Krydsløsninger for cyklister Anvendelse af konfliktteknik til vurdering af forskellige løsningers
|
|
- Ada Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Krydsløsninger for cyklister Anvendelse af konfliktteknik til vurdering af forskellige løsningers sikkerhed Tanja Kidholm Osmann Madsen a, tkom@civil.aau.dk Chris Bahnsen b, cb@create.aau.dk Anders Jørgensen b, andjor@create.aau.dk Thomas B. Moeslund b, tbm@create.aau.dk Anne Vingaard Olesen c, avo@business.aau.dk Harry Lahrmann a, hsl@civil.aau.dk a Trafikforskningsgruppen, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet b Visual Analysis of People Laboratory, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet c Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet Abstrakt Antallet af uheld mellem svingende motorkøretøjer og ligeudkørende cyklister i signalregulerede kryds stiger, når der etableres cykelstier, men noget tyder på, at nogle former for krydsudformninger er bedre end andre. Formålet med dette projekt er at undersøge sikkerheden for en række forskellige cykelstiudformninger i signalregulerede kryds med henblik på at kunne beskrive løsningernes relative sikkerhedsniveau ved forskellige trafikmængder og derigennem undersøge, hvornår de forskellige løsninger skal anvendes for at forbedre cyklisternes sikkerhed. Det gøres gennem et konfliktstudie, hvor potentielle konflikter detekteres med et nyudviklet videoanalyseværktøj, der kan tælle trafikken og tidsstemple interessante hændelser i trafikken. Selv om resultatet ikke er statistisk signifikant, tyder meget på, at udformningen Fremført rød cykelsti med forskudt passage er sikrere end de øvrige undersøgte løsninger. Undersøgelsen indikerer også, at en højresvingspil giver mange konflikter, hvis der stadig er højresvingende køretøjer, når grønfasen begynder. Indledning En række studier har vist, at cykelstier samlet set ikke forbedrer cyklisters trafiksikkerhed. Problemet er, at selv om der er færre uheld på strækningerne, hvor der anlægges cykelstier, sker der en stigning i uheldstallet i krydsene på strækninger med cykelstier, herunder i særlig grad i de signalregulerede kryds (Agerholm et al., 2006; Jensen, 2006). Stigningen i krydsene dækker blandt andet over signifikante stigninger på henholdsvis 129 % og 48 % i uheld mellem højresvingende biler og ligeudkørende cyklister/knallerter (uheldssi- Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
2 tuation 312) og uheld mellem venstresvingende biler og ligeudkørende cyklister/knallerter (uheldssituation 410) (Jensen, 2006). I perioden har 27 cyklister mistet livet i 312-uheld, mens politiet har registreret 340 alvorligt og 256 let tilskadekomne cyklister i 312-uheldene. Størstedelen af disse dødsfald (74 %) kan henregnes til kryds, hvor der i tilfarten frem mod krydsene er etableret enten cykelsti eller -bane. Mindst 44 % af dødsfaldene er sket i signalregulerede kryds med cykelsti eller cykelbane i tilfartssporene. (Vejdirektoratet, 2012) Uheld indenfor uheldssituation 410 har i samme periode kostet 5 cyklister livet, og politiet har registreret 275 alvorligt henholdsvis 222 let tilskadekomne cyklister. Også her er tilskadekomsterne koncentreret omkring kryds med cykelsti eller cykelbane i tilfartssporene, og igen er der en tendens til, at de alvorligste af uheldene indtræffer i signalregulerede kryds med cykelsti eller -bane etableret i tilfartssporene. (Vejdirektoratet, 2012) Selv om etableringen af cykelstier i signalregulerede kryds medfører flere uheld med cyklister, tyder noget på, at nogle udformninger er sikrere end andre. Vejreglen for vejkryds i byer (Vejregelrådet, 2010) angiver således, at løsningen, der skal vælges i et specifikt kryds, afhænger af krydsets udformning og trafikmængden, herunder især antallet af cyklister og fodgængere samt højresvingende bilister. Spørgsmålet er så blot, hvornår man skal anvende de forskellige løsninger for at få den bedste sikkerhed. Krydsudformninger Den trafiksikkerhedsmæssigt bedste krydsudformning er en konfliktfri regulering af cyklisterne i forhold til biltrafikken, eksempelvis i form af niveaufri skæringer eller separering i tid. Løsningen finder dog sjældent anvendelse i kryds i byområder som følge af geometriske bindinger eller hensynet til trafikafviklingen. Vejreglen nævner derudover seks eksempler på udformningen af cykelstier gennem signalregulerede kryds. (Vejregelrådet, 2010). Udformningerne er illustreret på Figur 1. 1) Fremført cykelsti kombineret med separat højresvingsbane 2) Afkortet cykelsti kombineret med separat højresvingsbane 3) Cykelbane mellem ligeud- og højresvingsbane 4) Separat regulering af ligeudkørende og højresvingende cyklister via cykelshunt 5) Fremført cykelsti/-bane kombineret med fælles ligeud- og højresvingsbane 6) Afkortet cykelsti med fremført, smal cykelbane, kombineret med fælles ligeud- og højresvingsbane Udformningsalternativerne 1-6 kan kombineres med cykelfelter og tilbagetrukne stoplinjer (Vejregelrådet, 2010). Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
3 1) Fremført cykelsti kombineret med separat højresvingsbane. 2) Afkortet cykelsti kombineret med separat højresvingsbane. 3) Cykelbane mellem ligeud- og højresvingsbane. 4) Separat regulering af ligeudkørende og højresvingende cyklister via cykelshunt. 5) Fremført cykelsti eller -bane kombineret med fælles ligeud- og højresvingsbane. 6) Afkortet cykelsti med fremført, smal cykelbane, kombineret med fælles ligeud- og højresvingsbane. Figur 1 Krydsudformninger, som kan anvendes i signalregulerede kryds. (Vejregelrådet, 2010) Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
4 En anden mulighed er at udforme krydsløsningen som en fremført cykelsti med forskudt passage (Figur 2). Løsningen er blandt andet blevet anvendt i Viborg Kommune (Vestergaard, 2013). Formålet har været at samle de svage trafikanter ét sted for at mindske antallet af konfliktpunkter og øge synligheden af cyklisterne ved at trække krydsningen længere frem i krydset. Til gengæld er der ved denne udformning risiko for, at bilisten fejlagtigt tror, at den ligeudkørende cyklist agter at dreje til højre. Figur 2 I Viborg er adskillige cykelstier gennem signalregulerede kryds udformet som fremførte cykelstier med forskudt passage. Vejreglen for vejkryds i byer (Vejregelrådet, 2010) indeholder en række anbefalinger til, hvilke udformninger der kan anvendes, hvis krydset eksempelvis har store cykeltrafikmængder eller mange højresvingende køretøjer. Problemet er dog, at anbefalingerne ikke indeholder klare retningslinjer for, hvornår en given krydsudformning skal anvendes, herunder ved hvilke trafikmængder de forskellige krydsløsninger bør anvendes. Dette projekt har derfor til formål at sammenligne cyklisters sikkerhed i en række krydsløsninger ved forskellige trafikmængder for at udbygge vejledningen til valg af krydsløsning. Det sker gennem et konfliktstudie. Konfliktteknikken Traditionelt beskrives sikkerheden i vejtrafiksystemet ud fra forekomsten af uheld. Det har dog en række ulemper: 1) Uheld er sjældne, og det er derfor nødvendigt at benytte uheldsdata for en lang årrække, før generelle tendenser i uheldene på en specifik lokalitet kan findes. Imidlertid medfører dette en risiko for, at der er sket fysiske ændringer på lokaliteten, at trafikmængden er ændret, eller at trafikantadfærden er ændret, så uheldsbilledet har ændret karakter med tiden. 2) Antallet af politiregistrerede uheld har været faldende igennem mange år, hvilket har gjort det stadigt vanskeligere at finde signifikante forskelle igennem uheldsstudier. 3) Kun en lille andel af uheldene kommer til politiets kendskab. De seneste opgørelser viser således, at politiet blot registrerer omkring 15 % af de tilskadekomne trafikanter, som sygehuse og skadestuer registrerer. Mørketallet er særligt udtalt for mindre alvorlige uheld og uheld med fodgængere og cyklister. For uheld, der involverer cyklister, omfatter politiets registreringer således kun knap 5 % af de tilskadekomne cyklister, som søger behandling på sygehuse og skadesstuer. (Danmarks Statistik, 2014). Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
5 4) Uheldsstatistikkerne beskriver kun selve sammenstødet, men ikke de adfærds- og situationsmæssige aspekter, som leder op til uheldet, og som potentielt kan bidrage til at forklare faktorer ved uheldets opståen. 5) Uheldsdata er historiske, og vi må derfor vente på at et antal uheld sker med risiko for at trafikanter kommer til alvorligt til skade eller bliver dræbt før sikkerheden kan evalueres og forebyggende tiltag iværksættes. Derfor er der igennem årene udviklet alternative mål for trafiksikkerheden. Et eksempel er konfliktteknikken, hvor antallet af konflikter observeres og bruges som et surrogat for uheld. Den mest anvendte og anerkendte metode indenfor konfliktteknikstudier er udviklet på Lunds Universitet (Hydén, 1987). En konflikt er defineret som en situation, hvor to eller flere trafikanter er så tæt på hinanden i tid og rum, at de vil kollidere, hvis de fortsætter med uændret retning og hastighed. Konflikter formodes at have et forløb, der minder om forløbet op til et uheld. Forskellen er blot, at trafikanterne ved konflikter når at afværge, inden kollisionen indtræder. Derfor kommer ingen til skade i konflikterne. (Hydén, 1987) Metoden bygger på en antagelse om, at der er en sammenhæng mellem antallet af konflikter og antallet af uheld. Grundtanken er, at ethvert møde mellem trafikanter indebærer en vis sandsynlighed for, at de kolliderer. Forskellige begivenheder i trafikken kan derved inddeles ud fra sandsynligheden for at de resulterer i et uheld. Opstilles hændelserne på baggrund af deres alvorlighedsgrad og frekvens, vil de ifølge Hydén (1987) danne en pyramide (Figur 3). Den nederste og største del af pyramiden repræsenterer den uhindrede passage mellem trafikanterne. Alvorlighedsgraden stiger op gennem pyramiden, hvor man i toppen finder først konflikterne og dernæst uheldene. Ved at anvende konflikter frem for uheld kan en given lokalitets sikkerhedsniveau derved bedømmes med rimelig statistisk sikkerhed igennem observationsstudier af kortere varighed. Den nødvendige tidshorisont afhænger af konflikttypen og lokalitetens trafikmængde. Figur 3 Hydéns pyramide for sammenhængen mellem alvorlighedsgraden af forskellige trafiksituationer og deres frekvens. Oversat fra (Laureshyn, 2010). Oprindeligt blev der anvendt specialuddannede observatører til at registrere antallet af alvorlige konflikter på en given lokalitet. Problemet med observatørmetoden har været, at den både kræver specialuddannet personale, er meget tidskrævende og indebærer en risiko for, at observatørerne overser eller fejlvurderer konflikter og når konflikten først er sket, har observatørerne ingen mulighed for at spole tilbage og gense hændelsen (Hydén, 1987). Derfor er det nærliggende at erstatte manuelle observationer med videooptagelser. Problemet er imidlertid, at tidsforbruget til manuel videoanalyse i forhold til videoens længde ofte er i størrelsesordenen 10:1 (Laureshyn, 2005). I de senere år er der derfor arbejdet med at erstatte denne manuelle metode med videoregistreringer, som efterfølgende analyseres automatisk med billedanalysesoftware. Fremgangsmåden ved billedanalysen er at detektere trafikanterne, undersøge om de er tilstrækkeligt tæt på hinanden, og i givet fald spore trafikan- Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
6 ternes bevægelse. Ud fra disse spor trajectories udtrækkes informationer om trafikanternes position, hastighed og kurs. Herudfra analyseres, om trafikanterne er i konflikt med hinanden. (Saunier & Sayed, 2007) Fordelene ved videoanalysen er, at målingerne er mere præcise end observatørernes observationer og forventes at være mindre ressourcekrævende end en manuel analyse. Udviklingen af fuldautomatiske systemer, som kan analysere trafikken under alle trafikale forhold og i al slags vejr, er dog yderst kompliceret. Foreløbig er systemerne under udvikling og hovedsageligt tilgængelige som prototyper. Kvaliteten af resultaterne fra disse systemer afhænger af hvad der undersøges, kameraplaceringen samt vejr- og lysforhold. Det er eksempelvis vanskeligere at analysere trafikken i byområder end på motorveje, da antallet af trafikanttyper er større og trafikken mere kompleks (Buch et al., 2011). De nuværende metoder finder derfor primært anvendelse som watch dog systemer, hvor softwaren tidsstempler mulige konflikter, der efterfølgende analyseres manuelt (Laureshyn, 2010; Saunier & Sayed, 2007). For at lette databehandlingen i konfliktstudiet har dette projekt til formål at udvikle et watch dog system til udpegning af potentielle konflikter, som efterfølgende behandles manuelt. Metode Undersøgte krydsudformninger Projektet undersøger sikkerhedsniveauet ved forskellige udformninger af cykelstier i fem signalregulerede kryds i Aalborg og Viborg. De undersøgte krydsudformninger og deres karakteristika fremgår af Tabel 1. Enkelte af de undersøgte kryds har signaltekniske eller udformningsmæssige modifikationer. Det skyldes, at udvalget af kryds, hvor der fandtes lysmaster eller lignende til opsætning af videokameraer i en passende afstand fra krydset, og hvor antallet af svingende motorkøretøjer og ligeudkørende cyklister var højt, var begrænset. Udformningerne af de fem kryds er vist i Figur 4. Tabel 1 Kryds og udformningstype inkluderet i undersøgelsen. a b c d e Kryds Hjørringvej / Sundsholmen / Forbindelsesvejen (Nørresundby) Hobrovej / Ny Kærvej / Vestre Allé (Aalborg) Østre Allé / Dag Hammarskjölds Gade (Aalborg) Kong Chr. Allé / Hasserisvej (Aalborg) Indre Ringvej / Vesterbrogade / Holstebrovej (Viborg) Type fremført cykelsti kombineret med separat højresvingsbane afkortet cykelsti kombineret med separat højresvingsbane fremført cykelsti kombineret med fælles ligeud- og højresvingsspor afkortet cykelsti med fremført smal cykelbane kombineret med fælles ligeud- og højresvingsspor fremført rød cykelsti med forskudt passage og fælles ligeudog højresvingsspor Tilbagetrukket stoplinje ja Farvet cykelfelt ja Signaltekniske løsninger førgrønt for højresvingende nej nej ingen nej nej ingen ja (nedslidt) nej ingen ja ja ingen Videooptagelser Videooptagelser af de fem kryds blev gennemført i maj, juni og september Nærværende undersøgelse bygger på optagelser for fem dage (mandag-fredag) i tidsrummet 5-21, i alt 80 timers videooptagelser pr. kryds. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
7 a) Hjørringvej / Sundsholmen / Forbindelsesvejen, Nørresundby. b) Hobrovej / Ny Kærvej / Vestre Allé, Aalborg. c) Østre Allé / Dag Hammarskjölds Gade, Aalborg. d) Kong Chr. Allé / Hasserisvej, Aalborg. Figur 4 Undersøgelsens kryds. e) Indre Ringvej / Vesterbrogade / Holstebrovej, Viborg. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
8 Konflikttyper Undersøgelsen fokuserer på konflikter svarende til uheldssituationerne 312 (højresvingende bil ind foran medkørende cyklist) og 410 (venstresvingende bil ind foran modkørende cyklist). For krydsløsningen bestående af afkortet cykelsti kombineret med separat højresvingsbane (krydsudformning b) inkluderes konflikter i forbindelse med flettesituationer mellem cyklister og højresvingende biler, da det må forventes, at de fleste af disse konflikter vil forekomme i svingbanen. Konflikttyperne er illustreret på Figur 5. 1) højresving ind foran cyklist (312) 2) venstresving ind foran cyklist (410) 3) indfletning til højre bil kører ind i svingbanen (152) Figur 5 Konflikttyper. Projektet undersøger konflikter svarende til uheldssituationerne 312 og 410 samt 152. Detektering af potentielle konflikter vha. semiautomatisk videoanalyse Der er blevet udviklet software (illustreret på Figur 6) til at udpege interessante hændelser i videooptagelser og tidsstemple disse, så de kan efterbehandles manuelt; en såkaldt watch dog. Værktøjet fungerer ved, at brugeren tegner et antal felter over videoen, hvorefter programmet behandler videoen frame for frame. Figur 6 Den udviklede videoanalysesoftware. I programmet findes tre typer detektorer, som gør det muligt at registrere trafikanten i billedet, uanset om trafikanten passerer krydset (blå detektor), færdes med en given retning (rød detektor) eller holder stille (grøn detektor). Detekteringen af trafikanterne foretages ved at kombinere de tre typer detektorer i moduler. Herved foretages en form for sporing af trafikanterne; hvis et objekt har bevæget sig gennem en række Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
9 felter, som svarer til det forventede bevægelsesmønster for en højresvingende bilist, formodes objektet at være et højresvingende køretøj. For at sikre, at trafikanter fra andre retninger ikke aktiverer detektorerne, placeres et antal felter omkring detektoren til frafiltrering af disse trafikanter. For hver af de tre interessante trafikanttyper; ligeudkørende cyklister, højresvingende motorkøretøjer og venstresvingende motorkøretøjer, er der oprettet et særskilt modul, hvis udformning er illustreret på Figur 7-9. Figur 7 Eksempel på udformning af detektorer i modul for ligeudkørende cyklister. Figur 8 Eksempel på udformning af detektorer i modul for højresvingende køretøjer. Figur 9 Eksempel på udformning af detektorer i modul for venstresvingende køretøjer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
10 Analyseværktøjet detekterer aktiviteten for ethvert objekt, som passerer gennem modulet, men kan ikke skelne mellem forskellige trafikanttyper. Betegnelsen ligeudkørende cyklister dækker således over både cyklister og små knallerter på cykelstien, mens antallet af svingende motorkøretøjer udgøres af både motorcykler, personbiler, lastbil, busser og øvrige motoriserede køretøjer, som færdes på kørebanen. Hver gang der detekteres en trafikant i ét af de tre detekteringsmoduler, skrives et tidsstempel til en logfil. Hvis der både er detekteret en ligeudkørende cyklist og en svingende bilist indenfor et kort tidsinterval, formodes trafikanterne at være ankommet samtidig og har interageret med hinanden. Derved kan det ikke afvises, at en trafikkonflikt har fundet sted, og tidsstemplet skrives til en logfil over potentielle konflikter. Der er tale om samtidig ankomst og dermed en potentiel konflikt når cyklisten ankommer til konfliktpunktet op til 2,5 sekunder efter eller op til 1,0 sekunder før motorkøretøjet (Nielsen, 1994). Trafikanterne interagerer også med hinanden, når cyklisten eller bilisten viger for den anden. Hvis en bil viger for en gruppe af cyklister, tæller hændelsen kun som én interaktion (mellem bilen og den forreste cyklist), medmindre adfærden hos en eller flere af de øvrige cyklister i hoben afviger fra hobens generelle adfærd. Hvornår er det en konflikt? Cyklisternes sikkerhed undersøges ud fra to forskellige definitioner på konflikter; én med udgangspunkt i tidsbaserede mål for afstanden mellem trafikanterne, og én som baseres på en vurdering af trafikanternes reaktioner på hændelsen. Det tidsbaserede mål fokuserer på to typer relationer mellem de involverede trafikanter: 1) Trafikanterne er på kollisionskurs. Hvis ikke én eller begge trafikanter foretager en undvigemanøvre bremser, accelererer, ændrer retning eller en kombination heraf vil de kollidere. 2) Trafikanterne er på krydsningskurs. Hvis trafikanterne fastholder deres aktuelle kurs og hastighed, krydser de hinanden med en vis tidsmargin. Ændres kurs eller hastighed, er der mulighed for, at de kolliderer. Når trafikanterne er på kollisionskurs, bestemmes alvorligheden af mødet ud fra deres mindste indbyrdes tidsafstand, Minimum Time-to-Collision (TTC min ). Målet angiver den resterende tid til at forhindre en kollision i det øjeblik, hvor trafikanterne er tættest på hinanden. Jo lavere værdien er, des senere har trafikanterne reageret på faren. Hvis TTC min er over 0, vil et sammenstød aldrig forekomme. Grænseværdien er valgt, så også mindre alvorlige konflikter medtages, og i overensstemmelse med praksis i (Laureshyn, 2005). Møder, hvor trafikanterne ikke er på kollisionskurs, kan ligeledes indebære en stor risiko for kollision, hvis kurs eller hastighed blot skal ændres en smule, før trafikanterne kommer på kollisionskurs. Af denne årsag inkluderes hændelser, hvor den første trafikants forspring er lille og de to trafikanter dermed er tæt på at være på kollisionskurs samtidig med at den bagerste trafikant er tæt på kollisionspunktet og derfor kun har begrænset tid til at reagere på en eventuelt forestående kollision. Det sker gennem en kombination af de tidsbaserede mål Time Advantage (Tadv) og T 2 (Laureshyn, 2010). Tadv angiver, hvor tæt trafikanterne er på at være på kollisionskurs, hvis deres hastighed og kurs forbliver uændret, på baggrund af den forreste trafikants forventede forspring ved passage af konfliktzonen. T 2 angiver den resterende tid, før den anden trafikant ankommer til det forventede kollisionspunkt. Målet beskriver dermed, hvor lang tid den bagerste trafikant har til rådighed til at reagere, hvis de to trafikanter kom på kollisionskurs. Definition 1 En konflikt er en hændelse, hvor en ligeudkørende cyklist/knallert 30 og et højre- eller venstresvingende motorkøretøj er på kollisionskurs med TTC min 2,0 sek, eller krydser hinanden med Tadv min 0,2 sek og T 2,min 0,5 sek. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
11 Ved at benytte et tidsbaseret mål til udpegningen af konflikter er udfordringen at bestemme, hvilken værdi der skal gælde som grænse mellem konflikter og ikke-konflikter. Vælges værdien for høj, vil der blive udpeget hændelser, som blot indikerer en effektiv trafikafvikling. Vælges værdien for lav, vil ikke alle konflikter blive fundet. Derfor benyttes i undersøgelsen ligeledes en udpegningsmetode, som baseres på en vurdering af, hvorvidt trafikanterne synligt har foretaget en undvigemanøvre nær konfliktpunktet. Denne reaktion indikerer, at mindst én af trafikanterne ikke frivilligt har ønsket at udsætte sig for faren. Reaktionen kan skyldes, at trafikanterne har opdaget hinanden sent, eller at der er usikkerhed om, hvorvidt den vigepligtige vil overholde sig vigepligt. Det betyder, at der kan medtages konflikter, hvor trafikanternes indbyrdes afstand er højere end ved det tidsbaserede mål, mens hændelser med lave tidsafstande ikke nødvendigvis opfattes som konflikter. For at frasortere situationer, hvor sandsynligheden for konflikter er lav, foretages vurderingen kun for hændelser med en lille tidsafstand mellem trafikanterne. Definition 2 En konflikt er en hændelse, hvor mindst én af de involverede parter viser tydelige tegn på, at vedkommende har fundet hændelsen farlig og reagerer på situationen umiddelbart omkring kollisionspunktet ved eksempelvis at lave fagter, bremse eller ændre kurs. Kun situationer, hvor TTC min 2,0 sekunder eller Tadv min 1,0 sekunder, vurderes. Udpegning af konflikter Udpegningen af konflikter blev foretaget i flere trin, se Figur 10. Videomaterialet blev analyseret vha. den udviklede watch dog-software, hvorved potentielle konflikter udtrækkes. Herved reduceres datamaterialet på 80 timers video pr. kryds til et antal videoklip à 20 sekunders varighed. Datamaterialet er herved reduceret til 3-25 timer pr. kryds, og den samlede datamængde er blevet reduceret fra 400 timer til omkring 64 timer. Kun en lille andel af de samtidige ankomster indebærer en høj risiko for, at trafikanterne vil kollidere, men da hver hændelse er unik og forløbet af hændelsen af betydning for, om situationen ender som en konflikt, må hændelserne gennemses manuelt for at vurdere, om der er belæg for at efterbehandle dem og derigennem afgøre, hvorvidt de er konflikter. Hændelser efterbehandles, hvis 1) Der er kort tidsafstand fra den første trafikant forlader de to trafikanters fælles skæringspunkt til den næste trafikant ankommer til samme punkt. 2) Der ser ud til at være manglende samspil mellem trafikanterne, hvorfor en eller begge trafikanter bremser op i sidste øjeblik eller foretager undvigemanøvre (accelererer, bremser, ændrer retning). 3) Hændelsen føles ikke ok eller føles farlig. Herunder hører eksempelvis hændelser, hvor det ser ud som om der nemt kan forekomme en kollision, hvis der sker noget uventet. Gennemsyn og manuel efterbehandling af hændelserne foretages i programmet T-Analyst (Trafvid, 2014). I programmet placeres bokse omkring trafikanterne på hver frame, så trafikanternes bevægelse gennem krydset bliver registreret. Herudfra beregner programmet automatisk værdier for TTC, Tadv og T 2. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
12 05:00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 Figur 10 Fremgangsmetode ved databehandlingen. Datagrundlag Forudsætningen for, at det udviklede analyseværktøj kan udpege potentielle konflikter mellem motorkøretøjer og cyklister, er, at trafikanterne bliver detekteret og tidsstemplet. Softwaren fungerer dermed også som et trafiktællingsredskab, hvor trafikken gennem hvert detektormodul tælles og inddeles i tidsintervaller. For at tage højde for perioder, hvor eksempelvis vanskelige vejrforhold (regn, skygger mv.) har påvirket tællingen, estimeres trafikmængden i et givet tidsinterval ud fra medianen af målingerne for de fem dages optagelser. Eksempelvis har softwaren i et kryds registreret 37, 34, 28, 37 og 39 højresvingende motorkøretøjer i perioden Medianen (37) repræsenterer således trafikmængden i det pågældende tidsrum pr. dag. Det vurderes, at værdien beskriver den daglige trafikmængde tilstrækkeligt præcist sammenlignet med gængse metoder til opregning af trafikken og beskrivelse af døgnvariationen. Dagsvariationen fremgår af Figur Af Tabel 2 fremgår det estimerede antal trafikanter, som har passeret krydset i løbet af de fem dages optagelser a b c d e Figur 11 Antal venstresvingende motorkøretøjer pr. kvarter pr. dag. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
13 05:00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 05:00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20: a b c d e Figur 12 Antal højresvingende motorkøretøjer pr. kvarter pr. dag a b c d e Figur 13 Antal ligeudkørende cyklister pr. kvarter pr. dag. Tabel 2 Antal trafikanter, som passerer hvert kryds i optageperioden. Krydsløsning Cyklister (total) Venstresvingende motorkøretøjer Højresvingende motorkøretøjer a b c d e Cyklisternes risiko for at blive involveret i en konflikt ved passage af krydset afhænger primært af mængden af svingende motorkøretøjer. Cyklistens gennemsnitlige risiko ved de forskellige krydsudformninger sættes derfor i forhold til antallet af højre- og venstresvingende køretøjer ved at inddele datamaterialet i grupper, hvor biltrafikken er nogenlunde konstant. Det gør det muligt at sammenligne cyklisternes sikkerhed i de fem krydsløsninger ved forskellige intensiteter af motorkøretøjerne og dermed afgøre, hvorvidt der er forskel på den bedste krydsudformning afhængig af trafikkens omfang. Med udgangspunkt i trafikmængderne i krydsene (Figur 11 og 12), blev 15-minutters-perioderne delt i tre grupper med henholdsvis lav (0-15 køretøjer pr. kvarter), middel (16-35 køretøjer pr. kvarter) og høj trafikintensitet (> 35 køretøjer pr. kvarter). Antallet af ligeudkørende cyklister, som passerede krydsene ved de forskellige trafikintensiteter for biltrafikken er angivet i Tabel 3. Tabel 4 viser antallet af konflikter opdelt efter biltrafikkens størrelse. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
14 Tabel 3 Antal cyklister/små knallerter pr. kryds ved forskellige trafikintensiteter for motorkøretøjerne. Trafikintensiteten for de to svingretninger kan variere, hvorfor antallet af cyklister, der passerer ved en given trafikintensitet, er forskelligt for højreog venstresvingende. Krydsløsning Cyklister Lav biltrafik Cyklister Middel biltrafik Cyklister Høj biltrafik Højresvingende motorkøretøjer a b c d e Venstresvingende motorkøretøjer a b c d e Tabel 4 Konflikter fordelt på konflikttype og trafikintensitet for biltrafikken. For krydsløsning b indgår konflikter i højresvingsbanen (svarende til uheldssituation 152) i antallet af 312-konflikter. a b c d e 312-konflikter 410-konflikter Tidsbaseret Vurdering Tidsbaseret Vurdering Lav biltrafik Middel biltrafik Høj biltrafik Lav biltrafik Middel biltrafik Høj biltrafik Lav biltrafik Middel biltrafik Høj biltrafik Lav biltrafik Middel biltrafik Høj biltrafik Lav biltrafik Middel biltrafik Høj biltrafik Analyse af løsningernes sikkerhed Sammenligningen af krydsudformningerne sker på baggrund af cyklisternes relative risiko. Som eksponering ved hvert af de tre niveauer for biltrafikkens intensitet benyttes antallet af ligeudkørende cyklister/ knallerter, der har passeret krydset i de perioder af dagen, som tilhører biltrafikniveauet. Det giver en direkte sammenligning af den enkelte cyklists gennemsnitlige sikkerhed ved de forskellige krydsløsninger og tager højde for, at antallet af cyklister og motorkøretøjer i krydsene varierer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
15 Resultater Cyklisters relative sikkerhed Tabel 5 er projektets hovedresultattabel og beskriver cyklisternes relative risiko for at blive involveret i en konflikt på baggrund af antallet af ligeudkørende cyklister gennem krydsene og opdelt efter hhv. lav/middel/høj intensitet for biltrafikken. Jo lavere risiko, des sikrere er krydsløsningen, idet der antages at være en sammenhæng mellem antallet af konflikter og antallet af uheld. De fem udformninger er for hver trafikintensitet blevet sammenlignet parvist. Kun i et enkelt tilfælde er der fundet en statistisk signifikant forskel (p < 0,05): krydsudformning c har signifikant færre 410-konflikter end krydsudformning d ved middel trafikintensitet ud fra det tidsbaserede mål. Endvidere er der tendens til (p < 0,10), at krydsløsning e har færre 312-konflikter end krydsløsning d ved middel trafikintensitet, når der ses på det tidsbaserede mål. Tabel 5 Cyklisters risiko fordelt på trafikintensitet og konflikttype. Risikoen er angivet som antal konflikter pr cyklister. Endvidere er antal konflikter angivet i parentes. Celler med en streg (-) betyder, at der ikke er registreret trafikanter (cyklister og/eller biler) for perioden, eller at det samlede antal cyklister er under 100. Risiko ved tidsbaseret mål [konflikter pr cyklister] Lav Middel Høj a - 2,5 (1) 8,9 (24) b 4,4 (12) 1,5 (1) 3,2 (1) c 0,0 (0) 3,1(8) 7,2 (3) d 2,1(3) 4,0 (6) 5,4 (1) e 0,0 (0) 0,7 (1) 0,0 (0) 312-konflikter Risiko ved vurderingsbaseret mål [konflikter pr cyklister] Lav Middel Høj a - 0,0 (0) 4,5 (12) b 0,4 (1) 0,0 (0) 6,5 (2) c 0,0 (0) 0,8 (2) 4,8 (2) d 0,7 (1) 1,3 (2) 5,4 (1) e 0,0 (0) 1,3 (2) 0,0 (0) 312-konflikter Lav Middel Høj a - 0,0 (0) 0,8 (1) b 0,0 (0) 1,5 (4) 2,1 (1) c 1,6 (1) 0,4 (1) 0,0 (0) d 0,0 (0) 3,2 (8) 0,0 (0) e 0,0 (0) 0,6 (1) konflikter Lav Middel Høj a - 0,0 (0) 0,8 (1) b 0,0 (0) 0,8 (2) 2,1 (1) c 1,6 (1) 0,0 (0) 0,0 (0) d 0,0 (0) 2,4 (6) 0,0 (0) e 0,0 (0) 0,6 (1) konflikter a) Fremført cykelsti kombineret med separat højresvingsbane b) Afkortet cykelsti kombineret med separat højresvingsbane c) Fremført cykelsti kombineret med fælles ligeud- og højresvingsspor d) Afkortet cykelsti med fremført smal cykelbane kombineret med fælles ligeud- og højresvingsspor e) Fremført rød cykelsti med forskudt passage og fælles ligeud- og højresvingsspor I det følgende er resultaterne i Tabel 5 vurderet. Med i denne vurdering er også den usikkerhed, som et lavt antal konflikter i den enkelte gruppe giver. Udformning a giver mange 312-konflikter særligt ved høj biltrafik. Forskellen på høj og middel/lav biltrafik kan skyldes, at udformning a har en højresvingspil, som bevirker, at den højresvingende biltrafik ved middel trafikintensitet er afviklet, inden cykeltrafikken får grønt. Udformningen har en relativt lav risiko for 410-konklikter sammenlignet med udformning b og d. Det kan muligvis skyldes, at udformning a har venstresvingspil, hvorfor den venstresvingende trafik primært afvikles her. Det vurderingsbaserede mål ligger lavere end det tidsbaserede mål, men fordelingen er nogenlunde den samme. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
16 Udformning b har med det tidsbaserede mål den højeste risiko for 312- konflikter ved lav biltrafik. Det bemærkes, at langt de fleste af konflikterne er sket ved lav trafikintensitet, hvilket skyldes, at der er meget få højresvingende i dette kryds gennem store dele af dagen. Ses på vurderingsmålet bemærkes, at der her er langt færre konflikter, hvilket tyder på, at det tidsbaserede mål ikke er velegnet til at finde konflikter, når trafikanterne fletter sammen op til krydset. Udformningen har relativt mange 410-konflikter ved middel biltrafik måske fordi udformning b har to gennemgående ligeudspor, som kan gøre det vanskeligt for de venstresvingende at overskue venstresvinget og eventuelt skjulte cyklister bag strømmen af ligeudkørende. Udformning c har relativ høj risiko for 312-konflikter, højest ved middel og høj biltrafik. Dette kan forklares med, at der ikke er separat højresvingsspor. Der er kun meget få 410-konflikter og dermed også lav risiko her. Det vurderingsbaserede mål ligger lavere end det tidsbaserede mål, men fordelingen er nogenlunde den samme. Udformning d har ligeledes relativ høj risiko for 312-konflikter ved alle trafikmængder, men også udformning d mangler en højresvingsbane. Udformningen har også høj risiko for 410-konflikter baseret på mange konflikter ved middel biltrafik. Det kan muligvis skyldes, at krydsets kapacitet for de venstresvingende er relativt lav, og at de venstresvingende derfor føler sig pressede til at passere, selv om tidsgabet er lille. Det vurderingsbaserede mål ligger lavere end det tidsbaserede mål, men fordelingen er nogenlunde den samme. Udformning e har markant lavere risiko end alle andre udformninger, både ved det tidsbaserede mål og ved det vurderingsbaserede mål. Samtidig er det absolutte konflikttal for både 312-konflikter og 410- konflikter lavt. Dog skal det bemærkes, at det samlede antal cyklister igennem krydset er mindst 50 % lavere end i nogen af de øvrige kryds. Politiregistrerede uheld Ses på uheldsbilledet for projektets fem kryds, har politiet i perioden sammenlagt indrapporteret 70 uheld. Fire af disse uheld er sammenlignelige med fokusområdet for dette projekt, dvs. de er af typerne 312 og 410 og er forekommet i den del af krydsene, som er blevet undersøgt i projektets konfliktstudie. Tabel 6 viser fordelingen af uheld for de fem krydsløsninger. Tabel 6 312, 410 og 152-uheld for perioden Krydsløsning Uheld a: Hjørringvej / Sundsholmen / Forbindelsesvejen 2 b: Hobrovej / Ny Kærvej / Vestre Allé 0 c: Østre Allé / Dag Hammarskjölds Gade 2 d: Kong Chr. Allé / Hasserisvej 0 e: Indre Ringvej / Vesterbrogade / Holstebrovej 0 Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
17 For hver af krydsløsningerne a og c er der indtruffet ét 312-uheld og ét 410-uheld. Personbiler har i alle fire uheld udgjort den motoriserede part, mens knallert 30 i tre af uheldene har været modpart i uheldene. I krydsløsning c har der været et uheld mellem en venstresvingende personbil og en ligeudkørende cyklist. Den lave forekomst af uheld i alle fem kryds indikerer, at ingen af de udvalgte kryds er særligt uheldsbelastede hvad angår 312- og 410-uheld. Det tyder på, at resultaterne fra denne undersøgelse ikke blot er et udslag af enkelte lokaliteters høje uheldsforekomst som følge af særlige forhold, som ikke skyldes udformningen af cykelstien. Diskussion Konfliktmål Cyklisternes risiko er i dette projekt beregnet ud fra både et vurderings- og et tidsbaseret konfliktmål. Når trafikanterne kører tæt og derved bidrager til en høj udnyttelse af krydsets kapacitet ved spidsbelastninger vil der ofte kun være kort tid til at undvige en forestående kollision, hvis en af trafikanterne reagerer anderledes end forventet. En effektiv trafikafvikling indebærer dermed en forhøjet risiko for uheld, hvis der sker noget uventet. I langt de fleste tilfælde er handlingen dog kontrolleret, og trafikanterne har tilpasset deres bevægelser for at sikre en smidig krydsning. Vurderingskonfliktmålet repræsenterer de situationer, hvor samspillet mellem trafikanterne har fungeret dårligt, og hvor en kollision ville have forekommet, hvis ikke en af trafikanterne havde været opmærksom på faren og reageret derpå. Det tidsbaserede mål har den fordel, at der også medtages situationer, hvor faren for kollision er høj, selv om trafikanterne ikke umiddelbart reagerer på faren ved at undvige. Det vanskelige ved denne metode er imidlertid at afgøre, hvorvidt den manglende reaktion skyldes, at trafikanterne er opmærksomme på hinanden og krydser med så lille tidsmargin som muligt, eller om de er uopmærksomme og måske ikke kan nå at undvige, hvis en af trafikanterne pludseligt stopper op eller vælter. Hvilket mål, der er det bedste surrogat for uheld, kan ikke fastlægges igennem dette projekt. Eksponering Til beskrivelse af cyklisternes risiko benyttes trafikmængderne for cyklister og svingende motorkøretøjer som eksponering for at sammenligne kryds med forskellige trafikmængder, fordi en højere trafikmængde vil resultere i et højere antal konflikter. Et alternativ til trafikmængden er at benytte antallet af samtidige ankomster mellem ligeudkørende cyklister og svingende bilister som eksponering. Antallet af samtidige ankomster svarer til antallet af situationer, som kan resultere i en kollision og afspejler derved cyklisternes reelle risiko, uanset hvordan og hvornår de ankommer til krydset kører cyklisterne i klynger, vil der normalt kun blive registreret én hændelse, selv om der er mange cyklister. Det var i projektet også hensigten at sætte antallet af konflikter i relation til såvel trafiktal som antallet af samtidige ankomster for at vurdere, om antallet af samtidige ankomster er bedre end trafiktal, når cyklisternes relative risiko skal opgøres. At bestemme antallet af samtidige ankomster mellem trafikanterne via videoanalysesoftware er dog vanskeligt, idet det ikke alene kræver, at trafikanterne detekteres, men også at deres indbyrdes tidsafstand og forløbet op til krydsningen analyseres korrekt. Skønt softwaren har vist sig anvendelig til trafiktællinger, er det endnu ikke lykkedes os at beregne tiden mellem to trafikanters passage af deres bevægelsesbaners skæringspunkt med tilstrækkelig stor præcision. En sammenligning mellem antallet af samtidige ankomster fundet vha. analyseværktøjet og manuelle observationer viser, at det ikke er usædvanligt, at op til halvdelen af de fundne hændelser slet ikke burde være blevet detekteret. Brugen af samtidige ankomster som mål for cyklisternes eksponering overfor konflikter blev derfor fravalgt. Analyseværktøjet kan ikke separere trafikanter fra hinanden, hvis de kører tæt. Problemet er især stort for cyklister, da de typisk kører med kortere afstand imellem sig end motorkøretøjer og derfor bliver opfattet som én cyklist, når de kører i grupper. Det vurderes imidlertid, at denne forskel kan bidrage til en bedre opgørelse af cyklisternes risiko, da det i højere grad afspejler det samlede antal af muligheder for kollision mellem et svingende køretøj og en ligeudkørende cyklist. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
18 Konklusion Resultaterne fra dette projekt sandsynliggør, at konfliktstudier baseret på automatisk billedanalyse af videooptagelser kan være et brugbart surrogat for uheld. På trods af, at der ikke blev opnået statistisk signifikante resultater på hovedspørgsmålet en rangordning af de fem udformningers sikkerhedsniveau er der alligevel en række delresultater, der peger fremad: 1. Udformning e Fremført rød cykelsti med forskudt passage og fælles ligeud- og højresvingsspor synes at være klart sikrere end de andre udformninger. Dog bemærkes, at antallet af cyklister er lavere end i de andre kryds. Resultatet er interessant, fordi udformningen er eksperimentel og så vidt vides alene findes i nogle få signalregulerede kryds i Viborg. Det kan anbefales at undersøge denne udformning nærmere, dels ved længerevarende konfliktstudier af forskellige krydsben ved denne udformning, og dels ved et uheldsstudie af alle kryds med denne udformning. 2. Resultatet fra udformning a Fremført cykelsti kombineret med separat højresvingsbane indikerer, at en højresvingspil kan være en sikkerhedsmæssig gevinst, hvis den højresvingende trafik kan nå at afvikles i løbet af den tid pilen er tændt. Til gengæld giver en højresvingspil problemer, hvis der stadig er biler, når hovedretningen får grønt. Det peger på, at en højresvingspil alene bør benyttes, hvis den højresvingende trafik kan afvikles i perioden, hvor pilen er tændt ellers bør der anvendes bundet højresving. Udformningen havde næsten ingen 410-konflikter måske fordi den aktuelle udformning af typen også har venstresvingspil, og at den venstresvingende trafik primært afvikles i denne fase. 3. Udformning b Afkortet cykelsti kombineret med separat højresvingsbane har i det undersøgte kryds to ligeudspor. Denne udformning giver relativt mange 410-konflikter og viser, at venstresving over to ligeudspor er en krævende opgave. 4. Udformning c Fremført cykelsti kombineret med fælles ligeud- og højresvingsspor har mange 312- konflikter, når antallet af højresvingende stiger, hvilket viser, at man skal være varsom med fælles ligeud- og højresvingsspor. 5. Udformning d Afkortet cykelsti med fremført smal cykelbane kombineret med fælles ligeud- og højresvingsspor giver mange 312-konflikter ved alle trafikmængder igen gælder, at fælles ligeud- og højresvingsspor ikke kan anbefales. Udformningen viser også, at kapacitetsproblemer for de venstresvingende giver flere 410-konflikter, muligvis fordi de venstresvingende føler sig pressede. Det lykkedes i projektet at udvikle billedanalysesoftware i form af en watch dog, der henter information om trafikken ud fra videooptagelser. Softwaren er fleksibel, og brugeren kan selv indstille, hvilke trafikstrømme der skal tælles, og hvilken adfærd der skal registreres i videobilledet. Det kan eksempelvis anvendes til at tidsstemple situationer, hvor køretøjer holder stille på den forkerte side af stopstregen, hvor et venstresvingende køretøj holder i krydset, når den krydsende strøm kører frem for grønt, når trafikanter foretager en U-vending og generelt registrere, om trafikanterne benytter infrastrukturen som tiltænkt. Værktøjet kunne også tænkes brugt til verificering af uheldshypoteser i det stedbestemte trafiksikkerhedsarbejde. Analyseværktøjet har sin største styrke ved lave trafikmængder, fordi der her vil være længere mellem de situationer, som ønskes tidsstemplet. Anerkendelse Projektet er finansieret af Vejdirektoratets cykelpulje. Forfatterne vil gerne takke docent Åse Svensson og adjunkt Aliaksei Laureshyn fra Lunds Universitet for vejledning og support i forbindelse med dataindsamling, softwareudvikling og databehandling. Ligeledes rettes en stor tak til Aalborg og Viborg Kommuner, som velvilligt stillede vejnet til rådighed for undersøgelsen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
19 Referencer Agerholm, N., Caspersen, S., Madsen, J. C. O., & Lahrmann, H. (2006). Cykelstiers trafiksikkerhed - en førefterundersøgelse af 46 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt. Dansk Vejtidsskrift, 83(12), Buch, N., Velastin, S. A., & Orwell, J. (2011). A rewiev of computer vision techniques for the analysis of urban traffic. IEEE Transactions on Intelligent Transportation Systems, 12(3), Danmarks Statistik (2014). Personskader i færdselsuheld indberettet af politi, skadestuer og sygehuse efter indberetter, uheldssituation, transportmiddel, køn, alder og skadens type. Tilgængelig på: Hydén, C. (1987). The development of a method for traffic safety evaluation: The swedish traffic conflicts technique. Lund, Sweden: Lund Institute of Technology. Department of Traffic Planning and Engineering. Jensen, S. U. (2006). Effekter af cykelstier og cykelbaner: Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i københavns kommune. Kgs. Lyngby: Trafitec. Laureshyn, A. (2005). Automated video analysis and behavioural studies based on individual speed profiles. 18th ICTCT Workshop, Laureshyn, A. (2010). Application of automated video analysis to road user behaviour. (Doctoral Thesis, Lund University). Saunier, N., & Sayed, T. (2007). Automated road safety analysis using video data. TRB 2007 Annual Meeting, Trafvid (2014). T-analyst. Lund, Sverige: Lunds Universitet. Vejdirektoratet (2012). Uheldsudtræk fra VIS/vejman.dk. København: Vejdirektoratet. Vejregelrådet (2010). Byernes trafikarealer, hæfte 4, vejkryds.vejdirektoratet. Vestergaard, T. (2013). Ny udformning af cykelstier i signalanlæg. Trafik & Veje, 90(5), Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
Aalborg Universitet. Krydsløsninger for cyklister Madsen, Tanja Kidholm Osmann; Lahrmann, Harry Spaabæk. Publication date: 2014
Aalborg Universitet Krydsløsninger for cyklister Madsen, Tanja Kidholm Osmann; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2014 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg
Læs mereVideoanalyse af konflikter i Jammerbugt hvad får vi ekstra i forhold til en traditionel uheldsanalyse?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHøjresvingskonflikter i signalregulerede kryds
Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Thomas Skallebæk Buch tsb@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kongens Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Afrunding
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereSikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister
Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Indledning I 1991-93 anlagde Vejdirektoratet sammen med flere kommuner en række nye udformninger og afmærkninger
Læs mereEVALUERING AF STORSKALAFORSØG MED CYKELBOKSE
TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG AALBORG UNIVERSITET EVALUERING AF STORSKALAFORSØG MED CYKELBOKSE 5 Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Trafikforskningsgruppen Evaluering
Læs mereMorten Lind Jensen, (1), Harry Lahrmann, (2),
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereEvaluering af minirundkørsler i Odense
Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereHØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3
ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion
Læs mereTrafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.
Trafiksikkerhed Uheldsanalyser og forebyggelse Konfliktpunkter Konfliktpunkter i knudepunkter Kryds Rundkørsel 32 konflikter bil-bil 4 konflikter bil-bil 24 konflikter bil-fodgænger 36 konflikter cykel-bil
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereEvaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereTitel: Vurdering af nye krydsudformninger for cyklister. Serie: Trafiksikkerhed og Miljø. Vejplanområdet notat 2. Udgivelsesår: 1994
Titel: Vurdering af nye krydsudformninger for cyklister Serie: Trafiksikkerhed og Miljø. Vejplanområdet notat 2 Udgivelsesår: 1994 Forfatter: Michael Aakjer Nielsen, civilingeniør, Vejdatalaboratoriet
Læs mereNy viden om alvorlige ulykker
Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereBundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden. Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch
Bundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch Oversigt Baggrund og formål Litteraturstudie Før-efter ulykkesevaluering Fremgangsmåde Resultater
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mereBorgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus
Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,
Læs mereEr der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?
Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereGode signaler for en sikkerheds skyld
Gode signaler for en sikkerheds skyld Af Lars Bo Frederiksen, Center for Trafik, Københavns Kommune, larfre@tmf.kk.dk Claus Rosenkilde, Center for Trafik, Københavns Kommune, claros@tmf.kk.dk I Københavns
Læs mereUlykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
HVU Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 25 højresvingsulykker. Alle ulykkerne kunne være undgået, hvis chaufførerne
Læs mereTRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9
NRE CONSTRUCTION TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger
Læs mereIntelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mere6-benet Rundkørsel i Kolding Vest
6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereBluetooth-datas egnethed til bestemmelse af retningsfordelinger og trafikmængder i vejkryds Asbjørn Halskov-Sørensen, mailadresse Aarhus Kommune
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering
40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAf ovenstående grunde ses i det følgende udelukkende på ulykker, hvor cyklister er kommet til skade i årene
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard 13. april 2018 Notat om tilskadekomne i København 2007-2017. Forvaltningens adgang til ulykkesdata
Læs mereUheldsanalyse fra interview med trafikofre
Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mere2-sporede rundkørsler
2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3
Læs mereBløde trafikanter udenfor signalregulering
Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs merePotentiale for flere uheldsdata på baggrund af fejlklassificeringer
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC
GRUE + KIRKGAARD NY BEBYGGELSE VED VIBORGVEJ I MEJRUP ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKAL VURDERING INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1
Læs mereUDKAST. Alberslund og Glostrup Kommune. 0 Indledning. Modulvogntog UPS Danmark. NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh
UDKAST Alberslund og Glostrup Kommune Modulvogntog UPS Danmark NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh 0 Indledning I forbindelse med et ønske fra UPS Danmark om at få tilladelse til at køre med modulvogntog mellem
Læs mereCyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds
Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet august 2002 Af: Belinda la Cour Lund Atkins Danmark Vejtrafik og Sikkerhed Pilestræde 58 1112 København
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereTitel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:
Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:
Læs mereBredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet
Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...
Læs mereBilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog
BILAG 5 NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog Ved Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) var der enighed om at forbedre rejsetiden
Læs mereSmalle cykelbaner ved lyskryds
Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7
Læs mereUDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009
UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereRundkørsel i Bredsten
Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376
Læs mereSikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen
Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Hvorfor netop fodgængere? Begrænset fokus på fodgængeres trafiksikkerhed fra nationalt og kommunalt niveau Ingen nyere
Læs mereAdfærd ved stopstreg
Adfærd ved stopstreg Fire Københavnske bykryds Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Puk Kristine Andersson Belinda la Cour Lund Januar 2009 2 Fire Københavnske bykryds Indhold Resumé...5
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB
UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereBilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3
Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU
Læs mereEvaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger
Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt
Læs mereGPS data til undersøgelse af trængsel
GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Trafik- og Teknikudvalget 27.01.2014 Punkt 6, bilag 1 Projektering af busfremkommelighedstiltag for linje 200S Projektbeskrivelse NOTAT 18. december 2013 ph/tak 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1
Læs mereAnalyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej
Analyse af grå strækninger og temaanalyse Ny håndbog på vej Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Grå strækningsanalyser og temaanalyser kan begge medvirke til at nedbringe ulykker, der
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereGlostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO
NOTAT 30. okt. 2018 Rev. 3. dec. 2018 HDA/MLJ/TVO Indholdsfortegnelse: 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter...
Læs mereTrafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereIndhold. Coop Danmark A/S Trafikvurdering COOP Albertslund. 1 Baggrund 2
31. maj 2017 Notat Coop Danmark A/S Trafikvurdering COOP Albertslund Projekt nr.: 228841 Dokument nr.: 1223944187 Version 3 Revision 1 Udarbejdet af THPO Kontrolleret af ACH Godkendt af THPO Indhold 1
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Gladsaxe Kommune NOTAT 31. maj 2010 TVO/PSA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Kryds 1: Klausdalsbrovej/Hillerødmotorvejen... 2 2.1 Analyse... 3 2.1.1 Trafiktælling... 3 2.1.2 Observationer...
Læs mereVejdirektoratet. Afdeling hos kunden/bygherren. Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej. Trafikteknisk notat
Vejdirektoratet Afdeling hos kunden/bygherren Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej Trafikteknisk notat 4920not003, Rev. 0, 6.6.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Side 1 1. Indledning I forbindelse
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereSkautrupvej. Trafiktal fra VVM-analysen for Holstebro i Sorte tal viser trafikken uden motorvejen, og de røde med motorvejen.
Dato 2017-07-04 Sagsbehandler Niels Boesgaard Lauridsen Mail nbje@vd.dk Telefon 7244 2048 Dokument DokNr Side 1/12 Vurdering af trafik på H422 Herningvej ved Tvis I krydset mellem Herningvej og Skautrupvej
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereKrydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole
Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé Eksisterende forhold Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Ny Hollænderskolen Frederik Barfods Skole
Læs mereEffekter af cykelstier og cykelbaner
Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereTRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereJULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE
JULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE 2 INDHOLD Trafiksituationen på ankomstarealerne til mange skoler er ofte kaotisk i minutterne op til, at der ringes ind til første time. Via droneoptagelser
Læs mere