DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999"

Transkript

1 DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE BERETNING OM DEN ØKONOMISKE UDVIKLING PÅ FÆRØERNE I 1998/99 DECEMBER 1999

2 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER KONJUNKTURUDVIKLINGEN DEN ØKONOMISKE POLITIK KONKLUSION...8 KONJUNKTURUDVIKLINGEN GENEREL ØKONOMISK UDVIKLING UDENRIGSØKONOMI UDLANDSGÆLDEN FÆRØSK PRODUKTION OG INDKOMST...25 OFFENTLIGE FINANSER LANDSSTYRETS ØKONOMI KOMMUNERNES ØKONOMI DEN OFFENTLIGE GÆLD STATENS UDGIFTER PÅ FÆRØERNE...41 ERHVERVSLIVET FISKERIET I FARVANDET OMKRING FÆRØERNE FISKERIET I FARVANDENE UDENFOR FÆRØSK OMRÅDE FISKEFORARBEJDNINGSINDUSTRIEN OG SALGSLEDDET OPDRÆT ØVRIGE IKKE-FINANSIELLE ERHVERV DEN FINANSIELLE SEKTOR OLIE...63 ET FREMTIDIGT PENSIONSSYSTEM BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF STIGENDE ÆLDREBYRDE DET NUVÆRENDE PENSIONSSYSTEM OPBYGNINGEN AF EN FUNDED PENSIONSORDNING KONKLUSION

3 Sammenfatning og anbefalinger De seneste års høje økonomiske vækst på Færøerne er fortsat i 1998, med en vækst i det skønnede reale bruttonationalprodukt på ca. 7 pct. Væksten, der er baseret på gode fangster og høje afregningspriser i fiskeriet, samt afsmitningseffekter i den øvrige økonomi, ses bl.a. på de samlede offentlige finanser og på betalingsbalancen overfor udlandet. Uanset der kan spores visse tegn på en begyndende økonomisk afmatning i 1999, er stigningstakten i timelønninger og priser tiltagende. For at skabe grundlag for en fortsat stabil økonomisk fremgang på Færøerne anbefaler Det rådgivende Udvalg, at der gennemføres en stram finanspolitik i 2000 og de følgende år. Ligeledes bør der iværksættes en række strukturreformer, der kan reducere presset på økonomien. Samtidig anbefales det, at Landsstyret i den nuværende situation er tilbageholdende med at iværksætte nye store investeringer, der bidrager til en øget økonomisk aktivitet på Færøerne. 1. Konjunkturudviklingen Høj vækst i 1998 Færøsk økonomi har i 1998 fortsat udviklet sig meget gunstigt. Fangsterne i fiskeriet har i 1998 stort set fastholdt deres høje niveau fra året før, og afregningspriserne er yderligere forøget. For hele økonomien er de samlede lønudbetalinger steget med 10 pct. men muligvis omslag på vej Data for de første ti måneder af 1999 peger på, at fiskeriet nu er for nedadgående. Det kan få betydning for den samlede færøske økonomi. Men det er endnu for tidligt at vurdere, om der i givet fald bliver tale om et egentligt tilbageslag, eller blot om en stabilisering af økonomien på det nuværende høje niveau. Således er de samlede udbetalte lønninger forøget med 7 pct. i perioden fra januaroktober 1998 til samme periode i år, og ledigheden var i oktober nede på 5-6 pct. Bilimporten lå i perioden januar-juli pct. over niveauet i samme periode sidste år. Importen af investerings

4 goder (maskiner og udstyr mv.) vokser tilsvarende kraftigt. Og byggeriet viser betydelig vækst samtidig med, at boligpriserne stiger hurtigt. Bedre offentlige finanser Den økonomiske fremgang ses også på de offentlige finanser. Landskassens overskud nåede i 1998 op på 471 mio. kr., ligesom kommunerne kan præstere øgede overskud. Alt i alt vurderes der i 1998 at have været et overskud på de offentlige finanser på ca. 700 mio. kr. For 1999 ventes et overskud i samme størrelsesorden. Overskuddenes størrelse skal imidlertid ses i lyset af, at den offentlige bruttogæld ultimo 1998 var på 8 mia. kr., svarende til godt 100 pct. af Færøernes anslåede disponible BNI. Omend Landskassen råder over likvider i størrelsesordenen 20 pct. af BNI, er det en stor gæld i betragtning af de betydelige udsving, der historisk har kendetegnet færøsk økonomi. og betydeligt overskud på betalingsbalancen Endelig er der fortsat et betydeligt overskud overfor udlandet. Overskuddet på handelsbalancen nåede i 1998 op på godt 300 mio. kr. Ser man på betalingsbalancen, der også omfatter overførslerne fra den danske stat m.v. på knap 1,2 mia. kr., rentebetalinger mv., fremkommer et overskud på over 1 mia. kr. Når dertil lægges udbetalingen til Færøerne som følge af banksagen, peger tallene på, at den samlede færøske netto-udlandsgæld stort set var afviklet ved udgangen af 1998, og ved udgangen af 1999 forventes et nettotilgodehavende overfor udlandet på ca mio. kr. Den betydelige offentlige netto-udlandsgæld opvejes således fuldt ud af den private sektors tilgodehavender i udlandet. 2. Den økonomiske politik Højt fangsttryk og høje løn- og prisstigninger viser, at presset på økonomien er for højt Den høje økonomiske aktivitet er gunstig for de færøske forbrugsmuligheder og mere generelt for den færøske levestandard. Imidlertid giver den meget høje økonomiske vækst af Landsbanken skønnet til ca. 7 pct. i 1998 anledning til bekymring på mindst to punkter: - 4 -

5 For det første peger de fiskeribiologiske vurderinger fortsat på, at det nuværende fangsttryk næppe er foreneligt med en bæredygtig fiskebestand i farvandet omkring Færøerne på længere sigt. For det andet er der tegn på flaskehalse og tiltagende pres på lønniveauet i flere sektorer i økonomien, jf. forårets strejker og de store aftalte lønstigninger på 4-5 pct. pr. år på det private arbejdsmarked, og 3-4 pct. pr. år i den offentlige sektor. Væksten i forbrugerpriserne er samtidig tiltagende. Behov for stram finanslov for 2000 Det høje pres på færøsk økonomi understreger behovet for, at der gennemføres en stram økonomisk politik, herunder en stram finanslov for Desuden er der behov for at overveje tilrettelæggelsen af den økonomiske politik i et længere tidsperspektiv. En analyse fra Færøernes Landsbank fra sommeren 1999 konkluderer, at konjunkturudsvingene på Færøerne traditionelt har været meget betydelige og større end nødvendigt. Det skyldes ikke blot afhængigheden af et delvist uforudsigeligt fiskeri og verdensmarked for fiskeprodukter, men også manglende tradition for at gennemføre en økonomisk politik, der dæmper udsvingene. Store konjunkturudsving kan reduceres med en stabilitetsorienteret økonomisk politik Med en bedre konsolidering af de offentlige finanser på Færøerne kan de automatiske stabilisatorer, der ligger i den offentlige sektor, slå klarere igennem. Den offentlige aktivitet kan således fastholdes i situationer med fald i indtjeningen fra f.eks. fiskeriet og dermed skatteindtægterne, mod at landsstyret til gengæld udviser stor tilbageholdenhed, når væksten, som nu, er høj. Mere jævn økonomisk udvikling kunne samtidig øge velstanden Med en mere jævn økonomisk udvikling er der grund til at forvente, at Færøerne kunne opnå en bedre ressourceudnyttelse, et større gennemsnitligt forbrug og en større gennemsnitlig velstand over konjunkturerne. Det skyldes dels de fordele, der ligger i at få reduceret den økonomiske usikkerhed om fremtiden, dels reducerede tilpasningsomkostninger i form af migration, flådetilpasning mv. Endelig ville en konjunkturudjævnende økonomisk politik gøre det muligt at gennemføre større offentlige investeringer på - 5 -

6 tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet i økonomien. Det må også forventes at kunne reducere de offentlige anlægsomkostninger. Recession kan føre til underskud på de offentlige finanser På trods af de aktuelle ret store overskud på såvel de offentlige budgetter som betalingsbalancen overfor udlandet kan det ikke udelukkes, at et evt. fremtidigt økonomisk tilbageslag vil føre til, at de offentlige budgetter igen går i minus. Det skyldes ikke mindst, at det offentlige forbrug er vokset i de seneste år samtidig med, at skatterne er sat ned. Det er uheldigt, bl.a. fordi den offentlige bruttogæld, som nævnt, fortsat er betydelig. Kommende udfordringer fra stigende ældrebyrde og tankerne om øget selvstændighed Dertil kommer, at landsstyret i den løbende tilrettelæggelse af den økonomiske politik allerede nu bør tage hensyn til fremtidige udfordringer i form af bl.a. en stigende ældrebyrde og tankerne om øget selvstændighed. Ingen af de nævnte problemstillinger er udtømmende belyst på nuværende tidspunkt, men udfordringernes potentielt meget betydelige omfang bidrager til at understrege, at de aktuelle overskud ikke nødvendigvis er tilstrækkelige i den nuværende situation med kraftig højkonjunktur. Forsigtig offentlig investeringspolitik Bl.a. af de ovenfor anførte grunde er der behov for forsigtighed med at iværksætte større offentlige investeringsprojekter for nuværende. Disse bør så vidt muligt udskydes til et senere tidspunkt, hvor presset på bygge- og anlægsaktiviteten mv. i den private sektor er mindre. Det taler for en meget håndfast prioritering af den offentlige anlægs- og investeringsaktivitet, hvor kun de mest påtrængende investeringer gennemføres nu. Høj indtjening i fiskeriet i Hvad angår erhvervspolitikken er det igen især fiskeriet, der påkalder sig interesse. Det er fortsat Det rådgivende Udvalgs vurdering, at indtjeningen i fiskeflåden er acceptabel for langt de fleste fartøjskategorier i den nuværende situation med rekordfiskeri og høje priser. Indtjeningsbidragene ligger i 1998 og første halvdel af 1999 højt, og der gennemføres ikke ubetydelige forbedringer og reparationsarbejder på den eksisterende flåde

7 Forventninger om ny investeringsstøtte, en for stor flåde og aftaler om hyreprocenter hæmmer nyinvesteringer m.v. Det har fra fiskerikredse på Færøerne givet anledning til bekymring, at der trods det gode fiskeri og den høje indtjening kun ses meget få egentlige nyinvesteringer i fiskeflåden. Det rådgivende Udvalg mener, at det især må tilskrives tre forhold: De gældende overenskomster om hyreprocenter mv. bidrager til at reducere interessen for nyinvesteringer. Som systemet fungerer i dag er der ingen eller kun små besparelser på mandskabs- og hyreside forbundet med at installere arbejdskraftbesparende ny teknologi i fiskeflåden. Dermed blokerer de nævnte aftaler for opnåelse af produktivitetsfremskridt i fiskeflåden, ligesom der fastholdes mere mandskab end nødvendigt på havet. Det er uheldigt i en situation med mangel på arbejdskraft på land. Kapitalapparatet i flåden er formentlig fortsat for stort i forhold til de tilgængelige fiskeressourcer i farvandet omkring Færøerne. For øjeblikket tjener næsten alle skibe penge, men i en situation hvor fangsterne falder tilbage på et langsigtet gennemsnitsniveau, vil det næppe være rentabelt at fiske med så stor kapacitet, som det sker på nuværende tidspunkt. Fiskedagesystemet bidrager med det nuværende rigelige antal fiskedage og den begrænsede omsættelighed ikke til den nødvendige flådetilpasning. Landsstyret har i flere år afsat penge på finansloven til investeringsstøtte til fiskeflåden. Midlerne er ikke kommet til udbetaling, men en forventning om, at der i fremtiden vil kunne ydes investeringsstøtte, virker efter alt at dømme i sig selv hæmmende på lysten til at investere uden støtte. Dermed udskydes evt. investeringsplaner, der allerede måtte være rentable på markedsvilkår. Landsstyrets beslutning om at droppe ny investeringsstøtte er således positiv. Behov for mere fleksible aftaler om hyre Det rådgivende Udvalg anbefaler, at der fremover kun gennemføres nyinvesteringer i fiskeriet på Færøerne på markedsmæssige betingelser. Det kan betyde, at der bliver behov for på forhånd at forhandle en ændring af fartøjets hyreprocent, der gør nyinveste

8 ringen rentabel. Sådanne aftaler er der allerede set enkelte eksempler på. samt en tilpasning af fiskedagesystemet Af hensyn til fiskeriets langsigtede biologiske og økonomiske bæredygtighed er det samtidig afgørende, at introduktion af nye skibe, nye redskaber og nye teknikker ikke effektivt øger fangstkapaciteten i den samlede flåde. Det betyder, at der skal ske udfasning af eksisterende kapacitet ved introduktionen af ny. En tilpasning af fiskedageordningen i retning af færre fiskedage og øget omsættelighed kan bidrage til en mere løbende tilpasning og fornyelse af flåden. 3. Konklusion Økonomien skal dæmpes Efter en samlet gennemgang af den aktuelle tilstand for færøsk økonomi er det generelle indtryk, at der af en række årsager er brug for at dæmpe den økonomiske aktivitet på Færøerne. Det gælder især hensynet til at sikre en lønstigningstakt, der er forenelig med en acceptabel færøsk konkurrenceevne på lidt længere sigt. af hensyn til konkurrenceevnen Meget peger på, at fiskeforarbejdningsvirksomhederne i 1998 netop opnåede at blive konkurrencedygtige i forhold til konkurrenter i England, Norge og Island. Skal dette fastholdes, kan de færøske lønstigninger korrigeret for evt. forskelle i produktivitetsudvikling ikke varigt overstige udlandets. og for at reducere gælden Samtidig er det af hensyn til den langsigtede balance i økonomien nødvendigt, at den fortsat høje offentlige bruttogæld søges nedbragt så meget som muligt nu, hvor økonomien er på eller nær sit højeste. Konsolidering Den krævede konsolidering og vækstdæmpning kan ske på flere måder: Offentlige besparelser Forhøjelse af skatter og afgifter Initiativer, der øger den private opsparing

9 sker bedst ved stramninger, der samtidig forbedrer økonomiens funktionsmåde Det mest perspektivrige vil være at gennemføre den nødvendige stramning på en måde, så de økonomiske strukturer på Færøerne samtidig forbedres. Det indebærer nemlig, at stramningsbehovet alt andet lige bliver reduceret, og at den bæredygtige vækstrate hæves i en periode. herunder bl.a. bredere momsgrundlag, fradragssanering og afskaffelse af selektive erhvervstilskud Det rådgivende udvalg anbefaler derfor, at der i forlængelse af de seneste års initiativer gennemføres en: Stram finanslov for 2000, og i de kommende år Revision af momsloven, der som udgangspunkt gør al omsætning på Færøerne momspligtig Udfasning af (det forhøjede) tilskud til renteudgifter på boliglån Eliminering af den nuværende skattemæssige forskelsbehandling af indskud mv. i færøske og andre pengeinstitutter Udfasning af den tilbageværende støtte til fiskeriet, herunder indtægtsstøtten og skattefrihed. Visse forslag kan gennemføres her og nu, andre må indfases gradvist Det skal understreges, at visse af de skitserede ændringer kan gennemføres hurtigt, mens andre ændringer må introduceres gradvist af hensyn til at sikre den økonomiske stabilitet og af hensyn til de fordelingsmæssige konsekvenser. Obligatorisk pensionsopsparing kunne tjene dobbelt formål Landsstyrets planer om at indføre en form for obligatorisk pensionsopsparing fra 1. januar 2000 kan ligeledes være hensigtsmæssig i den nuværende økonomiske situation. Dels af hensyn til at sikre en afdæmpning af økonomien her og nu, dels for at fremme udviklingen i retning af øget opsparing til pensionistårene. Derved kan det færøske samfund gradvist blive bedre rustet til at imødegå en øget ældreandel i befolkningen ind i det næste århundrede. Spørgsmålet om pensionsopsparing på Færøerne behandles nærmere i kapitel

10 Behov for løbende overvågning Såfremt den antydede afdæmpning i fiskeriets indtægter i 1999 viser sig at være midlertidig, kan en yderligere hurtig finanspolitisk stramning blive nødvendig. Derfor opfordrer Det rådgivende Udvalg til, at der gennemføres en løbende, tæt overvågning af den økonomiske udvikling

11 Kapitel 1 Konjunkturudviklingen Høj økonomisk vækst siden 1995 Den færøske økonomi har siden 1995 været kendetegnet ved en høj vækst. Lønudbetalingerne, der er en indikator for produktionen, har udvist årlige stigninger på ca. 10 pct. frem til Da de årlige lønstigninger i samme periode har været beskedne, har den reale vækst i produktionen ligget på et højt niveau.... skyldes gode år for fiskeriet, navnlig i 1998 Fiskeriet er den drivende kraft i den færøske økonomi, og det har siden 1995 været begunstiget af gode fangster og af en positiv udvikling i fiskepriserne. Navnlig 1998 var et særdeles godt år for fiskeriet med meget høje fiskepriser, og lønudbetalingerne i fiskeriet steg med 18 pct. i forhold til Også god vækst i andre erhverv i 1998 I bygge- og anlægsvirksomhed var væksten høj i 1998, idet lønudbetalingerne steg med over 20 pct. De fleste øvrige erhverv havde en vækst i lønudbetalingerne i 1998 på over 6 pct. Væksten flader ud i 1999 Udviklingen i lønudbetalingerne for de første ti måneder af 1999 indikerer, at væksten flader ud især på baggrund af en tilbagegang i fiskeriet, hvor lønudbetalingerne er faldet med 8 pct. sammenlignet med samme periode i Flere ansættelsesforhold og lav ledighed Antallet af ansættelsesforhold er i løbet af 1999 kommet op på over , hvilket er en stigning i forhold til 1995 på Sammenholdt med en årlig nettotilflytning til Færøerne på personer og en ledighedsprocent på 5-6 pct., understreger det en klart stigende beskæftigelse.... giver flaskehalsproblemer Den høje beskæftigelse har de seneste år givet flaskehalsproblemer i efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. Navnlig håndværkere, mekanikere, edb-folk og akademikere er efterspurgte. Men der er også mangel på ufaglært arbejdskraft visse steder i fiskeindustrien

12 Stigende privatforbrug og stor import af biler Omsætningen indenfor detailhandel og importen af forbrugsvarer indikerer, at det private forbrug steg med omkring 10 pct. i Der var især en stor import af biler, idet der i 1998 blev registreret 35 pct. flere køretøjer. Væksten i import af biler ser ud til at fortsætte i 1999, hvorimod importen af øvrige forbrugsvarer kun er vokset med 4 pct. Stort overskud på handels- og betalingsbalancen i 1998/99 Handelsbalancen viste i 1998 et overskud på 342 mio. kr. mod et overskud i 1997 på 265 mio. kr. Det forventes, at overskuddet bliver betragteligt også i Overskuddet på handelsbalancen og overførsler fra den danske stat m.v. gav et overskud på betalingsbalancen i 1998 på over 1 mia. kr. For 1999 forventes et betalingsbalanceoverskud i samme størrelsesorden. betyder, at nettoudlandsgælden er afviklet helt i 1999 Sammen med aftalen af 10. juni 1998 med den danske regering om en nedskrivning af den færøske gæld betyder det, at den færøske nettogæld til udlandet var afviklet fuldt ud i begyndelsen af

13 Boks 1.1. Statistikgrundlag Der findes ikke en officiel opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, for Færøerne. Hagstovan, det færøske statistikkontor, og Landsbanken udarbejder alene skønsmæssige nationalregnskabsopgørelser for den færøske økonomi. Belysning af udviklingen i økonomien må derfor ske med udgangspunkt i en række partielle indikatorer. Den vigtigste er lønudbetalingsstatistikken, som med sine oplysninger om den meget væsentlige del af produktionen, der modsvares af løn, giver et godt indtryk af såvel aktiviteten i de enkelte erhverv som den generelle produktionsudvikling. Lønudbetalingsstatistikken har imidlertid også sine begrænsninger. Den er først og fremmest en indikator for produktionen, opgjort i årets priser. Det er vanskeligere at udlede noget om den reale produktion. Det forudsætter oplysninger om udviklingen i arbejdskraftomkostningerne i de enkelte sektorer i økonomien, som kun delvist er tilgængelige. Der kan skønnes over beskæftigelsesudviklingen på basis af en statistik over ansættelsesforhold. I denne statistik indgår en person dog flere gange, hvis vedkommende har flere job, og der skelnes ikke mellem heltids- og deltidsjob. En ændring i antallet af ansættelsesforhold vil således ikke altid afspejle en øget beskæftigelse, men kan skyldes ændringer i hyppigheden i at have bijob og i arbejdsomfang. For at opgøre den samlede beskæftigelse mangler endvidere oplysninger om antallet af selvstændigt erhvervsdrivende. Andre statistikker såsom arbejdsløshed, detailomsætning, til- og fraflytninger, im- og eksport bidrager til at give et samlet billede af økonomien Generel økonomisk udvikling 1998: Lønudbetalingerne steg kraftigere end i de foregående år Lønudbetalingerne I 1998 steg lønudbetalingerne med 10 pct., se tabel 1.1, hvilket er lidt mere end i de foregående år. Kun en lille del af stigningen kan tilskrives den overenskomstmæssige lønregulering, som var på 1 pct. pr. 1. maj 1998 indenfor det private og 1,4 pct. i løbet af 1998 indenfor det offentlige område. I visse af de brancher, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft, f.eks. indenfor bygge- og an

14 lægsvirksomhed, er der dog herudover sandsynligvis tale om en vis lønglidning. Tabel 1.1. Lønudbetalinger fordelt på hovederhverv, 1996-oktober 1999 jan.- okt. jan.- okt. Ændring jan.- okt /98 98/ mio. kr. --- pct. Fiskerierhverv Fiskeri Fiskeindustri Fiskeopdræt Øvrige private erhverv Værfter, værksteder og anden industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og hoteldrift Søtransport El-, post- og televirksomhed Finansiel virksomhed Andre private tjenesteerhverv m.v Private erhverv i alt Offentlige tjenester a) Alle erhverv a) Strejkerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret 1999 har i et vist omfang påvirket lønudbetalingerne for de offentligt ansatte funktionærer Kilde: Hagstova Føroya især på basis af øget aktivitet i fiskerierhverv og i byggesektoren Alle fiskerierhverv havde fremgang i lønudbetalingerne i I fiskeriet var fremgangen på 18 pct. Fremgangen i fiskeindustrien var på 13 pct., og for fiskeopdræt på 9 pct. Indenfor bygge- og anlægsvirksomhed var der i 1998 tale om en markant stigning på 23 pct. Den private sektor noterede således under ét en fremgang i lønudbetalingerne i 1998 på 12 pct. Da den aftalte lønregulering i 1998 var på ca. 1 pct., har der været en kraftig real vækst i den private sektor i

15 Væksten flader ud i 1999 Lønudbetalingerne i de første ti måneder af 1999 er 7 pct. højere end i samme periode året før. Hovedparten af væksten ligger imidlertid i 1998, mens der i 1999 er tale om en udfladning, se figur 1.1. Figur 1.1. Lønudbetalinger, sæsonkorrigeret mia kr. 5.0 mia kr Alle erhverv a) mia kr. 2.5 mia kr Øvrige private erhverv Offentlige erhverv Fiskeri, fiskeindustri og fiskeopdræt Anm: Trends beregnet ud fra månedsdata og opregnet til årsniveau a) Tynd streg angiver sæsonkorrigerede månedsdata opregnet til årsniveau Kilde: Hagstova Føroya p.g.a. faldende lønudbetalinger i fiskeriet Lønudbetalingerne indenfor fiskeriet er faldet med 8 pct., når perioden januar-oktober 1999 sammenlignes med den tilsvarende periode i Tilbagegangen indenfor fiskeriet har dog tilsyneladende endnu ikke haft nogen væsentlig afsmittende virkning på aktiviteten i fiskeindustrien, da lønningerne her er vokset med 11 pct. i de første ti måneder af 1999 i forhold til samme periode i og tiltagende lønstigninger Ses den private sektor under ét, er lønudbetalingerne steget med 7 pct. fra januar-oktober 1998 til den tilsvarende periode i Med til vurderingen af væksten i lønudbetalingerne hører, at de overenskomstmæssige lønstigninger er accelererende. Pr. 1. maj

16 1998 steg lønnen med 1 pct. og pr. 1. maj 1999 med yderligere 3-4 pct. Realvæksten i den offentlige sektor i I den offentlige sektor har der været en konstant stigning i lønudbetalingerne på 6 pct. p.a. i perioden , hvoraf kun en mindre del kan tilskrives lønstigninger, se boks aftager i 1999 Lønudbetalingerne var i de første ti måneder af pct. højre end i den tilsvarende periode i En betydelig del af stigningen skyldes de overenskomstmæssige lønstigninger der var på 2,25 pct. pr. 1. januar 1999 og yderligere på 2-6 pct. pr. 1. marts Den sidstnævnte stigning afhænger af, hvilket fagforbund der er tale om. Boks 1.2. Overenskomsterne, I foråret 1997 og i foråret 1999 blev der indgået overenskomster på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked. Det offentlige arbejdsmarked Ifølge overenskomsten i 1997 skulle lønnen stige tre gange: 0,75 pct. pr. 1. januar 1998, 1,25 pct. pr. 1. juli 1998 og 2,25 pct. pr. 1. januar Overenskomsterne fra 1999 giver en samlet forhøjelse over 2 år på 6-6,5 pct. I nogle af fagforbundene går en del af stigningen til afskaffelse af to karensdage og til aftaler om indbetaling til pensionsordninger. For de offentlige funktionærer udløses en ren lønstigning på 6 pct. pr. 1. marts 1999 og 0,5 pct. pr 1. marts For de øvrige offentligt ansatte er stigningen typisk på 2-3 pct. pr. 1. marts 1999, mens resten af stigningen udløses de kommende år. Det private arbejdsmarked Overenskomsterne for arbejdere og håndværkere regulerer eller er retningsgivende for lønudviklingen i fiskeindustrien og en stor del af de private ikke-fiskebaserede erhverv. Ifølge overenskomstaftalen for 1997 skulle lønningerne stige med tre gange 1 pct. hhv. pr. 1. maj 1997, 1. maj 1998 og 1. maj Lønstigningen i 1998 udbetales direkte, mens de resterende lønstigninger indbetales til pensionsfonde. I overenskomsten for 1999 er der aftalt en lønstigning på 9,25 pct. over to år. De rene lønstigninger er på 3-4 pct. pr. 1. maj 1999 og på 3-4 pct. pr. 1. maj Finansforbundet har aftalt en noget lavere stigningstakt her er aftalt en lønstigning på 6 pct. over to år, hvoraf 1,5 pct. indbetales til pensionsordning

17 Kapacitetsgrænsen ved at være nået Den lidt svagere vækst i de samlede udbetalinger betyder sammen med de højere aftalte lønstigninger og evt. lønglidning herudover, at aktivitetsvæksten nu er for aftagende. Det antyder, at kapacitetsgrænsen i færøsk økonomi nu er nået eller tæt på at være nået. Antal ansættelsesforhold retningsgivende for beskæftigelsesudviklingen Ansættelsesforhold Som det fremgår af figur 1.2, har antallet af ansættelsesforhold været stigende siden 1995, og udviklingen genfindes i alle hovederhverv. Statistikken over antallet af ansættelsesforhold vurderes at være retningsgivende for beskæftigelsesudviklingen, se dog boks 1.1. Figur 1.2. Ansættelsesforhold, sæsonkorrigeret, pers pers Alle erhverv pers pers Øvrige private erhverv Offentlige erhverv 7 5 Fiskerierhverv Anm.: Trends beregnet ud fra månedsdata Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger pct. flere ansættelsesforhold i 1998 Antallet af ansættelser i 1998 var gennemsnitligt på mod i 1997, svarende til en stigning på 6 pct. Navnlig indenfor fiskeriet og bygge- og anlæg, var der store stigninger (12-14 pct.)

18 ... og stigningen fortsætter i 1999 Det gennemsnitlige antal ansættelsesforhold var i de første otte måneder af 1999 på ; en stigning på 5 pct. i forhold til de samme måneder i I fiskeriet falder antallet af ansættelsesforhold ind i Ledigheden på lavt niveau i 1998, og den falder yderligere i 1999 Arbejdsløsheden Den sæsonkorrigerede ledighed lå i begyndelsen af 1998 på til personer. Fra midten af 1998 og til oktober 1999 faldt den sæsonkorrigerede ledighed til ca , hvilket er det laveste, siden arbejdsløshedsforskringen startede i 1992, se figur 1.3. Figur 1.3. Registreret arbejdsløshed, sæsonkorrigeret, pers Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger Overefterspørgsel efter især uddannet arbejdskraft Der findes ikke statistik for, i hvilket omfang den lave ledighed har skabt flaskehalsproblemer, eller givet anledning til lønglidning. Men meget tyder på, at der er flaskehalsproblemer indenfor flere erhverv. Der peges navnlig på overefterspørgsel efter håndværkere, mekanikere, akademikere, edb-folk samt skibsførere og maskinmestre. Også fiskeindustrien har i det forløbne år set eksempler på vanskeligheder med at skaffe ufaglært arbejdskraft. Detailomsætning indikator for privatforbruget Detailomsætningen og forbrugerpriserne Detailomsætningen er en god indikator for det private forbrug, da detailomsætningen dækker hele det private forbrug bortset fra boligudgift, køb af biler og køb af tjenester

19 Tabel 1.2. Detailomsætning fordelt på branchegrupper, /96 96/97 97/ mio. kr. --- vækst i pct. Detailhandel med fødevarer m.v Apoteker, parfumerier og materialister Detailhandel med beklædning og fodtøj Detailhandel med boligudstyr, husholdningsapp. m.v Øvrig detailhandel og reparation a) Detailhandel i alt a) f.eks. detailhandel med PC'ere, bøger, sportsartikler, foto og legetøj Kilde: Hagstova Føroya Detailomsætningen steg i 1998 med 8 pct. I 1998 var den samlede detailomsætning på mio. kr. Det var en stigning i forhold til 1997 på 8 pct., se tabel 1.2. Detailhandel med fødevarer m.v. (dvs. omsætning i supermarkeder, kolonialhandler og specialforretninger med fødevarer) udgør halvdelen af den færøske detailomsætning. Denne del af detailomsætningen steg med 6 pct. fra 1997 til En særlig kraftig vækst ses indenfor "øvrig detailhandel" (radio/tv, PC'ere, bøger, sportsartikler o.lign.) der de seneste tre år har haft en årlig vækst omkring 20 pct.... hvilket svarer til en real stigning i forbruget på mindst 5 pct. Stigningen i forbrugerpriserne i 1998 var ifølge det officielle forbrugerpristal på 4,7 pct. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret 1999 blev der sat spørgsmålstegn ved grundlaget for pristallet, fordi forbrugssammensætningen er baseret på forældede oplysninger. En alternativ beregning viser, at forbrugerpriserne steg med 2,6 pct. i Det er derfor vurderingen, at stigningen i det reale forbrug af varer i 1998 var på mindst 5 pct. Stor nettofraflytning fra Til- og fraflytningen Historisk har nettotilflytningen til Færøerne været beskeden, men den har dækket over et relativt stort antal til- og fraflytninger, se tabel 1.3. I 1989 nåede befolkningstallet et foreløbigt højdepunkt på næsten personer. Som følge af tilbagegangen i økonomi

20 en var der i de efterfølgende år tale om en årlig nettofraflytning, der kulminerede i , hvor den årlige nettofraflytning var på næsten er afløst af en svagt stigende nettotilflytning I 1998 var der en nettotilflytning på 305 personer, hvilket er lidt mere end i Tabel 1.3. Flytninger til og fra Færøerne, 1972-maj 1999 Tilflytning Fraflytning Nettotilflytning , gns. pr. år , gns. pr. år , gns. pr. år Januar - maj 1998 Januar - maj 1999 Kilde: Hagstova Føroya Udfladning i 1999 De seneste oplysninger antyder, at nettotilflytningen bliver lidt mindre i 1999, idet der i de første fem måneder af året er tale om en nettotilflytning på 198 personer mod 255 i den samme periode i Befolkningen nåede i maj 1999 op på over personer Udenrigsøkonomi Stort overskud på handelsbalancen i 1998 på 342 mio. kr. Handelsbalancen Færøerne har siden 1989 haft overskud på handelsbalancen, se figur 1.4. Når man ser bort fra skibe o.lign., var overskuddet i 1998 på 342 mio. kr. Væsentlig fremgang for eksporten i 1998 Eksporten ekskl. skibe steg fra 2,5 mia. kr. i 1997 til 2,8 mia. kr. i 1998, svarende til en stigning på 14 pct. Fremgangen i eksporten og forbedringen af handelsbalancen skal navnlig ses på baggrund

Den økonomiske situation på Færøerne

Den økonomiske situation på Færøerne 67 Den økonomiske situation på Færøerne Winnie Jakobsen og Pernille Thinggård, Sekretariatet INDLEDNING Den markante fremgang i færøsk økonomi siden 1995 er fra 23 afløst af tilbagegang. Da der gennem

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Den økonomiske situation på Færøerne

Den økonomiske situation på Færøerne 89 Den økonomiske situation på Færøerne Bjarne Skafte og Pernille Thinggård, Sekretariatet INDLEDNING Færøerne oplevede i starten af 199'erne en økonomisk krise med høj arbejdsløshed, stor gæld og stor

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Færøsk økonomi, oversigt medio 2009

Færøsk økonomi, oversigt medio 2009 93 Færøsk økonomi, oversigt medio 2009 Niels Bartholdy, Økonomisk Afdeling SAMMENFATNING Den økonomiske afmatning, som satte ind i 2008 og i første omgang var begrænset til fiskeriet, har oven på den globale

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal December 2013

Status på udvalgte nøgletal December 2013 Status på udvalgte nøgletal December 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Tallene for den danske økonomiske vækst i 3. kvartal viste, at økonomien voksede,4 procent.

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere