Slutevaluering af projektet Kom i Form. Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt Vægttab og Vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne

Transkript

1 Slutevaluering af projektet Kom i Form Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt Vægttab og Vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Vordingborg Kommune Januar 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Projektbeskrivelse, procesevaluering og forankringsinitiativer Formål og baggrund Undervisning og træning Sundhedscoaching og psykologsamtaler Opfølgende træning Netværksdannelse Rekruttering og ændringer i målgruppen Visitationssamtale og sundhedstest Vægtstopmetoden og fastholdelse Implementeringen hvordan er tilbuddet blevet forankret? Vordingborg Kommunes fremtidige vægtstoptilbud Hovedkonklusioner Udvikling hos vægtstopperne Vægt Livskvalitet Selvværd Trivsel Søvnvaner Kost Generelle kostvaner Trøste- og hyggespisning Motion og fysisk aktivitet Vægtstoppernes tilknytning til arbejdsmarkedet Metode Datagrundlag Analysemetode 44 Udgivet januar 2013 Vordingborg Kommune Projektleder: Tina Egevang Kjær Sundhedssekretariatet Langgade , Stege Evaluator: NIRAS Åboulevarden , Aarhus C

3 01 Indledning Denne rapport er den afsluttende evaluering af vægtstopprojektet Kom i Form i Vordingborg Kommune, som i perioden april 2010 til november 2012 har udbudt vægtstopforløb med midler fra Sundhedsstyrelsens satspulje Vægttab og Vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Rapportens formål er at redegøre for og konkludere på udviklingen for de vægtstoppere, der har deltaget i projektet. Det vil sige, at rapporten er en præsentation af de data og resultater, der er indsamlet i projektet undervejs fra start til slut, samt på baggrund heraf udarbejdelse af en opsamling og konklusion for projektet på baggrund af projektets opstillede mål. Rapporten dokumenterer udviklingen for de vægtstoppere, der har deltaget i vægtstopprojektet. Det var planlagt, at disse over tre omgange skulle udfylde et spørgeskema, hhv. ved projektets begyndelse (inklusion), efter tre måneder og efter 15 måneder. Men kun ca. en tredjedel af vægtstopperne har udfyldt alle tre skemaer, og dette hænger sammen med en række forskellige forhold. For det første er 80 deltagere startet så sent i forløbet, at de af den grund ikke endnu har haft mulighed for at udfylde skemaet efter 15 måneder. Desuden er en del af deltagerne udtrådt af projektet på et tidspunkt efter de første tre måneder, og har dermed kun udfyldt de to første skemaer. I rapporten dokumenteres udviklingen gennem 15 måneder for de vægtstoppere, som har udfyldt alle skemaerne, mens disse resultater, hvor det giver mening, sammenlignes med udviklingen for den samlede gruppe mht. den første tremåneders periode. Det er på forhånd vurderet som en generel udfordring at fastholde vægtstopperne helt til afslutning af forløbene ikke kun i Kom i Form -projektet i Vordingborg, men generelt for denne karakter af projekter med den givne målgruppe. Dette hænger sammen med en række forskellige faktorer, som på forhånd tilsiger, at der må forventes frafald af en vis størrelse. For det første har projektet en lang løbetid, som i sig selv øger risikoen for frafald fx i og med ændringer i livssituationen for vægtstopperne. Herunder ser vi også i Kom i Form-projektet i Vordingborg et frafald med henvisning til, at vægtstopperne midt i forløbet har fået job og ikke længere føler sig som en aktiv del af projektet, eller simpelt hen ikke kan få forløbet til at passe sammen med jobsituationen. Endvidere er nogle flyttet eller startet i uddannelsesforløb eller praktikforløb. 1 I alt har 59 af de i alt 187 vægtstoppere besvaret alle tre skemaer, hhv. ved inklusion, efter tre måneder og efter 15 måneder. 3

4 Det angives endvidere af projektet, at en række deltagere rent faktisk har gennemført hele eller næsten hele vægtstopforløbet, men af forskellige grunde ikke har kunnet eller har ønsket at stille op til den afsluttende 15-måneders måling og fysiske test. Dette fordi denne måling og test ligger et stykke tid efter afslutningen af den mere intense del af vægtstopperforløbet, og at der derfor måske ikke ligger nogen særlig motivation eller noget særligt incitament til at stille op til denne måling og test. Det nævnes endvidere af projektet, som beskrevet i næste afsnit, at en manglende deltagelse i den sidste måling kan skyldes, at man kan være flov over, at man ikke har haft succes med forløbet og af solidaritet med projektet ikke vil bidrage med dårlige tal. En manglende deltagelse i den sidste måling (15 måneder) behøver således ikke at betyde decideret frafald i forhold til selve vægtstopforløbet. Der er dog ikke specifikke opgørelser, der kan sandsynliggøre omfanget af dette fænomen. At en række af deltagerne har måttet forlade projektet kan opfattes som positive frafald, fordi flere som nævnt er kommet i job, og at det via denne optik er gode omstændigheder, der gør, at deltagerne melder fra. Ud fra en optælling af projektets deltagere ses det, at 18% af vægtstopperne har afbrudt deres forløb, fordi de er kommet i job, er startet i praktik eller har søgt ind på en uddannelse. Der redegøres yderligere for frafald i næste afsnit. Overordnet dokumenteres udviklingen på følgende områder: Vægt, BMI og talje/højde-ratio Livskvalitet: selvværd, trivsel og søvnvaner Kost: generelle kostvaner og vaner mht. trøste- og hyggespisning Motion og fysisk aktivitet, herunder bodyage 2 Beskæftigelsesmæssig status 3 2 Bodyage er udregnet på baggrund af projektets egne indsamlede data. 3 Projektlederen har efter 15 måneder foretaget en optælling af vægtstoppernes beskæftigelsesmæssige status. 4 NIRAS

5 Rapporten er struktureret således, at der i næste afsnit følger en projektbeskrivelse med en evaluering af processen i projektforløbet og en vurdering af fremtidige forankringsmuligheder. Herefter kommer et afsnit med præsentation af projektets hovedkonklusioner og med angivelse af de væsentligste resultater, der kan dokumenteres i projektet i forhold projektets målsætninger. Afsnit 4 viser vægtstoppernes udvikling efter tre og 15 måneder i forhold til ovenstående aspekter. Afsnittet består primært af grafer, hvortil der er tilknyttet en kort analyse og kommentering af det, grafen viser, samt hvilke spørgsmål og udsagn, der indgår i grafen. Afslutningsvis gives der i afsnit 5 en kort beskrivelse af rapportens metode og datagrundlag. NIRAS 5

6 02 Projektbeskrivelse, procesevaluering og forankringsinitiativer 2.1 Formål og baggrund Formålet med Vordingborg Kommunes vægtstopprojekt Kom i Form var at kunne tilbyde kommunens overvægtige borgere udenfor arbejdsmarkedet en god og kompetent støtte i at håndtere deres overvægt. Vordingborg Kommune har igennem flere år haft øget fokus på borgerens egen rolle i sygdomsbehandling og betydningen af egenomsorg i forhold til optimering af behandling og forebyggelse af yderligere udvikling af sygdom. Patientundervisning er en af de interventioner, der kan iværksættes for at styrke borgerens egen rolle i forhold til håndtering og behandling af sygdom og Vordingborg Kommune har derfor udbudt undervisningstilbud til borgere med kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom og diabetes. Idegrundlaget for vægtstop projektet Kom i Form var derfor at afprøve konceptet små skridt til vægttab i en patientskoleramme med baggrund i Vordingborg Kommunes erfaring med at afholde patientskoler. Fokus var at finde ud af, om en udbygning af vægtstop konceptet med et fast træningsforløb 2 gange ugentligt, sundhedscoaching, samt psykologsamtaler ville have en virkningsfuld effekt på borgerens overvægt. Et patientskolegrundforløb består af minimum 7 ugers undervisning og træning. Deltagerne undervises i hold med 20 deltagere. Nedenfor ses en vægtstoppers program for de 7 ugers grundforløb på Kom i Form. Uge Dag Tid Tema 1 Mandag Onsdag Fredag 2 Mandag Onsdag 3 Mandag Onsdag Fredag Introduktion til Kom i Form kursusforløbet. Introduktion til natur og undervisning i små skridt Træning Sundhedscoaching (Gruppe) Træning Undervisning vedr. Ernæring Træning Træning Naturdag Træning i naturen Sundhedscoaching (Gruppe) 6 NIRAS

7 4 Mandag Onsdag 5 Mandag Onsdag Fredag 6 Mandag Onsdag 7 Mandag Onsdag Træning Undervisning vedr. fysisk aktivitet Træning Træning Undervisning vedr. måltider og smag Træning Sundhedscoaching (Gruppe) Træning Workshopdag (Holdet bestemmer emner og der er mulighed for hold opdeling) Træning Undervisning vedr. Det næste lille skridt Træning Som det kan ses af planen ovenfor træner holdene i 2 gange halvanden time om ugen og mødes en gang om ugen i halvanden time, hvor de præsenteres for forskellige emner i undervisningen. Herunder er der 3 sundhedscoaching-gruppemøder á halvanden times varighed. 2.2 Undervisning og træning Den udbudte træning har været meget varieret og har både været udført i gymnastiksal og i naturen. Der har været to undervisere tilknyttet, der begge var uddannet kost- og motionsvejledere. Naturperspektivet har været i fokus, og der har været en naturvejleder tilknyttet projektet til at varetage naturundervisningen og naturdagen. Enkelte hold har desuden været i svømmehal eller i træningslokaler med træningsmaskiner enkelte gange. I den ugentlige undervisning har omdrejningspunktet blandt andet været formål og forventninger til metoden små skridt, samt teori og praksis i forhold til sund mad. Der er blevet talt om årsager til udvikling af overvægt, energibalancen og fysisk aktivitets betydning for velvære. Deltagerne fik desuden tilbudt inspirerende madlavningsundervisning, hvis de ønskede inspiration til sunde retter. Enkelte gange foregik det som en del af naturdagen og bestod af bålmad. Hele ideen har været at lægge vægt på humor, og aktiviteterne har været lagt til rette, så de er lette at indføre i den enkeltes hverdag. Naturen viste sig at være en vigtig del af undervisningen. Træningen i naturen har givet vægtstopperne en fornemmelse af, hvordan fysisk aktivitet i naturen kan nedbringe stress og depression og vigtigst af alt, at det er helt gratis. Der har været mange eksempler på, at vægtstopperne har fået brudt nogle grænser undervejs. En vægtstopper cyklede pludselig til og fra træning efter en naturdag, der foregik på mountainbikes. Hun havde valgt ikke at køre med på cykel på grund af sin gigt i hænderne og dårlige NIRAS 7

8 balance, men hun blev tvunget til at se de andre cykle af sted og gik så med psykologen en kortere rute end den de øvrige cyklede for at tale om sin oplevelse af begrænsning. Efterfølgende havde hun selv sat sig på en cykel og begyndte herefter at cykle til og fra træning som en del af sin fysiske aktivitet. Ved at presse vægtstopperne lidt er de blevet hjulpet til at bryde grænser. Der er også blevet brudt grænser, når vægtstopperne har lokket hinanden med til nye og anderledes aktive fritidsaktiviteter. Det har i flere tilfælde udviklet sig til venskaber og der er også opstået kærestepar på holdene. Der er endda eksempler på, at vægtstopperne har været babysittere for hinandens børn for at hjælpe hinanden til at kunne gå til en motionsaktivitet om aftenen. 2.3 Sundhedscoaching og psykologsamtaler Sundhedscoachingen havde fokus på vægtstoppernes individuelle små skridt og vaneændrings planer. Vægtstopperne blev delt ind i små grupper på 5 og mødtes tre fredage i forløbet. Det har virket godt, at gruppen indledningsvist i den første sundhedscoaching startede ud med en brainstorm på, hvad sundhed er. Alle grupper kom frem til, at det mest centrale ved sundhed er kost, motion, søvn og vand. De skabte derefter deres egen individuelle handlingsplan for små skridt ændringer med fokus på, at de opfyldte disse fire mest centrale punkter. Ændringer på disse punkter kunne de godt anerkende som effektive i forhold til et langsigtet vægttab. Alle grupper var gode til at støtte hinanden i at fastholde deres vaneændringer fra gang til gang. Da projektleder er psykolog, har deltagerne desuden kunne få individuelle samtaler vedr. deres overvægt ved behov, hvilket der viste sig at være en overvældende stor efterspørgsel på. Der kunne sagtens have været tilknyttet en psykolog mere for at kunne imødekomme efterspørgslen. Psykologen varetog samtidig sundhedscoachingen og kunne derfor hurtigt træde ind og tilbyde en individuel samtale, hvis behovet viste sig i gruppecoachingen. Samtalerne kom nogle gange i berøring med nogle følsomme emner for den enkelte vægtstopper, emner som der herefter kunne tales mere i dybden om i en individuel samtale. For en stor del af vægtstopperne var der store psykologiske barrierer forbundet med at gå ned i vægt. Kroppens overvægtsdannelse er et symptom på, at der er en ubalance fysiologisk, men der kan i særdeleshed også være tale om en mental ubalance. Særligt for denne målgruppe udenfor arbejdsmarkedet var der også tale om, at overvægten kunne anses som en fordel i forhold til at afskærme tankerne om overhovedet at skulle tage stilling til at få et job. Vægten var en god forklaring på, at de ret sandsynligvis ville blive skilt fra ved en evt. jobsamtale på grund af overvægten. Overvægt og selvværdsfølelse er uadskillelige størrelser, og for at vægten skal kunne ændre sig, skal der arbejdes med selvværdsfølelsen. Det var hovedsageligt de 8 NIRAS

9 kvindelige vægtstoppere, der benyttede sig af tilbuddet om psykologsamtaler. Der viste sig en lidt større barriere for mændene i forhold til at tale overvægt som en psykologisk ubalance, men fire mænd overskred den barriere i løbet af forløbet. 2.4 Opfølgende træning Efter de første 7 uger i patientskolens grundforløb fortsætter deltagerne på vedligeholdelseshold én gang ugentligt i halvanden time. For at følge vægtstop konceptet blev opfølgende træning udbudt til vægtstopperne de resterende 13 måneder af de i alt 15 måneder som de var tilknyttet vægtstopforløbet. Der oplevedes desværre hurtigt et frafald til opfølgende træning og vægtstoppernes evalueringer pegede på, at de fandt det problematisk med nedgangen fra to træningsgange om ugen til kun én. Det blev derfor valgt at tilbyde opfølgende træning to gange om ugen fortsat som under grundforløbet. På den måde havde de fleste vægtstoppere mulighed for at kunne komme mindst en gang om ugen selvom de startede i andre aktiviteter eller var heldige at få job. De to gange træning om ugen imødekom også, at det var nemmere at fastholde træningen. Der var en tendens til, at vægtstopperne helt opgav at komme til træning igen, hvis de havde mistet en træningsgang. Det oplevedes helt anderledes for dem, når der var to chancer på en uge. På den måde føltes det ikke som at opgive det hele, hvis det bare var den ene gang, de ikke nåede at komme. 2.5 Netværksdannelse Patientskolerne lægger stor vægt på deltagernes netværksdannelse, så de kan støtte hinanden i deres håndtering af sygdommen og i dette tilfælde overvægten. Der er derfor blevet afholdt netværkscafe efter hver træningsgang i den anvendte gymnastikforeningsals opholdstue, og der er blevet lagt særlig vægt på, at vægtstopperne mødes efter de opfølgende træningsgange. Det er lykkedes at opnå en rigtig god netværksdannelse af vægtstopperne både på de forskellige hold og også imellem holdene. På opfordring fra projektet har vægtstopperne også selv været iværksættere i at få oprettet en Kom i Form Facebook-gruppe, som de ivrigt debatterer i og inviterer hinanden til alle mulige aktiviteter i. Opfølgende træningshold bliver også holdt godt i gang ved, at de i Facebook-gruppen bakker hinanden op i at komme og prikker til hinanden, hvis der går lang tid imellem de møder op. Det er også på Facebook-gruppens side vægtstopperne skriver og fortæller hinanden om nye jobmuligheder, og her de jublende skriver, når det endelig er lykkedes at få job. Kom i Form Facebook er velfungerende og helt selvkørende i dag. NIRAS 9

10 2.6 Rekruttering og ændringer i målgruppen Projektet skulle gennemføres som et samarbejde med Jobcenter Vordingborg. Alle vægtstoppere skulle rekrutteres via en jobcentervejleder og registreres som aktiv på forløbet. I alt skulle 180 borgere tage imod tilbuddet i projektperioden. Ved projektets afslutning havde 187 deltagere startet op på forløbet fordelt på i alt 11 hold. År Forår Efterår Antal deltagere 2010 Hold A Hold C 43 Hold B Hold D 2011 Hold E Hold G 84 Hold F Hold H 2012 Hold I Hold J Hold K 60 Rekrutteringen må derfor siges at være lykkedes. Det var dog meget svært at rekruttere i starten af forløbet på grund af det snævre målgruppekrav om udelukkende at tilbyde forløbet til kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagergruppen viste sig ikke at have interesse for tilbuddet. Jobcenter vejlederne erfarede ret hurtigt at for denne målgruppe var deres kropsvægt ofte det sidste de tænkte på i blandt alle deres øvrige livsproblematikker. Grundet de manglende tilmeldinger til holdet blev det accepteret at udvide målgruppen til også at gælde for sygemeldte og ikke-forsikrede borgere og til sidst til alle borgere tilknyttet Vordingborg jobcenter. Den sidste udvidelse skyldtes de mange opkald fra forsikrede ledige, der syntes det var meget forkert, at der blev gjort forskel sådan, at de ikke kunne tilmelde sig blot fordi de havde valgt at betale til en a-kasse. Der blev af Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til alle udvidelserne, idet vægtstopperne stadig ville tilhøre målgruppen uden for arbejdsmarkedet. For at sætte skub i rekrutteringen blev der forud for hver holdopstart sat en annonce i lokalbladet på kommunens sider. Dette var for at imødekomme de ledige, der gerne ville deltage, men som ikke havde været hos deres jobvejleder i et stykke tid og derfor ikke fået tilbudt forløbet herigennem. Tilmeldingen foregik stadig via jobcenteret. Uden annonceringen i lokalavisen ville der ikke have været den samme succes med at få holdene fyldt op. To gange er annoncen blevet indrykket en ekstra gang med tilføjelsen få ledige pladser, og dette har så resulteret i, at holdet blev fyldt op. 10 NIRAS

11 Desuden kom Den gode historie i Sjællandske Tidende i to omgange - begge med deltagere, der på eget initiativ havde ønsket at skrive om deres succesfulde forløb på Kom i Form. Udover dette er det erfaret, at en stor del af rekrutteringen er foregået via mund til mund metoden fra jobsøgende på andre kursusforløb i jobcenteret. Kursusdeltagerne anbefalede Kom i Form til hinanden og nye interesserede jobsøgende kontaktede så deres vejleder for at blive tilmeldt et forløb. Herudover er et par af vægtstopperne henvist via egen læge. 2.7 Visitationssamtale og sundhedstest Vægtstopperne har alle været igennem en visitationssamtale, samt opfølgende individuelle løsningsfokuserede samtaler efter 3, 6, 12 og 15 måneder, hvor der er blevet lagt vægt på små skridt og de valgte ændringers implementering i dagligdagen. Samtalerne efter 6 og 12 var frivillige for deltagerne. Ved både den første samtale og de efterfølgende samtaler fik vægtstopperne udført en sundhedstest, hvor der blev der målt højde, vægt, fedt %, taljemål og udført konditest. Der er benyttet et Polar Body Age System, der er en motiverende sundhedstest til livsstilsændring. Sundhedstesten viste sig at være en god hjælp til motivation hos deltagerne. Selvom der ikke skete ændringer på vægten fra gang til gang, var der altid positive resultater at fremhæve hos de fleste alligevel. De fleste deltagere opnåede også ændring i deres Body Age. 2.8 Vægtstopmetoden og fastholdelse Ved metoden Små skridt til vægttab viste det sig at være sværere end forventet at fastholde for vægtstopperne på den lange bane. Deltagerne var meget begejstrede i starten, men udtrykte at det var svært at fastholde denne gejst længere end under og lige efter deres deltagelse i grundforløbet. Deltagerne forklarer det selv som utålmodighed i forhold til de meget langsigtede resultater. De første 3 måneder er der rigtig fine resultater at spore hos næsten alle deltagere i et eller andet omfang. Der er flere målinger end kun vægten, og derfor var der altid mindst en positiv effekt der kunne måles efter de første 3 måneder, hvor de fast har gået til træning to gange om ugen og arbejdet med deres overvægt mentalt. De vægtstoppere, der fortsætter træningen og/ eller fastholder deres samtaler med psykolog efter det første intensive forløb er lettere at fastholde mht. målinger. Vægtstopperne, der ikke fortsætter til opfølgende træning eller samtaler, er mentalt og fysisk langt væk fra metoden meget hurtigt efter grundforløbet og falder derfor tilbage i de gamle vaner. De fleste ønsker ikke at banke sig selv oven i hovedet igen, som de har gjort mange gange tidligere i deres liv, fordi det endnu engang ikke er lykkedes dem at fastholde gode resultater. De møder derfor ikke op til samtalen og sundhedstesten efter de 15 måneder. Nogle er ærlige omkring det. Andre siger ok til at møde op, men melder fra på dagen eller udebliver fra aftalen. De forsøges genindkaldt, men oftest uden det store held. NIRAS 11

12 De vægtstoppere, der har fået de bedste resultater ud af metoden og deltagelsen i Kom i Form, har været dem, der ikke tidligere har haft en ordentlig måltidstruktur. Typisk sprang de både morgenmad og frokost over og overspiste så til aftenmåltidet. Fokus i deres tilfælde har været gradvist at få styr på at spise til alle måltider. De øvrige vægtstoppere med gode resultater har været dem, der aldrig drak vand og som har tilvænnet sig dette og så de vægtstoppere, der har været mest deltagende i træning. Deres fysiske resultat forbedres tydeligt. De fleste af dem, der har været mest vedholdende, har også benyttet sig af tilbuddet om psykologsamtaler og tilbuddet om ekstra samtaler og målinger efter 6 og 12 måneder. Det har vist sig, at det var langt mere vanskeligt end forventet at fastholde vægtstopperne i alle 15 måneder af forløbet. Det positive frafald har været, at deltagerne er kommet i job, men der har også været flytning og andre livsmæssige faktorer som skilsmisser og sygdom til grund for frafaldet. Enkelte vægtstoppere har været faldet fra i perioder og er så kommet tilbage på opfølgningsholdet igen. De fleste har holdt fast i at komme i det første syv ugers intensive forløb og har så aldrig påbegyndt opfølgende træning. Ofte på grund af, at de bliver sendt ud i en anden aktivering fra jobcenteret eller i virksomhedspraktik. Det er dog lykkedes i flere tilfælde at få talt med praktikstederne og få aftalt, at vægtstopperne har fået fri til at fortsætte træningen minimum en gang om ugen. Generelt vurderes det af projektet, at det har været sværest at fastholde unge med angst samt vægtstoppere med misbrug. De er udeblevet ret hurtigt og oftest allerede indenfor de første 7 uger De vægtstoppere, der ikke blot har anset forløbet som en aktiveringsmulighed har taget den opfølgende træningsdel langt mere seriøst og fastholdt deres træning, både for at vedligeholde deres fysiske udvikling, samt for at opretholde netværket og de gode vaner. Det er desuden projektets erfaring, at den vigtigste del af fastholdelsen er, at vægtstopperens egen læge bakker op om, at træningen er en vigtig del af behandlingen for overvægten. Fremtidig henvisningsmulighed vil derfor være via egen læge. 2.9 Implementeringen hvordan er tilbuddet blevet forankret? Efter gennemførslen af vægtstopprojektet Kom i Form vurderes det af projektet, at det giver mening at anse overvægt som en kronisk tilstand/ sygdom og at tilbyde et vægtstop patientskoleforløb til overvægtige borgere i kommunen. Det er vigtigt, at borgerne får fokus på deres egen rolle i forhold til håndtering af deres overvægt og betydningen af egenomsorgen i forhold til optimering af behandling og forebyggelse 12 NIRAS

13 af yderligere udvikling af overvægt. Projektet kan særligt konkludere, at træningsindsatsen er en vigtig parameter i forhold til, at der kan ske en ændring i kroppens fysiske tilstand, og at den psykologiske del er vigtig, for at der kan ske ændringer i adfærden, samt for motivationen og fastholdelsen af nye vaner. Status for forankringsprocessen er, at der fortsættes med opfølgende træningshold to gange om ugen mandag og onsdag indtil der starter nye patientskolehold op igen i Der er som tidligere nævnt på tidspunktet for denne evaluering fortsat 80 vægtstoppere, der ikke har været i gang i 15 måneder endnu. De, der er kommet ud over de 15 måneder, men stadig har lyst til at være med til træningen får også lov til at fortsætte på holdet. De 80 ikke-afsluttede vil også stadig blive indbudt til samtaler og sundhedstest Vordingborg Kommunes fremtidige vægtstoptilbud Patientskoleforløbet vægtstop gennemføres fremover under Fagsekretariat Sundhed som en del af patientskolerne. Målgruppen bliver overvægtige borgere med BMI 30+ henvist via egen læge, men også fortsat i samarbejde med Jobcenteret. Dog skal alle borgere, der tilbydes forløbet via jobcenteret også forbi deres egen læge for at blive henvist. Borgeren vil indgå i et 10 ugers tværfagligt forløb. Den første uge er afsat til samtaler og sundhedstest. De følgende 8 uger er et trænings- og undervisningsforløb med en halv trænings dag og en hel trænings- og undervisningsdag. Uge 10 er fastsat til sundhedstest og samtale. Alle borgere skal fortsætte på opfølgende træningshold to gange ugentligt. Dette skal både sikre den fortsatte netværksdannelse, samt bidrage til at det bliver lettere at fastholde de ny vaner. Undervisning og træning vil blive afholdt af en diætist, kost- og motionsvejleder, sygeplejerske og fysioterapeut. Der vil desuden blive tilbudt individuelle samtaler ved psykolog og sundhedscoaching. Der gennemføres 1 hold af 10 uger i foråret med 20 til 25 deltagere og et tilsvarende igen i efteråret. Hvis der er behov, vil antallet af hold øges til to både i foråret og efteråret. Igennem hele projektperioden er der løbende blevet evalueret af projektet selv på alle elementer i Kom i Form tilbuddet: konceptet små skridt, undervisningen, træningen, de individuelle samtaler, sundhedscoachingen og naturdelen. Dette for at sikre, at vægtstopperne fik noget ud af tilbuddet og for at evaluere løbende på i hvor høj grad det er et koncept, der virker for vægtstopperne. Det har derved været muligt hurtigt at kunne imødekomme deltagernes behov for ændringer i undervisning mv. Evalueringen har været i form af et spørgeskema som vægtstoppere har udfyldt i forløbet. Dette har også sikret en kvalitetssikring med hensyn til de aktiviteter, der føres videre til patientskolen. NIRAS 13

14 03 Hovedkonklusioner Overordnet kan der for projekt Kom i Form dokumenteres en positiv udvikling på stort set alle parametre inden for vægt, livskvalitet, kost og motion. 80% af deltagerne har knækket deres vægtforøgelseskurve ved enten at have opnået en stabil vægt eller at have tabt sig efter at have deltaget i projektet (43,3% af deltagerne har tabt mere end 5 kilo!). Gennemsnitligt har vægtstopperne tabt sig 3,9 kg fra 104 kg til 100,1 kg og det største enkeltstående vægttab har været 20,3 kg. Det gennemsnitlige vægttab kan synes relativt beskedent, men det er i forbindelse hermed væsentligt at understrege, at dette er i overensstemmelse med principperne bag projektet, hvor fokus er at ændre projektdeltagernes dårlige vaner og derigennem sikre et varigt vægttab i modsætning til deciderede slankekure, hvor vægttabet sandsynligvis ville være større, men hvor risikoen for senere vægtforøgelse også er tilsvarende større. Sammenfattende for opgørelse af deltagernes livskvalitet har vægtstopperne tilkendegivet at have opnået en positiv udvikling på alle udsagn, og det kan dokumenteres, at deltagerne i stigende grad har fået det bedre med sig selv, at de i højere grad oplever, at andre kan lide dem, og at de har lyst til at være sammen med andre mennesker. Derudover oplever deltagerne også, at de i mindre grad føler sig stressede, irriterede eller nedtrykte. I forhold til kostvaner kan der ligeledes dokumenteres en positiv udvikling, hvor deltagerne i stigende grad tænker over at spise mere sundt (frugt og fedtfattig mad). Samtidig vurderer deltagerne i stigende grad at kunne bryde med usunde vaner i forhold til at trøste- eller hyggespise og ikke spise, når de er nedtrykte eller ser tv. Afslutningsvis har det været en positiv udvikling, at flere af vægtstopperne er kommet i beskæftigelse siden projektets start. I henhold til projektbeskrivelsen kan det vurderes, at vægtstopprojektet i Vordingborg opfylder projektets fastsatte målramme som følger: I alt 180 borgere uden for arbejdsmarkedet tager imod tilbuddet. I løbet af projektet har 187 vægstoppere deltaget i projektet, hvorfor målet kan konstateres at være opfyldt. 50% af deltagerne vil være fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt 15 måneder efter projektstart. Der findes ikke data i undersøgelsen, der kan underbygge viden om daglig fysisk aktivitet registreringerne handler om motion på ugebasis men der er en ræk- 14 NIRAS

15 ke indikatorer, som i forhold til deltagernes fysiske aktivitet kan underbygge, hvordan udviklingen har været mere generelt. Ifølge vægtstoppernes besvarelser har indekset i forhold til At være mere fysisk aktiv og At dyrke motion hver uge kun haft en lille opadgående udvikling set over hele projektets forløb. I forhold til begge udsagn opleves en pæn stigning i de første tre måneder, hvorefter det ved 15-månedersmålingen falder tilbage til et niveau, som kun er lidt højere end det, som vægstopperne oprindeligt angav ved inklusionsmålingen. Dette indikerer, at det kan være en udfordring at fastholde motivationen for at dyrke motion efter den første periode. Dog gælder det for udsagnene, at den samlede score på en skala fra 1 til 5 for begge udsagns vedkommende ligger over værdien 4, og at det derfor vurderes, at der generelt er et stort ønske hos vægstopperne om at dyrke motion, og at det med et udgangspunkt så højt på skalaen kan være vanskeligt at forbedre scoren yderligere. Samlet kan det på trods af ovenstående påvisning af en generel positiv udvikling ikke konkluderes, at målet om, at 50% af deltagerne vil være fysisk aktive 30 minutter dagligt, er opfyldt. 50% har forbedret deres kondition efter 15 måneder fra projektstart. Med udgangspunkt i en optælling af vægtstoppernes tilkendegivelser af hvor ofte de er fysisk aktive, kan det konstateres, at 69% (n=59) af deltagerne er mere fysisk aktive efter projektet, end da de startede forløbet. Dette er ikke i sig selv en påvisning af forbedret kondition, men viser, at der er grundlag for en positiv udvikling. I forhold til registreringerne af de gennemførte fysiske test, har der samlet været fremgang på alle parametre, som tilsammen kan antages at være et mål for kondition. Mellem 62 og 95 % af deltagerne i disse test har opnået fremgang og kan således siges at have opnået en forbedret kondition. Med forbehold for testdeltagernes repræsentativitet i forhold til samtlige deltagere, kan målet konstateres at være opfyldt. 50% af deltagerne vil opleve, at de har fået øget kompetence i forhold til at håndtere deres overvægt efter 15 måneders projektdeltagelse. Baseret på besvarelserne af spørgeskemaerne vurderer vægtstopperne på flere parametre at have fået bedre selvværd, og de oplever fx i mindre grad at være enige i udsagnet Jeg bliver hurtigt irriteret eller vred, og Jeg undgår at være sammen med andre mennesker. I forhold til handlekompetencer inden for kost, er der også sket tydelige forbedringer inden for udsagn som fx Ikke at spise, når jeg er lækkersulten og At spise mere frugt og grønt. Dette indikerer, at vægtstopperne i stigendende grad tager ansvar for egen sundhed. Ved optælling på tværs af spørgsmålene kan det konstateres, at målet om, at 50% af deltagerne vil opleve at have fået øget kompetence i forhold til at håndtere deres overvægt, er opfyldt. NIRAS 15

16 04 Udvikling hos vægtstopperne Dette afsnit har til formål at vise, hvordan udviklingen overordnet har været for vægtstopperne i projektet, hvor de tal, som er målt ved inklusionen af deltagerene, efter tre måneder og afslutningsvis efter 15 måneder, bliver gennemgået på følgende parametre: 4.1 Vægt Vægt, BMI og talje/højde-ratio Livskvalitet: selvværd, trivsel og søvnvaner Kost: generelle kostvaner og vaner mht. trøste- og hyggespisning Motion og fysisk aktivitet, herunder bodyage 4 Beskæftigelsesmæssig status Dette afsnit afdækker, hvordan udviklingen har været for vægtstopperne mht. vægt efter 3 og 15 måneder. Vægtudviklingen angives i forhold til vægttab, ændring i BMI og ændring i talje/ højde-ratio. I forhold til vægttab havde vægtstopperne ved projektstart en gennemsnitsvægt på 104 kg, mens denne er reduceret med 3,9 kg til 100,1 kg efter 15 måneder. I gennemsnit har vægtstopperne tabt 3,75% af deres kropsvægt. Fordelingen af vægtstoppernes vægttab og - forøgelse er vist i nedenstående figur, hvor det ses at 73,3% af vægtstopperne har tabt sig mere end et kg. 4 Bodyage er udregnet på baggrund af projektets egne indsamlede data. 16 NIRAS

17 Figur 4-1. Vægtstoppernes vægtændringer efter have gennemgået vægtstopforløbet , Procent ,7 11,7 6, ,7 Over 10 kg 5 til 10 kg 1 til 5 kg +/- 1 kg 1 til 5 kg 5 til 10 kg Over 10 kg Vægtforøgelse Stabilitet Vægttab Tilsvarende kan der identificeres en mindre reduktion i vægtstoppernes BMI. BMI inddeles i overensstemmelse med den gængse anvendelse af skalaen i følgende kategorier: BMI 25,0-29,9: overvægt BMI 30.34,9: fedme BMI 35,0-39,9: svær fedme BMI > 40,0: ekstrem fedme NIRAS 17

18 Figur 4-2. Udvikling i BMI fra inklusion, tre måneder og 15 måneder Inklusion (n=59) 3 måneder (n=59) 20% 9% 18% 12% 32% 39% 30% 40% 25,0-29,9 30,0-34,9 35,0-39,9 40,0+ 25,0-29,9 30,0-34,9 35,0-39,9 40,0+ Gennemsnit: 35,8 Gennemsnit: 35,2 15 måneder (n=59) 14% 19% 27% 41% 25,0-29,9 30,0-34,9 35,0-39,9 40,0+ Gennemsnit: 34,5 18 NIRAS

19 Blandt vægtstopperne er der sket en reduktion af det gennemsnitlige BMI fra 35,8 til 34,5, hvor bl.a. gruppen af ekstrem fedme er faldet fra 20% til 14%. BMI kan give en god indikation af vægtstoppernes sundhedstilstand, men fordi målet ikke siger noget om forholdet mellem muskel- og fedtvæv, suppleres dette mål med talje/højde-ratio, som kan give en indikation af, om overvægten skyldes for meget fedtvæv omkring taljen. Det anbefales, at ratioen er ca. 0,5, altså at taljeomkredsen er ca. det halve af højden, mens en ratio på over 0,6 udgør en sundhedsrisiko. I gennemsnit har vægtstopperne ved inklusionstidspunktet en ratio på 0,7, hvilket således er et godt stykke over grænsen for, hvornår det karakteriseres som en sundhedsmæssig risikofaktor. Efter tre måneder i vægstopprojektet har der ikke været et fald i den gennemsnitlige ratio, men det har ændret sig i den sidste måling, hvor gennemsnittet er faldet til 0,67. Det kan konstateres, at reduktionen ikke har været tilstrækkelig til, at vægtstopperne samlet set er kommet under den sundhedsmæssige risikogruppe. Dog er gruppen af vægtstoppere, som har en ratio under 0,6, tredoblet i løbet af projektet. Figur 4-3. Udvikling i talje/højde-ratioen fra inklusion til tre måneder Inklusion (n = 59) 0%4% 3 måneder (n = 59) 0% 10% 96% 90% 0,4-0,5 (anbefalet) 0,5-0,6 > 0,6 0,4-0,5 (anbefalet) 0,5-0,6 > 0,6 Gennemsnit: 0,70 Gennemsnit: 0,70 NIRAS 19

20 15 måneder (n = 59) 0% 12% 88% 0,4-0,5 (anbefalet) 0,5-0,6 > 0,6 4.2 Livskvalitet Gennemsnit: 0,67 Dette afsnit afdækker, hvordan udviklingen har været for vægtstopperne mht. livskvalitet efter 3 og 15 måneder. Vægtstoppernes livskvalitet er afdækket ved at måle vægtstoppernes selvværd, trivsel og søvnvaner. Vægtstopperne er således blevet bedt om at vurdere hvor enige eller uenige, de er i en række udsagn, der omhandler selvværd, trivsel og søvn. Disse udsagn er vist i nedenstående tabel. Udsagn om selvværd Udsagn om trivsel Udsagn om søvn Jeg glæder mig til den næste uge Der er mange, som kan lide mig Jeg synes godt om mig selv Jeg undgår at være sammen med andre mennesker Jeg bliver hurtigt irriteret eller vred Jeg føler mig ked af det eller nedtrykt Jeg føler mig stresset Jeg føler mig udhvilet, når jeg vågner om morgen Jeg vågner om natten og har svært ved at falde i søvn igen Jeg er træt i løbet af dagen Jeg sover i løbet af dagen Jeg tager sovemedicin For at give et overordnet billede af udviklingen i vægtstoppernes livskvalitet er der blevet konstrueret et mål for hhv. selvværd, trivsel og søvn bestående af de forskellige udsagn, der fremgår af ovenstående tabel. Figur 4-4 viser udviklingen for de tre aspekter af livskvalitet fra inklusionstidspunktet til målingen efter 15 måneder. Opgørelsen omfatter først de vægtstoppere, 20 NIRAS

21 der har deltaget i alle tre målinger. Dernæst vises som et supplement udviklingen for de deltagere, som kun har gennemført en måling ved inklusion og efter 3 måneder. Figur 4-4. Udvikling i selvværd, trivsel og søvn fra inklusionsmåling til 15 måneder. Gennemsnitlig indekseret score Selvværd (n=56) Trivsel (n=58) Søvn (n=59) 2 1 Inklusion 3 måneder 6 måneder 9 måneder 12 måneder15 måneder Note: Figuren viser gennemsnittet for de tre indeks for hhv. selvværd, trivsel og søvn ved inklusionstidspunktet, efter tre måneder og afslutningsvis efter 15 måneder. Indeksene er simple additive indeks, hvor værdien 1 svarer til, at en vægtstopper har svaret negativt på samtlige udsagn (på en skala fra helt uenig til helt enig), der indgår i indekset, og værdien 5 svarer til, at vægtstopperen har svaret positivt på samtlige udsagn. Der er foretaget reliabilitetstest af de tre indeks. Figuren viser, at der er sket en positiv udvikling på alle tre aspekter af livskvalitet efter de første tre måneder, og at den positive tendens fastholdes til projektets afslutning, dog med en noget mere flad kurve. Trivsel og søvn har udviklet sig nogenlunde parallelt, mens vægtstopperne samlet set er lidt mere positive omkring deres selvværd, som især er steget efter tre måneder. For alle tre forhold er udviklingen signifikant. Nedenstående figur viser, at udviklingen for de vægtstoppere, som kun har udfyldt skemaerne ved inklusion og efter tre måneder, følger gruppen af vægtstoppere, der også har udfyldt skemaet efter 15 måneder i den samme periode. NIRAS 21

22 Figur 4-5. Udvikling i selvværd, trivsel og søvn fra inklusionsmåling til tre måneder. Gennemsnitlig indekseret score Selvværd (n=182) Trivsel (n=184) Søvn (n=179) 2 1 Inklusion 3 måneder Note: Figuren viser gennemsnittet for de to indeks for hhv. selvværd, trivsel og søvn for alle de vægtstoppere, som har udfyldt skemaerne ved inklusionstidspunktet og efter tre måneder. I det følgende vises udviklingen for hvert enkelt af de 3 aspekter af livskvalitet, selvværd, trivsel og søvn Selvværd Figur 4-6 viser udviklingen i de tre spørgsmål om selvværd, som vægtstopperne er blevet stillet. Også her omfatter opgørelsen først de 59 vægtstoppere, der har gennemført alle tre målinger. 22 NIRAS

23 Figur 4-6. Udvikling i spørgsmål om selvværd fra inklusionsmålingen til målingen efter 15 måneder. Gennemsnit indekseret score Helt uenig til helt enig Inklusion 3 måneder 6 måneder 9 måneder 12 måneder 15 måneder Jeg synes generelt godt om mig selv (n=59) Der er mange som godt kan lide mig (n=56) Jeg glæder mig til den næste uge (n=58) Note: Figuren viser gennemsnittet for de tre udsagn om selvværd ved inklusionstidspunktet, efter tre måneder og efter 15 måneder. Værdien 1 svarer til, at en vægtstopper har svaret helt uenig, mens værdien 5 svarer til, at vægtstopperen har svaret helt enig til udsagnet. Figuren viser en samlet positiv udvikling på alle tre selvværdsparametre, og at der i løbet af projektet er sket en positiv udvikling i vægtstoppernes selvværd med en kontinuerlig stigning i forhold til to af spørgsmålene, mens spørgsmålet Der er mange som godt kan lide mig, fik et mindre dyk efter tre måneder, men i det resterende forløb har fået en stigning. At der ikke opleves en signifikant udvikling i forhold til dette udsagn, kan skyldes, at vægtstopperne ved projektets begyndelse i høj grad var enige i udsagnet, hvorfor det er vanskeligt at forbedre dette yderligere. Figuren herunder viser udviklingen for samtlige vægtstoppere, som har udfyldt spørgeskemaet ved inklusionstidspunktet og efter tre måneder. Her er udviklingen for den første periode i store træk i overensstemmelse med ovenstående figur. NIRAS 23

24 Figur 4-7. Udvikling i spørgsmål om selvværd fra inklusionsmålingen til målingen efter tre måneder. Gennemsnitligt indekseret score 5 Helt uenig til helt enig Jeg synes generelt godt om mig selv (n=187) Der er mange som godt kan lide mig (n=183) Jeg glæder mig til den næste uge (n=186) 1 Inklusion 3 måneder Note: Figuren viser gennemsnittet for de tre udsagn om selvværd for gruppen af vægtstoppere, som har udfyldt skemaet ved inklusionstidspunktet og efter tre måneder Trivsel Figur 4-8 viser udviklingen i de fire spørgsmål om trivsel, som vægtstopperne er blevet stillet. Opgørelsen omfatter først de 59 vægtstoppere, der har gennemført alle tre målinger. 24 NIRAS

25 Figur 4-8. Udvikling i spørgsmål om trivsel fra inklusionsmålingen til 15 måneder. Gennemsnitligt indekseret score 5 Jeg føler mig stresset (n=59) Helt enig til helt uenig Inklusion 3 måneder 6 måneder 9 måneder 12 måneder 15 måneder Jeg føler mig ked af det eller nedtrykt (n=59) Jeg bliver hurtigt irriteret eller vred (n=59) Jeg undgår at være sammen med andre mennesker (n=59) Note: Figuren viser gennemsnittet for de fire udsagn om trivsel ved inklusionstidspunktet, efter tre måneder og efter 15 måneder. Værdien 1 svarer til, at en vægtstopper har svaret helt enig, mens værdien 5 svarer til, at vægtstopperen har svaret helt uenig til udsagnet. Figuren viser, at vægtstopperne er blevet mere uenige i samtlige udsagn i hele projektforløbet, og at der derfor er sket en positiv udvikling på alle fire trivselsparametre. Vægtstopperne har i forhold til alle fire udsagn haft en positiv udvikling, mens det især er udsagnet Jeg bliver hurtigt irriteret eller vred, hvor vægtstopperne oplever den største udvikling. I nedenstående figur har gruppen af vægstoppere, som kun har besvaret skemaerne ved inklusion og efter tre måneder samlet set lidt lavere værdier end gruppen af vægtstoppere, som har udfyldt alle skemaerne, men der er overensstemmelse i forhold til, at der er sket en positiv udvikling. NIRAS 25

26 Figur 4-9. Udvikling i spørgsmål om trivsel fra inklusionsmålingen til tre måneder. Gennemsnitlig indekseret score. 5 Jeg føler mig stresset (n=187) Helt enig til helt uenig Inklusion 3 måneder Jeg føler mig ked af det eller nedtrykt (n=184) Jeg bliver hurtigt irriteret eller vred (n=187) Jeg undgår at være sammen med andre mennesker (n=187) Note: Figuren viser gennemsnittet for de fire udsagn om trivsel for gruppen af vægtstoppere, som har besvaret spørgeskemaet ved inklusionstidspunktet og efter tre måneder. 26 NIRAS

27 4.2.3 Søvnvaner Figur 4-10 viser udviklingen i de fem spørgsmål om søvn, som vægtstopperne er blevet stillet. Opgørelsen omfatter først de 59 vægtstoppere, der har gennemført alle tre målinger. Figur Udvikling i spørgsmål om søvnvaner fra inklusionsmålingen til 15 måneder. Gennemsnitlig indekseret score Helt enig til helt uenig Inklusion 3 måneder 6 måneder 9 måneder 12 måneder 15 måneder (n=59) Jeg føler mig udhvilet, når jeg vågner om morgenen Jeg vågner om natten og har svært ved at falde i søvn igen Jeg er træt i løbet af dagen Jeg sover i løbet af dagen Jeg tager sovemedicin Note: Figuren viser gennemsnittet for de fem udsagn, der vedrører søvnvaner ved inklusionstidspunktet, efter tre måneder og efter 15 måneder. Værdien 1 svarer til, at en vægtstopper har svaret helt enig, mens værdien 5 svarer til, at vægtstopperen har svaret helt uenig til udsagnet. Figuren viser en positiv udvikling på samtlige parametre i forhold til søvnvaner, dog med undtagelse af udsagnet Jeg tager sovemedicin, som samlet set ikke ændrer sig gennem projektet. Udviklingen har særligt været positiv i projektets tre første måneder, mens stigningen tolv måneder senere har været lidt mindre. Udsagnet: Jeg føler mig udhvilet, når jeg vågner om morgenen er i modsætning til de andre spørgsmål et positivt spørgsmål og er i kurven vendt om, således at den høje værdi svarer til mere enig modsat de andre spørgsmål, hvor vægtstopperne har angivet graden af uenighed. Derfor skal samtlige stigninger i figuren opfattes som en positiv udvikling. Nedenstående figur over alle vægstoppere, som har udfyldt skemaerne ved inklusion og efter tre måneder viser den samme positive udvikling. Vægstopperne angiver næsten de samme værdier for spørgsmålene i begge figurer med undtagelse af spørgsmålet Jeg føler mig udhvilet, når jeg vågner om morgenen, som er lidt i højere i Figur NIRAS 27

28 Figur Udvikling i spørgsmål om søvnvaner fra inklusionsmålingen til tre måneder. Gennemsnitlig indekseret score 5 Jeg føler mig udhvilet, når jeg vågner om morgenen (n=184) Helt enig til helt uenig Jeg vågner om natten og har svært ved at falde i søvn igen (n=187) Jeg er træt i løbet af dagen (n=185) Jeg sover i løbet af dagen (n=185) 1 Inklusion 3 måneder Jeg tager sovemedicin (n=184) Note: Figuren viser gennemsnittet for de fem udsagn, der vedrører søvnvaner ved inklusionstidspunktet og efter tre måneder for gruppen af vægtstoppere, som kun har udfyldt de første to spørgeskemaer. 4.3 Kost Dette afsnit afdækker, hvordan udviklingen har været for vægtstopperne efter 3 og 15 måneder mht. kost. Vægtstoppernes kostvaner er afdækket ved, at vægtstopperne er blevet spurgt til en række forhold i forhold til kostvaner med fokus på, om vægtstopperne vurderer, at det bliver let eller svært at ændre disse. Kostvanerne er i det følgende inddelt efter generelle kostvaner og trøste- og hyggespisning jf. nedenstående tabel, der viser hvilke udsagn, vægtstopperne har taget stilling til. 28 NIRAS

29 Udsagn om kostvaner At spise mindre fed mad Ikke at spise slik og søde sager Kun at spise fedtfattig mad At spise mere frugt og grønt Udsagn om trøste- og hyggespisning Ikke at spise, når jeg er lækkersulten At spise mindre, når jeg skal hygge mig Ikke at spise, når jeg keder mig At spise mindre, når jeg ser tv At spise mindre, når jeg føler mig stresset Ikke at spise, når jeg er nedtrykt eller ked af det For at give et overordnet billede af udviklingen i vægtstoppernes kostvaner er der blevet konstrueret et samlet mål for hhv. generelle kostvaner samt trøste- og hyggespisning bestående af de forskellige udsagn, der fremgår af ovenstående tabel. Tabel 4-12 viser udviklingen samlet for de to aspekter af kostvaner fra inklusionstidspunktet til målingen efter 15 måneder. Opgørelsen omfatter først de 59 vægtstoppere, der har gennemført alle tre målinger. Figur Udvikling i generelle kostvaner samt trøste- og hyggespisning fra inklusionsmåling til 15 måneder. Gennemsnitlig indekseret score 5 4 Kostvaner 3 2 Trøste- og hyggespisning 1 Inklusion 3 måneder 6 måneder 9 måneder 12 måneder15 måneder Note: Figuren viser gennemsnittet for de tre indeks for hhv. kostvaner samt trøste- og hyggespisning ved inklusionstidspunktet, efter tre måneder og efter 15 måneder. Indeksene er simple additive indeks, hvor værdien 1 svarer til, at en vægtstopper har svaret meget uenig ved samtlige udsagn, der indgår i indekset, og værdien 5 svarer til, at vægtstopperen har svaret meget enig ved samtlige udsagn. Der er foretaget reliabilitetstest af de to indeks. NIRAS 29

30 For begge udsagn er udviklingen positiv og signifikant. Vægtstopperne vurderer selv i øget omfang, at de vil have let ved at forbedre deres vaner mht. kostvaner og trøste- og hyggespisning. Ved begge udsagn er udviklingen signifikant. Udviklingen følger samme tendens i nedenstående figur over samtlige vægtstoppere, som kun har udfyldt de første to skemaer. Figur Udvikling i generelle kostvaner samt trøste- og hyggespisning fra inklusionsmåling til tre måneder. Gennemsnitlig indekseret score 5 4 Kostvaner (n=187) 3 2 Trøste- og hyggespisning (n=186) 1 Inklusion 3 måneder Note: Figuren viser gennemsnittet for de tre indeks for hhv. kostvaner samt trøste- og hyggespisning ved inklusionstidspunktet og efter tre måneder. I det følgende redegøres for udviklingen i forhold til de enkelte spørgsmål i de 2 overordnede kost-indikatorer, hhv. generelle kostvaner og trøste-/hyggespisning 30 NIRAS

31 4.3.1 Generelle kostvaner Figur 4-14 viser udviklingen i forhold til hvert enkelt af de fire spørgsmål om generelle kostvaner, som vægtstopperne er blevet stillet. Den første opgørelse omfatter de 59 vægtstoppere, der har gennemført alle tre målinger. Figur Udvikling i spørgsmål om generelle kostvaner fra inklusionsmåling til 15 måneder. Gennemsnitligt indekseret score Helt sikkert ikke til helt sikkert (n=59) Ikke at spise slik og søde sager At spise mere frugt og grønt At spise mindre fed mad Kun at spise fedtfattig mad 1 Inklusion 3 måneder 6 måneder 9 måneder 12 måneder 15 måneder Note: Figuren viser gennemsnittet for de fire udsagn om generelle kostvaner ved inklusionstidspunktet, efter tre måneder og efter 15 måneder. Værdien 1 svarer til, at en vægtstopper har svaret det kan jeg helt sikkert ikke, mens værdien 5 svarer til, at vægtstopperen har svaret det kan jeg helt sikkert til udsagnet. Med undtagelse af udsagnet At spise mere frugt eller grønt er udviklingen i de første tre måneder positiv for denne gruppe af spørgsmål. Efter tre måneder til projektets afslutning, er der kun sket en mindre udvikling, som dog viser, at vægtstopperne har formået at holde det niveau, som de har opnået i de første tre måneder. Nedenstående figur over samtlige vægtstoppere, som kun har udfyldt første og anden måling, viser samme positive tendens i den første periode. NIRAS 31

32 Figur Udvikling i spørgsmål om generelle kostvaner fra inklusionsmåling til tre måneder. Gennemsnitligt indekseret score 5 (n=188) Helt sikkert ikke til helt sikkert Inklusion 3 måneder Ikke at spise slik og søde sager At spise mere frugt og grønt At spise mindre fed mad Kun at spise fedtfattig mad Note: Figuren viser gennemsnittet for de fire udsagn om generelle kostvaner for samtlige vægtstoppere, som har udfyldt skemaerne ved inklusionstidspunktet og efter tre måneder Trøste- og hyggespisning Tilsvarende er der udarbejdet en opgørelse i forhold til de enkelte spørgsmål relateret til trøste- og hyggespisning. Den første opgørelse omfatter de 59 vægtstoppere, der har gennemført alle tre målinger. 32 NIRAS