 3.1 Usikkerhed... 4 3.2 Elevbesvarelser... 4 3.3 Transportmiddelvalg...
Læs mereNOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk
NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune
Læs mereChris Harlev Thomsen (referent og praktikant) Aarhus Kommune/Rambøll
REFERAT Projekt Emne Dato 2016-11-15 Sted Skolevejsanalyser i Aarhus Kommune Referat fra besigtigelse ved Skjoldhøjskolen 34. Skjoldhøjskolen Deltagere Frank Nørskov Skjoldhøjskolen Mathias Kær Helge Skjoldhøjskolen
Læs mereAnbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration
Anbefalede skoleruter Introduktion og inspiration Præsentation - Hvad er en anbefalet skolerute? - Hvornår kan metoden benyttes? - Hvilke kriterier benyttes? - Hvordan sikres gode skoleruter til alle?
Læs mereTrafikpolitik Lyngbjerggårdskolen
Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Indholdsfortegnelse Lyngbjerggårdskolen Side Forord 3 Skolevejsanalyse 4 Skolens trafikpolitik 5 På vej 6 Undervisning 10 Rollemodel 14 Samarbejde 16 Forord I henhold
Læs mereFodgængerfeltet ved Majsevej anvendes som skolevej for et større boligområde mm. Vigtigt at kunne anbefale skoleruter som er sikret bedst muligt.
Øster Snede Elevtal: ca. 175. Klassetrin: 0. til 6. Der er lavet registreringer 6 steder ved gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17. Mangler fortov til skoleelever fra Kragelund.
Læs mereUDKAST. Vejle Kommune. Trafiksikkerhedsplan Bilagsrapport. 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018
UDKAST Vejle Kommune Trafiksikkerhedsplan 2018-2020 Bilagsrapport 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 SAMMENFATNING... 3 2 UHELDSANALYSE... 5 2.1 DATAGRUNDLAG...
Læs mereTrafikpolitik Dueholmskolen
Trafikpolitik Dueholmskolen Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Skolens trafikpolitik.s. 2 Skolevejen. s. 3 Undervisning.. s. 5 Rollemodeller. s. 7 Samarbejde s. 8 1 Forord Trafikpolitikken opstiller mål for
Læs mereTrafikpolitik ved Bogense Skole
Trafikpolitik ved Bogense Skole Bogense Skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at så mange elever
Læs mereForslag til TRAFIKPOLITIK MØLHOLM SKOLE
Forslag til TRAFIKPOLITIK MØLHOLM SKOLE Vi vil gerne skabe sikre rammer for skolens elever Hvorfor arbejder vi med trafikpolitik på skolerne? Vejle Kommune har vedtaget en trafiksikkerhedsplan for kommunen,
Læs mereSkolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S
Skolevejsanalyser 1 10-03-2016 Lárus Ágústsson, COWI A/S Indhold Skolevejsanalyser kan omfatte følgende elementer: Udarbejdelse af fakta-ark for samtlige skoler i kommunen Gennemførelse af internetbaseret
Læs mereRØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune
RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan Aabenraa Kommune August 2017 1 Indhold A Adgang til skolen fra Rise samt krydsning af jernbanen mod syd 4 B Trafiksanering af Hærvejen 5 C Krydsning af Østergade 6 D Øvrige
Læs mereManglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.
Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler
Læs mere243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Læs mereBilag 4a - Besigtigelser af private skoler
Bilag a - Besigtigelser af private skoler Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 20 Bjerregrav Friskole Sted: Viborg Kommune Dato: Man 2/9-09 Tidsrum 7.0 -.00 Besigtiget af: Dorte Vejr: Overskyet
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereTrafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro
Trafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro Mål for Sct. Jørgens Skoles trafikpolitik At samarbejde med forældrene om at gøre børnene i stand til at færdes sikkert i trafikken. At gøre børnenes vej til
Læs mereFigur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.
Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 23. februar 2017 1 Sagsnr.: 17/5675 Analyse af trafikken ved Slotshaven Introduktion I forbindelse med etablering af nye boliger samt udbygning af VUC, er Vej og Trafik blevet
Læs mereNotat. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs mode Mandag den 4. juni Orientering omkring skolevejsanalyse/mejlbyvej. Til Teknisk Udvalg.
Notat Til Teknisk Udvalg Punkt 5 til Teknisk Udvalgs mode Mandag den 4. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 30. maj 2012 Orientering omkring skolevejsanalyse/mejlbyvej Anlæg Grøndalsvej
Læs mereHjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm
Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?
Læs mereTrafikpolitik Vejgaard Østre Skole
Trafikpolitik Vejgaard Østre Skole Indholdsfortegnelse Vejgaard Østre Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Den trafiksikre skolevej... 6 Skolens trafikpolitik... 7 På vej... 8 Undervisning...
Læs mereSkoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen. - Førundersøgelse
Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen - Førundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. METODE... 3 2.1 SPØRGESKEMAER... 3 2.2 PRAKTISK UDFØRSEL AF SKOLETRAFIKUNDERSØGELSEN... 4 3. UNDERSØGELSE
Læs mereTrafikpolitik Mou Skole
Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17
Læs mereSkolevejsanalyse 2010
Skolevejsanalyse 2010 Udarbejdet af: CBP/LEH/KSC Dato: 29.4.2009 Version: 2 Projekt nr.: 5170-002 MOE & BRØDSGAARD A/S Rådgivende ingeniører CVR nr.: 64 04 56 28 E-mail: info@moe.dk www.moe.dk RØDOVRE
Læs mereTrafikpolitik Lyngbjerggårdskolen
Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Indholdsfortegnelse Lyngbjerggårdskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Skolens trafikpolitik.. 6 På vej.. 7 Undervisning. 11 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17 3 Forord
Læs mereTårnby Kommune. Skoleveje 2017 Skolevejsanalyse NOTAT 23. februar 2018 IH/TVO
Skoleveje 2017 Skolevejsanalyse NOTAT 23. februar 2018 IH/TVO INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 SKOLEVEJSANALYSE... 4 2.1 RESPONDENTER... 4 2.2 TRANSPORTMIDDEL... 6 2.3 TRYGHED... 15 2.4 CYKELHJELM...
Læs mereTrafikpolitik. Askov-Malt Skole
Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for
Læs mere