BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

2

3 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger 14 Fødsler og dødsfald 14 6 Delområdernes udvikling 15 Storområder 15 Skoledistrikter 18 Børne- og Ungedistrikter 20 Lokalsamfundsområder 21 7 Kommunernes befolkningsvækst Befolkningens aldersfordeling 28 9 Vækstscenario indbyggere Resultattabeller 34 Faaborg-Midtfyn Kommune 35 Storområder 36 Skoledistrikter 40 Børne- og ungedistrikter 48 Lokalsamfundsområder 51 Boligprogram Befolkningsprognosen er udarbejdet af COWI for Faaborg-Midtfyn Kommune, marts 2014 Kontaktpersoner: Morten Bentsen, Faaborg-Midtfyn Kommune, tlf Thomas Jensen, COWI, tlf

4 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at folketallet vil falde fra personer primo 2014 til personer primo Dette svarer til et samlet fald i folketallet på 65 eller 0,1 %. På landsplan ventes i samme periode en stigning i folketallet på cirka 4 % Folketal pr. 1/1 Prognose Figur 1 - De faktiske folketal i Faaborg-Midtfyn Kommune samt prognosens forventninger frem til 2026 UDGANGSPUNKT I HISTORISK BEFOLKNINGSTAL Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene I denne periode har der frem til 2009 været en stigning i befolkningstallet. Efter 2009 har indbyggertallet været faldende. Gennem hele perioden har der været et fødselsunderskud dvs. flere dødsfald end fødsler. I årene frem til 2009 var der en nettotilflytning som oversteg fødselsunderskuddet, hvorved indbyggertallet steg, men siden 2009 har tilflytningen været for lav til at sikre fortsat stigning. Fra 2010 og frem har der tilmed været nettofraflytning. BOLIGBYGGERI Tilflytninger hænger naturligt sammen med, opførelsen af nye boliger. I Faaborg-Midtfyn Kommune blev der i årene gennemsnitligt opført omkring 156 boliger pr. år, varierende fra 20 boliger i 2012 til 271 boliger i I prognoseårene ventes der i gennemsnit at blive opført 137 boliger om året - altså færre end i de historiske år generelt. Tilflytningen til de nye boliger afhænger af boligtypen, idet der eksempelvis regnes med en lavere tilflytning til etage- og rækkehuse end til parcelhuse, ligesom aldersfordelingen er forskellig fra boligtype til boligtype. Dette er beskrevet nærmere i forudsætningsafsnittet i rapporten. FØDSELSBALANCE I de historiske år ( ) har der i gennemsnit været 494 fødsler og 566 dødsfald pr. år. I prognoseperioden ventes der i gennemsnit, at være 433 fødsler og 570 dødsfald om året. Fødselsbalancen (fødte minus døde) ventes at ligge mellem -128 og -144 personer om året i prognoseperioden. FLYTTEBALANCE Antallet af tilflyttere ventes at falde fra et årligt gennemsnit på tilflyttere om året i den historiske periode til tilflyttere om året i prognoseperioden. Antallet af fraflyttere ventes at falde fra Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

5 2.801 til fraflyttere om året. Dermed forventes også en stigning i flyttebalancen fra gennemsnitligt 97 personer om året i de historiske år til 132 personer om året i prognoseperioden. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

6 2 INDLEDNING Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for, at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også kan anvendes til kommunens budgetlægning. Til brug for den fremtidige planlægning har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at udarbejde en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden Prognosen er beregnet ved brug af prognosemodellen Demografix. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra de historiske år ( ) samt boligprogrammet i årene Boligprogrammet er udarbejdet af Faaborg-Midtfyn Kommune og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af boligområderne i kommunen. Boligprogrammet er et afgørende element i prognoseberegningen og er desuden det element, som kommunen har størst mulighed for at regulere, og dermed skrue op eller ned for befolkningsudviklingen i kommunens forskellige delområder. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

7 3 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER De overordnede forudsætninger som ligger til grund for befolkningsprognosen er følgende: OMRÅDEINDDELING Faaborg-Midtfyn Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 147 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter ligesom by- og landområder er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som for eksempel større plejehjem eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønster og fødsler. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flytte- og fødselsmønstre, er beregnet som samlede statistikenheder. BEFOLKNINGSDATA Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, antal fødsler, dødsfald flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune i de historiske år ( ) samt folketallet pr. 31. december Som beskrevet ovenfor er alle historiske befolkningsdata samlet i 147 basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder indenfor hvilke flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ens. Den anvendte parameterområdesamling fremgår af figuren nedenfor. Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveau et i Faaborg-Midtfyn Kommune. De historiske år har haft forskellige mønstre med hensyn til, til- og fraflytninger samt fødsler og dødsfald. For dødsfald er alle årene medtaget med lige vægt, mens der for fødsler alene er anvendt årene Den lige vægtning ved dødlighed skyldes, at dødlighed normalt følger et jævnt mønster, med kun små udsving, år for år. Omvendt kan antallet af fødsler have store udsving, blandt andet på grund af konjunkturer, uddannelse, boligforhold og antallet af kvinder i den fødedygtige alder. Kommunen oplevede et markant dyk i antallet af fødsler fra 2010 til 2011, men har ligget rimeligt stabilt siden. Det vurderes, at medtage tidligere år end 2010, vil skævvride det prognosticerede fødselstal uhensigtsmæssigt. For flytninger er årene anvendt til beregning af prognose år 2014, hvorefter der frem til 2016 sker et gradvist skift imod flyttemønstre beregnet på samtlige historiske år. Ligeledes for flytninger vurderes det, at give for stor fejlmargin, ud fra primært nuværende kendskab til kommunens boligbyggeprogram, såfremt tidligere år medregnes med lige vægtninger. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

8 Figur 2 - Parameterområder i Faaborg-Midtfyn Kommune DØDSFALD Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Tallene er korrigeret for den lokale levealder, ligesom der regnes med en stigende levealder over prognoseperioden. FERTILITET Til beregning af antal fødsler er anvendt Faaborg-Midtfyn Kommunes aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. For hvert parameterområde er der ud fra lokale historiske fødselstal for årene beregnet, hvilket fertilitetsniveau, man fremover kan forvente. Fertilitetsniveauet varierer således fra 1,89 til 2,31. Endvidere er der anvendt en generel fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden svarende til den udvikling, som anvendes i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. FØDSELSPARAMETRE Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49). For Faaborg-Midtfyn Kommune benyttes det gennemsnitlige fertilitetsniveau svarende til 1,98 fødsler pr. kvinde (landsgennemsnittet er 1,67). Den aldersfordelte fødselsrate (opgjort som antal fødsler pr kvinder) ses af nedenstående graf. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

9 Fødsler pr kvinder Alder Figur 3 - Aldersbetinget fødselsrate gældende for Faaborg-Midtfyn Kommune (fødsler pr kvinder). BOLIGBYGGERI Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. I prognosemodellen er indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden , ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er medregnet. For mere information om boligudbygning, se bilaget med boligbyggeprogrammet. TILFLYTNING TIL NYE BOLIGER Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. I prognosen anvendes følgende tal for tilflytningen til nye boliger i Faaborg-Midtfyn Kommune: Boligtype Store parcelhuse Små parcelhuse Tilflyttere pr. ny bolig 3,08 2,76 Række 1,93 Etage 1,73 Kollegium 1,08 Ældreboliger 1,00 Tabel 1 - Forventet antal tilflyttere i nye boliger, opdelt efter boligtype Figurerne nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

10 Antal tilflyttere per 100 nye boliger Antal tilflyttere per 100 nye boliger Stor parceller Små parceller Række Etagebolig Alder Figur 4 - Tilflytningsprofiler for parcel- og rækkehuse samt etageboliger der indgår i prognosemodellen Kollegium Ældrebolig Alder Figur 5 - Tilflytningsprofiler for andre boligtyper der indgår i prognosemodellen SPLITFAKTOR Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer henholdsvis fra Faaborg-Midtfyn Kommune og fra andre kommuner. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes også splitfaktoren. På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i Faaborg-Midtfyn Kommune, er splitfaktoren som udgangspunkt sat til 25 %. I enkelte områder arbejdes der med yderligt differentierede splitfaktorer: 15 % i Korinth 20 % i Allested-Vejle og Faaborg by (Toftegårdsskolen) 30 % i Faaborg by, Gislev, Kværndrup, Ringe Nord og Rynkeby 35 % i Nørre Broby og Vester Aaby 40 % i Nordøstlige by- og landområder 45 % i Årslev og Sønder Nærå 60 % i Nørre Lyndelse Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

11 TIL- OG FRAFLYTNING Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstrene i de historiske år I disse år har der i gennemsnit været tilflyttere pr. år og fraflyttere pr. år, svarende til et årligt flytteoverskud på 97 pr. år. Eksterne flytninger Gennemsnit Tilflyttere Heraf mellemkommunal Heraf indvandring Andel indvandring 12% 12% 11% 10% 13% 17% 15% 15% 15% 16% 15% 14% Fraflyttere Heraf mellemkommunal Heraf udvandring Andel udvandring 9% 9% 7% 7% 8% 8% 12% 10% 9% 8% 10% 9% Netto-ind/udvandring Nettotilflytning indland Nettotilflytning Tabel 2 - Til- og fraflytning fordelt på indenlandsk og udenlandsk flytning, Ind- og udvandring har i de historiske år stået for hhv. 14 % og 9 % af de samlede til- og fraflytninger, og spiller således en vigtig rolle i flyttebalancen. Vandringsbalancen (indvandrere minus udvandrere) i forhold til udlandet har givet Faaborg-Midtfyn Kommune i gennemsnit 144 borgere om året. Flytninger til/fra andre kommuner har i samme periode årligt resulteret i en nettofraflytning på 47 personer om året. De sidste tre år har mellemkommunale flytninger givet et underskud på mellem 254 og 315 personer om året! ALDER PÅ TIL- OG FRAFLYTTERE Figuren nedenfor viser aldersfordelingen blandt til- og fraflyttere i Faaborg-Midtfyn Kommune i perioden 2003 til Heraf fremgår det, at der i aldersgruppen år er flere indbyggere der flytter ud af kommunen end der flytter til. Omvendt er der nettotilflytning i aldersgrupperne 0-16 år og år Tilflyttere Fraflyttere Netto Figur 6 - Årligt antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller (årligt gennemsnit i perioden ) Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

12 4 BEREGNINGSMETODE Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter herunder balancen mellem fødsler og dødsfald samt vandringsbalancen. BEFOLKNINGSBALANCELIGNINGEN Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ), hvor: P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t 0 ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden (t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I Demografix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, eftersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. BEREGNINGSSIKKERHED Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Hvis udgangsåret for befolkningsprognosen er et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Faaborg-Midtfyn Kommune er baseret på tal fra og resultaterne skal derfor sammenholdes med en vurdering af, om disse udgangsår var "typiske år. Umiddelbart kan det konstateres, at alle historiske år har haft udvikling i folketallet nogenlunde sammenhørende med boligudbygningen, men om denne tendens vil fortsætte, er uvis. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

13 5 BEFOLKNINGSPROGNOSENS RESULTATER Befolkningstal Mænd Kvinder Folketal ultimo Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Korrektion Udvikling Tabel 3 - Nøgletal for befolkningsudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune i år 2013 og prognoseårene Indbyggertallet ventes at falde med i gennemsnit 0,01 % om året i årene Udviklingen forventes at være på mellem -211 og +48 personer om året i løbet af prognoseperioden. Det ventes at fødselstallet i prognoseårene vil ligge mellem 418 og 450 fødsler om året. Antallet af fødte ventes i alle prognoseår at ligge under antallet af dødsfald, således at der i prognoseperioden er et fødselsunderskud (fødte minus døde) på i gennemsnit 137 personer om året. Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere ventes at være positiv i alle prognoseårene med undtagelse af Som følge af forskelle i antallet af nye boliger er der stor variation i antallet af nettotilflyttere. Nettotilflytningen ventes hvert år at ligge mellem -83 og +192 med et gennemsnit over alle prognoseårene på Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren) ventes at ligge på mellem 32 % og 37 % i prognoseperioden (gennemsnitligt er den 36 %). Det vil sige, at omkring en tredjedel af alle tilflytterne til de nye boliger ventes at komme fra andre kommuner, mens ca. to tredjedele af tilflytterne til nye boliger vil komme fra Faaborg-Midtfyn Kommune selv. Den samlede tilflytning til nye boliger er generelt højere end den samlede befolkningsudvikling. Det betyder, at der sker en udtynding i den gamle boligmasse antal personer per husstand (husstandsstørrelsen) falder. Udtyndingen hænger blandt andet sammen med flytteaktiviteten og er derfor størst i de år, hvor der opføres flest nye boliger. Der ventes en årlig udtynding på mellem 311 og 410 personer svarende til ca. 0,7 % af indbyggertallet i gennemsnit pr. år. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

14 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Prognosen viser, at folketallet vil falde fra personer primo 2014 til personer primo Dette svarer til et samlet fald i folketallet på 65 eller 0,1 %. I de historiske år er folketallet i gennemsnit steget med 0,05 % pr. år Folketal pr. 1/1 Prognose Indeks (2014 = 100) Figur 7 - Fremskrivning af antal indbyggere i Faaborg-Midtfyn Kommune, absolutte tal samt relativt (2014 = 100) SAMMENLIGNING AF PROGNOSER Faaborg-Midtfyn Kommunes egen prognose ligger lidt højere end fremskrivningen fra Danmarks Statistik (DST) fra Faaborg-Midtfyn Kommune forventer, at der i 2026 vil være indbyggere, mens DST forventer indbyggere - altså færre indbyggere. De to fremskrivninger tager dog udgangspunkt i forskellige forudsætninger - bl.a. tager DSTs fremskrivning udgangspunkt i indbyggertal , mens Faaborg-Midtfyns egen prognose tager udgangspunkt i indbyggertal DST anvender desuden ikke samme detaljerede program for boligudbygning, som Faaborg-Midtfyn Kommune har lagt til grund for prognosen Faaborg-Midtfyn prognose (2013) Faaborg-Midtfyn prognose (2014) DST-prognose (2013) Figur 8 - Faaborg-Midtfyn Kommunes 2013 og 2014-prognose ift. Danmarks Statistiks prognose fra 2013 Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

15 Antal boliger BOLIGBYGGERI Da befolkningsudviklingen er tæt forbundet med boligudbygningen, er der nedenfor redegjort for Faaborg-Midtfyn Kommunes forventede boligudbygning i årene HISTORISK OG PLANLAGT BOLIGBYGGERI I perioden er der i Faaborg-Midtfyn Kommune bygget mellem 20 og 271 boliger pr. år (gennemsnitligt 156 pr. år). I årene ventes der, at blive opført i alt boliger, hvilket svarer til 137 boliger pr. år - altså færre boliger i forhold til de historiske år Opførelsesår Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ældreboliger Anden boligtype Figur 9 - Historisk og forventet boligbyggeri fordelt på type, Boligbyggeriet forventes a stige fra 2014 til 2016, hvorefter det ventes at være konstant. Der er naturligvis en usikkerhed forbundet med boligudbygningen, især jo længere man fjerner sig fra Af de nyopførte boliger ventes 58 % at være parcelhuse, 30 % rækkehuse og 13 % etageboliger. Parcelhuse udgør dermed en større andel af det forventede fremtidige boligbyggeri i forhold til det historiske byggeri i perioden fra % 42% 9% 9% Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger % 30% 13% Ældreboliger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Anden boligtype Figur 10 - Fordeling af nyopførte boliger hhv. historisk og prognosemæssigt Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

16 SPLITFAKTOR OG TILFLYTNING PR. BOLIG I 2013 var der 108 tilflyttere til nye boliger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Af disse var 70 interne flytninger og 38 eksterne tilflyttere, hvilket betyder at 35 % af tilflyttere til nye boliger kommer fra andre kommuner. Andelen af eksterne tilflyttere (splitfaktoren) ventes i prognoseperioden at ligge mellem 32 % og 37 %. Til de nye boliger ventes der i gennemsnit en tilflytning på 340 personer pr. år i prognoseårene, afhængigt af antallet af boliger samt typen af disse. Boligtal Nye boliger Interne tilflyttere Eksterne tilflyttere Tilflyttere til nye boliger i alt Splitfaktor Tilflytning pr. bolig 2,57 2,31 2,34 2,38 2,48 2,53 2,53 2,54 2,52 2,55 2,52 2,53 2,53 Tabel 4 - Splitfaktor (andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger) og tilflytning til nye boliger, UDTYNDING / FORTÆTNING Udtynding og fortætning er begreber der beskriver befolkningsudviklingen i den "gamle" del af boligmassen. Udtynding opstår hvis antallet af tilflyttere til den gamle boligmasse er mindre end fraflytningen og beskriver således en situation, hvor der bor færre pr. bolig. Omvendt beskriver fortætning situationen, hvor der bor flere pr. bolig. Der ventes at ske en løbende udtynding i boligmassen som følge af, at husstandsstørrelserne generelt ventes at falde. Udtyndingen ventes at ligge på 0,7 % årligt, svarende til mellem 311 og 410 personer - gennemsnitligt 345 personer årligt. Udtynding Befolkningsudvikling Tilflyt til ny bolig Fortætning (+) / Udtynding (-) Procent -0,8% -0,8% -0,8% -0,7% -0,7% -0,7% -0,7% -0,7% -0,6% -0,6% -0,6% -0,6% -0,6% Tabel 5 - Nøgletal for udtynding i den eksisterende boligmasse Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

17 FLYTNINGER I perioden har der hvert år været flytteoverskud, og i perioden har der været flytteunderskud. Set over hele perioden har der været et årligt flytteoverskud (tilflytninger minus fraflytninger) på 97 personer pr. år i gennemsnit. I prognoseperioden forventes flyttebalancen at være negativ i 2014 og positiv i årene herefter. Gennemsnitligt forventes 132 nettotilflyttere pr. år Flyttebalance Tilflyttede Fraflyttede Figur 11 - Udvikling i til- og fraflyttede samt flyttebalance til og med år 2025 FØDSLER OG DØDSFALD I perioden har der været årligt været fødsler og dødsfald. Dermed har der historisk været et fødselsunderskud på mellem personer om året (gennemsnit på -72 personer om året). I prognosen forventes det, at der i gennemsnit vil være et fødselsunderskud på 137 personer om året Overskud Fødte Døde Figur 12 - Fremskrivning af antal fødsler og dødsfald til og med år 2025 Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

18 6 DELOMRÅDERNES UDVIKLING Ligesom befolkningsudviklingen varierer mellem aldersgrupper gør den det også mellem delområder. Delområderne har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. Faaborg-Midtfyn Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 147 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter, lokalområder samt børne- og ungedistrikter således at blandt andet by og land er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som f.eks. større plejehjem eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Afgrænsningen og opdelingen af basisområderne i Faaborg-Midtfyn Kommune fremgår af kortene herunder. STOROMRÅDER Kommunen er opdelt i fem overordnede områder med hver sit særpræg i forhold til for eksempel bosætning. FORSTÆDERNE Den nordlige del af kommunen rummer forstæderne - Årslev / Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ferritslev / Rolfsted, Allested / Vejle og Nr. Broby - der ligger som en perlerække af byer langs grænsen til Odense Kommune. Profilen på tilflyttere til forstæderne er typisk unge familier, som køber deres første bolig, og som lige har eller står foran at stifte familie. En del kommer fra Odense og mange har for nyligt færdiggjort deres uddannelse. Udfordringen for forstæderne er at sikre, at byernes kvalitet og servicetilbud udvikles i takt med deres hurtige vækst. LANDBRUGSLANDET I midten af kommunen ligger Landbrugslandet med Ringe som centrum og Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer. Befolkningsudviklingen i Landbrugslandet varierer fra høj vækst i Ringe, Kværndrup og til dels Espe, til Ryslinge og Gislev, der haft betydelig tilbagegang. I Landbrugslandet er der lige som i forstæderne gode muligheder for unge familier, der lægger vægt på samme kvaliteter som i forstæderne, men accepterer lidt længere transporttid til Odense. I Landbrugslandet er der mulighed for at bo "ude på landet" til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser. SKOV- OG BAKKELANDET (DET GRØNNE OMRÅDE) Skov- og bakkelandet mod syd byder på Fyns største skove og søer og et smukt bakket landskab. Byerne i Skov- og bakkelandet er mindre end i de øvrige områder, men flere af byerne har høj kvalitet. Byerne i Skov- og bakkelandet har haft uforandret eller svag vækst i indbyggertal de sidste 10 år. Skov- og bakkelandet skal selvfølgelig have et "almindeligt" udbud af boliger, men der skal fremover også lægges vægt på profilskabende byudvikling. Udviklingen i Skov- og bakkelandet går langsommere end i forstæderne og til dels i Landbrugslandet, og derfor er det vigtigt, at investeringer i naturen og aktiviteter og tilgængelighed til naturen ses som et bidrag til at fastholde værdien i de eksisterende bysamfund. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

19 DET MARITIME SYDFYN (DET BLÅ OMRÅDE) Det maritime Sydfyn byder på meget attraktive bymiljøer med nærheden til vandet og bakkerne i baglandet som det samlende element. Bymiljøerne spænder fra det unikke købstadsmiljø i Faaborg, til mindre byer med flotte udsigter over øhavet og videre til Lyø, Bjørnø og Avernakø og landsbyer med unikke kvaliteter som f.eks. Dyreborg og Falsled. Faaborg er i PULS Fyn placeret på en delt andenplads blandt byerne på Fyn. Faaborg har høj vurdering på alle parametre undtagen tilgængelighed fra Odense. Det maritime Sydfyn henvender sig til folk, der sætter pris på områdets helt unikke kvaliteter. Børnene er ofte flyttet hjemmefra, og der vil i mange tilfælde være tale om at etablere sig i "drømmehuset" efter måske at have boet mere "rationelt" i Odense eller forstæderne, mens børnene har boet hjemme. Målgruppen stiller store krav til boligen og omgivelserne med vægt på kvalitet og det individuelle præg. Der tegner sig også en udvikling med "deltidsboliger" for folk, der ønsker at kombinere en helårsbolig i området med eksempelvis en lejlighed i en større by. MOTORVEJSBÅNDET På tværs af de trygge forstæder og Landbrugslandet går Motorvejsbåndet, som omfatter Årslev / Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Væksten i indbyggertal i byerne i Motorvejsbåndet er på niveau med væksten i forstæderne. Motorvejsbåndet kendetegnes også ved en betydelig erhvervsudvikling. I Motorvejsbåndets byer er der let adgang til et stort arbejdsmarked i Odense og Svendborg mv., som giver byerne et bosætningspotentiale. På grund af motorvejsnærheden skal udvikling for erhverv, der lægger vægt på god tilgængelighed og stor synlighed, have høj prioritet. Figur 13 - Storområder i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

20 Storområde Det blå område Det grønne område Forstadsområder Landbrugsområdet Motorvejsnær Ukendte adresser Total Storområde Det blå område Det grønne område Forstadsområder Landbrugsområdet Motorvejsnær Ukendte adresser Total Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

21 SKOLEDISTRIKTER Figur 14 - Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

22 Skoledistrikt Brahetrolleborg Skole Brobyskolerne Broskolen Bøgebjergskolen Carl Nielsen Skolen Espe Faaborg Sundskole Horne Skole Nordagerskolen Svanninge Skole Tingagerskolen Toftegårdsskolen Tre Ege Skolen Ukendte adresser Total Skoledistrikt Brahetrolleborg Skole Brobyskolerne Broskolen Bøgebjergskolen Carl Nielsen Skolen Espe Faaborg Sundskole Horne Skole Nordagerskolen Svanninge Skole Tingagerskolen Toftegårdsskolen Tre Ege Skolen Ukendte adresser Total Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

23 BØRNE- OG UNGEDISTRIKTER Figur 15 - Børne- og ungedistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune Børne- og ungedistrikt Midt Nord Syd Ukendte adresser Total Børne- og ungedistrikt Midt Nord Syd Ukendte adresser Total Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

24 LOKALSAMFUNDSOMRÅDER Figur 16 - Lokalsamfundsområder i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

25 Lokalsamfundsområde Allested - Vejle Lokalråd Avernakø Lokalråd Bjørnø Lokalråd Brobyværk Lokalråd Diernæs Landsbyforening Faaborg Lokalråd Heden - Gestelev - Vantinge Lokalråd Herringe - Rudme - Volstrup Lokalråd Hillerslev sogns Beboerforening/Lokalråd Krarup - Espe Lokalråd Kværndrup sogns Lokalråd Lokalrådet for Faldsled m.fl Lokalrådet for Gislev Lokalrådet for Horne Land Lokalrådet for Pejrup, V. Aaby og Aastrup Lokalrådet for Ryslinge Lokalrådet for Ø. Hæsinge og Brahetrolleborg sogne Lokalrådet for Årslev Lyø Lokalråd Nr. Broby Lokalråd Nr. Lyndelse - Nr. Søby Lokalråd Ringe Lokalråd Rolfsted Sogns Lokalråd Søllinge Lokalråd Udviklingsområdet for Haastrup V. Hæsinge Lokalråd Ukendte adresser Total Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

26 Lokalsamfundsområde Allested - Vejle Lokalråd Avernakø Lokalråd Bjørnø Lokalråd Brobyværk Lokalråd Diernæs Landsbyforening Faaborg Lokalråd Heden - Gestelev - Vantinge Lokalråd Herringe - Rudme - Volstrup Lokalråd Hillerslev sogns Beboerforening/Lokalråd Krarup - Espe Lokalråd Kværndrup sogns Lokalråd Lokalrådet for Faldsled m.fl Lokalrådet for Gislev Lokalrådet for Horne Land Lokalrådet for Pejrup, V. Aaby og Aastrup Lokalrådet for Ryslinge Lokalrådet for Ø. Hæsinge og Brahetrolleborg sogne Lokalrådet for Årslev Lyø Lokalråd Nr. Broby Lokalråd Nr. Lyndelse - Nr. Søby Lokalråd Ringe Lokalråd Rolfsted Sogns Lokalråd Søllinge Lokalråd Udviklingsområdet for Haastrup V. Hæsinge Lokalråd Ukendte adresser Total Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

27 7 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST 2013 KOMMUNAL BEFOLKNINGSVÆKST Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2013 haft et fald i indbyggertallet på -0,64 %. På landsplan steg indbyggertallet med 0,44 %. Tabellen nedenfor viser de fem kommuner med højst relativ befolkningsvækst, de fem kommuner med lavest relativ befolkningsvækst samt de ti kommuner, der ligger tættest på Faaborg-Midtfyn Kommune i fht. befolkningsudvikling. Faaborg-Midtfyn er nr. 85 ud af 98 kommuner og den procentvise ændring spænder fra -2,05 % til +2,77 %. Nr Kommune Ultimo Ultimo Udvikling Procent Herlev ,77% 2 Vallensbæk ,01% 3 Ishøj ,97% 4 København ,81% 5 Aarhus ,50% 80 Svendborg ,54% 81 Hjørring ,55% 82 Thisted ,59% 83 Sønderborg ,62% 84 Jammerbugt ,64% 85 Faaborg-Midtfyn ,64% 86 Assens ,70% 87 Skive ,74% 88 Ringkøbing-Skjern ,76% 89 Morsø ,88% 90 Tønder ,96% 94 Lemvig ,37% 95 Struer ,43% 96 Læsø ,69% 97 Lolland ,04% 98 Ærø ,05% Hele landet ,44% Tabel 6 - Udvalgte kommuners befolkningsvækst i 2013 Kilde: Danmarks Statistik. Note: På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem tallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

28 Figur 17 - Kommunernes relative befolkningsvækst (i procent) i år 2013 Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

29 MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER Flytteudvekslingen i Faaborg-Midtfyn Kommune er markant størst i forhold til Odense og Svendborg kommuner. I perioden har der stort set kun været negativ mellemkommunal nettoflytning. I 2013 var der en nettofraflytning til de store studiebyer i Odense, Aarhus og København Kommuner. Desuden er der især nettofraflytning til andre fynske kommuner som Svendborg, Assens og Middelfart. I 2013 har der været en beskeden nettotilflytning fra bl.a. Sønderborg og Vejle kommuner. Nr Kommune Gennemsnit Tilflyttere Fraflyttere Netto Tilflyttere Fraflyttere Netto 1 Odense Svendborg Assens Nyborg København Kerteminde Bogense Aarhus Middelfart Langeland Vejle Kolding Fredericia Sønderborg Esbjerg Aalborg Frederiksberg Slagelse Ærø Haderslev Samlet mellemkommunal flyttebalance Tabel 7 - Top 20 over de kommuner der har størst årlig udveksling med Faaborg-Midtfyn Kommune (gennemsnit samt for 2013 alene) Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

30 MELLKOMMUNALE FLYTTEBALANCER I FHT. FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2013 Figur 18 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) i forhold til andre kommuner i De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Faaborg-Midtfyn end de har modtaget. De røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Faaborg-Midtfyn end de har sendt dertil. Cirklen angiver flyttebalancen i forhold til udlandet. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

31 8 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING Samlet set forventes folketallet at falde med 0,1 % frem til 2026, men udviklingen varierer meget, når der ses på de forskellige aldersgrupper. Generelt kan siges at befolkningen i gennemsnit bliver ældre. Størst stigning ventes i aldersgrupperne over 65 år. Alder Forskel Udvikling 0-2 år ,9% 3-5 år ,5% 6-16 år ,1% år ,8% år ,5% år ,3% år ,7% 90+ år ,5% Total ,1% Tabel 8 - Udvikling i antallet af personer i Faaborg-Midtfyn Kommuner, grupperet efter alder. Tallene er opgjort primo i året. Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose. Folketallene er pr. 1. januar de pågældende år. 0-2 år 3-5 år 6-16 år år år år år 90+ år 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Andel 2014 Andel 2026 Figur 19 - Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

32 Forskydningen i alderssammensætningen fra 2014 til 2026 er illustreret i figuren nedenfor. Andelen af 3-24 årige, årige og årige forventes at falde, mens de årige og 70+ årige forventes at udgøre en større del af den samlede befolkning i 2026, end de gør i dag. 1,8% 1,6% 1,4% Faaborg-Midtfyn 2014 Faaborg-Midtfyn 2026 Danmark ,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Figur 20 - Den relative aldersfordeling i 2014 for Faaborg-Midtfyn Kommune og i 2026 for hhv. Faaborg-Midtfyn Kommune og hele landet ALDERSGRAFER Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose. Folketallene er pr. 1. januar de pågældende år. Udviklingen kan ses at være større i visse aldersgrupper end andre. Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på de forskellige størrelser grupperne har. F.eks. dækker årige over ca. halvdelen af befolkningen i kommunen, mens andre grupper beskriver en meget mindre del af befolkningen år Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

33 Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose år år år

34 Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose år år år

35 Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose år

36 9 VÆKSTSCENARIO INDBYGGERE Faaborg-Midtfyn har udarbejdet et ekstra scenario for befolkningsudvikling hvor der forventes en befolkningstilvækst på indbyggere i perioden Figur 21 Indbyggertal i 2014-prognose samt vækstscenariet indbyggere i årene Vækstscenariet er baseret på en større boligudbygning end forudsat i den officielle prognose. Der regnes således med omkring 90 ekstra boliger om året i årene svarende til i alt 613 ekstra boliger. Figur 22 Boligudbygning i 2014-prognose samt vækstscenariet indbyggere i årene Boligerne er placeret i tre udviklingsområder i hhv. Årslev, Ringe og Nr. Lyndelse. Det forudsættes at boligerne tilflyttes som store parceller og at 80% af tilflytterne vil være tilflyttere fra andre kommuner. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

37 10 RESULTATTABELLER De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltningsopgaver. Resultattabellerne er opdelt i tabeller for hele Faaborg-Midtfyn Kommune og tabeller for storområderne, skoledistrikterne, børne- og ungedistrikterne og lokalsamfundsområderne - jf. afsnittet om områdeinddeling. Alle tabellerne er gengivet med såvel absolutte som indekserede tal, hvor indbyggertallet 2014 er lig indeks 100. Alle folketal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Bemærk at personer bosat på administrative adresser ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end på kommuneniveau. Sammentællinger af folketal på distrikter vil derfor ikke give samme resultat som kommunetotalen. Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

38 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Nedenstående tabeller viser henholdsvis de faktiske folketal og indekserede folketal for forskellige aldersgrupper i prognoseperioden ( ). 0-2 år år år år år år år år år Total år år år år år år år år år Total Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

39 STOROMRÅDER Figur 23 - Storområder i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

40 Det blå område 0-2 år år år år år år år år år Total år år år år år år år år år Total Det grønne område 0-2 år år år år år år år år år Total år år år år år år år år år Total Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

41 Forstadsområder 0-2 år år år år år år år år år Total år år år år år år år år år Total Landbrugsområdet 0-2 år år år år år år år år år Total år år år år år år år år år Total Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

42 Motorvejsnær 0-2 år år år år år år år år år Total år år år år år år år år år Total Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose

43 SKOLEDISTRIKTER Figur 24 - Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn befolkningsprognose