BEFOLKNINGSPROGNOSE 2020 AALBORG KOMMUNE

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2020 AALBORG KOMMUNE

2 BEFOLKNINGSPROGNOSE INDHOLD KONTAKTOPLYSNINGER 1 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 4 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 21 DELOMRÅDERNES UDVIKLING 26 BEREGNINGSMETODE 35 BOLIGPROGRAM 38

3 BEFOLKNINGSPROGNOSE 1 KONTAKTOPLYSNINGER NIELS JØRGENSEN Aalborg Kommune Borgmesterens Forvaltning Telefon: nij@aalborg.dk Website: MADS LAURSEN COWI A/S Afd By- og trafikplanlægning Telefon: maln@cowi.com Website:

4 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER Aalborg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at indbyggertallet forventes at stige fra personer primo 2019 til personer primo Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på personer eller 5,6 %. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 5,7 %. Figur 1 - Historiske (blå) og forventede (røde) indbyggertal i Aalborg Kommune pr. 1/ Indbyggertal pr. 1/ Historisk udvikling Forventet udvikling

5 BEFOLKNINGSPROGNOSE 3 Figur 2 Aldersfordeling blandt indbyggere i Aalborg Kommune Antal indbyggere i aldersgruppen Alder OPDELING AF BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Befolkningsudviklingen er bestemt af udviklingen i fødselsbalancen (fødte minus døde) og udviklingen i flyttebalancen (tilflyttede minus fraflyttede). Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene I denne periode har der i alle årene været en stigning i befolkningstallet. I alle de historiske år har der været en positiv fødselsbalance (dvs. der er blevet født flere, end der døde), som har ligget omkring 400 med udsving fra år til år. Flyttebalancen har været positivt i hele perioden, men med store udsving mellem stort status quo, og flytteoverskud på over personer om året. Flyttebalancen var generelt lavere i starten af perioden og særligt høj omkring Figur 3 Historisk og forventet fødsels- og flyttebalance i Aalborg Kommune Antal personer Forventet - Fødselsbalance Historisk - Fødselsbalance Forventet - Flyttebalance Historisk - Flyttebalance

6 BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 BAGGRUND Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over udvikling og alderssammensætning i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også kan anvendes til kommunens budgetlægning. Til brug for den fremtidige planlægning har Aalborg Kommune valgt at udarbejde en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden primo 2019 til primo Prognosen er beregnet ved brug af prognosemodellen Demografix og tager udgangspunkt i befolkningstal fra de historiske år ( ). Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af indbyggertallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden.

7 BEFOLKNINGSPROGNOSE 5 HISTORISK GRUNDLAG Befolkningsprognosen er bygget op om en lang række valg og forudsætninger. For hvert af prognosens parametre vælges der en historik som danner grundlag for prognosen. Dette afsnit beskriver forudsætninger og valg for de enkelte parametre (flytninger, fødsler og dødsfald) samt resultater for samme parametre. Figur 4 viser befolkningsudviklingen for Aalborg Kommune, hvor den røde farve angiver fødselsbalancen, den blå angiver flyttebalancen (for mellemkommunale flytninger), den grå viser nettovandringen (ift. udlandet) mens den grønne streg viser den totale udvikling for året. Figuren viser, at fødselsbalancen har været stabil i perioden (404 i gennemsnit), mens den mellemkommunale tilflytning har været meget svingende, spændende fra -77 til Vandringsbalancen her i gennemsnit været på 668 om året. Den samlede befolkningsudvikling har været positiv i hele perioden, med i gennemsnit. Figur 4 Befolkningsudvikling fordelt på fødselsbalance, nettotilflyttede og nettoindvandrede Antal personer Fødselsbalance Nettoindvandrede Nettotilflyttede Kilde: Demografix Note: De grønne vandrette streger viser den samlede befolkningsudvikling i det pågældende år. Den samlede befolkningsudvikling svarer til summen af de tre farvede søjler (fødselsbalance, nettotilflyttede og nettoindvandrede)

8 BEFOLKNINGSPROGNOSE 6 CENTRALE FORUDSÆTNINGER I PROGNOSEN I forbindelse med udarbejdelse af befolkningsprognosen er der lavet nogle antagelser omkring, hvordan fertiliteten, mortaliteten og flyttemønstrene udvikler sig i fremtiden. I denne befolkningsprognose er der lavet følgende antagelser om de forskellige parametre: Fertilitet Til at fremskrive antallet af fødsler i prognosen er det antaget, at fertiliteten blandt kvinder i alderen år vil være et gennemsnit af kommunens fertilitetsniveau i perioden Niveauet er justeret ud fra foreløbige tal for udviklingen i Fertiliteten antages ikke at være den samme i hele kommunen, da der er historiske forskelle mellem de forskellige områder i kommunen. Kommunen er inddelt i en række parameterområder og for hvert område er der beregnet et separat fertilitetsniveau. Parameterområderne fremgår i afsnittet om beregningsmetoden på side 35. Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af årige kvinder ganget med den aldersbetingede fødselshyppighed i de forskellige parameterområder. Figur 5 Fertilitet (antal levendefødte pr. år pr kvinder i alderen år) Levendefødte pr kvinde Hele landet Aalborg Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FOD407 og Demografix

9 BEFOLKNINGSPROGNOSE 7 Figur 6 Aldersbetinget fødselsniveau for Samlet antal levendefødte pr kvinder Levendefødte pr kvinde Aalborg Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FOD33 og Demografix Mortalitet Til at udregne mortaliteten sandsynligheden for at en person dør givet personens alder og køn tager prognosen udgangspunkt i de generelle dødelighedstavler, som også ligger bag den landsdækkende befolkningsfremskrivning. Prognosen tager højde for en stigende levealder i fremtiden, ved gradvist at nedjustere sandsynligheden for at en person dør i løbet af prognoseperioden. De generelle dødelighedstavler justeres i forhold til kommunens historiske dødelighed. Som det fremgår af Figur 8 på næste side, har Aalborg Kommune haft en dødelighed der har været mellem 4 % (i 2014) lavere og 5 % (i 2015 og 2016) højere, end på landsplan. I prognosen er det valgt at bruge perioden til at udregne kommunens mortalitet. Dette medfører, at den landsdækkende mortalitet ganges med 1,02, hvilket vil sige at der forventes en 2 % højere dødelighed for borgere i Aalborg Kommune ift. landsgennemsnittet.

10 BEFOLKNINGSPROGNOSE 8 Figur 7 Mortalitet (aldersklassens dødshyppighed) Antal døde ud af personer Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FRDK418 Figur 8 Aalborg Kommunes mortalitetsniveau Kilde: Demografix

11 BEFOLKNINGSPROGNOSE 9 Flyttemønstre De fremtidige flyttemønstre i forventes at ligne flyttehistorikken fra Flytningerne baseres på antallet af fraflytninger for hvert alderstrin og køn i forhold til befolkningens størrelse. Flytteraterne udregnes for den valgte historiske periode. For tilflytninger til kommunen benyttes flytteraterne sammen med den forventede befolkning i landets øvrige kommuner (ud fra landsprognosen), men fraflytningerne beregnes som flytteraterne i forhold til Aalborg Kommunes befolkning. Tilsvarende beregnes til- og fraflytninger internt i kommunen efter de samme principper. Tilflytninger fra udlandet er fastsat svarende til de senere års niveau. Figur 9 Top 3 kommuner med den største andel, der fraflytter og flytter til Aalborg Kommune. Tallene angiver den andel af kommunernes befolkning, der hvert år fraflytter de respektive kommuner og flytter til Aalborg ( ) 3,0% 2,5% Andel fraflyttere 2,0% Rebild Jammerbugt Brønderslev 1,5% 1,0% Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FLY66 og FOLK1A

12 BEFOLKNINGSPROGNOSE 10 Nye boliger Nye boliger har stor betydning for, hvor i kommunen der kommer en højere tilflytning og befolkningsvækst. I prognosen forventes der at blive opført nye boliger om året. Det er samme niveau som den historiske udbygning på i gennemsnit boliger om året. Der er både i de historiske år og i prognoseårene markante forskelle på boligudbygningens størrelse, f.eks. med et lavt niveau i og stor udbygning fra 2012 og frem, hvor særligt ungdomsboliger dominerede det meste af perioden. Figur 10 - Nye boliger i den historiske periode og i prognoseperioden Antal boliger Ældreboliger Ungdomsboliger Etageboliger Rækkehuse Parcelhuse Kilde: Demografix På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen antages det, at 16 % af tilflytterne til nye boliger i gennemsnit vil komme fra en anden kommune. De resterende forventes at komme fra Aalborg Kommune selv.

13 BEFOLKNINGSPROGNOSE 11 FLYTNINGER BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER Flyttebalancen opgøres som tilflyttere minus fraflyttere. Flytninger kan deles op i mellemkommunale og udenlandske. Tabellen nedenfor viser fordelingen af eksterne til- og fraflyttere mht. om de er mellemkommunale, eller udenlandske. Som det ses, har både indvandringen og de mellemkommunale flytninger stor betydning for befolkningsudviklingen i Aalborg Kommune. Over de sidste fem år, har vandringsbalancen bidraget med 45 % af væksten og den mellemkommunale med 31 % af væksten. De resterende 24 % kommer af fødselsbalancen. Tabel 1 Flyttehistorik for eksterne til- og fraflyttere i Aalborg Kommune Gns. Tilflyttere Heraf mellemkommunal Heraf indvandring Andel indvandring 25% 28% 27% 25% 23% 26% Fraflyttere Heraf mellemkommunal Heraf udvandring Andel udvandring 22% 20% 23% 22% 22% 22% Nettotilflytning indland Netto ind/udvandring Nettotilflytning Kilde: Demografix

14 BEFOLKNINGSPROGNOSE 12 Aldersfordelingen for de mellemkommunale flytninger viser et tydeligt mønster, hvor de årige fylder markant (56 % af tilflytningerne), mens de største antal fraflyttere er de årige (45 %), dog en smule mere jævnt fordelt. Dermed har der været et meget stort flytteoverskud for de årige, og et flytteunderskud for de årige. Figur 11 Gennemsnitligt antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller for perioden Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflyttere Antal personer Alder Kilde: Demografix

15 BEFOLKNINGSPROGNOSE 13 MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER Mellemkommunale flytninger i prognosen er beregnet ud fra historikken i årene Flytteudvekslingen i Aalborg Kommune i perioden fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2 Top 20 over de kommuner der har størst årlig udveksling med Aalborg Kommune Gennemsnit ( ) 2018 Nr. Kommune Tilflyttere Fraflyttere Netto Tilflyttere Fraflyttere Netto 1 Jammerbugt Aarhus Hjørring Brønderslev Rebild Frederikshavn København Vesthimmerlands Mariagerfjord Viborg Randers Thisted Herning Silkeborg Skive Holstebro Odense Horsens Vejle Esbjerg Samlet Kilde: Demografix

16 BEFOLKNINGSPROGNOSE 14 Nettotilflytning i forhold til Aalborg Kommune i 2018 Figur 12 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) ift. andre kommuner i 2018 Kilde: Demografix Note: De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Aalborg Kommune end de har modtaget, mens de røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Aalborg Kommune end de har afgivet

17 BEFOLKNINGSPROGNOSE 15 IND- OG UDVANDRING Nedenstående tabel viser ind- og udvandring i Aalborg Kommune, efter statsborgerskab, siden Bemærk, at flygtninge er en del af tabellen, men i prognosesammenhæng modelleres selvstændigt. Tabel 3 Historisk udvikling af til- og fraflytninger fra/til udlandet fordelt på områder for statsborgerskab I alt Danmark Norden Vesteuropa Østeuropa Øvrige lande Flygtning Indvandrede i alt Danmark Norden Vesteuropa Østeuropa Øvrige lande Flygtning Udvandrede i alt Danmark Norden Vesteuropa Østeuropa Øvrige lande Flygtning Nettoindvandring i alt Kilde: Danmarks Statistik, Tabel VAN1AAR og VAN2AAR Note: Flygtninge er baseret på personernes statsborgerskabskode. Lande hvor mindst 50 % får opholdstilladelse på grund af asyl eller familiesammenføring til flygtning er kategoriseret som flygtningelande. Alle personer der indvandrer med disse statsborgerskabskoder er kategoriseret som flygtninge. På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem indbyggertallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten

18 BEFOLKNINGSPROGNOSE 16 TILFLYTTERE TIL NYE BOLIGER I prognosemodellen er der indlagt data for det realiserede boligbyggeri i de historiske år, ligesom det forventede boligbyggeri i prognoseperioden er medregnet. For mere information om boligudbygning, se bilaget Boligprogram. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være på hvert alderstrin pr. ny bolig. I prognosen anvendes følgende tal for tilflytningen til nye boliger. Tallene er baseret på den faktiske tilflytning til nye boliger i kommunen i de historiske år. Tilflytningsprofilen i kombination med boligprogrammet afgør beregningen af hvilke områder i kommunen, der får en øget tilflytning og vækst som følge af boligudbygningen. Figur 13 - Tilflytningsprofiler for parcelhuse, rækkehuse, etageboliger og ældreboliger Personer pr. 100 boliger Antal tilflyttere per 100 nye boliger Alder Kilde: Demografix

19 BEFOLKNINGSPROGNOSE 17 FØDSELSBALANCEN I prognoseperioden forventes der fortsat at være fødselsoverskud i Aalborg Kommune, der er højere end i den historiske periode. Figur 14 Udvikling i fødsler, dødsfald og fødselsbalance Antal personer Fødselsbalance Døde Fødte FLYTTEBALANCEN Aalborg Kommune har i de historiske år været præget af et flytteoverskud (dvs. flere flyttede til kommunen end fra den). Frem til 2013 har overskuddet været voksende, for efterfølgende at falde. I prognoseårene forventes et flytteoverskud i alle årene, men at være faldende. Figur 15 Udvikling i til- og fraflyttede samt flyttebalance Antal personer Flyttebalance Fraflyttede Tilflyttede

20 BEFOLKNINGSPROGNOSE 18 DANMARKS STATISTIK Aalborg Kommunes prognose har overordnet samme tendens som Danmarks Statistiks 2019 fremskrivning. I nærværende prognose forventes der primo 2031 vil være indbyggere, mens Danmarks Statistik forventer indbyggere altså eller 0,6 % flere indbyggere end i Aalborg Kommunes prognose. Figur 16 Aalborg Kommunes prognose ift. Danmarks Statistik Indbyggertal Demografix Danmarks statistik Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FRKM118 og Demografix

21 BEFOLKNINGSPROGNOSE 19 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2018 Figur 17 Kommunernes relative befolkningsvækst i 2018 Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FOLK1A

22 BEFOLKNINGSPROGNOSE 20 Tabellen nedenfor viser foruden Aalborg Kommune de fem kommuner med højst relativ befolkningsvækst, de fem kommuner med lavest relativ befolkningsvækst samt de kommuner, der ligger tættest på Aalborg Kommune ift. befolkningsudvikling. Den procentvise ændring spænder fra -1,9 % til +2,4 % (når der ses bort fra Christiansø). Tabel 4 - Udvalgte kommuners befolkningsvækst i 2018 Nr Kommune Ultimo 2017 Ultimo 2018 Udvikling Procent 1 Solrød ,4% 2 Vallensbæk ,3% 3 Rødovre ,8% 4 København ,6% 5 Allerød ,6% 10 Rudersdal ,9% 11 Odense ,9% 12 Middelfart ,9% 13 Horsens ,9% 14 Lejre ,8% 15 Aalborg ,8% 16 Egedal ,8% 17 Herlev ,7% 18 Ringsted ,7% 19 Syddjurs ,7% 20 Hillerød ,7% 94 Lolland (367) -0,9% 95 Hjørring (592) -0,9% 96 Samsø (36) -1,0% 97 Norddjurs (517) -1,4% 98 Ærø (120) -1,9% 100 Hele landet ,4% Kilde: Danmarks Statistik Note: På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem indbyggertallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten

23 BEFOLKNINGSPROGNOSE 21 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING Der ventes generelt vækst i befolkningens aldersgrupper. Dog ventes for de ældre og helt små børn store stigninger, mens der for de årige som den eneste gruppe forventes et mindre fald. Nedenstående tabel viser udviklingen for de enkelte aldersgrupper i prognoseperioden i faktisk antal og procentvis udvikling. Tabel 5 Udvikling i antallet af personer i Aalborg Kommune, grupperet efter alder. Tal er opgjort primo året Alder Udvikling (abs) Udvikling (pct) 0-2 år ,8% 3-5 år ,2% 6-16 år ,9% år ,4% år ,1% år ,1% år ,8% 85+ år ,9% Total ,6% Kilde: Demografix

24 BEFOLKNINGSPROGNOSE 22 Forskydningen i alderssammensætningen fra primo 2019 til prognosens sidste år er illustreret i figuren nedenfor. Figur 18 Den relative aldersfordeling i 2019 og 2031 for Aalborg Kommune 2,5% Hele landet (2019) ,0% 2031 Andel af befolkningen 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FOLK1A og Demografix Note: Det grå areal angiver aldersfordelingen af hele den danske befolkning, opgjort primo 2019 Figur 19 Forventet udvikling i forskellige aldersgrupper år år år år år år år år år år Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose. Indbyggertallene er pr. 1. januar de pågældende år. Antal personer i de forskellige aldersgrupper forventes at udvikle sig på følgende måde:

25 BEFOLKNINGSPROGNOSE år år år

26 BEFOLKNINGSPROGNOSE år år år

27 BEFOLKNINGSPROGNOSE år år Hele befolkningen

28 BEFOLKNINGSPROGNOSE 26 DELOMRÅDERNES UDVIKLING Befolkningsudviklingen vil variere mellem delområderne, idet disse har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder, og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. Aalborg Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 368 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter ligesom f.eks. by og land er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som f.eks. større plejehjem, handicapboliger eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Afgrænsningen og opdelingen af basisområderne i Aalborg Kommune kan ses på side 36. De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltningsopgaver. Alle tabellerne er gengivet med såvel absolutte som indekserede tal, hvor indbyggertallet 2019 er lig indeks 100. Alle indbyggertal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Bemærk, at personer bosat på administrative adresser ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end på kommuneniveau. Sammentællinger af indbyggertal på de enkelte distrikter vil derfor ikke give samme resultat som kommunetotalen. Nedenstående tabeller viser henholdsvis de faktiske indbyggertal og indekserede indbyggertal for forskellige aldersgrupper i 2019 og i prognoseperioden.

29 BEFOLKNINGSPROGNOSE 27 SAMLET FOR AALBORG KOMMUNE Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total

30 BEFOLKNINGSPROGNOSE 28 KOMMUNEPLANOMRÅDER Figur 20: Kommuneplanområder i Aalborg Kommune

31 BEFOLKNINGSPROGNOSE 29 SAMLET UDVIKLING Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) Hals-området Midtbyen Nibe-området Nord-området Nørresundby Sejlflod-området Sydvest-området Sydøst-området Vest Aalborg Øst Aalborg Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) Hals-området Midtbyen Nibe-området Nord-området Nørresundby Sejlflod-området Sydvest-området Sydøst-området Vest Aalborg Øst Aalborg Total

32 BEFOLKNINGSPROGNOSE 30 UDVIKLING FORDELT PÅ KOMMUNEPLANOMRÅDER Hals-området Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total Midtbyen Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total

33 BEFOLKNINGSPROGNOSE 31 Nibe-området Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total Nord-området Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total

34 BEFOLKNINGSPROGNOSE 32 Nørresundby Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total Sejlflod-området Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total

35 BEFOLKNINGSPROGNOSE 33 Sydvest-området Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total Sydøst-området Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total

36 BEFOLKNINGSPROGNOSE 34 Vest Aalborg Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total Øst Aalborg Folketal primo 2019 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2019 (faktiske) og indekserede folketal primo (2019 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total

37 BEFOLKNINGSPROGNOSE 35 BEREGNINGSMETODE Ændringer i indbyggertallet er afhængige af en række demografiske komponenter herunder balancen mellem fødsler og dødsfald samt vandringsbalancen. De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for befolkningsprognosen er følgende: OMRÅDEINDDELING Aalborg Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 368 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter ligesom by- og landområder er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som for eksempel større plejehjem eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fødsler. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flytte- og fødselsmønstre, er beregnet som samlede statistikenheder. BEFOLKNINGSDATA Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for den historiske periode. Ud over indbyggertal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Aalborg Kommune i de historiske år.

38 BEFOLKNINGSPROGNOSE 36 Som beskrevet ovenfor er alle historiske befolkningsdata opgjort på basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, inden for hvilke flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ensartede. Figur 21 - Basisområder i Aalborg Kommunes befolkningsprognose Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner udgangspunkt for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i de udvalgte historiske år bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Aalborg Kommune. BEFOLKNINGSLIGNINGEN Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: Pt = P0 + (F D) + (Tf Ff), hvor: P0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t0) Pt er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t0)

39 BEFOLKNINGSPROGNOSE 37 D er antal døde i et delområde i perioden (t t0) Tf er antal tilflyttere (inklusiv flygtninge) til et delområde i perioden Ff er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I Demografix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Flytninger beregnes ud fra det historiske forhold mellem befolkningen og fraflytningerne, sat i forhold til den forventede befolkning i prognoseårene. Det gælder fraflytninger (Ff) fra et område, som er lig tilflytninger (Tf) til et andet område. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig givet at de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små indbyggertal. BEREGNINGSSIKKERHED Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Hvis udgangsåret for befolkningsprognosen er et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne og dermed også for resultaterne større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst.

40 BEFOLKNINGSPROGNOSE 38 BOLIGPROGRAM Nr. Skoledistrikt Boligtype I alt 28 Bislev Skole Parcelhus Byplanvejens Skole Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ellidshøj Skole Parcelhus Farstrup Skole Parcelhus Ferslev Skole Rækkehus Filstedvejens Skole Parcelhus Etagebolig Frejlev Skole Parcelhus Rækkehus Etagebolig Gandrup Skole Parcelhus Gistrup Skole - afdeling 9 Fjellerad Parcelhus Gistrup Skole - afdeling 10 Gistrup Rækkehus Gl. Hasseris Skole Parcelhus Rækkehus Gl. Lindholm Skole Parcelhus Rækkehus Etagebolig Grindsted Skole Parcelhus Gudumholm Skole Parcelhus Gug Skole Rækkehus Hals Skole Parcelhus Rækkehus Herningvejens Skole Rækkehus Etagebolig Hou Skole Parcelhus Højvangskolen Parcelhus Rækkehus Etagebolig Klarup Skole Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ældrebolig Kongerslev Skole Parcelhus Kærbyskolen Etagebolig Langholt Skole Parcelhus Rækkehus Mellervangskolen Parcelhus Rækkehus Etagebolig Mou Skole Parcelhus Nibe Skole Parcelhus Rækkehus Etagebolig Nr. Uttrup Skole Rækkehus Etagebolig Nørholm Skole Parcelhus Nøvling Skole Parcelhus Rækkehus Sebber Skole Parcelhus Seminarieskolen Etagebolig Ungdomsbolig