Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling

Transkript

1 Regeringen og DF s Forårspakke Forvirring eller forenkling

2 Orientering fra Skat & Råd: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om en skattepakke kaldet Forårspakken. Da det politiske flertal herved var sikret, har mange været i den tro, at pakken ville blive vedtaget som skitseret. Forårspakken kan imidlertid alene tages som udtryk for en overordnet oplistning af nogle tiltag man fra politisk side ønsker at indføre. Den mere tekniske side af sagen er ikke på plads før ministerens embedsmænd har talt. Derfor har vi hidtil manet til forsigtighed med hensyn til at basere sig på de nye regler. Embedsmændene, her Skatteministeriet, har talt her i fredags, og udsendt en række lovforslag i høring. På trods af en ultrakort høringsfase vil der forhåbentlig komme nogle ændringer af lovforslagene under selve høringsfasen. Derfor skal indholdet fortsat tages med et vist forbehold i forhold til hvad der bliver fremtidig lovgivning. Formålet med denne orientering er ikke at give en komplet og udtømmende beskrivelse af samtlige de lovinitiativer som er sat i spil. Der er alene tale om en overordnet gennemgang af de væsentligste elementer i Forårspakken. Den linje som man har lagt i Forårspakken er helt i tråd med den måde hvorpå man hidtil har indført væsentlige ændringer af skattelovgivningen. Der opereres med glidende implementering af de ændrede skattesatser og en masse overgangsregler. Forårspakken vil således først være gennemført fuldt ud i At man herved får en skattereform som implementeres over en 10-årig periode er så vidt vides Danmarks rekord. Historien og tidligere reformer taget i betragtning, har det også formodningen imod sig, at reformen vil overleve ændret lovgivning i de næste 10 år. Dvs. det må påregnes at Forårspakken aldrig når at blive implementeret fuldt ud som følge af ny fremtidig lovgivning. Der vil i Skat & Råd s kursusprogram for 2009/10 blive sat gennemgående fokus på de nye regler. Afslutningsvist skal vi oplyse at Skat & Råd ApS flytter adresse. Pr flytter vi ind i nye kontorer på Bygmarken 10, 3520 Farum. Telefonnumre og fax-nummer ændres ikke som følge af flytningen. Med venlig hilsen Bent Zimmermann Skattepartner

3 Indholdsfortegnelse 1. Skatteberegning personer 2. Hovedaktionær- lønmodtagerområdet 3. Pensionsområdet 4. Ligningsmæssige fradrag bløde ændringer 5. Selskaber 6. Skattefri omstrukturering

4 Skatteberegning personer Mellemskatten på 6 % afskaffes fra og med Topskattegrænsen øges med DKK til DKK (2010-niveau). Dvs. her vil optimeringsgrænsen for lønindkomst og anden personlig indkomst blive DKK. Fra og med 2011 øges loftet til DKK ( DKK). Bundskatten nedsættes med 1,5 % til 3,76 % fra og med år Vær opmærksom på at nedsættelsen i forhold til 2009 (5,04 %) kun udgør 1,28 %. Positiv nettokapitalindkomst op til / DKK årligt friholdes fra beregningsgrundlaget for topskatten. Sundhedsbidraget (i gamle dage amtsskatten) fjernes og lægges sammen med bundskatten. Dette sker gradvist i perioden med 1 % pr. år. Renteudgifter vil jf. ovenfor kun have 25,5 % skatteværdi i 2019, idet skatteværdien af renteudgifter op til / DKK årligt dog friholdes permanent i form af at der ydes en skattenedsættelse på 8 %. Nedsættelsen indføres gradvist med 1 % pr. år fra og med år Der indføres samtidig fra og med 2012 en kompensationsordning, hvorefter ingen kan miste mere, som følge af begrænsningerne i rentefradraget end de får i indkomstskattelettelser. Dvs. her taler vi om et nyt skatteloft. Personfradraget fastsættes til DKK (2010) og reguleres efter personskattelovens 20. Beskatningen af aktieindkomst reduceres. Fra og med 2012 reduceres den laveste sats (28 %) til 27 %. Allerede fra 2010 reduceres satserne på 43 % - 45 % til 42 %. Herved overflødiggøres den overgangsreglen som blev indført for et par år siden. Den nuværende fastfrysning af ejendomsværdiskatten videreføres. Skatteloftet reduceres officielt fra 59,5 % - 51, 5 %. Reduktionen sker gradvist med 1 % årligt i perioden Reelt set sker der en reduktion fra 63 % - 56 % når man indregner arbejdsmarkedsbidraget.

5 Skatteberegning - personer fortsat Arbejdsmarkedsbidraget implementeres i skatteberegningen så der kun udskrives en årsopgørelse. Arbejdsmarkedsbidraget gøres fra og med 2010 obligatorisk uanset at en person måtte være socialsikret i et andet land. Dette dog kun hvis bidragspligten kan effektueres efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det pågældende boligeller arbejdsland. Visse honorarindtægter som hidtil har været fritaget for arbejdsmarkedsbidragspligt gøres arbejdsmarkedsbidragspligtige. Dog vil sociale ydelser, folkepensioner m.v. fortsat være undtaget. Indførelse af en grøn check til personer, der er fyldt 18 år. Checken ydes som en skatte-rabat via slutskatten og skal udgøre DKK pr person med tillæg af 300 DKK pr. barn under 18 år (højst 2). Beløbet nedtrappes med 7,5 % af indkomsten, udover DKK. Ændring af reglerne om frivillig indbetaling af restskat efter indkomstårets udløb til fordel for en dynamisk skatteberegning hvor der frit kan foretages frivillig indbetaling frem til 30/6 året efter mod betaling af en løbende rente i forhold til betalingstidspunktet. Forslaget skal have virkning fra 2009 men lad os nu se. Der er nogle systemer der skal på plads. Samtidig synes man at overse at der er nogle selvstændigt erhvervsdrivende og andre regnskabspligtige, hvor man ikke vil have et sikkert grundlag at beregne skatten på ved indkomstårets udløb. Øget indberetningspligt for personalegoder generelt, hvor mange personalegoder vil blive omfattet af et krav om angivelse af beløb, frem for blot et kryds.

6 Hovedaktionær, selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagerområdet Væsentlige punkter Beskatning af fri bil sker i overensstemmelse med gældende regler men fra og med 2010 skal ejerafgiften, eller i mangel heraf, vægtafgiften medregnes i beskatningen. Hertil kommer et nyt tillæg på DKK årligt for dieseldrevne varebiler og dieseldrevne personbiler uden partikelfilter. Der indføres en multimediebeskatning på DKK årligt fra og med 1. januar Udover fri telefon og internet dækker beskatningen også fri pc (virksomhedens ejendom). I modsætning til hvad der har været fremme omfattes TV-licenser m.v. tilsyneladende ikke heraf (beskatning af kostpris). Det fremgår af bemærkningerne at egenbetaling til arbejdsgiver ikke kan modregnes, at husstandens egne udgifter til privat telefoni m.v. ikke kan modregne og at to ægtefæller som hver især har fri telefon m.v. vil blive beskattet af kr. hver. Herved er der tale om et brud med hidtidig praksis og det vil formentlig blive mødt kritisk i forbindelse med høringsfasen. Multimediebeskatningen tænkes også at skulle omfatte selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket kun kan hilses velkomment. Hidtil har de fleste selvstændigt erhvervsdrivende i praksis anvendt reglerne for fri telefon. Bogstaveligt talt har udgifterne dog skullet opgøres som et skøn hvilket i praksis er mere eller mindre umuligt når der er tale om ordninger som fri snak m.v. Reglerne om medarbejderobligationer afskaffes fra og med Fuld beskatning af genvundne afskrivninger (100 % frem for i dag 90 %) fra og med år Særregler for udlejede landbrugsejendomme afskaffes i relation til genanbringelsesreglerne. I bemærkningerne til lovforslaget er det som begrundelse anført, at udlejning af fast ejendom bør behandles ens uanset typen. Det kan her undre at man ikke umiddelbart har tænkt sig at pille ved landbrugsejendommene i øvrigt. Eksempelvis den fortrinsstilling som bortforpagtede landbrugsejendomme har i relation til kildeskattelovens regler om overdragelse med succession, og indekseringsreglen. Den såkaldte 15 % regel i ligningslovens 7H (individuelle medarbejderaktier) afskaffes fra og med Derimod vil det fortsat være muligt årligt at tildele en medarbejder aktier til en værdi op til 10 % af årslønnen.

7 Pensionsområdet Der fastsættes fra og med 2010 et loft på DKK årligt for indbetalinger på ratepensionsordninger og ophørende livrenteordninger. For selvstændige erhvervsdrivende (30 % ordningen) gælder loftet først fra og med Ophørspensionen berøres ikke. Loftet på de DKK gælder for indskud på arbejdsgiver- og privattegnede ordninger under ét. Man må formode at forslaget vil medføre et ramaskrig fra bankerne og pensionsselskaberne i forbindelse med høringsfasen. Reglerne om fordeling af engangsindskud og efterbeskatning foreslås afskaffet for ratepensionsordninger rateforsikringsordninger og ophørende livrenteordninger i konsekvens af maksimeringen, men videreføres for andre pensionsordninger med løbende udbetaling. Aldersgrænsen for hævning af kapitalpensioner forhøjes med 5 år hvorefter kapitalpensionsordninger senest skal hæves 15 år efter efterlønsalderen

8 Ligningsmæssige fradrag bløde ændringer Der er i vidt omfang tale om at man ønsker at kompensere for den generelt lavere skatteværdi som de ligningsmæssige fradrag vil få i konsekvens af Forårspakken. Det særlige tillæg til befordringsfradraget (25) for lavtlønnede øges til 64 %, og det maksimale tillæg øges fra DKK til DKK. Beskæftigelsesfradraget forhøjes i perioden gradvist fra 4,25 % (max DKK) til 5,6 % (max DKK). Dette sker med henblik på at fastholde skatteværdien selvom sundhedsbidraget fjernes. Private dagplejere får øget deres standardfradrag fra 46 % - 60 %. De almindelige regler om befordring mellem hjem og arbejdsplads ændres således at der nu kan opnås den høje kilometersats for daglig kørsel op til 120 km. frem for tidligere 100 km. Dette sker fra og med Der indføres et loft på DKK årligt for fradrag for rejseudgifter. Dvs. reelt kan der kun opnås fradrag for DKK årligt hvis man ikke har andre lønmodtagerudgifter. Skattefri rejsegodtgørelser der udbetales af en arbejdsgiver påvirkes ikke heraf. Fjernelse af bundfradrag for gaver og donationer. Dvs. ydes en gave på DKK (maksimum) kan hele gaven fratrækkes. Den særlige skattebegunstigelse befordringsfradrag - for pendlere i de såkaldte udkastkommuner forlænges til og med 2013.

9 Selskaber Man lægger op til at selskabers aktier fremover skal kategoriseres som enten aktier i koncernselskaber (sambeskatning), i datterselskaber (10 % andel) og porteføljeaktier (under 10 %). Selskabers avancer og udbytte på aktier m/mindst 10 % ejerandel (datterselskabsaktier) gøres skattefri uanset ejertid. Det betyder også at der ikke opnås fradrag for tab. Selskabers avancer og udbytte på aktier m/med mindre end 10 % ejerandel (porteføljeaktier) gøres skattepligtige uanset ejertid og beskatning sker efter lagerprincippet. For unoterede aktier/anparter opgøres lagerbeskatningen på grundlag af den regnskabsmæssige indre værdi eller den skattemæssige anskaffelsessum. Der tages udgangspunkt i den største værdi. Dvs. akkumuleret set, over ejerperioden, kan der ikke opnås fradrag for tab i forhold til den oprindelige skattemæssige anskaffelsessum for aktierne/anparterne. Der opretholdes et realisationsprincip for indkøbsforeninger, salgsforeninger m.v. Når en aktie/ejerandel ændrer status fra som følge øget eller reduceret ejerandel, skal det efter forslaget sidestilles med afståelse/køb. Konsekvenserne heraf synes dog overskuelige, jf. den generelle lagerbeskatning eller skattefrihed som tænkes indført. I de situationer hvor der udløses skat af en afståelse vil aktien/ejerandelen således alligevel have været undergivet løbende lagerbeskatning. Der indsættes en værnsregel som skal hindre, at man via indskydelse af et mellemliggende selskab, øger og bringer den direkte ejerandel op på 10 % eller mere. Værnsreglen sætter ind hvis det mellemliggende selskabs primære funktion er at eje aktier i det underliggende selskab, og hovedparten af aktiekapitalen i selskabet i øvrigt ejes af selskaber som indirekte ejer under 10 % af aktierne i det underliggende selskab. Reglen synes umiddelbart mulig at omgå og indbyder samtidig til fortolkningsproblemer. Gevinst og tab på egne aktier skal efter forslaget være indkomstopgørelsen uvedkommende. Der indføres lagerbeskatning af selskabers gevinst og tab på fordringer. Dog fastholdes realisationsprincippet for koncerninterne fordringer og gæld. Selskaber fortsat

10 Der indføres regler i kursgevinstloven om at kursgevinster på fordringer mellem koncernforbundne selskaber altid er at betragte som kursgevinster frem for skattefrit - udbytte. Der tænkes indført særlige regler for såkaldte kapitalfondspartnere (personer) i form af transparent lagerbeskatning. Sondringen mellem akkumulerende og udloddende investeringsforeninger foreslås, i relation til den skattemæssige behandling af selskabers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser foreslås ophævet og der lægges op til gevinst og tab generelt skal beskattes efter lagerprincippet. Reglerne om omkostningsdækning agtes afskaffet for selskaber og fonde. I stedet indføres der fradragsret for udgifter til skattesager. Lovforslaget kan umiddelbart læses som at det er alle udgifter for selskaber der vil blive fradragsberettiget, men det fremstår ikke 100 % klart. I praksis vil en afskaffelse af omkostningsdækningen angiveligt have begrænset betydning for mindre og mellemstore hovedaktionærselskaber og hovedaktonærer. Når der opstår en klagesag for et selskab vil der typisk også parallelt være en sag vedrørende hovedaktionæren/hovedanpartshaveren, hvor sidstnævnte normalt vil være den tungeste. Reglerne om fradrag for udgifter til advokat- og revisor i forbindelse med etablering og udvidelse af erhvervsvirksomhed (ligningslovens 8J) foreslås afskaffet fra og med En ikke meget anvendt bestemmelse i ligningslovens 8I om fradragsret for udgifter til undersøgelse af nye markeder foreslås ligeledes afskaffet.

11 Skattefri omstrukturering Det bestående system om skattefri omstrukturering med tilladelse foreslås opretholdt. De bestående regler om skattefri omstrukturering uden tilladelse foreslås afskaffet i den nuværende form. Der gives generelt mulighed for skattefri omstrukturering uden tilladelse med det vilkår at der ikke afstås aktier i det/de erhvervende selskab/er indenfor den såkaldte 3 års periode. Dog kan der afstås aktier i forbindelse med efterfølgende skattefri omstrukturering hvor der alene sker vederlæggelse i aktier. Ved salg af aktier indenfor 3 års perioden skal der gives meddelelse til Skat, senest en måned efter salget. Derefter er det op til Skat at afgøre om den tidligere foretagne omstrukturering kan opretholdes uden tilladelse. Der kan opnås dispensation hvis man overfor Skat kan godtgøre at et efterfølgende frasalg indenfor 3 års perioden er forretningsmæssigt begrundet (i henhold til praksis). Derved kommer den overskrift som undertegnede for år tilbage navngav en artikel med til sin ret: Er det nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Man vender tingene på hovedet. Set i lyset af nuværende objektiviserede regler om skattefri omstrukturering uden tilladelse er der tale om en skærpelse, idet man efter forslaget ikke uden videre vil kunne sælge aktier efter eksempelvis en aktieombytning. Derimod griber forslaget tilsyneladende ikke ind overfor nytegning af aktier. For så vidt angår spaltning og tilførsel skal ovenstående krav også finde anvendelse med vise modifikationer: Ved tilførsel af aktiver og såkaldte grenspaltninger skal man fortsat kunne stå på mål med at grenkravet er overholdt. Dvs. her vil man normalt være tilbageholdende med at lave omstrukturering uden forudgående tilladelse. 3 års vilkåret vedrørende afståelse skal ved spaltning alene omfatte selskaber der ejer mere end 10 % af aktierne i et selskab, jf. at mindre ejerandele i selskaber er skattepligtige (porteføljeaktier). De bestående værnsregler ved spaltning opretholdes i et vist omfang. Vedrørende retsvirkningerne af skattefri omstrukturering gøres der op med successionsprincippet, med den virkning at aktier i det erhvervende selskab altid skal anses erhvervet til handelsværdi. Dette sker som følge af at der formentlig indføres skattefrihed for salg af datterselskabs- og koncernselskabsaktier hvorved der ikke vil være noget at succedere i. De foreslåede regler gør naturligvis, at man bør gennemgå alle foreliggende oplæg mv. til generationsskifte- og omstruktureringssager og overveje om ovenstående regler giver anledning til justeringer, eller til at stikke en finger i jorden indtil der foreligger noget mere konkret. Dog kan der måske være god ide i, at påtænkte virksomhedsomdannelser fremskyndes og gennemføres i 2009.