Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune

Transkript

1 Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune

2 Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Vandplan Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

3 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Vandplan Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn Udarbejdet februar 2015, Svendborg Kommune. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kilder: Vandplan Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13 Vanddistrikt: Jylland og Fyn og Vandplan Det Sydfynske Øhav. Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt: Jylland og Fyn, begge offentliggjort den 30. oktober Kontaktadresse: Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg Mail: keu@svendborg.dk Fotos: Terkel Broe Christensen. Forsidefoto: Syltemade Å-systemet med Ollerup Sø i forgrunden. 3

4 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Svendborg Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram indenfor kommunens geografiske områder. Svendborg Kommune er omfattet af to vandplaner, der dækker henholdsvis vandoplandet for Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav. Byrådet beslutter allerede den 27. november 2012 den kommunale vandhandleplan på baggrund af de statslige vandplaner offentliggjort den 22. december Den 3. december 2012 erklærer Natur- og miljøklagenævnet dog vandplanerne ugyldige, og hjemsender dem til fornyet behandling. Dermed er Svendborg Kommunes vandhandleplan ligeledes ugyldig og skal besluttes på ny. Efter fornyet behandling offentliggør staten igen den 30. oktober 2014 vandplanerne. På baggrund af disse og deres indsatsprogrammer har Svendborg Kommune udarbejdet denne vandhandleplan. Planen indeholder en rækkefølge og et tidspunkt for igangsættelse af for de enkelte indsatser. Indsatserne skal senest påbegyndes i 2015, og der skal være opnået målopfyldelse jf. vandplanen inden udgangen af Dog er der i forhold til indsatser på spildevandsområdet først et krav om at indsatserne er gennemført to år efter vandplanens offentliggørelse. I Svendborg Kommune skal følgende indsatser iværksættes: 28 spærringer i vandløb skal gøres passable 4 km rørlagte vandløb fordelt på 13 strækninger skal genåbnes Sørup Sø skal restaureres Mindst 6 ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning eller skal kloakeres 24 regnvandsbassiner skal forbedres Udpegningen af lokaliteter for de konkrete indsatsprojekter er baseret på statsligt kortmateriale og er derfor ikke præciseret yderligt i denne plan. Det skyldes, at handleplanen ikke må foregribe lodsejeraftaler eller afgørelser. Vandhandleplanen indeholder desuden en redegørelse i forhold til anden relevant planlægning - blandt andet: Kommuneplan, vandforsyningsplan, spildevandsplan og råstofplan. Ydermere vil planen informere om, hvordan offentligheden efter reglerne i sektorlovgivningen vil blive inddraget i planens gennemførsel. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at se vandplanerne, herunder at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold Resumé af de statslige vandplaner Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Forholdet til anden relevant planlægning Bilag 42 5

6 2. Resumé af de statslige vandplaner Resumé af planer for områderne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15: Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Svendborg Kommune er omfattet af Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder også en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver de krævede handlinger. Svendborg Kommunes samlede areal er 415 km 2, heraf er en mindre del 12 km 2 i kommunens nordvestlige område dækket af vandplanen for Odense Fjord. Samlet dækker vandplanen for Odense Fjord-oplandet cirka km 2, og berører udover Svendborg Kommune 6 andre kommuner: Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Kerteminde Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune samt mindre dele af Assens Kommune og Nyborg Kommune. Der skal kun i et mindre omfang ske indsatser i Svendborg Kommune indenfor Odense Fjord-vandoplandet. Vandplanen for Det Sydfynske Øhav dækker cirka 765 km 2 og berører Svendborg Kommune med et areal på 403 km 2. De øvrige kommuner er Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune og Ærø Kommune samt mindre dele af Nyborg Kommune. I oplandet bor cirka indbyggere, der findes 296 kilometer målsatte vandløb og 13 søer større end 5 hektar. Oplandets vigtigste kystvande er området mellem Fyn, Ærø og Langeland med mange små og større øer. Vandplanerne skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Der er fastsat konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. I første planperiode fra skal indsatsen sikre, at der landsplan skal ske en reduktion i udledningen af kvælstof med cirka tons pr år. Op til 450 kilometer vandløb skal restaureres, 150 kilometer rørlagte vandløb skal genåbnes og i vandløbene skal spærringer fjernes, så der gives bedre passage for fisk og andre dyr i åerne. Desuden skal op imod ukloakerede ejendomme i det åbne land have renset deres spildevand. På spildevandsområdet skal yderligere cirka 250 overløbsbygværker, hvor forurenet kloakvand løber over ved kraftig regn forbedres. For at nå målene skal der blandt andet også etableres vådområder og udlægges randzoner langs vandløb og søer. De to vandplaner, som berører Svendborg Kommune kan hentes fra Naturstyrelsens hjemmeside ved at klikke på følgende link: Vandplanen for Odense Fjord Vandplanen for Det Sydfynske Øhav 6

7 3. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområderne Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Svendborg Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Svendborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste og anden planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 1: Svendborg Kommune med angivelse af vandoplandsgrænser (blå streger) for de to vandplaner, som dækker kommunen: 1.13 Vandplanen for Odense Fjord og 1.15 Vandplanen for Det Sydfynske Øhav. De sorte streger angiver kommunegrænser. 7

8 Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser, og i flere tilfælde udgør vandløb Svendborg Kommunes kommunegrænse. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Denne handleplan skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). 8

9 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålsloven 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Svendborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til Svendborg Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Svendborgs Byråd. Byrådets udkast til vandhandleplan af 31. marts 2015 er fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger frem til den 26. maj Bemærkninger og indsigelser kan inden den 26. maj 2015 fremsendes til Svendborg Kommune på adressen: Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg eller mailes til keu@svendborg.dk 9

10 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 30. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 10

11 Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 3 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 4. Vandløb Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 4: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes 11

12 tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (figur 5). Se vandplanerne, afsnit 1.4 Retningslinjer. 1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse 2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse 3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 % 4 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Figur 5: Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 12

13 Hørup Å 13

14 5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 og deres indsatsprogrammer (se figur 7 og 8). Indsatsprogrammer er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammerne er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Svendborg Kommunes vandhandleplan er et udtræk af statens vandplaner for henholdsvis Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav for de indsatser, der skal ske indenfor Svendborg Kommunes geografiske områder. De indsatser, som Svendborg Kommune er ansvarlig for gennemførslen af, er angivet som antal/strækningers længde i nedenstående figur 6. Påvirkninger, som skal Anvendelse af virkemiddel Effekt af indsats reduceres og tilhørende virkemidler Antal Længde/areal Fjernelse af faunaspærringer 28 spærringer Fysisk påvirkning Genåbning af rørlagte vandløb 13 strækninger 4 km Fysisk påvirkning Sørestaurering 1 sø Reduktion af forfor Spredt bebyggelse forbedret Mindst 6 spildevandsrensning ejendomme* Reduktion af fosfor og kvælstof samt iltforbrugende stoffer og miljøfarlige stoffer Regnbetingede udløb bassiner 24 bassiner Reduktion af fosfor og kvælstof samt iltforbrugende stoffer og miljøfarlige stoffer samt fysisk påvirkning Figur 6: Svendborg Kommunes indsatser i 1. planperiode jf. vandplanernes indsatsprogrammer. Kommunekort Efter handleplanbekendtgørelsens 4, stk. 2 skal det i handleplanen vises på kort, hvor kommunalbestyrelsen vil gennemføre de foranstaltninger, der er nævnt overfor i figur 6. Lokaliseringen og prioriteringen af Svendborg Kommunes indsatser er vist i følgende figurer på side 20-22: Figur 9-10: Indsatser i forhold til fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagte vandløb og sørestaurering Figur 11-12: Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning Figur 13-14: Regnbetingede udløb bassiner Indsatserne kan ses på et mere detaljeret kommunekortet i bilag 1, eller digitalt på Kortinfo. Igangsatte indsatser Svendborg Kommune har allerede igangsat flere af indsatsprogrammets indsatser, inden vandplanerne er endeligt offentliggjort. Årsagen er, at det lovmæssige og finansielle grundlag har været til stede i form af vandløbslovens regler om vandløbsrestaurering og en statslige finansiering til indsatser på vandløbsområdet. 14

15 Derfor har Svendborg Kommune igangsat de indsatser, som er planlagt igangsat i den kommunale vandhandleplan vedtaget i december 2011, men som sidenhen er erklæret ugyldig jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Det drejer sig om vandhandleplanens indsatser planlagt igangsat i 2013 og 2014 vedr. etablering af passage forbi spærringer i vandløb, genåbning af rørlagte vandløb og sørestaurering. Status på disse indsatser fremgår af tabellen i figur 9, side På spildevandsområdet er indsatserne også igangsat vedr. de regnbetingede udløb. Status på denne indsats fremgår af tabellen i figur 13, side

16 Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Anvendelse af virkemidler Fysiske påvirkninger Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger (1000 kr./år) Indsatsprogram supplerende foranstaltning Hovedvandopland Odense Fjord Effekter Reduceret påvirkning af overfladevande Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring i normsystemet Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 129 0, ,3 ha 0, Op til 432 ha Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Fjernelse af faunaspærringer 42 stk Vandløbsrestaurering 0 km + Genåbning af rørlagte vandløb 5 km Sørestaurering 0 lokalitet 4. Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret 0 ejd spildevandsrensning Regnbetinget udløb bassiner 24 udløb 0,3 0, Industri forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 0 anlæg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år Figur 7: Indsatsprogram for Vandplanen for Odense Fjord. 16

17 Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Anvendelse af virkemidler Fysiske påvirkninger Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger (1.000 kr./år) Indsatsprogram supplerende foranstaltning Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav Effekter Reduceret påvirkning af overfladevande Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 6. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring i normsystemet 100 0, Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse 8,0 ha 0,1 12 Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Op til 459 ha Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 8. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Fjernelse af faunaspærringer 41 stk Vandløbsrestaurering 0 km + Genåbning af rørlagte vandløb 4 km + 89 Sørestaurering 1 lokalitet Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret Ca. 6 ejd. 0,1 0, spildevandsrensning Regnbetinget udløb bassiner Ca. 14 udløb 0,21 0, Industri forbedret rensning/afskæring til 0 anlæg renseanlæg 10. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år Figur 8: Indsatsprogram for Vandplan for Det Sydfynske Øhav. 17

18 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Svendborg Kommune har blandt andet på baggrund af input fra Det Grønne Råd prioriteret indsatsen ud fra følgende kriterier. Generelt: Rekreative muligheder Arbejde i helheder (for eksempel i hele vandsystemer) Synergi med Natura 2000-planer Udjævning af indsats (blande store og små projekter) Fremkommelighed (lodsejerønsker) Spildevandsrensning før indsatser i vandløb Specifikt: Spildevandsrensning i det åbne land: Størst forskel mellem mål og aktuel tilstand i den konkrete recipient (primært vandløb) Regnbetingede udløb: Små og store projekter startes samtidig af hensyn til fremdrift i hele indsatsperioden Spærringer: Projekter nederst i vandsystemet først Åbning af rørlagte vandløb: Prioriteres efter fjernelse af spærringer Sørestaurering: Høj prioritet. Kun Sørup Sø, forundersøgelse kan startes Indsatserne vil følge tre spor: 1 De fysiske påvirkninger af overfladevande (genåbning af rørlagte vandløb, spærringer og sørestaurering) med Svendborg Kommune (Natur og Klima) som ansvarlig for den praktiske gennemførsel. 2 Påvirkninger fra punktkilder: Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning med Svendborg Kommune (Natur og Klima) som ansvarlig for den administrative gennemførsel og lodsejerne for den praktiske gennemførsel. 3 Påvirkninger fra punktkilder: Regnbetingede udløb bassiner med Vand og Affald som ansvarlig for den praktiske gennemførsel. I praksis betyder det, at indsatserne i de tre spor søges gennemført parallelt i samme vandløbsopland. Således at indsatsen i et vandløbssystem afsluttes før indsatsen i det næste prioriterede vandløbssystem påbegyndes. Indsatserne i de tre spor skal dog ikke vente på hinanden. Vandløbssystemerne prioriteres således: 1) Syltemade Å, 2) Hundstrup Å inkl. Hørup Å, 3) Stokkebæk, 4), Vejstrup Å, 5) Tange Å og 6) nogle korte kystvandløb. I de enkelte vandoplande prioriteres indsatsen i forhold til påvirkninger af overfladevand således: Indsats vedr. spærringer startes nederst i systemet først Store spærringer sættes i gang tidligt Åbning af rørlagte strækninger øverst i systemet sidst 18

19 I forhold til påvirkninger fra punktkilder prioriteres indsatsen således: Indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning ved enkelt ejendomme tilstræbes det at indsatsen følger samme rækkefølge som ved vandløbsprioriteringen: Hundstrup Å, Hørup Å, Vejstrup Å, Tange Å og til sidst det kystnære området ved Rantzausminde. Dog er der nogle praktiske/tekniske forhold, som gør at indsatserne omkring Hundstrup Å må gennemføres i en anden rækkefølge. Indsatsen i forhold til de regnbetingede udløb følger også vandløbsprioriteringen. Det vil sige gennemførsel af indsatsen i forhold de regnbetingede udløb vil ske i følgende rækkefølge i disse vandløb: Syltemade Å, Hørup Å, Hundstrup Å, Vejstrup Å, Kobberbækken, Trappebækken, Christinedalsbækken og Skelbækken. Prioriteringen har ført til den realiseringsrækkefølge og det tidspunkt for igangsættelse af indsatserne opstillet i vandplanerne, som fremgå af de næste seks siders kort og tabeller: Figur 9 og 10 viser indsatsen i vandløb (åbning af rørlagte vandløb, fjernelse af spærringer og sørestaurering). Figur 11 og 12 viser indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse. Figur 13 og 14 viser indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i forbindelse med de regnbetingede udløb/bassiner. Svendborg Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge. 19

20 Prioritering Opland Indsats/ virkemiddel Lokalitet Status Starttidspunkt 1 Syltemade Å Fjerne faunaspærring Vestre Mølle Forundersøgt Syltemade Å Fjerne faunaspærring Rør i Stevningegrøften under Fåborgvej Forundersøgt Skal ej gennemføres pga. afslag fra staten på realisering. Årsag: Ringe Syltemade Å Åbne rørlagt vandløb Ollerup/Skerninge Skel (tilløb til Syltemade Å under Villabakken) 4 Syltemade Å Åbne rørlagt vandløb Tilløb fra Ollerup (Kohaverenden) omkostningseffektivitet. Forundersøgt Skal ej gennemføres pga. afslag fra staten på realisering. Årsag: Ringe omkostningseffektivitet. Forundersøgt Skal ej gennemføres pga. afslag fra staten på realisering. Årsag: Ringe omkostningseffektivitet. 5 Syltemade Å Åbne rørlagt vandløb Afløb fra Løvehave Forundersøgt Staten anmodes om at tage indsatsen ud af planen pga. usikkerhed omkring projektets økonomi og gennemførlighed. 6 Syltemade Å Sørestaurering Sørup Sø Forundersøgt 2013 Realisering sep.-dec Hundstrup Å Fjerne faunaspærring Gundestrup Mølle Forundersøgt Hundstrup Å Fjerne faunaspærring Elleskovs Mølle Forundersøgt Hundstrup Å Fjerne faunaspærring Sterrebyvej over Spangebækken 2014 Forundersøgt. Afslag fra staten på realiseringsansøgning på grund af lav omkostningseffektivitet. Projektet tilpasses og ansøges på ny i foråret Stokkebækken Åbne rørlagt vandløb Hønsehaverenden Afslag fra staten på forundersøgelsesansøgning på grund af lav omkostningseffektivitet. Årsag: Ringe omkostningseffektivitet. 11 Tange Å Fjerne faunaspærring Mellem Landevejen og Tange Å Mølle Forundersøgt. Afslag fra staten på realiseringsansøgning på grund af lav omkostningseffektivitet. Projektet tilpasses og ansøges på ny i foråret Engelsbækken Åbne rørlagt vandløb Bøsøre Forundersøgt Engelsbækken Åbne rørlagt vandløb Lærkenborg Forundersøgt Engelsbækken Åbne rørlagt vandløb Engelsbækgård Forundersøgt Engelsbækken Fjerne faunaspærring Klintholmvej Forundersøgt Isebæk Fjerne faunaspærring Knarreborg Mølle Afslag fra staten på forundersøgelsesansøgning på grund af lav omkostningseffektivitet. Figur 9: Svendborg Kommunes vandhandleplan for den fysiske påvirkning af overfladevande

21 Prioritering Opland Indsats/ virkemiddel 17 Isebæk Fjerne faunaspærring 18 Isebæk Fjerne faunaspærring 19 Hammesbro Bæk Åbne rørlagt vandløb 20 Egsmadeafløbet Fjerne (Egenappebæk) faunaspærring 21 Egsmadeafløbet Fjerne (Egenappebæk) faunaspærring 22 Egsmadeafløbet Fjerne (Egenappebæk) faunaspærring 23 Skellet Fjerne (Skelbækken) faunaspærring 24 Lehnskov Bæk Fjerne faunaspærring 25 Asbæk Fjerne faunaspærring 26 Asbæk Åbne rørlagt vandløb 27 Egense Bæk Åbne rørlagt (Vandløb fra vandløb Egense) 28 Ormerenden Fjerne faunaspærring 29 Vejstrup Fjerne faunaspærring 30 Vejstrup Fjerne faunaspærring Lokalitet Status Starttidspunkt Sandbjerggård, Afslag fra staten på 2014 nedstrøms forundersøgelsesansøgning på grund af lav omkostningseffektivitet. Sandbjerggård, opstrøms Afslag fra staten på forundersøgelsesansøgning på grund af lav omkostningseffektivitet To korte stræk af Elsehoved Landkanal Forundersøgt spærringer ved Forundersøges 2014 Skovmølle Huusomsvej Forundersøges 2014 Egenappevej Forundersøges spærringer spærringer omkring godset Lehnskov Ej forundersøgt. Men staten bliver anmodet om at tage 3 af indsatserne ud af planen pga. ringe omkostningseffektivitet spærring i Bøgeskov strækninger strækning ved kysten spærringer 2015 Lillemølle (Vejstrup 2015 Vandmølle) Klingstrup 2015 Figur 9, fortsat. 21

22 Figur 10: Kortet viser beliggenhed af indsatser i vandløbene i Svendborg Kommune. Samme kort i større målestoksforhold og med supplerende oplysninger om alle Svendborg Kommunes indsatser kan ses i bilag 1. 22

23 Prioritering Vandløbsopland/ lokalitet Indsats/virkemiddel: Kloakering/ forbedret spildevandsrensning (Cirka antal ejendomme) Status 1 Hundstrup Å 19 ejendomme kloakeres Ejendommene indgår i den gældende spildevandsplan. 5 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal udarbejdes 2 Hørup Å 12 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal udarbejdes 3 Vejstrup Å 4 ejendomme kloakeres Ejendommene indgår i den gældende spildevandsplan. 4 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal udarbejdes 4 Tange Å 54 ejendomme kloakeres Ejendommene indgår i den gældende spildevandsplan. 27 ejendomme egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal udarbejdes Starttidspunkt Rantzausminde 3 ejendomme enten kloakering eller egen løsning Tillæg til spildevandsplan skal udarbejdes 2016 Figur 11: Svendborg Kommunes vandhandleplan for påvirkninger fra punktkilder: Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning. Af vandplanens indsatsprogrammer (side 16 og 17) fremgår, at 6 ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning. Af kortmaterialet (WebGIS) fremgår det, at ejendommene er beliggende i 8 områder. Da alle ejendomme indenfor de enkelte områder skal gennemføre en indsats skal angivelsen af de 6 ejendomme betragtes som værende en minimumsangivelse. I ovenstående figur 11 ses Svendborg Kommunes vurdering af, hvor mange ejendomme i det åbne land, som skal have forbedret spildevandsrensning. 23

24 Vejstrup Å Hundstrup Å Hørup Å Tange Å Rantzausminde Figur 12: Kort med angivelse af de områder (skraverede felter), hvor ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning. Samme kort i større målestoksforhold med supplerende oplysninger viser alle Svendborg Kommunes indsatser - se bilag 1. 24

25 Prioritering Vandløbsopland Indsats (antal bassiner) 1 Syltemade Å 5 U41-4 U41-1 U41-5 U71-1 U Hørup Å 4 U21-1 U22-1 U27-1 U Hundstrup Å 3 U51-3 U51-5 U58-1 Udledningsnummer Status Gennemført Gennemført Gennemført Gennemført Alle tre indsatser afventer færdiggørelse/-melding Starttidspunkt Vejstrup Å 1 GO9B91F Kobberbækken 6 E12UO1F E10UO1F E07UO1F E08UO2R E08UO1R E01X13R Gennemført 90 erne Gennemført 90 erne Gennemført i 2006 Trappebækken 3 E11UO1S E05U01F E06U01F Christinedalsbækken 1 C05080F Skelbækken 1 U Figur 13: Svendborg Kommunes vandhandleplan for påvirkninger fra punktkilder: Regnbetingede udløb/bassiner. 25

26 Figur 14: Kortet viser beliggenhed af indsatser i forhold til regnbetingede udløb - bassiner i Svendborg Kommune. Samme kort i større målestoksforhold med alle Svendborg Kommunes indsatser og med supplerende information kan ses i bilag 1. 26

27 7. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. I beskrivelsen henvises til kommunekortet i bilag 1 eller Kortinfo, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner langs vandløb. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen samt indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand - vandløb og søer Vandløb Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3- vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Der findes mere end 300 kilometer vandløb i Svendborg Kommune, heraf er de 175 kilometer offentlige vandløb kilometer af disse er åbne og 28 kilometer er rørlagte. Derudover er der 112 kilometer åbne private vandløb samt et ukendt antal kilometer rørlagte private vandløb. 4 kilometer af disse og fortrinsvis de offentlige vandløb er omfattet af statens vandplan med krav om en kommunal vandløbsindsats. I Svendborg Kommune vil vandplanernes indsatsprogram resultere i 13 strækninger og i alt 4 kilometer rørlagte vandløb vil blive åbnet, og der vil blive skab passage for fisk og smådyr forbi 28 spærringer i vandløbene for eksempel i forbindelse med opstemninger ved vandmøller eller rør-underførelser. Lokaliseringen af de enkelte indsatser fremgår af statens kortmateriale, se kortbilag nr. 1 eller via hjemmesiden Kortinfo. Vandplanens virkemidler Åbning af rørlagte vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet 27

28 Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projekterne forudsætter tilladelse efter 37 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Vandløbsregulativer For alle offentlige vandløb er udarbejdet et vandløbsregulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Genåbning af rørlagt vandløb i Syltemade Å-systemet. Projektstart: Figur 15: Genåbning af rørlagte vandløb skal ske på 13 stækninger (4 km) i Svendborg Kommune. Foto og kort viser et eksempel (rød streg på kortet) fra den øverste del af Syltemade Å-systemet nord for Ollerup. 28

29 Sikring af kontinuitet forbi Vejstrup Vandmølle. Projektstart: Figur 16: Fjernelse af spærringer og sikring af kontinuitet skal ske på 28 lokaliteter i Svendborg Kommunes vandløb. Foto og kort viser et eksempel fra Vejstrup Vandmølle i Vejstrup Å. Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) På landsplan er i alt udpeget 14 søer til sørestaurering. Sørup Sø vest for Svendborg by er en af dem. Søen har et areal på 11 hektar, middeldybden er 2,9 meter og på det dybeste sted er den 4,3 meter. Søen opfylder ikke miljømålet på grund af en intern fosforbelastning fra søbunden. Primært tidligere tiders spildevandsudledning er kilde til fosforforureningen. Sørup Sø, der har afløb til Syltemade Å-systemet ligger opstrøms Hvidkilde Sø, Nielstrup Sø og Ollerup Sø. Sørup Sø får ikke længere tilledt spildevand. Vandplanens virkemidler i forhold til sørestaurering Fosforfælding ved aluminium tilsætning (immobilisering af fosfor) Biomanipulation ved opfiskning Vandplanen peger på, at virkemidlet fosforfælding ved tilsætning af aluminium skal sikre, at Sørup Sø får en tilstand, som kan opfylde miljømålet. Kommunens øvrige søer, hvis tilstand ikke opfylder vandplanens miljømål vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser: Spildevandsrensningen, randzoner og ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. 29

30 Sørestaurering i Sørup Sø. Projektstart: Figur 17: Sørup Sø skal som den eneste sø i Svendborg Kommune restaureres. Indsatsen skal ske ved fosforfældning med aluminiums-behandling. Kvælstof-vådområder Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Vandplanerne for henholdsvis Det Sydfynske Øhav og Odense Fjord angiver en kvælstofreduktion ved en vådområdeindsats på 52 og 49 tons pr år. Da Svendborg Kommune ikke har egnede arealer til etablering af vådområder i oplandet til Odense Fjord, bidrager Svendborg Kommune ikke til vådområdeindsatsen der. I forhold til Vandplanen for Det Sydfynske Øhav har Svendborg Kommune sammen med Langeland Kommune og Ærø Kommune flere arealer, som er anvendelige arealer til vådområdeprojekter. Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke egnede områder i oplandet til Det Sydfynske Øhav. 30

31 Vådområdeprojekt Hørup Å Vådområdeprojekt Bøllemosen Figur 18: Kortet viser beliggenheden af de vådområdeprojekter i Svendborg Kommune, som indgår vandoplandsplanen (VOP en) for Det Sydfynske Øhav. Jf. aftalen mellem KL og Miljøministeriet fra 2009 er der i forbindelse med gennemførslen af den kommunale vådområdeindsats er nedsat en vandoplandsstyregruppe bestående af medlemmer af de involverede kommuner. Styregruppen har besluttet en Vandoplandsplan (VOP), som fungerer som et styringsinstrument for gennemførslen af indsatsen. VOP en version 14.0 for Det Sydfynske Øhav er vedlagt i bilag 2. I Svendborg Kommune indgår to projekter i vandoplandsplanen deres beliggenhed fremgår af figur 18. Desuden er 6 vådområdeprojekter i gang med at blive forundersøgt på Langeland. Projekt Areal (ha) Kvælstofreduktion Status (tons/år) Bøllemosen Forundersøges Hørup Å 55 5 Under realisering Figur 19: Angiver status for Svendborg Kommunes vådområdeindsats. To vådområdeprojekter i Svendborg Kommune ved henholdsvis Langemarken og Lundby er forundersøgt, men er opgivet på grund af manglende mulighed for at indgå en frivillig aftale med en lodsejer og på grund af tekniske årsager. 31

32 Vandoplandsplanen er dynamisk, og det må forventes at ske ændringer i planen med hensyn til antallet af projekter, projekternes areal, kvælstofreduktion og evt. gennemførsel efterhånden, som de enkelte vådområdeprojekter er forundersøgt. Vådområdeprojekt Hørup Å Er forundersøgt og under realisering. Figur 20: Eksempel: Vådområdeprojektet ved Hørup Å ved Kirkeby. Projektgrænsen er markeret med en rød streg. Spildevand Kommunerne skal udarbejde en spildevandsplan i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, som indeholder nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. Svendborg Kommunes Spildevandsplan havde fokus på en række områder i det åbne land, hvor ejendommene er udlagt til kloakering og til egen forbedret spildevandsrensning. 306 ejendomme skal kloakeres, og 867 ejendomme skal selv etablere forbedret rensning. Da den gældende spildevandsplan udløb i 2012, har Svendborg Kommune vedtaget en ny spildevandsplan, som gælder for perioden Her i planlægges for realisering af de indsatser som er fastlagt i Regionplan 2005 og som endnu ikke er gennemført. Vandplanens krav til 32

33 indsatser på spildevandsområdet vil blive indarbejdet i den gældende spildevandsplan via et tillæg. For at have gennemført indsatsen i Svendborg Kommunes Spildevandsplan mangler endnu cirka op til 700 ejendomme at få forbedret deres spildevandsrensning. Af den statslige Basisanalyse For Vandområdeplaner fremgår det, at der er opnået målopfyldelse i en række af de vandløb, hvor der i oplandet er krav om forbedret spildevandsrensning. Det betyder at antallet af ejendomme, som skal have forbedret spilderensning formentlig vil blive lavere end de 700 ejendomme. Den manglede indsats jf. Svendborg Kommunes spildevandsplan og vandplanens spildevandsindsatser skal være gennemført senest to år efter vandplanens offentliggørelse, det vil sige senest den 30. oktober Vandplanen stiller krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kommer til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Vandplanens virkemidler Renseanlæg Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak (se eksempel i figur 21) Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme (se eksempel i figur 22) Dette medfører, at kommunen også skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i den nye spildevandsplan. I Svendborg Kommune stiller vandplanerne ikke krav til en yderlig indsats i forhold til rensningsanlæg. For regnvandsbetingede udledninger er der krav om indsatser i 24 udløb. Indsatsen skal gennemføres, jf. tidsplanerne i vandplanernes indsatsprogrammer. Inden udløbet af planperioden skal 2/5-dele af indsatsen gennemføres, og de resterende 3/5-dele skal gennemføres i perioden Tidspunkterne for igangsætning af den sidste 2/5-dele indsats vil fremgå af Svendborg Kommunes kommende spildevandsplan. Derudover stiller vandplanerne krav om, at yderlig et antal ejendomme i det åbne land fordelt på 8 områder skal have forbedret spildevandsrensning. Indsatsen skal være afsluttet senest oktober Det vil fremgå af spildevandsplanen, at nogle ejendomme skal kloakeres, mens andre ejendomme skal have egne rensningsløsninger. Beliggenheden af indsatsområderne i forhold til punktkilder fremgår af kommunekortet i bilag 1 eller kan ses på kortet i KortInfo. I efteråret 2015 forlægges Svendborg Byråd et forslag til Spildevandsplan Der er en høringsperiode på mindst 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. 33

34 Forbedring af det regnbetingede udløb. Projektstart: Forår Figur 21: Der skal foretages en indsats for at sikre forbedret rensning af spildevandet ved at forbedre 24 regnbetingede udløb i Svendborg Kommune. Ovenstående eksemplet stammer fra Skelbækken, der er et tilløb til Syltemade Å. Forbedring spildevandsrensning for enkeltliggende ejendomme. Projektstart: Figur 22: Fordelt på 6 områder skal ejendomme i det åbne land have forbedret spildevandsrensning for eksempel ved kloakering eller ved egen løsning. Det kan ske ved etablering af et minirensningsanlæg som vist på billedet. 34

35 Grundvand Vandindvinding Vandplanerne stiller i første vandplanperiode ingen krav om indsats i Svendborg Kommune i forhold til vandindvindingen. Vandplanerne er desuden udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Kommunalbestyrelsen skal vedtage en indsatsplan for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner. Indsatsområderne omfatter områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding. En indsats kan spænde vidt. Det kan f.eks. være at nitratindholdet overvågnes, at grundvandsressourcen undersøges, eller at der foretages skovrejsning. Svendborg Kommune er inddelt i fire indsatsområder, se figur 23. Kommunegrænse Svendborg og Tåsinge generelle indsatsområder Generelle indsatsområder - ikke kortlagte 0 10,00 kilometer Figur 23: Generelle indsatsområder i Svendborg Kommune. De blå (Svendborg og Tåsinge) er kortlagt. Fåborg- Egebjerg og Sydøstfyn (gule) vil blive afrapporteret inden for nogle få år. 35

36 Indsatsområde Tåsinge og Svendborg er kortlagt, og der er udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for vandværkerne i områderne. Staten har meldt ud at indsatsområde Fåborg-Egebjerg og Sydøstfyn bliver kortlagt i Når staten har afsluttet kortlægningen skal Svendborg Kommune udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanlægningen vil foregå i samarbejde med vandværkerne og interessenter i et koordinationsforum. Derudover vil de berørte grundejere blive inddraget. Når forslaget til indsatsplanerne er politisk godkendt sendes forslaget ud i offentlig høring i 12 uger. Høringssvarende bearbejdes, og den endelige plan sendes til politisk godkendelse. Svendborg Kommune arbejder på at udpege de BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) omkring de almene vandværkers boringer. Når arbejdet er tilendebragt, skal det vurderes, om der er en konkret trussel mod grundvandet indenfor de enkelte BNBO er. Svendborg Kommune skal herefter afgøre, om der skal gives et påbud efter 24. Vandforsyningsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er, at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Når ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område, kan det på sigt være en løsning at flytte eller sprede vandindvindingen. Er det ikke umiddelbart muligt vægter indvindingen til drikkevand højeste i vandplanen - se vandplanens retningslinje nummer 39. Øvrige indsatser i kommunen Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 24. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. 36

37 Vandplan , Vanddistrikt I: 1.15 Det Sydfynske Øhav giver ikke anledning til, at Region Syddanmark skal foretage nogen ændringer i kortlægningen i Råstofplan Et område beliggende øst for Kirkeby langs Hørup Å, søges omdannet til vådområde. Her er et sammenfald mellem vådområdeindsatsen og råstofplanens interesseområde for udnyttelse af rødler. I forbindelse med etablering af vådområdet vil kommunen ved anlæggelsen af området søge at udnytte ler-resursen efter aftale med de involverede lodsejere. Handlingsplan for klimatilpasning Kommunerne skal udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning, hvor kommunens samlede klimatilpasningsinitiativer skal beskrives. Svendborg Kommunes Klimatilpasningsplan har været i høring og forventes endeligt vedtaget i første kvartal Klimaplanen vil indgå som tillæg til kommuneplanen. Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle retningslinjer fra regionplanen er ikke inkluderet i vandplanerne, men kan være nyttige at bibeholde og kan derfor indgå i vandhandleplanen. Svendborg Kommune har valgt at indarbejde relevante retningslinjer fra Regionplan 2005 i kommuneplan 2009, og de er revideret i kommuneplan Konkret drejer det sig om retningslinjer vedr.: Placering af nye grundvandsboringer Grundvandsbeskyttelse og placering af forurenende aktiviteter Indvinding af grundvand og overfladevand til vandingsformål Mulighed for at give nye tilladelse til indvinding af grundvand Indvinding fra ferske vandområder Indvinding af grundvand og hensyn til natur og kulturarv Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål Råstofindvinding Da det er et handle for krav i forbindelse med kommuneplanen, vurderer Svendborg Kommune, at retningslinjerne er relevante at bibeholde i kommuneplanen, idet kommunen hermed forpligter sig. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner. 37

38 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 24: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis). Kommuneplan Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland giver ikke Svendborg Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan. Lokalplaner En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. En lokalplan kan for eksempel bestemme, hvad et område skal bruges til, hvor der skal bygges, nyt eller hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. 38

39 Det forventes, at nødvendige anlæg for vandplanernes gennemførelse har et omfang og en karakter der ikke er lokalplanpligtige i sig selv og vandplanerne derfor forventes at kunne gennemføres ved dispensation jf. 19 og 20 i Planloven for de områder som allerede er lokalplanlagte, men ikke indeholder bestemmelser specifikt møntet på åbning af vandløb mm. Vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland giver ikke anledning til ændringer i Svendborg Kommunes gældende lokalplaner. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 24. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Vandplan , Vanddistrikt I: 1.15 Det Sydfynske Øhav giver anledning til, at Region Syddanmark skal foretage mindre ændringer i kortlægningen i Råstofplan Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er, at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område, således at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette betydning for vandforsyningsplanen. Spildevandsplanen Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Vandplanerne giver anledning til ændringer i Svendborg Kommunes gældende spildevandsplan i forhold til punktkilderne: Enkeltejendomme i det åbne land og for regnvandsbetingede udløb. 39

40 Der stilles i vandplanerne ikke krav i Svendborg Kommune om indsats i forhold til rensningsanlæg. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, der er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste eller bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. 40

41 Vandplan for hovedvandopland 1.15, Det Sydfynske Øhav giver Svendborg Kommune anledning til at koordinere indsatsen med den kommunale Natura 2000-handleplan for Natura 2000-område 118, Søer ved Tårup og Klintholm. Åbning af vandløbsstrækning koordineres med etablering af mulige vandhuller til klokkefrø. Herudover indeholder vandplanen for hovedvandopland 1.15, Det Sydfynske Øhav inden for Svendborg Kommune 12 næringsrige søer og kransnålalge-søer, der er kortlagt som habitat naturtypesøer i Natura 2000-planerne for hhv. Søer ved Tårup og Klintholm (nr. 118), Rødme Svinehaver (nr. 241), Thurø Rev (nr. 242) og Sydfynske Øhav (nr. 127). Nogle af disse søer har ugunstig bevaringsstatus pga. forhøjet næringsstofniveau. I vandplanen er der i 1. planperiode ikke planlagt en indsats i disse søer. Vandplan for hovedvandopland 1.13, Odense Fjord giver ikke Svendborg Kommune anledning til at koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner for specifikke vandafhængige naturtyper. 41

42 Bilag 1: Kommunekort, der viser Svendborg Kommunes indsats jf. vandplanerne for henholdsvis Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav. 42

43 43

44 44

45 45

46 Bilag 2: Vandoplandsplan (VOP version 15.0) for Det Sydfynske Øhav. 46