DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999"

Transkript

1 DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING OM DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999

2 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER KONJUNKTURUDVIKLINGEN DEN ØKONOMISKE POLITIK KONKLUSION...8 KONJUNKTURUDVIKLINGEN GENEREL ØKONOMISK UDVIKLING UDENRIGSØKONOMI UDLANDSGÆLDEN FÆRØSK PRODUKTION OG INDKOMST...25 OFFENTLIGE FINANSER LANDSSTYRETS ØKONOMI KOMMUNERNES ØKONOMI DEN OFFENTLIGE GÆLD STATENS UDGIFTER PÅ FÆRØERNE...41 ERHVERVSLIVET FISKERIET I FARVANDET OMKRING FÆRØERNE FISKERIET I FARVANDENE UDENFOR FÆRØSK OMRÅDE FISKEFORARBEJDNINGSINDUSTRIEN OG SALGSLEDDET OPDRÆT ØVRIGE IKKE-FINANSIELLE ERHVERV DEN FINANSIELLE SEKTOR OLIE...63 ET FREMTIDIGT PENSIONSSYSTEM BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF STIGENDE ÆLDREBYRDE DET NUVÆRENDE PENSIONSSYSTEM OPBYGNINGEN AF EN FUNDED PENSIONSORDNING KONKLUSION

3 Sammenfatning og anbefalinger De seneste års høje økonomiske vækst på Færøerne er fortsat i 1998, med en vækst i det skønnede reale bruttonationalprodukt på ca. 7 pct. Væksten, der er baseret på gode fangster og høje afregningspriser i fiskeriet, samt afsmitningseffekter i den øvrige økonomi, ses bl.a. på de samlede offentlige finanser og på betalingsbalancen overfor udlandet. Uanset der kan spores visse tegn på en begyndende økonomisk afmatning i 1999, er stigningstakten i timelønninger og priser tiltagende. For at skabe grundlag for en fortsat stabil økonomisk fremgang på Færøerne anbefaler Det rådgivende Udvalg, at der gennemføres en stram finanspolitik i 2000 og de følgende år. Ligeledes bør der iværksættes en række strukturreformer, der kan reducere presset på økonomien. Samtidig anbefales det, at Landsstyret i den nuværende situation er tilbageholdende med at iværksætte nye store investeringer, der bidrager til en øget økonomisk aktivitet på Færøerne. 1. Konjunkturudviklingen Høj vækst i 1998 Færøsk økonomi har i 1998 fortsat udviklet sig meget gunstigt. Fangsterne i fiskeriet har i 1998 stort set fastholdt deres høje niveau fra året før, og afregningspriserne er yderligere forøget. For hele økonomien er de samlede lønudbetalinger steget med 10 pct. men muligvis omslag på vej Data for de første ti måneder af 1999 peger på, at fiskeriet nu er for nedadgående. Det kan få betydning for den samlede færøske økonomi. Men det er endnu for tidligt at vurdere, om der i givet fald bliver tale om et egentligt tilbageslag, eller blot om en stabilisering af økonomien på det nuværende høje niveau. Således er de samlede udbetalte lønninger forøget med 7 pct. i perioden fra januaroktober 1998 til samme periode i år, og ledigheden var i oktober nede på 5-6 pct. Bilimporten lå i perioden januar-juli pct. over niveauet i samme periode sidste år. Importen af investerings

4 goder (maskiner og udstyr mv.) vokser tilsvarende kraftigt. Og byggeriet viser betydelig vækst samtidig med, at boligpriserne stiger hurtigt. Bedre offentlige finanser Den økonomiske fremgang ses også på de offentlige finanser. Landskassens overskud nåede i 1998 op på 471 mio. kr., ligesom kommunerne kan præstere øgede overskud. Alt i alt vurderes der i 1998 at have været et overskud på de offentlige finanser på ca. 700 mio. kr. For 1999 ventes et overskud i samme størrelsesorden. Overskuddenes størrelse skal imidlertid ses i lyset af, at den offentlige bruttogæld ultimo 1998 var på 8 mia. kr., svarende til godt 100 pct. af Færøernes anslåede disponible BNI. Omend Landskassen råder over likvider i størrelsesordenen 20 pct. af BNI, er det en stor gæld i betragtning af de betydelige udsving, der historisk har kendetegnet færøsk økonomi. og betydeligt overskud på betalingsbalancen Endelig er der fortsat et betydeligt overskud overfor udlandet. Overskuddet på handelsbalancen nåede i 1998 op på godt 300 mio. kr. Ser man på betalingsbalancen, der også omfatter overførslerne fra den danske stat m.v. på knap 1,2 mia. kr., rentebetalinger mv., fremkommer et overskud på over 1 mia. kr. Når dertil lægges udbetalingen til Færøerne som følge af banksagen, peger tallene på, at den samlede færøske netto-udlandsgæld stort set var afviklet ved udgangen af 1998, og ved udgangen af 1999 forventes et nettotilgodehavende overfor udlandet på ca mio. kr. Den betydelige offentlige netto-udlandsgæld opvejes således fuldt ud af den private sektors tilgodehavender i udlandet. 2. Den økonomiske politik Højt fangsttryk og høje løn- og prisstigninger viser, at presset på økonomien er for højt Den høje økonomiske aktivitet er gunstig for de færøske forbrugsmuligheder og mere generelt for den færøske levestandard. Imidlertid giver den meget høje økonomiske vækst af Landsbanken skønnet til ca. 7 pct. i 1998 anledning til bekymring på mindst to punkter: - 4 -

5 For det første peger de fiskeribiologiske vurderinger fortsat på, at det nuværende fangsttryk næppe er foreneligt med en bæredygtig fiskebestand i farvandet omkring Færøerne på længere sigt. For det andet er der tegn på flaskehalse og tiltagende pres på lønniveauet i flere sektorer i økonomien, jf. forårets strejker og de store aftalte lønstigninger på 4-5 pct. pr. år på det private arbejdsmarked, og 3-4 pct. pr. år i den offentlige sektor. Væksten i forbrugerpriserne er samtidig tiltagende. Behov for stram finanslov for 2000 Det høje pres på færøsk økonomi understreger behovet for, at der gennemføres en stram økonomisk politik, herunder en stram finanslov for Desuden er der behov for at overveje tilrettelæggelsen af den økonomiske politik i et længere tidsperspektiv. En analyse fra Færøernes Landsbank fra sommeren 1999 konkluderer, at konjunkturudsvingene på Færøerne traditionelt har været meget betydelige og større end nødvendigt. Det skyldes ikke blot afhængigheden af et delvist uforudsigeligt fiskeri og verdensmarked for fiskeprodukter, men også manglende tradition for at gennemføre en økonomisk politik, der dæmper udsvingene. Store konjunkturudsving kan reduceres med en stabilitetsorienteret økonomisk politik Med en bedre konsolidering af de offentlige finanser på Færøerne kan de automatiske stabilisatorer, der ligger i den offentlige sektor, slå klarere igennem. Den offentlige aktivitet kan således fastholdes i situationer med fald i indtjeningen fra f.eks. fiskeriet og dermed skatteindtægterne, mod at landsstyret til gengæld udviser stor tilbageholdenhed, når væksten, som nu, er høj. Mere jævn økonomisk udvikling kunne samtidig øge velstanden Med en mere jævn økonomisk udvikling er der grund til at forvente, at Færøerne kunne opnå en bedre ressourceudnyttelse, et større gennemsnitligt forbrug og en større gennemsnitlig velstand over konjunkturerne. Det skyldes dels de fordele, der ligger i at få reduceret den økonomiske usikkerhed om fremtiden, dels reducerede tilpasningsomkostninger i form af migration, flådetilpasning mv. Endelig ville en konjunkturudjævnende økonomisk politik gøre det muligt at gennemføre større offentlige investeringer på - 5 -

6 tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet i økonomien. Det må også forventes at kunne reducere de offentlige anlægsomkostninger. Recession kan føre til underskud på de offentlige finanser På trods af de aktuelle ret store overskud på såvel de offentlige budgetter som betalingsbalancen overfor udlandet kan det ikke udelukkes, at et evt. fremtidigt økonomisk tilbageslag vil føre til, at de offentlige budgetter igen går i minus. Det skyldes ikke mindst, at det offentlige forbrug er vokset i de seneste år samtidig med, at skatterne er sat ned. Det er uheldigt, bl.a. fordi den offentlige bruttogæld, som nævnt, fortsat er betydelig. Kommende udfordringer fra stigende ældrebyrde og tankerne om øget selvstændighed Dertil kommer, at landsstyret i den løbende tilrettelæggelse af den økonomiske politik allerede nu bør tage hensyn til fremtidige udfordringer i form af bl.a. en stigende ældrebyrde og tankerne om øget selvstændighed. Ingen af de nævnte problemstillinger er udtømmende belyst på nuværende tidspunkt, men udfordringernes potentielt meget betydelige omfang bidrager til at understrege, at de aktuelle overskud ikke nødvendigvis er tilstrækkelige i den nuværende situation med kraftig højkonjunktur. Forsigtig offentlig investeringspolitik Bl.a. af de ovenfor anførte grunde er der behov for forsigtighed med at iværksætte større offentlige investeringsprojekter for nuværende. Disse bør så vidt muligt udskydes til et senere tidspunkt, hvor presset på bygge- og anlægsaktiviteten mv. i den private sektor er mindre. Det taler for en meget håndfast prioritering af den offentlige anlægs- og investeringsaktivitet, hvor kun de mest påtrængende investeringer gennemføres nu. Høj indtjening i fiskeriet i Hvad angår erhvervspolitikken er det igen især fiskeriet, der påkalder sig interesse. Det er fortsat Det rådgivende Udvalgs vurdering, at indtjeningen i fiskeflåden er acceptabel for langt de fleste fartøjskategorier i den nuværende situation med rekordfiskeri og høje priser. Indtjeningsbidragene ligger i 1998 og første halvdel af 1999 højt, og der gennemføres ikke ubetydelige forbedringer og reparationsarbejder på den eksisterende flåde

7 Forventninger om ny investeringsstøtte, en for stor flåde og aftaler om hyreprocenter hæmmer nyinvesteringer m.v. Det har fra fiskerikredse på Færøerne givet anledning til bekymring, at der trods det gode fiskeri og den høje indtjening kun ses meget få egentlige nyinvesteringer i fiskeflåden. Det rådgivende Udvalg mener, at det især må tilskrives tre forhold: De gældende overenskomster om hyreprocenter mv. bidrager til at reducere interessen for nyinvesteringer. Som systemet fungerer i dag er der ingen eller kun små besparelser på mandskabs- og hyreside forbundet med at installere arbejdskraftbesparende ny teknologi i fiskeflåden. Dermed blokerer de nævnte aftaler for opnåelse af produktivitetsfremskridt i fiskeflåden, ligesom der fastholdes mere mandskab end nødvendigt på havet. Det er uheldigt i en situation med mangel på arbejdskraft på land. Kapitalapparatet i flåden er formentlig fortsat for stort i forhold til de tilgængelige fiskeressourcer i farvandet omkring Færøerne. For øjeblikket tjener næsten alle skibe penge, men i en situation hvor fangsterne falder tilbage på et langsigtet gennemsnitsniveau, vil det næppe være rentabelt at fiske med så stor kapacitet, som det sker på nuværende tidspunkt. Fiskedagesystemet bidrager med det nuværende rigelige antal fiskedage og den begrænsede omsættelighed ikke til den nødvendige flådetilpasning. Landsstyret har i flere år afsat penge på finansloven til investeringsstøtte til fiskeflåden. Midlerne er ikke kommet til udbetaling, men en forventning om, at der i fremtiden vil kunne ydes investeringsstøtte, virker efter alt at dømme i sig selv hæmmende på lysten til at investere uden støtte. Dermed udskydes evt. investeringsplaner, der allerede måtte være rentable på markedsvilkår. Landsstyrets beslutning om at droppe ny investeringsstøtte er således positiv. Behov for mere fleksible aftaler om hyre Det rådgivende Udvalg anbefaler, at der fremover kun gennemføres nyinvesteringer i fiskeriet på Færøerne på markedsmæssige betingelser. Det kan betyde, at der bliver behov for på forhånd at forhandle en ændring af fartøjets hyreprocent, der gør nyinveste

8 ringen rentabel. Sådanne aftaler er der allerede set enkelte eksempler på. samt en tilpasning af fiskedagesystemet Af hensyn til fiskeriets langsigtede biologiske og økonomiske bæredygtighed er det samtidig afgørende, at introduktion af nye skibe, nye redskaber og nye teknikker ikke effektivt øger fangstkapaciteten i den samlede flåde. Det betyder, at der skal ske udfasning af eksisterende kapacitet ved introduktionen af ny. En tilpasning af fiskedageordningen i retning af færre fiskedage og øget omsættelighed kan bidrage til en mere løbende tilpasning og fornyelse af flåden. 3. Konklusion Økonomien skal dæmpes Efter en samlet gennemgang af den aktuelle tilstand for færøsk økonomi er det generelle indtryk, at der af en række årsager er brug for at dæmpe den økonomiske aktivitet på Færøerne. Det gælder især hensynet til at sikre en lønstigningstakt, der er forenelig med en acceptabel færøsk konkurrenceevne på lidt længere sigt. af hensyn til konkurrenceevnen Meget peger på, at fiskeforarbejdningsvirksomhederne i 1998 netop opnåede at blive konkurrencedygtige i forhold til konkurrenter i England, Norge og Island. Skal dette fastholdes, kan de færøske lønstigninger korrigeret for evt. forskelle i produktivitetsudvikling ikke varigt overstige udlandets. og for at reducere gælden Samtidig er det af hensyn til den langsigtede balance i økonomien nødvendigt, at den fortsat høje offentlige bruttogæld søges nedbragt så meget som muligt nu, hvor økonomien er på eller nær sit højeste. Konsolidering Den krævede konsolidering og vækstdæmpning kan ske på flere måder: Offentlige besparelser Forhøjelse af skatter og afgifter Initiativer, der øger den private opsparing

9 sker bedst ved stramninger, der samtidig forbedrer økonomiens funktionsmåde Det mest perspektivrige vil være at gennemføre den nødvendige stramning på en måde, så de økonomiske strukturer på Færøerne samtidig forbedres. Det indebærer nemlig, at stramningsbehovet alt andet lige bliver reduceret, og at den bæredygtige vækstrate hæves i en periode. herunder bl.a. bredere momsgrundlag, fradragssanering og afskaffelse af selektive erhvervstilskud Det rådgivende udvalg anbefaler derfor, at der i forlængelse af de seneste års initiativer gennemføres en: Stram finanslov for 2000, og i de kommende år Revision af momsloven, der som udgangspunkt gør al omsætning på Færøerne momspligtig Udfasning af (det forhøjede) tilskud til renteudgifter på boliglån Eliminering af den nuværende skattemæssige forskelsbehandling af indskud mv. i færøske og andre pengeinstitutter Udfasning af den tilbageværende støtte til fiskeriet, herunder indtægtsstøtten og skattefrihed. Visse forslag kan gennemføres her og nu, andre må indfases gradvist Det skal understreges, at visse af de skitserede ændringer kan gennemføres hurtigt, mens andre ændringer må introduceres gradvist af hensyn til at sikre den økonomiske stabilitet og af hensyn til de fordelingsmæssige konsekvenser. Obligatorisk pensionsopsparing kunne tjene dobbelt formål Landsstyrets planer om at indføre en form for obligatorisk pensionsopsparing fra 1. januar 2000 kan ligeledes være hensigtsmæssig i den nuværende økonomiske situation. Dels af hensyn til at sikre en afdæmpning af økonomien her og nu, dels for at fremme udviklingen i retning af øget opsparing til pensionistårene. Derved kan det færøske samfund gradvist blive bedre rustet til at imødegå en øget ældreandel i befolkningen ind i det næste århundrede. Spørgsmålet om pensionsopsparing på Færøerne behandles nærmere i kapitel

10 Behov for løbende overvågning Såfremt den antydede afdæmpning i fiskeriets indtægter i 1999 viser sig at være midlertidig, kan en yderligere hurtig finanspolitisk stramning blive nødvendig. Derfor opfordrer Det rådgivende Udvalg til, at der gennemføres en løbende, tæt overvågning af den økonomiske udvikling

11 Kapitel 1 Konjunkturudviklingen Høj økonomisk vækst siden 1995 Den færøske økonomi har siden 1995 været kendetegnet ved en høj vækst. Lønudbetalingerne, der er en indikator for produktionen, har udvist årlige stigninger på ca. 10 pct. frem til Da de årlige lønstigninger i samme periode har været beskedne, har den reale vækst i produktionen ligget på et højt niveau.... skyldes gode år for fiskeriet, navnlig i 1998 Fiskeriet er den drivende kraft i den færøske økonomi, og det har siden 1995 været begunstiget af gode fangster og af en positiv udvikling i fiskepriserne. Navnlig 1998 var et særdeles godt år for fiskeriet med meget høje fiskepriser, og lønudbetalingerne i fiskeriet steg med 18 pct. i forhold til Også god vækst i andre erhverv i 1998 I bygge- og anlægsvirksomhed var væksten høj i 1998, idet lønudbetalingerne steg med over 20 pct. De fleste øvrige erhverv havde en vækst i lønudbetalingerne i 1998 på over 6 pct. Væksten flader ud i 1999 Udviklingen i lønudbetalingerne for de første ti måneder af 1999 indikerer, at væksten flader ud især på baggrund af en tilbagegang i fiskeriet, hvor lønudbetalingerne er faldet med 8 pct. sammenlignet med samme periode i Flere ansættelsesforhold og lav ledighed Antallet af ansættelsesforhold er i løbet af 1999 kommet op på over , hvilket er en stigning i forhold til 1995 på Sammenholdt med en årlig nettotilflytning til Færøerne på personer og en ledighedsprocent på 5-6 pct., understreger det en klart stigende beskæftigelse.... giver flaskehalsproblemer Den høje beskæftigelse har de seneste år givet flaskehalsproblemer i efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. Navnlig håndværkere, mekanikere, edb-folk og akademikere er efterspurgte. Men der er også mangel på ufaglært arbejdskraft visse steder i fiskeindustrien

12 Stigende privatforbrug og stor import af biler Omsætningen indenfor detailhandel og importen af forbrugsvarer indikerer, at det private forbrug steg med omkring 10 pct. i Der var især en stor import af biler, idet der i 1998 blev registreret 35 pct. flere køretøjer. Væksten i import af biler ser ud til at fortsætte i 1999, hvorimod importen af øvrige forbrugsvarer kun er vokset med 4 pct. Stort overskud på handels- og betalingsbalancen i 1998/99 Handelsbalancen viste i 1998 et overskud på 342 mio. kr. mod et overskud i 1997 på 265 mio. kr. Det forventes, at overskuddet bliver betragteligt også i Overskuddet på handelsbalancen og overførsler fra den danske stat m.v. gav et overskud på betalingsbalancen i 1998 på over 1 mia. kr. For 1999 forventes et betalingsbalanceoverskud i samme størrelsesorden. betyder, at nettoudlandsgælden er afviklet helt i 1999 Sammen med aftalen af 10. juni 1998 med den danske regering om en nedskrivning af den færøske gæld betyder det, at den færøske nettogæld til udlandet var afviklet fuldt ud i begyndelsen af

13 Boks 1.1. Statistikgrundlag Der findes ikke en officiel opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, for Færøerne. Hagstovan, det færøske statistikkontor, og Landsbanken udarbejder alene skønsmæssige nationalregnskabsopgørelser for den færøske økonomi. Belysning af udviklingen i økonomien må derfor ske med udgangspunkt i en række partielle indikatorer. Den vigtigste er lønudbetalingsstatistikken, som med sine oplysninger om den meget væsentlige del af produktionen, der modsvares af løn, giver et godt indtryk af såvel aktiviteten i de enkelte erhverv som den generelle produktionsudvikling. Lønudbetalingsstatistikken har imidlertid også sine begrænsninger. Den er først og fremmest en indikator for produktionen, opgjort i årets priser. Det er vanskeligere at udlede noget om den reale produktion. Det forudsætter oplysninger om udviklingen i arbejdskraftomkostningerne i de enkelte sektorer i økonomien, som kun delvist er tilgængelige. Der kan skønnes over beskæftigelsesudviklingen på basis af en statistik over ansættelsesforhold. I denne statistik indgår en person dog flere gange, hvis vedkommende har flere job, og der skelnes ikke mellem heltids- og deltidsjob. En ændring i antallet af ansættelsesforhold vil således ikke altid afspejle en øget beskæftigelse, men kan skyldes ændringer i hyppigheden i at have bijob og i arbejdsomfang. For at opgøre den samlede beskæftigelse mangler endvidere oplysninger om antallet af selvstændigt erhvervsdrivende. Andre statistikker såsom arbejdsløshed, detailomsætning, til- og fraflytninger, im- og eksport bidrager til at give et samlet billede af økonomien Generel økonomisk udvikling 1998: Lønudbetalingerne steg kraftigere end i de foregående år Lønudbetalingerne I 1998 steg lønudbetalingerne med 10 pct., se tabel 1.1, hvilket er lidt mere end i de foregående år. Kun en lille del af stigningen kan tilskrives den overenskomstmæssige lønregulering, som var på 1 pct. pr. 1. maj 1998 indenfor det private og 1,4 pct. i løbet af 1998 indenfor det offentlige område. I visse af de brancher, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft, f.eks. indenfor bygge- og an

14 lægsvirksomhed, er der dog herudover sandsynligvis tale om en vis lønglidning. Tabel 1.1. Lønudbetalinger fordelt på hovederhverv, 1996-oktober 1999 jan.- okt. jan.- okt. Ændring jan.- okt /98 98/ mio. kr. --- pct. Fiskerierhverv Fiskeri Fiskeindustri Fiskeopdræt Øvrige private erhverv Værfter, værksteder og anden industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og hoteldrift Søtransport El-, post- og televirksomhed Finansiel virksomhed Andre private tjenesteerhverv m.v Private erhverv i alt Offentlige tjenester a) Alle erhverv a) Strejkerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret 1999 har i et vist omfang påvirket lønudbetalingerne for de offentligt ansatte funktionærer Kilde: Hagstova Føroya især på basis af øget aktivitet i fiskerierhverv og i byggesektoren Alle fiskerierhverv havde fremgang i lønudbetalingerne i I fiskeriet var fremgangen på 18 pct. Fremgangen i fiskeindustrien var på 13 pct., og for fiskeopdræt på 9 pct. Indenfor bygge- og anlægsvirksomhed var der i 1998 tale om en markant stigning på 23 pct. Den private sektor noterede således under ét en fremgang i lønudbetalingerne i 1998 på 12 pct. Da den aftalte lønregulering i 1998 var på ca. 1 pct., har der været en kraftig real vækst i den private sektor i

15 Væksten flader ud i 1999 Lønudbetalingerne i de første ti måneder af 1999 er 7 pct. højere end i samme periode året før. Hovedparten af væksten ligger imidlertid i 1998, mens der i 1999 er tale om en udfladning, se figur 1.1. Figur 1.1. Lønudbetalinger, sæsonkorrigeret mia kr. 5.0 mia kr Alle erhverv a) mia kr. 2.5 mia kr Øvrige private erhverv Offentlige erhverv Fiskeri, fiskeindustri og fiskeopdræt Anm: Trends beregnet ud fra månedsdata og opregnet til årsniveau a) Tynd streg angiver sæsonkorrigerede månedsdata opregnet til årsniveau Kilde: Hagstova Føroya p.g.a. faldende lønudbetalinger i fiskeriet Lønudbetalingerne indenfor fiskeriet er faldet med 8 pct., når perioden januar-oktober 1999 sammenlignes med den tilsvarende periode i Tilbagegangen indenfor fiskeriet har dog tilsyneladende endnu ikke haft nogen væsentlig afsmittende virkning på aktiviteten i fiskeindustrien, da lønningerne her er vokset med 11 pct. i de første ti måneder af 1999 i forhold til samme periode i og tiltagende lønstigninger Ses den private sektor under ét, er lønudbetalingerne steget med 7 pct. fra januar-oktober 1998 til den tilsvarende periode i Med til vurderingen af væksten i lønudbetalingerne hører, at de overenskomstmæssige lønstigninger er accelererende. Pr. 1. maj

16 1998 steg lønnen med 1 pct. og pr. 1. maj 1999 med yderligere 3-4 pct. Realvæksten i den offentlige sektor i I den offentlige sektor har der været en konstant stigning i lønudbetalingerne på 6 pct. p.a. i perioden , hvoraf kun en mindre del kan tilskrives lønstigninger, se boks aftager i 1999 Lønudbetalingerne var i de første ti måneder af pct. højre end i den tilsvarende periode i En betydelig del af stigningen skyldes de overenskomstmæssige lønstigninger der var på 2,25 pct. pr. 1. januar 1999 og yderligere på 2-6 pct. pr. 1. marts Den sidstnævnte stigning afhænger af, hvilket fagforbund der er tale om. Boks 1.2. Overenskomsterne, I foråret 1997 og i foråret 1999 blev der indgået overenskomster på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked. Det offentlige arbejdsmarked Ifølge overenskomsten i 1997 skulle lønnen stige tre gange: 0,75 pct. pr. 1. januar 1998, 1,25 pct. pr. 1. juli 1998 og 2,25 pct. pr. 1. januar Overenskomsterne fra 1999 giver en samlet forhøjelse over 2 år på 6-6,5 pct. I nogle af fagforbundene går en del af stigningen til afskaffelse af to karensdage og til aftaler om indbetaling til pensionsordninger. For de offentlige funktionærer udløses en ren lønstigning på 6 pct. pr. 1. marts 1999 og 0,5 pct. pr 1. marts For de øvrige offentligt ansatte er stigningen typisk på 2-3 pct. pr. 1. marts 1999, mens resten af stigningen udløses de kommende år. Det private arbejdsmarked Overenskomsterne for arbejdere og håndværkere regulerer eller er retningsgivende for lønudviklingen i fiskeindustrien og en stor del af de private ikke-fiskebaserede erhverv. Ifølge overenskomstaftalen for 1997 skulle lønningerne stige med tre gange 1 pct. hhv. pr. 1. maj 1997, 1. maj 1998 og 1. maj Lønstigningen i 1998 udbetales direkte, mens de resterende lønstigninger indbetales til pensionsfonde. I overenskomsten for 1999 er der aftalt en lønstigning på 9,25 pct. over to år. De rene lønstigninger er på 3-4 pct. pr. 1. maj 1999 og på 3-4 pct. pr. 1. maj Finansforbundet har aftalt en noget lavere stigningstakt her er aftalt en lønstigning på 6 pct. over to år, hvoraf 1,5 pct. indbetales til pensionsordning

17 Kapacitetsgrænsen ved at være nået Den lidt svagere vækst i de samlede udbetalinger betyder sammen med de højere aftalte lønstigninger og evt. lønglidning herudover, at aktivitetsvæksten nu er for aftagende. Det antyder, at kapacitetsgrænsen i færøsk økonomi nu er nået eller tæt på at være nået. Antal ansættelsesforhold retningsgivende for beskæftigelsesudviklingen Ansættelsesforhold Som det fremgår af figur 1.2, har antallet af ansættelsesforhold været stigende siden 1995, og udviklingen genfindes i alle hovederhverv. Statistikken over antallet af ansættelsesforhold vurderes at være retningsgivende for beskæftigelsesudviklingen, se dog boks 1.1. Figur 1.2. Ansættelsesforhold, sæsonkorrigeret, pers pers Alle erhverv pers pers Øvrige private erhverv Offentlige erhverv 7 5 Fiskerierhverv Anm.: Trends beregnet ud fra månedsdata Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger pct. flere ansættelsesforhold i 1998 Antallet af ansættelser i 1998 var gennemsnitligt på mod i 1997, svarende til en stigning på 6 pct. Navnlig indenfor fiskeriet og bygge- og anlæg, var der store stigninger (12-14 pct.)

18 ... og stigningen fortsætter i 1999 Det gennemsnitlige antal ansættelsesforhold var i de første otte måneder af 1999 på ; en stigning på 5 pct. i forhold til de samme måneder i I fiskeriet falder antallet af ansættelsesforhold ind i Ledigheden på lavt niveau i 1998, og den falder yderligere i 1999 Arbejdsløsheden Den sæsonkorrigerede ledighed lå i begyndelsen af 1998 på til personer. Fra midten af 1998 og til oktober 1999 faldt den sæsonkorrigerede ledighed til ca , hvilket er det laveste, siden arbejdsløshedsforskringen startede i 1992, se figur 1.3. Figur 1.3. Registreret arbejdsløshed, sæsonkorrigeret, pers Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger Overefterspørgsel efter især uddannet arbejdskraft Der findes ikke statistik for, i hvilket omfang den lave ledighed har skabt flaskehalsproblemer, eller givet anledning til lønglidning. Men meget tyder på, at der er flaskehalsproblemer indenfor flere erhverv. Der peges navnlig på overefterspørgsel efter håndværkere, mekanikere, akademikere, edb-folk samt skibsførere og maskinmestre. Også fiskeindustrien har i det forløbne år set eksempler på vanskeligheder med at skaffe ufaglært arbejdskraft. Detailomsætning indikator for privatforbruget Detailomsætningen og forbrugerpriserne Detailomsætningen er en god indikator for det private forbrug, da detailomsætningen dækker hele det private forbrug bortset fra boligudgift, køb af biler og køb af tjenester

19 Tabel 1.2. Detailomsætning fordelt på branchegrupper, /96 96/97 97/ mio. kr. --- vækst i pct. Detailhandel med fødevarer m.v Apoteker, parfumerier og materialister Detailhandel med beklædning og fodtøj Detailhandel med boligudstyr, husholdningsapp. m.v Øvrig detailhandel og reparation a) Detailhandel i alt a) f.eks. detailhandel med PC'ere, bøger, sportsartikler, foto og legetøj Kilde: Hagstova Føroya Detailomsætningen steg i 1998 med 8 pct. I 1998 var den samlede detailomsætning på mio. kr. Det var en stigning i forhold til 1997 på 8 pct., se tabel 1.2. Detailhandel med fødevarer m.v. (dvs. omsætning i supermarkeder, kolonialhandler og specialforretninger med fødevarer) udgør halvdelen af den færøske detailomsætning. Denne del af detailomsætningen steg med 6 pct. fra 1997 til En særlig kraftig vækst ses indenfor "øvrig detailhandel" (radio/tv, PC'ere, bøger, sportsartikler o.lign.) der de seneste tre år har haft en årlig vækst omkring 20 pct.... hvilket svarer til en real stigning i forbruget på mindst 5 pct. Stigningen i forbrugerpriserne i 1998 var ifølge det officielle forbrugerpristal på 4,7 pct. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret 1999 blev der sat spørgsmålstegn ved grundlaget for pristallet, fordi forbrugssammensætningen er baseret på forældede oplysninger. En alternativ beregning viser, at forbrugerpriserne steg med 2,6 pct. i Det er derfor vurderingen, at stigningen i det reale forbrug af varer i 1998 var på mindst 5 pct. Stor nettofraflytning fra Til- og fraflytningen Historisk har nettotilflytningen til Færøerne været beskeden, men den har dækket over et relativt stort antal til- og fraflytninger, se tabel 1.3. I 1989 nåede befolkningstallet et foreløbigt højdepunkt på næsten personer. Som følge af tilbagegangen i økonomi

20 en var der i de efterfølgende år tale om en årlig nettofraflytning, der kulminerede i , hvor den årlige nettofraflytning var på næsten er afløst af en svagt stigende nettotilflytning I 1998 var der en nettotilflytning på 305 personer, hvilket er lidt mere end i Tabel 1.3. Flytninger til og fra Færøerne, 1972-maj 1999 Tilflytning Fraflytning Nettotilflytning , gns. pr. år , gns. pr. år , gns. pr. år Januar - maj 1998 Januar - maj 1999 Kilde: Hagstova Føroya Udfladning i 1999 De seneste oplysninger antyder, at nettotilflytningen bliver lidt mindre i 1999, idet der i de første fem måneder af året er tale om en nettotilflytning på 198 personer mod 255 i den samme periode i Befolkningen nåede i maj 1999 op på over personer Udenrigsøkonomi Stort overskud på handelsbalancen i 1998 på 342 mio. kr. Handelsbalancen Færøerne har siden 1989 haft overskud på handelsbalancen, se figur 1.4. Når man ser bort fra skibe o.lign., var overskuddet i 1998 på 342 mio. kr. Væsentlig fremgang for eksporten i 1998 Eksporten ekskl. skibe steg fra 2,5 mia. kr. i 1997 til 2,8 mia. kr. i 1998, svarende til en stigning på 14 pct. Fremgangen i eksporten og forbedringen af handelsbalancen skal navnlig ses på baggrund

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Søren Lejsgaard Autrup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 214 fortsatte det stærke opsving i færøsk økonomi, der begyndte i 213. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere