KØBENHAVN - MALMÖ i Øresundsregionen

Transkript

1 KØBENHAVN - MALMÖ i Øresundsregionen 20. maj 2008 Befolkning og arbejdsmarked 1

2 Indhold 1. Regionen og de to byer side 3 2. Befolkningen side 5 3. Arbejdsmarkedet side 9 Nøgletalstabel side 12 Kilder og links side 14 2

3 København-Malmö i Øresundsregionen Befolkning og arbejdsmarked Storbykommunerne København og Malmö har samlet over af Øresundsregionens 3,7 mio. indbyggere og udgør sammen de centrale byområder i regionen. Byerne har en række særpræg i forhold til den omgivende region ligesom der byerne imellem er en række ligheder og forskelle. Fællestrækkene er: befolkningsvækst, etnisk mangfoldighed, unge befolkninger, højt uddannelsesniveau, vækst i antal arbejdspladser og beskæftigelse/sysselsättning. Forskellene ses mere eller mindre for branchestruktur, beskæftigelsesfrekvens og boligpriser samt flytning og pendling på tværs af sundet. Notat gennemgår nogle sammenligninger og tendenser med fokus på befolkningen og arbejdsmarkedet. 1. Regionen og de to byer 1.1. Øresundsregionen Øresundsregionen omfatter det største og tættest befolkede byområde i Norden, og har i dag lige knapt 3,7 mio. indbyggere. Således er ca. 45% af Danmarks befolkning bosat i den danske del af Øresundsregionen, mens ca. 13% af Sveriges er bosat i den svenske del af regionen. Regionen forbundet gennem to storbyer Kilde: Region Skåne I regionen bor der i alt ca. 2 mio. beskæftigede, og hhv. 47% af Danmarks BNP og 12% af Sveriges BNP skabes i Øresundsregionen. Samlet set skabes ca. 26% af Danmarks og Sveriges totale BNP i Øresundsregionen. Beskæftigelsesniveauet i Skåne er lavere end på Sjælland og mens Sjælland med 77% næsten er på det nationale niveau hvor 78% af de årige er beskæftigede, så ligger Skåne på 72% mod 76% i Sverige. 3

4 Inden for life science, IT, design, logistik, fødevarer og miljøteknologi står regionen stærkt, især på den danske side. Inden for medicoindustrien beskæftiger regionen halvdelen af branchens beskæftigede i Norden. Takket være Kastrup Lufthavn placerer regionen sig i den bedste 5.del med hensyn til de europæiske regioners tilgængelighed. Med sin centrale placering i Norden fungerer den desuden som gateway mellem resten af Norden og Europa. Uddannelsesniveauet i regionen er generelt højt. Ca. 30% af de årige på begge sider af Øresund har en videregående uddannelse, hvilket er over de respektive nationale niveauer. Danmark og Sverige ligger i øvrigt placeret på en 9. respektivt 16. plads blandt 36 OECD lande når det gælder en videregående uddannelse. Regionen har 12 universiteter med i alt over studerende og forskere. 1.2 København og Malmö København og Malmö udgør centrum for regionen. I de to kommuner bor tilsammen næsten indbyggere København og Malmö Storkøbenhavn og Stor-Malmö Kilde: Ørestat Kilde: Region Skåne I byområderne Storkøbenhavn 1 og Stor-Malmö 2 kommer folketallet op på over 1,7 mio., eller næsten halvdelen af regionens samlede befolkning. De to storbykommuner adskiller sig på en række områder fra den øvrige region. Det er især København med sin tætte bystruktur, der skiller sig ud fra resten af regionen. Malmö rummer inden for sin bygrænse langt flere forstæder og minder bymæssigt i højere grad om Storkøbenhavn, hvor hovedparten af Københavns forstæder er inkluderet. I Storkøbenhavn bor der således indbyggere pr. km2, hvilket er noget højere end Malmös indbyggere pr. km2. I København bor der pr. km2. Nedenfor belyses en række ligheder, forskelle og tendenser omkring bysamfundene København og Malmö samt deres omliggende region 3. 1 Storkøbenhavn omfattede før Københavns, Frederiksberg kommuner og Københavns Amt. Efter omfatter det København by og Københavns omegn som samlet er et lidt mindre område uden Ledøje-Smørum, Værløse og Søllerød med samlet godt eller 5% færre indbyggere. 2 Stor-Malmö omfatter fra 2005 kommunerne Malmö, Lund, Trelleborg, Vellinge, Eslöv, Kävlinge, Staffanstorp, Lomma, Svedala, Burlöv, Höör og Skurup. De fleste sammenligninger er dog baseret på Ørestat, som benytter en ældre afgrænsning der udelukker Eslöv, Höör og Skurup. 4

5 1.3 To byer i vækst I Malmö bor der indbyggere og i København Begge byer er i vækst. Københavns folketal er steget med eller 3% siden starten af 2000 og Malmös folketal er i samme periode steget voldsomt med eller 9% og stigningerne er kraftigst de seneste år. Og mens der kun er bosat 800 flere svenskere i København end i år 2000 så er antallet i Malmö steget med til aktuelt næsten danske statsborgere. Danmark er nu byens største indvandrerland. Boligerne i Malmö og især i København er overvejende små etageboliger og beboet af relativt små husstande. I Malmö er 18% af boligerne småhus, mens 8% af boligerne i København er parcel- og rækkehuse. Boligbyggeriet i både København og Malmö har i de seneste år været noget af det højeste de sidste næsten 30 år, men udbuddet har trods det ikke svaret til efterspørgslen og i begge byer er boligpriserne fortsat med at stige. I København er priserne imidlertid kulmineret efter en særlig stor vækst , men de er stadig på et meget højt niveau. Mens en ejerlejlighed i Region Hovedstaden 2.kvt pr. m2 kostede DKK og i Region Sjælland DKK så var prisen for en bostadsrät 4 i det sydvestlige Skåne DKK. I København var prisen DKK og i Malmö DKK. Prisen i Region Hovedstaden på DKK er i øvrigt noget højere end prisniveauet i Stor-Stockholm 5. Ligesom folketallet vokser er der en stigning i beskæftigelse og antal job. Beskæftigelsen for den bosatte befolkning stiger i begge byer, men i forhold til deres omegn og øvrige region har begge byer en noget lavere beskæftigelsesfrekvens/sysselsättningsgrad. I København er 75% af de årige beskæftigede, mens det i Malmö kun gælder 66% 6. For Sjælland er tallet 77% og for Skåne 72% Antallet af arbejdspladser viser ligeledes en hurtig vækst de seneste år. I løbet af 2006 blev der eller 3% flere arbejdspladser i København, mens Malmö fik eller 4% flere. 2. Befolkningen 2.1 Unge befolkninger med stor mangfoldighed De to storbykommuner adskiller sig fra den øvrige region ved deres store befolkningskoncentration og deres meget unge befolkninger, præget af de mange studerende ved undervisningsinstitutionerne i begge områder. Byerne karakteriseres af et stort udbud af arbejdspladser, en højt kvalificeret arbejdskraft og et mangfoldigt arbejdsmarked. Derudover har begge byer en stor etnisk mangfoldighed med mange indvandrere og efterkommere. 2.2 En fordelagtig aldersstruktur mest i København København skiller sig ud med en markant ung befolkning og det ses af den meget store andel årige og de meget få ældre over 64 år. Malmö karakteriseres af en langt større andel ældre over 64 år. Storkøbenhavn og Stor-Malmö er aldersmæssigt mere lige med en mere jævn aldersfordeling og med lidt flere ældre i Stor-Malmö end i Storkøbenhavn. Befolkningen generelt i Sjælland og Skåne (Ør-DK og Ør-SE) har aldersfordelinger, der ligner hinanden en del, men på Sjælland er der flest årige og færrest ældre over 64 år. Endvidere er der relativt flere børn i alderen ca år på Sjælland og omvendt færre unge år. 3 Skåne svarer til udstrækningen af Region Skåne, mens Sjælland omfatter Sjælland med sine omliggende øer samt Bornholm. 4 Bemærk at en ejerlejligheder og en bostadsrät ikke er direkte sammenlignelig idet bostadsrätten udover købesummen omfatter en månedsafgift. 5 I 4.kvt kostede en bostadsrät i Stor-Stockholm DKK pr. m2. 6 Malmös reelle beskæftigelsesfrekvens er her estimeret til 66%. SCB medregner ikke bosatte i Skåne med job i Danmark som beskæftigede. I Nøgletalstabellen bagest er SCBs beskæftigelsesfrekvens for Malmö således kun 63%. 5

6 Aldersstruktur Pct. af hele befolkningen i hver 1 års aldersklasse 2,8 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Alder København Malmö Ør-DK Ør-SE Kilde: Ørestat Forsørgerbyrden opgjort som antal unge og ældre i befolkningen i forhold til antallet i de erhvervsaktive aldre er særlig fordelagtig for København, hvor der for hver 100 i alderen år kun er i alt 42 unge og ældre. I Malmö og især uden for Stor-Malmö er forsørgerbyrden væsentlig større og i Skåne som helhed er der i alt 70 unge og ældre for hver 100 i alderen år. 2.3 Sammensætningen af indvandrere og efterkommere Bycentrene har de største befolkninger af anden etnisk herkomst. Det er her flest danskere og svenskere har bosat sig i nabolandet og i København og Malmö er desuden 12 respektivt 8% statsborgere fra et tredie land end Danmark eller Sverige. Opgørelser efter statsborgerskab giver imidlertid ikke et særligt retvisende billede af befolkningens etnicitet, hvad angår deres kulturelle og sproglige baggrund. Derfor suppleres her med opgørelser efter herkomst og oprindelse. Sammenligningen over Øresund vanskeliggøres dog af, at Sverige og Danmark har en noget forskellig opgørelsesmetode for antal indvandrere og efterkommere (2. generations-indvandrere). Antallet af indvandrere er i både København og Malmö knap Fordelt efter oprindelsesland er danskerne i Malmö på 1. pladsen som den største indvandrergruppe, mens svenskere indtager 4. pladsen i København. Når indvandrere og efterkommere opgøres samlet kommer København og Malmö over , svarende til at de i Malmö udgør 37 % af befolkningen og i København 20%. Sammenlignet ud fra den svenske definition ville Københavns tal dog være et par pct.point højere (se tabellens noter). 6

7 Indvandrere og efterkommere i Malmö og København Malmö Antal København Antal Indvandrere (alle udenrigsfødte) Indvandrere (ekskl. danske født i udlandet) største indvandrerlande 5 største indvandrerlande Danmark 8857 Tyrkiet 4580 Jugoslavien Pakistan 4554 Irak 7975 Irak 4104 Polen 6314 Sverige 3264 Bosnien 5725 Polen 3230 Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere i % af befolkningen Indvandrere og efterkommere i % af 37,3 befolkningen 20,4 Kilde: Ørestat, Danmarks Statistik og kommunerne. Hvis man udelukkende betragter gruppen af indvandrere fra ikke-eu27 lande, så udgør denne gruppe i København 11% af befolkningen og i Malmö 19%. 2.4 Befolkningsvæksten dobbelt så høj på den svenske side Befolkningsvæksten er med 1,2% i løbet af 2007 dobbelt så høj på den svenske som på den danske side af Øresund og den svenske vækst er særlig høj i Stor-Malmö og også i Malmö. På den danske side har kun København med 1,4% en stor vækst som dog ikke når helt op på siden af Malmö. Det er den store indflytning, der betinger Malmös befolkningsfremgang og 1/3 af nettoindflytningen kommer fra Sjælland. 2.5 Fremtidig vækst i antal ældre uden for bycentrene mest på den danske side I Øresundsregionen vil der om 5 år bo næsten flere indbyggere og 2/3 af tilvæksten vil ske i Skåne. Og det er næsten udelukkende de ældre der bliver flere af. Regionens borgere i alderen over 64 år vil nemlig samtidigt stige med og her vil det være den danske side der får hovedparten af væksten. Regionens vækst i antal ældre vil dog næsten kun ske uden for København og Malmö. 2.6 De erhvervsaktive aldre reduceres på den danske og øges på den svenske side Regionens antal borgere i de erhvervsaktive aldre vil være uændret, men med en skæv udvikling, hvor Sjælland vil miste i aldrene år, mens Skåne får flere. På Sjælland kan København ganske vist forvente flere årige, men det øvrige Storkøbenhavn mister og det øvrige Sjælland Væksten i antal årige de næste 5 år er på i Malmö og det er næsten halvdelen af de flere årige, der forventes i hele Skåne. 7 Indvandrere opgøres i Sverige som antal udenrigsfødte. Tallet inkluderer også svenske statsborgere, der fødes i udlandet, hvorfor Malmös tal ikke er helt sammenlignelige med de tilsvarende tal for København. 8 Tallet omfatter alene indvandrede (Danmarks Statistiks definition) dvs. ekskl. personer hvor mindst en af personens forældre er født i Danmark og er dansk statsborger. For at være helt sammenlignelige med de svenske bruttotal for udenrigsfødte skulle de Københavns antal indvandrere generelt forhøjes med 10%. Således estimeres antal udenrigsfødte i København til at være Den samlede andel udenrigsfødte og efterkommere i København estimeres at være knap 22%. 9 Jugoslavien omfatter her alene personer født i ex-jugoslavien, mens personer fra landets nydannede nationer Bosnien mv. er opgjort for sig. Dermed er antal personer fra de jugoslaviske nationer væsentligt højere og ville placere denne samlekategori på en 1. plads i både Malmö og København. 10 For Sverige gælder at efterkommere er født i Sverige. Ingen af forældrene er født i Sverige. De danske kriterier for at være efterkommer er lidt mere restriktive. For Danmark gælder at efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. 7

8 Ser man lidt længere frem vil der om 10 år bo over flere i regionen, hvoraf flere over 64 år. Skævheden med størst vækst på næsten i Skåne vil fortsætte. Der forventes flere årige i Skåne, men færre på Sjælland. København og Malmö vil have respektivt flere årige. 2.7 Flytninger og pendlinger Mellem byerne er der en voksende aktivitet. Omkring 70-80% af flytte- og pendlingsaktiviteten mellem Sjælland og Skåne sker mellem Storkøbenhavn og Stor-Malmö 11. Flere og flere københavnere flytter over til Malmö til en bedre og billigere bolig end de har råd til på den danske side og samtidigt beholder de deres job i og omkring København. Men blandt pendlerne er der nu også flere og flere skåninge med job i København eller omegn. Mens de bedre og billige boliger frister danskerne til Malmö så er udbuddet af job bedre og med en højere løn i København. 2.8 Danskerne flytter østpå flest fra København til Malmö Siden Øresundsbroens åbning i juli 2000 har der været en voldsom vækst i flytningerne over Øresund og det er helt markant danskerne der har valgt at flytte til den skånske side af Øresund. De vigtigste drivkræfter for flytningerne til Skåne er primært mulighederne for at få en mere passende og billigere bolig. Siden 2. halvår 2006 er priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder dog kulmineret på den danske side, men i 3.kvt lå prisen på et enfamiliehus i Storkøbenhavn på 3,5 mio. DKK og dermed fortsat omkring 60% højere end i Stor-Malmö. Udover forskellen i boligomkostninger kommer som flyttemotiv de lavere leveomkostninger og for nogle de lempeligere familiesammenføringsregler i Sverige. Hver 5. i nærområdet på den danske side er ikke afvisende for tanken om at flytte til Skåne inden for de nærmeste 5 år 12. I 2007 var der flytninger fra Sjælland til Skåne og samtidigt var der flytninger den modsatte vej. Flytningerne berører kun et lille område af Øresundsregionen. Blandt flytningerne fra Sjælland kommer 72% fra Storkøbenhavn. Blandt flytningerne til Skåne går 74% til Stor-Malmö. 2.9 Danskernes flyttemotiver Omkring 64% af danskernes flytninger til Skåne endte i Malmö og det er baggrunden for at kommunen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt byens 2000 voksne tilflytterne fra Danmark i Den viser at lavere boligomkostning og en bedre bolig var hovedmotivet for flytningen og at 95% fik opfyldt deres boligønske. Mens 39% før flytningen boede i en andels- eller ejerbolig i Danmark så var det 84% efter flytningen til Malmö og andelen der boede i en bolig med 3 værelser eller mere steg fra 54 til 70% Blandt de danske tilflyttere beholdt 85% deres job i Danmark og 59% af dem benytter bil når de skal over Øresundsbron. Hen ved 75% af tilflytterne klarer sig med under 1 times rejsetid hver vej til arbejdsstedet. På spørgsmålet om de vil flytte tilbage til Danmark inden for de næste 5 år svarer kun 10% ja, mens 36% er i tvivl og 54% er sikre på ikke at ville vende tilbage. Blandt de der endnu ikke er i en børnefamilie forventer 70% at blive boende i Malmö med deres børn 13. Bl.a. på grund af de danske familiesammenføringsregler fra 2002 er antallet af danske fra tredjeverdens lande som er emigreret fra Danmark til Sverige steget endnu mere end den generelle næsten 3-dobling de seneste 5 år. Personer født i Asien og Afrika stod i 2006 således alene for 650 flytninger, mens det tilsvarende antal i 2001 var under 80. Antallet af svenskfødtes flytninger tilbage til Skåne var alle årene under 300. Ser man på antallet af danske statsborgere i Malmö som hverken er 11 I 2006 kom 72% af alle flytninger til Skåne fra Storkøbenhavn, mens 74% af alle flytninger fra Sjælland kom til Stor- Malmö. Af 100 flytninger til Skåne, der startede i Storkøbenhavn gik de 82 til Stor-Malmö. I starten af 2006 kom 74% af alle pendlere til Sjælland fra Stor-Malmö, mens 84% af alle pendlere fra Skåne kom til Storkøbenhavn. 12 Pendling over Øresund Undersøgelse af holdninger og adfærd i forhold til pendlling over Øresund, august 2006, 13 Wonderful Malmö. Enkätundersökning till danskar som flyttat til Malmö under 2006, Malmö stad, Stadskontontoret, december

9 født i Danmark eller Sverige så er også dette tal steget fra 160 til siden Øresundsbrons åbning. Blandt de der flytter fra Storkøbenhavn til den øvrige Øresundsregion går hver 10. til Skåne. Og i forhold til flytningerne til det øvrige Sjælland viser deres aldersfordeling at det er relativt mange småbørnsfamilier, der flytter til Skåne. 3. Arbejdsmarkedet 3.1 Danskerne debuterer tidligt på arbejdsmarkedet, men stopper også tidligere end svenskerne Beskæftigelsesfrekvensen er generelt højere på den danske end den svenske side af Øresund, både for mænd og kvinder. Beskæftigelsens aldersprofil er imidlertid vidt forskellig mellem de to lande, idet danskerne debuterer tidligere på arbejdsmarkedet, men også slutter væsentligt tidligere. Således er 3/4 af de unge årige danskere i beskæftigelse, mens det kun gælder omkring 1/2 af de unge svenskere. Derimod er de ældre danskere i alderen år meget løsere tilknyttet arbejdsmarkedet, idet kun 4 af 10 er i beskæftigelse, mens 6 ud af 10 jævnaldrende svenskere er i job. For de unge er forklaringen at danskere nok i høj grad motiveres til at påtage sig et studiejob på grund af forskel i reglerne vedrørende StudieUnderstøttelse. Dertil kommer at for danske unge, der vælger en lærlinge/praktikuddannelse, er der indbygget en arbejdsmarkedstilknytning i uddannelsesforløbet. Selvom pensionsalderen i begge lande er 65 år så har der i Danmark i mange år været en efterlønsordning, der motiverer en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet allerede fra 60 og især 62 år. 3.2 Vækst i antal arbejdspladser mest industri på den svenske og mest forretningsservice på den danske side I løbet af 2006 blev der flere arbejdspladser i regionen, heraf flere i København og flere i Malmö. Stigningen var relativt størst i Malmö fulgt af det øvrige Skåne og København. Branchestrukturen viser store forskelle mellem København og Malmö og mellem Sjælland og Skåne. Industrien er lokaliseret mest på den svenske side af Øresund og uden for de to store byer. Derimod er finansiering og forretningsservice, offentlig administration og hotel, kultur mv. mere koncentreret til den danske side og mest i de to byer. Undervisning og herunder folkeskoler er mere udbredt uden for de to byer og mere på den svenske side Uddannelsesniveauet er højt og stigende i begge byer Koncentrationen af personer med en videregående uddannelse (dvs. med et uddannelsesniveau, der rækker fra feks. folkeskolelærer til akademiker) er markant i Storkøbenhavn og Stor-Malmö, hvor begge steder 36% af de årige har fuldført en videregående uddannelse. Personer med en gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse er mere repræsenteret uden for storbyområderne. Generelt er der i øvrigt på den danske side 1/4 af de årige, som kun har en grunduddannelse, mens det blot gælder 1/5 på den svenske. Blandt de årige er uddannelsesniveauet generelt væsentligt bedre end blandt de ældre. Det ses tydeligt for København, hvor næsten 1/2 af de unge årige har en videregående uddannelse, mens det kun gælder 29 pct af de årige. 14 Bemærk at i Sverige er forskning inkl. under undervisning og i Danmark under forretningsservice. 9

10 3.4 Stigende pendling og den er koncentreret mellem de to byer Pendlingen over Øresund er de seneste år øget med 23% årligt. Ved starten af 2006 var der næsten 9.000, der pendlede fra en bopæl i Skåne til et arbejde på Sjælland, hvoraf til København. Af de knap pendlere kom godt fra Malmö og af dem var godt 1/3 født i Sverige. I begge retninger er pendlingstallet stigende, men det er stadig under hver 10. eller aktuelt 700, der pendler imod strømmen dvs. fra Sjælland til Skåne. Af alle pendlinger over Øresund foregik 82% mellem Storkøbenhavn og Stor-Malmö. Aktuelt venter Øresundsbron at antallet af pendlere i 2008 når op på I 2015 forventes at pendle fra Skåne til Sjælland svarende til næsten pendlere fra Stor-Malmö til Storkøbenhavn. 3.5 Beskæftigelsen falder vest for København, men stiger i København og øst for Øresund især i Malmö Ved en uændret beskæftigelsesfrekvens vil der om 5 år være eller 4% flere beskæftigede bosat i København. Men det øvrige Storkøbenhavn vil mangle og Sjælland uden for Storkøbenhavn vil have færre beskæftigede. I Skåne forventes Stor-Malmö til gengæld at få flere og resten af Skåne flere beskæftigede. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den stigende pendling fra Stor-Malmö til Storkøbenhavn. 3.6 Etnicitet og ulighed i beskæftigelse Etniciteten er afgørende for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Borgere der er født uden for Norden eller EU har en væsentlig lavere beskæftigelse end respektive borgere født i Danmark eller Sverige. I København har 77% et job blandt de der er år og født i Danmark. Blandt de der er født uden for Norden eller EU er det kun 51%. I Malmö blandt de svenskfødte har 73% et job, mens kun 41% har det hvis de er født uden for Norden eller EU. Forskellene er således noget større på den svenske end den danske side. Indvandringsmønstret og indslusningsregler til arbejdsmarkedet er forskellige mellem Danmark og Sverige og en delvis forklaring til forskellen mellem København og Malmö kunne være den kendsgerning, at indvandrerne i København har opholdt sig længere tid i landet end de har i Malmö. Derved er der relativt flere indvandrere i Malmö, der ikke har haft så lang tid til at finde arbejde som dem i København. Beskæftigelsesfrekvens (Beskæftigede pr årig) København Malmö DK/ SE Ej Norden/ EU Kilde: Ørestat Statistikken viser dog at borgere født uden for Norden og EU langt hurtigere kommer i arbejde i København end i Malmö. Blandt personer der er født uden for Norden eller EU og som har opholdt sig 3-4 år i Danmark respektivt Sverige er således 53% i job i København mod 25% i Malmö. 10

11 Beskæftigelsesfrekvensen efter opholdstidslængde i henholdsvis Danmark og Sverige blandt årige borgere født uden for Norden og EU år 3-4 år 5-9 år år 20- år København Malmö Kilde: Ørestat 3.7 BNP er størst på Sjælland I 2005 var bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger 23% højere på Sjælland end i Skåne og 5% højere på Sjælland end i Danmark. Samtidigt var BNP pr. indbygger 9% lavere i Skåne end i Sverige. Den danske del af regionen ligger således på et særligt højt niveau også nationalt, mens Skåne ligger lavt også nationalt. Siden år 2000 har stigningen i BNP i løbende priser været nogenlunde parallel (16-19%) for alle områder. 11

12 Nøgletal om befolkning og arbejdsmarked. København og Malmö Malmö Sjælland Storkøbenhavn København Stor- Malmö1) Skåne Befolkning Folketal % år 23,7 21,8 18,9 21,4 23,2 23, år 26,3 32,8 42,7 32,9 29,9 26, år 34,6 31,5 27,6 29,5 31,2 32,6 65- år 15,3 13,9 10,7 16,2 15,8 17,7 Forsørgerbyrde (0-19 år+65- år)/(20-64 år)* Etnicitet (statsborgerskab) % Dansk 93,2 90,2 87,7 3,8 2,5 1,9 Svensk 0,3 0,5 0,7 87,9 91,2 93,0 Øvrige Norden og EU 2,2 3,2 4,3 3,2 2,7 2,3 Øvrige lande 4,3 6,1 7,3 5,2 3,6 2,8 Etnicitet (født i udland) ) Født i udlandet i alt % af hele befolkningen 8,7 12,5 15,1 28,3 20,2 16,2 Danmark X X X Sverige X X X Uden for EU27-lande Befolkningsudvikling i 2007 Nettovækst % nettovækst 0,6 0,9 1,4 1,6 1,7 1,2 Flytteoverskud Fødte Døde Befolkningsprognose Ændring år år år år I alt % stigning ,3 0,8 3,7 7,6 7,5 5,5 Ændring år år år år I alt % stigning ,2 1,8 7,3 15,3 13,5 9,8 Flytninger over Øresund 2007 Fra Sjælland til: X X X Fra Skåne til: X X X 12

13 Malmö Sjælland Storkøbenhavn København Stor- Malmö 1) Skåne Fra København til: X X X Fra Malmö til: X X X Boligpriser Pris for enfamiliehus/småhus ( DKK) 2006 kvt kvt Arbejdsmarked Beskæftigelse/sysselsättning (SCB inkl. ikke bosatte i Skåne med job i DK. Svenske beskæftigelsestal er derfor for lave. I sær er Malmö s tal relativt lave) Antal beskæftigede/sysselsatte i alt Beskæftigelsesfrekvens/syssellsättningsgrad årige 77,2 76,8 74,6 63,3 69,6 71,9 Unge år 76,4 76,3 76,6 46,4 46,8 52,9 Ældre år 42,1 43,3 39,1 54,8 61,8 61, år Mænd 79,6 78,7 75,8 64,2 70,9 73, år Kvinder 74,9 75,0 73,3 62,5 68,3 69,9 Arbejdspladser Antal arbejdspladser i alt % Landbrug og fiskeri 1,4 0,2 0,1 0,2 1,1 2,1 Industri, offentlige værker og byggeri 16,9 13,5 7,8 17,8 20,1 23,4 Handel og kommunikation 21,7 22,4 18,9 23,4 20,0 19,8 Finansiering og forretningsservice 3) 18,8 23,5 26,2 19,6 15,7 13,1 Offentlig administration 6,1 6,7 10,2 5,5 5,2 4,9 Undervisning 3) 7,5 7,0 6,8 9,1 13,2 12,0 Social og sundhedsvæsen 17,7 15,5 14,4 15,1 16,4 16,9 Hotel, kultur, interesseorg. mm. 9,8 11,3 15,6 9,3 8,3 7,9 Vækst i arbejdspladser Antal % 2,2 2,3 3,1 4,0 3,9 3,4 Uddannelsesniveau % blandt årige med fuldført: Grundskole 25,8 24,8 25,1 19,9 16,8 19,2 Gymnasie (inkl. faguddannelser) 42,8 39,6 36,2 48,2 46,7 51,1 Videregående uddannelse 31,3 35,6 38,6 31,9 36,5 29,6 % med fuldført videregående uddannelse blandt år 38,4 44,7 48,8 40,4 44,6 36, år 26,1 28,6 29,3 24,0 29,6 24,8 Pendlinger over Øresund Fra Skåne til: X X X Fra Sjælland til: X X X Fra Malmö til: X X X Fra København til: X X X Prognose for antal beskæftigede ved uændret beskæftigelsesfrekvens Ændring 2008 til år Kilder: Ørestat, SCB, Danmarks Statistik, Malmö stad, Københavns Kommune og TendensØresund. 1) Stor-Malmö: Se s. 4, note 2. 2) Indvandrerdefinition forskel DK/SE: Se s. 7, note 7. 3) Branchedefinition forskel DK/SE: Se s. 9, note

14 Kilder til notatet er data fra Ørestat (den fællesnationale Øresundsdatabase), SCB og Danmarks Statistik samt publikationen TendensØresund. Sidstnævnte er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem statistikere og analytikere fra 9 organisationer i Øresundsregionen. Publikationen offentliggøres i slutningen maj: Yderligere information finder du blandt andet på: (fra ult.maj) Malmö stad Stadskontoret Strategisk utveckling Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for Økonomi 14