1")#&.#")&(+2"3 456#&73/&$+4*88%&# 9.3.)$.)$:+4*&.*"!"#$%&'$"#()*&#&+,-+./0"$
|
|
- Thea Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1")#&.#")&(+2"3 456#&73/&$+4*88%&# 9.3.)$.)$:+4*&.*"!"#$%&'$"#()*&#&+,-+./0"$
2 Øresundsregionen på tværs Mobiliteten på tværs af Øresund Peter Krygell Tlf.: Indledning Øresundsregionen omfatter såvel Sjælland mv. øst for Storebælt 1 og Skåne. Tilsammen bor der i regionen 3,6 mio. borgere, heraf 2,4 mio. danskere og 1,1 mio. svenskere. Den danske og den svenske side af Øresund er adskilt af en fysisk afstand, men også af forskelle i regler, sprog og kultur. Men afstanden er formindsket med Øresundsbroens etablering i sommeren 2000, og trafikken over Øresund vokser. Det ses på det stigende antal flytninger og pendlinger over Sundet. Også trafiktællingerne viser samme tendens. Formålet med denne artikel er at give et aktuelt overblik over omfang og tendens i faktisk og potentiel mobilitet på tværs af Øresund. Artiklen sætter fokus på flytninger og pendlinger og tager udgangspunkt i de data, der findes i Ørestat (Øresundsstatistikbanken), der er etableret i fællesskab mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån. Alle disse data er baseret på registersamkøringer. I Ørestat findes en detaljeret beskrivelse af definitioner og metoder. Data fra Ørestat er suppleret med trafiktællinger samordnet på basis af materiale fra HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) samt med resultater fra en interviewundersøgelse af pendlingsmotiver i Øresundsregionen. Desuden refereres en spørgeskemaundersøgelse blandt tilflyttere som Malmö Kommune har foretaget. 2. Generelt I 2001 var der flytninger og arbejdspendlinger mellem Skåne og Sjælland. Knap 1/4 af flytningerne og pendlingerne er mellem Malmö og København, idet der var godt 500 flytninger og omkring 800 pendlinger mellem de to byer. Figur 1 viser, hvordan det er malmöborgerne, der i stigende omfang pendler til et job i København, mens københavnerne i højere grad er begyndt at flytte til Malmö - og nogle af dem pendler så tilbage til jobbet i København. Over 1/3 af dem der pendler fra Skåne til Sjælland er født i Danmark. Der foretages 25 mio. rejser over Øresund, og 2/3 af regionens 2 indbyggere har været på den anden side af Sundet inden for det sidste år. Hele 16 pct. af malmöborgerne kunne godt forestille sig at søge arbejde på den anden side inden for det næste år, mens det kun gjaldt 5 pct. af københavnerne. Omvendt var københavnerne mere interesserede i at flytte til den anden side af Sundet. Blandt de godt 900 danskere der flyttede til Malmö i 2001 har 87 pct. fået opfyldt deres forventninger til den nye bolig. Figur 1. Flytninger og pendlinger mellem København og Malmö (Flytninger i året, pendlinger pr. 1.1./ultimo november året før). Antal Flytninger Fra Malmö til København Fra København til Malmö Pendlere Fra Malmö til København Fra København til Malmö (skøn) 1. Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm årige i området Hovedstadsregionen og sydvest Skåne. 2 Orientering 2002 nr. 37
3 3. Flytninger Der er i de senere år uændret ca personer, der årligt flytter fra Sverige til Danmark (tabel 1). Fra Skåne til Sjælland mv. drejer det sig om ca. 700, og mellem regionens to centrale kommuner København og Malmö er tallet vokset lidt til beskedne 150 flytninger. Omfanget af flytninger den modsatte vej er væsentlig større og i kraftig vækst. Fra Danmark til Sverige er antal flytninger vokset fra i 1998 til i Alene fra Sjælland til Skåne steg antallet fra 500 til Og fra København steg antal fraflyttede fra 200 til 600, hvoraf alene til Malmö en stigning fra 100 til knap 400. Dermed var der i 2001 godt dobbelt så mange flytninger fra henholdsvis Sjælland og København, som der var flytninger den modsatte vej fra henholdsvis Skåne og Malmö. Børnefamilier flytter ikke så udbredt over Sundet. Andelen af børnefamilier blandt flytterne er ikke direkte opgjort, men blandt de 610, der i 2001 flyttede fra København til den svenske side af Sundet, var antallet af børn og unge under 17 år kun 46 eller omkring 8 pct. (tabel 2). Det er godt halvdelen af, hvad andelen er blandt københavnerne (15,7 pct.) og de, der generelt flytter fra København (14,1 pct.). Fra Skåne til København er denne tendens endnu mere udbredt, idet andelen af børn og unge her er nede på 5 pct. Tabel 1. Flytninger mellem Danmark og Sverige Flytninger til Danmark fra Sverige fra Sverige heraf fra Skåne heraf fra Malmö Til København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadsregionen Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Sjælland mv Øvrige Danmark Danmark i alt Flytninger fra Danmark til Sverige til Sverige heraf til Skåne heraf til Malmö Fra København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadsregionen Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Sjælland mv Øvrige Danmark Danmark i alt Kilde: Ørestat. Orientering 2002 nr. 37 3
4 Tabel 2. Flytninger til og fra København efter alder Til København fra Sverige heraf fra Skåne heraf fra Malmö Alder 0-6 år år år år og derover I alt Fra København til Sverige heraf til Skåne heraf til Malmö Alder 0-6 år år år år og derover I alt Kilde: Ørestat. 4. Pendlinger I 2001 var der omkring 3.400, der pendlede til et arbejde på den anden side af Øresund. Af de pendlede fra Skåne til Sjælland og 200 fra Sjælland til Skåne. Fra Malmö til København pendlede ca Pendlingsstrømmen fra Skåne til Sjælland stiger, mens pendlingen fra Sjælland til Skåne er meget beskeden, og opgørelsen er forbundet med en del usikkerhed (se tabel 3). Tabel 3. Pendlere over Øresund Pendlere med bopæl i Skåne og med arbejde på Sjælland mv. pr. 1.1./ nov. året før Samtlige pendlere Heraf fra Malmö Arbejdssted København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadsregionen Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Sjælland mv Pendlere med bopæl på Sjælland mv. og med arbejde i Skåne pr. 1.1./ nov. året før 1. Samtlige pendlere Arbejdssted Skåne Antal pendlere fra Sjælland til Skåne er baseret på foreløbige tal fra samkørte registre. Der er usikkerhed om, hvorvidt alle pendlere indgår. Det skønnes, at antal pendlere fra Malmö til København er omkring 50 alle årene. Kilde: Ørestat. 4 Orientering 2002 nr. 37
5 Pendlerne fra Skåne til Sjælland er i høj grad mænd, yngre og højere uddannede. Godt 1/3 af dem er født i Danmark, dvs. flyttet til Skåne, men med job på den danske side (tabel 4). Branchemæssigt har de skåninge, der pendler til København især job i handel, transport og kommunikation samt ejendoms- og forretningsservice. Størstedelen af pendlerne arbejder i den private sektor (tabel 5). Tabel 4. Pendlere over Øresund efter køn, alder, fødeland og uddannelse Pendlere med bopæl i Skåne og med arbejde på Sjælland mv. pr. 1.1./ nov. året før. Samtlige pendlere Heraf fra Malmö Køn Mænd Kvinder I alt Alder år år år år I alt Fødeland Danmark Sverige Øvrige lande 1 ) I alt Uddannelse Folkeskole (uddannelse -9 år) Gymnasie- og erhvervsskole (uddan år) Videregående uddannelse (uddan. 13- år) Uoplyst uddannelse I alt Pendlere med bopæl på Sjælland mv. og med arbejde i Skåne pr. 1.1./ november året før. Samtlige pendlere Uddannelse Folkeskole (uddannelse -9 år) Gymnasie- og erhvervsskole (uddan år) Videregående uddannelse (uddan. 13- år) Uoplyst uddannelse I alt Inkl. uoplyst fødeland. 2 Heraf 77 født i Sverige. Kilde: Ørestat. Orientering 2002 nr. 37 5
6 Tabel 5. Pendlere over Øresund efter branche og sektor pr. 1.1./nov. året før. Samtlige pendlere Heraf til København Branche Landbrug og råstofudvinding Fremstilling Offentlige værker Bygge og anlæg Handel Hotel og restaurant Transport og kommunikation Finansiering Ejendoms- og forretningsservice Offentlig og personlig service Uddannelse Social- og sundhedsvæsen Renovation, foreninger og forlyst I alt Sektor Den private sektor Den offentlige sektor I alt Kilde: Ørestat. Den stigende pendling fra Malmö til København afledt af broåbningen i 2000 ses tydeligt i forhold til den uændrede pendling fra Helsingborg til Helsingør (figur 2 og tabel 6). Figur 2. Pendling Malmö-København og Helsingborg-Helsingør (Pr. 1.1./ultimo november året før). Antal Pendlere Fra Malmö til København Fra Helsingborg til Helsingør 6 Orientering 2002 nr. 37
7 Tabel 6. Pendlere til København og Helsingør fra Skåne Heraf fra Malmö Til København Fra Skåne Heraf fra Helsingborg Til Helsingør Anm.: Fra Helsingborg til København var der henholdsvis 112, 104, 107 og 110. Kilde: Ørestat. Selvom pendlingen fra Malmö til København er stigende, har den et meget beskedent omfang i forhold til den pendling, der er til København fra de 5 fingerbyer, som alle har en rejseafstand omtrent som mellem Malmö og København (tabel 7). I fingerbyerne arbejder mellem 10 og 13 pct. af de bosatte beskæftigede i København. I Malmö er det det kun knap 1 pct. eller under 1/10 af niveauet i de danske byer. Disse tal antyder, at potentialet for pendlinger fra Malmö er langt større end den faktiske pendling (se 6. Pendlingsmotiver side 9). Tabel 7. Indpendlere til København fra 5 fingerbyer og Malmö Bosatte beskæftigede Heraf pendlere til København Procent af de bosatte beskæftigede, der pendler til København pct. Helsingør ,9 Hillerød ,2 Frederikssund ,6 Roskilde ,2 Køge ,2 Malmö ,8 1 Svenske tal er ekskl. personer under 15 år. Pendlere til København indgår ikke i antal bosatte beskæftigede. Kilde: Danmarks Statistikbank, Ørestat. Figur 3. Bosatte beskæftigede der pendler/ikke pendler til København /ultimo november Antal (1000) Pendler til København Pendler ikke til København Helsingør Hillerød Frederikssund Roskilde Køge Malmö Orientering 2002 nr. 37 7
8 5. Rejser over Øresund Der var i 2001 godt 25 mio. rejser over Øresund, hvoraf 13 mio. eller godt halvdelen skete over Broen. Her var 8 mio. med bil og 5 mio. med tog. Før Broens åbning var der i 1. halvår ,4 mio. rejser over Sundet, mens tallet efter åbningen i 1. halvår 2001 var vokset til 11,2 mio. Derefter har udviklingen fra 2. halvår 2000 til 2. halvår 2001 haft en svag nedgang på grund af et mindre fald i antal rejser med færge (tabel 8). Tabel 8. Trafikken over Øresund halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Personer ----sum af begge retninger (1000) ---- Færge mv. Helsingør-Helsingborg med/uden bil Dragør-Limhamn med/uden bil København-Malmö Flyvebåd København-Malmö Flyvebåd København-Landskrona Flyvebåd Bro København-Malmö med tog København-Malmö med bil mv Færge mv. i alt Bro i alt I alt Personbiler Færge Helsingør-Helsingborg Dragør-Limhamn Bro København-Malmö Busser Færge Helsingør-Helsingborg Dragør-Limhamn Bro København-Malmö Lastbiler Færge Helsingør-Helsingborg Dragør-Limhamn Bro København-Malmö Ruten nedlagt oktober Ruten 'Pilen' nedlagt oktober Ruten 'Scanlines' nedlagt april Ruten nedlagt september Anm. Tallene er samordnet og delvis beregnet på basis af opgørelser fra rederier, DSB, Øresundsbroen og Danmarks Statistik. Kilde: Samordnet på basis af materiale fra HUR, Trafikplanafdelingen. 8 Orientering 2002 nr. 37
9 6. Pendlingsmotiver En spørgeskemaundersøgelse i februar 2002 blandt en stikprøve af årige i erhverv eller under uddannelse 1 viste, at 91 pct. af malmöborgerne havde været på den anden side af Sundet inden for det sidste år, mens det kun gjaldt 55 pct. af københavnerne. 1. Med bopæl i området Hovedstadsregionen og Sydvest Skåne. Hele 16 pct. af malmöborgerne kunne godt forestille sig at søge arbejde på den anden side inden for det næste år, mens det kun gjaldt 5 pct. af københavnerne. Omvendt var københavnerne mere interesserede i at flytte til den anden side. Inden for de næste 5 år mente 13 pct. af københavnerne mod 10 pct. af malmöborgerne, at de kunne forestille sig at flytte til den anden side af Sundet (tabel 9). Tabel 9. Motiver for pendling mv. over Øresund efter område. Beskæftigede, arbejdsløse og studerende år. I alt Bopæl i Danmark Sverige Hovedstadsregionen København Malmö Sydvest Skåne 2 Antal svarpersoner Faktisk pendling og rejser pct Pendler til arbejde på den anden side Pendler til uddannelse på den anden side Været på den anden side inden for 12 måneder Motiver for pendling og flytning Har undersøgt mulighederne vedr. arbejde mv Har søgt eller fået tilbudt arbejde Kender godt til mulighederne for at få arbejde mv Sandsynligt at søge arbejde mv. på den anden side inden for 5 år Forventer at søge arbejde inden for 12 måneder Kender godt til transporttiden Kender godt til transportomkostningerne Mulighederne for acceptabel transporttid er gode Mulighederne for acceptabel transportomkostning er gode Sandsynligt at flytte over til den anden side inden for 5 år Inkl. Frederiksberg. 2 Omfatter Malmö, Lund, Trelleborg og Landskrona samt 10 andre kommuner. Kilde: Pendling over Øresund. Generelt for beboerne i den nære Øresundsregion er det især mænd og midlertidigt beskæftigede, som er tiltrukket af at søge arbejde på den anden side af Sundet. Det gælder også arbejdsløse, hvor særligt mange (28 pct.) forventer at søge arbejde på den anden side inden for det næste år. Deres kendskab til muligheder og transporttid er derimod ikke så udbredt. Muligheden for at kunne benytte bil synes ikke at være afgørende. De unge årige synes ikke mere motiverede end andre, men de har i lidt højere grad undersøgt mulighederne for arbejde eller uddannelse på den anden side, og de er mere motiverede for at flytte (tabel 10). Orientering 2002 nr. 37 9
10 Tabel 10. Motiver for pendling mv. over Øresund efter baggrund. Beskæftigede, arbejdsløse og studerende år. I alt årige Mand Bor alene Ingen børn Midlertidigt beskæftiget Arbejdsløs Kan benytte bil Potentiel pendler 1 Antal svarpersoner Spørgsmål: pct Været på den anden side inden for de seneste 12 måneder Har undersøgt mulighederne for at få arbejde eller uddannelse på den anden side Har søgt eller fået tilbudt arbejde på den anden side inden for de seneste 12 mdr Kender godt eller virkelig godt til mulighederne for at få arbejde eller uddannelse på den anden side Forventer at søge arbejde på den anden side inden for 12 måneder Kender godt eller virkelig godt til transporttiden til den anden side Kender godt eller virkelig godt til transportomkostningerne til den anden side Mulighederne for en acceptabel transporttid er gode eller virkelig gode Mulighederne for en acceptabel transportomkostning er gode el. virkelig gode Sandsynligt eller meget sandsynligt at flytte over til den anden side inden for de næste 5 år Omfatter personer som angiver det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil søge job eller uddannelse på den anden side inden for de næste 5 år. Kilde: Pendling over Øresund. På et forholdsvis uforpligtende 5 års sigt kunne relativt mange forestille sig at flytte til den anden side af Sundet. Fra den danske side fortrinsvis for at beholde jobbet, og fra den svenske side fortrinsvis for at både flytte og skifte job (tabel 11). 10 Orientering 2002 nr. 37
11 Tabel 11. Motiver for flytning og pendling over Øresund. Beskæftigede, arbejdsløse og studerende år. I alt Danmark Sverige Hovedstadsregionen København Malmö Sydvest 1 Skåne 2 Antal svarpersoner Kan forestille sig at flytte over til den pct anden side inden for 5 år og samtidigt: Beholde job og pendle tilbage Få nyt job Forlade arbejdsmarkedet Inkl. Frederiksberg. 2 Omfatter Malmö, Lund, Trelleborg og Landskrona samt 10 andre kommuner. Kilde: Pendling over Øresund. 7. Flytninger fra København til Malmö Danskere, der er flyttet til Malmö i 2001, indgår i en spørgeskemaundersøgelse, som Malmö Kommune har foretaget. Den viser, at nærheden til København er det vigtigste flyttemotiv sammen med ønsket om en billig bolig i den ønskede størrelse og type. Forventningerne til boligen blev opfyldt helt eller delvist for 87 pct. af de tilflyttede danskere (tabel 12). I 2001 flyttede næsten personer til Malmö. Ud af dem kom godt 900 fra Danmark og heraf næsten 400 fra København. Til sammenligning var der godt 700 fra Sverige blandt de , der i 2001 flyttede til København og heraf var 150 fra Malmö. Tabel 12. Tilflyttere til Malmö. Spørgeskemaundersøgelse omkring holdninger. I alt Heraf fra Danmark Tilflyttere i alt Antal besvarelser Forventninger til bolig og boligmiljø pct blev helt eller delvist opfyldt: Helt... 42,7 54,2 Delvist... 40,9 32,7 I alt... 83,6 86,9 Følgende betød meget for flytning til Malmö (rangordnet): 1. At ville bo i byen... 41,0 28,2 2. Nærheden til København/kontinentet... 33,2 63,9 3. Udbuddet af kultur, fornøjelser og restauranter... 30,1 14,2 Rette boligtype... 26,2 39,4 Rette boligstørrelse... 22,2 39,4 Boligomkostning... 19,4 45,2 Kilde: Stan locker. Fakta och attituder kring hushåll som flyttat til Malmö under ar Kilder Ørestat. Øresunds statistikbanken. Pendling over Øresund. Udarbejdet af COWI A/S for ØAR (Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd), Københavns Kommune med flere. April Stan lockar. Fakta och attituder kring hushåll som flyttat till Malmö under år Udarbejdet af Malmö Stad. August Suppleret med særopgørelse. Orientering 2002 nr
12 Mobiliteten på tværs af Øresund Flere og flere flytter eller pendler over Øresund. Det er især fra Sjælland, der flyttes mod den skånske side og fra Skåne, der pendles mod den sjællandske side. I 2001 var der i regionen næsten flytninger over Øresund. Alene mellem København og Malmö var der godt 500 hvoraf 350 fra København til Malmö og 150 fra Malmö til København. I 2001 var der omkring 3.400, der pendlede over Øresund. Ca. 800 pendlede fra Malmö til København. Pendlerne fra Skåne til Sjælland er i høj grad mænd, yngre og højere uddannede. Godt 1/3 af dem er født i Danmark, dvs. flyttet til Skåne, men med job på den danske side. Branchemæssigt har de skåninge, der pendler til København især job i handel, transport og kommunikation samt ejendoms- og forretningsservice. Størstedelen af pendlerne arbejder i den private sektor. Der var i 2001 godt 25 mio. rejser over Øresund, hvoraf 13 mio. eller godt halvdelen skete over Broen. Her var 8 mio. med bil og 5 mio. med tog. Før Broens åbning var der i 1. halvår ,4 mio. rejser over Sundet, mens tallet efter åbningen i 1. halvår 2001 var vokset til 11,2 mio. Derefter har udviklingen fra 2. halvår 2000 til 2. halvår 2001 haft en svag nedgang på grund af mindre fald i antallet af rejser med færge. En spørgeskemaundersøgelse i februar 2002 viste, at 91 pct. af malmöborgerne havde været på den anden side af Sundet i året forinden, mens det kun gjaldt 55 pct. af københavnerne. Hele 16 pct. af malmöborgerne kunne godt forestille sig at søge arbejde på den anden side inden for det næste år, mens det kun gjaldt 5 pct. af københavnerne. Omvendt var københavnerne mere interesserede i at flytte til den anden side. Inden for de næste 5 år mente 13 pct. af københavnerne mod kun 10 pct. af malmöborgerne at de sandsynligvis kunne flytte til den anden side af Sundet. Danskere, der er flyttet til Malmö i 2001, indgår i en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at nærheden til København er det vigtigste flyttemotiv sammen med ønsket om en billig bolig i den ønskede størrelse og type. Forventningerne til boligen blev opfyldt for 87 pct. af de tilflyttede danskere. Orientering og andre af Statistisk Kontors publikationer kan ses på internettet. Herfra kan artiklen udskrives magen til papirudgaven (PDF-format), eller tabellerne kan hentes som regneark (Excel) til viderebearbejdning. Ekspedition og abonnement: Københavns Statistiske Kontor Vester Voldgade København V. ISSN Telefon: Telefax: sk@of.kk.dk Internet:
:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereFLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND JUNI 2 0 0 5
R A P P O R T FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Indledning 2 Danskere den største gruppe tilflyttere til Sverige 3 En stigende strøm af tilbagevendende
Læs mereFlere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Læs mereRekordmange danskere flytter til Skåne
Ø-analyse N R. 2 m a r t s 2 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Rekordmange danskere flytter til Skåne I 26 vendte flere danskere end nogensinde blikket mod øst, da den nye
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006
2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mere4)*#&%#)*&5$6)+ 7/,#&0+8&($79::1&# ;%+%*(%*(<$79&%9)!"#$%#&'#&(#)$*$+),#-'(./(0#'#&
4)*#&%#)*&5$6)+ 7/,#&0+8&($79::1&# ;%+%*(%*(
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Nr. 7. 22. februar 2002 Befolkning 1. januar 2002 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mere0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//. <"=,>=,,./=,84"1',.//?
"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//.
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2000
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2000 Nr. 4. 23. februar 2000 Befolkning 1. januar 2000 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning og bevægelser i oktober kvartal 2003
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor i oktober kvartal 2003 Nr. 3 23. marts 2004 i København i oktober kvartal 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og indhold Datagrundlaget
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2015
November 2015 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2015 I løbet af 3. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.525 til 589.699. I løbet af 3. kvartal 2015 blev der født 2.651 børn
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2011: Forgæves rekrutteringer
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103
Læs mereUdviklingen i byernes folketal
Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mere=#%"'$"#%'/(>#6 :;8"'<63'5(:.--1'"?$6$%5$%50(:.'$.#!"#$%&%$"$"'()**+,-$"#(./(0.--1'"#(%(2.3"45$645#"/%.'"'7
=#%"'$"#%'/(>#6 :;8"'
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereArbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)
Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet
Læs mereKØBENHAVN - MALMÖ i Øresundsregionen
KØBENHAVN - MALMÖ i Øresundsregionen 20. maj 2008 Befolkning og arbejdsmarked 1 Indhold 1. Regionen og de to byer side 3 2. Befolkningen side 5 3. Arbejdsmarkedet side 9 Nøgletalstabel side 12 Kilder og
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereBefolkning og folkekirke Næstved Provsti
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereBefolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.///
"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.///
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereArbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE
Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye
Læs mereStigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer
A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn Nr. 23. 14. november 2001 Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen,
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff
Læs mereIkke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet
31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereRAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1991-2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.01 Marts 2001 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1991-2001 x Pr. 1. januar 2001 er indbyggertallet i Århus Kommune på 286.668. På 10 år er kommunens befolkning
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereAf Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ
i:\maj-2001\regional-05-01.doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717 RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik,
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mere0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2010
23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mere0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereKontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003
Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereBEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE, 1986-1996
Nr. 1.01 Marts 1996 BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE, 1986-1996 x Pr. 1. januar 1996 er indbyggertallet i Århus Kommune på 279.759. x I Århus er befolkningen i løbet af 10 år steget med 10,3 %,
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mere