e r vi så forbeholdne? danmark ove r for globalise ringen, eu og det nære

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "e r vi så forbeholdne? danmark ove r for globalise ringen, eu og det nære"

Transkript

1

2 e r vi så forbeholdne? danmark ove r for globalise ringen, eu og det nære

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Redigeret af Hans Mouritzen ER VI SÅ FORBEHOLDNE? DANMARK OVER FOR GLOBALISERINGEN, EU OG DET NÆRE AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Er vi så forbeholdne? Danmark over for globaliseringen, EU og det nære er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Karin Riggelsen ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 FORORD Dette er ikke en bog om dansk udenrigspolitik i traditionel forstand,men om et hermed nært beslægtet emne:danskernes forbindelser med omverdenen (= det transnationale) og statens eventuelle regulering heraf.det var det,der var emnet, når man for årtier siden ordnede verdenssituationen som regel i herreværelset efter en bedre middag.det handlede kun i beskedent omfang om dansk diplomati,men derimod om den globale,transnationale dagsorden,med særligt henblik på danskernes forhold hertil.emnerne,der trængte igennem røgtågerne, kunne omfatte den gule fare (kineserne), kronens mulige devaluering,en påstået tyskerkurs i dansk kultur og politik osv.danskernes forhold til det transnationale omfatter ved begyndelsen af det 21. århundrede alt fra diskoteksudsmiderens afvisning af arabisk udseende gæster, over tv-seerens følgen med i Jerry Springer show (amerikansk talk show ) og engelske ords indtrængen i sproget (som netop illustreret), til danskernes ØMU-nej eller københavnernes lidt blaserte holdning til Øresundsregionen.Transnationale forbindelser har på nogle områder frit spil,mens de på andre reguleres af den danske stat eller EU.I visse tilfælde ved at etablere Fort Danmark over for omverdenen (eller gemme sig bag Fort Europa),i andre ved at forhandle på globalt plan om fælles forholdsregler over for udfordringerne som i tilfældet med klimaets drivhuseffekt.lykkes disse strategier på kort henholdsvis langt sigt? Hvordan går det med den p.t. vigtigste effekt af globaliseringen,den igangværende identitetskamp om Danmark som et mono- eller et multietnisk samfund? Og helt generelt: skal danskerne eller blot den danske stat stå sammen og tale med én stemme vedrørende transnationale udfordringer,eller skal hvert enkelt dansk individ,hver organisation eller sågar hvert ministerium køre sit eget løb og satse på egen vinding inden for sit område,for blot at nævne yderpunkterne? Og hvilken betydning har besvarelsen af dette spørgsmål for magtforholdene mellem den lovgivende og udøvende magt i Danmark og dermed for demokratiets vilkår? Kan EU gøres til en integreret del af dansk indenrigspolitik?

7 Hvordan Danmark og danskerne tackler sin omverden er, som det turde fremgå, et langt mere heterogent emne end udenrigspolitik; det føles i hvert fald ved første berøring som sand mellem fingrene. Det kan lyde som (for) meget for en bog af normalt omfang.på den anden side muliggør det også, tilsat en vis abstraktion, at man kan opdage ensartede mønstre på forskellige transnationale emneområder og niveauer det globale, det europæiske og det nære såvel som i danskernes reaktioner herpå.dvs.danske strategier over for det transnationale siger måske mindre om de respektive niveauer og deres udfordringer end om Danmark og danskerne selv.spredningen på tilsyneladende meget forskellige emneområder kan med andre ord muliggøre mere tilbundsgående og generel teoridannelse og dermed også bidrag til at blive klogere på os selv og vort forhold til omverden.desuden muliggør det på nogle punkter egentlige reformforslag.til gengæld må vi for dokumentationens vedkommende for størstedelen basere os på andres grundige empiriske undersøgelser eller henvise til behovet for yderligere empiriske studier. I de knappe ressourcers evige dilemma mellem det grundigt dokumenterende og det tankemæssigt perspektiverende prioriterer vi det sidstnævnte. Det er ikke bare det dybest forklarende, men også det mest underholdende at skrive om og derfor forhåbentlig også at læse om.dette falder i tråd med bevillingsgiverens krav til os,nemlig at bogen skal affattes i et sprog, som er tilgængeligt for den interesserede offentlighed.hvorvidt det er lykkedes,må vi selvsagt overlade til læseren at vurdere. Bogen er disponeret efter transnationaliseringens niveauer, idet vi starter med det globale og gradvis nærmer os Danmark. Efter nogle nødvendige begrebsafklaringer i kapitel 1 præsenterer kapitel 1 og 2 globaliseringen; kapitel 1 generelt og kapitel 2 den økonomiske globalisering. Kapitel 3 præsenterer europæiseringen og kapitel 4 den nære (og meget nære) transnationalisering.i kapitel 5 møder Danmark det transnationale i forskellige skikkelser,som illustreret gennem seks udførlige case-studier.i kapitel 6 teoretiseres der over dette. Bogens teser om Danmarks møde med det transnationale begrundes og afprøves her. Kapitel 7 konkluderer og perspektiverer. Der fremsættes på kort sigt realiserbare reformforslag,der tager højde for dansk demokratiopfattelse og politisk kultur. Bogen er hovedresultatet af et projekt ved Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), finansieret af Magtudredningen (En analyse af demokrati og magt i Danmark) og DUPI. Jeg vil takke vore mange interviewpersoner i Folketing, regering og administration samt i EU-institutioner mv., der har stillet

8 deres tid til rådighed for projektet. De fleste har ønsket at være anonyme, mens enkelte figurerer med navns nævnelse i fremstillingen. 1 Ud over undertegnede projektleder består projektets forfatter-team af Anders Esmark,Kajsa Ji Noe Pettersson,Karsten Skjalm og David Zepernick. Peter Riis har leveret input til flere kapitler.vi har modtaget kyndig studenterbistand ofte med indslag af selvstændig analyse fra Nis Høyrup Christensen,Line Friborg,Jakob Heltoft,Flemming Holmgaard Kristensen, Kajsa Ji Noe Pettersson og Jens Ringsmose. Jette Olsen har tjekket det sproglige i flere kapitler. Magtudredningens ledelse samt kolleger ved eller uden for DUPI har ydet værdifulde kommentarer til bestemte punkter i undersøgelsen,bl.a.lykke Friis,Bertel Heurlin,Kristian Hvidt,Pertti Joenniemi, Ove Kaj Pedersen, Hans Kornø Rasmussen og Christian Marius Stryken.Professor Helge Hveem, Universitetet i Oslo,der var udpeget som ekstern referee på bogmanuskriptet, skylder vi en speciel tak for en uhyre grundig og konstruktiv evaluering.ansvaret for bogens indhold påhviler dog naturligvis os selv,dvs.bogens forfattere. København,januar 2003 Hans Mouritzen noter 1 I bogens Appendiks redegøres bl.a.for den anvendte interview-metode.anonymiteten tilgodeses ved et nummersystem, som bruges fortløbende i teksten (i samt et nummer).i Appendiks indgår en liste, hvor interviewene er rubriceret efter, i hvilken egenskab interviewpersonen er blevet udspurgt (MF er,embedsmand,minister,osv.)

9 INDHOLD kapitel 1 Introduktion med særligt henblik på globalisering 11 a f han s mouritze n transnationale dynamikke r 11 globalise ringen: e r de r hold i rygte rne? 14 globalise ringen: for ske llige sagområde-kate gorier 16 sprængstoffet i transnationalise ringen: de for ø g et mobi le e nhe der m ø der de stavnsbundne 2 5 staternes t i lgang til transnationalise ringen: har de parade rne oppe? 27 magte n ove r transnationalise ringen 28 statsstrategierne: hvad går de ud på? 31 danmarks strategier og de re s succes 32 kapite love r sigt 35 noter 3 6 kapitel 2 Den økonomiske globalisering 39 a f karste n sk jal m hvad er økonomisk globalise ring? 41 da globalise ringen begyndte 44 efte rkrigstide ns globalise ring 49 wto og globalise ringsprocesse n 61 afslutning 67 noter 7 0 kapitel 3 Europæiseringen 72 a f anders esmar k fra globalise ring til europæise ring 74 et transnationalt fælle sskab? 78 frem og tilbage, frem og mere frem? europæise ringens fire fase r 80 eu s se ktore r 87 eu s styringsformer 89 afslutning mod de n nationale udf ordring 9 5 noter 9 6 kapitel 4 Den nære transnationalisering 100 af hans mouritz e n med kajsa ji noe pette r son e r de r en egendynamik i det nære? 10 0 diffusion sve rigedanmark 103 hvordan foregår diffusione n? 107 når det n æ re komm e r ( e ndnu) n æ rme re 11 1 noter 12 2

10 kapitel 5 Danmark møder transnationaliseringen: seks cases 124 a f han s mouritze n, kaj sa j i noe petter s on, kar sten skjalm og david munis ze pe rnick danmark ove r for menne skeglobalise ringen: asyl og indvandring m e d særligt henblik på familiesammenføring 125 danmark/eu på hande lsområdet (wto) 133 danmark/eu ove r for miljøglobalise ringen: e ksemplet kyoto-processe n 145 danmark/eu ove r for kommunikationsglobalise ringen: eu s tv ude n grænse r -dire ktiv 151 danmark og valutag lobali seringe n : ø mu e n s om skjold og udfordring 15 8 når det nære kommer (endnu) n æ rme re: sag e n om storc e ntre i ø resundsreg i onen 16 5 noter 16 8 kapitel 6 Danske strategier og magten over transnationaliseringen 170 a f han s mouritze n danmark ønske r klare linjer i forhold til udlandet; danmark skal tale med én stemme 171 parlamentarisk kon t rol e r blevet svære re 195 de fensiv strategi: det konse r vative danmark? 202 danmark har begrænset/udskudt sin transnationalise ring 215 danmark som f oregangsland? noter 234 kapitel 7 Sammenfatning,perspektiver og reform 242 a f han s mouritze n e r v i s å f orb e h oldne? danmar k i rel i e f : t re andre nordiske lande 249 re formfor slag med særligt henblik på demokrat i 25 4 noter Appendiks:Logik,metode og værdifrihed 275 Litteratur 279 Om forfatterne 289 Register 291

11 kapite l 1 INTRODUKTION MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ GLOBALISERING han s mouritze n Da den tidligere fodboldspiller i Hvidovre IF Kim Rasmussen i 1997 vendte hjem til Hvidovre fra et ophold som professionel i en kinesisk klub,blev han udelukket fra al elitefodbold. Årsagen var, at han var rejst fra en løbende kontrakt med sin kinesiske klub. Denne havde klaget over kontraktforsømmelsen til FIFA,det internationale fodboldforbund,som herefter midlertidigt havde udelukket spilleren fra al fodbold i klubber under FIFA,dvs.al elitefodbold i verden. Dette blev for Danmarks vedkommende håndhævet af DBU, Dansk Boldspil Union. Fra sin bopæl kunne Kim Rasmussen se, hvordan kammeraterne i HIF, Hvidovre Idrætsforening, trænede fodbold. Kineserne på den anden side af jordkloden var kommet mellem ham og dem.selv valgte han at spille firmafodbold,som ikke hører under DBU. Et eksempel som dette leder tanken til det populære begreb globalisering, hvis essens synes at være,at dagligdags foreteelser kan have geografisk meget fjerne årsager, fordi afstand har fået mindre betydning. Dette er i hvert fald begrebets common sense betydning. Fodbolden er globaliseret og har været det gennem det meste af det 20. århundrede i den forstand, at man har et verdensomspændende regelsystem, som man også er i stand til at håndhæve. Noget tilsvarende gælder for visse andre velafgrænsede sektorer, der får lov til at følge deres egen logik uforstyrret af f.eks.statsinteresser. TRANSNA TIONALE D YNAMIKKER Globalisering betragtes her som et underbegreb til transnationalisering. Dette begreb refererer til øgede grænseoverskridende kontakter mellem individer eller grupper i de enkelte samfund. 1 Samfundene bliver mere gensidigt afhængige (interdependente); de bliver tættere forbundne.vi skelner her mellem transnationalisering på fire niveauer: 11

12 det globale,defineret som transregionalt,dvs. over det regionale niveau det regionale,i forhold til Danmark EU det nære,defineret som nærmere Danmark end det regionale niveau og det meget nære,defineret ved kun at angå en geografisk del af Danmark. Betegnelserne er henholdsvis globalisering, regionalisering,den nære transnationalisering og den meget nære transnationalisering (i praksis er de to sidste slået sammen under det nære i ét kapitel).for Danmarks vedkommende er regionalisering lig med europæisering eller mere præcist EU isering, da EU har været hovedkraften bag etableringen af transnationale bånd på europæisk plan. 2 Den nære transnationalisering har for Danmarks vedkommende traditionelt fundet sted i det skandinaviske område,og den meget nære kan i øjeblikket iagttages i Øresundsregionen og i Region Sønderjylland/Schleswig. Det er ingen naturlov, at niveauerne netop skal være de fire beskrevet ovenfor. Men påstanden her der vil blive underbygget i kapitel 2, 3 og 4 er,at i forhold til Danmark er det netop på disse fire niveauer,vi kan identificere selvstændige transnationale dynamikker.var de alle udsprunget af én og samme dynamik,ville det være overflødigt at skelne. Sådan er det imidlertid ikke. Dynamikken på det globale niveau skyldes ikke stærke globale politiske institutioner, men er båret frem teknologisk og af statslig politisk velvilje. På det europæiske niveau er dynamikken derimod i højere grad politisk-institutionel. Den blev igangsat i 1950 erne (EF 1957), lang tid før nogen talte om globalisering.den nære transnationalisering,der startede med skandinavismen i midten af det 19. århundrede og har sin styrke i det identitets- og idémæssige, var længe verdens eneste væsentlige transnationalisering mellem selvstændige stater.også den hviler med andre ord i sig selv. Først efter omtrent et århundrede fik den konkurrence af EF s transnationalisering.den meget nære transnationalisering har for Øresundsregionens vedkommende forbindelse til både skandinavismen (idéen) og til EU (økonomien).alligevel har den sin egen basale dynamik af både national og lokal art at styrke Danmarks hovedstad henholdsvis at styrke Skånes erhvervsliv. Med selvstændige dynamikker på de fire niveauer er der naturligvis ingen garanti for, at de gensidigt støtter hinanden.dette er empiriske spørgsmål, der netop lader sig diskutere ved at holde niveauerne analytisk adskilt. 12

13 dynamik, men ikke determinisme Transnationalisering mest globalisering, i nogen grad europæisering og i mindre grad det nære indebærer,at afstand får mindre betydning (deterritorialisering);udtrykt med en floskel bliver verden mindre,hvis transnationalisering gør sig gældende. Fænomenet skyldes bl.a.transportmidlernes og (masse)kommunikationens udvikling som igen skyldes teknologiske udviklinger og fald i brugsomkostninger. Et telegram kunne udrette det samme for 100 år siden som en i dag, men en er billigere og dermed tilgængelig for mange flere. Det er imidlertid omstridt,hvor, hvornår og i hvilket omfang transnationalisering gør sig gældende; dette gælder særligt for globaliseringen.der er ingen teknologisk eller anden determinisme (forudbestemthed) i udviklingen; også f.eks. politiske valg spiller en rolle ifølge nærværende bogs opfattelse.skønt hvert niveau beskrevet ovenfor har sin egen selvstændige dynamik,kan stater beskytte deres samfund fra at blive løbet over ende af de selv samme dynamikker til en højere eller lavere pris, naturligvis.dette kan ske på individuel basis eller på gruppebasis (f.eks.eu som Danmarks bolværk mod globaliseringen). Stater kan tillade transnationaliseringen,eller de kan lade være, afhængigt af sagområde og gældende omstændigheder. 3 Deglobalisering er derfor også en mulighed (jf. videre i kapitel 2). de finitione r Der er tale om processer på de fire niveauer. Globalisering er en proces, hvorimod globalisme er en tilstand (Keohane & Nye, 2000).Ved fuld globalisme på et område har afstand helt mistet sin betydning;det er blevet deterritorialiseret (Scholte, 2000).Ved globalisering er vi på vej mod fuld globalisme; dvs. afstand har aftagende betydning. Omvendt ved deglobalisering :her har afstand tiltagende betydning.læg mærke til,at vi undgår determinisme:at udviklingen er forudbestemt og nødvendigvis peger mod globalisering. Det kan diskuteres, hvordan niveauerne mest hensigtsmæssigt skal afgrænses i forhold til hinanden.det må tilstræbes at klassificere nogenlunde ensartede fænomener i samme kategori men samtidig sikre en logisk udtømmende opdeling.noget kunne tale for at kræve samtlige verdensdele involveret i globalisering ; dette er bedst i samklang med almindelig brug af ordet global som noget,der omspænder hele kloden.for at gøre opdelingen udtømmende er det imidlertid praktisk kun at forlange transnatio- 13

14 nalisering på interkontinentalt (transregionalt) niveau (Held et al., 1999; Østerud et al., 1999; Keohane & Nye, 2000).Transnationalisering ud over Europa men ikke nødvendigvis verdensomspændende bliver herved at regne for globalisering.det er med andre ord ikke afgørende, om f.eks. Australien eller Afrika endnu er med i processen; dette sidste gør jo heller ikke nogen væsentlig forskel for processen som sådan eller for en aktør, der er udsat for den. En grund til at skelne mellem regionalisering og globalisering ud over de selvstændige dynamikker er det faktum,at processer på tværs af regioner normalt vil omfatte afgørende kulturforskelle.de aktører,der kommer i nærkontakt eller i hvert fald intensiveret interaktion,vil normalt være langt mere forskellige end dem inden for en region uden at det behøver være et clash of civilizations (Huntington, 1996). Globaliseringen får herved typisk et eksotisk præg,som regionaliseringen normalt savner (f.eks.held et al., 1999). 4 Det særlige ved Hvidovre-eksemplet er jo netop, at det er kineserne nogen langt væk, forskellige fra os kulturelt, med et andet økonomisk-politisk system der bestemmer, om Kim Rasmussen må træne med sine kammerater.det er dette,der gør fænomenet fortjent til sit eget begreb. Hermed bliver også følgende globaliseringsdefinition acceptabel: vækst i økonomiske og sociale aktiviteter, som overskrider politisk definerede nationale og regionale grænser (Den Store Danske Encyklopædi,bd. 7, 1997). Vel at mærke hvis det sidste og udlægges som både og ellers er der tale om regionalisering i stedet for globalisering som her forstået. GLOBALISERINGEN: ER DER HOLD I R YGTERNE? Mens europæiseringen og Danmarks nære transnationalisering som nævnt er relativt konkrete fænomener,er globalisering et mere luftigt begreb.findes fænomenet overhovedet,i hvilket omfang og hvor langt går det i så fald tilbage i historien? Skal man tro de sidste ti års udbredte globe talk blandt erhvervsfolk,politikere og en del forskere/journalister,er globalisering i dag en realitet med dybtgående virkninger både for folks dagligliv og samtidig en trussel mod nationalstaternes overlevelse herunder også den danske. 5 Men ord,der som globalisering er slidt rigeligt på,risikerer at skabe sine egne myter (Micklethwait & Wooldridge, 2000: ). Politikere og andre har et incitament til selve det at tale om globalisering.herved signaleres til befolkningen,at diagnosen er stillet;kuren er måske endnu ikke perfekt, men grundlæggende har man kontrol over situationen;ved at sætte et fælles 14

15 navn på en række nye og ukendte fænomener viser man, at man ved, hvad man er oppe imod.og skulle det gå galt eller blot halvdårligt,har man globaliseringen parat som syndebuk.der findes med andre ord et politisk globaliseringsbehov (Olsson, 1999: ).Derfor tales der nok mere om globalisering end der faktisk globaliseres.selve det at betydelige dele af menneskeheden har satset betydelige dele af deres politikker, formuer, karrierer, identiteter og overbevisninger på den forudsætning, at vores verden bliver mere og mere globaliseret (Scholte, 2000: 1; oversat). må naturligt mane til eftertanke.blandt forskere er der mange gange råbt ulven kommer.inden for forskningsområdet internationale relationer har man således siden midten af 1960 erne talt om nationalstaternes aftagende betydning, med henvisning til den stigende internationale interdependens, transnationaliseringen, internationaliseringen, kompleks interdependens, osv. Andre har talt imod, men debatten er hele tiden blevet holdt i kog.når man derfor siden ca.1990 har sagt det samme,blot med globalisering som kautionist,må det uundgåeligt blive mødt med en vis dejavuholdning.det er ikke første gang,forskere eller andre mener,at vi netop nu lever i en brydningstid. 6 Men hvem ved,måske kommer ulven nu? Blandt historikere, økonomer, sociologer, politologer mv. har der i en omfattende litteratur udkrystalliseret sig groft sagt tre hovedopfattelser af dette spørgsmål:hyperglobalisterne,skeptikerne og transformationalisterne. For hyperglobalisterne der har en deterministisk opfattelse har nationalstaten overlevet sig selv under presset fra globaliseringen. Staterne vil være tvunget til at føre en neoliberalistisk økonomisk politik;det er slut med velfærdsstaten og socialdemokratierne (f.eks.ohmae, 1995).Vi får på længere sigt en global amerikaniseret enhedskultur.for skeptikerne derimod er globaliseringen overreklameret; den indskrænker sig til hver af de tre handelsblokke Nordamerika,Europa og Japan.Først nu er den nået op på et omtrentligt 1890-niveau (den internationale handel som pct.af bruttonationalprodukterne). 7 I virkeligheden har globaliseringen befundet sig i en bølgedal fra første verdenskrigs udbrud til slutningen af den kolde krig.selv efter den kolde krig har motoren ligget på nationalt plan: Nationale udviklinger har drevet forandringerne i den globale økonomi, endda mere end en såkaldt globalisering har drevet de nationale 15

16 udviklinger. Det er bestemte landes succes, snarere end udfoldelsen af en enkelt global markedslogik baseret på flere og hurtigere transaktioner, der har fremtvunget tilpasninger (Zysman, 1996: 164, citeret fra Olsson, 1999; oversat). For transformationalisterne, som indtager en mellemposition mellem hyperglobalister og skeptikere,er vore dages globalisering noget nyt og anderledes. Nationalstaterne er imidlertid stadig verdens stærkeste aktører.transformationalisterne fokuserer på staternes ændrede ( transformerede ) rolle under globaliseringen i forhold til tidligere (Giddens,1990; Held et al., 1999). Sammenfatningsvis:mens hyperglobalisterne underspiller staternes magt,og skeptikerne underspiller globaliseringen,betragter transformationalisterne begge fænomener som vigtige og dermed udfaldet af mødet mellem dem som uvist.der er ingen determinisme på spil tværtimod.som det allerede turde være fremgået,ligger denne bogs forudsætninger tættest på den sidstnævnte skole. Ikke overraskende er det blevet forsøgt at måle globalisme til at være så og så stor på et givet tidspunkt eller i hvert fald registrere,om den er stigende eller faldende.problemet ved et samlet (aggregeret) globaliseringsindeks er, at fænomenet synes at variere uhyre meget fra sagområde til sagområde; afstand vores operationalisering af begrebet spiller en vidt forskellig rolle på forskellige områder. Et indeks får derfor typisk et partielt præg (jf. f.eks. Kearney, 2001). 8 Ved en kortlægning af globaliseringen må vi nødvendigvis skelne mellem (kategorier af) sagområder. GLOBALISERINGEN: FORSKELLIGE SAGOMRÅDE- KATEGORIER Vi må for hvert sagområde spørge: hvad betyder afstand på dette område, dvs.er området blevet helt eller delvist deterritorialiseret? Er deterritorialiseringen af mindst interregionalt omfang? Hvis disse spørgsmål besvares bekræftende,foregår der globalisering på området.hvis afstand er blevet helt irrelevant på interregional basis,foreligger tilstanden fuld globalisme. Her følger en kort vurdering af de relevante områders tilstand ved indgangen til det 21.århundrede i denne henseende;i kapitel 2 foretages en grundigere analyse vedrørende økonomisk globalisering, fordi dette område i høj grad synes at være dynamo for globaliseringen i øvrigt. 9 I stedet for de normale områdebetegnelser (miljø,handel osv.) vil vi i første omgang skelne mellem 16

17 nogle helt basale aktivitetskategorier, i forhold til hvilke afstand kan tænkes at spille en forskellig rolle: at transportere mennesker/genstande: handel, flygtninge/indvandrere, turisme, organiseret kriminalitet, epidemier, faste udenlandske investeringer force majeure:miljøskader mv. at kommunikere:internet,internethandel,massekommunikation,valutahandel,porteføljeinvesteringer at true med at smide ting i hovedet på hinanden : våbenteknologiens udvikling,storpolitikken at forhandle: netværk af IGO er og INGO er (internationale organisationer,offentlige henholdsvis private). at transporte re genstande/menne ske r De her aktuelle aktiviteter er alle afgørende betinget af transportmidlernes udvikling (f.eks.jönsson et al., 2000: ).Handel er stadig grundlæggende afstandsbetinget (Crafts &Venables, 2001). Handelsstatistikker viser f.eks., at nabostater handler mere med hinanden end med andre (jf. tabel 1.1).Det er ikke kun den kortere transport,der kan forklare dette,men også at naboer normalt har indbyrdes mere beslægtede markeder end andre. Hertil kommer en faktor som mulighederne for effektive sanktioner i tilfælde af kontraktbrud;sanktioner kan bedst håndhæves over korte afstande (jf.videre kapitel 2). Med persontransportens udvikling er det blevet muligt for et større antal mennesker at flytte sig hurtigere,billigere og over større afstande (menneskeglobalisering).i tilfælde, hvor incitamentet til at rejse er motiveret i social nød,krig,naturkatastrofer, politisk forfølgelse eller lignende, er det således for første gang i historien fysisk muligt for en meget væsentlig del af også den tredje verdens befolkning at søge beskyttelse og bedre levevilkår i fredeligere og mere velstående lande, uanset om disse lande måtte befinde sig på den anden side af kloden.at afstand imidlertid langtfra er elimineret som faktor fremgår af det forhold, at størstedelen af verdens flygtninge fortsat opholder sig i umiddelbar geografisk nærhed af det område,som de er flygtet fra. Areas hosting refugees er således langt overvejende beliggende i den tredje verden. 10 Lad os tage eksemplet med Kosovo-flygtningene i Mange af disse havnede i forskellige EU-lande, andre længere væk. 17

18 TAB E L 1.1. Tre landes største handelspartnere, 1998 i pct. af den totale handel EKSPORT TIL EKSPORT FR A DANMARK Tyskland Sverige Storbritannien Norge Frankrig Holland 21,1 21,9 11,2 12,7 9,6 7,7 5,9 4,7 5,3 5,7 4,7 7,6 H O LLAND Tyskland Belgien/Luxembourg Frankrig Storbritannien Italien USA 26,4 19,7 12,5 10,5 10,7 6,9 10,2 9,7 5,8 3,4 3,9 9,3 SCHWEIZ Tyskland 23,0 30,5 USA 10,8 6,9 Frankrig 9,5 10,9 Italien 7,7 9,7 Storbritannien 5,9 6,2 Holland 2,9 5,0 Kilde: Statistical Yearbook of the United Nations Economic Commission for Europe (UNECE, 2001). Men flygtningene udgjorde kun marginelle belastninger i disse lande; det afgørende var, at nabolandene til Kosovo Makedonien og Albanien var de lande, der truedes af overbelastning, indtil flygtningene kunne vende hjem igen.flygtningestrømme er altså i højeste grad afstandsbetingede. En lignende dynamik gør sig gældende for personer,hvis incitament til at rejse udelukkende består i ønsket om at skabe bedre sociale og økonomiske vilkår for sig selv og deres familie.uanset motivet er vejen til et bedre liv på den anden side af kloden blevet hurtigere og billigere og dermed nemmere i hvert fald i teorien.de rige landes restriktioner mod indvandring har 18

19 imidlertid bevirket,at migration arbejdskraftens vandring er en faktor, der er forholdsvis begrænset sammenlignet med glansperioden i slutningen af det 19.århundrede (udvandringen til Amerika,håndværkere på valsen i Europa osv.) Mellem 1870 og 1910 emigrerede ca.ti pct.af verdens befolkning på permanent basis;for de sidste 25 år er det tilsvarende tal ca. to pct. (Lindert &Williamson, 2001).Staternes restriktioner har med andre ord ført til en deglobalisering på dette område. Selvom fjerne rejsemål efterhånden er blevet hverdagskost,er turismen fortsat afstandsbetinget (og betydningen i øvrigt diskutabel,jf. Held et al., 1999: 360); som det fremgår af turismestatistikker, turister man stadig mest hos sine naboer.de fleste turister i Danmark kommer således fra henholdsvis Tyskland,Sverige og Norge (2000).Nærhed er også vigtigt for den organiserede kriminalitet:den har forøget sin mobilitet,men vælger dog fortsat de nærmeste objekter,alt andet lige. Afstand i sig selv kan næppe længere betragtes som et beskyttende lag mod epidemier; på grund af menneskers, dyrs og varers forøgede mobilitet kan f.eks.hiv/aids eller BSE (kogalskab) forekomme,hvor de beskyttende forholdsregler er utilstrækkelige.alligevel klamrer vi os til afstandsfaktoren, når en epidemi faktisk bryder ud: jo større afstand til smittekilden, desto mindre risiko for smitte, alt andet lige. Epidemier som f.eks. BSE eller mund- og klovsyge fører stadig til høj grad af nationale beskyttelsesforanstaltninger: stop for levnedsmiddel- eller øvrig import fra berørte lande (eller lande i nærheden af de berørte), desinfektion af passagerer, rejserestriktioner osv. Europas befolkninger foretrækker kød/levnedsmidler fra deres eget land.virkeligheden anno 2001 var langt fra EU-idealerne om den frie bevægelighed af mennesker,varer osv. Faste investeringer er afstandsbetingede (Crafts &Venables, 2001). Der er for det første faste omkostninger ved at afhænde en virksomhed.en række traditions- og trægheds-faktorer favoriserer status quo, dvs.at beholde den eksisterende virksomhed. EU s toldbarriere taler også imod at flytte produktionen ud til et uland med billig arbejdskraft (Micklethwait & Wooldridge, 2000: ).Kontrolmulighederne samt psykologiske mekanismer at investere i noget kendt kan forklare, at faste investeringer alt andet lige normalt foretages på nærmeste hold (jf.videre kapitel 2). Samlet må det konstateres, at den fulde globalisme næppe er realiseret inden for det her aktuelle område. Med migration er der faktisk sket en deglobalisering siden slutningen af det 19. århundrede.alle øvrige områder er kendetegnet ved en trend i retning af deterritorialisering (globalise- 19

20 ring) i kraft af transportmidlernes udvikling. Med andre ord (ibid.: 117), selvom geografien langtfra er afgået ved døden, betyder den mindre (oversat). force majeure: miljøskade r mv. Miljøskader er menneskeskabte; de kan uintenderet bevæge sig og genere sagesløse.trenden i retning af globale miljøproblemer er blevet fremhævet som et aspekt ved globalisering (Held et al., 1999: ). Problemerne afledt af ozonlagets udtynding er et eksempel på et sådant fælles miljøproblem. Det er også oplagt, at den globale opvarmning som følge af formentlig øget CO2-indhold i atmosfæren er en trussel,der er fælles for alle stater (om end konsekvenserne ligesom i ozoneksemplet kan ramme skævt).fn s klimakonferencer udgør forsøg på at finde globale løsninger på problemet. Stadig er de fleste typer af miljøskader dog afstandsbetingede.industrielle affaldsprodukter udledes i floder og flyder med et stykke vej. Risikoen for nukleare udslip fra atomreaktorer kommer for Danmarks vedkommende hovedsageligt fra Barsebäck på den anden side af Øresund og Ignalina i Litauen.Forsuringen af svenske søer og skove skyldes i stor udstrækning sur regn stammende fra svovludslip fra skorstenene i relativt nærliggende områder:ruhr-distriktet,england og Danmark.Det vil sige,at tilskyndelsen til konflikt eller samarbejde om disse forureningskilder er betydende i nabolaget men aftager med afstanden. Måske betyder de noget i en større region, måske ikke. Området er med andre ord langtfra blevet deterritorialiseret.trenden mod større produktionsenheder betyder naturligt nok også risiko for miljøskader over større afstande. Dette i kombination med de globale miljøproblemer gør det rimeligt samlet at tale om en (svag) globalisering,men langtfra fuld globalisme. at kommunike re På kommunikationsområdet er det ubestrideligt, at der løbende er sket en transnationalisering det seneste halvandet århundrede.et kvantespring skete med telegrafien i 1870 erne, især etableringen af de interkontinentale søkabler ( det victorianske internet ). Hermed var det muligt at sende budskaber fra Californien i vest via Europa tilvladivostok og herfra videre til Kina og Japan. Mens det tidligere havde taget måneder at få bragt informa- 20

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber 1 Illustrationskilder Foto på omslag: Anders Kjærbye. Desuden har Scanpix

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere