e r vi så forbeholdne? danmark ove r for globalise ringen, eu og det nære

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "e r vi så forbeholdne? danmark ove r for globalise ringen, eu og det nære"

Transkript

1

2 e r vi så forbeholdne? danmark ove r for globalise ringen, eu og det nære

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Redigeret af Hans Mouritzen ER VI SÅ FORBEHOLDNE? DANMARK OVER FOR GLOBALISERINGEN, EU OG DET NÆRE AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Er vi så forbeholdne? Danmark over for globaliseringen, EU og det nære er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Karin Riggelsen ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 FORORD Dette er ikke en bog om dansk udenrigspolitik i traditionel forstand,men om et hermed nært beslægtet emne:danskernes forbindelser med omverdenen (= det transnationale) og statens eventuelle regulering heraf.det var det,der var emnet, når man for årtier siden ordnede verdenssituationen som regel i herreværelset efter en bedre middag.det handlede kun i beskedent omfang om dansk diplomati,men derimod om den globale,transnationale dagsorden,med særligt henblik på danskernes forhold hertil.emnerne,der trængte igennem røgtågerne, kunne omfatte den gule fare (kineserne), kronens mulige devaluering,en påstået tyskerkurs i dansk kultur og politik osv.danskernes forhold til det transnationale omfatter ved begyndelsen af det 21. århundrede alt fra diskoteksudsmiderens afvisning af arabisk udseende gæster, over tv-seerens følgen med i Jerry Springer show (amerikansk talk show ) og engelske ords indtrængen i sproget (som netop illustreret), til danskernes ØMU-nej eller københavnernes lidt blaserte holdning til Øresundsregionen.Transnationale forbindelser har på nogle områder frit spil,mens de på andre reguleres af den danske stat eller EU.I visse tilfælde ved at etablere Fort Danmark over for omverdenen (eller gemme sig bag Fort Europa),i andre ved at forhandle på globalt plan om fælles forholdsregler over for udfordringerne som i tilfældet med klimaets drivhuseffekt.lykkes disse strategier på kort henholdsvis langt sigt? Hvordan går det med den p.t. vigtigste effekt af globaliseringen,den igangværende identitetskamp om Danmark som et mono- eller et multietnisk samfund? Og helt generelt: skal danskerne eller blot den danske stat stå sammen og tale med én stemme vedrørende transnationale udfordringer,eller skal hvert enkelt dansk individ,hver organisation eller sågar hvert ministerium køre sit eget løb og satse på egen vinding inden for sit område,for blot at nævne yderpunkterne? Og hvilken betydning har besvarelsen af dette spørgsmål for magtforholdene mellem den lovgivende og udøvende magt i Danmark og dermed for demokratiets vilkår? Kan EU gøres til en integreret del af dansk indenrigspolitik?

7 Hvordan Danmark og danskerne tackler sin omverden er, som det turde fremgå, et langt mere heterogent emne end udenrigspolitik; det føles i hvert fald ved første berøring som sand mellem fingrene. Det kan lyde som (for) meget for en bog af normalt omfang.på den anden side muliggør det også, tilsat en vis abstraktion, at man kan opdage ensartede mønstre på forskellige transnationale emneområder og niveauer det globale, det europæiske og det nære såvel som i danskernes reaktioner herpå.dvs.danske strategier over for det transnationale siger måske mindre om de respektive niveauer og deres udfordringer end om Danmark og danskerne selv.spredningen på tilsyneladende meget forskellige emneområder kan med andre ord muliggøre mere tilbundsgående og generel teoridannelse og dermed også bidrag til at blive klogere på os selv og vort forhold til omverden.desuden muliggør det på nogle punkter egentlige reformforslag.til gengæld må vi for dokumentationens vedkommende for størstedelen basere os på andres grundige empiriske undersøgelser eller henvise til behovet for yderligere empiriske studier. I de knappe ressourcers evige dilemma mellem det grundigt dokumenterende og det tankemæssigt perspektiverende prioriterer vi det sidstnævnte. Det er ikke bare det dybest forklarende, men også det mest underholdende at skrive om og derfor forhåbentlig også at læse om.dette falder i tråd med bevillingsgiverens krav til os,nemlig at bogen skal affattes i et sprog, som er tilgængeligt for den interesserede offentlighed.hvorvidt det er lykkedes,må vi selvsagt overlade til læseren at vurdere. Bogen er disponeret efter transnationaliseringens niveauer, idet vi starter med det globale og gradvis nærmer os Danmark. Efter nogle nødvendige begrebsafklaringer i kapitel 1 præsenterer kapitel 1 og 2 globaliseringen; kapitel 1 generelt og kapitel 2 den økonomiske globalisering. Kapitel 3 præsenterer europæiseringen og kapitel 4 den nære (og meget nære) transnationalisering.i kapitel 5 møder Danmark det transnationale i forskellige skikkelser,som illustreret gennem seks udførlige case-studier.i kapitel 6 teoretiseres der over dette. Bogens teser om Danmarks møde med det transnationale begrundes og afprøves her. Kapitel 7 konkluderer og perspektiverer. Der fremsættes på kort sigt realiserbare reformforslag,der tager højde for dansk demokratiopfattelse og politisk kultur. Bogen er hovedresultatet af et projekt ved Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), finansieret af Magtudredningen (En analyse af demokrati og magt i Danmark) og DUPI. Jeg vil takke vore mange interviewpersoner i Folketing, regering og administration samt i EU-institutioner mv., der har stillet

8 deres tid til rådighed for projektet. De fleste har ønsket at være anonyme, mens enkelte figurerer med navns nævnelse i fremstillingen. 1 Ud over undertegnede projektleder består projektets forfatter-team af Anders Esmark,Kajsa Ji Noe Pettersson,Karsten Skjalm og David Zepernick. Peter Riis har leveret input til flere kapitler.vi har modtaget kyndig studenterbistand ofte med indslag af selvstændig analyse fra Nis Høyrup Christensen,Line Friborg,Jakob Heltoft,Flemming Holmgaard Kristensen, Kajsa Ji Noe Pettersson og Jens Ringsmose. Jette Olsen har tjekket det sproglige i flere kapitler. Magtudredningens ledelse samt kolleger ved eller uden for DUPI har ydet værdifulde kommentarer til bestemte punkter i undersøgelsen,bl.a.lykke Friis,Bertel Heurlin,Kristian Hvidt,Pertti Joenniemi, Ove Kaj Pedersen, Hans Kornø Rasmussen og Christian Marius Stryken.Professor Helge Hveem, Universitetet i Oslo,der var udpeget som ekstern referee på bogmanuskriptet, skylder vi en speciel tak for en uhyre grundig og konstruktiv evaluering.ansvaret for bogens indhold påhviler dog naturligvis os selv,dvs.bogens forfattere. København,januar 2003 Hans Mouritzen noter 1 I bogens Appendiks redegøres bl.a.for den anvendte interview-metode.anonymiteten tilgodeses ved et nummersystem, som bruges fortløbende i teksten (i samt et nummer).i Appendiks indgår en liste, hvor interviewene er rubriceret efter, i hvilken egenskab interviewpersonen er blevet udspurgt (MF er,embedsmand,minister,osv.)

9 INDHOLD kapitel 1 Introduktion med særligt henblik på globalisering 11 a f han s mouritze n transnationale dynamikke r 11 globalise ringen: e r de r hold i rygte rne? 14 globalise ringen: for ske llige sagområde-kate gorier 16 sprængstoffet i transnationalise ringen: de for ø g et mobi le e nhe der m ø der de stavnsbundne 2 5 staternes t i lgang til transnationalise ringen: har de parade rne oppe? 27 magte n ove r transnationalise ringen 28 statsstrategierne: hvad går de ud på? 31 danmarks strategier og de re s succes 32 kapite love r sigt 35 noter 3 6 kapitel 2 Den økonomiske globalisering 39 a f karste n sk jal m hvad er økonomisk globalise ring? 41 da globalise ringen begyndte 44 efte rkrigstide ns globalise ring 49 wto og globalise ringsprocesse n 61 afslutning 67 noter 7 0 kapitel 3 Europæiseringen 72 a f anders esmar k fra globalise ring til europæise ring 74 et transnationalt fælle sskab? 78 frem og tilbage, frem og mere frem? europæise ringens fire fase r 80 eu s se ktore r 87 eu s styringsformer 89 afslutning mod de n nationale udf ordring 9 5 noter 9 6 kapitel 4 Den nære transnationalisering 100 af hans mouritz e n med kajsa ji noe pette r son e r de r en egendynamik i det nære? 10 0 diffusion sve rigedanmark 103 hvordan foregår diffusione n? 107 når det n æ re komm e r ( e ndnu) n æ rme re 11 1 noter 12 2

10 kapitel 5 Danmark møder transnationaliseringen: seks cases 124 a f han s mouritze n, kaj sa j i noe petter s on, kar sten skjalm og david munis ze pe rnick danmark ove r for menne skeglobalise ringen: asyl og indvandring m e d særligt henblik på familiesammenføring 125 danmark/eu på hande lsområdet (wto) 133 danmark/eu ove r for miljøglobalise ringen: e ksemplet kyoto-processe n 145 danmark/eu ove r for kommunikationsglobalise ringen: eu s tv ude n grænse r -dire ktiv 151 danmark og valutag lobali seringe n : ø mu e n s om skjold og udfordring 15 8 når det nære kommer (endnu) n æ rme re: sag e n om storc e ntre i ø resundsreg i onen 16 5 noter 16 8 kapitel 6 Danske strategier og magten over transnationaliseringen 170 a f han s mouritze n danmark ønske r klare linjer i forhold til udlandet; danmark skal tale med én stemme 171 parlamentarisk kon t rol e r blevet svære re 195 de fensiv strategi: det konse r vative danmark? 202 danmark har begrænset/udskudt sin transnationalise ring 215 danmark som f oregangsland? noter 234 kapitel 7 Sammenfatning,perspektiver og reform 242 a f han s mouritze n e r v i s å f orb e h oldne? danmar k i rel i e f : t re andre nordiske lande 249 re formfor slag med særligt henblik på demokrat i 25 4 noter Appendiks:Logik,metode og værdifrihed 275 Litteratur 279 Om forfatterne 289 Register 291

11 kapite l 1 INTRODUKTION MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ GLOBALISERING han s mouritze n Da den tidligere fodboldspiller i Hvidovre IF Kim Rasmussen i 1997 vendte hjem til Hvidovre fra et ophold som professionel i en kinesisk klub,blev han udelukket fra al elitefodbold. Årsagen var, at han var rejst fra en løbende kontrakt med sin kinesiske klub. Denne havde klaget over kontraktforsømmelsen til FIFA,det internationale fodboldforbund,som herefter midlertidigt havde udelukket spilleren fra al fodbold i klubber under FIFA,dvs.al elitefodbold i verden. Dette blev for Danmarks vedkommende håndhævet af DBU, Dansk Boldspil Union. Fra sin bopæl kunne Kim Rasmussen se, hvordan kammeraterne i HIF, Hvidovre Idrætsforening, trænede fodbold. Kineserne på den anden side af jordkloden var kommet mellem ham og dem.selv valgte han at spille firmafodbold,som ikke hører under DBU. Et eksempel som dette leder tanken til det populære begreb globalisering, hvis essens synes at være,at dagligdags foreteelser kan have geografisk meget fjerne årsager, fordi afstand har fået mindre betydning. Dette er i hvert fald begrebets common sense betydning. Fodbolden er globaliseret og har været det gennem det meste af det 20. århundrede i den forstand, at man har et verdensomspændende regelsystem, som man også er i stand til at håndhæve. Noget tilsvarende gælder for visse andre velafgrænsede sektorer, der får lov til at følge deres egen logik uforstyrret af f.eks.statsinteresser. TRANSNA TIONALE D YNAMIKKER Globalisering betragtes her som et underbegreb til transnationalisering. Dette begreb refererer til øgede grænseoverskridende kontakter mellem individer eller grupper i de enkelte samfund. 1 Samfundene bliver mere gensidigt afhængige (interdependente); de bliver tættere forbundne.vi skelner her mellem transnationalisering på fire niveauer: 11

12 det globale,defineret som transregionalt,dvs. over det regionale niveau det regionale,i forhold til Danmark EU det nære,defineret som nærmere Danmark end det regionale niveau og det meget nære,defineret ved kun at angå en geografisk del af Danmark. Betegnelserne er henholdsvis globalisering, regionalisering,den nære transnationalisering og den meget nære transnationalisering (i praksis er de to sidste slået sammen under det nære i ét kapitel).for Danmarks vedkommende er regionalisering lig med europæisering eller mere præcist EU isering, da EU har været hovedkraften bag etableringen af transnationale bånd på europæisk plan. 2 Den nære transnationalisering har for Danmarks vedkommende traditionelt fundet sted i det skandinaviske område,og den meget nære kan i øjeblikket iagttages i Øresundsregionen og i Region Sønderjylland/Schleswig. Det er ingen naturlov, at niveauerne netop skal være de fire beskrevet ovenfor. Men påstanden her der vil blive underbygget i kapitel 2, 3 og 4 er,at i forhold til Danmark er det netop på disse fire niveauer,vi kan identificere selvstændige transnationale dynamikker.var de alle udsprunget af én og samme dynamik,ville det være overflødigt at skelne. Sådan er det imidlertid ikke. Dynamikken på det globale niveau skyldes ikke stærke globale politiske institutioner, men er båret frem teknologisk og af statslig politisk velvilje. På det europæiske niveau er dynamikken derimod i højere grad politisk-institutionel. Den blev igangsat i 1950 erne (EF 1957), lang tid før nogen talte om globalisering.den nære transnationalisering,der startede med skandinavismen i midten af det 19. århundrede og har sin styrke i det identitets- og idémæssige, var længe verdens eneste væsentlige transnationalisering mellem selvstændige stater.også den hviler med andre ord i sig selv. Først efter omtrent et århundrede fik den konkurrence af EF s transnationalisering.den meget nære transnationalisering har for Øresundsregionens vedkommende forbindelse til både skandinavismen (idéen) og til EU (økonomien).alligevel har den sin egen basale dynamik af både national og lokal art at styrke Danmarks hovedstad henholdsvis at styrke Skånes erhvervsliv. Med selvstændige dynamikker på de fire niveauer er der naturligvis ingen garanti for, at de gensidigt støtter hinanden.dette er empiriske spørgsmål, der netop lader sig diskutere ved at holde niveauerne analytisk adskilt. 12

13 dynamik, men ikke determinisme Transnationalisering mest globalisering, i nogen grad europæisering og i mindre grad det nære indebærer,at afstand får mindre betydning (deterritorialisering);udtrykt med en floskel bliver verden mindre,hvis transnationalisering gør sig gældende. Fænomenet skyldes bl.a.transportmidlernes og (masse)kommunikationens udvikling som igen skyldes teknologiske udviklinger og fald i brugsomkostninger. Et telegram kunne udrette det samme for 100 år siden som en i dag, men en er billigere og dermed tilgængelig for mange flere. Det er imidlertid omstridt,hvor, hvornår og i hvilket omfang transnationalisering gør sig gældende; dette gælder særligt for globaliseringen.der er ingen teknologisk eller anden determinisme (forudbestemthed) i udviklingen; også f.eks. politiske valg spiller en rolle ifølge nærværende bogs opfattelse.skønt hvert niveau beskrevet ovenfor har sin egen selvstændige dynamik,kan stater beskytte deres samfund fra at blive løbet over ende af de selv samme dynamikker til en højere eller lavere pris, naturligvis.dette kan ske på individuel basis eller på gruppebasis (f.eks.eu som Danmarks bolværk mod globaliseringen). Stater kan tillade transnationaliseringen,eller de kan lade være, afhængigt af sagområde og gældende omstændigheder. 3 Deglobalisering er derfor også en mulighed (jf. videre i kapitel 2). de finitione r Der er tale om processer på de fire niveauer. Globalisering er en proces, hvorimod globalisme er en tilstand (Keohane & Nye, 2000).Ved fuld globalisme på et område har afstand helt mistet sin betydning;det er blevet deterritorialiseret (Scholte, 2000).Ved globalisering er vi på vej mod fuld globalisme; dvs. afstand har aftagende betydning. Omvendt ved deglobalisering :her har afstand tiltagende betydning.læg mærke til,at vi undgår determinisme:at udviklingen er forudbestemt og nødvendigvis peger mod globalisering. Det kan diskuteres, hvordan niveauerne mest hensigtsmæssigt skal afgrænses i forhold til hinanden.det må tilstræbes at klassificere nogenlunde ensartede fænomener i samme kategori men samtidig sikre en logisk udtømmende opdeling.noget kunne tale for at kræve samtlige verdensdele involveret i globalisering ; dette er bedst i samklang med almindelig brug af ordet global som noget,der omspænder hele kloden.for at gøre opdelingen udtømmende er det imidlertid praktisk kun at forlange transnatio- 13

14 nalisering på interkontinentalt (transregionalt) niveau (Held et al., 1999; Østerud et al., 1999; Keohane & Nye, 2000).Transnationalisering ud over Europa men ikke nødvendigvis verdensomspændende bliver herved at regne for globalisering.det er med andre ord ikke afgørende, om f.eks. Australien eller Afrika endnu er med i processen; dette sidste gør jo heller ikke nogen væsentlig forskel for processen som sådan eller for en aktør, der er udsat for den. En grund til at skelne mellem regionalisering og globalisering ud over de selvstændige dynamikker er det faktum,at processer på tværs af regioner normalt vil omfatte afgørende kulturforskelle.de aktører,der kommer i nærkontakt eller i hvert fald intensiveret interaktion,vil normalt være langt mere forskellige end dem inden for en region uden at det behøver være et clash of civilizations (Huntington, 1996). Globaliseringen får herved typisk et eksotisk præg,som regionaliseringen normalt savner (f.eks.held et al., 1999). 4 Det særlige ved Hvidovre-eksemplet er jo netop, at det er kineserne nogen langt væk, forskellige fra os kulturelt, med et andet økonomisk-politisk system der bestemmer, om Kim Rasmussen må træne med sine kammerater.det er dette,der gør fænomenet fortjent til sit eget begreb. Hermed bliver også følgende globaliseringsdefinition acceptabel: vækst i økonomiske og sociale aktiviteter, som overskrider politisk definerede nationale og regionale grænser (Den Store Danske Encyklopædi,bd. 7, 1997). Vel at mærke hvis det sidste og udlægges som både og ellers er der tale om regionalisering i stedet for globalisering som her forstået. GLOBALISERINGEN: ER DER HOLD I R YGTERNE? Mens europæiseringen og Danmarks nære transnationalisering som nævnt er relativt konkrete fænomener,er globalisering et mere luftigt begreb.findes fænomenet overhovedet,i hvilket omfang og hvor langt går det i så fald tilbage i historien? Skal man tro de sidste ti års udbredte globe talk blandt erhvervsfolk,politikere og en del forskere/journalister,er globalisering i dag en realitet med dybtgående virkninger både for folks dagligliv og samtidig en trussel mod nationalstaternes overlevelse herunder også den danske. 5 Men ord,der som globalisering er slidt rigeligt på,risikerer at skabe sine egne myter (Micklethwait & Wooldridge, 2000: ). Politikere og andre har et incitament til selve det at tale om globalisering.herved signaleres til befolkningen,at diagnosen er stillet;kuren er måske endnu ikke perfekt, men grundlæggende har man kontrol over situationen;ved at sætte et fælles 14

15 navn på en række nye og ukendte fænomener viser man, at man ved, hvad man er oppe imod.og skulle det gå galt eller blot halvdårligt,har man globaliseringen parat som syndebuk.der findes med andre ord et politisk globaliseringsbehov (Olsson, 1999: ).Derfor tales der nok mere om globalisering end der faktisk globaliseres.selve det at betydelige dele af menneskeheden har satset betydelige dele af deres politikker, formuer, karrierer, identiteter og overbevisninger på den forudsætning, at vores verden bliver mere og mere globaliseret (Scholte, 2000: 1; oversat). må naturligt mane til eftertanke.blandt forskere er der mange gange råbt ulven kommer.inden for forskningsområdet internationale relationer har man således siden midten af 1960 erne talt om nationalstaternes aftagende betydning, med henvisning til den stigende internationale interdependens, transnationaliseringen, internationaliseringen, kompleks interdependens, osv. Andre har talt imod, men debatten er hele tiden blevet holdt i kog.når man derfor siden ca.1990 har sagt det samme,blot med globalisering som kautionist,må det uundgåeligt blive mødt med en vis dejavuholdning.det er ikke første gang,forskere eller andre mener,at vi netop nu lever i en brydningstid. 6 Men hvem ved,måske kommer ulven nu? Blandt historikere, økonomer, sociologer, politologer mv. har der i en omfattende litteratur udkrystalliseret sig groft sagt tre hovedopfattelser af dette spørgsmål:hyperglobalisterne,skeptikerne og transformationalisterne. For hyperglobalisterne der har en deterministisk opfattelse har nationalstaten overlevet sig selv under presset fra globaliseringen. Staterne vil være tvunget til at føre en neoliberalistisk økonomisk politik;det er slut med velfærdsstaten og socialdemokratierne (f.eks.ohmae, 1995).Vi får på længere sigt en global amerikaniseret enhedskultur.for skeptikerne derimod er globaliseringen overreklameret; den indskrænker sig til hver af de tre handelsblokke Nordamerika,Europa og Japan.Først nu er den nået op på et omtrentligt 1890-niveau (den internationale handel som pct.af bruttonationalprodukterne). 7 I virkeligheden har globaliseringen befundet sig i en bølgedal fra første verdenskrigs udbrud til slutningen af den kolde krig.selv efter den kolde krig har motoren ligget på nationalt plan: Nationale udviklinger har drevet forandringerne i den globale økonomi, endda mere end en såkaldt globalisering har drevet de nationale 15

16 udviklinger. Det er bestemte landes succes, snarere end udfoldelsen af en enkelt global markedslogik baseret på flere og hurtigere transaktioner, der har fremtvunget tilpasninger (Zysman, 1996: 164, citeret fra Olsson, 1999; oversat). For transformationalisterne, som indtager en mellemposition mellem hyperglobalister og skeptikere,er vore dages globalisering noget nyt og anderledes. Nationalstaterne er imidlertid stadig verdens stærkeste aktører.transformationalisterne fokuserer på staternes ændrede ( transformerede ) rolle under globaliseringen i forhold til tidligere (Giddens,1990; Held et al., 1999). Sammenfatningsvis:mens hyperglobalisterne underspiller staternes magt,og skeptikerne underspiller globaliseringen,betragter transformationalisterne begge fænomener som vigtige og dermed udfaldet af mødet mellem dem som uvist.der er ingen determinisme på spil tværtimod.som det allerede turde være fremgået,ligger denne bogs forudsætninger tættest på den sidstnævnte skole. Ikke overraskende er det blevet forsøgt at måle globalisme til at være så og så stor på et givet tidspunkt eller i hvert fald registrere,om den er stigende eller faldende.problemet ved et samlet (aggregeret) globaliseringsindeks er, at fænomenet synes at variere uhyre meget fra sagområde til sagområde; afstand vores operationalisering af begrebet spiller en vidt forskellig rolle på forskellige områder. Et indeks får derfor typisk et partielt præg (jf. f.eks. Kearney, 2001). 8 Ved en kortlægning af globaliseringen må vi nødvendigvis skelne mellem (kategorier af) sagområder. GLOBALISERINGEN: FORSKELLIGE SAGOMRÅDE- KATEGORIER Vi må for hvert sagområde spørge: hvad betyder afstand på dette område, dvs.er området blevet helt eller delvist deterritorialiseret? Er deterritorialiseringen af mindst interregionalt omfang? Hvis disse spørgsmål besvares bekræftende,foregår der globalisering på området.hvis afstand er blevet helt irrelevant på interregional basis,foreligger tilstanden fuld globalisme. Her følger en kort vurdering af de relevante områders tilstand ved indgangen til det 21.århundrede i denne henseende;i kapitel 2 foretages en grundigere analyse vedrørende økonomisk globalisering, fordi dette område i høj grad synes at være dynamo for globaliseringen i øvrigt. 9 I stedet for de normale områdebetegnelser (miljø,handel osv.) vil vi i første omgang skelne mellem 16

17 nogle helt basale aktivitetskategorier, i forhold til hvilke afstand kan tænkes at spille en forskellig rolle: at transportere mennesker/genstande: handel, flygtninge/indvandrere, turisme, organiseret kriminalitet, epidemier, faste udenlandske investeringer force majeure:miljøskader mv. at kommunikere:internet,internethandel,massekommunikation,valutahandel,porteføljeinvesteringer at true med at smide ting i hovedet på hinanden : våbenteknologiens udvikling,storpolitikken at forhandle: netværk af IGO er og INGO er (internationale organisationer,offentlige henholdsvis private). at transporte re genstande/menne ske r De her aktuelle aktiviteter er alle afgørende betinget af transportmidlernes udvikling (f.eks.jönsson et al., 2000: ).Handel er stadig grundlæggende afstandsbetinget (Crafts &Venables, 2001). Handelsstatistikker viser f.eks., at nabostater handler mere med hinanden end med andre (jf. tabel 1.1).Det er ikke kun den kortere transport,der kan forklare dette,men også at naboer normalt har indbyrdes mere beslægtede markeder end andre. Hertil kommer en faktor som mulighederne for effektive sanktioner i tilfælde af kontraktbrud;sanktioner kan bedst håndhæves over korte afstande (jf.videre kapitel 2). Med persontransportens udvikling er det blevet muligt for et større antal mennesker at flytte sig hurtigere,billigere og over større afstande (menneskeglobalisering).i tilfælde, hvor incitamentet til at rejse er motiveret i social nød,krig,naturkatastrofer, politisk forfølgelse eller lignende, er det således for første gang i historien fysisk muligt for en meget væsentlig del af også den tredje verdens befolkning at søge beskyttelse og bedre levevilkår i fredeligere og mere velstående lande, uanset om disse lande måtte befinde sig på den anden side af kloden.at afstand imidlertid langtfra er elimineret som faktor fremgår af det forhold, at størstedelen af verdens flygtninge fortsat opholder sig i umiddelbar geografisk nærhed af det område,som de er flygtet fra. Areas hosting refugees er således langt overvejende beliggende i den tredje verden. 10 Lad os tage eksemplet med Kosovo-flygtningene i Mange af disse havnede i forskellige EU-lande, andre længere væk. 17

18 TAB E L 1.1. Tre landes største handelspartnere, 1998 i pct. af den totale handel EKSPORT TIL EKSPORT FR A DANMARK Tyskland Sverige Storbritannien Norge Frankrig Holland 21,1 21,9 11,2 12,7 9,6 7,7 5,9 4,7 5,3 5,7 4,7 7,6 H O LLAND Tyskland Belgien/Luxembourg Frankrig Storbritannien Italien USA 26,4 19,7 12,5 10,5 10,7 6,9 10,2 9,7 5,8 3,4 3,9 9,3 SCHWEIZ Tyskland 23,0 30,5 USA 10,8 6,9 Frankrig 9,5 10,9 Italien 7,7 9,7 Storbritannien 5,9 6,2 Holland 2,9 5,0 Kilde: Statistical Yearbook of the United Nations Economic Commission for Europe (UNECE, 2001). Men flygtningene udgjorde kun marginelle belastninger i disse lande; det afgørende var, at nabolandene til Kosovo Makedonien og Albanien var de lande, der truedes af overbelastning, indtil flygtningene kunne vende hjem igen.flygtningestrømme er altså i højeste grad afstandsbetingede. En lignende dynamik gør sig gældende for personer,hvis incitament til at rejse udelukkende består i ønsket om at skabe bedre sociale og økonomiske vilkår for sig selv og deres familie.uanset motivet er vejen til et bedre liv på den anden side af kloden blevet hurtigere og billigere og dermed nemmere i hvert fald i teorien.de rige landes restriktioner mod indvandring har 18

19 imidlertid bevirket,at migration arbejdskraftens vandring er en faktor, der er forholdsvis begrænset sammenlignet med glansperioden i slutningen af det 19.århundrede (udvandringen til Amerika,håndværkere på valsen i Europa osv.) Mellem 1870 og 1910 emigrerede ca.ti pct.af verdens befolkning på permanent basis;for de sidste 25 år er det tilsvarende tal ca. to pct. (Lindert &Williamson, 2001).Staternes restriktioner har med andre ord ført til en deglobalisering på dette område. Selvom fjerne rejsemål efterhånden er blevet hverdagskost,er turismen fortsat afstandsbetinget (og betydningen i øvrigt diskutabel,jf. Held et al., 1999: 360); som det fremgår af turismestatistikker, turister man stadig mest hos sine naboer.de fleste turister i Danmark kommer således fra henholdsvis Tyskland,Sverige og Norge (2000).Nærhed er også vigtigt for den organiserede kriminalitet:den har forøget sin mobilitet,men vælger dog fortsat de nærmeste objekter,alt andet lige. Afstand i sig selv kan næppe længere betragtes som et beskyttende lag mod epidemier; på grund af menneskers, dyrs og varers forøgede mobilitet kan f.eks.hiv/aids eller BSE (kogalskab) forekomme,hvor de beskyttende forholdsregler er utilstrækkelige.alligevel klamrer vi os til afstandsfaktoren, når en epidemi faktisk bryder ud: jo større afstand til smittekilden, desto mindre risiko for smitte, alt andet lige. Epidemier som f.eks. BSE eller mund- og klovsyge fører stadig til høj grad af nationale beskyttelsesforanstaltninger: stop for levnedsmiddel- eller øvrig import fra berørte lande (eller lande i nærheden af de berørte), desinfektion af passagerer, rejserestriktioner osv. Europas befolkninger foretrækker kød/levnedsmidler fra deres eget land.virkeligheden anno 2001 var langt fra EU-idealerne om den frie bevægelighed af mennesker,varer osv. Faste investeringer er afstandsbetingede (Crafts &Venables, 2001). Der er for det første faste omkostninger ved at afhænde en virksomhed.en række traditions- og trægheds-faktorer favoriserer status quo, dvs.at beholde den eksisterende virksomhed. EU s toldbarriere taler også imod at flytte produktionen ud til et uland med billig arbejdskraft (Micklethwait & Wooldridge, 2000: ).Kontrolmulighederne samt psykologiske mekanismer at investere i noget kendt kan forklare, at faste investeringer alt andet lige normalt foretages på nærmeste hold (jf.videre kapitel 2). Samlet må det konstateres, at den fulde globalisme næppe er realiseret inden for det her aktuelle område. Med migration er der faktisk sket en deglobalisering siden slutningen af det 19. århundrede.alle øvrige områder er kendetegnet ved en trend i retning af deterritorialisering (globalise- 19

20 ring) i kraft af transportmidlernes udvikling. Med andre ord (ibid.: 117), selvom geografien langtfra er afgået ved døden, betyder den mindre (oversat). force majeure: miljøskade r mv. Miljøskader er menneskeskabte; de kan uintenderet bevæge sig og genere sagesløse.trenden i retning af globale miljøproblemer er blevet fremhævet som et aspekt ved globalisering (Held et al., 1999: ). Problemerne afledt af ozonlagets udtynding er et eksempel på et sådant fælles miljøproblem. Det er også oplagt, at den globale opvarmning som følge af formentlig øget CO2-indhold i atmosfæren er en trussel,der er fælles for alle stater (om end konsekvenserne ligesom i ozoneksemplet kan ramme skævt).fn s klimakonferencer udgør forsøg på at finde globale løsninger på problemet. Stadig er de fleste typer af miljøskader dog afstandsbetingede.industrielle affaldsprodukter udledes i floder og flyder med et stykke vej. Risikoen for nukleare udslip fra atomreaktorer kommer for Danmarks vedkommende hovedsageligt fra Barsebäck på den anden side af Øresund og Ignalina i Litauen.Forsuringen af svenske søer og skove skyldes i stor udstrækning sur regn stammende fra svovludslip fra skorstenene i relativt nærliggende områder:ruhr-distriktet,england og Danmark.Det vil sige,at tilskyndelsen til konflikt eller samarbejde om disse forureningskilder er betydende i nabolaget men aftager med afstanden. Måske betyder de noget i en større region, måske ikke. Området er med andre ord langtfra blevet deterritorialiseret.trenden mod større produktionsenheder betyder naturligt nok også risiko for miljøskader over større afstande. Dette i kombination med de globale miljøproblemer gør det rimeligt samlet at tale om en (svag) globalisering,men langtfra fuld globalisme. at kommunike re På kommunikationsområdet er det ubestrideligt, at der løbende er sket en transnationalisering det seneste halvandet århundrede.et kvantespring skete med telegrafien i 1870 erne, især etableringen af de interkontinentale søkabler ( det victorianske internet ). Hermed var det muligt at sende budskaber fra Californien i vest via Europa tilvladivostok og herfra videre til Kina og Japan. Mens det tidligere havde taget måneder at få bragt informa- 20

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere