Rengøringsassistenters jobprofiler og faglighed. Udarbejdet for Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat (SUS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rengøringsassistenters jobprofiler og faglighed. Udarbejdet for Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat (SUS)"

Transkript

1 Rengøringsassistenters jobprofiler og faglighed Udarbejdet for Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat (SUS) Mette Semey Kubix Bruno Clematide November 2010

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf

3 Indhold Resumé... 4 Indledning... 6 Baggrund og formål med undersøgelsen... 6 Projektdesign... 6 Rapportens opbygning... 7 Tendenser i rengøringsarbejdet... 8 Synlig rengøring... 8 Kvalitetssystemer... 9 Rengøringsarbejde og serviceopgaver Selvstændig planlægning af arbejdet Alenearbejde versus teamorganisering Opsummering Kompetencer og faglighed Basale faglige kompetencer Sproglige kompetencer Planlægning og kvalitetsforståelse Sociale kompetencer Personlige kompetencer Rengøringsassistenters faglighed Det vigtige match Arbejdsbeskrivelser Lin, Ahmed, Samira, Jonna, John og Yasmin Lin arbejder på hotel i København Ahmed arbejder på en kommunal arbejdsplads Samira arbejder i en privat rengøringsvirksomhed Jonna arbejder på et hospital, uden serviceopgaver.. 22 John arbejder på et hospital, med serviceopgaver Yasmin arbejder på statslig uddannelsesinstitution jobprofiler for rengøringsassistenter Hotel- og konferencecentre Dag- og døgninstitutioner Skoler Industri Administrationsbygninger Hospital Nye uddannelsesmæssige udfordringer Bilag 1: Interviewguide til rengøringsassistenter Bilag 2: Interviewguide til rengøringsledere Bilag 3: Interviewguide til tillidsrepræsentanter Bilag 4: Kompetencekort til interviews Bilag 5: Oversigt 6 jobprofiler

4 Resumé Denne undersøgelse handler om rengøringsassistenters jobprofiler og faglighed. Ønsket er, at undersøgelsen kan bidrage til at tydeliggøre rengøringsassistenternes faglighed og på den måde styrke en dialog med arbejdsgivere og rengøringsassistenter med henblik på at motivere til øget kompetenceudvikling. Gennem interviews med medarbejdere og ledere fra i alt 11 virksomheder samt to workshops med rengøringsfaglærere, beskrives 6 profiler, som hver især indeholder en stor mangfoldighed af forskellige opgaver, organiseringsformer og krav til rengøringsassistenternes kompetencer: 1. Hotel- og konferencecentre 2. Dag- og døgninstitutioner (incl. praktisk bistand i hjemmet) 3. Skoler 4. Industri (incl. skadeservice og industriservice) 5. Administrationsbygninger 6. Hospitaler I undersøgelsen peges der på følgende tendenser på tværs af de 6 profiler: Synlig rengøring dominerer billedet og betyder, at rengøringsassistenterne skal indgå i et samarbejde med kunden, der sikrer mindst forstyrrelse og størst effektivitet. Kvalitetssystemer er afgørende for fagligheden. Vi ser på to: INSTA 800 og programrengøring og undersøger, hvilke nye krav disse stiller til rengøringsassistenternes faglighed. Serviceopgaver stiller krav til nye kompetencer hos rengøringsassistenterne. Det er især i virksomheder, der har service som en del af kerneopgaven, hvor muligheden for kombijob er størst. Krav om selvstændig planlægning af arbejdet om end råderummet er meget forskelligt i de forskellige job. Større behov for teamorganisering. Vi ser tendenser (INSTA 800, specialisering og behov for øget fleksibilitet), der peger i retning af nye organiseringsformer med en øget grad af samarbejde. Disse tendenser betyder, at rengøringsassistentens arbejde bliver mere synligt og skaber behov for øget koordinering mellem rengøringsarbejdet og kundernes arbejdsrytme. Gennem undersøgelsen skabes et billede af jobområder, der ofte stiller høje krav til rengøringsassistentens kompetencer. Både: De basale faglige (bl.a. kendskab til rengøringsmidler og dosering). Kompetencer til at kunne planlægge inden for bestemte kvalitetsforståelser De sproglige (bl.a. kommunikation med kunder og kollegaer). De personlige (bl.a. mental robusthed). De sociale (bl.a. situationsfornemmelse). 4

5 Undersøgelsen peger på, at rengøringsassistentens faglighed bedst kan forstås som en integreret helhed af alle disse kompetencer, som bringes i anvendelse i konkrete arbejdssituationer. Her skal rengøringsassistenten f.eks. bruge situationsfornemmelse for at kunne planlægge fleksibelt ud fra en forståelse af kvalitetsstandarder og hensyntagen til kollegaer. Samtidig kan disse kompetencer kun udfoldes i praksis, hvis rengøringsassistenten har mental robusthed, fysisk styrke og viden om korrekt brug af rengøringsmidler. Uddannelsesmæssigt peges der på, at der fortsat er brug for fokus på uddannelse af rengøringsassistenter og foreslår hvilke rengøringsfaglige uddannelser, der er knyttet til de 6 profiler. Derudover er der et behov for efteruddannelse indenfor: Samarbejde og konflikthåndtering INSTA 800 Dansk 5

6 Indledning At tydeliggøre rengøringsfaglighed Baggrund og formål med undersøgelsen Rengøringsfaget er et område, der er i fuld gang med at professionalisere sig selv og har været det længe. For at kunne udføre professionel daglig rengøring i overensstemmelse med kvalitetskravene, hygiejneforskrifterne, miljøet og helbredet mv. kræves en stor rengøringsfaglig viden. Imidlertid er fagligheden inden for rengøringsområdet sjældent hverken synlig eller anerkendt. Når rengøringsfagligheden ikke fremstår tydelig for hverken omverden, arbejdsgiver eller sågar rengøringsassistenterne selv, er det svært at se behovet for uddannelse. I dag er der således rigtig mange rengøringsassistenter, der dagligt udfører professionelt rengøringsarbejde uden at have de kompetencer, arbejdet faktisk kræver. En af konsekvenserne af en utydelig faglighed er, at det ikke i særlig høj grad er fagligheden, der sætter rammerne for branchens udvikling. I stedet indretter man det faglige indhold af arbejdet til de behov for indhold og organisering, som kunderne sætter. Det er derfor ønsket, at denne undersøgelse af faglighed og jobprofiler inden for branchen vil tydeliggøre den ofte tavse viden, der ligger i de daglige og almindelige rengøringsopgaver og herigennem motivere til uddannelse... gennem undersøgelse af jobprofiler Formålet er at tydeliggøre, at professionel rengøring kræver faglige kompetencer og at synliggøre denne faglighed ved, sammen med faglærere og ledere/medarbejdere, at udforske rengøringsassistenters jobprofiler inden for forskellige rengøringsområder. Beskrivelsen af jobprofilerne skal primært bruges til at styrke dialogen med både arbejdsgivere og rengøringsassistenter inden for branchen med henblik på at motivere til øget kompetenceudvikling. Der er brug for at have viden til at gå i dialog med og udfordre den almindelige antagelse af, at rengøring er noget, alle kan. Derudover er det også hensigten, at jobprofilerne kan bruges til at undersøge, om der er brug for justeringer af de uddannelsestilbud, der er til rengøringsassistenterne i dag. Workshop med faglærere Interviewundersøgelse i 11 virksomheder Projektdesign Første trin i projektet var en workshop med faglærere fra AMU- Syd, AMU-Fyn, UCR, Aarhus Tekniske Skole, AMU-Nordjylland og Københavns Tekniske Skole. Formålet var at bruge rengøringslærernes viden om, hvad det kræver at gøre professionelt rent inden for forskellige områder til at udvælge relevante områder og virksomheder og til at identificere og kvalificere forskellige jobprofiler inden for den 'almindelige' rengøring. Undersøgelsen bygger dog først og fremmest på interview i 11 virksomheder, hvor vi har interviewet 11 rengøringsledere og 20 rengøringsassistenter 1. Virksomhederne er udvalgt i samarbejde med SUS. Virksomhederne dækker følgende jobområder: Hotel, administration, uddannelsesinstitution, hospital og skole. Ud af interviewene samt en supplerende workshop med rengøringsfaglærere fra AMU-FYN, AMU-Syd og UCR, tegnes der 6 job- 1 Interviewguides er vedlagt som bilag til denne rapport. 6

7 profiler. Rapportens opbygning Præsentationen af undersøgelsens resultater er struktureret i følgende kapitler: Tendenser i rengøringsarbejdet Kompetencer og faglighed Arbejdsbeskrivelser 6 jobprofiler for rengøringsassistenter Nye uddannelsesmæssige udfordringer Kapitlet 'Tendenser i rengøringsarbejdet' bygger først og fremmest på interviewene i rengøringsvirksomhederne og på den indledende workshop med faglærerne. I dette kapitel fremhæves dominerende tendenser på tværs af de besøgte arbejdspladser. I kapitlet 'Kompetencer og faglighed' præsenterer vi fælles træk og forskelle i de kompetencer, som arbejdet som rengøringsassistent kræver på de forskellige arbejdspladser, og vi illustrerer, hvordan de beskrevne tendenser i rengøringsarbejdet påvirker faglighed og kompetencer. I 'Arbejdspladsbeskrivelser' gives en præsentation af 6 rengøringsassistenter Lin, Ahmed, Samira, Jonna, John og Yasmin. Personerne er vores analytiske konstruktioner, som først og fremmest bygger på interview med rengøringsassistenter. Dette kapitel giver et billede af, hvad det er for en virkelighed, der er blevet præsenteret på arbejdspladserne. I kapitlet '6 jobprofiler for rengøringsassistenter' sammenfattes 6 profiler inden for rengøringsassistenters arbejdsområder, genereret ud fra interviews samt en supplerende workshop med faglærerne. I kapitlet 'Nye uddannelsesmæssige udfordringer' peges på gammelkendte og nye uddannelsesmæssige udfordringer. I øvrigt findes der i bilag 5 en oplistning af eksisterende uddannelser relateret til de 6 jobprofiler. Interviewguides og kompetencekort er medtaget i bilag 1-4. God læselyst! 7

8 Tendenser i rengøringsarbejdet - på tværs af arbejdspladser Interviewene og den indledende workshop med rengøringsfaglærere peger sammen på en række tendenser, der er del af rengøringsarbejdets professionalisering, og som påvirker de kompetencer, som rengøringsassistenter skal kunne udfolde i deres daglige arbejde: Synlig rengøring Kvalitetssystemer Rengøringsarbejde + serviceopgaver Selvstændig planlægning af arbejdet Alenearbejde versus teamorganisering Synlig rengøring er almindelig Mindre på hotelområdet Mange er dog forbeholdne, selv om der er gode grunde: Fuldtidsstillinger Dagsarbejde Kundevendt arbejde Højnet faglighed Synlig rengøring Interviewene viser en klar tendens mod synlig rengøring på tværs af jobområderne. Rengøring bliver mere synlig som profession. Det er kun hotelområdet, som adskiller sig, hvilket bl.a. har at gøre med, at gæsterne på et hotel sjældent er hjemme i dagtimerne, hvor der gøres rent. Der er givetvis også nogle sikkerhedsmæssige forhold at tage hensyn til på et hotel, hvor kunderne er nye hver dag, så der ikke på samme måde som på andre arbejdspladser kan etableres en fastere relation mellem rengøringsassistent og kunde. Derudover er centrum for rengøringen altså gæstens værelse et privat område; et sted hvor gæsten slapper af og er privat. Derfor kan 'forstyrrelsen' ikke sammenlignes med den 'forstyrrelse', der er forbundet med, at der gøres rent på en anden type arbejdsplads. Flere ledere nævner, at der både er protester fra kunderne (særligt på de kommunale arbejdspladser) og fra rengøringsassistenterne selv imod synlig rengøring. Kunderne vil ikke forstyrres og rengøringsassistenterne vil helst ikke forstyrre, men hellere passe sig selv. Alle ledere nævner dog, at de fortsat arbejder i retning af synlig rengøring og mener, at det har en række fordele: Det er muligt at sammensætte fuldtidsstillinger. Rengøringsassistenterne kan arbejde i dagtimerne. Rengøringsassistenten får mere viden om kundens arbejdsvaner og kan bedre gøre rent 'situationsbestemt'. F.eks. kan hun gøre lokalet til den forestående svendeprøve ekstra grundigt rent eller tørre kaffe op der spildes i løbet af dagen. Kendskabet til fagligheden højnes og den gensidige respekt mellem kunde og rengøringsassistent styrkes. Synlig rengøring kræver flere kompetencer Paletten af kompetencer, der er nødvendige for at kunne bestride rengøring, udvides med synlighed. Ved synlig rengøring skal rengøringsassistenterne kunne vurdere og prioritere arbejdsopgaverne ud fra arbejdspladsens rytme. Er der f.eks. stuegang på et hospital, så venter man med rengøringen. Er der renovering på toiletterne, så skal de rengøres ekstra. Er der vigtige møder, så afbryder man ikke og er patienterne i gang med at spise, så skal de ikke 8

9 Den sunde fornuft følger med synlig rengøring forstyrres. Mange ledere og rengøringsassistenter bruger selv udtrykket 'den sunde fornuft', når de skal give disse kompetencer navn. På den måde følger et krav om, at rengøringsassistenten kan bruge 'den sunde fornuft' til at prioritere i arbejdsopgaverne, med den synlige rengøring. Kvalitetssystemer En væsentlig del af rengøringsfagligheden handler om, hvordan kvalitet opfattes og hvordan kvalitet måles. Besøgene på virksomhederne viste, at der anvendes forskellige systemer til kvalitetsmåling. Programrengøring Der gøres rent For det første er der programrengøring, hvor rengøringsassistenten gør rent efter en på forhånd fastlagt arbejdsplan. Hun ved, at gulvene f.eks. skal vaskes hver onsdag og bordene tørres af hver dag uanset hvor beskidt der er. Hun gør rent efter et program, der betyder, at hun ikke selv skal vurdere. Man kan sige, at hun skal gøre rent, ikke holde rent. Ofte hænges planen op på væggen/døren, så også kunden kan følge med i, hvornår hvad rengøres. På den måde sker der en forventningsafstemning. Programrengøringen gør det nemt for kunden at tjekke kvaliteten og overskueligt, hvad der gøres rent, og hvor han/hun skal rydde op, så rengøringsassistenten kan komme til. Ulempen er, at der gøres rent, også hvis der ikke er beskidt. Opgavefleksibiliteten er lille. INSTA 800 Der holdes rent De to systemer fungerer ikke sammen INSTA 800 er et andet system til kvalitetsmåling, hvor rengøringsassistenten selv skal vurdere, hvorvidt der er behov for rengøring. Ud fra et system, der angiver forskellige standarder, antal støvsamlinger og materialer, skal rengøringsassistenten med sit blotte øje (og måske et pust) kunne vurdere, om standarden er tilstrækkelig. Hvis der er tilstrækkeligt rent, skal hun ikke gøre rent. Her holder hun rent, men skal ikke nødvendigvis gøre rent. På den måde kan rengøringsassistenten typisk varetage rengøring af et større område, da hun ikke skal gøre rent alle steder. En af arbejdspladserne, som vi har besøgt, fortæller i hvert fald, at områderne her er blevet større med INSTA 800. På samme arbejdsplads havde rengøringsassistenterne svært ved at vurdere ud fra INSTA 800. De syntes ikke selv, at det var et problem, at de både skulle lave programrengøring og rengøring efter INSTA 800, da Det er det samme, man gør det beskidte rent først. Men det er jo ikke det samme og eksemplet illustrerer, at det kan være svært at håndtere for rengøringsassistenterne. I praksis løste virksomheden problemet ved, at der på flere områder blev gjort rent efter både programrengøring og INSTA 800 samtidig. Som lederne sagde: "Kunden får mere for pengene". Desværre er konsekvensen, at rengøring på den måde bliver en dårlig forretning, så mange steder ville virkeligheden måske snarere være den, at rengøringsassistenten får mere arbejde med to kvalitetsmålingssystemer, som opererer ud fra forskellige logikker. For ingen har på sigt råd til en dårlig forretning. 9

10 Rengøringsarbejde og serviceopgaver I denne undersøgelse forstås serviceopgaver som de opgaver, der ikke er direkte rengøringsfaglige. Det kan f.eks. være at vaske op, at hente blodprøver, at hjælpe handicappede op af sengen om morgenen, at arrangere receptioner, at flytte patienter, at vande blomster, at lave kaffe mm. Det er ikke entydigt, om der generelt set er blevet flere eller færre serviceopgaver i den typiske jobprofil. I en af kommunerne nævnes det, at der er blevet klart flere serviceopgaver i løbet af de sidste 10 år. På andre arbejdspladser er der blevet færre eller bare uændret få. Ofte forklares det med, at kunderne ikke vil betale for serviceopgaver. Professionaliseringen kan skubbe serviceopgaver væk Enkelte steder har vi mødt eksempler på, at 'professionaliseringen' af rengøringsopgaverne er med til at skubbe serviceopgaverne ud af jobprofilen. F.eks. nævner en tillidsrepræsentant, at alle rengøringsopgaverne er blevet opgjort i 'arbejdstakter', hvilket er en måde at bryde arbejdet ned i konkrete opgaver og tidssætte hver enkelt af dem. Som et resultat af denne 'professionalisering' er mange jobprofiler blevet renset for serviceopgaver, da det i processen blev et tydeligt valg, om kunden ville betale for udførelsen af disse opgaver, som før ofte var ekstraopgaver. Dette beskrives ikke kun som skidt af tillidsrepræsentanten. Det positive er en større faglig stolthed en bevidsthed om, at man altså ikke er sådan en, man bare kan sætte til alt muligt. Men eksemplet viser, hvordan selve professionaliseringen: Tydeliggørelsen af, hvad kunden betaler for, kan skubbe serviceopgaverne ud af profilen. Serviceopgaver skal tilkæmpes Fælles for alle arbejdspladserne er dog, at der alle steder skal gøres en særlig indsats for at få (flere) serviceopgaver. Serviceopgaverne kommer sjældent af sig selv. Det kræver en ledelse, som har øje for de åbninger, der er, og f.eks. spotter muligheden for, at det da godt kan være rengøringsassistenter, der samler blodprøver ind hos de praktiserende læger. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at serviceopgaverne ofte er arbejdsopgaver, som griber ind i kundens hverdag og derfor kan være med til at styrke 'det dobbelte tilhørsforhold' til rengøringsarbejdsgiver og til arbejdsstedet (kunden). Serviceopgaver er næsten pr. definition opgaver, som skal sikre, at kundens arbejde fungerer optimalt. F.eks. er det ikke lige meget, hvornår og hvordan kaffen skal laves. Det skal passes ind i kundens behov, smag og arbejdsrytme. I denne undersøgelse ser det ud, som om der er bestemte arbejdspladser, som peger mest direkte mod mere service i rengøringsassistentens profil. Arbejdspladser hvor: Der er brug for meget service (f.eks. hospitaler, plejehjem, børneinstitutioner). Der er akutbehov (f.eks. hospitaler og laboratorier). Service er en central del af kerneydelsen (f.eks. hospitaler, plejehjem, børneinstitutioner). 10

11 Selvstændig planlægning Dog stor variation: På hotelområdet mindre På hospitalerne mere Opgaverne skal prioriteres....og kroppen belastes mindst muligt Selvstændig planlægning af arbejdet Alle de rengøringsassistenter, som vi har interviewet, har skullet indgå selvstændigt i planlægningen af deres arbejde. Hvor stor selvstændigheden er, varierer dog på de forskellige områder. På f.eks. hotelområdet overvåges arbejdet ikke i det daglige. Rengøringsassistenterne fortæller, at de sætter stor pris på ikke at være overvåget af deres arbejdsleder. At de får lov til at passe deres arbejde i fred. Der er dog ikke tale om at råderummet for selvstædig planlægning er stort, da der arbejdes ud fra faste arbejdsplaner. Men det er tydeligt, at de forventes at vide, hvordan alt skal være i et færdigt hotelværelse er der f.eks. ekstra beskidt, skal det ordnes op til den vedtagne standard og er der ikke beskidt, kan der også prioriteres lidt der. De skal med andre ord kunne bruge 'den sunde fornuft' og prioritere arbejdsopgaverne. På områder som f.eks. bestemte afdelinger på hospitalerne er det daglige arbejde derimod præget af en lang række akutte opgaver, som i endnu højere grad kræver, at rengøringsassistenterne kan prioritere om i løbet af dagen. Selv om behovet eller kravet til rengøringsassistenternes selvstændige planlægning af arbejdet - varierer, er der på alle de arbejdspladser, som vi har besøgt, et krav om, at rengøringsassistenterne selvstædigt bruger deres 'sunde fornuft' til at prioritere rækkefølgen af opgaver, så de f.eks. forstyrrer mindst muligt og så de bedst muligt kan understøtte de servicefunktioner, som er i jobprofilen. Er der f.eks. ekstra beskidt eller en har tabt en kop kaffe, så gør man rent, uanset om man arbejder ud fra programrengøring eller ud fra en arbejdsplan, hvor der ikke var gulvvask på programmet netop den dag. Man bruger sin sunde fornuft og ser det ekstra. Derudover har rengøringsassistenter også brug for at kunne planlægge arbejdet, så kroppen belastes mindst muligt. Det er f.eks. bedst, hvis arbejdet med guldvask spredes, så belastningen bliver mindre. Samtidig forventes de også at være fleksible. Er der f.eks. sygdom en enkelt dag, er det mange steder kollegaer, der skal dække de ekstra områder. Faste områder og arbejder alene Alenearbejde versus teamorganisering Det mest typiske er rengøringsassistenten, som har sit eget faste område, og som ikke arbejder meget sammen med kollegaerne. Ofte dækker de hinanden ind ved sygdom, men der er ikke meget fagligt samarbejde i det daglige. Dette er slet ikke det samme, som at kollegaerne ikke er vigtige. Tværtimod nævnes det at have gode kollegaer, kollegaer som man trives socialt godt sammen med, som meget meget vigtigt for den daglige trivsel og arbejdsglæde. Flere har prøvet teamorganisering, men er gået tilbage til faste områder Flere steder har medarbejderne tidligere arbejdet i teams, men både ledere og medarbejdere fortæller, at rengøringsassistenterne hellere vil tilbage til en form, hvor de har deres faste arbejdsområde. Det giver f.eks. mulighed for at prioritere, således at hvis man 11

12 er sløj en dag, kan man slække lidt på rengøringen, og har så mulighed for at hente det ind næste dag "da man jo selv ved, hvor man har været". Kvalitetssystemer er afgørende for organiseringsform.. INSTA 800 kan øge behovet for teamsamarbejde Specialisering kan øge behovet for teamsamarbejde Nogle steder vælges at arbejde i rulleplaner Hvis der trækkes en tråd tilbage til kvalitetssystemer, kan man måske sige, at når man arbejder ud fra programrengøring, giver dette med faste arbejdsområder faktisk rigtig god mening, da det er meget enkelt at afgøre, hvornår man har løst opgaven. Det er ikke nogen vurderingssag. Hvis der derimod arbejdes ud fra INSTA 800 kvalitetsmåling, er det en vurderingssag, hvorvidt der er behov for rengøring. På en af de arbejdspladser, som vi har besøgt, har netop dette været en af årsagerne til, at de skal til at organiseres i teams. Det er meget vigtigt, at kvaliteten vurderes ens, og rengøringsassistenterne har derfor brug for en fælles praksis, så de kan samstemme deres vurderinger. Så hvis INSTA 800 f.eks. vinder frem, kan dette give incitament til nye organiseringsformer med en højere grad af fagligt samarbejde i f.eks. teams. Specialisering er endnu et område, hvor vi har set eksempler på teamorganisering. F.eks. på hospitaler, hvor det at håndtere døde mennesker kræver stor fælles faglighed, er det vigtigt, at de mange procedurer følges på samme måde af rengøringsassistenterne. På hospitalet ser vi også organisering i rulleplaner som en måde at sikre, at kvaliteten samstemmes mellem kollegaerne, samt at medarbejderne får flere kompetencer, som er med til at sikre fleksibiliteten ved f.eks. sygefravær. Så i den udstrækning at f.eks. specialisering og øget fleksibilitet er nødvendig, eller at kvalitetsmålingssystemer, der sigter på øget fleksibilitet og behovsvurdering, vinder frem, vil der muligvis komme nye organiseringsformer til med fokus på fagligt samarbejde i teams. Generelt kan man sige, at jo mere rengøringsassistentens arbejde griber ind i andres arbejde (kollegaers eller kundens), jo mere afhængig bliver de af hinanden og et øget samarbejde bliver vigtigt. Et øget samarbejde med kunden styrker også det 'dobbelte tilhørsforhold', som er en del af stort set alle profiler: Rengøringsassistenten er dels ansat af en arbejdsgiver og skal håndtere de krav om effektivitet, der stilles, og er samtidig en del af kundens arbejdsplads og bidrager (mere eller mindre) til arbejdspladsen ved at tilpasse sig rytmen, 'se det ekstra', selv foreslå nye arbejdsgange osv. Opsummering Den synlige rengøring dominerer billedet og er med til at muliggøre fuldtidsstillinger inden for rengøringsbranchen. INSTA 800 og programrengøring er forskellige måder at måle kvalitet på, som kræver forskellige kompetencer af rengøringsassistenten. De kan ikke bruges samtidig. Noget tyder på at INSTA 800, en øget specialisering og et behov for øget fleksibilitet vokser frem nogle steder. Disse tendenser kalder på mere teamorganisering i branchen. Udover disse kvalitetsmålingssystemer skal rengøringsassistenten kunne bruge sin 'sunde fornuft' til at tilrettelægge arbejdet, så helbredet skånes og så 12

13 det opleves som en god service af kunden. Professionalisering kan have den utilsigtede virkning, at service skubbes ud af arbejdsprofilen. Jo mere rengøringsopgaverne (og serviceopgaverne) griber ind i kundens hverdag, jo vigtigere bliver kompetencer til fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Serviceopgaver kommer ikke af sig selv, men kræver et ledelsesmæssigt engagement. På positivsiden er serviceopgaverne ofte med til at variere arbejdet og styrke 'det dobbelte tilhørsforhold'. På negativsiden betyder serviceopgaver og den tættere relation til kunden, at rengøringsassistenten ikke 'bare kan passe sig selv'. Måske skal hun endda arbejde på skæve tidspunkter, udsætte sin frokostpause eller arbejde i weekender. Arbejdspladser, hvor der er brug for akut rengøring, hvor service fylder meget, eller hvor service er en central det af kerneydelsen, inviterer til kombijobs. Det gælder f.eks. hospitaler, børneinstitutioner og plejehjem. 13

14 Kompetencer og faglighed - på tværs af arbejdspladser I dette kapitel præsenterer vi fælles træk og forskelle i de kompetencer, som arbejdsbeskrivelserne peger på. Dernæst illustrerer vi, hvordan de beskrevne tendenser i rengøringsarbejdet påvirker de kompetencer, der skal kunne komme i spil. Vi afslutter kapitlet med overvejelser om rengøringsassistenters faglighed. Basale faglige kompetencer I alt rengøringsarbejde uanset branche, uanset om der tale om synlig rengøring eller ej, uanset hvilket kvalitetssystem der anvendes er der brug for en række basale faglige kompetencer. Uden dem kan ingen rengøringsassistent klare sig. Nogle af interviewpersonerne nævner dem ikke engang, fordi de anses for en selvfølgelig forudsætning. Fysisk styrke Viden om arbejdsstillinger Rengøringsarbejde er fysisk anstrengende. På hotellet for eksempel nævner både lederen og medarbejderne et godt helbred som væsentligste forudsætning for at kunne arbejde som rengøringsassistent. Ikke mindst fordi rengøringsarbejdet er fysisk krævende, er viden om og brugen af korrekte arbejdsstillinger afgørende for, at kroppen kan holde til arbejdet. Instruktion om korrekt arbejdsstilling er derfor også en fast bestanddel af den introducerende oplæring i de virksomheder, som vi har besøgt. En ting er at kende de korrekte arbejdsstillinger, en anden ting er at anvende dem. Flere rengøringsassistenter fortæller, at de nogle gange, når der er særlig travlt, kan glemme det. Og de siger, at det nogle gange er vigtigt, at kolleger lige gør en opmærksom på det igen, og at det i deres indbyrdes snakke er et tilbagevendende emne, hvordan man bruger sin krop rigtigt. At kunne anvende sin viden om korrekte arbejdsstillinger hænger sammen med at kunne planlægge sit arbejde med udgangspunkt i at skåne sin krop, for eksempel for at undgå, at alle vaskeopgaver bliver udført i ét stræk. Materialekendskab Det hører ligeledes til de basale forudsætninger, at medarbejderne kender gængs rengøringsudstyr, ved hvordan man doserer korrekt. Ikke korrekt dosering kan medføre et dårligt resultat af indsatsen. På specifikke områder kan der være brug for specielle rengøringsmidler. Men korrekt brug af midler og dertil hørende korrekt brug af handsker mm. - er ikke mindst påkrævet i forhold til rengøringsassistenternes helbred. Sproglige kompetencer 14

15 Dansk I en branche, hvor så stor en andel af medarbejderne har en ikke dansk baggrund, er spørgsmålet om, i hvilken grad rengøringsassistenterne behøver at kunne læse, skrive og kommunikere på dansk, et centralt spørgsmål. Dansk og sikkerhed Særligt på hospitalet Mindre på hotellet Jo mere kontakt, desto større krav til dansk Stort set alle arbejdspladserne lægger vægt på, at personalet kan forstå og udtrykke sig på dansk. Det er dog tydeligt, at langtfra alle medarbejdere faktisk kan håndtere dette krav. På den statslige arbejdsplads nævner medarbejderne et eksempel på, hvordan det kan være direkte helbredstruende, når deres kollegaer f.eks. ikke beskytter sig korrekt ved brug af afkalkningsmiddel. De fleste af de arbejdspladser, som vi har besøgt, har en stor andel af rengøringsassistenter med anden etnisk baggrund ansat. Der er en tendens til, at andelen er lidt mindre på hospitalerne, hvilket stemmer overens med indtrykket af, at de har mange ansøgninger (og derfor lettere kan sortere de ansøgninger fra, hvor ansøgerne ikke har de nødvendige sproglige kompetencer) og at de selv nævner, at dansk er meget vigtigt på netop deres område, da der f.eks. laves aftaler over mobiltelefon. Kun på hotellet er dansk tilsyneladende ikke vigtigt. Dette begrundes først og fremmest med, at kontakten med kunderne er minimal der gøres rent, når gæsterne ikke er på værelserne. Et andet aspekt er, at kunderne ofte kommer fra andre lande, så engelsk er et ligeså vigtigt sprog at kunne håndtere. Generelt gælder det, at jo mere rengøringsassistenten har brug for kontakt med kunden og kollegaer, jo vigtigere bliver det at kunne dansk. Dansk er derfor også en vigtig forudsætning, hvis der skal udvikles flere såkaldte kombijobs i branchen, hvor rengøringsopgaver kun indgår som en del af en samlet serviceprofil. Kunne kommunikere med kunden, patienter, kolleger m.fl Tæt forbundet med danskkundskaber er kompetencen at kunne kommunikere med medarbejdere på den arbejdsplads, rengøringsassistenten gør rent, med patienter på hospitalet, med kunden, med kolleger fra egen og andre faggrupper. Evnen til at forstå og udtrykke sig på dansk er med til at samstemme forventninger i hverdagen, til at understøtte en korrekt brug af rengøringsmidler og teknologier samt med til at skabe et kollegialt samarbejde. Fraværet af denne kompetence kan hurtigt medføre kvalitetsproblemer: På en af arbejdspladserne fortæller lederen eksempelvis, at hun derfor har sagt til kunden, at de ikke skal kontakte rengøringsassistenten, hvis der er noget i vejen. De fleste rengøringsassistenter forstår simpelthen ikke kunden, men lader som om de gør. På sigt skaber dette frustrationer hos både rengøringsassistenten og hos kunden. Det at kunne kommunikere sin faglighed er en meget vigtig del af synliggørelse af faglighed. Som en udtrykker det: Hvis man lige har taget de rene handsker på og gjort klar til at håndtere rent service og der kommer en patient og rækker en en beskidt tallerken, er det vigtigt at kunne sige: Jeg har lige taget rene handsker på, så vær sød at sætte tallerkenen på bordet. Ellers bliver rengøringsassistenten måske opfattet som uhøflig eller uhjælpsom af 15

16 patienten. At kunne planlæge Planlægge arbejdet fleksibelt Planlægning og kvalitetsforståelse På den ene side er der oftest ganske faste rammer, på den anden side er der alle steder spillerum for, at den enkelte rengøringsassistent planlægger sit arbejde. Spillerummet er dog forskelligt stort og forskelligartet fra område til område og fra arbejdsplads til arbejdsplads. Selv om arbejdspladserne er meget forskelligartede og dækker et bredt spektrum, er det alle steder - om end i forskellig grad - vigtigt at kunne tilpasse sig arbejdspladsens rytme. Det kræver, at rengøringsassistenten kan prioritere sit arbejde og planlægge det må en måde, som forstyrrer kunden mindst muligt. I en af de tre besøgte kommuner skelnes der mellem de 'overskuelige' rengøringsområder og de mere 'uoverskuelige'. De 'overskuelige' er de ensartede områder. Her er opgaverne opdelt i røde og grønne, alt efter rengøringsstandarden, men hver dag ser ens ud. Det kan f.eks. være en daginstitution, hvor alt skal vaskes hver dag. På de 'uoverskuelige' arbejdspladser er arbejdspladsens rytme forskellig fra dag til dag og det er derfor påkrævet, at rengøringsassistenten kan planlægge og prioritere arbejdet ud fra kundens arbejdsrytme. Det kan f.eks. være en skole, hvor der er skole/hjem samtaler og møder. At kunne planlægge ud fra de givne omstændigheder er derfor en vigtig kompetence. Sund fornuft at kunne indgå i kundens arbejdsrytme Det bliver nævnt af mange ledere og rengøringsassistenter, at det er vigtigt, at rengøringsassistenterne kan planlægge ved at bruge deres sunde fornuft. At bruge sund fornuft kan for eksempel handle om, at rengøringsassistenten forventes at indrette sin arbejdsgang ud fra kundes arbejdsrytme. Alle, som vi har interviewet, laver synlig rengøring og det betyder, at rengøringsassistenterne kommer i kontakt med kunderne. Graden af 'samarbejde' eller snarere koordinering mellem deres arbejdsområder er dog meget forskellige og afhænger af, hvor meget rengøringsarbejdet griber ind i kundernes arbejde. I den ene ende af skalaen ligger rengøring i kontorer, hvor rengøringsassistenter skal tænke på ikke at forstyrre møder, og i den anden ende ligger akutafdelingen på hospitalet, hvor nødlidende kommer ind akut, og hvor rengøringsassistenten skal kunne bidrage direkte ind i arbejdsgangen. INSTA 800 versus programrengøring Som det er nævnt i kapitlet om tendenser i rengøringsarbejdet, er to kvalitetssystemer i spil: programrengøring og INSTA 800. I princippet bygger INSTA 800 mere på rengøringsassistenternes skøn i forhold til, hvad der skal til for at holde et lokale rent, end programrengøringen, hvor der gøres rent efter et fast skema. Det er tilsyneladende ikke helt nemt for rengøringsassistenterne at se forskellene mellem de to systemer. Alt afhængig af hvilke kvalitetsmålingssystemer der er gældende om rengøringsassistenter gør rent efter behov, altså holder rent, eller gør rent efter fast skema - vil der tegnes forskellige job og 16

17 kompetenceprofiler for rengøringsassistenten. For rengøringsassistenter, der arbejder ud fra f.eks. INSTA 800, er det en væsentlig del af fagligheden at kunne vurdere rengøringskvalitet ud fra systemets kriterier. De skal gøre rent, hvis standarden ikke lever op til det, kunden har betalt for, og ikke hvis der er mere beskidt, end de selv synes om. De skal også lære at vurdere standarderne og samstemme kvalitetsvurderingen med kollegaer, da det er vigtigt, at de vurderer ens. På den statslige arbejdsplads havde de planer om at genetablere en teamstruktur bl.a. fordi dette at samstemme kvalitetsvurderingerne er en vigtig del. For rengøringsassistenter, der arbejder ud fra program, er vurdering en mindre del af fagligheden. Der gøres rent efter skema og det giver nok nogle typer af medarbejdere en god fornemmelse af velgjort arbejde: De har gjort det, de skulle. Deres primære faglighed er at gøre rent. Situationsfornemmelse Samarbejde med medarbejdere hos kunden Etik i arbejdet Sociale kompetencer Situationsfornemmelse nævnes alle steder som vigtig kompetence. Man går f.eks. ikke og snakker højlydt og griner, når der er eksamen i et uddannelseslokale, og man går ikke ind på en stue, når patienterne spiser eller er på wc. Man braser heller ikke ind i et mødelokale, når dette er optaget. Synlig rengøring medfører mange kontakter med kundens medarbejdere. Dette øgede samarbejde med kunden styrker også det 'dobbelte tilhørsforhold', som er en del af stort set alle profiler: Rengøringsassistenten er for det første ansat af en arbejdsgiver og skal håndtere de krav om effektivitet, der stilles, og er for det andet samtidig en del af kundens arbejdsplads og bidrager mere eller mindre til arbejdspladsen ved at tilpasse sig rytmen, 'se det ekstra', selv foreslå nye arbejdsgange osv. Der findes en del især uskrevne regler for, hvad en rengøringsassistent gør og ikke mindst ikke gør, m.a.o. er der en etik, som rengøringsassistenterne forventes at overholde. På et af hospitalerne fortæller en rengøringsassistent for eksempel, at man ikke roder i andres ting, eftersom patienterne har krav på fortrolighed. Man hilser heller ikke først, hvis man møder mennesker, man kender. Hilser patienterne først, må man til gengæld gerne hilse. Tilsvarende normer skal også overholdes andre steder: På hotellet begynder man ikke at gøre rent, mens gæsten er på værelset, på kontorer lader man papirbunkerne uberørt osv. Robusthed Ansvarlighed Personlige kompetencer Rengøringsassistenterne kan komme ud for mange situationer, som kræver robusthed: De kan møde meget syge eller døende mennesker eller psykisk syge. Og de kan møde manglende anerkendelse af rengøringsarbejde eller deres etniske baggrund i form af provokerende unge på en uddannelsesinstitution, utålmodige medarbejdere på den arbejdsplads, hvor de gør rent, osv. Det kan være ganske personligt krævende at stå imod. Mange ledere og rengøringsassistenter fremhæver i interviewene det gode ved, at de inden for de givne rammer selv planlægger arbejdet, og i denne planlægning tager hensyn til aktiviteterne på 17

18 den arbejdsplads, de gør rent på. Til det at kunne planlægge selv og mere eller mindre passe sig selv, som det eksempelvis er tilfældet på hotellerne, hører en høj grad af ansvarlighed over for den rengøringsopgave, som skal løses. Mødestabilitet At møde stabilt bliver fremhævet af mange interviewpersoner, både ledere og medarbejdere som en væsentlig kompetence. Stærkest bliver det formuleret på hospitalerne, hvor den enkelte rengøringsassistent helst skal kende til de faste rutiner på skadestuen, ventesalen, røntgenafdelingen m.m. Her kan det være vanskeligt for en kollega, der skal overtage hendes vagt, at glide ubesværet ind i de aftalte arbejdsrytmer. Rengøringsassistenters faglighed Hvad er så en rengøringsassistents faglighed? Svaret ligger i, at de ovennævnte kompetencer udfoldes konstant i forskellige arbejdssituationer og oftest integreret. Fagligheden er derfor ikke en sum af løsrevne atomer af situationsfornemmelse, viden om arbejdsstillinger, mødestabilitet m.m. Faglighed er en integreret helhed, hvor situationsfornemmelse går sammen med at kunne planlægge fleksibelt ud fra forståelse af kvalitetsstandarder og hensyntagen til kolleger, og den kan kun udfoldes i praksis, hvis mental robusthed, fysisk styrke og viden om korrekt brug af rengøringsmidler ligeledes er til stede. Anerkendelse af rengøringsarbejdet - som er så åbenlys en mangelvare - og faglig stolthed kan kun fremmes, hvis denne helhed bliver fremhævet, hvis rengøringsarbejde altså ikke alene fremstår som nedslidende manuelt knoklearbejde. Måske kan fortællinger om arbejdsdage som Yasmins, Lins, Ahmeds, Jonnas, Johns og Samiras, hvor det bliver tydeligt, at patienter på hospitaler, undervisere og elever på teknisk skole, sagsbehandlere på rådhuset, er afhængige af rengøringsassistenters fleksibilitet, robusthed, planlægningsevne, m.a.o af hele deres faglighed, bidrage til øget anerkendelse og opbygning af faglig stolthed og til fornyet dialog om rengøringsassistenters kompetenceudvikling. Det vigtige match Enkelte ledere peger på vigtigheden af 'det rette match' mellem medarbejder og arbejdsopgave. Dette handler både om, at arbejdspladserne er meget forskellige og derfor har brug for særlige medarbejderprofiler, og at medarbejderne er meget forskellige og trives forskellige steder. Med andre ord er der brug for 'det rette match'. Her kommer et udpluk af eksempler: En ung pige skulle gøre rent på en institution med unge mænd. De fik lyst til at drille hende og satte bl.a. film over toilettet. Hun trivedes ikke i dette lidt hårde miljø og måtte flyttes. En rengøringsassistent, der ikke er så god til dansk, bliver ikke sendt ud på en institution, hvor der forventes meget kontakt/dialog. I nogle kommuner er rådhuset det mest eftertragtede arbejdssted, da der er særligt fint, mens det i en af de andre kommuner er det sted, som rengøringsassistenterne helst undgår, da de føler sig mindreværdige i de fine omgivelser. 18

19 De mere 'åbenmundede' rengøringsassistenter bliver matchet med arbejdspladser, hvor lederne er meget 'rummelige'. Der sendes ikke mænd ud i kvindecentre. Der sendes ikke en medarbejder med stort behov for struktur hen på en meget ustruktureret arbejdsplads. Som det ses ud fra listen, er det i høj grad personlige og sociale kompetencer som: Evne til at indgå i en omskiftelig arbejdsrytme, at være god til dansk, at være robust, som nævnes som vigtige for at matche arbejdsplads og medarbejder på bedste vis. 19

20 Arbejdsbeskrivelser Lin, Ahmed, Samira, Jonna, John og Yasmin I dette kapitel beskriver vi indledningsvist det daglige rengøringsarbejde på 6 forskellige typer af arbejdspladser. Både navne og fortællinger er analytiske konstruktioner, så ingen af de interviewede vil føle sig helt genkendt. Arbejdsbeskrivelserne giver et indtryk af, hvor forskelligartede opgaver en rengøringsassistent står overfor, og alligevel er det vigtigt at huske på, at i virkelighedens verden er bredden meget større, end den kommer til udtryk gennem disse få eksempler. Arbejdsbeskrivelserne bruges sammen med det øvrige materiale fra interviewene til i næste kapitel at sammenfatte tendenser på tværs af arbejdspladserne. Lin arbejder på hotel i København Lin arbejder på en hotelkæde midt i København, som har sin egen rengøringsafdeling. Det betyder meget for Lin, at hun er ansat af hotellet. Når hun tænker på, hvad hun arbejder med om to år, drømmer hun nemlig om at blive ansat i receptionen og her hjælpe de udenlandske gæster med at booke værelser. Lin kommer selv fra Thailand og de fleste af hendes kollegaer kommer fra andre lande end Danmark. Det har ikke den store betydning i det daglige, hvor arbejdssproget oftest er engelsk og dansk. Lin starter dagen kl i kælderen, hvor hun får dagens arbejdsplan samt nøgler mv. De fleste har det samme område hver dag, men der er f.eks. brug for at vide, hvornår gæsterne tjekker ud og hvor der skal laves afrejserengøring. På denne hotelkæde er der samme standard rengøring på alle hoteller. Der er f.eks. ikke forskel på rengøringsstandarden, afhængig af om gæsterne bor på to-stjernede eller fire-stjernede hoteller. Der er helt faste opgaver, der hører til henholdsvis periodisk rengøring, daglig rengøring og hovedrengøring. Disse opgaver er vist i pjecer med billeder, så alle ved nøjagtigt, hvilke opgaver der skal varetages. Lin må aldrig gå ind på værelserne, hvis gæsterne er hjemme. Nogle gange spørger hun, om de har mulighed for at gå ud et øjeblik, mens hun gør værelset rent, ellers venter hun. Denne procedure skal sikre rengøringsassistenternes sikkerhed. De har tidligere været ude for, at en gæst gjorde tilnærmelser til en af hendes kollegaer. Hvis der sker ubehagelige ting, er der vagter, som de kan tilkalde. En gang imellem er der hotelværelser, som er ekstra beskidte. Hvis Lin kan se, at det ikke kan nås inden for almindelig arbejdstid, kalder hun på supervisor og sammen aftaler de, hvordan det så kan klares. 20

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder i daginstitutioner Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både brugere og personale

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Hvad ønsker gæsterne?

Hvad ønsker gæsterne? God service Hvad ønsker gæsterne? God pris God beliggenhed Rene værelser, ja tak! Housekeeping med god kvalitet og service Rengøringsassistenter er en væsentlig ressource på et hotel! At gøre rent er ikke

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 ERHVERVSUDDANNELSE RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive FAGLÆRT indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 TRIN 1: RENGØRINGSTEKNIKER TRIN 2: SERVICEASSISTENT

Læs mere

Arbejdsplaner & personlig planlægning

Arbejdsplaner & personlig planlægning Arbejdsplaner & personlig planlægning Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Serviceassistenter. - en hel ny faggruppe

Serviceassistenter. - en hel ny faggruppe Serviceassistenter - en hel ny faggruppe Opkvalificering af medarbejdere Sygehus Thy-Mors blev bevilget midler fra Region Nordjyllands projekt De bedste arbejdspladser, der har fokus på fastholdelse og

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Rengøringsleder Anne Birgitte Lindbjerg og sektionsleder Thora Pestell, Rengøringsafdelingen,

Læs mere

Når vand ikke er nok - skal der Ecoflex til

Når vand ikke er nok - skal der Ecoflex til Når vand ikke er nok - skal der Ecoflex til Når rent bliver grønt Rengøring med rengøringsmiddel eller grønt med rent vand? Hvorfor ikke begge dele - Nilfisk har tænkt fremadrettet og finpudset kunsten

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Nedsæt tempoet, når I gør rent

Nedsæt tempoet, når I gør rent KOST-SERVICE Nedsæt tempoet, når I gør rent Et TR-/AMR-værktøj til dig og din arbejdsplads Helbred og arbejde i højt tempo Personer, som arbejder med rengøring, er på benene stort set hele dagen. Samtidig

Læs mere

Andelen af thailandske kvinder der arbejder med erhvervsrengøring har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og tendensen ser ud til at fortsætte.

Andelen af thailandske kvinder der arbejder med erhvervsrengøring har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og tendensen ser ud til at fortsætte. 10. januar 2012 Danmark. Toni Schacksborg har i forbindelse med sit speciale 'Kompetencer indenfor rengøringsfaget Et antropologisk inspireret feltstudie af, hvordan thailandske kvindelige rengøringsassistenter

Læs mere

REN TRIVSEL DREJEBOG FOREBYGGELSESPAKKE. Sæt trivslen på dagsordenen. Sådan gennemfører I forebyggelsespakken

REN TRIVSEL DREJEBOG FOREBYGGELSESPAKKE. Sæt trivslen på dagsordenen. Sådan gennemfører I forebyggelsespakken FOREBYGGELSESPAKKE REN TRIVSEL Sæt trivslen på dagsordenen DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Ren trivsel Forebyggelsespakken skal hjælpe jer med at finde løsninger til at forebygge og mindske

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Arbejdsplaner og personlig planlægning

Arbejdsplaner og personlig planlægning Arbejdsplaner og personlig planlægning Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i planlægningen af en rengøringsassistents arbejdsdag. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Det er ofte fastlagt i de nedskrevne regler, hvornår på dagen du må holde pause og i hvor lang

Det er ofte fastlagt i de nedskrevne regler, hvornår på dagen du må holde pause og i hvor lang Pauser Det er ofte fastlagt i de nedskrevne regler, hvornår på dagen du må holde pause og i hvor lang tid. Nogle virksomheder har formiddagspause og frokostpause, mens andre har frokostpause og eftermiddagspause.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde.

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde. CASE RENGØRING 1 CASE RENGØRING Situation nr. 1 I rengøringsselskabet Tornado rejses der ved et møde mellem medarbejdere og ledelse en række spørgsmål i forbindelse med rengøringen hos et af selskabets

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE 2016 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S

HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE 2016 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S Haderslev Handelsskole/Det Blå Gymnasium Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse Undersøgelsen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger Effektivitet kræver godt samarbejde Merete Lehmann Andersen Merete Lehmann Andersen 100 pct. ledelse - soliv Rekruttering Samarbejde og kommunikation MUS-samtaler Motivation af ejer og medarbejdere Fastholdelse

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 1A, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 1A, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Arbejdsplaner og arbejdstilrettelæggelse, 1,0 uge Niveau: Rutineret Praktisk erhvervsrengøring 2,0 uger Niveau: Avanceret Rengøringshygiejne

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Bilag J Transskribering af interview med Nanna I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Nanna: Jeg har medlem her i næsten 2 år. I: Så næsten siden det startede? Nanna: Ja,

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

Nedenfor fremgår et par konkrete eksempler på, hvorfor en fleksibel plan/ordning er en nødvendighed i de perioder, der er præget af afvigelser:

Nedenfor fremgår et par konkrete eksempler på, hvorfor en fleksibel plan/ordning er en nødvendighed i de perioder, der er præget af afvigelser: AARHUS UNIVERSITET 4. juni 2015 Side 1/2 Sagsfremstilling Dato: 01.06.15 Att.: Institutter ved Arts, Aarhus Afsender: Bygningsservice Arts, Rengøring Emne Rengøring af kontorer, BYG ARTS Synlig rengøring:

Læs mere