»Tidlig indsats Indsats Nye Veje«veje

Transkript

1 »Tidlig indsats Indsats Nye Veje«veje samarbejdsprojektet 2008 BOMI FOA LBR Roskilde Evalueringsrapport

2 Rapporten er udgivet af BOMI Roskilde i samarbejde med FOA, Roskilde BOMI Roskilde 2009 Forfatter: Psykolog Poul Erik Johannessen Kopiering og eftertryk må kun finde sted efter tilladelse fra BOMI Roskilde

3 »Tidlig Indsats nye veje«samarbejdsprojektet 2008 BOMI FOA LBR Roskilde Evalueringsrapport

4

5 Indholdsfortegnelse Resume... 6 Projektets deltagere... 8 Indledning... 9 Projektets formål... 9 Evalueringsrapportens tilblivelse... 9 Begrundelser for projektet Projektets målgruppe og antal deltagere Forløbsbeskrivelse Generelle erfaringer i samarbejdet med deltagerne Teoretiske refleksioner over stress og stresshåndtering Fem trin til støtte, rekonstruktion og forandring Stress og stresshåndtering Behandling af deltagernes fysiske og psykiske symptomer Fokusgruppeinterview Indledende om Fokusgruppen Den tidlige indsats Nuværende tilknytning til arbejdsmarkedet Tanker om frivilligheden Ændringer ud over de arbejdsrelaterede Kritikpunkter Betydningen af de enkelte fagpersoners indsats Opsamlinger og konklusioner Opsamling af brugernes udtalelser Har deltagelsen hjulpet til med andre problemstillinger Mangler eller kritikpunkter ved tilbuddet... 30»Tidlig Indsats Nye Veje«Side 5

6 Resume Det er lykkedes at sikre en hurtig og tidlig indsats overfor målgruppen, hvor det i stort omfang er sat bom for lange sygeforløb. Der er kun meget få af deltagerne, som kan siges at være i risiko for at ryge udenfor arbejdsmarkedet. Projekt Tidlig indsats nye veje har levet op til de stillede mål. Raskmeldt: 75 % Ca.75 % af deltagerne var i løbet af projektet blevet raskmeldte igen, og de sidste ca. 25 % var godt på vej til at blive afklaret igennem nærmere lægelig udredning, tilrettelagte afklaringsforløb og revalidering. Forløbene for de deltagere, som blev raskmeldte, har typisk haft en varighed på to måneder. Det er i stor udstrækning lykkedes at fastholde den enkelte deltager i en opfat- telse af sig selv som havende en tilknytning til arbejdsmarkedet samtidig med, at det relativt hurtigt er lykkedes at opbygge en konstruktiv forståelse af de forhold, der førte til vanskelighederne og i sidste ende sygemeldingen. Det har været muligt at gennemføre bearbejdninger af deltagernes forholdemåder og skabe motivation for at vende tilbage til arbejdsmarkedet med en styrket kritisk sans. Fastholdelse af arbejdsidentitet Deltagerne har oplevet, at den tidlige indsats har været vigtig for dem. Den ube- hagelige følelse, med uro og ubehag, som stammede fra den klemme, som de var i før deltagelsen i projektet, står stadig klart prentet ind i deres bevidsthed. Den tidlige og hurtige indsats har virket forløsende og fremmende for deltagerne, og den har fastholdt deres selvforståelse som beskæftigede. Betydning for fremtiden Frivillighed Det har haft stor betydning for deltagerne, at tilbuddet har været frivilligt. For selv at mestre nogen har det været forudsætningen for at deltage. Projektet har i kraft af frivilligheden samlet op på en gruppe af sygemeldte, som befinder sig i et gråzonefelt mellem arbejdsmiljøproblemer og opfølgning på sygedagpenge, hvor det er lykkedes at rejse de fleste til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. At have indflydelse Selv om der har været tale om frivillighed, har deltagerne en klar oplevelse af, på eget liv at de blev skubbet i gang i projektet. For deltagerne har det givet stof til eftertanke, idet de har opdaget en stor tilfredsstillelse ved at få øje på, at de kan øve indflydelse på deres arbejdssituation i tide, så de kan undgå den stressede situation, de har været i tidligere. Når de kommer De føler sig betydeligt bedre rustet af deltagelsen i projektet. Det går rigtigt godt tilbage til arbejdet med arbejdet. Nogen har fundet boksehandskerne frem for at tage kampen op for at komme i gang med at sige fra og til på arbejdspladsen. Andre er kommet langt med at tage mere hensyn til sig selv, samtidig med at de er blevet bedre til at sige fra og til. Side 6 Evalueringsrapport

7 Samlet oplevede deltagerne»tidlig Indsats Nye Veje«Side 7

8 Projektets deltagere Projektledelse Frank Binderup Centerleder BOMI Roskilde Projektets fagpersoner FOA, Roskilde Bo Viktor Jensen Afdelingsformand, faglig konsulent BOMI Roskilde Socialrådgiver Henrik Olsen Socialrådgiver Annemette Jensen Fysioterapeut Kate Ditlevsen Ekstern konsulent Psykolog Poul Erik Johannessen Deltagerne Deltagerne i projektet hvilke erhvervsgrupper kom de fra? De henviste FOA-medlemmers erhverv. 30 personer (61 %) har været socialog sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter eller lignende 18 personer (37 %) har været dagplejere eller pædagogmedhjælpere 1 person (2 %) har været servicemedarbejder Side 8 Evalueringsrapport

9 Indledning Projektet Tidlig Indsats Nye Veje blev igangsat i februar 2008 og har fungeret frem til årsskiftet Projektet blev til i et samarbejde mellem FOA Fag og arbejde (Roskilde), BOMI Roskilde og Det lokale beskæftigelsesråd (LBR). Projektets formål Evalueringsrapportens tilblivelse Projektets formål har fra starten været todelt: Det har været vigtigt at sikre en hurtig og tidlig indsats over for målgruppen således, at de pågældende medlemmer undgår lange sygeforløb med risiko for at ryge udenfor arbejdsmarkedet. Samtidigt har det været projektets formål at fastholde medlemmerne i beskæftigelse; helst inden for deres jobområde. Ved en statusopgørelse for projekt Tidlig Indsats Nye Veje i november 2008 kunne det konstateres, at projektet havde været en succes for størstedelen af deltagerne. Ca. 75 % af deltagerne var på tidspunktet for opgørelsen blevet raskmeldte og de sidste ca. 25 % var godt på vej til at blive afklarede i form af yderligere lægelig udredning, revalideringsforløb eller arbejdsprøvninger. De nu raskmeldte deltagere havde gennemsnitligt været tilknyttet projektet i 2 måneder. Resultater af den ydede projektstøtte. 35 personer (72 %) er raskmeldt til tidligere arbejdsplads/ny arbejdsplads 14 personer (28 %) har haft behov for yderligere afklaring af mere end to måneders varighed 4 personer er blevet vurderet til ikke at omfatte den påtænkte målgruppe primært grundet langvarige sygdomsforløb På baggrund af disse opmuntrende resultater blev psykolog Poul Erik Johannessen anmodet om at udfærdige denne evalueringsrapport. Poul Erik var på forhånd bekendt med projektet, idet han også havde gennemført psykologsamtalerne i projektet. Det blev aftalt, at han skulle gennemføre et såkaldt fokusgruppeinterview med op til ni af deltagerne. Disse deltagere skulle repræsentere den samlede gruppe så godt som muligt, hvad angik fysiske og psykiske sygemeldingsårsager, samt deres aktuelle status og afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. Deltagerne til fokusgruppeinterviewet blev udpeget af de to socialrådgivere, som havde haft kontakt med alle deltagerne. Alle de ni forespurgte personer deltog i interviewet»tidlig Indsats Nye Veje«Side 9

10 Rapporten bør hovedsagelig betragtes som en erfarings- og brugerbaseret opsamling (den opfylder ikke egentlige systematiske videnskabelige kriterier). Som en sådan opsamling på projektets resultater giver rapporten nogle klare fingerpeg om, hvordan deltagerne har oplevet at bruge tilbuddet, og hvilken betydning de synes, at deltagelsen har haft. På den måde kan essensen i rapporten give et godt afsæt til at udvikle et videnskabeligt design i forbindelse med det videre arbejde med Tidlig Indsats Nye veje på BOMI hvor den videnskabelige tilgang også kan tjene til et løft og en forbedring af indsatsen over for det stigende antal sygemeldte i Danmark. Begrundelser for projektet Med en tidlig indsats er det tanken, at deltagerne allerede efter den første syge fraværssamtale med arbejdsgiver (som typisk afvikles efter tre til fire ugers sygdom) får tilknyttet en socialrådgiver (coach), så afdækningen af sygdommens karakter og omfang kan påbegyndes. Ved en hurtig indsats kan deltageren samtidig fastholde billedet af sig selv i rollen som aktiv deltager på arbejdsmarkedet dette selvbillede er en væsentlig motivationsfaktor i forhold til afdækning og videreudvikling af arbejdsevnen. Varighed af sygemelding ved henvendelse til projektet. 27 personer har været (55 %) sygemeldt i mindre end fire uger. 11 personer har været (22,5 %) sygemeldt fra fire til otte uger. 11 personer har været (22,5 %) sygemeldt i mere end otte uger. Den store forskel på deltagerne i projektet og øvrige langtidssygemeldte brugere af BOMI kan tydeligt ses ved, at sidstnævnte gruppe stadig har de samme symptomer; men disse symptomer er nu i større udstrækning blevet til diagnoser, og der er mange i denne gruppe af langtidssygemeldte, som i stor udstrækning har fundet sig til rette, eller er blevet fastlåst som sygemeldte, fordi angsten for at vende tilbage er blevet større end motivationen for deltagelse. Hos mange langtidssygemeldte kommer vreden og utilfredsheden samt anklagerne mod især forvaltningen til at fylde rigtig meget i forbindelse med afklaringsforløb. Der bruges ofte mange ressourcer på at finde den enkeltes ressourcer frem, og mange får ikke genetableret en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ofte udtrykker de langtidssygemeldte vrede over oplevelsen af manglende, interesse, forståelse, støtte og hjælp. De bliver også chokeret over de krav, der pludselig bliver stillet til dem, når de skal afklares og aktiveres. Projekt Tidlig Indsats Nye veje sigter således mod at gribe meget tidligere ind for undgå følgerne af et længerevarigt fravær fra arbejdsmarkedet, og samtidig også bane vej for at udvikle metoder, der frigører ressourcer, som ellers ville gå tabt. Projektets målgruppe og antal deltagere Side 10 Målgruppen for projekt Tidlig indsats Nye veje var oprindeligt sygemeldte social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt ufaglærte hjemmehjælpere, som var medlemmer af FOA. Indsatsen kom imidlertid også til at omfatte gruppen af pædagogmedhjælpere og dagplejere, som ligeledes er organiseret i FOA. Evalueringsrapport

11 På årsbasis var det forventet, at projektet kunne rumme 30 til 40 personer. Det faktiske antal blev imidlertid 53 personer 52 kvinder og én mand. Sygdomskriterierne for deltagelse har været: 1) Nedslidning og fysisk belastning 2) Psykisk stress Baggrunden for valget af disse to sygdomskriterier skyldes samarbejdspartnernes erfaring med, at langtidssygemeldte med sådanne sygdomskriterier har en særlig risiko for at få det værre, jo længere tid de går sygemeldte. Målgruppen er udsat for langtidssygemelding med problemstillingerne dels omkring fysisk nedslidning; dels omkring psykiske belastninger. Det er derfor nødvendigt med en tidlig indsats for at sikre, at målgruppen på sigt bliver fastholdt på arbejdsmarkedet. Faktiske årsager til sygemelding. 42 personer (86 %) var sygemeldt som følge af psykiske årsager, herunder især stress, stressrelaterede lidelser og psykisk arbejdsmiljø. 7 personer (14 %)var sygemeldt som følge af primært fysiske gener. I starten af 2008 blev der udformet en ekstern evalueringsrapport for Revacentret BOMI, der evaluerede to af Revacentrets afklaringsforløb, som er målrettet til borgere med psykiske problemstillinger. Et af de forhold, som rapporten peger på, er behovet for en tidlig indsats i forbindelse med borgerens sygemelding. Sammenholdes dette med at en del af kursisterne på de evaluerede forløb tilhører FOAs medlemmer, kan man på baggrund af samarbejdspartnernes erfaringer med målgruppen understrege, at det er vigtigt med tidlige tiltag overfor bl.a. denne målgruppe. Derudover har det også forekommet naturligt, at partnerskabet i projektet også etablerede et samarbejde om tidlig indsats overfor gruppen af sygemeldte medlemmer, hvor problemstillingerne er nedslidning af bevægeapparatet og andre fysiske sygdomsforløb, der er karakteristiske for FOAs medlemmer på grund af deres arbejdsfelt. Revacentret BOMI råder over en stor ekspertise med fastholdelses- og afklaringsforløb for denne målgruppe Projektet har overvejende været målrettet de såkaldte omsorgsfag pleje og pasning af især ældre brugere og psykisk syge. Arbejdet går ud på at sørge for pleje og praktisk hjælp. Opgaverne bliver udført enten i brugerens eget hjem eller på institutioner herunder plejehjem, bosteder og lignende. En anden umiddelbar målgruppe var pædagogmedhjælpere og dagplejere, hvor arbejdsopgaverne omhandler at sørge for børnepasning og at støtte børn i relevante udviklingsopgaver.»tidlig Indsats Nye Veje«Side 11

12 Det viste sig, at der i stor udstrækning var brug for helt almindelig menneskelig forståelse for de personer, som henvendte sig. Deres største problem var, at de havde været udsat for arbejdsforhold, ofte over lang tid, som nu var ubærlige, og at de ikke så anden udvej end at sygemelde sig som regel efter aftale med egen læge. Sygemeldingen var ikke nogen ønskesituation for deltagerne, og de fleste havde problemer med skam og dårlig samvittighed pga. sygemeldingen. Man kan nærmest betegne de flestes tilstand som krisepræget. De var gået ned med stress, som mange også beskrev sig selv og mentalt lå de ned. Derfor blev der fra starten af lagt vægt på at bruge tid på at hjælpe deltagerne på fode igen. Dette satte alle fagpersoner fokus på med hver deres fagspecifikke metoder. Forløbsbeskrivelse Den oprindelige plan var, at indsatsen skulle omfatte holdundervisning i det omfang, sygdoms-forløbet lagde op til det, ligesom den konkrete indsats ville basere sig på individuelle samtaler. På grund af deltagernes krisepræg og dermed behov for individuel forståelse og støtte blev det tidligt i forløbet besluttet, at personlige støtteforløb var den bedste metode til at hjælpe den enkelte på fode igen. Holdundervisning foregik alene ved fysisk træning og afspænding hos fysioterapeut. Der blev gennemført samtaler med den enkelte hos socialrådgiver, som ydede socialfaglig støtte og vejledning. Sideløbende hermed, som regel efter 1. samtale, blev der henvist til samtaler hos psykologen og til træning og afspænding hos fysioterapeuten. Der blev lagt vægt på, at tilbuddet var frivilligt, og at der derfor heller ikke blev skrevet udtalelser til offentlige myndigheder, således som det ellers er praksis, når henvisningen kommer derfra. Frivilligheden betød således også, at deltagerne til en hver tid frit kunne stoppe. Det er dog kun ganske få, som har valgt denne løsning. Som orientering om projektet blev der udarbejdet en pjece, der blev omdelt til arbejdspladser og tillidsfolk, således at medarbejderne på arbejdspladserne kunne orienteres ad denne vej. Projektets eksistens og formål er også blevet spredt via jungletrommerne fra kollega til kollega. Der blev i foråret 2008 lavet en artikel i Roskilde Tidende, som orienterede om projektet. Projektet har tillige ved flere lejligheder været omtalt i FOA s fagblad. Langt den overvejende del af deltagerne har kontaktet den faglige konsulent i FOA, som både har henvist til de to socialrådgivere på BOMI, men som også har forholdt sig til eventuelle fagforeningsmæssige spørgsmål, hvis noget sådant var på tale herunder arbejdsskadesager og bisidderopgaver i forhold til omsorgssamtaler mm. Den første projektsamtale. 42 personer havde den første samtale mellem 1-4 dage fra henvendelse 7 personer havde den første samtale mellem 5-9 dage fra henvendelse Side 12 Evalueringsrapport

13 Den videre visitation til socialrådgiverne og derfra eventuel henvisning til psykolog og fysioterapeut har i de fleste tilfælde varet mindre end én til to uger; på den måde blev projektets titel Tidlig Indsats taget alvorligt under hele projektet. Generelle erfaringer i samarbejdet med deltagerne Som tidligere nævnt har de fleste deltagere i projektet været i krise på forskellige måder. De psykiske symptomer, som blev lokaliseret i denne sammenhæng, har været forskellige fra person til person, men svarer til de alment velkendte symptomer i forbindelse med krise, f.eks. Angst, usikkerhed, tvivl, oplevelse af skyldfølelse. Ligeledes forekommer depression i forskellig grad, generel tristhed, afmagt og håbløshed. På det personlige plan var der hos deltagerne problemer med selvforståelse og identitet i bred forstand, således at flere begyndte at se sig selv som fortabt på arbejdsmarkedet og deres muligheder som udtømte og udsigtsløse. Samtidig med oplevelsen af disse ubehagelige symptomer har deltagerne alligevel haft tilstrækkelige ressourcer, motivation og en tro på en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, som har bevirket at de har taget imod tilbuddet om at deltage i projektet. Det har formentligt været afgørende for det videre arbejde med deltagerne og er netop pointen med den tidlige indsats. Støttens varighed. 19 personer (39 %) har afsluttet projektstøtten efter 1-5 uger 30 personer (61 %) har afsluttet projektstøtten efter 6-8 uger Teoretiske refleksioner over stress og stresshåndtering»tidlig Indsats Nye Veje«Der er en tendens til, at jo længere tid man har været sygemeldt, jo mere daler ens eget initiativ til aktivt at gøre noget ved de problemstillinger, man havde på arbejdsmarkedet og som (måske) var en hovedfaktor i sygdommen. De langtidssygemeldte er formentligt kommet så meget på afstand og uden for rækkevidde til at tage deres situation op til revision og få et udbytte heraf. I dette projekt har der været en tydelig tendens til, at allerede efter de første par kontakter med fagpersonerne oplevede deltagerne en klar forbedring af deres befindende, og de var i stand til at bearbejde deres problemstillinger langt hurtigere og mere fremadrettet end de personer, som har været langtidssygemeldte. Side 13

14 Fem trin til støtte, rekonstruktion og forandring Det er muligt at dele det forløb, som deltagerne har gennemgået op i fem hovedområder: Etablere gensidige relationer i kontakten med deltagerne Blive bragt på fode Tage stilling Udforske egne adfærdsmønstre og indføre forandringer Udvikle en kritisk sans og lære at sige fra og til som et led i at tage ansvar for sit eget befindende samt at løse de stillede arbejdsopgaver. >> Etablere gensidige relationer i kontakten med deltagerne << Den typiske situation for deltagerne har været, at den nødvendige og tiltrængte hensyntagen og støtte på den ene eller anden måde ikke har været til stede i den arbejdssituation, som deltagerne kom fra heller ikke i det almindelige sociale samvær og kollegiale samspil. Ligeledes har den meningsgivende gensidighed i arbejdsfællesskabet, som bygger på oprigtig interesse i at forstå hinanden og at samarbejde, været sat ud af kraft både mellem kollegaer og mellem ledelse og ansat. Sammen med stresssymptomer som ængstelse og depression har disse faktorer hos de fleste deltagere skabt et behov for at blive mødt og forstået og få talt ud om de væsentligste problemstillinger. Lige såvel som relationer mellem mennesker kan være særdeles konfliktuelle, er der også den mulighed, at de kan være samarbejdende. Det har været helt centralt for fagpersonerne at skabe denne opmærksomhed at deltagerne måtte have tid og rum til at tale ud om det, der har fundet sted og få de sammenhænge, som har været årsagen til, at det er blevet svært, ikke kun er individuelle forhold hos personen selv, men også har at gøre med, hvordan andre har gjort. Dette har været forudsætningen for at deltagerne på det mentale plan har kunnet komme op at stå. >> Blive bragt på fode << Målet med at blive bragt på fode er, at deltageren på en realistisk måde kan orientere sig om, hvad der er sket, og hvad de kan, eller er i stand til at gøre i den aktuelle situation, samt hvad de skal have andre til at gøre. Det har vist sig, at denne sortering er særdeles hjælpsom for de fleste. Formålet med denne sortering er at finde frem til en nyorientering mod handlemuligheder i fremtiden. Alle fagpersoner i projektet har været opmærksomhed på, at denne hjælp og støtte har været en forudsætning for at hjælpe deltagerne. Den faglige konsulent har haft denne rolle og har især hjulpet til i arbejdsskadesager og med råd og vejledning. >> Tage stilling << Helt centralt er det imidlertid, at den enkelte selv skal tage stilling til, i hvilken retning han eller hun vil hen på det overordnede plan: Vil deltageren tilbage til sit tidligere arbejde eller finde et andet job? Det er først når denne stillingtagen har fundet sted, at man kan begynde at tale om motivation og bevægelse hos personen. Nogle projektdeltagere har hurtigt taget stilling (indenfor en uge), Side 14 Evalueringsrapport

15 mens andre bruger mere tid på dette. Om deltageren vælger det ene eller det andet, er sådan set mindre væsentligt. Det vigtige er, at deltageren træffer en beslutning, så der kan være noget at holde fast i for personen, noget der kan give retning og mening. Dette er psykologisk set helt centralt, idet målet således er afklaret; det stiver i den grad selvforståelsen af og giver det videre samtaleforløb retning. Råd og vejledning bliver nu en kooperativ bevægelse mellem fagperson og deltager og samspillet kommer herefter til at dreje sig om at bane vejen for den sygemeldte, indtil målet nås. >> Udforske egne adfærdsmønstre og indføre forandringer << Når deltageren har taget stilling til den ønskede retning, er det noget nemmere at evaluere og kigge på det belastende forløb, og indkredse hvad der har bragt den enkelte i denne belastede situation, og endelig hvilke adfærdsmæssige forandringer deltageren selv kan indføre for at undgå at havne i samme situation fremover. >> Udvikle en kritisk sans og lære at sige fra og til som et led i at tage ansvar for sit eget befindende samt at løse de stillede arbejdsopgaver << At nå frem til en sådan erkendelse kræver en kognitiv erkendelsesmæssig bearbejdning og evaluering af ens selvforståelse og ens rolleadfærd, der især bliver arbejdet med i psykologsamtalerne. Det der specielt bliver lagt vægt på i den forbindelse er, at deltagerens kritiske sans og mod udvikles, således at det bliver muligt for personen at sige fra og til i forhold til de stillede arbejdsopgaver og andre krav og belastninger. Det har været et udtrykt problem for mange af deltagerne, at de af forskellige grunde har taget for lidt hensyn til sig selv og deres eget befindende og uden at blinke har påtaget sig alt for store arbejdsbyrder. Fagpersonerne har holdt fast i dette aspekt som et centralt mål for at skabe forståelse og forandring hos deltagerne på dette punkt. Stress og stresshåndtering Stress er et udtryk for langvarig overbebyrdelse af opgaver og krav på mange planer. Visse krav stilles af arbejdspladsen eller af familien, og andre krav stilles af personen selv. Stress bliver først et problem, når personen får psykiske eller fysiske symptomer herpå og et alvorligt problem, når personen ikke forstår sammenhængen og ikke kan handle eller forhandle sig ud af situationen. Stresshåndteringen, som den har været arbejdet med her i projektet, har derfor på det erkendelsesmæssige plan koncentreret sig om deltagernes opbygning af et kritisk beredskab, som tager udgangspunkt i at deltageren skal få kontrol over fremtidige situationer. Først og fremmest må denne kontrol sigte mod aftalte arbejdsbeskrivelser og mulighed for at skemalægge og kalenderføre sin arbejdshverdag på en rimelig måde. Det er så hér, hvor man som ansat er forpligtiget til at sige til. Formålet med dette beredskab er altså at få klarhed over, hvilke arbejdsopgaver man skal udføre, og hvilke man skal lade være at udføre. Vi har gerne villet introducere begrebet sammenhængsfølelse, som den personlige opmærksomhed i det fremtidige arbejdsliv for deltagerne i projektet. Sammenhængsfølelsen træder i kraft i de situationer, hvor ekstraopgaverne eller overarbejdet begynder at hobe sig op og hvor man kan mærke, at der bliver lagt pres på den tilrettelagte og aftalte arbejdsplan og det så er på tide at overveje grundigt, om der skal siges fra eller til.»tidlig Indsats Nye Veje«Side 15

16 Behandling af deltagernes fysiske og psykiske symptomer Til imødegåelse af deltagernes fysiske og psykiske symptomer har især fysisk træning og afspænding haft en betydning. Disse sammenhænge er blevet for midlet og holdt i værk hos fysioterapeuten. Der har været en intention om, at fysisk træning kan eliminere en del af de fysiske symptomer, og det er også velkendt, at fysisk træning virker dæmpende på angst og depression. Afspænding er ligeledes et velafprøvet middel til at dæmpe stressrelaterede symptomer. Når man fokuserer på sig selv og sin krop, styrker man samtidig kropsbevidstheden, hvilket har betydning, da kroppen oftest er den første, som registrerer overbebyrdelse og dermed risiko for stress. Afspænding og fysisk træning giver således også mulighed for at afprøve en omstrukturering af hverdagspraksis. I forlængelse af træningen blev der serveret kaffe i kantinen, hvor mange af dem der havde meldt sig til forløbet i fysioterapien deltog. Ideen med dette tiltag var at give deltagerne mulighed for frit at tale om fælles oplevelser og problemstillinger, uden der var fagpersoner med. Side 16 Evalueringsrapport

17 Fokusgruppeinterview Baggrunden for valget af et fokusgruppeinterview var at søge en sikring af bru- gerperspektivet altså en indkredsning af, hvilken betydning deltagerne synes indsatsen og deltagelsen har haft i forhold til de vanskeligheder de stod i og med, før de tog imod tilbuddet om den tidlige indsats. Indledende om fokusgruppen Vi har endvidere stillet specifikke spørgsmål om, hvilken betydning de enkelte fagpersoners indsats har haft for deltagerne. På den måde har det været muligt at indkredse nogle pointer som er væsentlige i en forståelse af nogle generelle menneskelige og organisatoriske problemstillinger, som er gældende for især personer, som bliver ramt af psykiske overbelastninger (stress). Ligeledes har det været muligt at bidrage til en forståelse af, hvordan det er muligt at målrette den behandlingsmæssige indsats overfor denne målgruppe. Det har således også vist sig, at de personer som har taget mod tilbuddet, og som primært har haft fysiske problemer eller skader, også har haft glæde af den psykosociale støtte, som projektet har budt på. Fokusgruppen bestod af ni deltagere. Heraf var to personer blevet sygemeldt pga. fysiske problemer med arbejdsrelaterede nedslidningsproblemer og de øvrige syv personer havde som væsentligste årsag til sygemeldingen været i en psykisk belastningssituation (stress) for størstedelen i en længerevarende periode. I de medtagne citater fra fokusgruppeinterviewet er der ikke redigeret i deltagernes udtalelser. Da flere udtrykte samme holdninger til de forskellige spørgsmål, er alle udtalelser ikke medtaget. Mellem de forskellige udtalelser er der opsamlinger, der indkredser de pointer vi gerne vil have frem, fordi de er væsentlige bidrag til den videre udvikling af arbejdet med disse målgrupper og nye tiltag i forhold til den tidlige indsats. Spørgsmålene ved fokusgruppeinterviewet omhandlede følgende emner: Betydningen af den tidlige indsats? Betydningen af at tilbuddet var frivilligt? Hvordan er din tilknytning til arbejdsmarkedet nu? Har deltagelsen hjulpet til med andre problemstillinger end arbejdet? Mangler eller kritikpunkter ved tilbuddet? Betydningen af de enkelte fagpersoners indsats? Vi spurgte deltagerne i fokusgruppen, hvad deres tanker har været om den hur- tige kontakt og hvordan de kunne forestille sig det ville være gået for dem, hvis de ikke havde haft tilbuddet om deltagelse i projektet. Den tidlige indsats Social- og sundhedsarbejder I Efter jeg havde været sygemeldt og havde sovet den første måned væk, henvendte jeg mig til min fagforening, om de kunne hjælpe mig med noget. De henviste mig til Bo Viktor (FOA), som henviste mig herud, og det vil jeg også sige det var rigtig rigtig godt at komme i et hus, hvor der blev sat ord på nogen ting, jeg ikke selv forstod. For det var det jeg oplevede. At komme sammen med nogle professionelle mennesker, som satte ord på noget, jeg ikke selv forstod.»tidlig Indsats Nye Veje«Side 17

18 Jeg syntes ikke, at jeg var syg havde egentlig bare dårlig samvittighed. Også det at møde andre som havde haft det svært, så jeg var ikke den eneste, der havde de oplevelser. Jeg har en fornemmelse af, at forløbet ville være blevet meget langt, hvis jeg ikke var blevet kontaktet. Hvad deltageren mere præcist lægger i udtrykket om, at forløbet ville være blevet langt er ikke til at afgøre. Hun er inde på, at det at få sat ord på nogle sammenhænge om sig selv, som hun ikke tidligere forstod, har haft stor betydning. Ligeledes hendes oplevelse af ikke at stå alene med sådanne problemer har været vigtigt. Det at styrke forståelsen af de sammenhænge har således haft stor betydning. Det peger på den ene side på, hvad der har været vigtigt at blive hjulpet med for denne person, men peger også på noget mere generelt omkring forholdene på arbejdspladserne indenfor dette område. Det samme tema går igen nedenfor. Social- og sundhedsarbejder II Der gik tre måneder, før jeg egentlig syntes, at jeg havde brug for det her. Jeg havde ikke fået mine diagnoser før efter tre måneder. Så ringede jeg til Bo Viktor. Jeg syntes først ikke, at jeg hørte til her men det har hjulpet mig rigtig meget at være med. >> Var det fordi du fejlede noget fysisk, at du ikke syntes du hørte til her? << Ja det var fysisk, og et eller andet sted troede jeg, at det bare ville gå væk, og at jeg så kunne genoptage arbejdet, som jeg gjorde det før. Men da gik det op for mig, at sådan ville det ikke blive igen. Så anede jeg simpelt hen ikke, hvilket ben jeg skulle stå på... >> Hvad ville der være sket, hvis du ikke blev kontaktet? << Jeg ville have forsøgt at komme tilbage igen og fortsat. Jeg havde forsøgt, men det gik helt galt. Hvis jeg ikke havde fået snakket ud om det her, så ville jeg have været knækket; så ville jeg hav givet op eller sådan et eller andet. Jeg er ikke fuld tid på arbejde, men jeg er blevet meget mere glad for at arbejde... Social- og sundhedsarbejder III Jeg kontaktede Bo Viktor, og jeg fik et nummer herud og kom i gang med det samme. Det var simpelt hen min redning. For mig var tiden vigtig! Jeg var slet ikke vant til at være syg. Jeg kunne ikke affinde mig med at være syg... Pædagogisk medhjælper I Da jeg gik ned, havde jeg gået i en måned hos min læge. Det gik meget hurtigt, efter jeg blev kontaktet af Bo Viktor. Det har også været min redning. Side 18 Evalueringsrapport

19 Social-og sundhedsarbejder IV Jeg ville ikke kunne have samlet mig selv op. Jeg tror, jeg ville være kommet længere ud. Selv om man måske ikke kan sige noget entydigt og sikkert om, hvor de enkelte deltagere var endt, hvis de ikke havde deltaget i projektet, er det helt tydeligt, at flere af deltagerne har bange anelser om, hvad der så var sket. Det er tydeligt, at den ubehagelige følelse med uro og ubehag, som stammer fra den situation de var i før deltagelsen i projektet, stadig står klart prentet ind i deres bevidsthed. Det er også en forholdsvis klar melding om, at den tidlige og hurtige indsats har virket forløsende og fremmende for deltagerne. Det har styrket deres selvforståelse som arbejdende kvinder i retning mod at få skabt en bedre sammenhæng mellem dem selv og arbejdet og antydningsvist også mellem dem selv og livet. Det har klart haft den betydning, at de er blevet bedre rustet til at håndtere deres situation på arbejdsmarkedet. Dette bliver tydeligere, når der spørges direkte til oplevelsen af den nuværende tilknytning til arbejdet. Til spørgsmålene om, hvilken tilknytning fokusgruppens deltagere har til arbejds- markedet i dag, og hvorvidt deltagelsen i projektet har gjort en forskel, blev der sagt følgende: Nuværende tilknytning til arbejdsmarkedet Pædagogmedhjælper I Jamen jeg er jo kommet tilbage på fuld tid, men jeg var da skeptisk, da jeg stoppede herude. Jeg startede på deltid. For det havde været en kamp for mig i to år, men så havde vi fået en ny ledelse i mellemtiden, og nogle af mine kollegaer sagde glæd dig, til du kommer tilbage. Så sagde jeg til mig selv: ok nu gir jeg det en chance. Og det var det værd at komme tilbage. Jeg har det supergodt derude. Og jeg har også forandret mig i processen. Jeg har lært at sige nej. Jeg har lært at sige fra... Det er helt tydeligt og præcist, hvad der har hjulpet ovenstående pædagogmedhjælper, og at det har været rigtigt for hende at få opbygget og værdsat sin selvforståelse. Hun har i den grad taget ideen om at klargøre for sig selv, hvad der egentlig er hendes arbejdsopgaver og hvor mange opgaver, hun faktisk skal sige til overfor og i særdeleshed skal sige fra overfor. Måske kan man også fornemme fagpersonernes insisteren på nødvendigheden at af lære at sige fra, når hun ellers kunne finde på at arbejde for fire personer. En anden pædagogmedhjælper mener også hun har fået noget med: Jeg er vendt tilbage til mit arbejde fire timer. Og jeg har fundet boksehandskerne frem, så jeg har også lært noget, og jeg er ikke bange for at sige fra. Det har I fået banket ind i hovedet på mig. Vendingen har fundet boksehandsker frem antyder, at der både var været et personligt opgør i forhold til, hvad man selv har fundet sig i, men også en kamp for at skabe nogle rimelige arbejdsbetingelser og gøre opmærksom på, hvad man vil finde sig i og igen at sige fra og til. Social- og sundhedsarbejder III Jeg vil sige, at jeg var ikke syg i så lang tid. Jeg fik hurtigt job igen. Det var ikke muligt for mig at vende tilbage til den gamle arbejdsplads. Det går supergodt på mit nye arbejde.»tidlig Indsats Nye Veje«Side 19

20 Her havde det vist sig, at en hurtig stillingtagen til om hun skulle vende tilbage til sit tidligere arbejde, eller om hun skulle finde et andet arbejde havde stor betydning. Denne stillingtagen bragte hende ud af det dilemma, hun stod i. Problemet var imidlertid, at hun havde svært ved at finde en måde at sige op på, hvor tvivl og samvittighed gjorde det svært for hende at tage stilling. Hjælpen fra fagpersonernes side bestod primært i at støtte hende i at tage stilling og give råd og vejledning. Social- og sundhedsarbejder IV Jeg er ikke kommet tilbage til mit arbejde, men vi er kommet frem til, at jeg skal noget andet. Så havde jeg faktisk fundet et alternativ, men så støder jeg panden mod en mur. Her er der tale om en kvinde, som stadig er uafklaret. Som hun selv siger, har hun stødt panden mod en mur, som i det her tilfælde handler om lovgivning i forbindelse med sygemelding og omskoling, som hun så opdager at hun ikke er berettiget til. Hun har tydeligvis behov for en afklaring af, hvad hendes betingelser er, og hun har behov for hjælp og støtte til at finde andre veje. Tanker om frivilligheden Social- og sundhedsarbejder I Jeg tror det er utrolig vigtigt, at der ikke er krav og pres om noget, i hvert fald for min del, hvor det har været noget der har været alt for meget af. Det er rart, at der har været tid og ro, og at man er der, hvor man er... Pædagogmedhjælper II Jeg synes også, at det har været godt med frivilligheden, men alligevel føler jeg, at jeg har fået det der skub, som har gjort, at jeg er kommet videre. Pædagogmedhjælper I Jeg havde det sådan; Nej skal jeg virkelig. Jeg skulle virkelig tage mig sammen for at komme herud. Jeg tror også, at det vigtigt, at det frivilligt, at man bare kan gå, hvis man synes. Hvis det var tvunget, ville mange sige nej. Social- og sundhedsarbejder II Jeg tror ikke jeg var kommet, hvis det var tvunget. Så havde jeg meldt afbud, fordi det gjorde for ondt. Havde jeg ikke kunnet få lov til at sige fra, når jeg ikke var klar, så havde jeg ikke meldt mig til. Social- og sundhedsarbejder IV Ved at det er frivilligt, kommer man med et mere åbent sind, og det har betydning for at tage imod de informationer, der blev givet fordi det var frivilligt. Det virker som om, det har banet vej for de fleste, at tilbuddet har været frivilligt. Projektet har således samlet op på en gruppe af sygemeldte, som befinder sig i et gråzonefelt mellem arbejds-miljøproblemer og sygedagpengeopfølgning, hvor det er lykkedes at rejse de fleste til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. For at bløde lidt op på begrebet frivillighed skal det da også fremhæves, at Side 20 Evalueringsrapport

21 flere bemærkede, at de blev skubbet i gang ind i projektet. Det er så bare tilsyneladende lykkedes for fagpersonerne at have tålmodighed med at finde det rigtige tidspunkt for at stille krav om stillingtagen til deres fremtidige arbejdsliv og sikre den støtte, der skulle til. Ændringer >> Har din deltagelse i projektet hjulpet dig på andre måder end med udover de din tilknytning til arbejdsmarkedet? << arbejdsrelaterede Pædagogmedhjælper II Noget af det, der virkelig har haft betydning herude, er vores kaffe efter motionen. Motionen har været god, men så er det prikken over i et, at vi kunne sidde og drikke kaffe for os selv bagefter, og måske at andre havde det samme problem som en selv, eller måske nogen gange værre. Social- og sundhedsarbejder I Det har jeg også oplevet, men jeg har også oplevet at det ikke var godt. Men jeg har også lært herude, at jeg skulle være tro mod mig selv, og når jeg oplevede, at det blev for meget at høre på andre, har det været fint at jeg har kunnet stoppe med at deltage i det. Jeg synes, jeg har haft problemer nok selv. Jeg har både haft dage, hvor det har været fint og givende og så har der været dage, hvor det har været for meget. Så har det været fint at kunne gå. Social- og sundhedsarbejder V...Og så vores snak bagefter synes jeg har været rart, men nogen gange har jeg også sprunget over, fordi jeg ikke synes, jeg har kunnet rumme det. Men det at tale med andre i et forum, hvor vi kan snakke om vores frustrationer. Social- og sundhedsarbejder II Noget andet, jeg synes det her har haft indflydelse på, er, at jeg har fået øjnene op for mine egne behov og ønsker... Jeg også skal kunne lide at være der. Det skal være rart, og jeg skal ikke gå ned på grund af det. Det gælder også derhjemme. Det er generelt hele ens livsholdning, der er blevet ændret, bare ved at få snakket med jer herude. Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp, jeg er blevet bedre til at være sammen med nogen om at gøre tingene, og det skal ikke gøres helt så godt, som jeg ved, det kan gøres, det kan godt gøres halvt og stadigvæk være godt nok. Jeg har lært at acceptere dét, jeg stadig kan. Social- og sundhedsarbejder I Jeg har fået meget personligt med mig, det har jeg især fået med mig fra psykologsamtalerne, at der skal være sammenhæng i mit liv, og at jeg kom frem til, at jeg aldrig nogen sinde skulle have det så skidt mere. Jeg fandt ud af, at jeg måtte nyorientere mig. Jeg fandt ud af, at jeg var færdig med det gamle, og jeg skulle finde ud af noget andet, jeg skulle lave. Social- og sundhedsarbejder II (supplerer) Ja i stedet for at give op, så komme i gang med at finde en anden måde at komme videre på. Og finde ud af, at jeg kan stadig holde fødselsdag for min datter, nu skal jeg bare have fire dage i stedet for en. I starten sad jeg i en stol,»tidlig Indsats Nye Veje«Side 21

22 og jeg tudede, og jeg tænkte: Nå så er det sket med alting, bare fordi jeg har det her job. Samlet kan man sige, at deltagelsen har haft både personlig og social betydning for deltagerne. Det har givet flere af deltagerne anledning til at tænke dybere og grundigere over deres liv og sig selv set i forhold til de sammenhænge, de indgår i. Dette både i forhold til arbejde og i forhold til familieliv. De fleste af deltagerne har således fået fat i en tænkning, som rækker langt videre end blot at kunne nogle teknikker eller værktøjer. Deltagerne har tilegnet sig en ny måde at tænke og handle i forhold til de kommende udfordringer, som de skal møde i livet. Kritikpunkter >> Kritikpunkter til projektet, var der noget, der skulle have været mere af og var der noget, der skulle have været mindre af? << Social- og sundhedsarbejder IV De tre gode samtaler jeg havde med psykologen, det var for lidt. Så skal man ud og bede om hjælpen. Så skal vi ned at kigge i pengepungen. Og jeg er alene om at tjene pengene, jeg har ikke råd til at gå til psykolog. >> Hvor mange timer tænker du ville være rimeligt? << Det er jo svært at sige i forhold til det her projekt, men nu støder jeg panden mod en mur, fordi jeg har fundet en lille uddannelse, som ingen vil give mig penge til, at jeg kan gennemføre. Der kunne jeg godt bruge nogle flere psykologsamtaler. Pædagogmedhjælper II Jeg synes også det med tre timers psykologhjælp er for lidt. Jeg tror, når man får at vide, at man får tre timer, lægger det et pres eller en frustration. I stedet for skulle man lade det stå åbent, således at psykologen kunne vurdere, om man har brug for mere. Hvis jeg ikke havde haft de forudgående psykologsamtaler, så ville jeg have følt mig presset på, at jeg skulle have fået så meget som muligt ud af det her som muligt. Så jeg tror også, det ville have været godt, hvis der havde været noget åbenhed omkring det med psykologhjælpen. Det kunne også have været godt med en udvidelse af Kates tilbud, sådan at det var tre gange om ugen og også om eftermiddagen, så man kunne nå det dér. Jeg har haft meget gavn af det tilbud. Social- og sundhedsarbejder I Jeg har manglet lidt FOA på banen. Jeg har haft et meget langt sygeforløb, og jeg har faktisk ikke fået nogen anden hjælp, end det jeg selv har sørget for og bedt om. Hvad kan FOA hjælpe en med, hvad er mine muligheder, og hvad er mine rettigheder? Det kunne jeg godt have tænkt mig noget mere hjælp og vejledning om fra FOA s side. Social- og sundhedsarbejder VI Jeg har været godt tilfreds med de tre psykologsamtaler. Men på et tidspunkt, hvor jeg var vendt tilbage til mit ar- Side 22 Evalueringsrapport

23 bejde, fik jeg nogle problemer, som det kunne have været godt at tale med psykologen om igen. Antallet af psykologsamtaler har efter mange af deltagernes mening været for få. Psykologfagligt kan for mange timer godt blive en sovepude, hvor man vil være tilbøjelig til blot at udskyde det ubehagelige i at foretage sig det nødvendige der skal til for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Når deltagerne er vendt tilbage på arbejdet og der opstår problemer, skal disse kunne tages op på arbejdspladsen. Det er måske derfor mere en faglig og organisatorisk udfordring. Løsningen her ligger derfor mere i FOA s regi eller via tillidsrepræsentanten, som måske skal inddrages tydeligere fremover i samarbejde på den enkelte arbejdsplads og med den daglige leder. Som altid kan der alligevel godt være gode grunde til yderligere støttende samtaler med psykolog, det er blot afgørende vigtigt at sådanne samtaler ikke forhindrer personen i aktivt at få løst den sociale og arbejdsmæssige position. Betydningen >> Hvad var betydningen af, at FOAs faglige konsulent Bo Viktor var af de enkelte direkte aktiv i projektet? << fagpersoners indsats Social- og sundhedsarbejder V Det har stor betydning, men Bo Viktor har bare ikke tid nok. Der kunne godt have været to på hans stilling. Mange gange har man brug for opbakning, når der har været en tankevrimmel derinde. Social- og sundhedsarbejder III Det var en stor hjælp at tale med ham. Vi aftalte også at skulle holde et møde med min leder, men det blev ikke til noget, da jeg fandt frem til, at jeg skulle finde et andet arbejde. Han gjorde hurtigt opmærksom på tilbuddet herude. Social- og sundhedsarbejder II Jeg har fået meget hjælp af Bo Viktor. Han har foranlediget, at der er startet en arbejdsskadesag og han har hjulpet mig med, hvordan jeg skulle håndtere den, og det kører sideløbende med alt det andet, som jeg er kommet i gang med. Jeg har fået hjælp til at forstå de breve, som kommunen skrev til mig. Jeg har fået hjælp til at håndtere en uretmæssig fyring, hvor der var samarbejdsaftale om, at kommunen skulle hjælpe med til at finde anden beskæftigelse. Han deltog i møder, hvor vi fik forhandlet os frem til, at det måtte gøres om. Der har været stor tilfredshed med den faglige konsulents indsats. En indsats, som for fleres vedkommende har betydet, at de har kunnet uddelegere problemområder som f.eks. arbejdsskadesager, der har frigjort energi til at fokusere på at komme videre med de andre bearbejdninger og beslutninger som de har været konfronteret med i projektet. Ligeledes har den faglige konsulent hjulpet med til at sikre, at diverse aftaler og overenskomster blev overholdt. Støtten som bisidder har også været vigtig for flere af deltagerne, i det omfang konsulenten blev brugt til dette.»tidlig Indsats Nye Veje«Side 23

24 >> Betydningen af at have samtaler med socialrådgiverne << Social- og sundhedsarbejder VI Jeg var meget langt nede, da jeg talte med Bo Viktor. Så kom jeg op og tale med Annemette, og det var helt underligt. Der blev pludselig lyttet. Jeg havde gennemgået en del ting i det foregående, og pludselig var der en der lyttede. Hun henvendte sig til en række personer. Hun lyttede, og hun gjorde noget praktisk. Hele hendes væremåde var vidunderlig. Det hele gjorde, at jeg blev enormt løftet allerede efter den første snak. Og det er hende, der er årsag til, at jeg kom videre på det tidspunkt. Social- og sundhedsarbejder III Jeg havde den første samtale med Henrik. Jeg vidste ikke lige, hvad det var jeg skulle her. Men jeg fandt ud af, at jeg jo havde brug for at snakke med nogen om det, som jeg havde været igennem, og der oplevede jeg, at Henrik satte ord på det der var sket, og det var rigtig godt. Social- og sundhedsarbejder I Jeg havde også den første samtale med Annemette, og jeg følte mig meget meget lyttet til og rummet. På en varm og god måde. Hun havde også været min bisidder i mine samtaler med sagsbehandler. Og selv om jeg er afsluttet herude, har jeg stadig mulighed for at ringe til hende, og det har jeg været glad for. Hun har også været god til at stille modspørgsmål, hvis jeg har sagt et par sandheder, har hun sagt: Synes du det? Hun har også været god til at få mig til at tænke videre. Men især det, at man føler sig så forkert når man har det skidt, og så bare blive rummet, det har altså været godt. Støttens karakter. Alle 49 deltagere har haft samtaler med kursusleder. 34 personer har haft samtaler med psykolog 23 personer har deltaget i træning/afspænding hos fysioterapeut Side 24 Evalueringsrapport

25 Social- og sundhedsarbejder VI Jeg havde skrevet mine problemer ned punktvis og tog med til den første samtale med Henrik. Og han sagde, det må jeg lige have en kopi af, og gav mig en følelse af, at han var interesseret og ville lytte. Han hjalp mig med at samle trådene. Pædagogmedhjælper II Jeg vil også gerne give Annemette nogle roser. Allerede den første samtale gjorde, at jeg følte mig på toppen, man kan sige at hun reddede min weekend, hvor jeg følte mig på toppen. Social- og sundhedsarbejder II Henrik fik mig til at se mere realistisk på min situation. Jeg ville bare ud af situationen og finde et hvilket som helst job. Han spurgte mig om, hvor mange timer jeg mente, jeg kunne klare, og det vidste jeg jo ikke. Vi fandt frem til at en arbejdsprøvning var den rigtige vej, hvor det nu også har vist sig, at jeg måske blot kan klare et fleksjob. Han var også med inde og finde ud af, om det var lovligt at fyre mig, hvilket var en stor hjælp i forhold til mit økonomiske grundlag. Deltagerne har oplevet en stor tilfredshed med den direkte støtte og hjælp, de modtog hos socialrådgiverne. Der har været tilfredshed med socialrådgivernes betydelige menneskelige forståelse og evne til at rumme mennesker, som har det svært. Flere giver udtryk for, at de blev taget alvorligt med alle de vanskeligheder, de kom med til socialrådgiverne. Der blev også stillet kritiske spørgsmål om det realistiske i deltagernes måde at se på deres problemer og deres forslag til bare at fortsætte uden at tænke sig om. Deltagerne har haft succes i målet om mentalt at blive bragt på fode gennem indledende samtaler hos socialrådgiveren. Socialrådgiverne har også i disse støttesamtaler formået at motivere deltagerne til at komme videre. >> Hvilken betydning har det haft at tale med psykologen? << Social- og sundhedsarbejder I Jeg vil sige, at psykologen har været konstruktiv kritisk hvad angår min selvopfattelse. Jeg ved godt, at jeg har været gået ned, men min historie om mig selv og min egen andel har det været godt, at der blev stillet kritiske spørgsmål til. Det jeg har taget med mig og, som har betydet rigtigt meget. Det er en opmærksomhed på, at der skal være eller skabes sammenhæng i mit liv. Det har psykologen givet. Pædagogmedhjælper II Det var rart at komme hos psykologen, fordi det var arbejds-relateret. Jeg har også gået hos en anden psykolog, hvor det måske mere handlede om personlige ting, men her har jeg fået noget som jeg har kunnet bruge direkte i mit arbejde. Jeg har fået med, at jeg skal lære at sige fra. Jeg kommer ikke tilbage på mit arbejde for at jeg skal redde verdenen, og det skal de heller ikke begynde at tro på arbejdet. Men jeg ved også, at jeg skal slås for at holde fast i det. Det blev også nemmere at snakke med dem på min arbejdsplads om det der var problemet.»tidlig Indsats Nye Veje«Side 25

26 Social- og sundhedsarbejder VI Det der har været godt for mig har været, at psykologen har hjulpet mig med at finde ud af, hvad der var vejen frem for mig. Social- og sundhedsarbejder V Jeg havde det jo meget turbulent på hjemmefronten, da jeg startede herude og det faldt sammen med, at jeg var sygemeldt. Det fik jeg snakket godt igennem med psykologen. Det har været en stor hjælp, så det var godt. Social- og sundhedsarbejder III Jeg vil også takke psykologen. Han var rigtig god til at lytte. Og da jeg besluttede mig til at sige mit job op, støttede han mig i, hvordan jeg skulle bære mig ad. Det var en stor hjælp. Psykologen hjalp også med, hvad jeg skulle sige til samtalen. Social- og sundhedsarbejder II Psykologen hjalp mig med at indse, at jeg også betød noget, og til, at jeg er den, jeg er nu. Fra at se mig som den der ikke er noget værd til nu, hvor jeg er godt på vej til at komme videre. Og jeg blev hjulpet med at se, at jeg havde en ret til at yde det, jeg kunne og ikke kun at være styret af, hvad andre forventer, at jeg skal kunne. Der var jeg låst fast i, at jeg skulle leve op til andres forventninger, ellers var jeg ikke noget værd. Jeg blev også hjulpet til at indse, at jeg har ret til en livskvalitet efter arbejdet. Det nytter f.eks. ikke noget at jeg kan arbejde syv timer og så ligger jeg helt flad, når jeg kommer hjem. Social- og sundhedsarbejder IV Det har været nogle hyggelige timer, vi har haft sammen. Psykologen fik givet mig et los bag rent privat. Jeg tog nogle vigtige beslutninger om noget, som ellers ville have givet mig besvær, så det var jeg rigtig glad for. Jeg fik øjnene op for at tænke på mig selv. Jeg synes ikke der var tid nok til at komme i dybden med, hvorfor jeg er her altså det arbejdsmæssige. Pædagogmedhjælper I Psykologen har også sparket til mig, jeg har jo lært at sige nej. Det var mig selv, jeg skulle tænke på, og ingen andre. Den har længe siddet i baghovedet, for hvem går det ud over, det er jo ikke kollegaerne. Det er jeg virkelig blevet god til, og det er jeg taknemmelig for. Udtalelserne viser tydeligt, at psykologsamtalerne har været gavnlige. Deltagerne har i det store og hele fået taget stilling til, hvilken vej de ville gå. Samtalerne har også skabt mulighed for at rekonstruere deres fremtidige arbejdsliv. Flere af deltagerne har fået sat fokus på at sige fra og til og taget dette til efterretning. Flere føler, at de har fået et skub i den rigtige retning, og at samtalerne har bidraget til, at man på de arbejdspladser, hvor deltagerne er vendt tilbage til, har taget fat på åbenlyst at sige fra og til. Deltagerne har opdaget, at ar- Side 26 Evalueringsrapport