VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT"

Transkript

1 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2004 SA MMENFATNING A F M A RT IN S. JØRGENSEN 04:24

2 VIRKSOMHEDERS SOCI A LE ENGAGEMENT ÅRBOG 2004 SA MMENFAT NING A F M A RTIN S. JØRGENSEN K Ø B E N H AV N S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 2 4

3 F O RO R D Socialforskningsinstituttet gennemfører i perioden frem til 2006 en undersøgelse med sigte på at overvåge udviklingen i virksomhedernes sociale engagement og det rummelige arbejdsmarked. Undersøgelsens baggrund er navnlig bestræbelserne på at forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet og integrere personer, der af forskellige årsager har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse. Undersøgelsen skal gennem årlige rapporter i perioden bl.a. bidrage til at belyse, i hvilket omfang disse målsætninger nås. Datagrundlaget er spørgeskemaer blandt virksomheder og beskæftigede lønmodtagere samt registeroplysninger. Den sjette rapport i serien (Årbog 2004) sammenligner resultaterne fra en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt beskæftigede danske lønmodtagere i 2003 med tilsvarende spørgeskemaundersøgelser foretaget i 1999 og Resultaterne er sammen med visse registerbaserede analyser offentliggjort i rapporten Virksomheders sociale engagement. Årbog 2004, der er udarbejdet af forskningsassistenterne cand.polit. Martin Sonnefeld Jørgensen og cand. polit. Søren Jensen, studenterne stud.scient.soc. Ritt Nygaard og stud.polit. Dorthe Lange, forsker, cand.oceon., ph.d. Mona Larsen samt seniorforsker, cand.adm.pol., ph.d. Helle Holt, der også har været projektleder på projektet. Det hele er foregået i Afdelingen for Beskæftigelse og Erhverv. 2 F O R O R D

4 Den foreliggende pjece sammenfatter nogle af hovedresultaterne fra Årbog Pjecen er udarbejdet af Martin Sonnefeld Jørgensen. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. København, november 2004 Jørgen Søndergaard F O R O R D 3

5 I N D HOL D B AG G RU N D, F O R M Å L O G B E G R E B E R 6 Tre former for socialt engagement 7 Hvorfor spørge lønmodtagerne? 8 Udviklingen på arbejdsmarkedet, 9 politiske tiltag mv. 4 I N D H O L D

6 S A M M E N FAT N I N G A F R E S U LTAT E R 11 Personalepolitiske tiltag rettet mod 11 særlige grupper rammer ikke altid Stemningen er generelt positiv over for 12 at ansætte personer med en fremmed kulturel baggrund Positiv forventning om fastholdelse og 14 lempeligere arbejdsvilkår ved sygdom Lønmodtagerne vurderer i stigende omfang, 15 at arbejdsgiveren tager hensyn ved nedsat arbejdsevne Lønmodtagerne oplever i stigende grad 16 konkrete fastholdelser Lønmodtagerne oplever i stigende grad 17 nyansættelser på særlige vilkår Personer ansat på særlige vilkår anses 18 generelt som en gevinst Personer ansat på særlige vilkår føler sig 20 mere udsatte end personer ansat på ordinære vilkår Konkrete erfaringer er afgørende for 21 lønmodtagernes holdninger KO N K L U S I O N 24 I N D H O L D 5

7 B AG G RU N D, F O R M Å L O G B E G R E B E R Et rummeligt arbejdsmarked er karakteriseret ved, at personer, der traditionelt har vanskeligt ved at leve op til kravene på arbejdsmarkedet, alligevel har mulighed for at opnå beskæftigelse. Virksomheders sociale engagement er et vigtigt element i skabelsen af et mere rummeligt arbejdsmarked. Virksomhederne repræsenterer efterspørgselssiden på arbejdsmarkedet og er derfor vigtige medspillere, når arbejdsmarkedets rummelighed skal øges. Virksomhederne kan være med til at forebygge, at personer havner i en udsat position på arbejdspladsen, de kan ligeledes fastholde deres medarbejdere, hvis de bliver syge eller nedslidte, og de kan ansætte personer, der i forvejen er marginaliserede personer, der ikke kan leve op til de ordinære krav på arbejdsmarkedet. Virksomheder kan med andre ord udvise et socialt engagement og herved bidrage til et mere rummeligt arbejdsmarked. Der eksisterer selvfølgelig en række andre aktører i skabelsen af et mere rummeligt arbejdsmarked. Politikere og den offentlige forvaltning er fx gennem social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger i høj grad med til udstikke rammerne for virksomheders sociale engagement og dermed det rummelige arbejdsmarked. Social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger kan sikre, at virksomheder får en økonomisk kompensation, der holder dem omkostningsfrie, hvis de ansætter personer, der ellers har svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. I forsøget på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked spiller forenkling af regler og procedurer samt effektiv forvaltning i forbindelse med ansættelse af personer i job på særlige vilkår også en væsentlig rolle. Komplicerede regelsæt og procedurer 6 B A G G R U N D, F O R M Å L O G B E G R E B E R

8 kan nemlig være en væsentlig barriere for mange virksomheder med hensyn til at øge det sociale engagement. Endelig er formidlingen af de social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger også af betydning for virksomheders sociale engagement. Det er ikke alle virksomheder, der har ressourcer til at overvåge udviklingen i disse ordninger, hvorfor formidlingen fra myndighedernes side bliver væsentlig. Denne pjece er en sammenfatning af resultaterne af den sjette rapport om virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement, Årbog 2004 (Holt, H., m.fl., 2004). Datagrundlaget for undersøgelsen udgøres primært af tre spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere fra efteråret 1999, efteråret 2001 samt efteråret I rapportens temakapitel har registerdata desuden fundet anvendelse. Tre former for socialt engagement Socialt engagement kan antage mange former. Det kan være hensigtsmæssigt at opdele disse forskellige former for socialt engagement i kategorierne forebyggelse, fastholdelse og nyansættelse, der også danner udgangspunkt for rapportens opbygning. Virksomheder kan forebygge sociale problemer blandt egne medarbejdere gennem personalepolitikken. Familie- og seniorpolitikken er to centrale områder i forebyggelsen af sociale problemer, ligesom fokus på medarbejderes fravær og kriser kan forhindre, at de pågældende medarbejdere havner i en situation, hvor fx fastholdelse er nødvendig Socialt engagement i form af en fastholdende indsats er modsat den forebyggende indsats rettet mod personer, der allerede befinder sig i en udsat position i virksomhederne. De er truet af udstødning eller marginalisering på arbejdsmarkedet. Fastholdelse er fx, når en virksomhed tilbyder en medarbejder, der har fået nedsat arbejdsevne, ansættelse i et job på særlige vilkår (typisk løntilskudsjob) Nyansættelser som del af et socialt engagement er udelukkende rettet mod personer, der ikke befinder sig på arbejdsmarkedet i forvejen. Nyansættelse består typisk i, at virksomhederne ansætter personer, som traditionelt har vanskeligt ved at opnå eller B A G G R U N D, F O R M Å L O G B E G R E B E R 7

9 fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der kan fx være tale om aktivering af langtidsledige eller ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne mv. Hvorfor spørge lønmodtagerne? Men hvorfor er det interessant at spørge lønmodtagerne, når det i virkeligheden handler om virksomhederne og deres politikker? Det er der flere årsager til. Lønmodtagerne er en del af virksomhederne; de er kolleger til de medarbejdere, der evt. får nedsat arbejdsevne, og det er meget plausibelt at antage, at kollegernes holdninger er af væsentlig betydning for rummeligheden på den enkelte arbejdsplads, som det også vises i Medlemmer i fleksjob (HK København, 2003). Lønmodtagerne spiller imidlertid også en vigtig rolle i en helt anden forbindelse. De er vigtige kilder til viden om, hvilket socialt engagement virksomhederne egentlig lægger for dagen. De kan være med til at afklare, om lønmodtagere og arbejdsgivere har den samme opfattelse af indsatsen. Oplever lønmodtagerne i samme grad som ledelsen, at virksomhederne optræder socialt ansvarligt? Og har de samme forventninger til, hvad der sker, hvis en medarbejder kommer ud for en nedsættelse i arbejdsevnen? Lønmodtagernes rolle med hensyn til erfaringer med og holdninger til virksomheders sociale engagement vedrører således flere dimensioner: Lønmodtagernes opfattelse af, hvilket socialt engagement der udøves på interviewpersonens arbejdsplads Herunder en validering af virksomhedernes besvarelser Lønmodtagernes holdning til virksomheders sociale engagement og det at have/få kolleger med nedsat arbejdsevne Forventninger til, hvad der vil ske, hvis interviewpersonen selv kommer ud for en nedsættelse i arbejdsevnen Bagsiden af medaljen ved lønmodtagerundersøgelsen knytter sig også til deres rolle som kilde ved en vurdering af det sociale engagement. Det er ikke sikkert, at medarbejdernes viden og forventninger modsvarer de faktiske forhold på virksomheden; måske har virksomheden endnu ikke oplevet personer, der er havnet i en personlig krise eller har fået nedsat arbejdsevne, hvorfor medarbejderne muligvis ikke kan danne sig et retvisende billede af, hvad der vil ske i en sådan 8 B A G G R U N D, F O R M Å L O G B E G R E B E R

10 situation. Lønmodtagernes besvarelser på spørgsmålene må tages med dette som forbehold, ikke desto mindre viser der sig i mange tilfælde at være god overensstemmelse mellem virksomheder og lønmodtageres besvarelser særligt når det gælder udviklingen i forhold til de tidligere undersøgelsesår mens der synes at være nogen forskel i opfattelsen af niveauet af det sociale engagement. Udviklingen på arbejdsmarkedet, politiske tiltag mv. Virksomheders sociale engagement bliver påvirket af en række forhold, virksomhederne ikke selv kan kontrollere. Således er der næppe tvivl om, at udviklingen på det danske arbejdsmarked i særdeleshed og i dansk økonomi i almindelighed har betydning for omfanget af det sociale engagement. Det er ligeledes oplagt, at de lovgivningsmæssige rammer for tilkendelse af løntilskudsjob, omfanget af økonomisk kompensation mv. også spiller en rolle for omfanget af og udviklingen i det sociale engagement. I forbindelse med den internationale konjunkturnedgang, der satte ind i 2001, begyndte ledigheden i Danmark at stige fra midten af 2002 frem til udgangen af I marts 2002 var ledigheden historisk lav på et niveau omkring personer, mens den ved udgangen af 2003 nåede sin foreløbige højde på omkring ledige (se figur 1). En stigende ledighed er formentligt til skade for virksomheders sociale engagement og arbejdsmarkedets rummelighed. Det er absolut tænkeligt, at de udstødningstruede medarbejdere står forrest i køen, når virksomhederne skal afskedige. Når ledigheden stiger, har virksomhederne desuden et relativt stort arbejdskraftudbud at vælge imellem, og incitamentet til at nyansætte personer, der har svært ved at leve op til kravene på arbejdsmarkedet, bliver mindre. Generelt er de rammer, som lovgivningen og aftaler på arbejdsmarkedet udstikker, væsentlige for det sociale engagement. Og dermed også for lønmodtagernes oplevelse af engagementet. Det kan være i form af bestemmelser, aftaler mv., der har til hensigt direkte at påvirke virksomheders sociale engagement (fx regler til regulering af afskedigelser), eller det kan være en indirekte påvirkning, der tilpasser virksomheders økonomiske incitamenter til at øge det sociale engagement (løntilskudsordninger mv.). Endelig kan offentlige myn- B A G G R U N D, F O R M Å L O G B E G R E B E R 9

11 Figur 1 Udviklingen i ledigheden fra primo 1998 til primo Pct jan-98 maj-98 sep-98 jan-99 maj-99 sep-99 jan-00 maj-00 sep-00 jan-01 maj-01 sep-01 jan-02 maj-02 sep-02 jan-03 maj-03 sep-03 jan-04 maj-04 Ledige i alt Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. digheder forsøge at påvirke virksomhedernes opfattelse og forståelse af den rolle, de spiller i løsningen af sociale problemer ved kampagner, konferencer, prisuddelinger osv. Over hele undersøgelsesperioden har der været en del tiltag både i lovgivningen og i overenskomstaftaler, der kan have betydning for det sociale engagement. Det er generelt indtrykket, at disse ændringer om noget må påvirke virksomhederne til at øge det sociale engagement. Når virksomheders sociale engagement beskrives i rapporten, er det vigtigt at have den generelle udvikling på arbejdsmarkedet og udviklingen i lovgivningen in mente. 10 B A G G R U N D, F O R M Å L O G B E G R E B E R

12

13 S A M M E N FAT N I N G A F R E S U LTAT E R Personalepolitiske tiltag rettet mod særlige grupper rammer ikke altid En vigtig del af virksomheders sociale engagement handler om, i hvilket omfang arbejdspladsen tager hensyn til medarbejdere, som er havnet i en udsat position i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Lønmodtagerne i undersøgelsen er blevet stillet en række spørgsmål vedrørende arbejdspladsens indstilling over for særlige grupper. De er blevet spurgt, om der bliver taget hensyn til ældre medarbejdere, medarbejdere med mindre børn og medarbejdere ramt af sygdom, da disse grupper traditionelt har haft større problemer med tilknytningen til arbejdsmarkedet end befolkningen i øvrigt. Der er en klar tendens til, at de personer, hensynet vedrører, er mindre positive end de øvrige lønmodtagere. Dette fremgår tydeligt af figur 2, der viser, at ældre medarbejdere i noget mindre omfang end arbejdspladsens øvrige medarbejdere mener, at der tages særlige hensyn til ældre medarbejdere. En tilsvarende tendens findes for spørgsmålene vedrørende hensyn til medarbejdere med mindre børn samt hensyn til medarbejdere ramt af sygdom. Her er det ligeledes den gruppe, hensynet vedrører, som er mindst positive over for arbejdspladsens indsats (disse resultater er gengivet i årbogen). Denne forskel mellem personer, der er i målgruppen, og personer, der ikke er i målgruppen, kunne være et udtryk for, at den persona- 12 S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R

14 lepolitik, som virksomhederne på disse områder foregiver at have, ikke kommer til fuld udtryk i praksis. Forskellen kunne imidlertid også være forårsaget af forskellige forventninger til, hvilken indsats, der bør lægges for dagen på de nævnte områder. For alle tre områder gælder, at der over undersøgelsesperioden er sket en (mindre) positiv udvikling i medarbejdernes oplevelse af, at der tages forebyggende hensyn til særlige grupper af ansatte. Tendensen er dog ubetydelig, når det gælder hensynet til ansatte med mindre børn, mens der for hensynet til ældre og hensynet til sygdomsramte medarbejdere er tale om en noget tydeligere tendens. Specielt er målgruppen blevet mere positiv, hvorfor der på disse områder er blevet mindre forskel på de berørte medarbejdere og de øvrige lønmodtagere. Lønmodtagernes oplevelse af virksomhedernes indsats over for særlige grupper af ansatte stemmer på nogle områder overens med virksomhedernes beskrivelse af deres egen indsats, men på andre områder eksisterer der klare forskelle. I virksomhedsundersøgelsen i Årbog 2002 (Holt, H., m.fl., 2003) fremgår det, at virksomhederne i noget højere grad end lønmodtagerne mener, at de tager hensyn til særlige grupper af ansatte. Figur 2 Medarbejdernes oplevelse af, hvorvidt der på arbejdspladsen tages hensyn til ældre medarbejdere Pct Ja Nej Ved ikke Under 50 år Over 50 år Alle S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R 13

15 Det gælder for ansatte med mindre børn, ældre medarbejdere samt sygdomsramte medarbejdere. Til gengæld er virksomheder og lønmodtagere enige om, at der er sket en stigning i indsatsen over perioden. Det skal bemærkes, at spørgsmålene på dette område ikke harmonerer helt mellem lønmodtager- og virksomhedsundersøgelsen, sammenligningen skal derfor tages varsomt. Stemningen er generelt positiv over for at ansætte personer med en fremmed kulturel baggrund Lønmodtagernes vurdering af stemningen på arbejdspladsen over for at ansætte personer med en fremmed kulturel baggrund har gennemgået en signifikant positiv udvikling over undersøgelsesperioden. Andelen, der vurderer stemningen som positiv, er steget fra 47 pct. i 1999 til 57 pct. i 2003 (se figur 3). Tilsvarende er andelen, som vurderer stemningen som negativ, faldet fra 8 pct. i 1999 til 5 pct. i 2003, ligesom der er lidt færre, der vurderer stemning som neutral samt svarer Ved ikke. Den største ændring fandt dog sted mellem 1999 og 2001, mens det er begrænset, hvor meget der er sket fra 2001 til Figur 3 Lønmodtagernes vurdering af indstillingen på arbejdspladsen over for ansættelse af personer med fremmed kulturel baggrund. Særskilt for undersøgelsesår. 70 Pct Positiv Neutral Negativ Ved ikke S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R

16 Stigningen i andelen af medarbejdere, der vurderer, at indstillingen over for ansættelse af personer med fremmed kulturel baggrund er positiv, ses specielt blandt lønmodtagere ansat på offentlige virksomheder. Samtidig er der en større andel af de offentlige end de private virksomheder, der faktisk har flygtninge og indvandrere ansat. Sammenholdes ovenstående, kan det måske tolkes således, at de lønmodtagere, der faktisk har erfaring med kolleger med en anden kulturel baggrund, er mere positive end lønmodtagere uden erfaring. Positiv forventning om fastholdelse og lempeligere arbejdsvilkår ved sygdom Over to tredjedele af lønmodtagerne forventer, at deres arbejdsplads vil tage særlige hensyn til dem, hvis de bliver langtidssyge, hvilket er en fremgang fra 1999 (se figur 4). En fjerdedel forventer, at de ville blive fyret, hvis de bliver syge i længere tid det er flere end i At lidt flere forventer at blive fyret i 2003 sammenlignet med 2001, hvis de oplever en længere sygdomsperiode, kan bl.a. være forårsaget af, at der har været en generelt stigende ledighed mel- Figur 4 Lønmodtagernes vurdering af, hvordan deres arbejdsgiver ville reagere, hvis de bliver sygemeldt i mere end tre måneder. Særskilt for undersøgelsesår. 90 Pct Gjort særlig indsats for at fastholde dem Tolerance over for fravær Lempeligere præstationskrav i en periode Økonomisk hjælp til særlig lægebehandling Ville blive afskediget S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R 15

17 lem de to undersøgelsestidspunkter. Stigende ledighed kan tænkes i særligt omfang at gå ud over de svageste på arbejdsmarkedet de står så at sige forrest i køen (en mere udførlig diskussion findes i rapportens kapitel 2). I den seneste virksomhedsundersøgelse, Holt, H., m.fl. (2003), er virksomhederne blevet stillet spørgsmål vedrørende de initiativer, de tager, når en medarbejder rammes af sygdom eller personlig krise. 87 pct. af virksomhederne oplyser, at de udviser tolerance over for fravær fra arbejdet, 83 pct. at de stiller mere lempelige præstationskrav i en periode, og 31 pct. yder økonomisk hjælp til særlig lægebehandling. Sammenlignet med resultaterne i figur 4, er virksomhederne lidt mere positive i deres vurdering af virksomhedens indsats, end medarbejderne er. Spørgsmålene i de to undersøgelser er ikke helt enslydende, hvorfor sammenligningen skal tages varsomt. Lønmodtagerne vurderer i stigende omfang, at arbejdsgiveren tager hensyn ved nedsat arbejdsevne Omkring to tredjedele af lønmodtagerne forventer, at deres arbejdsplads vil tage særlige hensyn til dem, hvis deres arbejdsevne blev nedsat, hvilket er en fremgang siden 1999, mens lidt under en tredjedel forventer, at de ville blive fyret, hvis deres arbejdsevne forringes, hvilket er en mindre stigning fra 2001 (se figur 5). At lidt flere forventer en fyring ved nedsat arbejdsevne kan, som beskrevet ovenfor, hænge sammen med den generelle ledighedsudvikling. Flere forskellige forhold spiller ind på lønmodtagernes forventninger til arbejdspladsens reaktion på langvarigt sygefravær eller nedsat arbejdsevne. 50-årige er mere pessimistiske end yngre aldersgrupper. Personer uden uddannelse er mere pessimistiske end personer med uddannelse. Og personer med lang anciennitet på deres arbejdsplads er mere positive end personer med kort anciennitet. 16 S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R

18 Figur 5 Lønmodtagernes vurdering af, hvordan deres arbejdsgiver ville reagere, hvis de fik nedsat arbejdsevne som følge af sygdom, slid eller ulykke. Særskilt for undersøgelsesår. 70 Pct Tilbudt mindre krævende arbejdsopgaver Tilbudt job på særlige vilkår (fx fleksjob) Tilbudt hjælp til genoptræning Økonomisk hjælp til særlig lægebehandling Ville blive afskediget Lønmodtagerne oplever i stigende grad konkrete fastholdelser Der er sket en væsentlig forøgelse i andelen af lønmodtagere, der har oplevet kolleger med nedsat arbejdsevne fastholdt i et job på særlige vilkår. I 1999 er det tilfældet hos 16 pct. af lønmodtagerne, mens der i mellemtiden er sket en stigning på 9 procentpoint, så det i 2003 er hos 25 pct. (se figur 6) Stigningen er klart signifikant, og den findes både i den private og den offentlige sektor og på både store og små virksomheder. Kastes et blik på virksomhedsundersøgelsen i Holt, H., m.fl. (2003), bliver udviklingen i lønmodtagernes oplevelse af fastholdelser klart understøttet. Virksomhederne oplyser ligesom lønmodtagerne, at der har været et stigende antal fastholdte medarbejdere over undersøgelsesperioden. I 2002 oplyste 28 pct. af virksomhederne, at de havde fastholdt en medarbejder mod 23 pct. i S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R 17

19 Figur 6 Lønmodtagerne fordelt efter, om der på arbejdspladsen er eller har været ansatte med nedsat arbejdsevne fastholdt i job på særlige vilkår. Særskilt for undersøgelsesår. 70 Pct Ja, der er nu Ja, der har været Nej Ved ikke Lønmodtagerne oplever i stigende grad nyansættelser på særlige vilkår Nyansættelser dækker over personer ansat med løntilskud, der ikke var på virksomheden i forvejen. Vi skelner overordnet set mellem to typer af nyansættelser: nyansættelser af personer med nedsat arbejdsevne som problem og nyansættelser af personer med ledighed som problem. Kendskabet til ansættelse af personer med ledighed som problem er generelt lidt større end kendskabet til personer med nedsat arbejdsevne som problem i For begge grupper gælder det imidlertid, at der har fundet en signifikant udvikling sted over undersøgelsesperioden. I 2003 er der således både flere, der har kendskab til kolleger i job på særlige vilkår som følge af nedsat arbejdsevne, og flere der har kendskab til ledige i løntilskudsjob (se figur 7 og 8). I den offentlige sektor har halvdelen af lønmodtagerne kendskab til personer ansat i job på særlige vilkår. I den private sektor har godt en fjerdedel af lønmodtagerne kendskab til personer ansat i job på særlige vilkår. I den private sektor har der derimod været en signifikant stigning i undersøgelsesperioden (disse resultater fremgår af rapporten). 18 S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R

20 Figur 7 Lønmodtagerne fordelt efter, om der på arbejdspladsen er eller har været ansat personer udefra i job på særlige vilkår som følge af nedsat arbejdsevne. Særskilt for undersøgelsesår. 70 Pct Ja, der er nu Ja, der har været Nej Ved ikke Figur 8 Lønmodtagerne fordelt efter, om der på arbejdspladsen er eller har været ansat ledige med løntilskud. Særskilt for undersøgelsesår. 60 Pct Ja, der er nu Ja, der har været Nej Ved ikke S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R 19

21 Personer ansat på særlige vilkår anses generelt som en gevinst Der er mere end dobbelt så mange lønmodtagere, der oplever personer ansat i job på særlige vilkår som en aflastning, end lønmodtagere, der oplever det som en belastning. Således oplever godt halvdelen af lønmodtagerne i 2003, at de aflastes af ansatte i job på særlige vilkår, mens en fjerdedel oplever, at de belastes (se figur 9). I forhold til de tidligere undersøgelsesår ligger andelen af lønmodtagere, der oplever ansættelser med løntilskud som en aflastning, nogenlunde konstant, mens der tilsyneladende er flere lønmodtagere, der oplever at blive belastet i 2003 end tidligere. Virksomhedernes opfattelse af, hvorvidt ansatte i job på særlige vilkår giver anledning til en aflastning eller en belastning af medarbejderne, blev undersøgt i Holt, H., m.fl. (2003). Heraf fremgår det, at knap 65 pct. af virksomhederne mener, at der er tale om en aflastning, mens 20 pct. mener, at der er tale om en belastning af de ordinært ansatte. Virksomhederne er således mere positive end lønmodtagerne både med hensyn til aflastning og belastning. Figur 9 Lønmodtagernes oplevelse af hvorvidt ansættelser på særlige vilkår betyder, at de aflastes henholdsvis belastes mere end ellers. Særskilt for undersøgelsesår. Procent Pct Aflastes Belastes Både-og Hverken-eller Ved ikke S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R

22 I 2003 er der signifikant flere lønmodtagere, som mener, at personer i job på særlige vilkår betyder, at der udføres opgaver, som ellers ikke ville blive udført sammenlignet med de tidligere undersøgelsesår. I 2003 mente 46 pct. af lønmodtagerne dette sammenlignet med knap 41 pct. i 1999 og 44 pct. i Lønmodtagere, der ikke mener, at personer i job på særlige vilkår løser opgaver, der ellers ikke ville blive udført, udgør i 2003 knap 43 pct. Virksomhederne er mere positive end lønmodtagerne, når de skal vurdere, hvorvidt ansættelser i job på særlige vilkår medfører, at der bliver udført arbejdsopgaver, der ellers ikke ville blive udført. I 2002 mener 56 pct. af virksomhederne, at dette er tilfældet, sammenlignet med 46 pct. af lønmodtagerne (Holt, H., m.fl., 2003). Det er kun en meget lille del af lønmodtagerne, som oplever, at deres beskæftigelsesmæssige situation er truet af personer ansat i job på særlige vilkår. På dette punkt har der ikke fundet nogen nævneværdig udvikling sted siden 1999; det drejer sig om 3 pct. Der synes således generelt at være en tendens til, at lønmodtagerne er blevet mere positive, når de skal vurdere, hvilke konsekvenser det har, at der ansættes personer i job på særlige vilkår. Noget tyder således på, at når lønmodtagerne får erfaringer med personer i job på særlige vilkår, bliver de også mere positive over for denne ansættelsestype. Personer ansat på særlige vilkår føler sig mere udsatte end personer ansat på ordinære vilkår Der er væsentlige holdningsforskelle at finde mellem ansatte på særlige vilkår og ordinært ansatte. Der er desuden væsentlige forskelle mellem ansatte på særlige vilkår og ansatte i job, hvor der i praksis tages skånehensyn (uformelle skånejob). De ansatte på særlige vilkår skiller sig ud ved at være mere negative end de ordinært ansatte og personer i uformelle skånejob, når det gælder deres vurdering af, hvorvidt arbejdspladsen medvirker til at udvikle deres faglige kvalifikationer. Det fremgår klart af figur 10, hvor en markant mindre del af de ansatte i job på særlige vilkår oplever, at virksomheden medvirker til at udvikle deres faglige kvalifikationer. Betragtes udvikling af medarbejdernes kvalifikationer ud fra en human kapital-tankegang, må vi på forhånd forvente, at virksomhederne i mindre grad inve- S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R 21

23 Figur 10 Lønmodtagernes oplevelse af, hvorvidt arbejdspladsen medvirker til at udvikle deres faglige kvalifikationer. Særskilt for ansatte på særlige vilkår i uformelle skånejob og ordinære ansættelser Pct Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke særligt Nej, slet ikke Ansat på særlige vilkår Ansat i job hvor der tages skånehensyn Ansat på ordinære vilkår sterer i uddannelse til medarbejdere i job på særlige vilkår, hvis disse arbejder på nedsat tid. Det skyldes, at afkastet ved at investere i en medarbejder på nedsat tid alt andet lige er mindre end afkastet af humankapital-investeringer i medarbejdere på fuld tid. Noget tilsvarende gør sig gældende, både når det handler om den oplevede risiko for at blive arbejdsløs samt vurderingen af arbejdspladsens holdning til langvarigt sygefravær, hvor personer i job på særlige vilkår også er betydeligt mere negative end personer i uformelle skånejob og ordinært ansatte. Alt i alt tyder det på, som tidligere undersøgelser også har vist, at de ansatte på særlige vilkår oplever sig mere udsatte på arbejdspladsen. De oplever endvidere, at de aflaster de øvrige medarbejdere i højere grad, end de øvrige medarbejdere føler, de bliver aflastet. Desuden vurderer de i mindre omfang end de ordinært ansatte, at de belaster de øvrige medarbejdere. 22 S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R

24 Konkrete erfaringer er afgørende for lønmodtagernes holdninger Lønmodtagernes egne holdninger til hhv. fastholdelse og nyansættelse af personer med nedsat arbejdsevne har udviklet sig i positiv retning. Der er tale om en beskeden stigning, men den er dog signifikant. Lønmodtagerne er mere positive over for fastholdelse end over for nyansættelse af personer med nedsat arbejdsevne, idet godt 85 pct. er positive over for fastholdelse, mens 65 pct. er positive over for integration (se figur 11). Det er personlige karakteristika som køn, alder, uddannelse samt erfaring med fastholdelse og nyansættelse af kolleger med nedsat arbejdsevne, der har betydning for lønmodtagernes holdninger til hhv. fastholdelse og nyansættelse af personer med nedsat arbejdsevne. Således er kvinder mere positive end mænd, yngre medarbejdere mere positive end ældre, personer med længere uddannelser mere positive, end personer med korte uddannelser og personer, der har erfaring med medarbejdere med nedsat arbejdsevne, mere positive end personer, der ikke har en sådan erfaring (fremgår af rap- Figur 11 Lønmodtagere, som angiver, at de er meget eller ret positive over for henholdsvis fastholdelse og nyansættelse af personer med nedsat arbejdsevne på arbejdspladsen. Særskilt for undersøgelsesår Pct Fastholdelse Integration S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R 23

25 porten). Skal antallet af lønmodtagere med en positiv holdning stige yderligere, kunne en måde således være at give lønmodtagerne flere konkrete erfaringer med personer med nedsat arbejdsevne. Virksomhederne er knap så positive over for fastholdelse og nyansættelse af personer, der får nedsat arbejdsevne. Godt 75 pct. af virksomhederne svarer i 2002, at de er ret eller meget positive med hensyn til fastholdelse, mens ca. 40 pct. er ret eller meget positive over for nyansættelse (jf. Holt, H., m.fl., 2003). Der har dog ligesom blandt lønmodtagerne fundet en positiv udvikling sted i undersøgelsesperioden. Både virksomheder og lønmodtageres holdninger til fastholdelse og nyansættelse af personer med nedsat arbejdsevne har altså udviklet sig i positiv retning de senere år. Det ser imidlertid ud til, at lønmodtagerne er et skridt foran i den positive udvikling ikke mindst i forhold til nyansættelse af personer med nedsat arbejdsevne. Det tyder således på, at det ikke er medarbejderne, der står i vejen for, at der kan etableres endnu flere job til folk med nedsat arbejdsevne. Fysiske jobkrav og utilfredshed med jobbet fremskynder mænd og kvinders tilbagetrækning Mænd og kvinders tilbagetrækningstidspunkt er påvirket af forskellige forhold på arbejdspladsen. Nogle af disse forhold er relateret til virksomheders sociale engagement, som derfor spiller en vigtig rolle i debatten om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Problemer med at honorere jobkrav og utilfredshed med arbejdstiden bidrager til at fremskynde kvinders tilbagetrækningsalder, mens den normale tilbagetrækningsalder i ens stillingskategori medvirker til at udskyde mænds tilbagetrækning. Generelt har jobforhold størst effekt på kvinders tilbagetrækningsalder, og ønsker man at ændre tilbagetrækningsalderen via ændringer i jobforholdene, skal der være tale om forholdsvis store ændringer for, at tilbagetrækningen vil blive udskudt nævneværdigt. Virksomhedernes handlemuligheder vil være at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø generelt og måske flytte medarbejdere til mindre krævende job, vedvarende at sørge for den nødvendige opkvalificering af medarbejderne samt at tilpasse arbejdstiden til medarbejdernes behov. Endelig kan virksomhederne forsøge at præge den normale tilbagetrækningsalder på arbejdspladsen således, at det bliver normalt at 24 S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R

26 trække sig tilbage, efter at 60-årsalderen er passeret. Normale skal i denne sammenhæng forstås som den kulturelle norm, der forefindes på den enkelte arbejdsplads for, hvornår man trækker sig tilbage. S A M M E N F A T N I N G A F R E S U L T A T E R 25

27 KO N K L U S I O N Skal der konkluderes på tværs af rapportens kapitler, er følgende punkter uomgængelige: Lønmodtagere og virksomheder er forholdsvis enige i deres vurderinger af virksomheders sociale engagement, blot ligger virksomhederne et niveau højere end lønmodtagerne, når de skal give deres egne politikker karakterer Der er ikke sket den store udvikling i lønmodtagernes holdninger i perioden , men den, der har været, har overvejende været positiv. Positivt forstået som at lønmodtagerne har stigende forventninger til og positive oplevelser af deres respektive arbejdspladser, når det gælder forebyggelse, fastholdelse og nyansættelser Konkrete erfaringer med fastholdelse, integration samt nyansættelser giver mere positive lønmodtagere over for netop fastholdelse og nyansættelse med løntilskud Målgrupperne for personalepolitiske tiltag er tilsyneladende mere kritiske end grupperne uden for målgruppen. Dette kunne være en indikator på, at der er forskel på politikken og den konkrete implementering. Forskellen kan imidlertid også være forårsaget af forskellige forventninger blandt lønmodtagere og virksomheder til, hvilken indsats der bør lægges for dagen på de enkelt personalepolitiske områder 26 K O N K L U S I O N

28 Lønmodtagere, der selv føler sig i en udsat position, er tilbøjelige til at være mindre positive over for fastholdelse og nyansættelser Personer, der er ansat på særlige vilkår, oplever deres position på arbejdspladsen ringere end personer ansat på ordinære vilkår og ordinært ansatte, der i praksis har skånehensyn, oplever deres position Fysiske jobkrav og jobtilfredshed påvirker mænd og kvinders tilbagetrækningsalder forskelligt K O N K L U S I O N 27

29 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2004 / SAMMENFATNING Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Forskningsafdeling: Beskæftigelse og Erhverv Undersøgelsens følgegruppe bestod af repræsentanter fra: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Center for Arbejdsmarkedsservice Amtsrådsforeningen i Danmark, Forhandlings- og Uddannelsesafdelingen Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kommunernes Landsforening Landsorganisationen i Danmark Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger ISSN: ISBN: Grafisk tilrettelæggelse og produktion: KPTO as Omslag: Kirsten Prange Oplag: 800 Trykkeri: Book Partner Media A/S 2004 Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

30 VIRKSOMHEDERS SOCI A LE ENGAGEMENT ÅRBOG 2004 / SAMMENFATNING Denne folder er en let tilgængelig sammenfatning af Socialforskningsinstituttets årsrapport om Virksomheders sociale engagement. Hvert år frem til 2006 gennemfører Socialforskningsinstituttet en spørgeskemaundersøgelse skiftevis blandt virksomheder og beskæftigede lønmodtagere. I år er det 3. gang, lønmodtagerne er i fokus, og denne gang er det derfor muligt at måle en eventuel udvikling i engagementet. Socialforskningsinstituttet 04:24 20,00 kr. inkl. moms ISSN ISBN I rapporten konkluderer forskerne, at lønmodtagere og virksomheder er forholdsvis enige i deres vurderinger af, hvilke hensyn der tages til særlige grupper på virksomhederne. De er enige om, at der i højere eller mindre grad tages hensyn til fx lønmodtagere med børn. Endvidere viser undersøgelsen, at konkrete erfaringer med fastholdelse af sygdomsramte kolleger, integration af flygtninge og indvandrere samt nyansættelser af personer med nedsat arbejdsevne gør lønmodtagere mere positive over for netop fastholdelser, integration og nyansættelser med løntilskud.

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2004 A F HELLE HOLT / M A RT IN S. JØRGENSEN / SØR EN JENSEN / DORT HE L A NGE / MONA L A R SEN / R IT T N YG A A R D 04:23 VIRKSOMHEDERS SOCI A LE ENGAGEMENT ÅRBOG

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2006 07:06 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT 07:06. M.M. Miiller, L. Havn, H. Holt, S.

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2006 07:06 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT 07:06. M.M. Miiller, L. Havn, H. Holt, S. 07:06 ÅRBOG 2006 Undersøgelsen, der er finansieret af Beskæftigelsesministeriet, viser blandt andet, at 83 pct. af lønmodtagerne i dag er positivt stemt over for ansættelse af personer med anden etnisk

Læs mere

00:13 Virksomheders sociale engagement

00:13 Virksomheders sociale engagement 00:13 Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2000 Jan Høgelund & Anette Kruhøffer Socialforskningsinstituttet 00:13 Virksomheders sociale engagement Årbog 2000 er den anden

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2002 Sammenfatning Joachim Boll & Anette Kruhøffer København 2002 Socialforskningsinstituttet 02:20 Virksomheders sociale engagement Årbog 2002 - Sammenfatning Forskningsleder:

Læs mere

99:16 Virksomheders sociale engagement

99:16 Virksomheders sociale engagement 99:16 Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 1999 Mona Larsen & Hanne Weise Socialforskningsinstituttet 99:16 Socialforskningsinstituttet 99:16 000,00 inkl. 25 % moms ISSN

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2000 Sammenfatning Jan Høgelund, Anette Kruhøffer & Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet 00:15 Virksomheders sociale engagement Denne pjece sammenfatter resultaterne

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2001 Sammenfatning Anette Kruhøffer & Jan Høgelund Socialforskningsinstituttet 01:13 Virksomheders sociale engagement Denne pjece sammenfatter resultaterne fra Årbog

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 1999 Sammenfatning Mona Larsen, Anders Rosdahl & Hanne Weise Socialforskningsinstituttet 99:20 Virksomheders sociale engagement Denne pjece sammenfatter resultaterne

Læs mere

BAGGRUNDSPAPIR TIL DEBATOPLÆGGET: FRA UDSAT TIL ANSAT

BAGGRUNDSPAPIR TIL DEBATOPLÆGGET: FRA UDSAT TIL ANSAT 14:2007 ARBEJDSPAPIR Maja Rosenstock Joachim Boll Helle Holt BAGGRUNDSPAPIR TIL DEBATOPLÆGGET: FRA UDSAT TIL ANSAT FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV BAGGRUNDSPAPIR TIL DEBATOPLÆGGET: FRA

Læs mere

01:12 Virksomheders sociale engagement

01:12 Virksomheders sociale engagement 01:12 Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2001 Anette Kruhøffer & Jan Høgelund Socialforskningsinstituttet 01:12 Virksomheders sociale engagement Årbog 2001 er den tredje

Læs mere

Virksomheders. engagement 10:28

Virksomheders. engagement 10:28 Virksomheders Sociale engagement Årbog 2010 10:28 FREDERIK THUESEN HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN 10:28 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 FREDERIK THUESEN HELLE HOLT SØREN JENSEN

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Januar 2012 Indhold Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår... 1 Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked...

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse December 2013 Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse I dette faktaark præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af Epinion for DeFacto i oktober 2013. Der er 1.070,

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet - Et virksomhedsperspektiv Survey udført af Epinion for: Forord Knap 0.000 mennesker med mobilitetshandicap går rundt med et ønske om at få et job, og

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2007 08:03 Maja Rosenstock Søren Jensen Joachim Boll Helle Holt Nils Wiese 08:03 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2007 MAJA ROSENSTOCK SØREN JENSEN JOACHIM

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

2012 Arbejdsmiljøregnskab

2012 Arbejdsmiljøregnskab 212 Arbejdsmiljøregnskab DIAKONISSESTIFTELSEN / ARBEJDSMILJØREGNSKAB 212 Arbejdsmiljøregnskab 212 Personalepolitiske fokusområder i 212 Medarbejderudvikling gennem MUS og LUS Bekæmpelse af mobning MED-organisationen

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI

Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI På basis af: Virksomhedernes Sociale Engagement. Årbog 2010 Frederik Thuesen, Helle Holt, Søren

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2300 Jour. nr.: M0/2002/00901 Ref.:

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2015 15:44 VIBEKE JAKOBSEN MONA LARSEN SØREN JENSEN 15:44 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2015 VIBEKE JAKOBSEN MONA LARSEN SØREN JENSEN KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere