Skolebørnsundersøgelsen 2006: Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rolf Krake Skolen foråret 2006

Transkript

1 Skolebørnsundersøgelsen 06: Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rolf Krake Skolen foråret 06 Maria Svendsen og Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Maj 07 1

2 Forord Skolebørnsundersøgelsen er det danske navn for Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO collaborative international study. Det er et enestående internationalt forskningsprojekt om 11-, 13- og 15-åriges trivsel, sundhed og sundhedsvaner, som er gennemført med ca. fire års mellemrum og i alt syv gange siden Rapporten beskriver nøgleresultater fra i foråret 06, sammenlignet med resultater fra den landsdækkende undersøgelse. Vi giver ikke oplysninger videre om den enkelte skole, bortset fra at skolen selv modtager denne rapport. Det står skolen frit for at anvende rapporten, som man finder det mest hensigtsmæssigt. Der er to begrænsninger ved en sådan rapport. Den første er, at den kun beskriver tilstanden for jeres elever, men den giver ingen forklaringer. Det er vanskeligt at konkludere noget om årsager fra en undersøgelse af denne type, og det er vor erfaring, at man skal være meget forsigtig med fortolkninger. Det er let at finde på fortolkninger, og forskellige læsere finder let på hver sine, men det er langt sværere at dokumentere forklaringer på, at børn og unge har det på den og den måde. Den anden begrænsning er, at ingen undersøgelse dækker alle emner. De fleste af de deltagende skoler har nogle stærke sider, som slet ikke omfattes af undersøgelsen, og derved kan vores rapport komme til at sætte skolen i et skævt lys, fordi vi den retter opmærksomheden mod ét irriterende problem i en ellers velfungerende hverdag. Alligevel håber vi, at rapporten kan være en inspiration for skolen og en anledning til at drøfte elevernes sundhed. Undersøgelsen udføres i Danmark af Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab med Pernille Due som projektleder. Den er finansieret af bevillinger fra Indenrigs- og sundhedsministeriet samt Sygekassernes Helsefond. De skoler, der indgår i, er udtrukket helt tilfældigt fra Dansk Skolefortegnelse. Vi har haft den glæde, at næsten alle de skoler, vi henvender os til, accepterer at deltage. Vi er meget taknemmelige for denne støtte til og opbakning af undersøgelsen. Hæftet er udarbejdet af Stud. Scient. i folkesundhedsvidenskab Maria Svendsen og Professor Bjørn Holstein. 2

3 1. Baggrund og formål Interessen for børns og unges sundhed og sundhedsvaner har været stor i mange år. Der er foretaget mange undersøgelser af emnet siden 1970-erne, både herhjemme og internationalt. I begyndelsen var undersøgelserne snævre og beskæftigede sig ofte med ét emne, f.eks. ryge- eller drikkevaner eller brug af stoffer. I 19-erne følte mange, at der er brug for en bredere viden: Hvordan er de unges sundhed og sundhedsvaner alt i alt? Hvor afhængige er disse forhold af skolen og af andre sociale forhold? Sundhedsvaner ændrer sig hele tiden, og det er vigtigt at rette opmærksomheden mod eventuelle uheldige udviklinger, f.eks. den hastigt stigende forekomst af overvægt blandt unge. Skolebørnsundersøgelsen er resultatet af et enestående samarbejde mellem forskergrupper i nu europæiske og nordamerikanske lande og World Health Organization. Den er nu gennemført syv gange. Danmark har været med siden starten med undersøgelser i årene 1984, 1988, 1991, 1994, 1998, 02 og 06. I sidste runde i 06 deltog i alt 00 elever fra lande i Europa og Nordamerika. Undersøgelsens formål er at give et bredt billede af unge menneskers helbred (symptomer, selvvurderet helbred) og sundhedsvaner (f.eks. rygning, motion, kost, alkoholforbrug, tandplejevaner, forebyggelse af ulykker). Helbred og sundhedsvaner skal beskrives i relation til den sociale kontekst, hvor de optræder. Derfor rummer undersøgelsen en del spørgsmål om de vigtigste aspekter i de unges tilværelse: Familien, skolen, kammeratgruppen og fritidslivet. Undersøgelsen gennemføres med jævne mellemrum for at følge udviklingen over tid. 2. Sådan gennemføres undersøgelsen Hvert deltagerland undersøger et stort, repræsentativt udsnit af 11-, 13- og 15-årige skoleelever, i Danmark elever i femte, syvende og niende klasse. Denne aldersgruppe er interessant af to grunde. Det er et aldersinterval præget af en rivende udvikling: det rummer puberteten med dens afgørende udvikling af biologi og psyke; de unge bliver i gennemsnit kg større; det er her sundhedsvanerne for resten af livet dannes; det er et aldersinterval, hvor de unge fra at være stærkt underlagt forældrenes kontrol løsriver sig og påvirkes stadigt mere af kammeratgruppen. I Danmark udvalgte vi tilfældigt 0 skoler fra Dansk Skolefortegnelse. Vi henvendte os til disse skoler omkring årsskiftet 05/06 med anmodning om hjælp til undersøgelsen, og 81 af skolerne, herunder, accepterede at deltage. Desuden har skoler fra Sønderjyllands amt og Ballerup kommune deltaget. omfatter elever, svarende til 98 af de elever, der var til stede i klassen og 89 af eleverne i de deltagende klasser. Medregner vi besvarelserne fra de regionale undersøgelser har over 0 elever svaret på spørgeskemaet. Fra deltager i alt 141 elever fra seks klasser. Eleverne besvarede et anonymt spørgeskema i en klassetime. De fik at vide, at de ikke måtte skrive navn eller fødselsdato på spørgeskemaet, som siden blev afleveret 3

4 til læreren i en lukket konvolut. Kun forskergruppen fik de udfyldte skemaer at se. Det er ikke muligt at identificere deltagerne, og undersøgelsen er dermed fuldstændig anonym. Vi giver ikke oplysninger videre om den enkelte skole, bortset fra at skolen selv modtager dette hæfte. Spørgeskemaet er udviklet og omhyggeligt testet til netop denne aldersgruppe. Der er lagt et stort arbejde i at gøre sproget på den ene side læseligt og forståeligt på dansk og på den anden side korrekt i forhold til den internationale engelsksprogede standardversion. Vi vurderer, at spørgeskemaet fungerer endog meget godt. Næsten alle kan finde ud af at udfylde det, langt de fleste gør sig meget umage med at udfylde det. Der var mindre end to promille af eleverne, hvor vi måtte kassere spørgeskemaet på grund af sabotage eller useriøs besvarelse (f.eks. fars erhverv mafiaboss, mors fødeland "Sydpolen" eller angivelse af egen vægt "to tons"). Alle besvarede spørgeskemaer er gennemlæst spørgsmål for spørgsmål med stillingtagen til tvetydige svar, f.eks. elever som placerer et kryds midt mellem to afkrydsningsfelter fordi de tilsyneladende mangler en nuancering i svarmulighederne. Efter mange måneders kontrol og fejlretning er vi nu sikre på at have en datafil af høj kvalitet. 4

5 3. Helbred og trivsel Undersøgelsen rummer forskellige mål for helbred, f.eks. 1) hyppigheden af almindelige symptomer, 2) selvvurderet helbred, 3) højde og vægt samt 4) brug af lægemidler mod almindelige symptomer. Desuden et mål for almen trivsel, hvor eleverne har krydset sig af på en 11-punkts skala mellem = det bedst mulige liv og 0 = det værst mulige liv. Tabel 1. Procent af eleverne på og som har et eller flere af følgende symptomer mindst en gang om ugen: hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, ked af det, dårligt humør, nervøs, svært ved at falde i søvn og/eller svimmelhed. Den sidste linie viser, hvor mange procent der har mindst et af disse symptomer dagligt. Har følgende symptom mindst én gang ugentlig - hovedpine 7,9,6 - mavepine 3,2 5,8 - ondt i ryggen 6,4 11,3 - ked af det,3 11,2 - dårligt humør 12,7 16,7 - nervøs 1,6 9,6 - svært ved at falde i søvn 19,1 22,9 - svimmelhed 6,4 6,3 Mindst et af ovennævnte symptomer daglig 17,5 23,5 Tabel 1 viser, hvor mange procent af eleverne på, som rapporterer at have hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, svært ved at falde i søvn, svimmelhed eller at være kede af det, i dårligt humør og/eller nervøse mindst en gang om ugen sammenlignet med hele. Generelt er eleverne fra Rolf Krake Skolen mindre belastede af symptomer end eleverne i hele. Dette gælder især når det drejer sig om nervøsitet samt mindst et symptom dagligt. Symptomerne behøver ikke være udtryk for, at eleverne er syge, men er ikke et godt tegn især ikke for den gruppe, der har mindst et af symptomerne hver dag. Figur 1 viser elevernes svar på spørgsmålet om selvvurderet helbred. Selvvurderet helbred har ikke noget at gøre med medicinsk diagnostik men er alligevel en vigtig indikator for hvordan et menneske har det. Desuden ved man, at mennesker med dårligt selvvurderet helbred har forhøjet risiko for en ugunstig helbredsudvikling. Figur 2 viser elevernes kropsmasse (BMI = Body Mass Index = vægten i kg divideret med kvadratet af højden i meter). BMI kan anvendes som en grov indikator for overog undervægt, idet man i denne aldersgruppe anser BMI over 22 for overvægt og BMI under 16 som undervægt. Tallene skal tages med et gran salt: mange børn og 5

6 unge kender ikke deres nøjagtige højde og vægt; der kan være en tendens til at overrapportere højde blandt drenge og at underrapportere vægt blandt piger; og BMI er følsomt over for hvor sportstrænet man er og hvor man er i vækstsudviklingen. Alligevel er det på befolkningsniveau et acceptabelt mål, og det er udmærket som udgangspunkt for den igangværende stærke stigning af overvægt. Figur 3 viser, hvor mange procent af eleverne som inden for den seneste måned har brugt lægemidler mod fire udvalgte og almindelige symptomer. Endelig viser figur 4 elevernes fordeling på vores skala over almindelig trivsel, fra 0 = det værst mulige liv til = det bedst mulige liv. Figur 1. Procentfordeling af elevernes selvvurderede helbred Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt 6

7 Figur 2. Procentfordeling af eleverne efter vægtgruppe BMI under 13 BMI BMI BMI BMI BMI ov er 25 Figur 3. Procent af eleverne, som inden for den seneste måned har brugt lægemidler mod fire almindelige symptomer Hov edpine Mav epine Søv nproblemer Nerv øsitet Andet 7

8 Figur 4. Procentfordeling for elevernes svar på spørgsmålet om almen trivsel Elevernes selvvurderede helbred ses på figur 1. Eleverne på Rolf Krak Skolen har et bedre selvvurderet helbred end eleverne i hele, med 8 flere der angiver deres helbred som virkelig godt. Andelen af et elever med et BMI over 22 er mindre på end i hele, og slet ingen har et BMI over 25. Til gengæld har en større andel et BMI under 16 altså kan flere elever betegnes som undervægtige. Elevernes brug af medicin generelt adskiller sig ikke betydeligt mellem skolen og hele, dog er forbruget af medicin mod mavepine halvt så stort. Den almene trivsel ses på figur 4, hvor 42 af eleverne fra har svaret 9 eller, hvilket er lidt flere end i hele. 4. Risikoadfærd og sundhedsadfærd Risikoadfærd og sundhedsadfærd blandt de unge er undersøgelsens centrale formål, og vi stiller mange spørgsmål om f.eks. ryge-, drikke-, motions- og spise- og måltidsvaner. Figur 5-13 viser nogle nøgletal på området. På figur 5 ses, at næsten 0 af eleverne på ikke ryger, hvilket er mere end i hele. Samtidig er andelen der ikke drikker og som ikke har været rigtig fulde markant større på skolen end i hele, og andelen af elever der drikker ugentligt er meget lille. 8

9 Figur 5. Eleverne fordelt efter rygevaner Jeg ry ger hv er dag Jeg ry ger sjældnere end hv er uge Jeg ry ger ikke hv er dag, men hv er uge Jeg ry ger ikke Figur 6. Eleverne fordelt efter drikkevaner Jeg drikker hv er uge Jeg drikker sjældent Jeg drikker hv er måned Jeg drikker aldrig 9

10 Figur 7. Eleverne fordelt efter hvor mange gange de har prøvet at være rigtig fulde Nej, aldrig Ja, en gang Ja, 2-3 gange Ja, 4- gange Ja, mere end gange Figur 8. Eleverne fordelt efter, hvor mange timers fysisk aktivitet de dyrker uden for skolen Ingen Ca. en halv time om ugen Ca. en time om ugen 2-3 timer om ugen 4-6 timer om ugen 7 timer om ugen

11 Figur 9. Procent af eleverne som spiser frugt dagligt Aldrig Mindre end en gang om ugen 1 gang om ugen 2-4 dage om ugen 5-6 dage om ugen Hv er dag, en gang om dagen Hv er dag, f lere gange Figur. Procent af eleverne som spiser grøntsager dagligt Aldrig Mindre end en gang om ugen 1 gang om ugen 2-4 dage om ugen 5-6 dage om ugen Hv er dag, en gang om dagen Hv er dag, f lere gange 11

12 Figur 11. Eleverne fordelt efter hvor mange dage på en almindelig uge de spiser morgenmad sammen med mindst en af deres forældre Hv er dag 4-6 dage om ugen 1-3 dage om ugen Mindre end 1 dag om ugen Aldrig Figur 12. Eleverne fordelt efter hvor mange dage på en almindelig uge, de spiser aftensmad sammen med mindst en af deres forældre Hv er dag 4-6 dage om ugen 1-3 dage om ugen Mindre end 1 dag om ugen Aldrig 12

13 Figur 13. Eleverne fordelt efter hvor tit de ser fjernsyn samtidig med aftensmaden Hv er dag 4-6 dage om ugen 1-3 dage om ugen Mindre end 1 dag om ugen Aldrig På figur 8 ses elevernes fysiske aktivitetsniveau udover skolen. Andelen af elever der dyrker fysisk aktivitet mere end fire timer ugentligt er større blandt s elever end i hele. Andelen af elever der spiser frugt dagligt er større på, mens der ikke ses nogen betydelig forskel når det gælder grøntsager. Der ses heller ikke nogen betydelig forskel mellem og hele i forhold til elevernes indtag af frugt og grønt. Elevernes måltidsvaner er afbilledet i figur Heraf fremgår det, at en større andel s elever spiser morgenmad og aftensmad sammen med deres forældre hver dag end i hele. På figur 13 ses, andelen der ser fjernsyn hver dag under aftensmaden er mindre på, men at andelen der aldrig gør det er nogenlunde den samme som i hele. 13

14 5. Elektroniske medier Unges brug af elektroniske medier er ofte på dagsordenen i den offentlige debat. På den ene side er der en interesse i at gøre Danmark til en af verdens førende nationer på it-området, hvilket kræver tilvænning til de nye medier. På den anden side hævder mange sundhedsforskere, at den truende fedmeepidemi blandt andet skyldes, at stadigt flere unge tilbringer mere tid foran computeren og dermed ikke motionerer. Tabel 2 viser nøgletal om brugen af elektroniske medier på sammenlignet med. Tabel 2. Brug af elektroniske medier på sammenlignet med Ser TV eller video/dvd mindst 4 timer om dagen i hverdage Ser TV eller video/dvd mindst 4 timer om dagen i weekender Bruger computer til spil mindst 4 timer om dagen i hverdage Bruger computer til spil mindst 4 timer om dagen i weekender Bruger computer til chat, internet eller lektier mindst 4 timer om dagen i hverdage Bruger computer til chat, internet eller lektier mindst 4 timer om dagen i weekender 13,5 19,1 28,6 35,7,3 11,2 22,2 19,2 11,1 9,6 13,5 14 I tabel 2 ses elevernes brug af elektroniske medier. s elever bruger i mindre grad meget tid på fjernsyn/video/dvd end eleverne i hele, mens der ikke ses nogen væsentlig forskel i brugen af computer. 14

15 6. Sociale relationer Et af formålene med undersøgelsen er at analysere unges sundhedsvaner i relation til deres levekår og hverdag. Tabel 3 giver nogle nøgletal om elevernes sociale relationer i de tre områder, der er de vigtigste i de fleste skoleelevers liv: Familien, kammeratgruppen og skolen. Tabel 3. Nøgletal om de unges sociale relationer på og. Bor i familier med to voksne 78,6 67,4 Bor sammen med søskende 82,5 81,5 Har nemt ved at tale med følgende om noget, der plager en: - Far 65,1,3 - Mor 81,0 79,8 - Bedste ven/veninde 78,6 82,7 - Kammerater af eget køn 68,3 75,6 - Kammerater af det andet køn 34,9 48 Sammen med kammerater efter skoletid mindst 4 dage om ugen Ude sammen med kammerater mindst 4 aftener om ugen 34, ,1 18,1 Af tabel 3 fremgår det, at en markant større andel af elever på bor i en familie med to voksne, mens andelen der bor sammen med søskende er meget lig den der ses i hele. Andelen af elever, der nemt kan tale med deres far om ting der plager dem er større på skolen end i hele, andelen der kan tale med mor eller bedste veninde er nogenlunde den sammen, mens en mindre andel kan tale med deres kammerater af eget eller modsatte køn. En større andel af eleverne på er sammen med venner efter skoletid, mens der ikke ses nogen forskel på hvor stor en andel der er sammen med venner om aftenen minimum fire gange ugentligt. 15

16 7. Skoletrivsel Skolemiljøet har stor indflydelse på eleverne, ikke blot deres trivsel og indlæring og sociale liv, men også på deres sundhed og sundhedsvaner. Derfor spurgte vi eleverne om deres skoletrivsel, og figurerne viser nogle nøgletal for Rolf Krake Skolen sammenlignet med. Figur 14. Procentfordeling for elevernes skoletrivsel Jeg kan v irkelig godt lide skolen Jeg kan ikke rigtig lide skolen Jeg sy nes, skolen er nogenlunde Jeg kan slet ikke lide skolen 16

17 Figur 15. Procentfordeling for elever, der er blevet udsat for mobning inden for de sidste par måneder Jeg er ikke blev et mobbet Det er kun sket en eller to gange 2-3 gange om måneden Ca. en gang om ugen Flere gange om ugen Figur 16. Procentfordeling for elevernes deltagelse i mobning af andre inden for de sidste par måneder Jeg har ikke mobbet andre Det er kun sket en eller to gange 2-3 gange om måneden Ca. en gang om ugen Flere gange om ugen 17

18 Figur 17. Procent af eleverne, der er enige i sætningen "På vores skole er der rart at være" Helt enig Enig Hv erken enig eller uenig Uenig Helt uenig Figur 18. Procent af eleverne, der er enige i sætningen "Jeg føler, jeg hører til på min skole" Helt enig Enig Hv erken enig eller uenig Uenig Helt uenig 18

19 Figur 19. Procent af eleverne, der er enige i sætningen "Eleverne i min klasse kan godt lide at være sammen" Helt enig Enig Hv erken enig eller uenig Uenig Helt uenig Figur. Procent af eleverne, der er enige i sætningen "De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme" Helt enig Enig Hv erken enig eller uenig Uenig Helt uenig 19

20 Figur 21. Procent af eleverne, der er enige i sætningen "Vores lærere behandler os retfærdigt" Helt enig Enig Hv erken enig eller uenig Uenig Helt uenig Figur 22. Procent af eleverne, der er enige i sætningen "De fleste af mine lærere er venlige" Helt enig Enig Hv erken enig eller uenig Uenig Helt uenig

21 Figur 23. Procent af eleverne, der er enige i sætningen "Jeg synes, skolearbejde er svært" Helt enig Enig Hv erken enig eller uenig Uenig Helt uenig Figur 24. Procent af eleverne, der er enige i sætningen "Jeg synes, skolearbejde er trættende" Helt enig Enig Hv erken enig eller uenig Uenig Helt uenig 21

22 Figur 25. Procentfordeling for elevernes svar på spørgsmålet hvor presset føler du dig af det skolearbejde, du skal lave både i skolen og lektier hjemme? Ov erhov edet ikke En lille smule Noget Meget Omkring en fjerdedel af eleverne på kan virkelig godt lide deres skole, hvilket svarer til den andel der ses i hele. I forbindelse med mobning ses der heller ikke nogen betydelig forskel. Markant flere elever på synes at der er rart at være på deres skole end i hele, og flere føler desuden, at de høre til på skolen. Forholdet til klassekammeraterne ses på figur 19 og. Flere elever angiver at eleverne i deres klasse godt kan lide at være sammen og en lignende andel at de fleste af deres klassekammerater er venlige og hjælpsomme. Flere elever på Rolf Krakes Skolen angiver, at deres lærere behandler dem retfærdigt, mens der ikke ses nogen forskel i forhold til hele, når det gælder hvorvidt de fleste lærere er venlige. I forhold til skolearbejdet angiver eleverne på i nogenlunde samme omfang som eleverne i hele, at det er svært, trættende og at de føler sig pressede af det. 22

23 8. Diskussion Undersøgelsen giver et væld af oplysninger om elever i femte, syvende og niende klasse, som nu skal bearbejdes og analyseres nærmere, blandt andet med sammenligninger mellem elever i Danmark og andre lande. De mange resultater kan forhåbentlig anvendes konstruktivt i det sundhedsfremmende arbejde, hvor der er hårdt brug for solid viden. Hver enkelt skole i undersøgelsen har områder, hvor den ligger pænt i forhold til landsgennemsnittet og områder, hvor den ligger ringere end landsgennemsnittet. Der er ingen skole, som ligger over gennemsnittet på alle områder, og ingen skole som ligger under gennemsnittet på alle områder. Dette lille hæfte giver nogle nøgletal om, som forhåbentlig kan bidrage til en konstruktiv debat på skolen. Desuden fremhæver vi nogle områder, hvor skolen afviger tydeligt fra landsgennemsnittet. Vi ved ikke, om negative afvigelser dækker over alvorlige problemer eller småproblemer som for længst er overstået. Og vi ved ikke, om glædelige afvigelser skyldes en varig kvalitet ved skolen eller en kort opblomstring. Det overlader vi trygt til skolen selv at vurdere. Ligeledes at vurdere, om tallene giver anledning til nogle initiativer af forebyggende eller sundhedsfremmende karakter. Overordnet set ligner landsgennemsnittet på en del punkter. Dette gælder eksempelvis elevernes medicinforbrug generelt set, deres grøntindtag og hvorvidt de kan tale med deres mor eller bedste ven/veninde om ting der plager dem. Forholdet til skolearbejde, andelen af elever, der virkelig godt kan lide skolen, elevernes erfaringer med mobning og hvorvidt klassekammerater og lærere generelt er venlige minder desuden om det der ses i hele. Men ligger mindre pænt end den samlede Landsundersøgelse på andre punkter. En større andel af eleverne har et BMI under 16 og kan således betegnes som undervægtige og færre kan nemt tale med kammerater af begge køn om ting der plager dem Til gengæld ligger pænt i forhold til hele når det gælder en række andre faktorer. Elevernes almene trivsel er bedre, de er generelt mindre belastede af symptomer og har et bedre selvvurderet helbred. Færre elever kan betegnes som overvægtige, deres forbrug af medicin mod mavepine er mindre og flere angiver at de ikke ryger og drikker. Desuden dyrker flere elever meget fysisk aktivitet, flere spiser frugt dagligt, bruger mindre tid på fjernsyn/video/dvd. Forholdet til skolen synes ligeledes bedre idet flere synes, at der er rart at være på deres skole, føler at de høre til der og angiver at deres lærere behandler dem retfærdigt. Undersøgelsens data er elevernes svar på et spørgeskema. Det debatteres ofte, om man nu kan stole på elevernes svar: Kan de forstå spørgsmålene? Tager de undersøgelsen alvorligt og svarer efter bedste evne? Er de rimelige i deres vurderinger og svar? Skulle man hellere have spurgt fornuftige voksne om de samme forhold, f.eks. forældrene eller lærerne? Efter vores mening er det netop undersøgel- 23

24 sens styrke at den gengiver elevernes opfattelser, for kun eleverne selv kan vide, hvordan de har det og trives i deres dagligliv og skole. Vi er overbeviste om, at det alt i alt er pålidelige data. For det første er spørgeskemaet omhyggeligt gennemprøvet i samarbejde med børneforskere i et stort antal lande. Spørgeskemaets kernespørgsmål er anvendt i Danmark og en række andre lande ved fem forudgående undersøgelser. For det andet har vi gennemført mange tests og pilotundersøgelser siden 1993 for at vurdere spørgeskemaet og hvordan eleverne opfatter og forstår spørgsmålene. Hvis der var problemer, har vi ændret og afprøvet igen. For det tredje har vi den opfattelse, efter nu at have gennemlæst hvert eneste af de over 0 spørgeskemaer, at eleverne har taget det seriøst. Vi har således kun fundet et par håndfulde spørgeskemaer, hvor vi har vurderet, at eleverne har saboteret undersøgelsen ved at give useriøse svar. 24

25 Institut-brevpapir Skoleinspektør Ruby Krarup Hjaltesvej Holstebro HUSK DATO Undersøgelsen af elevernes sundhed og trivsel Først og fremmest en varm tak til skolen for deltagelse i Københavns Universitets undersøgelse af sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse. Vi er taknemmelige for, at langt de fleste af de tilfældigt udtrukne skoler har deltaget, i alt over 0 skoler med over 0 elever i de tre aldersklasser. Undersøgelsen er gennemført i lande i skoleåret 05/06, og i alt 00 elever har medvirket. De mange data fra undersøgelsen er nu klar til en nærmere bearbejdning og analyse, og flere forskergrupper og sundhedsforvaltninger er gået i gang med arbejdet. Der vil gå et stykke tid inden alle analyserne er klar til at blive offentliggjort. Vi offentliggør ikke, hvilke skoler der deltager i undersøgelsen, og vi offentliggør aldrig resultater på en sådan måde, at skolerne kan identificeres. Den vedlagte rapport giver nogle nøgletal for netop jeres skole, som forhåbentlig har skolens interesse. Rapporten fremsendes til skolelederen i ét eksemplar plus en master-kopi, som kan kopieres. Den er ikke og vil ikke blive udleveret til andre fra vores side, men skolen kan bruge den og kopiere den, hvis den ønsker det. Med venlig hilsen Pernille Due Læge, projektleder Bjørn Holstein Professor 25