2. Hvilke energikrav mv. har Københavns Kommune besluttet, at almene boliger skal være omfattet af og hvad betyder dette for huslejen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Hvilke energikrav mv. har Københavns Kommune besluttet, at almene boliger skal være omfattet af og hvad betyder dette for huslejen?"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 2 Besvarelse på spørgsmål om billige boliger, finansieringsmuligheder Baggrund På ØU-møde d. 2. oktober drøftedes billige boliger og sagen blev udsat med henblik på nærmere undersøgelse af finansieringsmuligheder. Dette notat belyser de punkter, der ønskedes belyst yderligere Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Simon Kofod-Svendsen 1. Hvilke rådighedsbeløb har forskellige familietyper ved at bo i almene boliger, herunder hvad er kommunens og statens udgifter til boligstøtte for de pågældende familietyper? 2. Hvilke energikrav mv. har Københavns Kommune besluttet, at almene boliger skal være omfattet af og hvad betyder dette for huslejen? 3. Hvad kan kommunen gøre for at bygge billige boliger? 4. Hvad kan kommunen gøre for få billigere boliger til folk som ønsker at eje deres bolig? Indhold Ad.1 - Rådighedsbeløb Som led i udarbejdelsen af Københavns Kommunes Boligpolitiske Strategi i 2009 udarbejdede Deloitte en analyse og beregning af mellemindkomstgruppens betalingsevne på det københavnske boligmarked. Siden da er der ikke uarbejdet analyser med en så stor grundighed og da analysen omhandlede mellemindkomstgruppen, egner den sig til at hjælpe med svare på det rejste spørgsmål. Rapporten omhandlede dog alle ejerformer, hvor spørgsmålet her blot omhandler almene boliger, hvorfor det primært er metodikken med scenariefamilier, der overføres. I det følgende gennemgås en beregning af rådighedsbeløb for tre forskellige indkomstniveauer i mellemindkomstgruppen. De tre indkomstniveauer krydses med fire forskellige familietyper for dermed at vise, hvordan helt almindelige københavneres rådighedsbeløb varierer alt efter job og familiesituation. Center for Byudvikling Rådhuset, 3. sal, København V Telefon Direkte telefon EAN nummer

2 Beregningsmetode og kilder Rådighedsbeløbet er en beregning bestående af følgende poster: Samlet indkomstniveau (efter skat) + Evt. boligsikring + Evt. børnetilskud (til enlige forsørgere) - Husleje - Faste udgifter (inkl. udgifter til børnepasning og indtægter ved børnefamilieydelser) = Rådighedsbeløb til løbende udgifter Derudover er der til sidst udregnet et restbeløb til opsparing eller særlige udgifter ved at fratrække et gennemsnitstal for løbende udgifter. Beregningens beløb på indtægtssiden baseres på aktuelle data hentet fra og Beløbene på udgiftssiden er for huslejens vedkommende fra Landsbyggefonden og for de faste og løbende udgifter fra Deloittes rapport om mellemindkomstgruppens betalingsevne, hvor priserne er fremskrevet til 2012 p/l. Indkomstniveau Tabel 1 viser spændet i lønniveau (før og efter skat) for de tre valgte faggrupper inden for mellemindkomstgruppen. Det er således en selvstændig konklusion, at der er ret markant forskel i indkomstniveauet inden for faggruppen, og særligt når man både ser på enlige og parhusstande. Lønniveauerne kan anvendes til at beregne nogle gennemsnitsbeløb for boligstøtte. Tabel 1: Lønniveauer for målgruppen, 2012 Lønniveauerne for målgruppen, hovedstaden (0-5 års anciennitet) Pr. måned (før skat) Pr. måned (efter skat) SoSu-assistent Ca kr. Ca kr. Sygeplejerske Ca kr. Ca kr. Folkeskolelærer Ca kr. Ca kr. Beregningen af lønniveauerne efter skat er foretaget ud fra en forudsætning om, at familierne hverken har opsparing eller gæld, at de indbetaler gennemsnitligt til deres pension, at de har et årligt fradrag på kr. til fagligt kontingent og at de er med i en A- kasse (5.000 kr. årligt). Kilde: og SKATs skatteberegningssystem Boligstøtte Der findes to former for boligstøtte i Danmark, boligydelse og boligstøtte. Boligydelse ydes til pensionister med folkeregisteradresse i Danmark og boligsikring ydes til øvrige personer med folkeregisteradresse i Danmark. Det er antaget, at der henvises til Side 2 af 9

3 boligsikring, da der tale om familietyper i mellemindkomstgruppen med eller uden mindre børn. Tabel 2 opstiller nogle gennemsnitsbeløb for boligsikring, som netop overvejende baseres på husleje/boligstørrelser og indkomstniveau. En konkret beregning tager afsæt i oplysninger om husstandens sammensætning, indkomst og formue samt om boligens størrelse og boligudgift, hvorfor nedenstående skal betragtes som idealtyper. Staten afholder 50 pct. af udgifterne til boligsikring og 75 pct. af udgifterne til boligydelse. Kommunerne afholder de øvrige udgifter. Dvs. udgangspunktet er, at kommunen har udgifter på hhv. 300 kr./mdr., 600 kr./mdr. og 900 kr./mdr. pr. enlig forsørger i de udvalgte scenariefamilier. Scenariefamiliernes samlede indkomst overstiger maxgrænsen for boligsikring, så snart der er tale om husstande med to indtægter. Dette er uafhængigt af om parret har 0, 1 eller 2 børn. Tabel 2: Boligsikring, 2012 beregning Enlig forsørger Par med 1 barn Par med 2 børn Par uden børn (75 m2) (85 m2) (100 m2) (75 m2) Lav mellemindkomst kr./mdr (Fx SoSu-assistent) Middel mellemindkomst kr./mdr (Fx Sygeplejerske) Høj mellemindkomst 600 kr./mdr (Fx Folkeskolelærer) Ved udregningen af boligsikring er der taget udgangspunkt i en almen lejebolig med fjernvarme, hvor lejer har delvis vedligeholdelsespligt af boligen indvendig men ikke udvendig. Kilde: Børnetilskud Som det fremgår af tabel 3 er der - udover boligsikring - for de enlige forsørgere også mulighed for en ekstra økonomisk skattefri støtte fra staten, børnetilskuddet. Børnetilskud til enlige består af et ordinært og et ekstra børnetilskud. Det ordinære børnetilskud er på ca kr. i kvartalet for hvert barn og det ekstra børnetilskud er på kr. i kvartalet uanset hvor mange børn den enlige har. Tabel 3: Børnetilskud til enlig med ét barn, 2012 Enlig forsørger Lav mellemindkomst (Fx SoSu-assistent) Middel mellemindkomst (Fx Sygeplejerske) Høj mellemindkomst (Fx Folkeskolelærer) Kilde: 850 kr./mdr. Side 3 af 9

4 Derudover er der i mange tilfælde også mulighed for flere tilskud i form af børnebidrag (den anden forælder betaler et beløb til den enlige forsørger) børnetilskud ved kun én forælder mv. (fx når det ikke kan fastslås, hvem der er barnets far, eller hvis en forælder dør) ægtefællebidrag Disse er ikke medtaget i de videre beregninger, da der ikke findes centrale opgørelser over gennemsnitsniveau på disse. Huslejeniveau Tabel 4 viser spændet i huslejen for almene boliger. Det fremgår, at der er en forskel i huslejen alt efter om boligerne er opført før eller efter Beliggenheden på de almene boliger spiller derimod ikke ind på huslejeniveauet. I besvarelsen af spørgsmålet anvendes gennemsnittet for alle almene boliger i København (850 kr./m 2 /år), men der skelnes mellem de fire familietyper og dermed boligstørrelserne 75 m 2, 85 m 2 og 100 m 2. Tabel 4: Huslejeniveau for forskellige almene boligstørrelser, 2012 Bolig til en enlig forsørger Bolig til et par med 1 barn Bolig til et par med 2 børn Bolig til et par uden børn ( 75 m2) (85 m2) (100 m2) (75 m2) Bolig opført før kr./mdr kr./mdr kr. /mdr kr./mdr. (717 kr./m2/år) Bolig opført efter kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr. (977 kr./m2/år) Gennemsnit for alle kr. /mdr kr./mdr kr./mdr kr. /mdr. almene boliger (850 kr./m2./år) Huslejeniveauerne i tabellen er den månedlige husleje ekskl. løbende forbrugsudgifter Kilde: Boligbarometer 2012, hertil Landsbyggefondens database Faste udgifter Deloittes rapport opstiller en række faste og variable udgifter med tilhørende beløb. De faste udgifter dækker over forsikringer, el, varme, kommunikation og transport og beløber sig for en familie med to børn på ca kr./mdr. (2012 p/l). Dertil kommer udgifter til daginstitution (hvor indtægten med børnefamilieydelse er indregnet). Det er i Deloittes beregninger antaget, at familierne ikke har bil. Til brug til de fire scenariefamilier bruges dette beløb med en varierende vægtning alt efter hvor mange, der er i familien. De faste udgifter fordeler sig derfor som i tabel 5. Side 4 af 9

5 Tabel 5: Faste udgifter for de forskellige familietyper, 2012 Enlig forsørger Par med 1 barn Par med 2 børn Par uden børn Lav mellemindkomst (Fx SoSu-assistent) kr./mdr kr./mdr kr./mdr. * kr./mdr. Middel mellemindkomst (Fx Sygeplejerske) Høj mellemindkomst (Fx Folkeskolelærer) Bemærkninger: Det faste forbrug for denne type beregnes som 3/6 af normalforbruget på kr./ mdr. i Deloitte rapport. Der er regnet på en alder på barn i vuggestue. Der er taget højde for delvis friplads. Bemærkninger: Det faste forbrug for denne type beregnes som 5/6 af normalforbruget på kr./ mdr. i Deloitte rapport. Der er regnet på en alder på barn i vuggestue. Bemærkninger: Det faste forbrug for denne type er kr./mdr. svarende til Deloitte rapport. *Udspecificeret beregning: Fast forbrug kr. + Vuggestue kr. + Børnehave med søskenderabat kr. Børne- og ungeydelse kr. Bemærkninger: Det faste forbrug for denne type beregnes som 4/6 af normalforbruget på kr./ mdr. i Deloitte rapport = kr. Kilde: Deloittes rapport: Analyse af mellemindkomstgruppernes betalingsevne i København Rådighedsbeløb Tabel 6 viser det rådighedsbeløb, som forskellige familietyper indenfor mellemindkomstgruppen har, efter de har betalt husleje og faste udgifter jf. afsnittet Beregningsmetode og kilder på side 2. Tabel 6: Rådighedsbeløb til løbende udgifter efter betaling af husleje og faste udgifter, 2012 Enlig forsørger Par med 1 barn Par med 2 børn Par uden børn Lav mellemindkomst (SoSu-assistent) Middel mellemindkomst (Sygeplejerske) Høj mellemindkomst (Folkeskolelærer) (75 m2) (85 m2) (100 m2) (75 m2) kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr. I Deloittes rapport har en gennemsnitsfamilie med to folkeskolelærere og to børn et løbende forbrug på ca kr./mdr. Det beløb dækker over udgifter i kategorierne mad/drikke, beklædning, sundhed og hygiejne, varige forbrugsgoder mv samt fritid, underholdning, rejser, gaver mm. Som det fremgår af tabel 6 har denne familietype omkring kr. til rådighed pr. måned, og er dermed ikke økonomisk presset. Derimod vil andre familier med to børn, som eksempelvis et par bestående af to SoSu-assistenter være mere Side 5 af 9

6 pressede, idet tabel 6 viser, at de har omkring kr./mdr. til det løbende forbrug. Ligeledes vil de enlige forsørgere i særligt lav mellemindkomst og middel mellemindkomstgruppen skulle være opmærksomme på deres de løbende udgifter for at rådighedsbeløbet rækker. Det skal imidlertid bemærkes, at en enlig forsørger naturligvis ikke vil have samme løbende forbrug som en familie med to børn ( kr.), og konsekvenserne heraf vil fremgå i den næste beregning. Restbeløb til opsparing og særlige udgifter Afslutningsvist viser tabel 7 et beløb for hver af scenariefamilierne efter et vægtet beløb på kr./mdr. er fratrukket. Dette restbeløb kan bruges til opsparing eller særlige udgifter, som ikke er indeholdt i almindelige løbende og faste udgifter. Som ved de faste udgifter er der i beregningerne anvendt en varierende andel af de kr./mdr. alt efter hvor mange, der er i familien (samme varierende vægtning som i tabel 5). Tabel 7: Restbeløb efter betaling af alle udgifter, 2012 Enlig forsørger Par med 1 barn Par med 2 børn Par uden børn Lav mellemindkomst (SoSu-assistent) Middel mellemindkomst (Sygeplejerske) Høj mellemindkomst (Folkeskolelærer) (75 m2) (85 m2) (100 m2) (75 m2) kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr kr./mdr. Nye almene boliger og rådighedsbeløb Nye almene boliger koster omkring kr./mdr. for 100 m 2. Det svarer til ca kr./mdr. mere end gennemsnitsprisen for alle almene boliger i København på 100 m 2 (som er på kr./mdr. jf. tabel 4). Denne boligstørrelse efterspørges i scenariefamilierne af et par med to børn. Som det fremgår af tabel 7 har både middelmellemindkomstgruppen (to sygeplejersker) og den høje mellemindkomstgruppe (to folkeskolelærere) et restbeløb, der er så stort, at de godt kan betale en merpris på ca kr./mdr. og dermed bo i nybyggede almene boliger i København. Derimod har den lave mellemindkomstgruppe ikke råd til at bo i en nybygget almen bolig med mindre familien vælger at indskrænke deres løbende udgifter med mindst kr./mdr. Side 6 af 9

7 Ad. 2. Energikrav mv. Almene boliger skal som udgangspunkt leve op til de samme krav til byggeri af almene boliger som til andre boliger. Dvs. gældende bygningsreglement og lokalplanforhold mv. Kommunen stiller derudover krav om, at opførelsen af almene boliger skal overholde Miljø i Byggeri og Anlæg 2010, som er kommunens krav til byggeri, hvor kommunen er bygherre eller giver støtte. Miljø i Byggeri og Anlæg 2010 stiller bl.a. krav om, at boligerne skal opføres i energiklasse Endelig følger der af kommunens udbudskriterier en række indirekte krav, der dog ved de konkrete tilbud fra almene bygherrer vægtes mod hinanden. Udbudskriterierne omfatter blandt andet: Arkitektonisk kvalitet (herunder boværdi), byrum og udearealer, husleje og forbrugsudgifter, totaløkonomi (energiforbrug, levetid og driftsudgifter) samt placering i forhold til andre almene boliger og byudviklingsområder. Det er ikke muligt præcist at sige, hvad de enkelte krav betyder for den samlede pris på byggeriet af en almen bolig. Men rammebeløbet på pt kr/m 2 udgør netop en ramme, inden for hvilken de enkelte krav afvejes i forbindelse med de konkrete projekter. Rammebeløbet er således rammen for de almene boligorganisationers udarbejdelse af byggeprojekter, udvælgelsen af projekterne og den efterfølgende tilpasningen af projekterne (fx i forbindelse med besparelser på grund af uforudsete udgifter). I 2010 blev det muligt at udvide rammebeløbet med et energitillæg på kr./m 2. Energitillægget kan anvendes, hvis det modsvares af tilsvarende reducerede forbrugsudgifter. Rammebeløbet er baseret på udviklingen i byggepriserne og afspejler dermed, hvad det fra statslig side anslås, at det koster at bygge almene boliger. Det er erfaringen, at det i København er vanskeligt at bygge boliger under rammebeløbet. Den nuværende lavkonjunktur har dog muliggjort alment byggeri i København i de seneste år. Forudsætningen har været både lave grundpriser og lave entrepriseudgifter. I forbindelse med det seneste udbud af almene boliger ligger de fleste tilbud lige omkring eller over rammebeløbet (men inden for energitillægget). I forhold til energikravene er det vurderingen, at merudgifterne ved at opføre boliger i energiklasse 2015 (som er kravet i Miljø i Byggeri og Anlæg )i forhold til energiklasse 2010 (som er kravet i det gældende bygningsreglement) skønnes at udgøre ca. 3 pct. svarende til en øget husleje på ca. 2 pct. (ca kr. pr. måned). Merudgiften modsvares dog helt eller delvist af reducerede forbrugsudgifter. Hvis kravene øges fra energiklasse 2015 til energiklasse 2020 skønnes det, at byggeudgiften øges med yderligere ca. 4 pct. Det har ikke været Side 7 af 9

8 muligt at opstille præcise regneeksempler på de reducerede forbrugsudgifter. Merudgifterne til opfyldelse af især energiklasse 2015, men også energiklasse 2020, falder løbende, i takt med den byggetekniske udvikling og at de nødvendige materialer bliver standard. Ad. 3. Byggeri af billige boliger Da det ikke er en kommunal opgave at sikre billige boliger til mellemindkomstgruppen er kommunen afhængig af andre aktører til at bygge boliger til denne gruppe. Arbejdet med billig-bolig projektet viste blandt andet, at billige boliger bedst opføres som almene boliger. Det skyldes primært lovgivningen om almene boliger, som blandt andet sikrer balanceleje. Balanceleje betyder, at huslejen fastsættes på baggrund af de driftsudgifter, der er på den enkelte ejendom. Huslejen er dermed bestemt af, hvad det koster udlejer at drive ejendommen og ikke hvad det er muligt at tage for boligen. Almene boliger har derfor en relativt billigere husleje end de andre ejerformer. Det skyldes også kommunalfuldmagten, som blandt andet sikrer, at kommunen ikke udøver konkurrenceforvridende virksomhed ved at støtte enkeltfirmaer på det private boligmarked mv. Almene boliger kan imidlertid opføres endnu billigere. Med Almen Bolig+ er der fundet et koncept, hvor det som udgangspunkt er muligt at bygge for ca. 10 pct. under rammebeløbet. Det skyldes, at byggeudgifterne holdes nede ved industriel masseproduktion, og at der er fundet billige grunde til byggerierne. Huslejen i Almen Bolig+ holdes derudover også nede ved lavere driftsudgifter, da beboerne har overtaget en række driftsopgaver, der normalt påhviler det almene boligselskab. Almen Bolig+ er pt. et forsøgskoncept, der løber til og med Kommunen kan derfor fremover prioritere opførelsen af billige boliger ved at en del af de årligt prioriterede grundkapitallånsmidler kan tildeles et eller flere boligselskaber direkte, som på den baggrund kan gennemføre et rammeudbud for flere projekter fordelt udover byen. Således sikres rammeudbuddets stordriftsfordele samtidig med, at boligerne opføres i små afdelinger i tråd med kommunens politik herom. Forvaltningerne er pt. i dialog med de almene boligselskaber om udmøntning af de prioriterede grundkapitallånsmidler med Budget13 og om en sådan aftale, der sikrer en vis andel almene boliger under konceptet Almen Bolig+ i Politikerne vil blive forelagt indstilling herom i februar Side 8 af 9

9 Ad. 4. Billigere ejerboliger Ejerboligmarkedet er markedsstyret, hvorfor kommunen ikke har mulighed for at påvirke prissætningen og derved sikre billigere ejerboliger. Det vigtigste greb, som kommunen som myndighed, kan gøre, er at sikre, at der er tilpas med egnede byggegrunde til rådighed for at holde grundprisen mest muligt stabil. Dermed sikres en fornuftig balance mellem udbud og efterspørgsel. Aktuelt er der rigelig rummelighed, når man ser på boligudbygningsmulighederne i byudviklingsområderne. Vurderingen ang. evt. yderligere arealudlæg til boliger på grund af forventningerne om en øget befolkningsvækst udarbejdes i forbindelse med Kommuneplanstrategi 2014 og Kommuneplan Et andet greb, som kommunen selv kan påvirke ved prissætningen af ejerboliger, er grundskylden. Grundskyld, der også er kendt under betegnelserne ejendomsskat og grundskat, er en skat på jord, som i dag udskrives og opkræves af kommunen. Den varierer fra kommune til kommune, men udgangspunktet for grundskylden er grundens vurdering, som den fremgår af den seneste offentlige ejendomsvurdering. I 2013 bliver grundskyldspromillen 26,25 promille i gennemsnit set for landet som helhed. Den laveste grundskyldspromille har Gentofte Kommune med 16 promille, og den højeste findes i Københavns Kommune med 34 promille. Ni ud af 98 kommuner øger grundskyldpromillen i Det gælder Lyngby-Taarbæk, Helsingør, Rudersdal, Kalundborg, Kerteminde, Struer, Mariager Fjord, Jammerbugt og Hjørring kommune. Én kommune sætter skattesatsen ned - nemlig Syddjurs kommune, der reducerer promillen marginalt fra 34 til 33,8. Boligejernes grundskyld forventes at stige i samtlige kommuner. Det hænger sammen med, at kommunerne må opjustere beregningsgrundlaget for grundskylden - det vil sige grundværdierne - med en reguleringsprocent, der er fastsat til 7 pct. i Grundskylden vil derfor gå fra et gennemsnit på kr. per ejerbolig i 2012 til kr. i Altså en stigning på 625 kr. Ved at sænke grundskyldspromillen vil man derved sænke boligejernes totale udgift ved at bo i ejerbolig. Det er dog ikke givet, at skattereduktionen vil fastholde en lavere boligpris på længere sigt, da man kan forvente, at boligpriserne vil stige relativt mere og dermed udhule skattereduktionens effekt over tid. Side 9 af 9

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Folketingets Udlændinge-,

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

Konklusion Bedømmelsesudvalget indstiller, at der indgås partnerskab om etablering af almene boliger med følgende koncepter i prioriterede rækkefølge:

Konklusion Bedømmelsesudvalget indstiller, at der indgås partnerskab om etablering af almene boliger med følgende koncepter i prioriterede rækkefølge: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Partnerskaber om almene boliger - bedømmelsesudvalgets indstilling Konklusion Bedømmelsesudvalget indstiller, at der indgås partnerskab

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig Enlige og gifte pensionisters Økonomiske forhold ved flytning til anvist plejebolig November 2013 DLCHE 1 NOTAT Resumé og oversigt over de 5 beregningseksempler: Eksempel 1: Økonomiske forhold for en enlig

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen 14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INFORMATION OM ØKONOMI

FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INFORMATION OM ØKONOMI FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INFORMATION OM ØKONOMI 1 Læs og gem denne folder. Den indeholder vigtige oplysninger om, hvad du kan og skal gøre for at få styr på din økonomi med mere. Den indeholder

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for,

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for, NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune I notatet

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Boligsikring 2000 Oversigt

Boligsikring 2000 Oversigt forside Boligsikring 2000 Oversigt i kor orte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligsikring i 2000 Boligsikring udgør i 2000: 72% af forskellen mellem (A) Din husleje og

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Ø6 Almene ungdomsboliger

Ø6 Almene ungdomsboliger Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT Ø6 Almene ungdomsboliger Baggrund Et voksende antal studerende ønsker at bosætte sig i København. Da København samtidigt oplever en generel befolkningsvækst, der øger presset

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomistaben NOTAT 26-09-2011 Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger Indledning de lovgivningsmæssige rammer Alle plejeboliger i Danmark opføres

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011 Afdeling 19 Springbo BUDGET FOR 2011 0,00% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 998,85 kr./m² 0,00 kr./m² 998,85 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring 4 + 5 Budget for

Læs mere

I denne hvidbog gennemgås de 10 indsigelser, der kom i høringsperioden, med forvaltningens bemærkninger og indstilling.

I denne hvidbog gennemgås de 10 indsigelser, der kom i høringsperioden, med forvaltningens bemærkninger og indstilling. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 22-01-2015 Bilag 4, hvidbog for forudgående offentlighed, kommuneplantillæg om almene boliger Folketinget vedtog den 26. februar 2015

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Nye minimumsbudgetter for danske familier

Nye minimumsbudgetter for danske familier november 2016 Nyt fra rff Nye minimumsbudgetter for danske familier H vad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Minimumsbudgettet, altså det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned

Læs mere

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget Forstå dit budget Budgettet - det handler om huslejen Et budget indeholder en boligafdelings forventede udgifter og indtægter i det næste år. De to

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang Bilag 4 Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang Fremtidig husleje for beboerne på Sundbygård og Sundbyvang Moderniseringen af Sundbyvang og Sundbygård vil medføre en reduktion

Læs mere

2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Teknisk baggrundsnotat

2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Teknisk baggrundsnotat 2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Nordjylland Teknisk baggrundsnotat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...1 2. TYPEBEREGNINGER...1 3. DE FEM UDVALGTE UNGETYPER...3 4. LÆSEVEJLEDNING TIL BEREGNINGEN...3

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Om politikområdet Der beskrives ikke fokusområder og effektmål for politikområdet, pensioner og boligstøtte. I stedet beskrives opgaver og opgavefordeling i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark.

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget Forstå dit budget Budgettet - det handler om huslejen Et budget indeholder en boligafdelings forventede udgifter og indtægter i det næste år. De to

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 1363 af 19/12/2008

retsinformation.dk - BEK nr 1363 af 19/12/2008 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Begæring om gældssanering Kapitel 2 Afdragsperiodens længde og afdragenes størrelse Kapitel 3 Fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Dispositionsforslag for Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgårdsvej i Nørresundby (Skema A).

Dispositionsforslag for Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgårdsvej i Nørresundby (Skema A). Punkt 2. Dispositionsforslag for Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgårdsvej i Nørresundby (Skema A). 2010-36736. Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre og Handicapudvalget godkender, at Ældre-

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter) 1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2011

Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2011 Den selvejende institution Karvig 1 Afdeling 1 Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2011 Note 1 - Konto 140/210 - Budgetresultat Udgifter i alt Indtægter i alt Underskud, konto 210 Budgetresultat

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

Budgetudkast. For perioden 1. april 2013 til 31. marts 2014. Henlæggelse/ Opsparing 18% Faste udgifter 8%

Budgetudkast. For perioden 1. april 2013 til 31. marts 2014. Henlæggelse/ Opsparing 18% Faste udgifter 8% 1 2 For perioden 1. april 2013 til 31. marts 2014 Henlæggelse/ Opsparing 18% Variable udgifter 23% Prioritetydelse mv. 51% Faste udgifter 8% Faste udgifter og prioritetsydelser er uafhængige af afdelingens

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

NOTAT: Konjunkturvurdering

NOTAT: Konjunkturvurdering Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 233717 Brevid. 1717829 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2014-2017 20. august 2013 I budgettet for rammen indkomstoverførsler

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

HVIDOVREBO. Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2009

HVIDOVREBO. Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2009 HVIDOVREBO Afdeling 9 - TAVLEKÆRSVEJ 98A-E Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2009 Note 1 - Konto 140/210 - Budgetresultat Budgetresultat Udgifter i alt Indtægter i alt Underskud, konto 210

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligselskabet Hjem Afdeling 2 Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligafgiftsforhøjelse 5,15% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 462,87 kr./m² 23,85 kr./m² 486,72 kr./m² Side

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer.

I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer. Vedr. ansøgning om socialpædagogisk friplads Dato: I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer. For at kunne

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere