Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat"

Transkript

1 Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Fredag den 20. marts 2009 sendte Skatteministeriet lovforslag om skattereformen i høring. Den samlede lovpakke forventes fremsat i Folketinget om en måned. I det følgende er angivet de yderligere informationer, som de fremlagte udkast til lovforslag resulterer i. Der vil efterfølgende blive foretaget en opfølgning på særlige områder, eksempelvis hovedaktionærer, selvstændigt erhvervsdrivende, udstationerede, selskaber m.fl. Personbeskatning Der er fortsat tale om følgende ændringer af personbeskatningsreglerne: Skatteprocenter m.v. 1. Bundskatten nedsættes med 1,5 pct.enheder fra 5,26 pct. til 3,76 pct. fra Mellemskatten afskaffes fra Topskattegrænsen forhøjes med DKK i 2010 og yderligere med DKK i Inkl. fastholdelsen af den gældende topskattegrænse fra 2009 til 2010 udgør den nye topskattegrænse i 2010-niveau DKK i 2010 og DKK fra og med Skatteloftet sænkes i 2010 parallelt med nedsættelsen af skattesatserne fra 59 pct. til 51,5 pct. samt 5. Der indføres fra 2010 et bundfradrag på DKK for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget (DKK for ægtepar). 6. Skattesatserne for aktieindkomstskatten nedsættes fra 28 til 27 pct. og fra henholdsvis 43 og 45 pct. til 42 pct. Den progressive sats på 45 pct. ophæves. Nedsættelsen af den lave skattesats fra 28 pct. til 27 pct. sker fra Nedsættelsen af satsen på 43 pct. til 42 pct. og ophævelsen af satsen på 45 pct. sker fra Da satsen efter personskatteloven for beskatning af aktieindkomst forslås nedsat, vil også satserne i dødsboskatteloven blive ændret tilsvarende. Nedsættelsen af procentsatsen for udbytteudloddende selskabers indeholdelse af udbytteskat fra 28 pct. til 27 pct. tillægges virkning fra og med den 1. januar Det vil sige, at selskaber skal indeholde 27 pct. udbytteskat af udbytter, der fastsættes (deklareres) på selskabets generalforsamling den 1. januar 2012 eller senere. 7. Sundhedsbidraget ophæves, og bundskatten forhøjes med 8 pct-enheder. Omlægningen sker gradvist med 1 pct-enhed om året fra 2012 til Skatteværdien af negativ nettokapital-indkomst (rentefradraget) og ligningsmæssige fradrag reduceres hermed over perioden med 8 pctenheder. Beløbsgrænserne, der reguleres efter personskattelovens 20, fastlægges i 2010-niveau. Fra 2011 genoptages de årlige reguleringer som hidtil. Dette har i sig selv en finansieringsvirkning på 5 mia.dkk. Særregler for udbytter Da nedsættelsen af procenten for indeholdelse af udbytte sker med virkning fra 1. januar 2012, jf. nr. 6 ovenfor, mens ændringerne af aktieindkomstskatten (bundgrænsen) har virkning fra og med indkomståret 2012, kan personer, hvis indkomstår ikke følger kalenderåret, og som modtager udbytte, komme i den situation, at den indeholdte udbytteskat ikke svarer til den endelige skat af aktieindkomst under DKK (2010-niveau). Personer m.fl. med forskudt indkomstår skal derfor håndteres særskilt. Det foreslås derfor, at den endelige skat af udbytte vil svare til den indeholdte udbytteskat. Reglerne omtales ikke nærmere her. Tilsvarende skal gælde, at udbytter og afståelsessummer omfattet af ligningslovens 16 B, stk. 1, erhvervet i denne periode, i størst muligt omfang anses for at udgøre den del af aktieindkomsten for indkomståret 2012, hvoraf der beregnes endelig skat. Denne regel har betydning, hvis aktieindkomsten overstiger progressionsgrænsen. Marts Statsaut. revisor Asger Lehmann Høj,

2 Ændring af fradragsværdi Der gennemføres en række ændringer som følge af ændringer i fradragenes skatteværdi. Beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2012 til 2019 gradvist fra 4,25 pct., maksimalt DKK til 5,6 pct., maksimalt DKK Herved fastholdes skatteværdien af fradraget, selv om sundhedsbidraget reduceres. Overgangsregler for negativ kapitalindkomst For den del af den negative nettokapitalindkomst (rentefradraget), som er under DKK for ugifte og DKK for ægtepar, fastholdes uændret fradragsværdi på ca. 33,5 pct. (gennemsnitskommune). Beløbsgrænsen på DKK / er i 2012-niveau og reguleres ikke efter For ægtefæller opgøres nettokapitalindkomsten samlet, således at eventuel positiv nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle modregnes ved opgørelsen af den anden ægtefælles eventuelle negative nettokapitalindkomst. Har en person eksempelvis negativ nettokapitalindkomst på DKK , mens dennes ægtefælle har positiv nettokapitalindkomst på DKK , beregnes nedslaget efter den foreslåede bestemmelse på grundlag af ægteparrets samlede nettokapitalindkomst, der udgør negativ nettokapitalindkomst på DKK Kompensationsordning Der indføres fra og med 2012 en kompensationsordning for tab, så personer med særligt store fradrag (inkl. ligningsmæssige fradrag) ikke kan miste mere som følge af reduktionen af fradragenes værdi, end de får i indkomstskattelettelser (bortset fra den grønne check, som kompenserer for skattereformforslagenes afgiftsforhøjelser). Kompensationsordningen består af følgende elementer: Kompensationen for eventuelle skattetab opgøres for hvert indkomstår som forskellen mellem: 1) skattenedsættelsen i det givne år som følge af bundskattenedsættelsen, forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskattelettelsen samt nedsættelsen af aktieindkomstskatten, og 2) skatteskærpelsen i det givne indkomstår vedrørende negativ nettokapitalindkomst over DKK ( for enlige) og ligningsmæssige fradrag som følge af nedsættelsen af værdien af fradragene. Er forskelsbeløbet negativt (skatteskærpelsen er større end skattenedsættelsen), gives der et nedslag i skatten i det givne indkomstår svarende til det beregnede forskelsbeløb. Kompensationsbeløbet udmåles på grundlag af det aktuelle års indkomster, fradrag og negativ nettokapitalindkomst. Der ydes således også kompensation for negativ nettokapitalindkomst, der kan henføres til f.eks. boligkøb i nuværende og fremtidige år. Ordningen betyder i praksis, at skatteværdien af rentefradrag m.v. højst kan svare til værdien i dag. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, foretages en samlet beregning af forskelsbeløbet. Forskelsbeløbet opgøres således som summen af det forskelsbeløb, der beregnes for den enkelte ægtefælle. Herefter fordeles forskelsbeløbet i forhold til størrelsen af det beløb, der for hver af ægtefællerne medregnes (skatteskærpelsen). Kompensationsordningen løber fra indkomståret 2012 og frem til indkomståret Herefter skal der tages stilling til en eventuel videreførelse. Ordningen medfører ikke administrativt besvær for den skattepligtige, da fradraget automatisk vil blive indregnet i årsopgørelsen. Andre ændringer Der gennemføres følgende øvrige ændringer vedr. fradrag: 1. Den lavere værdi af befordringsfradraget fra 2012 kompenseres for lavtlønnede gennem en forhøjelse af det særlige tillæg til befordringsfradraget. Satsen på 25% øges til 64%, og det maksimale tillæg øges fra DKK til DKK. Øgningen sker gradvist over perioden 2012 til Forhøjelse af kilometergrænsen for daglig befordring mellem hjem og arbejde, hvor der gives befordringsfradrag med normalsatsen, fra 100 km til 120 km fra For daglig transport ud over 120 km udgør satsen 50 pct. af normalsatsen. 3. Den midlertidige ordning vedr. forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner forlænges med 5 år fra 2013 til Fra 2012 ophæves bundgrænserne for fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger. Herefter gives der fradrag for den fulde donation. Dog maksimalt DKK (2010-niveau). Det er fortsat en forudsætning for at få fradrag, at donationen indberettes af den modtagende organisation. 5. Den lavere fradragsværdi af standardfradraget for dagplejere kompenseres ved en forhøjelse af fradragsprocenten fra Standardfradraget forhøjes gradvist fra de nuværende 46 pct. af vederlaget til 60 pct. af vederlaget i Fradraget for rejseudgifter begrænses fra 2010 til maksimalt DKK om året (2010-niveau)., jf. nedenfor. Det foreslås som anført ovenfor i punkt 6, at der lægges et loft på DKK (2010-niveau) over en lønmodtagers 2

3 mulighed for at trække udgifter til rejser fra ved indkomstopgørelsen. Loftet gælder både for fradrag med standardsatserne og med faktiske udgifter. Loftet berører ikke arbejdsgiverens muligheder for at udbetale skattefri godtgørelse eller at betale lønmodtagerens udgifter efter regning eller at give den pågældende fri kost og logi. Det foreslås endvidere, at loftet også gælder for de selvstændigt erhvervsdrivende, som efter gældende regler har mulighed for at foretage fradrag med standardsatserne på helt samme måde som lønmodtagere. Hermed gøres der ikke forskel på selvstændige og lønmodtagere, hvilket var en begrundelse, da de selvstændiges mulighed for fradrag med standardsatserne blev indført. Normalt vil en selvstændigt erhvervsdrivende på rejse dog fratrække de faktiske udgifter som driftsudgifter, og dette sker der ingen ændring i. Det foreslåede loft svarer til rejseudgifter med standardsatser i ca. 3½ måned afhængig af, om der er mulighed for overnatning hjemme i weekender. Efter en vis periode må lønmodtageren forventes at kunne indrette sig efter forholdene og dermed begrænse sine rejseudgifter. Med det foreslåede loft vil der stadig være et incitament til at søge arbejde over større afstande, men statens udgifter hertil begrænses, således at provenuet kan bidrage til gennemførelse af en generelt lavere beskatning af arbejde. Vedrørende rejseudgifter foreslås yderligere ændringer. Der kan alene påbegyndes en ny 12-måneders periode, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der er mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted. Det vil således ikke længere være nok at skifte arbejdsgiver eller projekt som efter de gældende regler. Det foreslås endvidere, at der ved tilbagevenden til samme midlertidige arbejdsplads skal være forløbet en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage for, at der kan påbegyndes en ny 12 måneders periode. I dag er reglen 20 arbejdsdage. I den mellemliggende periode på mindst 40 arbejdsdage kan der udbetales godtgørelse eller foretages fradrag med standardsatsen for kost, småfornødenheder og logi efter reglerne i 9 A, hvis der i den mellemliggende periode arbejdes på et andet midlertidigt arbejdssted, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Øget indkomstgrundlag Der gennemføres en række ændringer med henblik på at reducere omfanget af skattebegunstigede frynsegoder. Multimedieskat Der indføres fra 2010 en ensartet multimediebeskatning. Personer skal medregne DKK (2010-niveau) i indkomsten, hvis de har computer, internetadgang eller fri telefon, der er stillet til rådighed af virksomheden og kan benyttes privat. Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder: Telefon det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, visnummerfunktion og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Herudover omfattes selve telefonapparatet hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Computer med sædvanligt tilbehør det vil sige computer inkl. sædvanligt tilbehør, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, printer, softwareprogrammer m.v. af almindelig størrelse og standard. Eksempelvis vil en 50 tommer fladskærm med indbygget tvtuner eller en avanceret fotoprinter ikke blive anset for sædvanligt tilbehør. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug ved arbejdet. Datakommunikation via en internetforbindelse det vil sige en adgang til brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil altid udløse beskatning. Det forhold, at en arbejdstager har en bærbar computer på arbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udløser ikke i sig selv beskatning, 3

4 men tages computeren med hjem er der - som ovenfor anført - en stærk formodning for, at der er privat rådighed over computeren. Som eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen. De forslåede regler betyder, at har en arbejdstager rådighed over et multimedie, medregnes et beløb på kr. (2010-niveau) i arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Med skattereformens nedsættelse af indkomstskatten betyder det, at de fleste arbejdstagere vil skulle betale kr. i skat (med en marginalskat på 40,9 pct.), og en arbejdstager, der betaler topskat, vil skulle betale ca kr. i skat (med højeste marginalskattesats på ca. 56 pct.). Har arbejdstageren kun privat rådighed over goder af den omhandlede art en del af året, eksempelvis fordi arbejdstageren tiltræder et job midt i året og får computer og bredbåndsopkobling, foreslås det, at arbejdstageren kun bliver beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har rådighed over et eller flere af goderne. Hvis arbejdstageren har blot ét gode til rådighed hele året, beskattes vedkommende af det årlige beløb på kr. (2010-niveau), uanset der kun er rådighed over flere goder en del af året. Multimediebeskatningen foreslås at gælde for den enkelte arbejdstager, hvis vedkommende har rådighed over et eller flere af de omfattede goder. Det betyder også, at hvis begge ægtefæller i en husstand af hver deres arbejdsgiver har fået stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed af, bliver begge ægtefæller hver især beskattet af kr. (2010-niveau). Det foreslås, at den skattepligtige værdi ikke nedsættes med den skattepligtiges eventuelle betaling til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. Efter de gældende regler om beskatning af fri telefon kan husstandens privat afholdte udgifter til telefon fratrækkes i den skattepligtige værdi. Dette princip videreføres ikke. Herudover foreslås det, at selvstændigt erhvervsdrivende også bliver omfattet af multimediebeskatningen. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har computer, telefon eller adgang til internettet, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, til rådighed for privat anvendelse, foreslås det således, at den selvstændigt erhvervsdrivende bliver beskattet af DKK årligt (2010-niveau). Virksomheden vil have fradrag for udgifterne til de pågældende multimedier efter statsskattelovens 6, litra a, da der er tale om driftsudgifter i relation til driftsmidler med blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse. Det foreslås endvidere, at såfremt den selvstændigt erhvervsdrivende driver sin virksomhed i virksomhedsskatteordningen, kan de pågældende multimedier på lige fod med eksempelvis biler indgå i virksomhedsordningen. Det betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af den private rådighed over multimedierne, som om de var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Fri computer undtagelse/overgangsordning For computere med tilbehør, hvor der inden den 20. marts 2009 er indgået aftale, hvorefter arbejdstagen skal betale arbejdsgiveren for at stille de pågældende goder til rådighed, og arbejdsgiveren skal afholde minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed (hjemmepc-ordningen i ligningslovens 16, stk. 12, 3.-5 pkt.), foreslås det, at de foreslåede regler om multimediebeskatning først har virkning fra og med indkomståret Baggrunden er, at sådanne ordninger typisk løber over 3 år, og at det ikke findes rimeligt, hvis arbejdstageren skal multimediebeskattes, når vedkommende betaler hovedparten af udgifterne med beskattede midler, og er bundet af ordningen. Har arbejdstageren ud over en hjemmepc-ordning også privat rådighed over et andet multimedie stillet til rådighed af arbejdsgiveren, vil vedkommende dog bliver omfattet af multimediebeskatningen fra og med indkomståret Beløbet indgår ikke i forskudsregistreringen for 2010, men der vil blive taget højde for ændringen ved slutopgørelsen for Skatteyderne skal således selv ændre forskudsregistreringen efter de nye regler, hvis de vil undgå restskat. Medarbejderobligationer og 15%-regel afskaffes Fra 2010 fjernes skattefordelen ved medarbejderobligationer. Tilsvarende ophæves adgangen til uden beskatning i tildelingsåret at modtage købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne. Ændringen har virkning for købe- og tegningsretter og obligationer, der tildeles den ansatte den 1. januar 2010 eller senere. For køberetter til aktier og tegningsretter til aktier og obligationer, der er tildelt før den 1. januar 2010, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens 7 A og 7 H dermed fortsat anvendelse. Som udgangspunkt vil tildelingstidspunktet være lig med retserhvervelsestidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. 4

5 Ved tildelingstidspunktet forstås som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter. Det er således ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en tildeling, at det af ansættelsesaftalen eller lignende fremgår, at der (efter generalforsamlingens eller bestyrelsens nærmere beslutning) på nærmere angivne betingelser kan tildeles købe- eller tegningsretter eller obligationer til den ansatte. Der skal som anført foreligge en beslutning fra bestyrelsen eller generalforsamlingen. For så vidt angår obligationer, der tildeles af personligt drevne virksomheder, forstås der ved tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor virksomhedens ledelse træffer beslutning om tildeling af medarbejderobligationer. Tildeling er som udgangspunkt sammenfaldende med det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt, men tidspunktet for tildelingen kan også ligge forud for den skattemæssige retserhvervelse. Hvis der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen, er retserhvervelsen udskudt indtil betingelsen opfyldes, og dermed indtræder beskatningen først, når betingelsen er opfyldt. Ved tildeling forstås således ikke den faktiske udlodning eller overdragelse af købe- eller tegningsretten til den ansatte. Det betyder eksempelvis, at hvis der i en aftale om medarbejderobligationer indgået i 2009, og som løber i perioden 1. oktober september 2010, er aftalt uden betingelser, at der skal udloddes obligationer i 3 portioner til den ansatte vil alle tre portioner af medarbejderobligationer til den ansatte være omfattet af gældende regler, idet retserhvervelsen må antages at ske i Det samme gælder for udnyttelse af købe- og tegningsretter, der er tildelt. Hvis der er derimod er betingelser knyttet til udlodningen af obligationer eller til udnyttelsen af en købe- og tegningsret, eksempelvis at nærmere fastsatte økonomiske mål nås, at den ansatte er i live på de relevante tidspunkter peger det i retning af, at retserhvervelsen er suspensiv og dermed er tidspunktet for tildelingen tilsvarende udskudt. Hvis der er indgået en aftale i 2009 om medarbejderobligationer, som eksempelvis løber i perioden 1. oktober september 2010, og sker retserhvervelsen d. 30. september 2010, er tildelingen omfattet af de nye regler. Vær dog generelt opmærksom på at alle betingelser skal være opfyldte, herunder også at der maksimalt kan tildeles op til 10% af årslønnen. Fri bil - miljøtillæg Fra 2010 indføres et miljøtillæg ved beskatningen af fri bil til rådighed (firmabiler). Miljø-tillægget svarer til den årlige ejerafgift for firmabilen og lægges til den skattepligtige værdi af fri bil. Pensionsfradrag Der foretages væsentlige ændringer indenfor pensionsbeskatningen fradragssiden. Kapitalpension Aldersgrænsen for hævning af kapitalpensioner forhøjes med 5 år. Herefter skal kapitalpensioner hæves senest 15 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen mod 10 år i dag. Forslaget indebærer, at den periode, inden for hvilken kapitalpensionsordninger skal udbetales, forhøjes fra 10 år til 15 år, dvs. fra det fyldte 62. år til det fyldte 77. år for en person med efterlønsalder 62. Tilsvarende forhøjes den periode, inden for hvilken kapitalpensionsordninger for en person med efterlønsalder 60 skal udbetales, med 5 år således, at kapitalpensionen skal udbetales i perioden mellem det fyldte 60. år og det fyldte 75. år. Det foreslås at afskaffe reglen om, at kapitalpensionsindskud skal kunne rummes i personlig indkomst. Det foreslås endvidere at afskaffe reglen om, at der ikke kan foretages fradragsberettigede indbetalinger på en kapitalpensionsordning, efter at udbetalingen af en kapitalpensionsordning er påbegyndt. Forhøjelsen af aldersgrænsen for, hvornår kapitalordninger senest skal være udbetalt, får virkning for ordninger, der dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende ikke er afgiftsberigtiget. Det betyder, at for sådanne ordninger er kravet om afgiftsberigtigelse senest 15 år efter, at kontohaveren eller den forsikrede når efterlønsalderen mod 10 år efter gældende regler. Afgift på pensionsudbetalinger Der indføres en afgift på store pensionsudbetalinger. Vilkår fremgår dog fortsat ikke af forslaget. Maksimumsindbetaling på ratepension mv. Fra 2010 indføres der et loft over indbetalinger til ratepensioner og rateforsikringer samt ophørende livrenter på DKK (2010-niveau). Loftet skal reguleres årligt efter reguleringstallet i 20 i lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven). Indbetalinger til ophørende livrenter skal medregnes under loftet på DKK , idet disse pensionsordninger har lighedstræk med ratepensionsordninger. Hvis livrenten derimod har karakter af en livsvarig alderspension, skal indbetalingerne ikke medregnes under loftet. Den foreslåede beløbsgrænse på DKK er en samlet beløbsgrænse, der omfatter bidrag m.v. til både ophørende livrenter (med og uden garantiperiode), rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. 5

6 Endvidere gælder beløbsgrænsen samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold. En arbejdstager kan således ved siden af en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning m.v. oprette en privattegnet ratepensionsordning m.v., hvor forskelsbeløbet (mellem DKK og den del, der indbetales via den arbejdsgiveradministrerede ordning) kan indbetales. Er arbejdsgiverbidraget eksempelvis DKK (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) årligt, kan der højst opnås fradrag for DKK ved indskud på en privat tegnet ordning. Er arbejdsgiverbidraget DKK (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) årligt, kan der ikke opnås fradrag for indskud på en privattegnet ordning. Hvis skatteyderens arbejdsgiver i et indkomstår anvender beløb, der overstiger beløbsgrænsen på DKK , til en arbejdsgiveradministreret ophørende livrente eller en ratepensionsordning for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Det foreslåede loft vil derfor få samme virkning som de gældende regler om kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed. Det vil sige, at indbetalinger udover den foreslåede beløbsgrænse på DKK ikke giver fradrags- eller bortseelsesret. Fradragsfordelingsreglerne ophæves for så vidt angår ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Fradragsfordelingsreglerne videreføres dog uændret for pensionsordninger med løbende udbetalinger, idet der fortsat kan indskydes på disse ordninger uden begrænsninger (1/10-fradraget m.v.). Hvis skatteyderen i et indkomstår anvender et beløb, der overstiger beløbsgrænsen på DKK , er der ikke fradragsret for det overskydende beløb i indkomståret. I disse situationer har skatteyderen tre muligheder. - For det første kan det overskydende beløb tilbagebetales. - For det andet kan det overskydende beløb overføres til en anden pensionsordning, bortset fra en ophørende livrente, omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven. - For det tredje kan det overskydende beløb blive stående på ordningen. Virkningen af at lade det overskydende beløb stå på ordningen er, at det ikke kan fradrages eller ses bort fra ved indkomstopgørelsen. Modsat beskattes beløb, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, heller ikke ved udbetalingen efter et krone-til-krone princip. Det er en forudsætning for tilbagebetaling eller overførsel til en anden ordning, at pensionsaftalen giver mulighed herfor. Den foreslåede skattemæssige behandling er således ikke en selvstændig hjemmel for tilbagebetaling eller overførsel for skatteyderen. Overførsel til en anden pensionsordning kan enten ske til en eksisterende ordning eller en nyoprettet ordning. Der er ikke tale om overførsel i den forstand, som dette begreb er defineret i pensionsbeskatningsloven 41. Fradraget opnås i det indkomstår, hvor præmien er forfalden, for så vidt angår ophørende livrenter og rateforsikring i pensionsøjemed. For rateopsparing i pensionsøjemed opnås fradraget i indbetalingsåret. Overskrider de samlede indbetalinger for en ejer, der både har en ordning som led i et ansættelsesforhold og en privattegnet ordning, beløbsgrænsen på DKK , reduceres det fradragsberettigede bidrag til den private ordning til differencen mellem arbejdsgiverens bidrag fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og DKK Pensionsinstitutterne skal som noget nyt foretage indberetning til SKAT om indbetalinger til ophørende livrenter. Det skyldes, at det kun er SKAT, der kan opgøre, om en pensionsopsparer foretager årlige indbetalinger til en rateordning og en ophørende livrente, der samlet overstiger loftet på DKK , idet en pensionsopsparer kan have flere rateordninger eller ophørende livrenteordninger. Med ikrafttræden af loftet for fradragsberettigede indbetalinger fra og med indkomståret 2010, vil forskudsregistreringen for 2010 ikke være opdateret med gældende lovgivning, og resultatet kan derfor blive en restskat på opgørelsen for Pensionsopspareren vil selv skulle foretage indberetning efter de nye regler, hvis vedkommende vil undgå restskat. Dele af målgruppen, men ikke alle, vil SKAT dog kunne orientere herom via et brev. Ikrafttræden Ændringerne har virkning fra og med indkomståret Det vil sige, at loven har virkning for præmier og bidrag til en ophørende livrente og rateforsikring i pensionsøjemed, der forfalder den 1. januar 2010 eller senere. Tilsvarende foreslås lovforslaget at have virkning for indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, der indbetales den 1. januar 2010 eller senere. Overgangsregler for ratepension m.v. Der vil blive indført en række overgangsordninger for eksisterende pensionsaftaler, således at der er mulighed for at indrette sig efter de nye fradrgsbegrænsningsregler. 1. Aftalt præmieperiode over 10 år oprettet før lovforslagets offentliggørelse For pensionsopsparere, der før lovforslagets offentliggørelse har oprettet ophørende livrenter og ratepensionsordninger med en aftalt præmie- eller bidragsperiode på mere end 10 år, og altså har oprettet dem uden eksakt viden om både skærpelser (loftet) og nogen viden om 6

7 lempelser (bortfald af fradragsfordelingsregler og efterbeskatningsregler), vil gælde, at de som første mulighed kan vælge at nedsætte indbetalingerne til ratepensionen eller den ophørende livrente i 2010 og fremover til kr. (eller mindre), uden at blive omfattet af efter beskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens 18 A, der foreslås ophævet for så vidt angår ratepensioner og ophørende livrenter. De pågældende pensionsopsparere kan som anden mulighed også opdele den ophørende livrente eller ratepensionsordningen således, at præmier og bidrag, der overstiger grænsen på DKK , kan indsættes på en livsvarig livrente med fradragsret. Herved opnås det, at den skattemæssige begunstigelse af allerede indgåede aftaler, der har en præmie- eller bidragsperiode på mere end 10 år, ikke rammes af det foreslåede loft på kr., hvis pensionsopspareren vælger at indskyde det overskydende beløb på en livsvarig livrente. Som en tredje mulighed kan pensionsopspareren fortsætte med at betale det aftalte beløb i de kommende år. Virkningen er, at der ikke opnås fradragsret for det overskydende beløb, men beløbet vil heller ikke blive beskattet ved udbetaling. 2. Aftalt præmieperiode over 10 år oprettet efter lovforslagets offentliggørelse Også pensionsopsparere, der efter lovforslagets offentliggørelse og resten af 2009 opretter ophørende livrenter eller ratepensioner med en aftalt indbetalingsperiode på mere end 10 år, vil have mulighed for at opdele ordningen således, at præmier og bidrag, der overstiger grænsen på kr., kan indsættes på en livsvarig livrente med fradragsret. Tilsvarende kan de vælge at fortsætte indbetalingerne men uden fradragsret for det overskydende beløb, som tilsvarende til være skattefrit ved udbetalingen til sin tid. Det vil dog ikke være muligt at nedsætte indbetalingerne til under kr. i 2010 og frem uden efterbeskatning efter den gældende pensionsbeskatningslovens 18 A, som foreslås fortsat at finde anvendelse i denne situation. Ellers ville det med henblik på at opnå fuldt fradrag i 2009 for et engangsindskud være muligt at aftale en indbetalingsperiode på mere end 10 år, vel vidende at efterbeskatningsreglerne i 18 A, som netop værner mod sådan spekulation, vil blive ophævet for ophørende livrenter og ratepensioner med virkning fra Det bemærkes, at det er en forudsætning for nedsættelse og tilbagebetaling, at pensionsaftalen giver mulighed herfor. 3. Kapitalindskud oprettet før 2010 En pensionsopsparer, der før indkomståret 2010 har oprettet en ophørende livrente eller en ratepensionsordning, og som har foretaget et kapitalindskud på ordningen, der er blevet fordelt efter pensionsbeskatningslovens 18, stk. 3, vil i 2010 og følgende indkomstår blive omfattet af det foreslåede loft på kr., hvis de årligt fastsatte fradragsfordelingsbeløb overstiger det foreslåede loft på kr. For indkomståret 2010 og følgende indkomstår, vil der ikke være fradragsret for den del af fradragsfordelingsbeløbet, der overstiger grænsen på kr. For rateordninger m.v., hvor der er foretaget kapitalindskud før indkomståret 2010, foreslås der indført en overgangsordning med henblik på, at pensionsopspareren kan få fradragsret for det fulde fradragsfordelingsbeløb for 2010 og følgende indkomstår. Det foreslås, at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår, der overstiger beløbsgrænsen på kr., kan fradrages, hvis en forholdsmæssig andel af pensionsordningens værdi overføres til en livsvarig livrente. Den forholdsmæssige andel opgøres som de ikke-fradragsberettigede fradragsfordelingsbeløb set i forhold til det samlede kapitalindskud. Overførsel til en livsvarig livrente skal ske den første dag i indkomståret Herved får den enkelte pensionsopsparerer en rimelig tidsfrist til at overveje om der skal ske overførsel eller ej. Foretager pensionsopspareren ikke et valg, er virkningen, at der ikke kan opnås fradragsret for beløb, der ligger ud over den foreslåede grænse på kr. Modstykket hertil er, at beløbet ikke beskattes ved udbetaling. For pensionsopsparere, der allerede før lovforslagets offentliggørelse har foretaget et kapitalindskud som nævnt ovenfor, og altså har foretaget det uden eksakt viden om loftet og dets virkning, foreslås som en ekstra mulighed, at de pågældende efter aftale med pensionsudbyderen afgiftsfrit kan få det overskydende beløb udbetalt uden afgift. Dermed stilles de pågældende ikke dårligere på grund af den mellemkommende lovændring. Udbetalingen skal ligesom en overførsel ske den første dag i indkomståret Aftalt præmiebidragsperiode under 10 år Personer, der har oprettet ophørende livrenter eller ratepensionsordninger, og hvor præmie- eller bidragsperioden er mindre end 10 år, har efter gældende regler fået fordelt fradragsretten for det beløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over 10 år. 4.1 Er præmie- eller bidrags-perioden udløbet senest i 2009, vil disse personer blive omfattet af det foreslåede loft på kr., hvis fradragsfordelingsbeløbet for 2010 og følgende indkomstår overstiger loftet. For indkomståret 2010 og følgende indkomstår, vil der ikke være fradragsret for den del af fradragsfordelingsbeløbet, der overstiger den foreslåede grænse på kr. For disse pensionsordninger, der er oprettet inden 2010, og hvor præmie- eller bidragsperioden udløber senest i 2009, er der lighedspunkter med pensionsordninger, hvor der er foretaget kapitalindskud i indkomståret 2009 eller tidligere. I begge tilfælde har pensionsopspareren foretaget den endelige indbetaling til pensions- eller pengeinstituttet. Der foreslås for disse pensionsordninger ind- 7

8 ført en tilsvarende overgangsordning som den foreslåede ordning for kapitalindskud, der er foretaget i 2009 eller tidligere med henblik på, at pensionsopspareren kan få fradragsret for det fulde fradragsfordelingsbeløb for 2010 og følgende indkomstår. Det foreslås således at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår, der overstiger beløbsgrænsen på kr., kan fradrages, hvis en forholdsmæssig andel af pensionsordningens værdi overføres til en livsvarig livrente. Den forholdsmæssige andel opgøres som de ikke fradragsberettigede fradragsfordelingsbeløb set i forhold til det samlede præmie- og bidragsbeløb. På tilsvarende vis som kapitalindskud, hvor fradraget er blevet fordelt, foreslås det for præmie- eller bidragsbeløb, der er blevet fordelt over en periode på 10 år at pensionsopspareren med virkning den første dag i indkomståret 2010 skal beslutte, om der skal ske overførsel til en livsvarig livrente. Foretager pensionsopspareren ikke dette valg med virkning den første dag i indkomståret 2010, er konsekvensen, at der ikke kan opnås fradrag for beløb, der ligger ud over den foreslåede grænse på kr. Modstykket hertil er, at beløbet ikke beskattes ved udbetaling. Alternativt kan de pågældende pensionsopsparere efter aftale med pensionsudbyderen afgiftsfrit få det overskydende beløb udbetalt. Dermed stilles de pågældende ikke dårligere på grund af de ændrede regler. Udbetalingen skal ligesom en overførsel ske den første dag i indkomståret Da pensionsaftalen forudsætningsvist er indgået før 2009, gælder denne mulighed alle pensionsopsparere, der har indgået sådanne pensionsaftaler. På tilsvarende vis som for kapitalindskud kan beløb, der kan udbetales, ikke overstige det overskydende ikkefradragsberettigede beløb. 4.2 Er ordningen oprettet inden 2010, og udløber præmie- eller bidragsperioden senere end 2009, vil disse personer blive omfattet af det foreslåede loft på kr., hvis fradragsfordelingsbeløbet for 2010 og følgende indkomstår overstiger loftet. For indkomståret 2010 og følgende indkomstår, vil der ikke være fradragsret for den del af fradragsfordelingsbeløbet, der overstiger den foreslåede grænse på kr. Det foreslås, at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår, der overstiger beløbsgrænsen på kr., kan fradrages, hvis en forholdsmæssig andel af pensionsordningens værdi overføres til en livsvarig livrente. Den forholdsmæssige andel opgøres som de ikke-fradragsberettigede fradragsfordelingsbeløb set i forhold til det samlede præmie- og bidragsbeløb. Vælger pensionsopspareren derimod at lade det overskydende beløb forblive på den ophørende livrente eller ratepensionsordningen, er virkningen, at der ikke opnås fradragsret for det overskydende beløb. Modsat bliver beløbet heller ikke beskattet ved udbetaling. Det foreslås, at de gældende regler i pensionsbeskatningslovens 18 A om omberegning fortsat skal finde anvendelse i denne situation. For pensionsopsparere, der før lovforslagets offentliggørelse har oprettet de pågældende pensionsaftaler, og altså har oprettet dem uden eksakt viden om både skærpelser (loftet) og nogen viden om lempelser (bortfald af fradragsfordelingsregler og efterbeskatningsregler), vil gælde, at de kan nedsætte indbetalingerne til ratepensionen eller den ophørende livrente i 2010 og fremover til kr. (eller mindre), uden at blive omfattet af efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens 18 A, der foreslås ophævet for så vidt angår ratepensioner og ophørende livrenter. Desuden vil den pågældende efter aftale med pensionsudbyderen afgiftsfrit kunne få det overskydende beløb udbetalt. På tilsvarende vis som for kapitalindskud m.v. kan beløb, der kan udbetales, ikke overstige det overskydende ikke-fradragsberettigede beløb. Valget skal på tilsvarende vis som for kapitalindskud m.v. træffes med virkning den første dag i indkomståret Eksisterende ordninger med fradragsfordelingsbeløb under den nye grænse på 100 tkr. En person, der før indkomståret 2010 har oprettet ophørende livrenter eller ratepensionsordninger og hvor præmie- eller bidragsperioden er mindre end 10 år, eller som har foretaget kapitalindskud på sådanne ordninger, har efter gældende regler fået fordelt fradragsretten for det beløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over 10 år. Udgør det årlige fradragsfordelingsbeløb mindre end kr. (2010-beløb), foreslås det, at endnu ikke fradragne fradragsfordelingsbeløb i 2010 og senere fradrages efter de gældende fradragsfordelingsregler, dvs. med 1/10 om året, eller med kr. (2010-beløb) efter den pågældendes valg, det såkaldte opfyldningsfradrag. Valget mellem tiendedelsfradraget og opfyldningsfradraget er efter gældende ret bindende for den pågældende i hele fradragsperioden. Det foreslås endvidere, at den pågældende i stedet for fradragsfordelingsbeløbet eller opfyldningsfradraget på kr. årligt kan fradrage kr. indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag. Dermed vil den pågældende efter behov kunne fremrykke de endnu ikke foretagne fradrag under anvendelse af kr.sreglen. Da det ikke er givet, at den pågældende er interesseret i en sådan fremrykning, foreslås det for det første, at anvendelsen af fremrykningsreglen er frivillig, og for det andet, at valget ikke er bindende for resten af fradragsperioden. Det bemærkes, at foretager den pågældende i 2010 og fremover yderligere indskud på ratepension eller ophørende livrenter, indgår disse indbetalinger i opgørelsen af det maksimale fradrag. Der kan således maksimalt fradrages kr. i alt. 8

9 Undtagelser vedr. ratepension m.v. Der gælder to undtagelser fra maksimumsindbetaling på 100 tdkk. Overenskomster Det foreslås, at der i en overgangsperiode skal være fuld bortseelsesret for arbejdsgivers indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, uanset at indbetalingerne herved overstiger den foreslåede beløbsgrænse på DKK Dette gælder dog kun obligatoriske bidrag i henhold til den indgåede overenskomst. Det er en betingelse, at den kollektive overenskomst er indgået inden den 22. april Undtagelsen fra kr.s loftet gælder kun så længe, overenskomsten indgået før den nævnte dato løber. En forlængelse, herunder også en uændret forlængelse af en kollektiv overenskomst efter den 22. april 2009 betragtes i den forbindelse som indgåelse af en ny kollektiv overenskomst, hvor overgangsbestemmelsen ikke finder anvendelse. De kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet er typisk 2-årige eller 3-årige således, at den foreslåede undtagelse fra kr.s loftet kun vil få betydning i et forholdsvist begrænset tidsrum. Selvstændig erhvervsdrivende Selvstændigt erhvervsdrivende har ikke adgang til fleksibiliteten i forbindelse med arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til private pensionsordninger og har derfor indtil 2004 kun haft adgang til løbende ratepensionsindbetalinger med fuldt fradrag i indbetalings-året, hvis indbetalingerne er baseret på 10-årige aftaler med pensionsinstitutter. Med virkning fra 2004 har selvstændigt erhvervsdrivende haft adgang til at foretage fradragsberettigede indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner svarende til op til 30 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed. Eftersom disse mere fleksible regler for selvstændiges fradrag for indbetalinger til livrenter og ratepensioner kun har været i kraft siden 2004, foreslås det, at loftet for fradrag for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter først med virkning fra 2015 omfatter selvstændigt erhvervsdrivende. Uanset loftet kan der til og med indkomståret 2014 derfor foretages et fradrag for præmier og bidrag svarende til 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed på ratepension og ophørende livrente. I dette beløb fragår dog fradrag for præmier og bidrag til livsvarige livrenter, der foretages med hjemmel i 30 pct.s-reglen, der foreslås fortsat at finde anvendelse for indskud på livsvarige livrenter. Indtil 2014 vil selvstændigt erhvervsdrivende dermed fortsat i alt kunne foretage fradrag for præmier og bidrag svarende til 30 pct. af overskuddet på ratepensioner, og ophørende såvel som livsvarige livrenter. Det er endvidere tilsigtet, at de pågældende personer ved siden af de 30 pct. kan foretage et bortseelsesberettiget indskud på en arbejdsgiveradministreret ratepension eller ophørende livrente på op til kr. Ellers ville de pågældende blive stillet dårligere end de er i dag, hvor der ikke tages hensyn til bortseelsesberettigede indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ved anvendelsen af 30 pct.s-reglen. Bemærk at de gældende regler for indbetaling til en ophørspension for selvstændige ikke ændres. Disse regler vil derfor fortsat være gældende. Investeringsselskaber ( 19) Anvendelsen af lagerprincippet på investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens 19 sker på grundlag af investeringsselskabets indkomstår. Det vil sige, at lagerprincippet er baseret på værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår. Dog er det således, at værdiændringen for et givet indkomstår skal henføres til dagen efter udgangen af det indkomstår for investeringsselskabet, som værdiændringen vedrører. Når investeringsselskabet har kalenderårsregnskab, betyder det, at værdiændringen indtægtsføres i det efterfølgende år. Aktionærer i investeringsselskabet, der har kalenderåret som indkomstår, skal dermed også først medtage værdiændringen ved indkomstopgørelsen for det efterfølgende år. Ved den skattepligtiges afståelse af aktier m.v. i investeringsselskabet skal gevinst eller tab på aktien dog henføres til afståelsesåret. Baggrunden for reglen om forskudt indtægtsførelse er, at der kan ske skift af status fra investeringsselskab til en udloddende investeringsforening. Med den forskudte indtægtsførelse i investeringsselskabet indtræder der samme tidsforskydning i et investeringsselskab som i de udloddende investeringsforeninger. Det foreslås at denne særregel ophæves. Konsekvensen er, at værdiændringen for et givet indkomstår skal henføres til den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår. Tilsvarende ved ændring til et investeringsselskab, hvor gevinst og tab, der skal opgøres som følge af ændringen af den skattemæssige status, skal henføres til tidspunktet for statusskiftet. En ophævelse af den forskudte indtægtsførelse vil betyde, at der for det indkomstår, hvor ophævelsen får virkning fra, skal ske indtægtsførelse af, dels det foregående års værdiændring (forskydningen gælder stadig herfor), dels årets værdiændring. I tilknytning til ophævelsen af reglen om den forskudte indtægtsførelse, foreslås en ophævelse den særlige regulering, hvor den skattepligtige afstår en del, men ikke alle aktier i investeringsselskabet. Da det med ophævelsen af den forskudte indtægtsførelse ikke længere kan 9

10 forekomme, at årets samlede gevinst skal fordeles over to år, er der ikke behov for den særlige regulering. Ved den skattepligtiges afståelse i løbet af investeringsselskabets indkomstår af en del af aktierne vil der herefter gælde samme regler, som i dag gælder ved afståelse af samtlige aktier i investeringsselskabet. Eksempel En person med kalenderårsregnskab køber den 1. maj 2008 et bevis i et investeringsselskab, der også har kalenderårsregnskab. Beviset sælges igen den 15. juni Kurs ved køb: 104. Kursen den 31. december 2008: 112. Kursen den 31. december 2009: 124. Kursen ved salg: 131. Gældende regler giver følgende resultat: Indkomståret 2008: Ingen indtægtsførelse. Indkomståret 2009: Indtægtsførelse udgør = 8. Indkomståret 2010: Indtægtsførelse udgør ( ) + ( ) = = 19. Forslaget giver følgende resultat: Indkomståret 2008: Indtægtsførelse udgør = 8. Indkomståret 2009: Indtægtsførelse udgør = 12. Indkomståret 2010: Indtægtsførelse udgør = 7. Ændringen får virkning for indkomståret Dette medfører således at der for 2010 skal medregnes 2 x afkast af investeringen. Salg af fast ejendom Efter gældende regelsæt medregner fysiske personer kun 90 pct. af genvundne afskrivninger på bygninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne regel afskaffes fra og med indkomståret Beskatning af gevinst ved salg af en erhvervsejendom kan i dag udskydes ved at genanbringe gevinsten i en ny erhvervsejendom. Der kan dog ikke genanbringes gevinst i fast ejendom, der udlejes. Undtagelsen vedrørende udlejning gælder ikke for fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Det er således muligt at genanbringe i landbrugsejendomme m.v. Det er ligeledes muligt at genanbringe i en udlejningsejendom, der er beliggende på en landbrugsejendom, og som ikke indgår i en landbrugsmæssig virksomhed, blot den samlede ejendom ikke ændrer karakter. Der vil f.eks. kunne genanbringes i en lade, der ombygges til kontorer eller ferielejligheder og efterfølgende udlejes. Gevinst ved salg af en erhvervsejendom genanbringes i Danmark eller i udlandet. Det foreslås at stramme genanbringelsesreglerne af gevinst ved fast ejendom således, at der ikke kan ske genanbringelse i udlejet landbrugsejendom m.v. Det foreslås desuden, at der kun kan se genanbringelse inden for Danmark, Færøerne, Grønland og i lande, der er medlem af EU eller EØS og som udveksler oplysninger med Danmark. Ændringen forventes at få virkning straks fra fremsættelsen af lovforslaget. Desuden foreslås en række mindre justeringer i ejendomsavancebeskatningsloven. Det drejer sig om: - En lempelse af parcelhusreglen for ejere af større ejendomme, der har indledt en udstykningssag og flytter i beskyttet bolig m.v. Ændringen medfører, at de ikke behøver blive boende indtil udstykningssagen er afsluttet for, at boligen (inkl. et grundareal på maks m2) kan sælges skattefrit. - En ophævelse af muligheden for, at ejere af fredede bygninger, der har valgt at anvende Ligningsrådets anvisning om forfald pr. år, ikke i enkelte særlige tilfælde kan opnå et dobbelt fradrag for forbedringsudgifter. - En præcisering af, at det alene er mælkekvoter omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, der skal indgå i fordelingen af afståelsessummen af en landbrugsejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven. Disse ændringer har tilsvarende virkning fra og med indkomståret Arbejdsmarkedsbidrag Som opfølgning på aftalen om lavere skat på arbejde fra 2007 forenkles grundlaget for og opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget, så det integreres i reglerne for opkrævning og beregning af indkomstskatten. Efter lovforslaget vil der fremover skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af såvel dansk som udenlandsk arbejdsindkomst og indkomst ved selvstændig virksomhed, uanset om den pågældende er socialt sikret i Danmark eller i udlandet ganske som en sådan person skal betale sine øvrige danske indkomstskatter. Dette vil således også skulle gælde for indkomst, som kan beskattes på Færøerne eller i Grønland, og indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder i udlandet og fast ejendom beliggende i udlandet. Arbejdsmarkedsbidraget vil ganske som øvrige skatter dog kun kunne opkræves, når dette er muligt efter indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, ligesom arbejdsmarkedsbidraget vil indgå i de skatter, som er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes lempelsesbestemmelser. 10

11 Bidragsgrundlaget foreslås også udstrakt til forskellige honorarindkomster m.v., som i dag omfattet af bidragspligten for selvstændigt erhvervsdrivende, men som ikke er omfattet af bidragspligten for andre. Der vil gælde en række undtagelser fra loven. Det drejer sig om følgende: Vederlag omfattet af 5 i lov om beskatning af søfolk 5 i lov om beskatning af søfolk omhandler de særlige DIS-skatteregler. Søfolk, som arbejder om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), aflønnes som nævnt under de almindelige bemærkninger med en nettohyre, som efter sømandsbeskatningslovens bestemmelser skal være fastsat under en forudsætning om, at den ikke beskattes. Dette gælder for arbejdsmarkedsbidraget såvel som for andre skatter. Ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift Der er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning, hvorefter der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af biblioteksafgift udbetalt til forfattere. Vederlag som nævnt i AM-bidragslovens 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, i det omfang at sådanne vederlag ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst Der eksisterer forskellige vederlag og godtgørelser, som ikke skal medregnes til den skatte-pligtige indkomst. Følgelig skal de heller ikke indgå i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Aktuelt drejer det sig inden for visse begrænsninger om vederlag til reservebedster (ligningslovens 7 Æ) og om godtgørelse i visse særlige tilfælde i forbindelse med fejlagtig udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse (ligningslovens 7 Ø). Der foreligger også den mulighed, at vederlag, som ikke er skattepligtige, indbetales på en pensionsordning. I så fald skal der heller ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af et sådant indskud. Fritagelsen gælder også for det særlige fradrag, der i medfør af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster gives til gæstestuderende fra visse lande det som man tidligere kaldte Færø-fradraget. Efter disse bestemmelser skal Danmark fritage gæstestuderende fra de pågældende lande for skat af indkomst ved arbejde i Danmark i det omfang, at indkomsten er nødvendig for den studerendes underhold. Videre skal det nævnes, at der gælder særlige regler for beskatning af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser m.v. Sådanne ydelser beskattes kun for så vidt angår den del, der over-stiger DKK, jf. ligningslovens 7 U. For visse gaver og legatbeløb og andre indkomster som nævnt i ligningslovens 7 O gælder, at indkomsterne kun medregnes til den skattepligtige indkomst med 85 pct. af det beløb, der overstiger et grundbeløb på DKK (2010-niveau). I sådanne tilfælde er det kun det beløb, der indgår i den skattepligtige indkomst, der vil indgå i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. De eksisterende fritagelsesbestemmelser, som har deres begrundelse i arbejdsmarkedsbidragets tidligere karakter af et socialt bidrag, og som kun lader sig forklare på denne baggrund, foreslås ikke videreført. Dette gælder fritagelsen for personer, som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet. Det gælder videre indkomst, som Færøerne eller Grønland kan beskatte, indkomst fra frit erhverv udøvet i udlandet, indkomst fra faste driftssteder i udlandet og indkomst af fast ejendom i udlandet. Det gælder videre visse honorarindkomster. Arbejdsmarkedsbidraget vil fortsat skulle opkræves af hele bidragsgrundlaget uden fradrag, ligesom bidraget også fortsat vil skulle fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens regler. Ændringerne vil få virkning fra indkomståret Fraflytningsskat for personer Yderligere indgår en justering af aktieavancebeskatningslovens fraflytterregler for personer, således at 7 års kravet ikke gælder for personer, der ved en flytning tilbage til Danmark har fået reguleret indgangsværdierne for deres aktier med værdien af en resterende henstandssaldo. Muligheden for misbrug foreligger i de situationer, hvor personen ved fraflytningen fik henstand med betaling af fraflytterskatten, og hvor personen ved en tilbageflytning endnu ikke har betalt hele den skyldige fraflytterskat, dvs. der er en henstandssaldo på tilbageflytningstidspunktet. I disse situationer vil indgangsværdierne for de aktier, der stadig ejes ved tilbageflytningen, blive nedsat. Med nedsættelsen af indgangsværdierne sikres en betaling af den endnu ikke afviklede del af gælden (den resterende henstandssaldo) gennem en større avance ved et senere salg af aktierne. Med kravet om skattepligt til Danmark i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, vil personen imidlertid kunne komme uden om betaling af den endnu ikke afviklede gæld på tilbageflytningstidspunktet. Dette kan ske ved at fraflytte Danmark en gang til, inden 7 års kravet er opfyldt. Kravet til skattepligt vil dermed ikke være opfyldt ved den 2. fraflytning og dermed udløses ingen fraflytterbeskatning. Og måtte personen vælge at flytte tilbage til Danmark for 2. gang, vil aktierne få tillagt nye indgangsværdier (uden nedsættelser). Grøn check Den grønne check er på DKK. og gives til fuldt skattepligtige personer og personer omfattet af grænsegængerreglerne, der er fyldt 18 år. Derudover foreslås der indført en supplerende grøn check til fuldt skattepligtige personer og personer om- 11

12 fattet af grænsegængerreglerne, der har barn eller børn under 18 år. Denne supplerende grønne check udbetales med 300 DKK pr. barn. Dog kan beløbet maksimalt udbetales for 2 børn pr. person. Det foreslås, at både den grønne check på DKK og den supplerende grønne check på 300 kr. aftrappes med 7,5 pct. af indkomsten, der overstiger et grundbeløb på DKK (2010-niveau). Det vil sige, at den grønne check målrettes lav- og mellemindkomstgrupperne. Aftrapningsgrundlaget svarer for såvel enlige som for ægtepar til grundlaget for topskatten. Den supplerende grønne check på 300 DKK pr. barn aftrappes på en tilsvarende måde. Det foreslås, at beløbet skal aftrappes, hvis topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på DKK med tillæg af et fast beløb på DKK. Tillægget på DKK betyder, at aftrapningen først indtræder, når den grønne check på DKK for personen selv er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet udgør 7,5 pct. af grundlaget for beregning af topskat, i det omfang grundlaget overstiger bundfradraget på DKK med tillæg af det faste beløb på DKK. Aftrapningsbeløbet kan maksimalt udgøre et beløb svarende til den supplerende grønne check. Det foreslås, at den grønne check udbetales årligt, og at den er skattefri. Betingelserne om skattepligt, alder m.v. skal være opfyldt den første dag i indkomståret. Udbetalingen sker på den måde, at det skattefri beløb indregnes på forskudsopgørelsen for 2010, hvorefter det udbetales løbende i 2010 i kraft af et højere månedligt fradrag på eskattekortet for den enkelte person. Den endelige opgørelse af en eventuel aftrapning sker i forbindelse med årsopgørelsen for Udgangspunktet er, at den supplerende grønne check udbetales til moderen. Dette udgangspunkt kan fraviges under nærmere omstændigheder. I det omfang udgangspunktet ønskes fraveget, skal den pågældende, der ønsker beløbet udbetalt, rette henvendelse herom til SKAT. Andre ændringer i øvrigt Lovforslaget har til formål at øge kvaliteten af selvangivelsesoplysninger og undgå snyd og går navnlig ud på - At muliggøre automatisk beregning og fortryk af gevinster og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser fra og med 2010 ved at indføre indberetning om køb af aktier og investeringsforeningsbeviser, for aktierne dog kun, hvis der er tale om aktier optaget til handel på regulerede markeder, - At udvide indberetningspligten vedrørende personalegoder, således at personalegoder som udgangspunkt indberettes med angivelse af værdien fra og med indkomståret Den nærmere udmøntning af forslaget sker ved bekendtgørelse, - Fra og med indkomståret 2009 at omlægge reglerne om betaling af ekstra forskudsskat efter udløbet af indkomståret således, at der frit kan indbetales frem til 1. juli i året efter indkomståret mod betaling af en dag-til-dag rente i perioden fra 1. januar til 1. juli. Renten foreslås fastsat til referencerenten i opkrævningslovens 7 (en effektiv obligationsrente) tillagt 2 procentenheder. Beregnet pr. marts 2009 vil dag-til-dag renten blive 5,4 procent årligt, - Fra og med indkomståret 2009 at gøre det faste restskattetillæg og tillægget for overskydende skat årligt variable. Restskattetillægget foreslås fastsat til referencerenten tillagt 4 procentenheder. I dag er restskattetillægget 7 pct. Beregnet pr. marts 2009 vil restskattetillægget blive 7,4 pct. Godtgørelsestillægget foreslås fastsat til referencerenten fratrukket 2 procentenheder. I dag udgør godtgørelsen 2 pct. af den overskydende skat. Beregnet pr. marts 2009 vil godtgørelsen udgøre 1,4 pct., - At indføre en feltlåsningsordning, hvorefter det ved bekendtgørelse bestemmes, at visse oplysninger fra indberetningspligtige til SKAT om indkomster og fradrag ikke kan ændres af borgerne, men kun af den indberetningspligtige eller SKAT. Det sker ved at låse de pågældende selvangivelsesfelter i TastSelv og fjerne felterne fra oplysningskortet. Nogle felter vil allerede kunne låses. - At betinge fradragsret for underholdsbidrag, børnebidrag og private renter af, at skatteyderen oplyser identiteten af modtageren af bidraget eller renten. De nærmere regler fastsættes ved bekendtgørelse. Herudover beskrives i forslaget en række initiativer, som ikke kræver lovændring, men som er med til at forbedre selvangivelsesprocessen. Det drejer sig om fortryk af flere oplysninger, forbedring af TastSelv m.v., styrket indsats over for særlige grupper, f.eks. skatteydere med udlejningsejendomme i udlandet og personer, som udfører sort arbejde. - At betinge tabsfradrag på aktier og investeringsbeviser optaget til handel på regulerede markeder af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen. Dette foreslås at få virkning fra og med 1. januar 2010, 12

13 Selskabsbeskatning I det følgende omtales forslag rettet mod selskabsbeskatning. Skattefri omstrukturering af selskaber Betingelserne for skattefrie omstruktureringer foreslås ændret, herunder afskaffes også de gældende udbyttebegrænsningsregler. Omstruktureringer gennemført efter gældende regelsæt vil naturligvis skulle overholde gældende vilkår m.v. Der sker ingen ændringer heri. Som følge af de ændrede regler for beskatning af selskabers aktiebesiddelse foreslås det, at det bliver en betingelse for skattefri omstrukturering, at aktierne i det erhvervede selskab (ved skattefri aktieombytning), i de deltagende selskaber (ved skattefri spaltning) og i det modtagende selskab (ved skattefri tilførsel af aktiver) ikke afstås inden for en periode på tre år fra omstruktureringstidspunktet (benævnes holdingreglerne i det følgende). For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan de pågældende aktier dog i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering, hvis der ved denne efterfølgende omstrukturering alene sker vederlæggelse med aktier. Hvis de omhandlede aktier bliver afstået inden for 3 år efter omstruktureringsdatoen, bliver omstruktureringen som udgangspunkt skattepligtig. Dette kan dog undgås, hvis der ansøges om tilladelse hos SKAT. Hvis skattefriheden herefter skal opretholdes, vil det dermed skulle sandsynliggøres over for SKAT, at omstruktureringen og den efterfølgende afståelse af aktierne er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen heraf vil bero på gældende praksis. Særregler vedr. fusion Det modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab anses for afstået ved fusionen, hvis det modtagende selskabs andel af kapitalen i det indskydende selskab er mindre end 10 pct. Da de pågældende aktier vil være undergivet lagerbeskatning, medfører ændringen alene, at værdiændringen fra begyndelsen af det pågældende indkomstår og indtil fusionsdatoen medregnes ved indkomstopgørelsen. Hvis det modtagende og indskydende selskab er koncernforbundne, vil der som hidtil ikke ske beskatning. Særregler om aktieombytning Det foreslås, at en skattefri aktieombytning altid vil kræve tilladelse fra SKAT, hvis en aktionær, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens 2, ombytter aktier i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller i en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ovenstående 3-års betingelse indebærer at aktier i et selskab efter omstændighederne både kan være omfattet af et holdingkrav vedrørende den forudgående aktieombytning (i restløbetiden) og af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering. Hvis sådanne aktier afstås inden udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning, vil både aktieombytningen og den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtige. Hvis aktierne derimod afstås efter udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende aktieombytningen, men inden udløbet af holdingkravet vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering, vil alene den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtig. Det erhvervende selskab vil således ikke blive anset for at have afstået aktierne i det erhvervede selskab, hvis for eksempel: 1. Det erhvervende selskab efterfølgende ved en ny skattefri aktieombytning ombytter aktierne i det erhvervede selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab, 2. Det erhvervende selskab efterfølgende spaltes skattefrit, og aktierne i det erhvervede selskab overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber, 3. Det erhvervede selskab efterfølgende spaltes skattefrit, eller 4. Det erhvervende eller det erhvervede selskab efterfølgende indgår i en skattefri fusion. Herefter vil den væsentligste forskel på, om omstruktureringen gennemføres med eller uden tilladelse fra SKAT være hvorvidt omstruktureringen tillades med et anmeldelsesvilkår, eller om der gælder en objektiv regel om, at vederlagsaktierne ikke må afstås i en vis periode. Af kontrolhensyn foreslås det, at den gældende bestemmelse i 36 A, stk. 9, videreføres. Det påhviler således fortsat det erhvervende selskab at give oplysning til SKAT om, at selskabet har deltaget i en skattefri ombytning uden tilladelse. Samtidig foreslås det at det skal oplyses til SKAT, hvis det erhvervende selskab afstår aktier i det erhvervede selskab inden for 3 år efter aktieombytningen. I tilfælde, hvor det erhvervende selskab er hjemmehørende her i landet, vil det være naturligt, at det er selskabet, der giver oplysningerne om afståelsen af aktier i det erhvervede selskab til SKAT. I de andre tilfælde, hvor der ombyttes til et erhvervende selskab, der er hjemmehørende i udlandet, vil det omvendt være naturligt, at det er aktionærerne i selskabet, der giver SKAT oplysningerne om selskabets afståelse af aktier. 13

14 Hvis holdingkravet som følge af en efterfølgende skattefri omstrukturering i sin restløbetid er blevet videreført til selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering, vil oplysningspligten påhvile denne selskabsdeltager eller de deltagende selskaber. Særregel vedr. spaltning Skattefri spaltning kræver altid tilladelse fra SKAT, hvis en selskabsdeltager, som har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens 2, er hjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Adgangen til at foretage skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på tre år efter spaltningsdatoen. Dette holdingkrav svarer til de holdingkrav, der stilles ved skattefri aktieombytning og skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse. For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan aktierne i de i spaltningen deltagende selskaber i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den pågældende selskabsdeltager, der ejer mere end 10 pct. af kapitalen, eller af et af de deltagende selskaber. Det er dog en betingelse herfor, at der ved den efterfølgende omstrukturering alene sker vederlæggelse med aktier. Selskabsdeltageren vil således ikke blive anset for at have afstået aktierne i et deltagende selskab, hvis for eksempel: 1. Selskabsdeltageren efterfølgende ved en skattefri aktieombytning ombytter aktierne i et deltagende selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab, 2. Selskabsdeltageren efterfølgende spaltes ved en ny skattefri spaltning, og selskabets aktier i et af de selskaber, der har deltaget i den forudgående spaltning, i den forbindelse overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber, 3. Et selskab, der har deltaget i den forudgående spaltning, efterfølgende spaltes skattefrit, eller 4. Selskabsdeltageren eller et af de deltagende selskaber efterfølgende indgår i en skattefri fusion. I tilfælde hvor der efter en skattefri spaltning uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering, vil holdingkravet vedrørende spaltningen i sin restløbetid blive videreført og finde anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Formålet hermed er at sikre, at betingelsen ikke kan omgås ved at gennemføre flere skattefri omstruktureringer uden tilladelse i forlængelse af hinanden med henblik på at omgå en avancebeskatning. Det foreslås, at det skal oplyses til SKAT, hvis der afstås aktier i ovennævnte tilfælde. I tilfælde, hvor det selskab, der sælger de omhandlede aktier, er hjemmehørende her i landet, vil det være naturligt, at det er selskabet, der giver oplysningerne om afståelsen af aktierne til SKAT. I de andre tilfælde, hvor selskabet er hjemmehørende i udlandet, vil det omvendt være naturligt, at det er aktionærerne i selskabet, der giver SKAT oplysningerne om selskabets afståelse af aktier. Efter den gældende bestemmelse i 15 b, stk. 6, kan aktionærer i et udenlandsk selskab, som spaltes, og som ikke er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, anvende de almindelige regler i 15 b, stk. 4. Hvis det sker uden tilladelse fra SKAT, er aktionærer, der er selskaber, underlagt de særlige regler om anskaffelsestidspunkt for vederlagsaktierne og udbyttebegrænsning, jf. 15 b, stk. 7 og 8. Det foreslås, at reglen ændres, så det altid er muligt at anvende reglerne i 15 b, stk. 4, når et udenlandsk selskab, som ikke er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, spaltes, uanset om den danske aktionær er et selskab eller en person. Følgende tilfælde kan en spaltning fortsat ikke gennemføres uden tilladelse: Hvor det indskydende selskab har mere end en selskabsdeltager, og en eller flere af disse selskabsdeltagere har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltager eller selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. Hvor en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil være skattepligtig ved salg af aktier i det indskydende selskab, vederlægges med andet end aktier i de(t) modtagende selskab(er). Særregler om tilførsel af aktiver Det foreslås, at det kun skal være muligt at foretage en skattefri tilførsel af aktiver, hvis det indskydende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. En skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT gøres som udgangspunkt betinget af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i det modtagende selskab i en periode på tre år efter tilførselsdatoen. For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan aktierne i det modtagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det indskydende eller det modtagende selskab, hvis der ved denne efterfølgende omstrukturering alene sker vederlæggelse med aktier. 14

15 Det indskydende selskab vil således ikke blive anset for at have afstået aktierne i det modtagende selskab, hvis for eksempel: 1. Det indskydende selskab efterfølgende ved en skattefri aktieombytning ombytter aktierne i det modtagende selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab, 2. Det indskydende selskab efterfølgende spaltes skattefrit, og aktierne i det modtagende selskab overdrages til et eller flere selskaber, 3. Det modtagende selskab efterfølgende spaltes skattefrit, eller 4. Det indskydende eller det modtagende selskab efterfølgende indgår i en skattefri fusion. I tilfælde hvor der efter en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering, vil holdingkravet vedrørende tilførslen i sin restløbetid finde anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Formålet hermed er at sikre, at betingelsen i ikke kan omgås ved at gennemføre flere skattefri omstruktureringer uden tilladelse i forlængelse af hinanden med henblik på at omgå en avancebeskatning. Ved siden af den beskrevne videreførelse af holdingkravet fra den forudgående tilførsel af aktiver vil en efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i sig selv være betinget af et nyt holdingkrav vedrørende visse af aktierne i de deltagende selskaber. Det følger af forslaget at aktier, der skifter skattemæssig status, skal anses for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den skattemæssige status til handelsværdien på dette tidspunkt. I tilfælde, hvor en skattefri tilførsel af aktiver er gennemført uden tilladelse, og hvor aktierne i det modtagende selskab efterfølgende skifter skattemæssig status, vil aktierne dog ikke i relation til holdingkravet blive anset for afstået, og tilførslen vil således ikke blive skattepligtig på grund af statusskiftet. Det foreslås, at aktierne anses for anskaffet til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver. Forudsætningen for at fastsætte anskaffelsessummen for aktierne på baggrund af den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver bortfalder med forslaget om, at udbytte og aktieavancer vedrørende datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke beskattes. Ændringerne indebærer umiddelbart, at vederlagsaktierne kan sælges uden beskatning kort efter tilførslen. For at forhindre at et skattepligtigt salg af aktiver konverteres til en skattefri aktieavance, skal vederlagsaktierne som udgangspunkt beholdes i 3 år, hvis skattefriheden skal bevares for en tilførsel af aktiver, der foretages uden tilladelse fra SKAT. Der ophæves en række bestemmelser. Det gælder fastsættelse af anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne henholdsvis de aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab måtte eje på tilførselstidspunktet. Tilsvarende kravet om selvangivelse af anskaffelsessummen for vederlagsaktierne, værnsreglen om negativ anskaffelsessum for vederlagsaktierne (med den foreslåede ændring kan der ikke opstå en negativ anskaffelsessum for vederlagsaktierne.), samt regler om kildeartsbegrænsede tab på aktier. Selskabers aktieavancer Selskabers beskatning af aktier og udbytte ændres radikalt. Efter forslaget sondres der mellem: - Datterselskabs- og koncernselskabsaktier (skattefrie) - Egne aktier (skattefrie) - Porteføljeaktier (lagerbeskattes) - Næringsaktier beskattes som hidtil. Ændringerne har virkning fra og med kalenderåret Datterselskabsaktier Selskabers m.fl. gevinst og udbytte på datterselskabsaktier vil være skattefrie, mens tab ikke kan fradrages. Afgrænsningen af de datterselskaber, der omfattes af reglen om skattefrihed for aktieavancer og aktieudbytter, er uændret i forhold til de gældende regler for modtagelse af skattefrit. Datterselskaber er selskaber, hvori moderselskabet ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen og som er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, eller i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Koncernselskaber er selskaber, der kontrolleres af samme moderselskab. Kontrol er defineret som besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerne. For så vidt angår datterselskaber i udlandet foreslås det, at kriteriet om hjemmehørende afløses af et kriterium om, at beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det foreslås endvidere, at tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens 31 C. Bestemmelsen skal forhindre, at der opnås dobbeltfradrag for underskud i koncernforbundne selskaber dels i det underskudsgivende selskab dels via tabsfradrag på den konvertible obligation. Der indsættes desuden en værnsbestemmelse for at hindre omgåelse af 10 pct. grænsen ved, at flere porteføljeaktionærer lægger deres aktiebesiddelser i et fælles 15

16 holdingselskab, der dermed kommer til at eje mere end 10 pct. af aktiekapitalen. Af forslaget fremgår, at det kun skal gælde i tilfælde, hvor moderselskabets primære funktion er ejerskab af aktier i datterselskabet og hovedparten af moderselskabets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, hvis indirekte besiddelse af datterselskabet er mindre end 10 pct. aktiekapitalen. Begrebet datterselskabsaktier omfatter dog ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, og disse indgår heller ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere. Det er ikke nærmere defineres hvorledes denne regel tænkes praktiseret i praksis. De ændrede regler for beskatning af udbytter og tilskud og indeholdelse af kildeskat heraf tillægges virkning for udbytter og tilskud, der udloddes henholdsvis ydes i kalenderåret 2010 og senere. Porteføljeaktier Selskabers m.fl. gevinst og tab på porteføljeaktier, dvs. aktier der ikke er datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid (efter lagerprincippet). Tilsvarende skal udbytte af porteføljeaktier medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen. Den gældende regel om, at kun 66 pct. af udbyttet beskattes, afskaffes således. Lagerbeskatningen skal ske på grundlag af aktiernes handelsværdi. For porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal handelsværdien fastsættes til det største beløb af enten den skattemæssige anskaffelsessum eller den regnskabsmæssige indre værdi. I forhold til porteføljeaktier anses tildelte tegningsretter og aktieretter for erhvervet på tildelingstidspunktet, og aktier, der erhverves på grundlag heraf, anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor retten udnyttes. Disse erhvervelsestidspunkter er også de tidspunkter, hvor de skal indgå i indkomstberegningen efter lagerprincippet. Lagerbeskatningen omfatter også selskabers beholdning af investeringsforeningsbeviser i akkumulerende og udloddende investeringsforeninger, idet gevinst og tab på disse investeringsforeningsbeviser skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for aktier i øvrigt. Undtagelser fra de generelle regler For så vidt angår egne aktier gælder generelt at gevinst og tab ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder uanset ejertid, og uanset hvilken kategori aktien falder ind under - om det f.eks. er en porteføljeaktie, næringsaktie m.m. Den foreslåede regel dækker også den situation, hvor et selskab måtte have en ejerandel af egne aktier på over 10 pct. Endvidere dækker bestemmelsen også den situation, hvor de egne aktier indgår i en næringsbeholdning, således som det f.eks. kan være situationen i forhold til pengeinstitutter. Beskatning skal ske efter realisationsprincippet, når der er tale om aktier i selskaber, der har til formål at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere m.m. Tilsvarende skal fonde anvende realisationsprincippet på aktier, som på baggrund af en eksisterende vedtægtsmæssig bestemmelse ikke kan omsættes frit. Det er et krav, at fondens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at aktierne ikke er frit omsættelige, og at den pågældende vedtægtsbestemmelse kun kan ændres efter tilladelse fra fondsmyndigheden. Det er således et utvetydigt krav, at vedtægterne indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at aktierne ikke kan omsættes. Uanset kravet om uomsættelighed accepteres det dog, at fondens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at fonden kan overdrage aktier til en anden fond omfattet af fondsbeskatningslovens 1, stk. 1, nr. 1, når blot den fond, der erhverver aktierne, har samme stifter, som den fond, der afstår aktierne. En sådan bestemmelse fratager således ikke fonden muligheden for at anvende realisationsprincippet på fondens porteføljeaktier. For fonde omfattet af lov om fonde og visse foreninger er det ved bekendtgørelse nr. 367 af 11. maj 2004 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler (anbringelsesbekendtgørelsen) fastsat, at disse fonde ikke kan råde over de deponerede aktiver ved salg eller på anden måde uden fondsmyndighedens tilladelse. Ved samme bekendtgørelse er dog tillige fastsat, at dette ikke er til hinder for en ombytning af aktiverne, hvorved forstås en omlægning af kapitalen ved salg af værdipapirer og køb af andre værdipapirer. Ombytningsadgangen betyder, at anbringelsesbekendtgørelsen ikke i sig selv er tilstrækkelig til at opfylde betingelsen om, at aktierne ikke må kunne omsættes. Fondens vedtægter skal indeholde en udtrykkelig bestemmelse om, at aktierne ikke kan omsættes. Ved udformningen af bestemmelsen er der således lagt vægt på, at det ikke skal være muligt at undgå lagerprincippet ved gennem en ændring af eksisterende vedtægter at indføre bestemmelser om uomsættelighed eller ved at stifte fonde med en født vedtægtsbestemmelse om uomsættelighed. Ikrafttræden og overgangsregler Forslaget medfører, at porteføljeaktier skal lagerbeskattes fra og med indkomståret Ved lagerbeskatningen beskattes den værdiændring, der er sket i løbet af indkomståret, dvs. værdien ved indkomstårets udløb fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. Porteføljeaktier, der har været ejet i mindre end 3 år, vil være skattepligtige på tidspunktet for de nye reglers virkningstidspunkt. Hvis aktierne blev afstået ved begyndelsen af indkomståret 2010, ville den skattepligtige avance blive beregnet i forhold til den faktiske anskaffel- 16

17 sessum. Det foreslås derfor, at disse porteføljeaktier ved indkomstårets begyndelse skal anses for at have en værdi svarende til den faktiske anskaffelsessum. Hvis handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, foreslås det dog, at anskaffelsessummen skal nedsættes med skattefri udbytter og tilskud m.v. til koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens 31 C. Indgangsværdien kan dog aldrig blive lavere end handelsværdien. Reglen svarer til den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens 8, stk. 2, og har til formål at forhindre, at der gives fradrag for tab, som modsvares af skattefrie udbytter m.v., som er modtaget fra det pågældende selskab. Situationen kan bl.a. opstå, hvis selskabet på et tidspunkt har ejet mere end 10 pct. af det pågældende selskab og inden begyndelsen af indkomståret 2010 har nedbragt ejerandelen til mindre end 10 pct. Porteføljeaktier, der har været ejet i 3 år eller mere, ville derimod være skattefrie, hvis de blev afstået ved overgangen til lagerbeskatningen. Det foreslås derfor, at disse aktier skal anses for at være anskaffet til handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret Herved sker der ikke beskatning af avancer, der kunne være realiseret skattefrit. Det foreslås, at hvis regnskabsåret afsluttes inden 1. januar 2010, nedsættes værdien af aktierne, i det omfang selskabet har været fritaget for at medregne modtagne udbytter i perioden fra regnskabsårets afslutning til den 1. januar 2010 ved indkomstopgørelsen. Herved sikres, at porteføljeaktiernes værdi ikke er udhulet via delvist skattefrie udbytter i perioden fra regnskabsårets afslutning til virkningstidspunktet for ophævelsen af selskabsskattelovens 13, stk. 3, som indeholder reglen om, at udbytter af porteføljeaktier alene medregnes i den skattepligtige indkomst med 66 pct. Det fremgår ikke af lovforslaget hvorledes realiserede (fremførbare) aktietab kan udnyttes. Det må forventes at der efter høringsfasen indsættes regler herfor. Vi formoder at fremførslen vil blive kildeartsbegrænset. Værdiansættelse af aktier Den årlige lagerbeskatning opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets slutning og indkomstårets begyndelse. Ved køb i løbet af indkomståret anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse og ved salg i løbet af indkomståret anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. De foreslåede regler indebærer således en ny disciplin: årlig værdiansættelse af mindre aktieposter i unoterede selskaber m.fl. De omhandlede aktier er kendetegnet ved, at de normalt ikke handles dagligt i et marked, som det f.eks. er tilfældet for børsnoterede aktier. Dermed foreligger der ikke værdiansættelser af aktierne til den løbende lagerbeskatning. Værdiansættelse for disse aktier skal som udgangspunkt foretages med baggrund i selskabets (regnskabsmæssige) indre værdi. En tilsvarende enkel værdiansættelsesregel, der baserer sig på selskabets indre værdi, findes i pensionsafkastbeskatningsloven for aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Opgørelsen af indre værdi i selskaber, der årligt aflægger regnskab, sker på baggrund af det seneste aflagte årsregnskab inden udløbet af aktionærens selvangivelsesfrist. Ved seneste aflagte regnskab forstås det seneste årsregnskab, der er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis der er tale om aktier i et udenlandsk selskab, anvendes selskabets udenlandske årsregnskab, selvom det ikke er opgjort efter danske regnskabsregler. Er aktierne anskaffet respektive afstået i løbet af indkomståret, finder de oprindelige anskaffelsessummer og afståelsessummer fortsat anvendelse ved lagerbeskatningen. Er aktierne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af aktiernes andel af selskabets indre værdi, men kun såfremt de forskellige rettigheder har betydning for disses værdier. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis der ikke aflægges regnskab hvert år. Hvis der investeres i aktier i selskaber, som ikke aflægger årsregnskab, skal værdien således sættes til handelsværdien. Hvis der ikke er andre holdepunkter, kan handelsværdien skønnes på baggrund af anskaffelsessummen inkl. forrentning. Det foreslås dog, at værdiansættelsen på baggrund af selskabets indre værdi fraviges i de tilfælde, hvor den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne overstiger aktiernes forholdsmæssige andel af selskabets indre værdi ved indkomstårets udløb. Der findes en lignende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningsloven. Bestemmelsen om, at der altid skal anvendes den skattemæssige anskaffelsessum, hvis denne er højere end den indre værdi, har til formål at sikre, at der ikke gives fradrag for (konstruerede/tekniske) tab på aktierne. Et teknisk tab kan eksempelvis opstå i anskaffelsesåret, hvis en aktie købes til en pris, der inkluderer goodwill eller andre immaterielle aktiver, der er oparbejdet i selskabet. Disse værdier vil ikke indgå i selskabets indre værdi i henhold til regnskabet. I anskaffelsesåret ville der således opstå et skattemæssigt fradragsberettiget tab, hvis aktierne ved indkomstårets udløb værdiansættes på baggrund af indre værdi. Ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for de pågældende aktier anvendes gennemsnitsmetoden. Dermed skal der ikke holdes øje med den enkelte akties anskaffelsessum og -tidspunkt. 17

18 Bestemmelsen forhindrer tabsfradrag, så længe aktierne er i behold. Bestemmelsen forhindrer ikke fradrag for tab, hvis aktierne afstås, mens de beskattes efter 9. Overgår aktierne til skattefrihed eksempelvis fordi ejerandelen forøges til mere end 10 pct. anvendes handelsværdien som afståelsessum ved opgørelsen i forbindelse med statusskiftet. Ændring af status Da sondringen mellem de forskellige kategorier af aktier er baseret på graden af ejerskab vil det kunne forekomme, at en aktie skifter status fra datterselskabs- /koncernselskabsaktie til porteføljeaktie eller omvendt. Det vil sige, at en aktie via statusskift kan gå fra skattefrihed til skattepligt eller omvendt. Sådanne skift i skattemæssig status anses for en afståelse og en genanskaffelse. Den foreslåede bestemmelse omfatter f.eks. den situation, hvor ejerselskabets tilkøb eller frasalg af aktier bringer ejerselskabets aktiebesiddelse over eller under 10 pct. Bestemmelsen omfatter tillige de situationer, hvor porteføljeaktier beskattes efter realisationsprincippet. I disse tilfælde medfører statusskifte ligeledes, at aktierne skal anses for afstået og anskaffet på ny. Aktier anses også for at have ændret skattemæssig status med deraf følgende afståelse og nyanskaffelse, hvis statusskiftet sker som følge af en skattefri transaktion f.eks. ved en aktieombytning med kontantvederlag eller en fusion mellem to selskaber. Der indtræder således beskatning efter de almindelige regler selv om statusskiftet indtræder i forbindelse med en skattefri fusion, skattefri spaltning, skattefri tilførsel af aktiver og skattefri aktieombytning med eller uden tilladelse. Sker der f.eks. en skattefri spaltning, hvorefter det ene selskab har samme skattemæssige status som det tidligere selskab, mens det andet selskab har en anden skattemæssig status end det tidligere selskab, anses en forholdsmæssig del af aktierne i det tidligere selskab for afstået. Hvor et skift af skattemæssig status omfatter aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, således at der enten sker et skift fra porteføljeaktie til datterselskabsaktie eller koncernselskabsaktie eller omvendt, skal handelsværdien anvendes. Ved statusskifte skal aktierne således ikke værdiansættes på baggrund af selskabets indre værdi i henhold til det seneste aflagte årsregnskab. Netop kravet om løbende opgørelse ved overgange kan i praksis vise sig at give en del udfordringer. Dels kan ændringer forekomme direkte som følge af ændring ejerandel og indirekte ved ændring af selskabets kapitalgrundlag. Årsagen til ændringen er uden betydning. Særregler for udloddende investeringsforeninger Reglerne for udloddende investeringsforeningers opgørelse af den såkaldte Minimumsudlodning ændres. Det foreslås således, at gevinster på aktier, som investeringsforeninger realiserer efter at have ejet aktierne i 3 år eller mere, skal indgå ved opgørelse af minimumsudlodningen. Det er valgfrit for investeringsforeningen, om minimumsudlodningen reelt skal udloddes til medlemmerne. Det foreslås, at værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 som udgangspunkt fastsættes til den skattemæssige anskaffelsessum. Det vil være den skattemæssige anskaffelsessum, som skulle anvendes ved beskatning efter den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens 22, hvis investeringsforeningsbeviset var afstået ved udgangen af indkomståret Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens 43, stk. 4, om anskaffelsessummen for investeringsforeningsbeviser erhvervet før 19. januar 1994 finder anvendelse. Bestemmelsen i 43, stk. 4, ophæves fra og med indkomståret 2010, jf. lovforslagets 1, nr. 55. Det foreslås dog, at der ikke som følge af overgangen til lagerbeskatning fra og med indkomståret 2010 skal gives fradrag for tab, som ikke ville kunne fradrages efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens 22. På den baggrund foreslås det, at handelsværdien anvendes, hvis den skattemæssige anskaffelsessum overstiger handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 og 1. Investeringsforeningen ikke udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, eller 2. Investeringsforeningen er omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 8, og foreningen investerer i fordringer, med hvilke et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet efter kursgevinstlovens 4, stk. 2. Særregel for faste driftssteder Der er foreslået en ændring af reglen om skattepligt af aktier for selskaber, der udøver erhverv med fast driftssted i Danmark begrænset skattepligt af aktier. Den begrænsede skattepligt udvides til også at omfatte porteføljeaktier, der er tilknyttet det faste driftssted. Efter de gældende regler omfatter den begrænsede skattepligt alene næringsaktier. Forslaget indeholder endvidere en udvidelse af ansættelsesfristen for sager vedrørende begrænset skattepligt af koncerninterne renter, udbytter og royalties. Den særlige regel i aktieavancebeskatningsloven om fraflytterbeskatning af selskaber ophæves. Tilsvarende justeres fraflytterbestemmelsen i kursgevinstloven, således at den alene omfatter personer. Begrundelsen er, at forholdet i forvejen er reguleret i selskabsskatteloven via 18

19 reglen om overførsel af aktiver og passiver internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet, således at de ikke længere omfattes af dansk beskatning. Der indføres en forlænget ansættelsesfrist for selskaber, der er begrænset skattepligtige af koncerninterne udbytter, renter og royalties. Ændringen skal have virkning for de indkomstår, hvor varslingsfristen ikke er udløbet på tidspunktet den 1. maj Der foreslås et tilsvarende virkningstidspunkt for krav afledt af ansættelserne. Selskabers skattesager Efter de gældende regler kan der opnås godtgørelse for udgifterne til førelse af sager ved skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene, herunder EF- Domstolen, samt sager om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen). Der skal være tale om klage- eller genoptagelsessager. Denne regel afskaffes. Det foreslås, at dette skal gælde fra 1. januar Omkostninger, der er godtgørelsesberettigede efter de hidtil gældende regler, og som afholdes inden den 1. januar 2010, kan således dækkes efter de hidtil gældende regler, hvis den juridiske person indsender en ansøgning om godtgørelse for udgifterne inden den 1. januar Udgifterne skal være afholdt, men ikke nødvendigvis betalt før den 1. januar Godtgørelse sker i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, når sagen er afgjort og medholdsprocenten dermed er kendt. Der vil ikke ske ændringer for personers adgang til omkostningsgodtgørelse. Selskabers fradrag for revisor- og advokatudgifter Efter de gældende regler i ligningslovens 8 I og 8 J er der fradrag for udgifter til advokater og revisorer og udgifter til undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering eller udvidelse af erhvervsmæssig virksomhed. Bestemmelserne kan også anvendes, når etableringen eller udvidelsen sker via aktiekøb. Disse regler afskaffes fra og med indkomståret Selskabers overtagelse af nødlidende fordringer Efter gældende ret anses afdrag på fordringer på koncernforbundne selskaber for at være maskeret udbytte, når afdragene alene sker i kraft af aktionærforholdet/interessesammenfaldet, herunder beherskelsen af skyldnerselskabet. Højesteret har i SKM H fastslået, at en hovedaktionærs kursgevinst i forbindelse med indfrielse af en fordring på hovedaktionærens selskab anses som maskeret udbytte efter ligningsloven 16 A. Det medfører efter gældende ret, at hovedaktionæren bliver beskattet heraf, når hovedaktionæren er en fysisk person. Skatterådet har i SKM SR overført retstilstanden til selskabsområdet, således at indfrielse af fordringerne fra datterselskaber til moderselskaber anses som maskeret udbytte. Det medfører, at det maskerede udbytte efter gældende ret er skattefrit som datterselskabsudbytte. Derfor foreslås det, at kursgevinster på fordringer mellem koncernforbudne selskaber skal behandles efter kursgevinstlovens regler og aldrig kan betragtes som udbytte efter ligningslovens 16 A og 16 B og dermed skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2. Ændringen forventes at få virkning straks fra fremsættelsen af lovforslaget. Kapitalfondspartnere Der indføres særregler for beskatning af deltagere i såkaldte venturefonde mv. Det merafkast, som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, gøres til personlig indkomst for kapitalfondspartneren, idet merafkastet anses for at være vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling. Et standardafkastet vil fortsat skulle beskattes som aktieindkomst. Ved standardafkastet forstås afkast, der ikke overstiger en standardforrentning (pt. 6,5 pct.) af den kapital, som partneren har indskudt. Standardforrentningen fastsættes til forrentningen i rentefradragsbegrænsningsreglen i selskabsskattelovens 11 B, stk. 2, der reguleres årligt. Hvis investeringen medfører tab, kan tabene fradrages i den personlige indkomst. Udbytter beskattes som personlig indkomst. Bestemmelsen omfatter både personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven. Det er en forudsætning, at personen har en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond. Personen har en fortrinsstilling når - Den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den 19

20 skattepligtiges forholdsmæssige andel af den indskudte kapital, eller - Resultatet fordeles ligeligt i forhold til den indskudte kapital, men den væsentligste andel af den samlede kapital består af lånekapital, som indskydes af andre deltagere. Ændringen har virkning fra og med indkomståret Selskabers begrænsning af nettofinansieringsudgifter I 2007 indførtes et renteloft over fradraget for nettofinansieringsudgifterne svarende til en standardforrentning (6,5 pct. i 2009) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne. Ved opgørelse af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne medregnes i dag 20 pct. af købesummen for aktier i udenlandske direkte ejede selskaber, der ikke indgår i sambeskatningen. Dette giver i begrænset omfang mulighed for at lånefinansiere opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet. Der foreslås en gradvis udfasning af den gældende regel om, at der kan medregnes 20 pct. af købesummen for aktier i direkte ejede selskaber, der ikke indgår i en dansk sambeskatning, til de driftsaktiver, der berettiger til rentefradrag. Reglen udfases over 8 år med 2½ procentpoint pr. år. Ved udfasningen skelnes ikke mellem opkøb foretaget før og efter ændringen. Alle opkøb behandles således ens. Det er alene medregningsprocenten, der udfases. Ændringen har virkning fra og med indkomståret Tonnageskat Der foreslås en engangsforhøjelse af satserne for at modvirke udhuling af beskatningen. Tonnagesatserne forhøjes med 15 pct. i Afgifter m.v. Der udarbejdes særskilt orientering herom. Afslutning Ovenstående er en redegørelse for det forlig, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, og som nu er udmøntet i lovforslag. Der er naturligvis en række uafklarede spørgsmål, herunder praktisering af de kommende regler. Spørgsmål til skattereformen kan rettes til skatteafdelingen. 20

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB Aktuel Skat 1. halvår 2009 Personbeskatning Erhvervsbeskatning Aktionærbeskatning Selskabsbeskatning International beskatning Moms og lønsum Told og afgifter Anden tilhørende lovgivning Oversigt, genoptagelsesadgang

Læs mere

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse I det følgende er omtalt de væsentlige elementer i skattereformen,

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 218 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0028 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovenes vedtagelse I det følgende er omtalt de væsentlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 28/1 LSF 199 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 216 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 29-311-28 Fremsat den 22. april 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. Hjørringvej 442-9750 Østervrå Tlf. 96 89 21 00 - Fax 96 89 21 01 www.nordlandrevision.

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. Hjørringvej 442-9750 Østervrå Tlf. 96 89 21 00 - Fax 96 89 21 01 www.nordlandrevision. Hjørringvej 442-9750 Østervrå Tlf. 96 89 21 00 - Fax 96 89 21 01 www.nordlandrevision.dk RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen af maj 2009

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen. 9. Juni 2009

Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen. 9. Juni 2009 Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen V/ Jesper Demming, Kjeld Bergenfelt og Søren Thorvaldsen Keller 9. Juni 2009 Personer 2 Lavere skat på arbejde og omlægning

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009 NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet

Læs mere

Finansloven ændringer til personbeskatning

Finansloven ændringer til personbeskatning Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Finansloven ændringer til personbeskatning Regeringen har fremsat lovforslag om skærpelser Regeringen har fremlagt 7 lovforslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 76 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. december 2010 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt J.nr. 2009-311-0027 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 195 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love. (Forårspakke

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ:

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ: FORÅRSPAKKE 2.0 Juni 2009 Det konstruktive alternativ: Kreston danmark Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) 1 I lov om indkomstskat for personer

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre?

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Danmarks Skatteadvokater Grænseområdet mellem ansættelsesret og skatteret den 27. og 28. november 2012 v/advokat David Munch davidmunch.dk,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love 2008/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-311-0027 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173537 Dato: 5. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 67 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 391 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0014 Udkast (1) 17. august 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af

Læs mere

SKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1

SKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1 SKATTEFIF 2011 v/ Jette Stigsen Bräuner Skatterådgiver HD Nr. 1 Nr. 2 Genopretningspakke Personfradrag uændret 42.900 kr. Topskattegrænse uændret 389.900 kr. Gælder i årene 2011, 2012 og 2013. Nr. 3 Maksimal

Læs mere

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt J.nr. 2009-311-0028 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning

Læs mere

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag Skatte- og Økonomiudvalget Kørsels- og rejsegodtgørelse Satser for både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer og ansatte Emne Grænser Sats i kr. pr. km. Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,63

Læs mere

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling Regeringen og DF s Forårspakke Forvirring eller forenkling Orientering fra Skat & Råd: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om en

Læs mere

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer: xx. november 2015 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 31 Bilag 21 Offentligt J.nr. 2011-311-0075 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 26. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0

F O R Å R S PA K K E 2. 0 FORÅRSPAKKE 2.0 Forord Så kom Skattekommissionens rapport med titlen Lavere skat på arbejde. Der er grund til at rose kommissionen og dens formand, Carsten Koch, for et gennemarbejdet, velargumenteret

Læs mere

Grovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30

Grovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 Grovboller og Generationsskifte Pensioner 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 hhp@hulgaardadvokater.dkdk Forårspakken - pensioner Forårspakken omlægning

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt.

Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt. Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 283 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 13 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 3. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER Alfabetisk oversigt over beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens 20 Grundbeløb Afskrivning Småaktiv og restudgiftsgrænsen, AL 5, 6 og 11 12.300 12.300 12.600 Dok

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

Vigtige beløbsgrænser

Vigtige beløbsgrænser 2012/2013 Satser og beløbsgrænser, opdelt for områderne Personer, Erhverv, Selskaber, Arbejdsgivere, Arv og gaver samt Gebyrer December 2012 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Lovforslag nr. L 208 Folketinget 2009-10 Fremsat den 14. april 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Afskæring af fradragsret for nye indbetalinger

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER Alfabetisk oversigt over beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens 20 Grundbeløb Afskrivning Småaktiv og restudgiftsgrænsen, AL 5, 6 og 11 12.300 12.600 12.800 Dok

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. november 2011 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af multimediebeskatningen,

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

Den vedtagne skattereform

Den vedtagne skattereform 28. maj 2009 Den vedtagne skattereform Indholdsfortegnelse Side Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...5 Multimediebeskatning...10 Aktieoptionsordninger...12

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER Alfabetisk oversigt over beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens 20 Grundbeløb Afskrivning Småaktiv og restudgiftsgrænsen, AL 5, 6 og 11 12.300 12.800 12.900 Dok

Læs mere