Præsentation af redskaber

Transkript

1 Præsentation af redskaber Børnemiljøtermometeret og relationsværktøjer...2 Farvel til dagtilbud og goddag til skolen...9 Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer...14 Metafortællinger om børns sproglige udvikling...20 Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA)...28 Sprogvurdering af treårige og i børnehaveklassen...34 Temperaturmåling...40

2 2 Dagtilbud Børnemiljøtermometeret og relationsværktøjer Projektleder: Indenrigs- og Socialministeriet Beskrivelse af redskabet og projektet: Kommunens udbytte af redskabet Børnemiljøtermometeret er et gratis internetbaseret værktøj, hvor man gennem spørgeskemaer og/eller pædagogisk observation kan kortlægge børnemiljøet i dagplejen, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og fritidshjem. Formålet er at fremskaffe viden om børnemiljøet, og hvordan børnene opfatter deres miljø, så der kan arbejdes målrettet videre med at sikre trivsel og et godt børnemiljø i dagtilbuddet. Alle data fra dagtilbuddenes egne undersøgelser lagres i systemet. Dagtilbud og kommune kan herefter til enhver tid få adgang til resultaterne og printe resultatoversigter ud på tværs af undersøgelser (og for kommunens vedkommende også på tværs af institutionerne), ligesom man kan oprette nye undersøgelser og følge udviklingen fra år til år. Børnemiljøtermometeret er på den måde et redskab, der tilbyder kontinuerlig og systematisk sammenligning/benchmarking af dagtilbuddenes børnemiljø. I Børnemiljøtermometeret er der valgt syv temaer ud fra en faglig vurdering af disse temaers store betydning for det enkelte barns trivsel samt udvikling af dets personlige og sociale kompetencer. Temaerne belyser: relationer (børn-børn og børn-voksne) leg og aktiviteter lokaler, udearealer, indretning og æstetik ergonomi og indeklima sikkerhed helbred og velbefindende hygiejne I tillæg til Børnemiljøtermometeret har Dansk Center for Undervisningsmiljø udviklet en række supplerende materialer til nærmere undersøgelse af eventuelle problemstillinger i børnemiljøet. De vigtigste er i denne sammenhæng: Relationsskema (sætter fokus på kontakten mellem det enkelte barn og de voksne) Venskabsskema (det enkelte barns syn på sine venskabsforhold - sammenholdt med den voksnes syn på barnets venskaber) Relationsblomst (et sociogram, der visuelt anskueliggør de sociale relationer og kontakter i en gruppe)

3 3 Baggrund for redskabet Børnemiljøtermometeret blev lanceret i november 2008 og har i dag 651 oprettede brugere (dagtilbud og kommunale benchmarkere) og det rummer pt. spørgeskemabesvarelser fra ca børn. Antallet er stadigt stigende. Børnemiljøtermometeret er udviklet på baggrund af erfaringer med Dansk Center for Undervisningsmiljø`s termometer til grundskoler og øvrige uddannelsesområder, som blev lanceret i Termometeret er kendt og anerkendt i hele uddannelsesverdenen og rummer nu alene på grundskoleområdet flere end elevbesvarelser for skoleåret Termometeret giver dermed et helt unikt indblik i det miljø, som landets grundskoleelever bevæger sig i dagligt. Venskabs- og Relationsskema samt Relationsblomst er udviklet på baggrund af erfaringer fra den pædagogiske verden, hvor mange udtrykker et stort behov for en dybere kortlægning af netop relationerne i en børnegruppe. Denne kortlægning skal både kunne rumme det indbyrdes forhold mellem børnene og forholdet til de voksne. Metoder i redskabet Børnemiljøtermometeret er et elektronisk kortlægningsværktøj, der indeholder observationsskemaer til kortlægning af børnemiljøet for de 0-4-årige i dagplejehjem, legestue, vuggestue og børnehave samt spørgeskemaer målrettet børnehavens ældste børn og børn i fritidshjem. Det er personalet, der observerer og udfylder observationsskemaerne i arbejdet med de 0-4-årige. Når det gælder de 4-6-årige kan det enten være personalet eller forældrene, der hjælper børnene med at svare på spørgsmålene i skemaet. Tidsforbruget ved brug af spørgeskemaet er omkring 20 min. pr. barn, mens tidsforbruget ved observationsskemaerne afhænger af den enkelte situation og øjnene, der ser. Relationsskema, Venskabsskema og Relationsblomst kan bruges uafhængigt af hinanden og eventuelt før eller efter anvendelse af Børnemiljøtermometeret. Gennem observation, dialog og refleksion giver de tre værktøjer et billede af det enkelte barns relationer til både voksne og børn, hvormed en meget afgørende faktor for børnenes trivsel bliver belyst. Som det gælder for observationsskemaerne i Børnemiljøtermometeret afhænger tidsforbruget i forbindelse med anvendelsen af disse tre værktøjer af situation og kontekst. Støtteredskaber og materialer Redskabet består af følgende materialer: Hvordan står det til med børnemiljøet i dagplejen? skema til kortlægning af børnemiljøet i dagplejehjem Hvordan står det til med børnemiljøet i legestuen? - skema til kortlægning af børnemiljøet i legestuer Hvordan står det til med børnemiljøet i vuggestuen? - skema til kortlægning af børnemiljøet i vuggestuer

4 4 Hvordan står det til med børnemiljøet i børnehaven? - skema til kortlægning af børnemiljøet for de 3-4-årige Hvordan har du det i børnehaven? spørgsmål om børnemiljø til de 4-6- årige Hvordan har du i fritidshjemmet? spørgsmål om børnemiljø til børn i fritidshjem Og støttematerialer: Vejledning til spørgeskemaer til børnehavens 4-6-årige og til børn i fritidshjem Vejledning til observationsskemaer til de 0-4-årige i vuggestue og børnehave Vejledning til observationsskemaer til brug i dagplejehjem og legestue Introduktion til kommunerne: Benchmarking med Børnemiljøtermometeret Temahæfter, der udfolder et handlingsperspektiv i forhold til de centrale temaer i Børnemiljøtermometeret (udvikling endnu ikke påbegyndt) Hertil kommer en række supplerende materialer, hvor de vigtigste som tidligere nævnt er: Relationsskema Venskabsskema Relationsblomst Mål med udviklings- og afprøvningsforløbet Børnemiljøtermometeret lever i dets nuværende form op til formålet med projektet om Faglige kvalitetsoplysninger, idet det understøtter såvel dagtilbuddenes som kommunernes arbejde med at dokumentere og få viden om resultaterne af borgerrettede indsatser. Redskabet er IT-baseret og aggregerer og synliggør resultater, der danner grundlag for kvalificerede og målrettede indsatser til fremme af et godt børnemiljø. Systemet understøtter således allerede datasammentælling og resultatudtræk på såvel institutionsniveau som tværinstitutionelt og på kommunalt niveau. Målet med afprøvningsforløbet af Børnemiljøtermometeret i dette projekt er derfor ikke som udgangspunkt yderligere udvikling eller justering, men derimod for at sikre en sammenlignelighed i forhold til de øvrige redskaber, der indgår i projektet. For støttematerialernes vedkommende (vejledningerne) vil en revidering dog være relevant for at sikre, at Børnemiljøtermometerets generelle anvendelighed bliver indlysende for brugerne. Pt. anvendes Børnemiljøtermometeret primært som kerneredskab i forbindelse med udarbejdelsen af de lovpligtige børnemiljøvurderinger, men det ønskes med nærværende projekt at tydeliggøre redskabets forcer, når det handler om måling af forudsætningerne for at skabe kvalitet i det pædagogiske arbejde.

5 5 De nævnte temahæfter vil blive udviklet som en del af projektforløbet og har til hensigt at hjælpe brugerne af Børnemiljøtermometeret videre fra en konstateret problemstilling til konkret handling. Ligeledes kan det i projektforløbet undersøges, hvorvidt videreudvikling af de supplerende materialer (Relationsskema, Venskabsskema og Relationsblomst) med henblik på eventuel it-understøttelse vil være relevant. Der vil i den forbindelse blive lagt stor vægt på inddragelse af primærbrugerne med henblik på at afdække deres ønsker, behov og erfaringer. Anvendelse af oplysningerne og sammenligningsniveau Børnemiljøtermometeret understøtter som nævnt datasammentælling og resultatudtræk på såvel institutionsniveau som tværinstitutionelt og på kommunalt niveau. Resultatberegningen af undersøgelserne foregår automatisk og giver såvel institutionerne som kommunen overblik over resultaterne på flere måder. For spørgeskemaernes vedkommende gælder det for eksempel at: Simple tabeller viser, hvor mange børn (antal og omregnet i procent), der har sat kryds i de enkelte svarmuligheder ved hvert spørgsmål. Point for hvert emne i undersøgelsen viser, hvordan institutionen/institutionerne klarer sig på en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst. Et søjlediagram over pointtallene for hvert emne i undersøgelsen gør det let at se, hvor institutionen/institutionerne klarer sig godt, og hvor en indsats er påkrævet. Relationsskema, Venskabsskema og Relationsblomst er udviklet til internt brug i de enkelte dagtilbud, men det kan i dette projektforløb undersøges, hvorvidt en eventuel videreudvikling af værktøjerne er relevant. Kommunens udbytte af at deltage i projektet Man får blandt andet følgende udbytte af at deltage i projektet: Indgående kendskab til et gennemprøvet og evalueret redskab til systematisk dokumentation og kvalitetsudvikling af dagtilbuddenes arbejde med børnemiljø og trivsel Kompetenceudvikling af en række medarbejdere og ledere i at anvende systematiske metoder og indikatorer til måling og beskrivelse af den faglige kvalitet Overblik over børnemiljøets tilstand i og på tværs af kommunens dagtilbud Leverancer og faser i projektet Leverancer i projektet Afprøvning af redskab og supplerende materialer Justering af støttematerialer (vejledninger) Udvikling af nye støttematerialer (temahæfter) Erfaringsopsamling vedr. afprøvningen.

6 6 Tilpasning af supplerende materialer baseret på erfaringsopsamlingen, herunder evt. it-understøttelse af relationsværktøjerne Evaluering og formidling Faser i projektet 1. Opstartsfase (februar-marts 2010). 2. Afprøvningsfasen (april-august 2010) 3. Erfaringsopsamlings- og tilpasningsfasen (september-november 2010) 4. Afslutnings- og evalueringsfase (december 2010) Fase 2-3 vil i praksis ikke være så klart adskilt, da der er tale om en interaktiv proces. I det følgende beskrives sammenhængen mellem leverancerne og de enkelte faser. Primær ansvarlig for leverancen er anført i parentes. Alle dele foregår uanset primær ansvarlig med inddragelse af redskabsgruppen. 1. Opstartsfase (februar-marts 2010) Leverancer Justering af støttematerialer (vejledninger) (DCUM) Der forventes afholdt to halvdagsmøder i redskabsgruppen i opstartsfasen faciliteret af konsulenterne. Her drøftes behov for justeringer af eksisterende støttemateriale samt udvikling af nye. 2. Afprøvningsfasen (april-august 2010) Leverancer Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere (konsulenter) Afprøvning af Børnemiljøtermometeret i dagtilbud, herunder støttematerialer, IT-understøttelse og aggregeringsfunktionalitet (konsulenter og pilotkommuner) Udvikling af nye støttematerialer (temahæfter) (DCUM og brugere) I udgangspunktet påtænkes der to halvdagsmøder i redskabsgruppen i løbet af afprøvningsforløbet. Det første møde afholdes i starten af afprøvningsforløbet, hvor kommuner og konsulenter kan drøfte organiseringen af kompetenceudvikling og afprøvningsforløbet i de forskellige kommuner. Det andet møde er et midtvejsmøde, hvor kommuner og konsulenter kan drøfte de foreløbige erfaringer og eventuelle justeringer til afprøvningsforløbene. Konsulenterne varetager i samarbejde med institutionerne undervisning og anden kompetenceudvikling, der klæder ledere og medarbejdere på, til at gennemføre afprøvningsforløbet.

7 7 Pilotkommunen er sammen med konsulenterne ansvarlige for gennemførelsen af afprøvningsforløb i fire dagtilbud, herunder at afprøve og/eller overveje anvendelse af de indsamlede og aggregerede kvalitetsoplysninger ift. forvaltning, kommunalbestyrelse og borgere. 3. Erfaringsopsamlings- og tilpasningsfasen (september-november 2010) Leverancer Erfaringsopsamling vedr. afprøvningen (konsulent og Dansk Center for Undervisningsmiljø) Tilpasning af supplerende materialer baseret på erfaringsopsamlingen, herunder evt. it-understøttelse (Dansk Center for Undervisningsmiljø og brugere) Evaluering og formidling (konsulent og Dansk Center for Undervisningsmiljø) Når afprøvningsfasen er afsluttet indsamles erfaringer henholdsvis i redskabsgruppen og af konsulenterne på de enkelte dagtilbud. Der afholdes i udgangspunktet to halvdagsmøder i redskabsgruppen. Her drøfter redskabsgruppen deres erfaringer fra afprøvningen og konsulenterne fremlægger eventuelt de første resultater af erfaringsopsamlingen fra de deltagende institutioner. På grundlag af erfaringerne drøftes eventuelle yderligere tilpasninger af støttematerialer. På det efterfølgende møde i redskabsgruppen fremlægger konsulenterne deres samlede erfaringsopsamlingsrapport og forslag til tilpassede støttematerialer. 4. Afslutnings- og evalueringsfase (december 2010) Leverancer Evaluering og formidling (konsulent og DCUM) Konsulenterne er sammen med Dansk Center for Undervisningsmiljø ansvarlige for den endelige formidling af redskabet, dets it-understøttelse og aggregeringsfunktionalitet, støttematerialer og supplerende materialer på den fælles webportal for faglige kvalitetsoplysninger, herunder samarbejdet med og koblingen til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Organisering af projektet Afprøvningen foretages i 3-4 kommuner, med hver fire dagtilbud. Redskabsgruppen fungerer som opsamlings- og sparringsgruppe i den praktiske afprøvning af redskabet og efterfølgende tilpasning. Konsulenter er tilknyttet gruppen med ansvar for den praktiske fremdrift i projektet. Tilpasning og udvikling af støttematerialer samt eventuel videreudvikling af supplerende materialer foretages af Dansk Center for Undervisningsmiljø i samarbejde med redskabsgruppen, herunder de tilknyttede konsulenter.

8 De deltagende kommuner er inddraget både i justering og afprøvning af redskabet. Det vil sige, at der ikke foretages en nyrekruttering af kommuner til gennemførelse af afprøvningsforløbet. 8

9 9 Dagtilbud Farvel til dagtilbud og goddag til skolen Projektleder: KL Beskrivelse af redskabet og projektet: Kommunens udbytte af redskabet Formålet er at udvikle et redskab, der giver de professionelle i dagtilbud og skoler bedre mulighed for at vurdere om børn er så robuste og parate til forandringer, at de kan få en god og tryg overgang fra dagtilbud til folkeskole. Redskabet udpeger tegn, der kan identificere børns robusthed og forandringsparathed og giver øget viden om de 4-til 7-årige børns robusthed og forandringsparathed. Formålet er, at det pædagogiske personale, lærere, ledere og forældre med et sådant redskab får et fælles grundlag for at vurdere, understøtte og have dialog om barnets kompetencer til at klare overgangen til skolen. Baggrund for redskabet Der er stor opmærksomhed om at give børn en endnu bedre overgang fra dagtilbud til folkeskole. De professionelle har brug for viden om disse forhold og viden om hvilke tegn, der kan undersøge dette. Der er derfor brug for at udvikle et dansk IT-baseret redskab, der hjælper de professionelle omkring barnet til at vurdere, om barnet er klar til skolegang. Redskabet skaber viden og identificerer tegn på, om børn i slutningen af deres tid i dagtilbud er tilpas robuste og i stand til at klare forandringer, så de kan få en god og tryg overgang fra dagtilbud til folkeskole. Samspillet mellem dagtilbuddets og folkeskolens indhold, pædagogik og forældresamarbejde skal klarlægges med henblik på at belyse sammenhæng og kontinuitet i lærings- og udviklingsmålene mellem dagtilbuddets læreplaner og folkeskolens Fælles Mål og første trinmål. Projektet skal også se på sammenhængen mellem dagtilbuddets og folkeskolens pædagogik og på forældrenes betydning for børnenes overgang mellem dagtilbud og skole. Metoder i redskabet Metoderne skal udvikles og fastlægges i projektet. Iagttagelser af børn og samtaler mellem børn, professionelle og forældre er bud på relevante metoder. Metodeudviklingen faciliteres af et konsulentfirma i samarbejde mellem KL, Finansministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet, BUPL, Danmarks Lærerforening, forældreorganisationen Skole og Samfund og relevante forskere.

10 10 Arbejdet belyser og konkretiserer: Børns robusthed og forandringsparathed i slutningen af dagtilbuddet og ind i skolestarten. Herunder særlige forhold for drenge, piger, indvandrere, børn fra socioøkonomisk svagt stillede kår eller andre grupper Samspillet mellem dagtilbud og folkeskolens indhold, pædagogik og forældresamarbejde fx forskelle og ligheder i dagtilbuddets og folkeskolens udviklings- og læringssyn. Redskaber og tegn, som kan bruges til observationer og interviews af børn, deres forældre, ledere og pædagoger i dagtilbud og skole. Særlige temaer og perspektiver i dagtilbuddets læreplaner og pædagogik, som har særlig gavnlig effekt i forhold til børnenes skolestart. Viden og erfaringer fra andre undersøgelser af skoleparathed vil indgå, fx Early Development Instrument (EDI) - et canadisk redskab, der måler skoleparathed. Samt viden fra publikationen På vej i skole, udgivet af Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet i februar Støtteredskaber og materialer Materialet er IT-baseret og består af: Inspirationsmateriale til kommuner, dagtilbud og skoler med forskningsbaseret viden om børns robusthed og forandringsparathed i 4- til 7-års alderen og i forhold til at møde skolen. Redskabsmateriale med tegn/indikatorer på børns robusthed og forandringsparathed. Materialet skal kunne anvendes i slutningen af dagtilbuddet og i begyndelsen af skolen. Det skal afdække og synliggøre, hvordan dagtilbuddets læreplaner og pædagogik medvirker til at fremme børnenes robusthed og forandringsparathed, og hvordan skolens første trinmål kan bygge oven på det. Materialet kan bidrage til at udvikle og dokumentere faglig kvalitet i dagtilbuddets pædagogik og arbejde med læreplanerne samt samarbejde med forældre og skole. Mål med udviklings- og afprøvningsforløbet Målet er at afprøve redskabet i kommuner, dagtilbud og skole for at teste, om redskabet kan bruges til: Effektivt at afdække tegn blandt de ældre børn i dagtilbud på robusthed og forandringsparathed i forhold til mødet med skolen. At synliggøre, hvordan dagtilbuddets læreplaner og pædagogik har medvirket til børnenes robusthed og forandringsparathed. At udvikle og dokumentere faglig kvalitet i dagtilbuddets pædagogik og arbejde med læreplanerne i forhold til robusthed og forandringsparathed.

11 11 Om brugen af oplysningerne De professionelle i dagtilbud og skoler kan bruge redskabets viden og tegn til at differentiere og målrette den pædagogiske indsats. Især over for de børn, der oplever en forandring ved skolestart, som virker uoverskuelig og gør dem utrygge. Redskabets indsigt i adfærd og holdninger blandt de ældre børn i dagtilbud kan de professionelle bruge indbyrdes og i dialog med forældrene. Især er der brug for at fokusere på tegn hos grupper af børn fx drenge, piger, indvandrere og børn fra socioøkonomisk svagt stillede kår. Forvaltning og kommunalbestyrelse kan anvende oplysningerne til at kvalificere faglige og politiske beslutninger. Oplysningerne kan også være grundlag for dialog og læring om trivsel, pædagogik, udvikling og undervisning både internt i dagtilbud og skole og mellem dagtilbud og skoler. Kommuner, dagtilbud og skolers udbytte af at deltage i projektet Specifik forskningsbaseret viden om børns robusthed og forandringsparathed i 4- til 7-års alderen og i forhold til at møde skolen. Mulighed for at afprøve redskabsmaterialets tegn/indikatorer på børns robusthed og forandringsparathed i slutningen af dagtilbuddet og i de første skoleår. Mulighed for at melde tilbage, hvordan dagtilbuddets læreplaner og pædagogik medvirker til at fremme børnenes robusthed og forandringsparathed, og hvordan skolens første trinmål kan bygge oven på det. Mulighed for - med støtte fra konsulenter - at udvikle og dokumentere faglig kvalitet i dagtilbuddets pædagogik og arbejde med læreplanerne. Medarbejdere og ledere får kompetencer til at anvende redskabet. Forvaltning og kommunalbestyrelse får oplysninger, som kan kvalificere faglige og politiske beslutninger. Leverancer og faser i projektet Leverancer i projektet Inspirationsmateriale til kommuner, dagtilbud og skoler med forskningsbaseret viden om børns robusthed og forandringsparathed i 4- til 7-års alderen og i forhold til at møde skolen. Redskabsmateriale med tegn/indikatorer på børns robusthed og forandringsparathed. Materialet skal kunne anvendes i slutningen af dagtilbuddet og i begyndelsen af skolen. Produktet skal IT-baseres. Faser i projektet 1) Opstartsfase (februar - juni 2010)

12 12 2) Afprøvningsfase (august - november 2010) 3) Produktfase (november 2010 marts 2011) 4) Afslutning (marts 2011) 1. Opstartsfase (februar - juni 2010) Samtaler mellem 3-4 forskere og den indledende arbejdsgruppe bestående af KL, Finansministeriet, Indenrigs og Socialministeriet, Undervisningsministeriet, BUPL, Danmarks Lærerforening samt Skole og Samfund. Et konsulentfirma bistår. Samtalerne belyser og konkretiserer viden om børns overgang fra dagtilbud til skole. Parterne drøfter det canadiske skolestartsredskab (EDI) og vurderer dets relevans i forhold til dansk kultur og udviklings- og læringssyn. På baggrund af samtalerne udarbejder konsulenterne i tæt samarbejde med arbejdsgruppen et inspirationsmateriale med viden om børns robusthed og forandringsparathed i 4- til7-års alderen og i forhold til at møde skolen. Konsulenterne udarbejder i samarbejde med arbejdsgruppen indikatorer, der kan IT-baseres, til brug for redskab og tegn på robusthed og forandringsparathed i forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole. Forskerne inddrages for at sikre validitet og at de valgte indikatorer er relevante. Indikatorerne IT-baseres på webbaseret projektsite, der understøtter udviklingen og afprøvningen af redskabet. Kommuner og dagtilbud indgår ikke i udviklingsfasen. Arbejdsgruppen holder 6-8 møder, inklusive samtaler med forskere. Samtalen med hver forsker beregnes til ca. to timer. Hertil kommer eventuelt forskertid til at vurdere validitet og relevans af indikatorer. 2. Afprøvningsfase (august november 2010) Dagtilbud og kommuner afprøver inspirationsmaterialet. Produktet med redskaber og tegn IT-baseres og afprøves i 3-4 kommuner i fire dagtilbud. Begge afprøvninger faciliteres af konsulentfirma, som opsamler erfaringer og fremlægger dem til drøftelse i arbejdsgruppen.

13 13 Estimeret fire møder af 2-3 timers varighed i arbejdsgruppen. 3. Produktfase (november 2010 marts 2011) Inspirationsmaterialet og IT-redskabet justeres på baggrund af kommunernes erfaringer og kommentarer fra arbejdsgruppen og kommunerne. Dette faciliteres af konsulentfirmaet. Estimeret 4-5 møder af 2-3 timers varighed. 4. Afslutning (marts 2011) Konsulenterne udarbejder det endelige inspirationsmateriale og IT-redskab, som godkendes af arbejdsgruppen. Evaluering af proces og produkt. Estimeret 2-3 møder af 2-3 timers varighed. Organisering af projektet Der nedsættes indledningsvist en arbejdsgruppe med repræsentanter udpeget af KL, Finansministeriet, Indenrigs og Socialministeriet, Undervisningsministeriet, BUPL, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund. Arbejdsgruppen inddrager afprøvningskommunerne fra afprøvningsfasen og fremefter. Afprøvningen foretages i 3-4 kommuner, med hver fire dagtilbud. Konsulentfirma faciliterer projektet. Forskerne inddrages enkeltvis og successivt for at tilføre projektet specifik og relevant forskningsmæssig viden. Forskerne inddrages i projektets opstartsfase, og hvis der er særlige forhold, der skal belyses senere i processen.

14 14 Dagtilbud Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer Projektleder: Finansministeriet Beskrivelse af redskabet og projektet: Kommunens udbytte af redskabet Redskabet gør det muligt at vurdere, hvor de enkelte børn og den samlede børnegruppe er i deres udvikling - set i forhold til hvert af de seks temaer, som indgår i de pædagogiske læreplaner for dagtilbud og daginstitutioner. Formålet med redskabet er bl.a.: Indsigt i det enkelte barns kompetencer Indsigt i børnegruppens kompetencer At styrke det pædagogiske arbejde med viden om opnåede resultater i arbejdet med de seks læreplanstemaer At inddrage forældre og skabe ansvar gennem status- og udviklingssamtale mellem det pædagogiske personale og forældre. Baggrund for redskabet Brug af redskabet sikrer systematisk indsigt i det enkelte barns og en børnegruppes kompetencer, når børnene er knap halvandet år, tre år og når de bliver seks år. Redskabet opstiller læringsmål for børnenes læring inden for hvert af de seks læreplanstemaer. Læringsmålene angiver en udviklingsretning, som sætter kurs og rammer for den pædagogiske indsats og evaluering. Ved at måle på en række opstillede indikatorer er det muligt at vurdere, om børnene når de opstillede resultatmål for læring. Indikatorerne er specifikke og konkrete registrerbare handlinger, som barnet ud fra en faglig vurdering forventes at kunne udføre på det specifikke alderstrin. Redskabet bygger på en anerkendende tilgang til barnets egne bestræbelser på at trives, lære og udvikle sig, og det tager højde for, at børn lærer og udvikler sig forskelligt. Redskabet bygger på koncept for status- og udviklingssamtaler udviklet i samarbejde mellem det pædagogiske personale, forældre, ledere og faglige konsulenter fra Århus Kommune. 1 Redskabet er sammenligneligt med redskaber i andre lan- 1 Redskaber og materialer kan downloades på: _og_udviklingssamtaler

15 15 de, fx det norske observationsmateriale Alle med udviklet af Eigersund kommune. 2 Konceptet for status- og udviklingssamtaler bygger på forskning i pædagogik, psykologi og sociologi og er blevet kommenteret af seks forskere på dagtilbudsområdet. 3 Redskabet er evalueret af personale og forældre. Første prøveperiode foregik i , anden prøveperiode i Metoder i redskabet Den centrale metode er løbende at indsamle oplysninger ved at observere børnene. Fotos, video, interviews, indsamling af tegninger og lignende kan indgå. Personalet og forældre laver en individuel vurdering hver for sig og mødes efterfølgende for at lave en fælles vurdering ved en status- og udviklingssamtale. Personale og barnets forældre mødes til tre samtaler fra barnet er nul til seks år. Hvis et barn behøver yderligere samtaler, aftaler parterne det. At anvende redskabet tager 1-2 timer for det enkelte barn, når brugerne kender materialet. Dertil skal afsættes yderligere 1-1½ time til at holde status- og udviklingssamtale. 4 Støtteredskaber og materialer Redskabet består af en række støtteredskaber/materialer: Skemaer til det enkelte læreplanstema Arbejdsbog/logbog til medarbejderens daglige iagttagelser og fortællinger om de enkelte børn Guide/vejledning til afholdelse af statussamtaler Dialoghjul med de seks læreplanstemaer til afdækning af barnets kompetencer Aftaleskemaer mellem forældre og personale. Mål med udviklings- og afprøvningsforløbet Målet er at udvikle et bredt anvendeligt, fagligt velfunderet og fleksibelt redskab, der kan aggregere og sammenligne data på tværs af dagtilbud og kommuner. Redskabsgruppen skal udvikle en metode til at aggregere og sammenligne data. Sådan en metode findes ikke i dag. 2 Mere om redskabet på forlaget Info Vest s hjemmeside: 3 Følgende forskere der har kommenteret på koncept for status- og udviklingssamtaler: Ann Elisabeth Knudsen, hjerneforsker og konsulent (freelance), Jan Tønnesvang, lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Thomas Moser, professor ved Avdeling for lærerutdanning ved Høgskolen i Vestfold, Norge, Dorthe Bleses, lektor ved Center for Børnesprog, Syddansk Universitet, Stig Broström, lektor ved Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole & Bente Jensen, lektor ved Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 4 Capacent Epinion: Status- og udviklingssamtaler erfaringsopsamling, s. 41. Evalueringen kan læses og downloades på: _udvikling/status_og_udviklingssamtaler/erfaringsopsamling.pdf

16 16 Redskabet er udviklet til at understøtte dialogen med barnets forældre. Redskabsgruppens arbejde med at justere og afprøve redskabet, skal derfor bl.a. høste erfaringer med, hvilke processer redskabet skal kunne indgå i. Fx om det er en forudsætning, at redskabet anvendes i forbindelse med forældresamtaler. Projektarbejdet skal sikre, at tidsforbruget til at bruge redskabet er passende. Fx skal redskabsgruppen overveje, om tidsforbruget kan bringes ned, hvis brugerne får klarere vejledning om materialets anvendelse eller ved at reducere antallet af indikatorer. Anvendelse af oplysningerne og sammenligningsniveau Internt i dagtilbuddet skal redskabet gøre det muligt at følge det enkelte barns udvikling over tid. Oplysningerne hjælper til at identificere det enkelte barns nærmeste udviklingszoner, så personalet kan differentiere og målrette den pædagogiske indsats. Forældrene inddrages gennem en status- og udviklingssamtale om oplysningerne. Det skaber medejerskab. Det enkelte dagtilbud skal kunne aggregere oplysninger om opnåede resultater for den samlede børnegruppe, så institutionen kan vurdere den pædagogiske indsats i forhold til læreplanstemaerne. Projektet skal også afprøve, hvilke oplysninger, der med fordel kan gives videre til fx forvaltning, kommunalbestyrelse og borgere. Målet er, at de faglige oplysninger om den samlede børnegruppe skal give mulighed for at sammenligne sig internt i dagtilbuddet over tid, mellem dagtilbud og på tværs af kommuner. Kommunens udbytte af at deltage i projektet Indgående kendskab til et gennemprøvet og evalueret redskab, der systematisk dokumenterer dagtilbuddenes arbejde med samtlige seks læreplanstemaer, samt understøtter kvalitetsudviklingen i det enkelte dagtilbud. Mulighed for med konsulentbistand at justere og tilpasse redskabet til kommunens egen kontekst med udgangspunktet redskabets enkle og fleksible ramme. Kompetenceudvikling af medarbejder og ledere, så de kan anvende systematiske metoder og indikatorer til at måle og beskrive faglige kvalitet. Oplysninger til forvaltning og kommunalbestyrelse om faglig kvalitet i kommunens dagtilbud. Leverancer og faser i projektet Leverancer i projektet Indledende justering af redskab og støttematerialer Udvikling af IT-understøttelse til redskabet Udvikling af aggregerings- og sammenligningsfunktionalitet

17 17 Afprøvning af redskabet, herunder støttematerialer, IT-understøttelse og aggregeringsfunktionalitet i en række dagtilbud Erfaringsopsamling vedr. afprøvningen Tilpasning af redskab, støttemateriale, IT-understøttelse og aggregeringsfunktionalitet baseret på erfaringerne fra afprøvningen Evaluering og formidling. Faser i projektet 1. Opstartsfase (februar-marts 2010). 2. Afprøvningsfasen (april-august 2010) 3. Erfaringsopsamlings- og tilpasningsfasen (september-november 2010) 4. Afslutnings- og evalueringsfase (december 2010) Fase 2-3 vil i praksis ikke være klart adskilte, da der er tale om en iterativ proces. Det følgende beskriver sammenhængen mellem leverancerne og de enkelte faser. Den primært ansvarlige for leverancen er anført i parentes. 1. Opstartsfase (februar-marts 2010) Leverancer Indledende justering af redskab og støttematerialer (konsulent) Udvikling af IT-understøttelse til redskabet (konsulent) Udvikling af aggregerings- og sammenligningsfunktionalitet (konsulent) Der bliver formentlig to halvdagsmøder i redskabsgruppen i opstartsfasen faciliteret af konsulenterne. På det første møde drøftes behov for justeringer af redskabet og det eksisterende støttemateriale, udvikling af hensigtsmæssig IT-understøttelse samt hvordan data kan aggregeres og anvendes på forskellig vis. På det efterfølgende møde fremlægger konsulenterne forslag til justeret redskab, støttematerialer og IT-understøttelse samt eksempler på mulig aggregering. Herudover drøfter gruppen behovet for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere og rammerne for afprøvningen. 2. Afprøvningsfasen (april-august 2010) Leverancer Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere (konsulenter) Afprøvning af redskabet i dagtilbud, herunder støttematerialer, ITunderstøttelse og aggregeringsfunktionalitet (pilotkommuner)

18 18 Der er planlagt to halvdagsmøder i redskabsgruppen i løbet af afprøvningsforløbet. Det første møde i starten af afprøvningsforløbet, hvor kommuner og konsulenter kan drøfte organiseringen af kompetenceudvikling og afprøvningsforløbet i de forskellige kommuner. Andet møde er et midtvejsmøde, hvor kommuner og konsulenter kan drøfte de foreløbige erfaringer og eventuelle justeringer til afprøvningsforløbene. Konsulenterne varetager i samarbejde med dagtilbuddene undervisning og anden kompetenceudvikling, der klæder ledere og medarbejdere på til at gennemføre afprøvningsforløbet. Pilotkommunen er ansvarlig for at gennemføre afprøvningsforløb i fire dagtilbud, herunder at afprøve eller overveje, hvordan de indsamlede og aggregerede kvalitetsoplysninger kan bruges af forvaltning, kommunalbestyrelse og borgere. 3. Erfaringsopsamlings- og tilpasningsfasen (september-november 2010) Leverancer Erfaringsopsamling vedr. afprøvningen (konsulent) Tilpasning af redskabet, støttemateriale, IT-understøttelse og aggregeringsfunktionalitet baseret på erfaringsopsamlingen (konsulent) Der er planlagt to halvdagsmøder i redskabsgruppen i løbet af afprøvningsforløbet. Når afprøvningsfasen slutter, indsamles erfaringer henholdsvis i redskabsgruppen og af konsulenterne på de enkelte dagtilbud. Der er planlagt to halvdagsmøder i redskabsgruppen. På det første møde drøfter redskabsgruppen deres erfaringer fra afprøvningen, og konsulenterne fremlægger evt. de første resultater af erfaringsopsamlingen fra de deltagende dagtilbud. Gruppen drøfter eventuelle tilpasninger af redskab, støttematerialer, ITunderstøttelse og aggregerings-funktionaliteten. På det efterfølgende møde i redskabsgruppen fremlægger konsulenterne deres samlede erfaringsopsamlingsrapport og forslag til tilpassede redskaber, støttematerialer, IT-understøttelse og aggregeringsfunktionalitet. 4. Afslutnings- og evalueringsfase (december 2010) Leverancer Evaluering og formidling (konsulent)

19 19 Konsulenterne er ansvarlige for den endelige formidling af redskabet, støttematerialer, IT-understøttelse og aggregeringsfunktionalitet på den fælles webportal for faglige kvalitetsoplysninger. Organisering af projektet Afprøvningen sker i 3-4 kommuner, der hver deltager med fire dagtilbud. Redskabsgruppen fungerer som opsamlings- og sparringsgruppe i den praktiske afprøvning af redskabet og efterfølgende tilpasning. Konsulenter er tilknyttet gruppen med ansvar for den praktiske fremdrift i projektet. De tilpasser også redskabet, støttematerialer, udvikler IT-understøttelse og aggregeringsfunktionalitet i samarbejde med redskabsgruppen. IT-understøttelse skal gøre det muligt at indtaste observationerne i elektronisk skemaer, der efterfølgende kan ligge til grund for aggregering og databehandling. Faglige eksperter indgår ikke i udgangspunktet i arbejdet med at udvikle og afprøve redskabet. Ved behov kan redskabsgruppen inddrage ekspertise fra Århus Kommune og de seks tilknyttede forskere, der tidligere har været inddraget i udviklingen af redskabet, fx i forhold til kompetenceudvikling. De deltagende kommuner er både med til at justere og afprøve redskabet. Der sker ikke nyrekruttering af kommuner til afprøvningsforløbet.

20 20 Dagtilbud Metafortællinger om børns sproglige udvikling Projektleder: Finansministeriet Beskrivelse af redskabet Kommunens udbytte af redskabet Fortællinger er et redskab til at dokumentere udviklingen i børns sproglige kompetencer og karakteren af det sprogpædagogiske læringsmiljø, der fremmer denne udvikling. Med fortællinger er det muligt at fokusere på børns sproglige udvikling, som den kommer til udtryk i konkrete pædagogiske situationer og relationer. Fortællinger er dermed en vej til at dokumentere sproglig udvikling, der med rimelighed kan betragtes som et resultat af det sprogpædagogiske læringsmiljø omkring børnene. Redskaber omfatter fortællinger på to niveauer: Primærfortællinger, som skildrer sproglig udvikling og sprogpædagogisk praksis i konkrete situationer med bestemte børn. Metafortællinger, som uddrager overordnede mønstre i et antal primærfortællinger og derved giver grundlag for kvalificerede hypoteser om sammenhænge mellem læringsmiljøer og sproglige fremskridt i børnegruppen. De hypoteser, der udvikles via metafortællingerne, skal underbygges med kvantitative data fra sprogvurderinger og andre tilgængelige og relevante data. Med udgangspunkt i metafortællinger er det muligt at skabe en meningsfuld og forpligtende dialog mellem en større kreds af aktører, herunder forældre, pædagoger fra andre dagtilbud, forvaltning og politikere. Fortællingerne kvalificerer dialogen mellem aktørerne om, hvordan de i fællesskab kan udvikle den pædagogiske praksis og sætte rammebetingelser, der fremmer børns sproglige udvikling. Baggrund for redskabet Der har gennem de seneste år været arbejdet intensivt med at kvalificere det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling. Nationalt gennem lovgivning om sprogvurderinger og på kommunalt niveau ved væsentlige satsninger på at udvikle kompetencer og nye måder at organisere og registrere sprogindsatsen. Alt sammen for at fremme et mere systematisk arbejde med børns sprogudvikling. Der er også indført obligatoriske sprogvurderinger af børn i børnehaveklassen. De gør det muligt at vurdere, hvordan børnenes sprog udvikler sig gennem børnehavetiden. Sprogvurderingerne viser også den positive effekt på børns sprog af det

21 21 pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. I projektet indgår forslag til et redskab, som skal udvikle et sammenhængende materiale for sprogvurderinger i dagtilbud og ved indskolingen. Derved bliver det i endnu højere grad muligt systematisk at følge børnenes sproglige udvikling over tid og at opnå værdifuld information til dagtilbud og på kommunalt og nationalt niveau. Redskabet Metafortællinger bygger på kvantitative redskaber, der allerede findes og er under udvikling til at dokumentere børns sproglige udvikling. Det er også baseret på allerede udviklede metoder til at opnå kvalitativ dokumentation i form af systematiske og fokuserede fortællinger om børns læring og udvikling. Erfaringer fra ind- og udland viser, at fortællende dokumentation er en unik mulighed for på en umiddelbar meningsfuld og handlingsrettet måde at indfange den kompleksitet, der kendetegner pædagogiske indsatser. Erfaringerne viser også, at forældre og andre interessenter omkring dagtilbuddet oplever fortællingerne som en meget informativ dokumentationsform. Personalet finder det ofte ret let at arbejde med fortællende dokumentation med fokus på barnet/børnene i konkrete situationer og relationer og dermed med et direkte og praksisnært fokus på sammenhængen mellem dét, der sker i dagtilbuddet, og den virkning, det har på børnenes udvikling. Der er udviklet flere systematiske modeller for fortællinger med det formål at dokumentere børns udvikling, læring og kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. I New Zealand er metoden Læringshistorier udbredt og bruges både til løbende at udvikle læringsmiljøet, som information til forældre om deres barns udvikling, og der desuden et meget væsentligt grundlag for det nationale kvalitetstilsyn i dagtilbuddene. Metoden Praksisfortællinger er en lignende metode, som mange danske dagtilbud anvender. Udfordringen er at gøre fortællinger brugbare i en mere samlet kvalitetsrapportering fra dagtilbuddene til forvaltning og kommunalpolitikere. Det er derfor en vigtig opgave i projektet at skabe tydelighed om og gyldighed af de resultater, der skabes - i form af børns sprogudvikling og de sammenhænge resultaterne har med den sprogpædagogisk praksis, der er omkring børnene. Metoder i redskaber Redskabet omfatter flere metoder: Primærfortællinger: Små fokuserede fortællinger produceret af det pædagogiske personale om børns sproglige udvikling og situationer, hvor udviklingen kommer til udtryk. Projektet vil udforme vejledning, eksempler og formater til disse fortællinger. Metafortælling: En samlet aggregeret fortælling på baggrund af primærfortællingerne. Fokus er at uddrage pointer fra primærfortællingerne om, hvordan

22 22 læringsmiljøet fremmer børnenes sprogudvikling. Redskabsgruppen udformer vejledning, eksempler og formater. Metode til at underbygge og kvalificere metafortællinger ved hjælp af andre typer data. På grundlag af metafortællinger formulerer redskabsgruppen hypoteser om sammenhænge mellem sprogpædagogisk praksis og børnenes sproglige udvikling. Hypoteserne skal holdes op imod og kvalificeres af andre data - især fra sprogvurderinger. Redskabsgruppen kan desuden underbygge og kvalificere hypoteserne ved fx at inddrage forskningsresultater, der viser, hvordan man bedst understøtter børns sproglige udvikling. Metode til at underbygge og kvalificere metafortællinger ved at indbyde forældre, andre medarbejdere, forvaltning og politikere til sammen at fortolke og drøftelse metafortællingerne. Dette evalueringsfællesskab er samtidig afsæt for at sikre en løbende udvikling af den pædagogisk praksis og af rammebetingelserne for den med afsæt i den viden om faktiske resultater, som metafortællingerne skaber sammen med andre data. En model for brug af metafortællinger i en samlet kvalitetsrapportering til brug for forvaltning og politikere. Modellen skal skabe sammenhæng til de øvrige redskabsprojekter. Støtteredskaber og materialer Redskabet er en videreudvikling af allerede eksisterende metoder og skabeloner til fortællende dokumentation, både de new zealandske læringshistorier og de praksisfortællinger, som mange danske dagtilbud allerede bruger. Det skal også bygge på kommunernes øvrige allerede etablerede systemer til sprogvurderinger, opfølgende indsatser, revurderinger og registreringer. Disse er lidt forskellige fra kommune til kommune. De konkrete muligheder for at sammenkoble kvantitative data og data fra metafortællingerne vil derfor afhænge af kommunernes aktuelle praksis. Mål med udviklings og afprøvningsforløbet Målet er at stimulere dagtilbud og kommuner til at gå skridtet videre fra at konstatere, om børns sproglige udvikling er alderssvarende eller ej. Næste skridt er ved hjælp af redskabet at opnå en dybere og handlingsrettet indsigt i sammenhængen mellem det sprogpædagogiske læringsmiljø og fremskridt i børnenes sprogudvikling. Det er også et mål at udvikle og forankre denne dybere indsigt i en større kreds af aktører med interesse i og ansvar for at skabe gode resultater i dagtilbuddene: Forældre, pædagogisk personale, medarbejdere i den kommunale forvaltning og kommunalpolitikere. Anvendelse af oplysningerne og sammenligningsniveau Primærfortællingerne er et godt grundlag for personalets information til og samarbejde med forældre om fremskridt i det enkelte barns sproglige udvikling og om, hvordan det pædagogiske personale arbejder med det enkelte barns sprog. Det er dermed også et redskab til at sikre personalets fokus på de enkelte børn og på resultaterne af de læringsmiljøer, der er omkring børnene.

23 23 Metafortællingerne kan bruges af: Personale i dagtilbud - som en vej til at identificere de generelle mønstre i læringsmiljøet i deres dagtilbud, og på hvordan de bedst fremmer børns sprogudvikling. Medarbejdere på forvaltningsniveau og kommunalpolitikere - til at få en dybere indsigt i kvaliteten af dagtilbuddenes læringsmiljøer og af resultaterne i form af fremdriften i børnenes sprogudvikling. Alle aktører på dagtilbudsområdet - til at identificere og løbende udvikle viden om børns sprogudvikling og om miljøer, der fremmer sproglæring. Metafortællingerne kan bruges aktivt og offentliggøres i både dagtilbud og på kommunalt niveau. De kan sammen med kvantitativ dokumentation af børnenes sproglige udvikling bruges til sammenligninger på tværs af dagtilbud og på tværs af kommuner. Det er et af redskabsprojektets væsentligste udviklingsmål at finde en velegnet form til at samle og sammenligne dokumentationen om sproglig udvikling. Kommunens udbytte af at deltage i projektet Kommunerne i projektet får mulighed for at udvikle en metode til kvalitativt at dokumentere fremskridt i børns sprogudvikling og sammenhængen med kvaliteten af læringsmiljøet i dagtilbuddene. Den kvalitative dokumentation udvikles og bruges i et nært samspil med kvantitativ dokumentation af børnenes sproglige udvikling. Pilotkommunerne får mulighed for at arbejde med at udvikle pædagogers kompetencer til at lave små systematiske, fokuserede fortællinger om fremskridt i børns sproglige udvikling - set i sammenhæng med de læringsmiljøer, børnene indgår i. På grundlag af disse primærfortællinger er deltagerkommunerne med til at udvikle en eller flere modeller for at indsamle denne type kvalitativ dokumentation og sikre samspil med kvantitativ dokumentation. Formålet er dels at udvikle kvaliteten af de sproglige læringsmiljøer i dagtilbuddene, dels at informere forvaltning og kommunalpolitikere om kvaliteten og resultaterne af det pædagogiske arbejde med at fremme alle børns sproglige udvikling. Deltagelse i projektet giver kendskab til: Arbejde med fortællinger som en både resultatorienteret og lærerig dokumentationsmetode i dagtilbuddene. At skabe et lærerigt samspil mellem kvalitativ og kvantitativ dokumentation af børns sproglige udvikling. Arbejde med dokumentation, der bidrager med indsigt i både resultater på børneniveau og resultaternes sammenhæng med bestemte sproglæringsmiljøer.

24 24 At udvikle evalueringsfællesskaber på tværs af dagtilbud og kommunalt niveau, som arbejder sammen om at underbygge og kvalificere sproglæringsmiljøer, så de fremmer børns sproglige udvikling. Leverancer og faser i projektet Leverancer i projektet: Projektet resulterer i: Skabeloner og vejledning til at dokumentere fremskridt i børns sproglige udvikling - set i sammenhæng med sproglæringsmiljøet via primær- og metafortællinger og i et samspil med kvantitativ dokumentation. En vejledning til at arbejde i evalueringsfællesskaber på tværs af dagtilbud og kommunalt niveau. Eksempler på og vejledning til at udforme resultatorienterede kvalitetsoplysninger på baggrund af metafortællinger og målinger/vurderinger af børns sproglige udvikling. Eksempler på sproglæringsmiljøer, der fremmer børns sproglige udvikling - baseret på den dokumentation, projektet udløser. Faser i projektet Periode Opgaver/leverancer Deltageres roller og opgaver Februar 2010 Heldagsmøde med alle deltagere: Præsentation og valg af metoder til fortællende dokumentation (primærfortællinger). Konsulentfirma: Indkalder til, deltager i og opsamler fra heldagsmøde. Kommuner (forvaltning + udvalgte dagtilbud): Deltager i heldagsmøde, eventuelt med præsentation af eksisterende praksis/erfaringer med primærfortællinger. Danmarks Evalueringsinstitut: Ekspertrolle i forhold til at udvælge og præsentere metoder til primærfortællinger. Deltager i og faciliterer heldagsmøde. Christian Bason: Inspirator i forhold til brug af fortællinger i samspil med kvantitative data. Patricia Shaw og Theodore Taptiklis: Bidrager med ekspertbistand i forhold til projektforløbet generelt og på heldagsmødet specifikt om fortællende dokumentation. Februar 2010 Kortlægning af kommunernes eksisterende sprogvurderingspraksis. Konsulentfirma: Kortlægning i de deltagende kommuner. Kommunerne: Bidrager med oplysninger om brug af sprogvurderinger, hvordan

25 25 Februar 2010 Marts maj 2010 Juni oktober 2010 Vurdering af, hvilke kvantitative data kommunernes aktuelle praksis genererer og bud på tiltag, der kan kvalificere disse data. Plan for det videre forløb - afhængig af resultaterne fra kortlægningen af den eksisterende kommunale praksis. Udvikling og produktion af primærfortællinger om sproglæringssituationer. 2 halvdagsmøder og fokus på gensidig erfaringsudveksling. 1 heldagsmøde med fokus på at udvælge og indsamle primærfortællinger, der kan danne baggrund for konstruktion af metafortællinger. Udvikling af model for metafortællinger. Udvikling af model for evalueringsfællesskaber på tværs af dagtilbud og forvaltning. Testforløb i dagtilbud. Hypoteser om virkningsfulde sprog-læringsmiljøer testes gennem måling/vurdering af børns sprogudvikling på baggrund af udvalgte indikatorer. 1 heldagsmøde med fokus på videndeling om modeller for metafortællinger. Udvikling af afrapporteringsform til kommunalt niveau af resultater på børneniveau og deres sammenhæng med læringsmiljøet. sker registrering og opfølgning på forvaltnings- og dagtilbudsniveau. Konsulentfirma, kommuner og Danmarks Evalueringsinstitut i tæt samspil. Kommunerne: De deltagende dagtilbud arbejder med primærfortællinger. Forvaltning og dagtilbud deltager i to halvdagsmøder og et heldagsmøde. Konsulentfirma: Indkalder, deltager og opsamler ved de to halvdags erfaringsmøder og heldagsmødet. Danmarks Evalueringsinstitut: bistår med konsulentbistand til forvaltninger og dagtilbud efter behov i udviklingen af primærfortællingerne og faciliterer de to halvdagsmøder og heldagsmødet. Øvrige eksperter inddrages efter behov. Kommunerne: Deltager i udviklingsarbejdet, herunder deltagelse i tværgående erfaringsmøder svarende til tre-fire hele dage i perioden. Konsulentfirma: Indkalder, deltager og samler op på tværgående erfaringsmøder svarende til fire dage i perioden. Danmarks Evalueringsinstitut: Bidrage med bistand til konstruktion af metafortællinger og udviklingen af virkningsteorier og -indikatorer til test/vurdering af resultater på børneniveau. Facilitering af heldagsmøde. Øvrige eksperter inddrages efter behov.

26 26 November december 2010 Udvikling af eksempler, redskaber og vejledninger til redskabskataloget på baggrund af projektets resultater. Konsulentfirma: Opsamling og systematisering af resultater til redskabsformat Danmarks Evalueringsinstitut: ekspertbistand til konsulentfirma. Kommuner: Validering af forståelighed og anvendelsesmuligheder i den form redskaberne får. Øvrige eksperter inddrages efter behov. Organisering af projektet Projektet organiseres som et udviklingsforløb i tre faser: 1. Udvikling af metoder til primærfortællinger og kortlægning og vurdering af kvantitativ dokumentation af børns sproglige udvikling på baggrund af eksisterende praksis i kommunerne. 2. Udvikling af modeller for evalueringsfællesskaber og konstruktion af metafortællinger på baggrund af mange primærfortællinger, herunder udvikling af indikatorer til måling/vurdering af progression i børns sprogudvikling. 3. Udvikling af eksempler, redskaber og vejledninger, jf. leverancer. I projektet deltager tre-fire kommuner, med hver fire dagtilbud. De deltagende kommuner - forvaltning og dagtilbud og eventuelt udvalgte kommunalpolitikere - deltager fra start til slut i projektperioden. Det er en fordel, at deltagende kommuner har eller vil implementere it-systemet Sprogvurderinger.dk eller et tilsvarende system, der tilbyder systematisk registrering af sprogvurderinger, opfølgende indsatser og resultater. Det er oplagt at etablere et tæt samspil med det af de øvrige redskabsprojekter, der afprøver en sammenhængende metode for sprogvurdering af treårige og børnehaveklasseelever. Herudover inddrages ekspertbistand på følgende felter: Danmarks Evalueringsinstitut bidrager med viden om: Kommuners og dagtilbuds håndtering af sprogvurderinger, sprogstimulering og registreringspraksis At udvikle og arbejde men virkningsteori og evaluering Fortællinger som metode til at dokumentere resultater og kvalitet i pædagogisk arbejde. Projektets løbende halv- og heldagsmøder afholdes på instituttet. Christian Bason bidrager med viden om: Hvordan fortællinger og kombinationen af kvalitative og kvantitative indikatorer kan bruges i udviklingen af politikker for velfærdsydelser.