MOD TIL AT HÆVE OVERLIGGEREN. Afslutning på DI s produktivitetsindsats

Transkript

1 MOD TIL AT HÆVE OVERLIGGEREN Afslutning på DI s produktivitetsindsats

2 Executive summary - Resultaterne af DI s virksomhedsrettede produktivitetsindsats Mål er realiseret virksomheder har søgt indsigt virksomheder har handlet Gennemsnitlig fremgang i indtjening på 3,4 pct. 1. Opsummering DI har realiseret de overordnede mål for den virksomhedsrettede produktivitetsindsats (P-indsatsen) virksomheder har deltaget i DI-aktiviteter med produktivitet på dagsordenen, og optalt har digitalt været i kontakt med DI s virksomhedsrettede produktivitetsindsats medlemsvirksomheder har benyttet et eller flere af DI s tilbud under P-indsatsen, der er egnet til at generere handling i virksomheden. DI har modtaget en tilbagemelding fra 761 adspurgte virksomheder. Resultaterne viser, at den gennemsnitlige virksomhed forventer at øge indtjeningen med 3,4 pct. som følge af deres deltagelse i en DI-aktivitet med produktivitet på dagsordenen. Endelig har DI s taskforce for løn, arbejdstid og overenskomst anvist potentialer for øget produktivitet eller indtjening hos over 350 virksomheder. Danmark har en produktivitetsudfordring Produktivitetskommissionen 2. Baggrund og rammer for DI s P-indsats Den danske produktivitet er udfordret. Siden 1995 er produktiviteten steget med 0,9 pct. om året. Udviklingen er væsentligt lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med, og i OECD er det kun fire lande, der har haft en dårligere udvikling. Regeringen nedsatte derfor i 2013 en produktivitetskommission, der formulerede en række anbefalinger til, hvordan produktiviteten i Danmark kan løftes. DI nedsatte sideløbende med kommissionen et produktivitetspanel bestående af 20 topledere, der har udarbejdet anbefalinger, som kommissionen kunne lade sig inspirere af. 1

3 68 virksomhedsrettede anbefalinger DI s produktivitetspanel præsenterede ved udgangen af anbefalinger til at hæve produktiviteten i Danmark 86 politiske og 68 rettet mod virksomhederne og DI. De politiske anbefalinger indgår i DI s løbende politiske arbejde. Panelet anbefalede DI at udrulle en ambitiøs virksomhedsrettet indsats, hvor medlemsvirksomhederne skulle inspirere hinanden. Ambitionen var at igangsætte en serie af initiativer og aktiviteter således, at der i alle dele af dansk erhvervsliv blev sat fokus på øget produktivitet. Indsatsens mål P-indsatsens to overordnede målsætninger var, at af DI s medlemsvirksomheder skal opnå indsigt i deres produktivitetsudvikling eksempelvis ved at benytte et eller flere af DI s værktøjer af DI s medlemsvirksomheder skal igangsætte konkret handling, der øger produktiviteten og skaber målbare resultater P-indsatsen har været forankret i et sekretariat i DI oprettet til formålet. Til at guide indsatsen og sikre de enkelte aktiviteters relevans i forhold til medlemmerne blev der nedsat en styregruppe. Styregruppens medlemmer Styregruppen har bestået af: Adm. direktør Karsten Dybvad, DI (formand) Viceadm. direktør Kim Graugaard, DI Vice President and COO Egon Borgkvist Jensen, LINAK DANMARK A/S Adm. direktør Jørgen Vig Knudstorp, LEGO A/S Adm. direktør Ole Kring, SMB ApS Adm. direktør Poul Skadhede, Valcon A/S Flemming H. Tomdrup (tidligere koncernchef, Solar A/S) Fokus på indtjening 3. Fokus på forretningsudvikling og indtjening Der er mange virksomhedsledere, der ikke opgør deres egentlige produktivitet, hvorimod de har overblik over, hvordan det går med deres indtjening. På den baggrund har DI s P-indsats haft fokus på øget indtjening i bred forstand. Hermed opfanges både produktivitetsgevinster og reduktioner i omkostninger, der ikke per definition er produktivitet, men som har en positiv indvirkning på virksomhedens omkostningsniveau, værditilvækst og konkurrenceevne. 2

4 Alle 68 anbefalinger har indgået i P-indsatsen medlemsvirksomheder har medvirket i P-indsatsen 4. P-indsatsen har nået de overordnede aktivitetsmål DI har etablereret en række aktiviteter og services i regi af P- indsatsen. Aktiviteterne tager alle udgangspunkt i de 68 anbefalinger til en styrket produktivitet i dansk erhvervsliv fra DI s produktivitetspanel. Anbefalingerne til virksomhederne er desuden blevet kommunikeret på DI s platforme. Indsigt medlemsvirksomheder har deltaget i aktiviteter med produktivitet på dagsordenen. Alene af den vej er indsigtsmålet nået. Derudover er der optalt digitale registreringer, hvor der kan være tale om andre end DI s medlemmer. I alt har DI derfor ved registrering primo juni været i kontakt med virksomheder vedr. produktivitet medlemsvirksomheder har igangsat handling Handling medlemsvirksomheder har ved den afsluttende registrering primo juni benyttet et eller flere af DI s tilbud under P-indsatsen, der er egnet til at generere handling i virksomheden. Spørgeskema til deltagere 761 unikke besvarelser 65 pct. af virksomhederne vil arbejde med tiltag, der styrker indtjeningen 5. Deltagelse i aktiviteter har effekt på indtjeningen En stor gruppe virksomheder, der har medvirket i P-indsatsen gennem deltagelse i en eller flere DI-aktiviteter eller tilbud, er blevet tilsendt en kort spørgeskemaundersøgelse med fokus på, om deres deltagelse har haft eller forventes at have betydning for virksomhedens indtjening. Der er sendt til én person i hver virksomhed. Det er i langt overvejende grad en ledelsesrepræsentant fra medlemsvirksomheden, som har besvaret spørgeskemaet, eftersom DI s aktiviteter primært har været målrettet personer på øverste strategiske niveau i medlemsvirksomhederne. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i februar og marts Samlet set har 761 ud af medlemsvirksomheder besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarandel på 27 pct. Er der igangsat handling på baggrund af P-indsatsen? 65 pct. af de adspurgte virksomheder (svarende til 491 virksomheder) har enten gennemført, igangsat eller overvejer at igangsætte initiativer, der styrker indtjeningen som følge af deres medvirken i en DI-aktivitet med produktivitet som tema. Knapt 15 pct. af virksomhederne (svarende til 112 virksomheder) har allerede gennemført indtjeningsfremmende tiltag ved spørgeskemaets afslutning i marts

5 62 forventer øger indtjening Hvilken effekt har de pågældende tiltag på indtjeningen? 62 pct. af virksomhederne tilkendegiver, at tiltagene på sigt vil øge indtjeningen. Det svarer til 472 af 761 virksomheder. 4

6 31 pct. forventer at løfte indtjeningen med 4-6 pct. 27 pct. af virksomhederne forventer at løfte indtjeningen med 1-3 pct., mens 31 pct. af virksomhederne forventer at løfte indtjeningen med 4-6 pct. 13 pct. forventer at øge indtjeningen med 10 pct. eller mere. Gennemsnitlig fremgang i indtjeningen på 3,4 pct. 6. Størst forventning blandt mindre virksomheder Samlet set svarer virksomhederne i gennemsnit, at de forventer en indtjeningsfremgang på 3,4 pct. gennem tiltag, de er blevet ansporet til gennem DI s aktiviteter i regi af P-indsatsen. Tallet er baseret på et simpelt gennemsnit blandt alle de 472 virksomheder, der har besvaret spørgsmålet, hvor virksomheder, der har svaret Ingen effekt i forrige spørgsmål medregnes i gennemsnittet. Virksomheder med færre ansatte har lidt bedre forventninger til indtjeningen. Særligt når det gælder en indtjeningsvækst på 10 pct. og derover, er de små virksomheder mest positive. 5

7 Syv kategorier for P-aktiviteterne Effekter opdelt på syv kategorier af DI-aktiviteter DI s knapt 100 forskellige aktiviteter, der er indgået i P-indsatsen, samles i syv kategorier. Flest virksomheder har deltaget i konferencer og seminarer vedr. produktivitet. Derfor har størstedelen af virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen også svaret ud fra deres deltagelse i en konference eller et seminar med produktivitet eller et relateret emne på dagsordenen. Dernæst kommer deltagere i DI s kurser for LEAN og ledelse og DI s taskforce for løn, arbejdstid og overenskomst. Den gennemsnitlige forventning til indtjeningen ligger mellem 2,3 pct. og 5,2 pct. 6

8 Øget indtjening gennem DI's mange aktiviteter Gennemsnitlig vurdering blandt alle virksomheder Svarandel i Effekt i pct. Antal svar Aktivitet pct. Konference/seminar 3, ,3 DI-kursus i LEAN eller ledelse 3, ,7 DI's taskforce 2, ,0 Netværk eller rundbordsmøde 3, ,1 Strategiske sparringsgrupper 2, ,5 Scoreboards og værktøjer 2, ,9 DI's Mentorforløb 5,2 5 22,7 Gns. på tværs af alle aktiviteter 3, ,0 De 577 besvarelser fremkommer ved at inkludere alle, som har svaret "slet ikke" til spørgsmålet "Er det din vurdering, at de gennemførte tiltag vil forb edre indtjeningen på sigt" Kilde: DI-spørgeskemaundersøgelse DI har rådgivet mere end 350 virksomheder Varierende ugentlig arbejdstid Resultatløn Reduktion i betalinger Produktivitetspotentialer på 5 pct. 7. Betydelige potentialer anvist af DI s taskforce DI s taskforce for løn, arbejdstid og overenskomst har rådgivet mere end 350 virksomheder. Rådgivningen kan typisk forbedre virksomhedernes indtjening ved enten at anvise potentialer, der øger timeproduktivitet pr. medarbejder eller gennem besparelser på virksomhedens lønomkostninger. Omkring halvdelen af taskforcens rådgivning har omhandlet indførsel af varierende ugentlig arbejdstid. Det betyder, at arbejdstiden sættes op for medarbejderne i uger, hvor efterspørgslen er høj, mens arbejdstiden sættes ned i perioder med lav efterspørgsel. Indførelse af varierende ugentlig arbejdstid både øger produktiviteten og sænker lønomkostningerne. En andet centralt element i taskforcens arbejde bestod i at rådgive virksomhederne om mulighederne for at reducere høje tillægsbetalinger. Et element heri er en ændring i sammensætningen af medarbejdernes arbejdsrutiner således, at flere timer ligger inden for normal daglig arbejdstid samt afskaffelse af betalte pauser. Besparelser på lønomkostninger har ikke nødvendigvis indvirkning på produktiviteten, men har en væsentlig betydning for det samlede omkostningsniveau og konkurrenceevne. Endelig har taskforcen rådgivet virksomheder i anvendelse af lønspredning og resultataflønning. Taskforcen erfarer, at indførelse af varierende ugentlig arbejdstid typisk kan øge produktiviteten med 5 pct. blandt de medarbejdere, der berøres af ordningen. Den typiske virksomhed kan hente en tilsvarende produktivitetsfremgang ved indførelse af 7

9 resultatløn. Hertil kommer typisk en mulig omkostningsreduktion på 2 pct. Besparelsespotentialer på 5 pct. Reduktioner i tillægsbetalinger enten direkte eller via omlægning af arbejdstiden kan i den gennemsnitlige virksomhed, som taskforcen har været i berøring med, medføre en reduktion i lønomkostningerne på 6-7 pct. 8. Udsagn fra virksomhederne AUBO har i 2014 haft kontakt med DI s lønkonsulenter. Dette har haft stor betydning for indtjeningen. Vi har fået ryddet op i vores lokalaftaler og gennem en længere periode arbejdet med fleksibel arbejdstidsaftale (VUA), så vi holder os inden for normtiden. Det har været medvirkende til, at der over de seneste 4-5 år har været en udvikling, der handler om, at AUBO går længere på literen. Før var omsætningen 1,5 mio. kr./medarbejder/år. Nu er omsætningen 2 mio. kr./medarbejder/år. - Adm. direktør Torben Andersen, AUBO Production A/S Mentorordningen i DI har bestemt haft værdi for min virksomhed. Jeg har fået styrket mit økonomiske overblik og indset, at jeg som adm. direktør skal trække mig mere ud af driften og sætte mere tid af til det strategiske arbejde. De ændringer, vi kommer til at foretage, vil uden tvivl øge min indtjening jeg forventer på sigt, at det bliver mere end 10 pct. - Adm. direktør Brian Andersen, Randers Arkitekten ApS matchet med adm. direktør Poul Konrad Beck, Dansand A/S Jeg deltager primært i DI s strategiske sparringsgrupper, fordi det giver et godt netværk her i den nordjyske region. - E-business director Claus Ejlertsen, Sanistål A/S Vi havde i forvejen blik for overtimer kontra normaltimer. Det er givet ikke de samme ideer, som taskforcen havde fået øje på, men inden for samme felt. Virksomhedens kendskab til de tilbud, der ligger i DI s overenskomstområde, var oplagt at gøre brug af. - Direktør Hans Peter Jensen, Hans Jensen Lubricators A/S 8

10 Metodekapitel vedr. analyse af medlemmernes vurdering af Produktivitetsindsatsens effekt Metode og fremgangsmåde Spørgeskema sendt til virksomheder Spørgeskema til ledere i virksomheder 1. Baggrund Dette kapitel redegør kort for fremgangsmåde og metode i forhold til udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen vedr. virksomhedernes vurdering af P-indsatsens effekt unikke medlemsvirksomheder har deltaget i aktiviteter med produktivitet på dagsordenen. I tallet er alle koncernforbundne selskaber frasorteret. For at sikre flest mulige besvarelser er disse ikke sorteret fra ved udsendelsen af spørgeskemaundersøgelsen. Derfor er undersøgelsen sendt til unikke virksomheder. Der er sendt til én person i hver virksomhed. Det er en ledelsesrepræsentant fra medlemsvirksomheden, som har besvaret spørgeskemaet, eftersom DI s aktiviteter primært har været målrettet personer på øverste strategiske niveau i medlemsvirksomhederne. Samlet set har 761 ud af medlemsvirksomheder besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarandel på 27 pct. Der er spurgt til virksomhedernes vurdering af en specifik aktivitet i regi af P-indsatsen. 2. Spørgsmål Alle virksomheder er blevet stillet følgende spørgsmål: 1. Har din deltagelse ansporet dig eller andre i virksomheden til at arbejde videre med produktivitet og øget indtjening? Svarmuligheder - Ja, vi har gennemført konkrete tiltag - Ja, vi er i gang med at gennemføre konkrete tiltag 9

11 - Ja, vi overvejer at gennemføre konkrete tiltag - Nej - Ved ikke Såfremt virksomheden har svaret henholdsvis Ja, vi har gennemført konkrete tiltag, Ja, vi er i gang med at gennemføre konkrete tiltag eller Ja, vi overvejer at gennemføre konkrete tiltag, har virksomheden modtaget spørgsmål 2. Det drejer sig om i alt 491 virksomheder. 2. Er det din vurdering, at de gennemførte eller kommende tiltag i virksomheden vil forbedre indtjeningen på sigt? Svarmuligheder - I meget høj grad - I høj grad - I nogen grad - I mindre grad - Slet ikke - Ved ikke Når der i figuren er anført, at figuren er baseret på 761 besvarelser, skyldes det, at alle, der har svaret Nej eller Ved ikke i spørgsmål 1, er lagt til Slet ikke i spørgsmål 2. Derfor er figuren til spørgsmål 2 fortsat baseret på alle virksomhedernes besvarelser. 10

12 Virksomheder, der har svaret henholdsvis I meget høj grad, I høj grad, I nogen grad eller I mindre grad har modtaget spørgsmål 3 nedenfor. Det betyder, at 472 af de i alt 761 virksomheder har modtaget spørgsmål Giv et skønsmæssigt bud på de opnåede eller forventede effekter på indtjeningen af de gennemførte eller kommende tiltag Svarmuligheder - 10 pct. eller derover pct pct pct. - Ingen effekt - Ved ikke 3. Bemærkninger til udvalgte resultater Forventet indtjeningsfremgang på 3,4 pct. Gennemsnitlig indtjeningsfremgang Den gennemsnitlige forventede fremgang i indtjeningen er beregnet til 3,4 pct. Tallet er fremkommet ved at beregne et simpelt gennemsnit af besvarelserne i spørgsmål 3, hvor alle der har svaret Slet ikke til spørgsmål 2 inkluderes i beregningen. Det antages derfor, at alle, der svarer Slet ikke i spørgsmål 2, ville svare Ingen effekt i spørgsmål 3. Det antages endvidere, at midtpunktet af intervallet udtrykker et plausibelt gennemsnit. Intervallet 4-6 pct. svarer derfor til 5 pct. i gennemsnit Indtjening er beregnet for alle adspurgte virksomheder: 3,4 pct. Ved at benytte denne metode kan det konkluderes, at den gennemsnitlige forventede fremgang i indtjeningen blandt alle de medvirkende virksomheder (bortset fra dem der svarer Ved ikke ) er 3,4 pct. Der er altså ikke kun tale om et gennemsnit baseret på de virksomheder, der har fået noget positivt ud af at medvirke i indsatsen. Indtjening alene beregnet for virksomheder, der forventer effekt: 5,3 pct. Hvis der alene tages udgangspunkt i de virksomheder, som forventer en indtjeningsfremgang, er den gennemsnitlige forventning til indtjeningen 5,3 pct. Tallet er baseret på 367 besvarelser. 11

13 4. Indtjeningsfremgang opdelt på størrelser Ved opdelingen af den forventede indtjeningsfremgang på virksomhedsstørrelser og intervaller for den forventede fremgang er repræsentativiteten særlig vigtig. Derfor ses der herunder nærmere på, om der er tilstrækkeligt med virksomheder i hver kategori til at konkludere noget på baggrund af resultaterne. Figuren er baseret på i alt 472 besvarelser. Fordelingen er 267 besvarelser blandt virksomheder med ansatte, mens 205 besvarelser stammer fra virksomheder med over 100 ansatte. Derudover er fordelingen mellem store og små virksomheder i hvert interval meget jævnt fordelt. Antal besvarelser ansatte Over 100 ansatte Ingen effekt pct pct pct pct. eller derover Ved ikke I alt

14 Mange medlemstyper 5. Om DI s medlemmer DI s medlemmer består af en bred vifte af industri- og servicevirksomheder. 40 procent af DI s virksomheder er fremstillingsvirksomheder (klassisk industri). Indsatsen har haft alle DI s medlemmer som målgruppe. Indsatsen har ikke været rettet mod udvalgte brancher eller typer af virksomheder med særlige produktivitetsudfordringer. Dette har blandt andet været et resultat af, at en stor del af indsatsens aktiviteter har været håndteret af DI s branchefællesskaber og medlemsforeninger. En del aktiviteter har dog særligt været rettet mod de mindre og mellemstore virksomheder, hvor efterspørgslen efter ledelsesmæssig sparring har været størst. DI s medlemssammensætning kan ses nedenfor. 13

15