Skattereformen Oversigt efter lovenes vedtagelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattereformen Oversigt efter lovenes vedtagelse"

Transkript

1 Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Oversigt efter lovenes vedtagelse Den samlede lovpakke for skattereformen blev vedtaget den maj I det følgende er de væsentlige dele omtalt. Der er samtidig foretaget en opfølgning på særlige områder, eksempelvis særskilte Nyhedsbreve for hovedaktionærer, selvstændigt erhvervsdrivende, udstationerede, selskaber m.fl. Personbeskatning Der er fortsat tale om følgende ændringer af personbeskatningsreglerne: Skatteprocenter m.v. 1. Bundskatten nedsættes med 1,5 pct.enheder fra 5,26 pct. til 3,76 pct. fra Mellemskatten afskaffes fra Topskattegrænsen forhøjes med DKK i 2010 og yderligere med DKK i Inkl. fastholdelsen af den gældende topskattegrænse fra 2009 til 2010 udgør den nye topskattegrænse i 2010-niveau DKK i 2010 og DKK fra og med Skatteloftet sænkes i 2010 parallelt med nedsættelsen af skattesatserne fra 59 pct. til 51,5 pct. samt 5. Der indføres fra 2010 et bundfradrag på DKK for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget (DKK for ægtepar). 6. Skattesatserne for aktieindkomstskatten nedsættes fra 28 til 27 pct. og fra henholdsvis 43 og 45 pct. til 42 pct. Den progressive sats på 45 pct. ophæves. Nedsættelsen af den lave skattesats fra 28 pct. til 27 pct. sker fra Nedsættelsen af satsen på 43 pct. til 42 pct. og ophævelsen af satsen på 45 pct. sker fra Da satsen efter personskatteloven for beskatning af aktieindkomst forslås nedsat, vil også satserne i dødsboskatteloven blive ændret tilsvarende. Nedsættelsen af procentsatsen for udbytteudloddende selskabers indeholdelse af udbytteskat fra 28 pct. til 27 pct. tillægges virkning fra og med den 1. januar Det vil sige, at selskaber skal indeholde 27 pct. udbytteskat af udbytter, der fastsættes (deklareres) på selskabets generalforsamling den 1. januar 2012 eller senere. 7. Sundhedsbidraget ophæves, og bundskatten forhøjes med 8 pct-enheder. Omlægningen sker gradvist med 1 pct-enhed om året fra 2012 til Skatteværdien af negativ nettokapital-indkomst (rentefradraget) og ligningsmæssige fradrag reduceres hermed over perioden med 8 pctenheder. Beløbsgrænserne, der reguleres efter personskattelovens 20, fastlægges i 2010-niveau. Fra 2011 genoptages de årlige reguleringer som hidtil. Dette har i sig selv en finansieringsvirkning på 5 mia.dkk. Særregler for udbytter Da nedsættelsen af procenten for indeholdelse af udbytte sker med virkning fra 1. januar 2012, jf. nr. 6 ovenfor, mens ændringerne af aktieindkomstskatten (bundgrænsen) har virkning fra og med indkomståret 2012, kan personer, hvis indkomstår ikke følger kalenderåret, og som modtager udbytte, komme i den situation, at den indeholdte udbytteskat ikke svarer til den endelige skat af aktieindkomst under DKK (2010-niveau). Personer m.fl. med forskudt indkomstår skal derfor håndteres særskilt. Det foreslås derfor, at den endelige skat af udbytte vil svare til den indeholdte udbytteskat. Reglerne omtales ikke nærmere her. Juni Statsaut. revisor Asger Lehmann Høj,

2 Tilsvarende skal gælde, at udbytter og afståelsessummer omfattet af ligningslovens 16 B, stk. 1, erhvervet i denne periode, i størst muligt omfang anses for at udgøre den del af aktieindkomsten for indkomståret 2012, hvoraf der beregnes endelig skat. Denne regel har betydning, hvis aktieindkomsten overstiger progressionsgrænsen. Ændring af fradragsværdi Der gennemføres en række ændringer som følge af ændringer i fradragenes skatteværdi. Beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2012 til 2019 gradvist fra 4,25 pct., maksimalt DKK til 5,6 pct., maksimalt DKK Herved fastholdes skatteværdien af fradraget, selv om sundhedsbidraget reduceres. Overgangsregler for negativ kapitalindkomst For den del af den negative nettokapitalindkomst (rentefradraget), som er under DKK for ugifte og DKK for ægtepar, fastholdes uændret fradragsværdi på ca. 33,5 pct. (gennemsnitskommune). Beløbsgrænsen på DKK / er i 2012-niveau og reguleres ikke efter For ægtefæller opgøres nettokapitalindkomsten samlet, således at eventuel positiv nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle modregnes ved opgørelsen af den anden ægtefælles eventuelle negative nettokapitalindkomst. Har en person eksempelvis negativ nettokapitalindkomst på DKK , mens dennes ægtefælle har positiv nettokapitalindkomst på DKK , beregnes nedslaget efter den foreslåede bestemmelse på grundlag af ægteparrets samlede nettokapitalindkomst, der udgør negativ nettokapitalindkomst på DKK Kompensationsordning Der indføres fra og med 2012 en kompensationsordning for tab, så personer med særligt store fradrag (inkl. ligningsmæssige fradrag) ikke kan miste mere som følge af reduktionen af fradragenes værdi, end de får i indkomstskattelettelser (bortset fra den grønne check, som kompenserer for skattereformforslagenes afgiftsforhøjelser). Kompensationsordningen består af følgende elementer: Kompensationen for eventuelle skattetab opgøres for hvert indkomstår som forskellen mellem: 1) skattenedsættelsen i det givne år som følge af bundskattenedsættelsen, forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskattelettelsen samt nedsættelsen af aktieindkomstskatten samt nedsættelse af skatteforhøjelsen som følge af nulreguleringen af personfradraget i 2010, og 2) skatteskærpelsen i det givne indkomstår vedrørende negativ nettokapitalindkomst over DKK ( for enlige) og ligningsmæssige fradrag som følge af nedsættelsen af værdien af fradragene. Er forskelsbeløbet negativt (skatteskærpelsen er større end skattenedsættelsen), gives der et nedslag i skatten i det givne indkomstår svarende til det beregnede forskelsbeløb. Kompensationsbeløbet udmåles på grundlag af det aktuelle års indkomster, fradrag og negativ nettokapitalindkomst. Der ydes således også kompensation for negativ nettokapitalindkomst, der kan henføres til f.eks. boligkøb i nuværende og fremtidige år. Ordningen betyder i praksis, at skatteværdien af rentefradrag m.v. højst kan svare til værdien i dag. Ægtefæller behandles hver for sig. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, foretages dog en samlet beregning af forskelsbeløbet. Der skal ske overførsel af en negativ nettokapitalindkomst m.v. ved beregning af udligningsbeløb. Kompensationsordningen løber fra indkomståret 2012 og frem til indkomståret Herefter skal der tages stilling til en eventuel videreførelse. Ordningen medfører ikke administrativt besvær for den skattepligtige, da fradraget automatisk vil blive indregnet i årsopgørelsen. Andre ændringer Der gennemføres følgende øvrige ændringer vedr. fradrag: 1. Den lavere værdi af befordringsfradraget fra 2012 kompenseres for lavtlønnede gennem en forhøjelse af det særlige tillæg til befordringsfradraget. Satsen på 25% øges til 64%, og det maksimale tillæg øges fra DKK til DKK. Øgningen sker gradvist over perioden 2012 til Forhøjelse af kilometergrænsen for daglig befordring mellem hjem og arbejde, hvor der gives befordringsfradrag med normalsatsen, fra 100 km til 120 km fra For daglig transport ud over 120 km udgør satsen 50 pct. af normalsatsen. 3. Den midlertidige ordning vedr. forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner forlænges med 5 år fra 2013 til Fra 2012 ophæves bundgrænserne for fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger. Herefter gives der fradrag for den fulde donation. Dog maksimalt DKK (2010-niveau). Det er fortsat en forudsætning for at få fradrag, at donationen indberettes af den modtagende organisation. 5. Den lavere fradragsværdi af standardfradraget for dagplejere kompenseres ved en forhøjelse af fradragsprocenten fra Standardfradraget forhøjes gradvist fra de nuværende 46 pct. af vederlaget til 60 pct. af vederlaget i

3 6. Fradraget for rejseudgifter begrænses fra 2010 til maksimalt DKK om året (2010-niveau)., jf. nedenfor. Det foreslås som anført ovenfor i punkt 6, at der lægges et loft på DKK (2010-niveau) over en lønmodtagers mulighed for at trække udgifter til rejser fra ved indkomstopgørelsen. Loftet gælder både for fradrag med standardsatserne og med faktiske udgifter. Loftet berører ikke arbejdsgiverens muligheder for at udbetale skattefri godtgørelse eller at betale lønmodtagerens udgifter efter regning eller at give den pågældende fri kost og logi. Det foreslås endvidere, at loftet også gælder for de selvstændigt erhvervsdrivende, som efter gældende regler har mulighed for at foretage fradrag med standardsatserne på helt samme måde som lønmodtagere. Hermed gøres der ikke forskel på selvstændige og lønmodtagere, hvilket var en begrundelse, da de selvstændiges mulighed for fradrag med standardsatserne blev indført. Normalt vil en selvstændigt erhvervsdrivende på rejse dog fratrække de faktiske udgifter som driftsudgifter, og dette sker der ingen ændring i. Det foreslåede loft svarer til rejseudgifter med standardsatser i ca. 3½ måned afhængig af, om der er mulighed for overnatning hjemme i weekender. Efter en vis periode må lønmodtageren forventes at kunne indrette sig efter forholdene og dermed begrænse sine rejseudgifter. Med det foreslåede loft vil der stadig være et incitament til at søge arbejde over større afstande, men statens udgifter hertil begrænses, således at provenuet kan bidrage til gennemførelse af en generelt lavere beskatning af arbejde. Vedrørende rejseudgifter foreslås yderligere ændringer. Der kan alene påbegyndes en ny 12-måneders periode, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der er mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted. Det vil således ikke længere være nok at skifte arbejdsgiver eller projekt som efter de gældende regler. Det foreslås endvidere, at der ved tilbagevenden til samme midlertidige arbejdsplads skal være forløbet en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage for, at der kan påbegyndes en ny 12 måneders periode. I dag er reglen 20 arbejdsdage. I den mellemliggende periode på mindst 40 arbejdsdage kan der udbetales godtgørelse eller foretages fradrag med standardsatsen for kost, småfornødenheder og logi efter reglerne i 9 A, hvis der i den mellemliggende periode arbejdes på et andet midlertidigt arbejdssted, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Øget indkomstgrundlag Der gennemføres en række ændringer med henblik på at reducere omfanget af skattebegunstigede frynsegoder. Multimedieskat Der indføres fra 2010 en ensartet multimediebeskatning. Personer skal medregne DKK (2010-niveau) i indkomsten, hvis de har computer, internetadgang eller fri telefon, der er stillet til rådighed af virksomheden og kan benyttes privat. Hvis de pågældende goder ikke er stillet til rådighed for privat benyttelse men alene benyttes erhvervsmæssigt, vil de ikke være omfattet af multimediebeskatningen, selvom de i ny og næ tages med hjem i forbindelse med udførelse af arbejde, eksempelvis en lærer, der tager en af skolens computere med hjem for at rette opgaver m.v. Det er således en videreførelse af de gældende rådighedsregler og forudsætter, at arbejdsgiver udøver kontrol. Udviklingen i praksis må vise, hvornår der kan ske friholdelse for beskatning. Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder: Telefon det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, visnummerfunktion og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Herudover omfattes selve telefonapparatet hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Formodningen for, at eksempelvis en telefon er til rådighed for privat benyttelse, kan afkræftes ved indgåelse af en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen også faktisk kun bruges erhvervsmæssigt. Arbejdsgiver skal føre kontrol med anvendelsen, eksempelvis ved kontrol af opkaldslister. Computer med sædvanligt tilbehør det vil sige computer inkl. sædvanligt tilbehør, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, printer, softwareprogrammer m.v. af almindelig størrelse og standard. Eksempelvis vil en 50 tommer fladskærm med indbygget tvtuner eller en avanceret fotoprinter ikke blive anset for sædvanligt tilbehør. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug ved arbejdet. 3

4 Datakommunikation via en internetforbindelse det vil sige en adgang til brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil altid udløse beskatning. Det forhold, at en arbejdstager har en bærbar computer på arbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udløser ikke i sig selv beskatning, men tages computeren med hjem er der - som ovenfor anført - en stærk formodning for, at der er privat rådighed over computeren. Som eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen. De forslåede regler betyder, at har en arbejdstager rådighed over et multimedie, medregnes et beløb på kr. (2010-niveau) i arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Med skattereformens nedsættelse af indkomstskatten betyder det, at de fleste arbejdstagere vil skulle betale kr. i skat (med en marginalskat på 40,9 pct.), og en arbejdstager, der betaler topskat, vil skulle betale ca kr. i skat (med højeste marginalskattesats på ca. 56 pct.). Har arbejdstageren kun privat rådighed over goder af den omhandlede art en del af året, eksempelvis fordi arbejdstageren tiltræder et job midt i året og får computer og bredbåndsopkobling, foreslås det, at arbejdstageren kun bliver beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har rådighed over et eller flere af goderne. Hvis arbejdstageren har blot ét gode til rådighed hele året, beskattes vedkommende af det årlige beløb på kr. (2010-niveau), uanset der kun er rådighed over flere goder en del af året. Multimediebeskatningen foreslås at gælde for den enkelte arbejdstager, hvis vedkommende har rådighed over et eller flere af de omfattede goder. Det betyder også, at hvis begge ægtefæller i en husstand af hver deres arbejdsgiver har fået stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed af, bliver begge ægtefæller hver især beskattet af DKK (2010-niveau). Det foreslås, at den skattepligtige værdi ikke nedsættes med den skattepligtiges eventuelle betaling til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. Efter de gældende regler om beskatning af fri telefon kan husstandens privat afholdte udgifter til telefon fratrækkes i den skattepligtige værdi. Dette princip videreføres ikke. Frivillige ulønnede medhjælpere m.fl. er generelt fritaget for beskatning, når multimediet stilles til rådighed i forbindelse med varetagelse af foreningsarbejde. Herudover foreslås det, at selvstændigt erhvervsdrivende også bliver omfattet af multimediebeskatningen. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har computer, telefon eller adgang til internettet, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, til rådighed for privat anvendelse, foreslås det således, at den selvstændigt erhvervsdrivende bliver beskattet af DKK årligt (2010-niveau). Virksomheden vil have fradrag for udgifterne til de pågældende multimedier efter statsskattelovens 6, litra a, da der er tale om driftsudgifter i relation til driftsmidler med blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse. Det foreslås endvidere, at såfremt den selvstændigt erhvervsdrivende driver sin virksomhed i virksomhedsskatteordningen, kan de pågældende multimedier på lige fod med eksempelvis biler indgå i virksomhedsordningen. Det betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af den private rådighed over multimedierne, som om de var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Fri computer undtagelse/overgangsordning For computere med tilbehør, hvor der inden den 22. april 2009 er indgået aftale, hvorefter arbejdstagen skal betale arbejdsgiveren for at stille de pågældende goder til rådighed, og arbejdsgiveren skal afholde minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed (hjemmepc-ordningen i ligningslovens 16, stk. 12, 3.-5 pkt.), foreslås det, at de foreslåede regler om multimediebeskatning først har virkning fra og med indkomståret Baggrunden er, at sådanne ordninger typisk løber over 3 år, og at det ikke findes rimeligt, hvis arbejdstageren skal multimediebeskattes, når vedkommende betaler hovedparten af udgifterne med beskattede midler, og er bundet af ordningen. Har arbejdstageren ud over en hjemmepc-ordning også privat rådighed over et andet multimedie stillet til rådighed af arbejdsgiveren, vil vedkommende dog bliver omfattet af multimediebeskatningen fra og med indkomståret

5 Beløbet indgår ikke i forskudsregistreringen for 2010, men der vil blive taget højde for ændringen ved slutopgørelsen for Skatteyderne skal således selv ændre forskudsregistreringen efter de nye regler, hvis de vil undgå restskat. Medarbejderobligationer og 15%-regel afskaffes Fra 2010 fjernes skattefordelen ved medarbejderobligationer. Tilsvarende ophæves adgangen til uden beskatning i tildelingsåret at modtage købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne. Ændringen har virkning for købe- og tegningsretter og obligationer, der tildeles den ansatte den 1. januar 2010 eller senere (retserhvervelse skal have fundet sted). Der er foreslået en overgangsregel, der giver mulighed for udlodning i 2010 efter gældende skatteregler. Det forudsætter. at der er indgået aftale inden den 22. april 2009 om udlodning af medarbejderobligationer. Det er en betingelse. at aftalen ikke rækker ud over kalenderåret Er aftalen indgået efter 22. april 2009 eller den rækker ud over 12 måneder, er den omfattet af de nye regler. For køberetter til aktier og tegningsretter til aktier og obligationer, der er tildelt og retserhvervet før den 1. januar 2010, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens 7 A og 7 H dermed fortsat anvendelse. Som udgangspunkt vil tildelingstidspunktet være lig med retserhvervelsestidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Ved tildelingstidspunktet forstås som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter. Det er således ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en tildeling, at det af ansættelsesaftalen eller lignende fremgår, at der (efter generalforsamlingens eller bestyrelsens nærmere beslutning) på nærmere angivne betingelser kan tildeles købe- eller tegningsretter eller obligationer til den ansatte. Der skal som anført foreligge en beslutning fra bestyrelsen eller generalforsamlingen. For så vidt angår obligationer, der tildeles af personligt drevne virksomheder, forstås der ved tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor virksomhedens ledelse træffer beslutning om tildeling af medarbejderobligationer. Tildeling er som udgangspunkt sammenfaldende med det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt, men tidspunktet for tildelingen kan også ligge forud for den skattemæssige retserhvervelse. Hvis der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen, er retserhvervelsen udskudt indtil betingelsen opfyldes, og dermed indtræder beskatningen først, når betingelsen er opfyldt. Ved tildeling forstås således ikke den faktiske udlodning eller overdragelse af købe- eller tegningsretten til den ansatte. Det betyder eksempelvis, at hvis der i en aftale om købeog tegningsretter indgået i 2009, og som løber i perioden 1. oktober september 2010, er aftalt uden betingelser, at der skal udloddes køberetter m.v. i 3 portioner til den ansatte vil alle tre portioner af køberetter m.v. til den ansatte være omfattet af gældende regler, idet retserhvervelsen må antages at ske i Hvis der er derimod er betingelser knyttet til udlodningen af til udnyttelsen af en købe- og tegningsret, eksempelvis at nærmere fastsatte økonomiske mål nås, at den ansatte er i live på de relevante tidspunkter peger det i retning af, at retserhvervelsen er suspensiv og dermed er tidspunktet for tildelingen tilsvarende udskudt. Vær dog generelt opmærksom på at alle betingelser skal være opfyldte, herunder også at der maksimalt kan tildeles op til 10% af årslønnen. Fri bil - miljøtillæg Fra 2010 indføres et miljøtillæg ved beskatningen af fri bil til rådighed (firmabiler). Miljø-tillægget svarer til den årlige ejerafgift for firmabilen og lægges til den skattepligtige værdi af fri bil. Pensionsfradrag Der foretages væsentlige ændringer indenfor pensionsbeskatningen fradragssiden. Kapitalpension Aldersgrænsen for hævning af kapitalpensioner forhøjes med 5 år. Herefter skal kapitalpensioner hæves senest 15 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen mod 10 år i dag. Ændringen indebærer, at den periode, inden for hvilken kapitalpensionsordninger skal udbetales, forhøjes fra 10 år til 15 år, dvs. fra det fyldte 62. år til det fyldte 77. år for en person med efterlønsalder 62. Tilsvarende forhøjes den periode, inden for hvilken kapitalpensionsordninger for en person med efterlønsalder 60 skal udbetales, med 5 år således, at kapitalpensionen skal udbetales i perioden mellem det fyldte 60. år og det fyldte 75. år. Samtidig afskaffes reglen om, at kapitalpensionsindskud skal kunne rummes i personlig indkomst. Endvidere afskaffes reglen om, at der ikke kan foretages fradragsberettigede indbetalinger på en kapitalpensions- 5

6 ordning, efter at udbetalingen af en kapitalpensionsordning er påbegyndt. Forhøjelsen af aldersgrænsen for, hvornår kapitalordninger senest skal være udbetalt, får virkning for ordninger, der dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende ikke er afgiftsberigtiget. Det betyder, at for sådanne ordninger er kravet om afgiftsberigtigelse senest 15 år efter, at kontohaveren eller den forsikrede når efterlønsalderen mod 10 år efter gældende regler. For ordninger, der er ikke blev opsagt i perioden fra 1. marts 13. marts 2009 uanset aldersgrænsen for udbetaling var nået (baseret på meddelelse fra Skatteministeriet om udskydelse af fristen), og som derfor afgiftsberigtiges tvangsmæssigt, er der fastsat en særlig regel vedrørende værditabet i perioden (godskrives afgiften). Afgift på pensionsudbetalinger Der indføres en afgift på store pensionsudbetalinger. Vilkår fremgår dog fortsat ikke. Det forventes at der indgås politisk aftale i efteråret herom. Etablering af ratepension - frister Efter de gældende regler skal en rateforsikring være oprettet inden det tidspunkt, pensionsopspareren når efterlønsalderen. Endvidere kan der ikke indbetales mere end halvdelen af ordningens værdi efter dette tidspunkt. Disse regler ophæves med virkning fra 1. juli Det seneste tidspunkt for oprettelse er herefter styret af reglen om, at udbetalingsperioden skal være mindst 10 år og skal være afsluttet ved 75. år (15 år efter den aktuelle efterlønsalder). Maksimumsindbetaling på ratepension m.v. Fra 2010 indføres der et loft over indbetalinger til ratepensioner og rateforsikringer samt ophørende livrenter på DKK (2010-niveau). Loftet skal reguleres årligt efter reguleringstallet i 20 i lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven). Indbetalinger til ophørende livrenter skal medregnes under loftet på DKK , idet disse pensionsordninger har lighedstræk med ratepensionsordninger. Hvis livrenten derimod har karakter af en livsvarig alderspension, skal indbetalingerne ikke medregnes under loftet. Den nye beløbsgrænse på DKK er en samlet beløbsgrænse, der omfatter bidrag m.v. til både ophørende livrenter (med og uden garantiperiode), rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Endvidere gælder beløbsgrænsen samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold. En arbejdstager kan således ved siden af en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning m.v. oprette en privattegnet ratepensionsordning m.v., hvor forskelsbeløbet (mellem DKK og den del, der indbetales via den arbejdsgiveradministrerede ordning) kan indbetales. Er arbejdsgiverbidraget eksempelvis DKK (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) årligt, kan der højst opnås fradrag for DKK ved indskud på en privat tegnet ordning. Er arbejdsgiverbidraget DKK (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) årligt, kan der ikke opnås fradrag for indskud på en privattegnet ordning. Hvis skatteyderens arbejdsgiver i et indkomstår anvender beløb, der overstiger beløbsgrænsen på DKK , til en arbejdsgiveradministreret ophørende livrente eller en ratepensionsordning for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Det nye loft vil derfor få samme virkning som de gældende regler om kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed. Det vil sige, at indbetalinger udover beløbsgrænsen på DKK ikke giver fradrags- eller bortseelsesret. Fradragsfordelingsreglerne ophæves for så vidt angår ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Fradragsfordelingsreglerne videreføres dog uændret for pensionsordninger med løbende udbetalinger, idet der fortsat kan indskydes på disse ordninger uden begrænsninger (1/10-fradraget m.v.). Hvis skatteyderen i et indkomstår anvender et beløb, der overstiger beløbsgrænsen på DKK , er der ikke fradragsret for det overskydende beløb i indkomståret. I disse situationer har skatteyderen tre muligheder. - For det første kan det overskydende beløb tilbagebetales. - For det andet kan det overskydende beløb overføres til en anden pensionsordning, bortset fra en ophørende livrente, omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven. - For det tredje kan det overskydende beløb blive stående på ordningen. Virkningen af at lade det overskydende beløb stå på ordningen er, at det ikke kan fradrages eller ses bort fra ved indkomstopgørelsen. Modsat beskattes beløb, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, heller ikke ved udbetalingen efter et krone-til-krone princip. Det er en forudsætning for tilbagebetaling eller overførsel til en anden ordning, at pensionsaftalen giver mulighed herfor. Den foreslåede skattemæssige behandling er således ikke en selvstændig hjemmel for tilbagebetaling eller overførsel for skatteyderen. Overførsel til en anden pensionsordning kan enten ske til en eksisterende ordning eller en nyoprettet ordning. Der er ikke tale om overførsel i den forstand, som dette begreb er defineret i pensionsbeskatningsloven 41. Fradraget opnås i det indkomstår, hvor præmien er forfalden, for så vidt angår ophørende livrenter og rateforsik- 6

7 ring i pensionsøjemed. For rateopsparing i pensionsøjemed opnås fradraget i indbetalingsåret. Overskrider de samlede indbetalinger for en ejer, der både har en ordning som led i et ansættelsesforhold og en privattegnet ordning, beløbsgrænsen på DKK , reduceres det fradragsberettigede bidrag til den private ordning til differencen mellem arbejdsgiverens bidrag fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og DKK Pensionsinstitutterne skal som noget nyt foretage indberetning til SKAT om indbetalinger til ophørende livrenter. Det skyldes, at det kun er SKAT, der kan opgøre, om en pensionsopsparer foretager årlige indbetalinger til en rateordning og en ophørende livrente, der samlet overstiger loftet på DKK , idet en pensionsopsparer kan have flere rateordninger eller ophørende livrenteordninger. Med ikrafttræden af loftet for fradragsberettigede indbetalinger fra og med indkomståret 2010, vil forskudsregistreringen for 2010 ikke være opdateret med gældende lovgivning, og resultatet kan derfor blive en restskat på opgørelsen for Pensionsopspareren vil selv skulle foretage indberetning efter de nye regler, hvis vedkommende vil undgå restskat. Dele af målgruppen, men ikke alle, vil SKAT dog kunne orientere herom via et brev. Ikrafttræden Ændringerne har virkning fra og med indkomståret Det vil sige, at loven har virkning for præmier og bidrag til en ophørende livrente og rateforsikring i pensionsøjemed, der forfalder den 1. januar 2010 eller senere. Tilsvarende foreslås lovforslaget at have virkning for indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, der indbetales den 1. januar 2010 eller senere. Overgangsregler for ratepension m.v. Der er indført en række overgangsordninger for eksisterende pensionsaftaler, således at der er mulighed for at indrette sig efter de nye fradrgsbegrænsningsregler. 1. Aftalt præmieperiode over 10 år oprettet før lovforslagets offentliggørelse den 22. april 2009 For pensionsopsparere, der før lovforslagets offentliggørelse har oprettet ophørende livrenter og ratepensionsordninger med en aftalt præmie- eller bidragsperiode på mere end 10 år, og altså har oprettet dem uden eksakt viden om både skærpelser (loftet) og nogen viden om lempelser (bortfald af fradragsfordelingsregler og efterbeskatningsregler), vil gælde, at de som første mulighed kan vælge at nedsætte indbetalingerne til ratepensionen eller den ophørende livrente i 2010 og fremover til kr. (eller mindre), uden at blive omfattet af efter beskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens 18 A, der foreslås ophævet for så vidt angår ratepensioner og ophørende livrenter. De pågældende pensionsopsparere kan som anden mulighed også opdele den ophørende livrente eller ratepensionsordningen således, at præmier og bidrag, der overstiger grænsen på DKK , kan indsættes på en livsvarig livrente med fradragsret. Herved opnås det, at den skattemæssige begunstigelse af allerede indgåede aftaler, der har en præmie- eller bidragsperiode på mere end 10 år, ikke rammes af det foreslåede loft på kr., hvis pensionsopspareren vælger at indskyde det overskydende beløb på en livsvarig livrente. Som en tredje mulighed kan pensionsopspareren fortsætte med at betale det aftalte beløb i de kommende år. Virkningen er, at der ikke opnås fradragsret for det overskydende beløb, men beløbet vil heller ikke blive beskattet ved udbetaling. 2. Aftalt præmieperiode over 10 år oprettet efter lovforslagets offentliggørelse den 22. april 2009 Også pensionsopsparere, der efter lovforslagets offentliggørelse og resten af 2009 opretter ophørende livrenter eller ratepensioner med en aftalt indbetalingsperiode på mere end 10 år, vil have mulighed for at opdele ordningen således, at præmier og bidrag, der overstiger grænsen på kr., kan indsættes på en livsvarig livrente med fradragsret. Tilsvarende kan de vælge at fortsætte indbetalingerne men uden fradragsret for det overskydende beløb, som tilsvarende til være skattefrit ved udbetalingen til sin tid. Det vil dog ikke være muligt at nedsætte indbetalingerne til under kr. i 2010 og frem uden efterbeskatning efter den gældende pensionsbeskatningslovens 18 A, som foreslås fortsat at finde anvendelse i denne situation. Ellers ville det med henblik på at opnå fuldt fradrag i 2009 for et engangsindskud være muligt at aftale en indbetalingsperiode på mere end 10 år, vel vidende at efterbeskatningsreglerne i 18 A, som netop værner mod sådan spekulation, vil blive ophævet for ophørende livrenter og ratepensioner med virkning fra Det bemærkes, at det er en forudsætning for nedsættelse og tilbagebetaling, at pensionsaftalen giver mulighed herfor. 3. Kapitalindskud oprettet før indkomståret 2010 Der indsættes en overgangsregel for bl.a. kapitalindskud, der er foretaget på ratepensionsordninger m.v. i indkomståret 2010 eller tidligere, og hvor indskuddet er omfattet af fradragsfordelingsreglerne. For rateordninger m.v., hvor der før forslagets fremsættelse den 22. april 2009 er foretaget kapitalindskud, er der indført en overgangsordning med henblik på, at pensionsopspareren får fradragsret for det fulde fradragsfordelingsbeløb for 2010 og følgende indkomstår. Fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår kan fradrages som oprindeligt forudsat ved den foretagne fradragsfordeling, uanset at de enkelte års fradrag overstiger beløbsgrænsen på DKK ud fra et princip om, at ikke fratrukne indbetalinger før 2010 på ratepensioner og ophørende livrenter vil kunne fremføres til senere år. 7

8 En pensionsopsparer indskød eksempelvis i 2005 i alt 2 mio. DKK på en rateopsparing i pensionsøjemed. Kapitalindskuddet er efter gældende regler blevet fordelt over 2005 og de efterfølgende 9 år med DKK årligt. Pensionsopspareren har således i indkomstårene fradraget DKK årligt. I indkomstårene kan pensionsopspareren fortsat fradrage DKK hvert år. Den pågældende vil dog ikke kunne opnå yderligere fradrag for indskud på ratepension m.v. før efter Aftalt præmiebidragsperiode under 10 år Personer, der har oprettet ophørende livrenter eller ratepensionsordninger, og hvor præmie- eller bidragsperioden er mindre end 10 år, har efter gældende regler fået fordelt fradragsretten for det beløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over 10 år, jf. afsnit 3 ovenfor. Der er indsat en overgangsregel vedrørende kapitalindskud m.v. på ratepensionsordninger m.v., der foretages den 22. april 2009 eller senere. Det er et almindeligt princip knyttet til den foreslåede kr.s-regel, at overskydende indskud ikke kan fremføres til fradrag i følgende indkomstår. Der kan alene opnås fradrag for indskud op til DKK, og et eventuelt overskydende beløb kan ikke fradrages, hverken i indskudsåret eller følgende år. Dette princip finder anvendelse for kapitalindskud og pensionsaftaler med en kortere præmie- eller bidragsperiode end 10 år, der er aftalt den 22. april 2009 eller senere. Fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår knyttet til forfaldne præmier og bidrag for 2009 vil dermed bortfalde, medmindre et beløb svarende til dette beløb overføres til en livsvarig livrente. Overførsel skal ske senest den 30. december For pensionsaftaler med en kortere præmie- eller bidragsperiode end 10 år gælder endvidere, at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår knyttet til præmier og bidrag for 2010 og senere bortfalder, medmindre den pågældende pensionsopsparer opdeler den årlige indbetaling, således at der på ratepensionen eller den ophørende livrente højst indbetales et beløb svarende til beløbsgrænsen på DKK. Har den pågældende ret til fradrag m.v. knyttet til indskud på ratepension eller ophørende livrenter enten på grund af nye indbetalinger i 2010 og fremover eller på grund af andre overgangsregler, fragår disse beløb dog i det beløb, det vil være muligt at indskyde på ratepensionen eller den ophørende livrente efter overgangsreglen i stk. 12. Den gældende regel i pensionsbeskatningslovens 18 A om efterbeskatning finder fortsat anvendelse på de nævnte pensionsordninger, ligesom det ikke vil være muligt at anvende reglen om tilbagebetaling m.v. af ikkefradragsberettigede indskud på ratepensionsordninger og ophørende livrenter. 5. Eksisterende ordninger med fradragsfordelingsbeløb under den nye grænse på 100 tdkk. En person, der før indkomståret 2010 har oprettet ophørende livrenter eller ratepensionsordninger og hvor præmie- eller bidragsperioden er mindre end 10 år, eller som har foretaget kapitalindskud på sådanne ordninger, har efter gældende regler fået fordelt fradragsretten for det beløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over 10 år. Udgør det årlige fradragsfordelingsbeløb mindre end DKK (2010-beløb), foreslås det, at endnu ikke fradragne fradragsfordelingsbeløb i 2010 og senere fradrages efter de gældende fradragsfordelingsregler, dvs. med 1/10 om året, eller med DKK (2010-beløb) efter den pågældendes valg, det såkaldte opfyldningsfradrag. Valget mellem tiendedelsfradraget og opfyldningsfradraget er efter gældende ret bindende for den pågældende i hele fradragsperioden. Den pågældende kan i stedet for fradragsfordelingsbeløbet eller opfyldningsfradraget på DKK årligt fradrage DKK indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag. Dermed vil den pågældende efter behov kunne fremrykke de endnu ikke foretagne fradrag under anvendelse af kr.s-reglen. Da det ikke er givet, at den pågældende er interesseret i en sådan fremrykning, foreslås det for det første, at anvendelsen af fremrykningsreglen er frivillig, og for det andet, at valget ikke er bindende for resten af fradragsperioden. Det bemærkes, at foretager den pågældende i 2010 og fremover yderligere indskud på ratepension eller ophørende livrenter, indgår disse indbetalinger i opgørelsen af det maksimale fradrag. Der kan således maksimalt fradrages DKK i alt. Undtagelser vedr. ratepension m.v. Der gælder to undtagelser fra maksimumsindbetaling på 100 tdkk. Overenskomster Der er i en overgangsperiode fuld bortseelsesret for arbejdsgivers indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, uanset at indbetalingerne herved overstiger den foreslåede beløbsgrænse på DKK Dette gælder dog kun obligatoriske bidrag i henhold til den indgåede overenskomst. Det er en betingelse, at den kollektive overenskomst er indgået inden den 22. april Undtagelsen fra kr.s loftet gælder kun så længe, overenskomsten indgået før den nævnte dato løber. En forlængelse, herunder også en uændret forlængelse af en kollektiv overenskomst efter den 22. april 2009 betragtes i den forbindelse som indgåelse af en ny kollektiv overenskomst, hvor overgangsbestemmelsen ikke finder anvendelse. De kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet er typisk 2-årige eller 3-årige således, at den foreslåede undtagelse fra kr.s loftet kun vil få betydning i et forholdsvist begrænset tidsrum. 8

9 Selvstændig erhvervsdrivende Selvstændigt erhvervsdrivende har ikke adgang til fleksibiliteten i forbindelse med arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til private pensionsordninger og har derfor indtil 2004 kun haft adgang til løbende ratepensionsindbetalinger med fuldt fradrag i indbetalings-året, hvis indbetalingerne er baseret på 10-årige aftaler med pensionsinstitutter. Med virkning fra 2004 har selvstændigt erhvervsdrivende haft adgang til at foretage fradragsberettigede indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner svarende til op til 30 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed. Eftersom disse mere fleksible regler for selvstændiges fradrag for indbetalinger til livrenter og ratepensioner kun har været i kraft siden 2004, er det bestemt, at loftet for fradrag for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter først med virkning fra 2015 omfatter selvstændigt erhvervsdrivende. Uanset loftet kan der til og med indkomståret 2014 derfor foretages et fradrag for præmier og bidrag svarende til 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed på ratepension og ophørende livrente. I dette beløb fragår dog fradrag for præmier og bidrag til livsvarige livrenter, der foretages med hjemmel i 30 pct.s-reglen, der foreslås fortsat at finde anvendelse for indskud på livsvarige livrenter. Indtil 2014 vil selvstændigt erhvervsdrivende dermed fortsat i alt kunne foretage fradrag for præmier og bidrag svarende til 30 pct. af overskuddet på ratepensioner, og ophørende såvel som livsvarige livrenter. Det er endvidere tilsigtet, at de pågældende personer ved siden af de 30 pct. kan foretage et bortseelsesberettiget indskud på en arbejdsgiveradministreret ratepension eller ophørende livrente på op til kr. Ellers ville de pågældende blive stillet dårligere end de er i dag, hvor der ikke tages hensyn til bortseelsesberettigede indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ved anvendelsen af 30 pct.s-reglen. Bemærk at de gældende regler for indbetaling til en ophørspension for selvstændige ikke ændres. Disse regler vil derfor fortsat være gældende. Investeringsselskaber ( 19) Anvendelsen af lagerprincippet på investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens 19 sker på grundlag af investeringsselskabets indkomstår. Det vil sige, at lagerprincippet er baseret på værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår. Dog er det således, at værdiændringen for et givet indkomstår skal henføres til dagen efter udgangen af det indkomstår for investeringsselskabet, som værdiændringen vedrører. Når investeringsselskabet har kalenderårsregnskab, betyder det, at værdiændringen indtægtsføres i det efterfølgende år. Aktionærer i investeringsselskabet, der har kalenderåret som indkomstår, skal dermed også først medtage værdiændringen ved indkomstopgørelsen for det efterfølgende år. Ved den skattepligtiges afståelse af aktier m.v. i investeringsselskabet skal gevinst eller tab på aktien dog henføres til afståelsesåret. Baggrunden for reglen om forskudt indtægtsførelse er, at der kan ske skift af status fra investeringsselskab til en udloddende investeringsforening. Med den forskudte indtægtsførelse i investeringsselskabet indtræder der samme tidsforskydning i et investeringsselskab som i de udloddende investeringsforeninger. Denne særregel ophæves. Konsekvensen er, at værdiændringen for et givet indkomstår skal henføres til den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår. Tilsvarende ved ændring til et investeringsselskab, hvor gevinst og tab, der skal opgøres som følge af ændringen af den skattemæssige status, skal henføres til tidspunktet for statusskiftet. Ophævelse af den forskudte indtægtsførelse betyder, at der for det indkomstår, hvor ophævelsen får virkning fra, skal ske indtægtsførelse af, dels det foregående års værdiændring (forskydningen gælder stadig herfor), dels årets værdiændring. I tilknytning til ophævelsen af reglen om den forskudte indtægtsførelse, sker der også en ophævelse den særlige regulering, hvor den skattepligtige afstår en del, men ikke alle aktier i investeringsselskabet. Da det med ophævelsen af den forskudte indtægtsførelse ikke længere kan forekomme, at årets samlede gevinst skal fordeles over to år, er der ikke behov for den særlige regulering. Ved den skattepligtiges afståelse i løbet af investeringsselskabets indkomstår af en del af aktierne vil der herefter gælde samme regler, som i dag gælder ved afståelse af samtlige aktier i investeringsselskabet. Eksempel En person med kalenderårsregnskab køber den 1. maj 2008 et bevis i et investeringsselskab, der også har kalenderårsregnskab. Beviset sælges igen den 15. juni Kurs ved køb: 104. Kursen den 31. december 2008: 112. Kursen den 31. december 2009: 124. Kursen ved salg: 131. Gældende regler giver følgende resultat: Indkomståret 2008: Ingen indtægtsførelse. Indkomståret 2009: Indtægtsførelse udgør = 8. Indkomståret 2010: Indtægtsførelse udgør ( ) + ( ) = = 19. Forslaget giver følgende resultat: Indkomståret 2008: Indtægtsførelse udgør = 8. Indkomståret 2009: Indtægtsførelse udgør = 12. Indkomståret 2010: Indtægtsførelse udgør = 7. 9

10 Ændringen får virkning for indkomståret Dette medfører således at der for 2010 skal medregnes 2 x afkast af investeringen. Salg af fast ejendom m.v. Efter gældende regelsæt medregner fysiske personer kun 90 pct. af genvundne afskrivninger på bygninger og driftsmidler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne regel afskaffes fra og med indkomståret Beskatning af gevinst ved salg af en erhvervsejendom kan i dag udskydes ved at genanbringe gevinsten i en ny erhvervsejendom. Der kan dog ikke genanbringes gevinst i fast ejendom, der udlejes. Undtagelsen vedrørende udlejning gælder ikke for fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Det er således muligt at genanbringe i landbrugsejendomme m.v. Det er ligeledes muligt at genanbringe i en udlejningsejendom, der er beliggende på en landbrugsejendom, og som ikke indgår i en landbrugsmæssig virksomhed, blot den samlede ejendom ikke ændrer karakter. Der vil f.eks. kunne genanbringes i en lade, der ombygges til kontorer eller ferielejligheder og efterfølgende udlejes. Gevinst ved salg af en erhvervsejendom genanbringes i Danmark eller i udlandet. Samtidig strammes genanbringelsesreglerne af gevinst ved fast ejendom således, at der ikke kan ske genanbringelse i udlejet landbrugsejendom m.v. Der er dog indført to undtagelser: 1. Der kan ske genanbringes i en fast ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Det er også en betingelse, at selskabet skal anvende ejendommen erhvervsmæssigt ligesom de andre ejendomme, som fortjeneste kan genanbringes i. Reglen omfatter alle former for erhvervsmæssig virksomhed, og er således ikke kun begrænset til landbrugsvirksomhed. 2. Køber ejeren en ejendom, der på tidspunktet for erhvervelsen er bortforpagtet af sælgeren, vil det efter forslaget alligevel være mulig at genanbringe en fortjeneste i ejendommen, hvis bortforpagtningen bringes til ophør inden udløbet af fristerne for genanbringelse af en fortjeneste ved salg af en fast ejendom. Bringes forpagtningen først til ophør, efter fristerne er udløbet, er det ikke muligt at genanbringe fortjenesten i den pågældende ejendom. Der kan efter lovændrings ikrafttræden kun se genanbringelse inden for Danmark, Færøerne, Grønland og i lande, der er medlem af EU eller EØS og som udveksler oplysninger med Danmark. Ændringen har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget, dvs. 22. april Desuden er der foretaget en række mindre justeringer i ejendomsavancebeskatningsloven. Det drejer sig om: - En mindre lempelse af parcelhusreglen for personer der flytter på plejehjem og som ejer en større ejendom, hvor der er indledt en udstykningssag men sagen ikke er afsluttet inden de flytter i beskyttet bolig m.v. Ændringen medfører, at de ikke behøver blive boende indtil udstykningssagen er afsluttet for, at boligen (inkl. et grundareal på maks m2) kan sælges skattefrit. - En ophævelse af muligheden for, at ejere af fredede bygninger, der har valgt at anvende Ligningsrådets anvisning om forfald pr. år, ikke i enkelte særlige tilfælde kan opnå et dobbelt fradrag for forbedringsudgifter. - En præcisering af, at det alene er mælkekvoter omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, der skal indgå i fordelingen af afståelsessummen af en landbrugsejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven. Disse ændringer har tilsvarende virkning fra og med indkomståret Kursgevinster m.v. Personer er i visse tilfælde skattepligtige af kursgevinster, og kan i den forbindelse vælge mellem realisationsog lagerprincippet. Den gældende bestemmelse i kursgevinstloven omfatter: a) Børsnoterede obligationer i danske kroner (såvel kreditor - som debitorsiden). b) Børsnoterede obligationer i fremmed valuta (såvel kreditor - som debitorsiden), både fsva. børskursændringer og valutakursændringer. c) Ikke-børsnoterede fordringer og gæld i fremmed valuta, fsva. valutakursændringer. Efter lovændringen vil kun de tilfælde, der er nævnt i a) og b) fremover være omfattet af bestemmelsen. Både obligationer i danske kroner og obligationer i fremmed valuta omfattes således. For obligationer i fremmed valuta omfatter bestemmelsen, dvs. valg af lagerprincippet, både gevinst og tab som følge af børskursændringer og valutakursændringer. 10

Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat

Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Fredag den 20. marts 2009 sendte Skatteministeriet lovforslag om skattereformen i høring.

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 11 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 11 Offentligt Skatteudvalget L 200 - Bilag 11 Offentligt J.nr. 2009-321-0013 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 200 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB Aktuel Skat 1. halvår 2009 Personbeskatning Erhvervsbeskatning Aktionærbeskatning Selskabsbeskatning International beskatning Moms og lønsum Told og afgifter Anden tilhørende lovgivning Oversigt, genoptagelsesadgang

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på?

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Folketinget vedtog den 28. maj 2009 lovforslag nr. L 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovenes vedtagelse I det følgende er omtalt de væsentlige

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse I det følgende er omtalt de væsentlige elementer i skattereformen,

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

2. marts 2016 FM 2016/21

2. marts 2016 FM 2016/21 2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 218 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0028 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 76 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. december 2010 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 28/1 LSF 199 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 216 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 29-311-28 Fremsat den 22. april 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen. 9. Juni 2009

Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen. 9. Juni 2009 Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen V/ Jesper Demming, Kjeld Bergenfelt og Søren Thorvaldsen Keller 9. Juni 2009 Personer 2 Lavere skat på arbejde og omlægning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Finansloven ændringer til personbeskatning

Finansloven ændringer til personbeskatning Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Finansloven ændringer til personbeskatning Regeringen har fremsat lovforslag om skærpelser Regeringen har fremlagt 7 lovforslag

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009 NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet

Læs mere

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ:

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ: FORÅRSPAKKE 2.0 Juni 2009 Det konstruktive alternativ: Kreston danmark Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

SKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1

SKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1 SKATTEFIF 2011 v/ Jette Stigsen Bräuner Skatterådgiver HD Nr. 1 Nr. 2 Genopretningspakke Personfradrag uændret 42.900 kr. Topskattegrænse uændret 389.900 kr. Gælder i årene 2011, 2012 og 2013. Nr. 3 Maksimal

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21).

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21). J.nr. 2009-311-0028 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning af personalegoder, befordringsfradrag,

Læs mere

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt J.nr. 2009-311-0027 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 195 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love. (Forårspakke

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling Regeringen og DF s Forårspakke Forvirring eller forenkling Orientering fra Skat & Råd: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om en

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 31 Bilag 21 Offentligt J.nr. 2011-311-0075 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0

F O R Å R S PA K K E 2. 0 FORÅRSPAKKE 2.0 Forord Så kom Skattekommissionens rapport med titlen Lavere skat på arbejde. Der er grund til at rose kommissionen og dens formand, Carsten Koch, for et gennemarbejdet, velargumenteret

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) 1 I lov om indkomstskat for personer

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173537 Dato: 5. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 67 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag Skatte- og Økonomiudvalget Kørsels- og rejsegodtgørelse Satser for både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer og ansatte Emne Grænser Sats i kr. pr. km. Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,63

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 208 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-321-0016 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) LBK nr 1163 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2192816 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1574 af 15/12/2015

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt J.nr. 2009-311-0028 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre?

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Danmarks Skatteadvokater Grænseområdet mellem ansættelsesret og skatteret den 27. og 28. november 2012 v/advokat David Munch davidmunch.dk,

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 26. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

Skattereformen. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve. årerne 2010-2013.

Skattereformen. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve. årerne 2010-2013. Side 1 Skattereformen Velkommen til AP Nyt! AP Nyt er et nyhedsbrev til vore klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab.

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love 2008/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-311-0027 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer: xx. november 2015 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt.

Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt. Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 283 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven,

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. til Til lovforslag nr. L 16 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2017 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Målretning

Læs mere

Dansk Online Regnskab SKATS SATSER 2017

Dansk Online Regnskab SKATS SATSER 2017 SKATS SATSER 2017 Skat 2017 2016 Aktieindkomst (progressionsgrænse) Aktieindkomst (skattesatser under/over progressionsgrænsen) 51.700 kr 50.600 27/42 pct. 27/42 pct. Arbejdsmarkedsbidrag 8 pct. 8 pct.

Læs mere

Grovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30

Grovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 Grovboller og Generationsskifte Pensioner 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 hhp@hulgaardadvokater.dkdk Forårspakken - pensioner Forårspakken omlægning

Læs mere

Den vedtagne skattereform

Den vedtagne skattereform 28. maj 2009 Den vedtagne skattereform Indholdsfortegnelse Side Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...5 Multimediebeskatning...10 Aktieoptionsordninger...12

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring.

Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Skatteministeriet 22. november 2011 Høring over L 31 2011-12 Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Telefon, computer med tilbehør og datakommunikation Computer

Læs mere