Usabilitymetoder i systemudvikling - Fokus på brugerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Usabilitymetoder i systemudvikling - Fokus på brugerne"

Transkript

1 Usabilitymetoder i systemudvikling - Fokus på brugerne 8. semester humanistisk datalogi Udarbejdet af: Morten Møller Jacobsen Vejleder: Tom Nyvang Censor: Ellen Christiansen

2

3 Usabilitymetoder i systemudvikling - fokus på brugerne Af: Morten Møller Jacobsen Abstract Projektet søger at skabe overblik dele de værktøjer og metoder der findes til skabelsen af mere brugervenlige ITapplikationer. Udvælgelsen sker med afsæt i Jakob Nielsens teorier omkring usability, samt den officielle standard for usability: ISO samt dennes guide ISO Der diskuteres bl.a. vigtigheden af iterative processor og brugerinddragelse på flere forskellige stadier i en udviklingsproces. 8. semester humanistisk datalogi Vejleder: Tom Nyvang Censor: Ellen Christiansen Maj 2006 Rapportomfang:70610 (typeenheder) Antal sider(norm./word): 29,42/72

4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 7 FORMÅL MED PROJEKTET 12 PROBLEMFORMULERING 12 HVAD ER USABILITY 13 HVORFOR USABILITY? 20 HVORDAN USABILITY? 21 Rationale for BCD 22 Principper 22 Planlægning 23 Usabilityaktiviteter 23 SYSTEMUDVIKLING 25 SOFTWARE ENGINEERING 27 UDVIKLINGSMODELLER 27 Vandfaldsmodellen 28 PARTICIPATORY DESIGN 30 Socioteknikken 30 Den skandinaviske tradition 31 PROTOTYPING 33 Prototypens faser 33 PROTOTYPEMETODER 35 Eksplorativ prototyping 36 Eksperimentel prototyping 36 Evolutionær prototyping 37 AVANCERET ELLER SIMPEL PROTOTYPE..? 37 OPERATIONALISERING AF SYSTEMUDVIKLING 43 UDVÆLGELSE AF BRUGERE 45 KRAVSPECIFIKATION 46 Scenarier 46 Rige billeder 48 Opstartsmøde 49 UDVIKLING 50 TEST 50 Forbedring af test 51 Tænke-højt 52

5 Observation 53 Forbehold 53 PERSPEKTIVERING 55 KONKLUSION 59 PROCESBESKRIVELSE 63 LITTERATURLISTE 67 WWW 71

6

7 Indledning Indledning 7

8 Indledning 8

9 Indledning IT-teknologien er en relativ ny teknologi for de fleste mennesker i dag. Det er kun 25 år siden at IBM, i 1981, viste den første PC frem i New York (WWW [7]). I 1943 var der ellers ikke meget der tydede på at IBM troede på at der var en fremtid i at sælge computere idet daværende direktør Thomas Watson udtalte: I think there is a world market for maybe five computers. Senere i 1977 udtalte ligeledes en skeptisk Ken Olson (direktør, formand og grundlægger af Digital Equipment Corporation): There is no reason why anyone would want a computer in the home (WWW [4]). I computerens spæde opstart var hardwarepriserne så høje at computeren kun blev brugt i forskningsmiljøer, hvilket nok var en af grundene til denne spådom. Desuden var software ikke-eksisterende i de første år der eksisterede computere. I stedet opererede man maskinerne direkte på hardwareniveau bl.a. ved at flytte ledninger fra et hul i maskinen til et andet. Den høje pris og dermed smalle brugergruppe gjorde at man kunne forvente at brugeren havde en vis ekspertise og uddannelse. Desuden betød den høje pris også at maksimal udnyttelse af computeren blev prioriteret højere end brugerens brugsoplevelse (Nielsen 1993, p. 8). Dette må siges at være anderledes i dag i forhold til den gang, da man i Danmark købe en ny computer i prislejdet kr. De lave priser på hardware har betydet at der findes en computer i næsten hvert hjem. I 2005 havde 84 % af de danske familier en PC i hjemmet, mens 79 % af befolkning havde adgang til Internettet fra deres hjem via en computer (WWW [3]). Det høje antal computere i de private hjem, såvel som på arbejdspladserne, bør sætte krav til systemudviklere om at udvikle brugbare og forståelige applikationer. I det følgende vil jeg skelne mellem to typer af software: Et hyldeprodukt som distribueres ud til mange kunder, som ikke på forhånd har bestilt et program. Et bestillingsprodukt som på forhånd har en kendt kunde. Jeg forventer at denne distinktion vil have en indflydelse på de muligheder der eksisterer for at skaffe oplysninger om brugerne af de forskellige programmer. 9

10 Indledning Med den øgede mængde IT-firmaer der eksisterer, kan man forvente at en øget fokus på systemets brugere kan blive en konkurrence-parameter (Aykin 2003, p. 424). Dette faktum bør øge vigtigheden af at man investerer tid i at udvikle nogle brugervenlige programmer, da kunderne kan tillade sig at være kritiske i valg af udvikler. Dette forventes især at gælde for de såkaldte bestillingsprodukter, da de som regel har en klar og fastlagt målgruppe. Lidt sværere formoder jeg det er med hyldeprodukter, da de typisk vil have en bredere og knap så defineret målgruppe. Jeg forventer dog der eksisterer nogle værktøjer til at hæve kvaliteten af begge programtyper. I enkelte tilfælde har det vist sig, at udviklere er sluppet mindre heldigt af sted med udviklingen af et program. Et af de helt store skrækeksempler er AFs store satsning i slutningen af 1990 erne og starten af dette årtusinde, AMANDA. Det fyldte meget i medierne og man hørte ofte at systemet var blevet yderligere forsinket og at projektet skulle have tilført yderligere kapital. Da programmet endelig kørte nogenlunde, viste det sig at være så langsomt og fejlbehæftet at de ansatte på AFs centre begyndte at udvise tegn på stress (WWW [2]) pga. programmets lave brugshastighed. Ifølge Søren Mikkel Berg (2005a), skyldes over halvdelen af alle fejl i ITprojekter mangelfulde kravspecifikationer. Desuden siger han (2005b) at fejl er relativt omkostningsfrie at opdage i kravfasen, mens det koster op mod 100 gange så meget hvis man først opdager dem i programmeringsfasen, mens det koster hele 1000 gange så meget, hvis de først opdages under testfasen. Derfor er det vigtigt at have god dialog med sin kunde, men slutbrugerne skal også høres. I visse tilfælde kan kunde og slutbruger dog være den samme, men det er ikke nødvendigvis givet. Senest har et projekt på KMD også indikeret vigtigheden af at involvere brugerne af et program. I forbindelse med implementering af SAP som udviklingsplatform er KMD ved at re-designe dele (hvis ikke hele) af deres produktportefølje. Dette indebar bl.a. et program skolesekretærer anven- 10

11 Indledning der til håndteringer af elevoplysninger. Dette projekt var fra start ventet at blive et 1:1-projekt, altså et projekt hvor man blot skulle flytte systemet fra den eksisterende Acces-platform til den nye SAP-platform. Efterhånden som projektet skred frem viste det sig at det ikke var så ligetil og en række sekretærer blev spurgt til råds om hvordan oplysningerne smartest blev organiseret i forhold til hvor ofte de enkelte oplysninger skulle bruges (Foredrag om projektledelse af Elorie Østergaard, KMD; hos InDiMedia 2006). Kunne dele af disse problemer have været undgået? Det kunne de muligvis. Jokela (Jokela 2003, p. 19) anbefaler at man så tidligt som muligt i en udviklingsproces inddrager usabilityværktøjer, da de kan indflydelse på valg af udviklingsmetode. Usability kan defineres ud fra 4 aspekter: Rationalet for brugercentreret design Principper for brugercentreret design Planlægning af brugercentreret design Aktiviteter for brugerdrevet design Disse fire aspekter vil yderligere beskrevet og diskuteret igennem projektet. For at et givent IT-projekt kan blive en succes lader det altså umiddelbart til at brugerinddragelse kan være vigtig parameter. Nogle folk kalder det ligefrem en gylden regel at brugerne inddrages (Molich 2003, p. 31). Der findes dog flere forskellige argumenter for at inddrage brugerne under selve udviklingsprocessen. Nogle har lige været kort berørt herover, men argumenterne vil blive yderligere diskuteret senere i projektet. Ligeledes findes der også mange bud på hvordan brugerne inddrages bedst muligt, både mht. hvornår i processen de skal inddrages og i hvilket omfang de skal inddrages. I dette projekt forsøges det at skabe et overblik over nogle af de metoder der anvendes til at højne kvaliteten og brugbarheden af IT-produkt. Samtidig forsøges der at opliste nogle af de forbehold der sandsynligvis skal tages når brugerne inddrages. 11

12 Indledning Formål med projektet Jeg finder udviklingen af IT-systemer på de fleste platforme, web, almene applikationer, spil, mobiltelefoner m.m. interessant. Det er bl.a. de indledende overvejelser og diskussioner i forbindelse med systemudvikling og design, brugerinddragelse samt en diskussion af hvor meget brugerne skal inddrages og hvor meget værdi/magt deres mening skal tildeles. Mit hovedformål for projektet er som nævnt herover at danne mig et overblik over systemudviklingsmetoder, samt at få et overblik over de værktøjer og metoder til øget usability og brugerinddragelse der findes. Usability og brugerinddragelse ser jeg lidt som to sider af samme sag. Hvor jeg ser usability som det overordnede mål, eller samling af principper, for en udviklingsproces, mens brugerinddragelse er et værktøj til at komme til målet. Den viden der dannes her er tiltænkt til brug på de senere semestre med henblik på et speciale indenfor HCI-feltet gerne med øget fokus på brugerinddragelse og håndtering af brugernes kommentarer og input. Min interesse for dette projekt henvender sig altså primært til det rent metodiske for hvordan processen bliver planlagt og til selve udførelsen. Hovedvægten vil blive lagt på afsnittene omkring udviklingsmetoder og usabilityværktøjer. Problemformulering Ovenstående tanker og iagttagelser leder mig frem til følgende problemformulering. o Hvilke rationaler er der i usability? og hvilke værktøjer er der til at frembringe disse? 12

13 Hvad er usability Hvad er - usability 13

14 Hvad er usability 14

15 Hvad er usability Usability er blevet et meget brugt buzzword inden for systemudvikling, både når det drejer sig om de mere gængse og traditionelle ITprogrammer, men op gennem 90 erne er det især også blevet hæftet på hjemmesider. Ordet betyder brugbarhed eller brugervenlig og bruges nærmest som et kvalitetsstempel når et program eller hjemmeside er funktionel, let at forstå og/eller anvende (WWW [6]). Under dette projekt vil jeg primært forholde mig til almindelig computerprogrammer, men blot gøre opmærksom på at betegnelse dækker mere end computerprogrammer. Benævnelsen kan også omfatte almindelige dagligdagsprodukter. Umiddelbart kunne man tro at graden af et produkts brugervenlighed er en meget individuel ting, da vi alle har forskellige præferencer til at opfatte og forstå ting ud fra. Min egen opfattelse af begrebet i forbindelse med IT-programmer går i retning af at programmet skal: være intuitivt at tage i anvendelse. have en synlig og anvendelig hjælp. i vid udstrækning skal kunne tilpasses den enkelte bruger. være driftssikkert. Ovenstående er blot mit personlige syn på usabilitybegrebet. Det kan anklages for at være lidt for specifikt rettet mod IT-produkter og man kan så diskutere hvorvidt det er skidt eller ej. Der forefindes en officiel definition på usability, som er en isostandard. Første gang jeg hørte at begrebet var blevet standardiseret havde jeg en umiddelbar skepsis overfor hvorvidt dette kunne lade sige gør i særlig stor udstrækning og i hvilken grad definitionen ville være entydig. Derfor satte jeg mig for at finde ud hvad denne standard sagde om usability, samt undersøge til hvilken grad definitionen var konkret. Her tænker jeg konkret på samme måde som de definitioner der er på f.eks. byggematerialer, hvor der er nogle klare målbare krav og definitioner. Definitionen på usability lyder ifølge ISO : The extent to which a product can be used by specified user to achieve specified 15

16 Hvad er usability goals with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use. (Jokela et al. 2003, p. 54). Med formuleringen The extent to which a product, lader det umiddelbart ikke til at definitionen specifikt er rettet mod computerprogrammer, men på produkter i det hele taget. Dermed kan udviklere af fx fjernsyn eller mikroovne også holde deres produkter op imod denne definition. Jeg vil dog koncentrere mig om definitionen i forhold til IT-produkter. På dansk bliver denne standard til noget i retningen af: Det omfang et produkt kan blive brugt af en specifik bruger til at opnå specifikke mål brugbart, effektivt og med tilfredshed i en specifik kontekst. De første par gange man læser definitionen kan man måske synes den lyder lidt for generelt og intetsigende, men ved nærmere eftertanke giver den alligevel ganske god mening. Som nævnt herover kan man formode at hvad der er brugervenligt for én person, ikke nødvendigvis er brugervenligt for en anden. Dette tilgodeses med formuleringen en specifik bruger. Desuden antager jeg at den videre formulering til at opnå specifikke mål og i en specifik kontekst betyder at forskellige brugere kan have forskellige mål og forskellige brugskontekster for det samme system, uden at det dog behøver at være tilfældet. Dette antager jeg er tilfældet med diverse kontorpakker, som fx Open Office og Microsoft Office, som formodes at have en meget bred brugerskare. I sådanne tilfælde kan det være svært at definere en egentlig kernegruppe af brugere og man skal således forsøge at tilfredsstille mange typer. Værktøjer til dette diskuteres senere andetsteds. Standarden tillader også at man kan skræddersy et produkt til én specifik brugergruppe 1, uden at tage hensyn til brugere uden for denne gruppe. Der kan dog også, som illustreret herover, være situationer hvor flere forskellige brugere anvender samme produkt men på (formodentlig) forskellige vis og til forskellige formål. 1 Jeg antager at man sjældent udvikler et produkt til kun én person alene. 16

17 Hvad er usability Umiddelbart synes det svært at skelne de engelske ord effectiveness og efficiency fra hinanden, da begge umiddelbart kan oversættes til effektivitet på dansk. Deres uddybende beskrivelser gør det dog en smule lettere: Effectivenes (Es): the accuracy and completeness with which uses achieve specified goals. Efficiency (EY): the resources expended in relation to the accuracy and completeness with which users achieve goals. (ibid.) For at gøre det endnu tydeligere er der opgivet et eksempel for en hæveautomat i en bank: 90 % users achieve the goal (Es) in less than 1 minute (Ey) with an average satisfaction rating 6 when users are novice ones, and they want to have a desired sum of cash withdrawn with any bank machine. (ibid.) I et forsøg på at gøre ISO standarden lettere at forstå, bl.a. vha. en uddybende forklaring af begreberne er der udarbejdet en vejledning til forståelse ISO en: ISO I en gennemgang af denne vejledning (Jokela et al. 2003) kommer det frem at den på visse punkter er mangelfuld, da der er nogle begreber fra standarden der ikke er forklaret. Dog indeholder vejledningen en række overordnede betragtninger, som skal overvejes i forbindelse med udarbejdelse af brugervenligt design. En af disse mangler er bl.a. en manglende beskrivelsen af processen med at definere nogle kvantitative målbare krav for Effectiveness, efficiency og satisfaction. Selvom man skulle mene at disse målbare krav burde have en central funktion i kontrollen af hvorvidt ens mål er opnået. ISO beskriver bruger-centreret design (BCD) ud fra fire aspekter, der kort blev introduceret indledningsvist: Rationalet for BCD 17

18 Hvad er usability Principper for BCD Planlægning af BCD Aktiviteter for BCD Disse er nærmere beskrevet i afsnittet hvordan usability, umiddelbart herunder. Da dette projekt omhandler usability, føler jeg at det være til gavn at se om der skulle findes nogle andre definitioner eller bud på hvad usability er for en størrelse. Jakob Nielsen som af mange betragtes som en guru inden for usability har selv et bud på en definition, en definition som ifølge bl.a. Timo Jokela (ibid.) er en af de mest kendte definitioner. Nielsens definition lyder: Usability is about learnability, efficiency, memorability, errors and satisfaction (ibid). Denne definition opererer altså med fem variabler, hvoraf nogle er gengangere fra ISO standarden: Learnability Efficiency Memorability Errors Satisfaction Efficiency og satisfaction, har samme betydning som i ISO standarden, mens de øvrige er Nielsens egne, som betyder: Hvor let en bruger kan udføre basale opgave første gang vedkommende er på en hjemmeside? (learnability). Hvor hurtigt en bruger kan opnå samme dygtighed på en side, efter han ikke har besøgt den i et stykke tid? (memorability) Hvor mange fejl laver brugerne, hvor fatale er de fejl og hvor let kan de komme videre fra disse fejl? (errors). Her synes jeg det er værd at bemærke at Nielsen ikke inddrager hverken brugere eller konteksten, selvom disse kunne forventes at skulle være parametre, da det er i samspil med dem at systemet skal fungere.til gengæld indeholder Nielsens definition nogle punkter som jeg troede ville være at finde i ISO-standarden, især punktet omkring learnability var et jeg savnede. 18

19 Hvad er usability Nielsens definition af learnability lægger sig tæt op af den definition jeg lægger i ordet intuitivt. I mit univers hænger graden af et produkts usability til dels sammen med hvor intuitivt det er at gå til. Et andet punkt hvor de to definitioner adskiller sig fra hinanden er punktet Errors i Nielsens definition. Med punktet siger Nielsen direkte at antallet af et produkts fejl har indflydelse på brugbarheden. Et givent program med mangle fejl vil nok også blive bemærket målt imod den officielle definition, da et fejlfyldt produkt med stor sandsynlighed vil en lave score i punktet satisfaction. Et produkt kan være nok så logisk at anvende, men hvis det viser sig at det ofte går ned, formoder jeg at brugerne mister tålmodigheden med programmet. Usability hænger altså dermed både sammen med hvor brugbart produktet er, forstået på den måde hvor let det er at anvende og til dels om det virker rent teknisk. I Brugervenlig Webdesign fortæller Molich (2003, p. 14ff.) at en tidligere undersøgelse af Hotmails 2 registreringsproces i mange tilfælde var uforståelig for brugerne. Under registreringsprocessen blev brugerne mødt af skærmbilledet nedenfor (Figur 1). Brugerne forstod simpelthen ikke hvad forskellen var på de to inputs de blev bedt om at indtaste. I nogle tilfælde skrev de det samme i Figur 1 begge felter, mens andre gentog deres password i feltet password hint question. 2 Et gratis tjeneste fra Microsoft 19

20 Hvad er usability Hvorfor usability? Som det lille ovenstående eksempel viser, så er det ikke nødvendigvis givet at blot et program virker rent teknisk, så er det godt nok. Hvis brugerne ikke forstår de anvisninger eller termer der anvendes. Foruden at mindske den menneskelige irritation på et program kan der også være en økonomisk gevinst at hente ved at have mere forståelige og brugbare programmer. Et større computerfirma opnåede en besparelse på knap 42000$ første dag at et nyt og hurtigere log-on system blev taget brug. Selve udviklingsforløbet af det nye log-on system havde blot kostet knap 21000$ (Karat 1990 cited Nielsen 1993). Det er ifølge Nielsen dog ikke altid at man kan se nytteværdien af et usabilityprojekt før det er implementeret, hvilket diskuteres i det følgende afsnit, Hvordan usability? Ovenstående eksempel illustrerede nytteværdien af et usabilityprojekt internt i en virksomhed, men der kan også findes eksempler på at det kan betale sig at hæve brugervenligheden af produkter der skal sælges på markedet. Hvis vi forstiller os en webbutik må det formodes at være vigtigt at de er brugervenlige, da det ellers vil koste potentielle kunder (Nielsen 2001, p. 20). Hvis man som kunde ikke kan finde varerne eller finde ud af at få dem betalt, køber man dem jo heller ikke og en konkurrent er kun få klik væk. Undersøgelser har desuden vist at folks tålmodighed på Internettet er ringe. Det gør sig især gældende når de venter på at en side bliver indlæst. Undersøgelser har yderligere vist at brugere vil have svartider på under et sekund (Nielsen 2001, p. 48 ff.). Jeg formoder at noget af det samme gør sig gældende under informationssøgning (og ikke kun navigering). Den ønskede information skal være let at finde, ellers vil folk forlade siden og lede videre et andet sted. 20

21 Hvad er usability Hvordan usability? Jeg vil i dette afsnit kort skitsere hvordan usability kan udføres på et overordnet plan og så gå mere i detaljer med metoderne i afsnittet Operationalisering af systemudvikling (jf. p. 43). I forbindelse med øget usability ser jeg umiddelbart 2 tilgange til dette: 1. Øget usability af et eksisterende og kørende produkt 2. Øget usability af et produkt under udvikling Metoderne og værktøjer til at opnå større usability forventes at være stort set de samme, men i den første tilgang har udviklerne noget konkret og nogle faktiske og ikke mindst kendte brugere at forholde sig til. Derfor formoder jeg at dette forhold vil medføre øget mulighed for mere konkret og autentisk empiriindsamling. Som nævnt i afsnittet Hvad er usability (jf. p. 18), så beskriver ISO brugercentreret design ud fra fire aspekter: Rationalet for BCD Principper for BCD Planlægning af BCD Aktiviteter for BCD Desuden findes en anden opskrift, som jeg formoder er meget anvendt, nemlig Jakob Nielsens: 1) Opdag behovet for usability i din organisation. 2) Gør det klart at usability har management support (inkluderer bl.a. at promovere en kultur hvor det som noget positivt at udviklere ændrer deres designidéer for at tilpasse foreviste brugerbehov). 3) Afsæt specifikke ressourcer til usabilityudvikling. 4) Integrer systematisk usabilityudviklings-aktiviteter i de forskellige stadier af din udviklingslivscyklus. 5) Sikr dig at alle brugerinterfaces bliver udsat for brugertest. 21

22 Hvad er usability Rationale for BCD Det første aspekt, rationalet for BCD går ud på at beskrive de fordele der er at hente ved at iværksætte en proces med skabelse af et brugercentreret design. Det kan være økonomisk gevinst som nævnt ovenfor i afsnittet Hvorfor usability, øget brugertilfredshed, lavere support omkostninger eller noget helt andet (Jokela et al. 2003, p. 55). Dette rationale for usability kunne tænkes at være forbundet med første aktivitet under Aktiviteter for BCD herunder, som går på at identificere behovet for (øget) brugercentreret design (jf. figur 2, p. 26). Et argument kan være muligheden for en økonomisk gevinst. For at belyse muligheden for en sådan formoder jeg at en cost-benefit analyse kan være behjælpelig. Der kan være nogle fordele ikke er umiddelbart synlige inden et evt. redesign eller helt nyt system er implementeret (Nielsen 1993, p. 3). Man kan fx forestille sig at en omorganisering af et programs funktioner eller opsætning, på sigt, efter at brugerne har vænnet sig til det nye design, effektiviserer deres arbejdsgange fordi programmet nu er mere logisk opbygget. Principper Principperne for BCD indeholder fire generelle principper der karakteriserer BCD. Aktiv involvering af brugere og en klar forståelse af bruger og opgavekrave. En passende fordeling af funktioner mellem brugere og teknologi Iterativ designproces- Multidesign. Nielsen har sammen med Rolf Molich tilbage i 1990 opsat en lang række principper for usability der ifølge dem bør følges af alle brugerinterfacedesignere. Herunder oplistes et uddrag af disse, for den komplette liste henvises til Usability Engineering (jf. litteraturlisten). 22

23 Hvad er usability Tal brugerens sprog - brug de termer brugerne forventes at bruge. Minimer mængden af information brugeren skal huske gennem interaktionen. Bevar konsistens gennem programmet - der skal fx ikke være flere forskellige ord for det samme. Tydelig udgang - brugeren skal ikke være i tvivl om hvordan et program eller fejlvalgt funktion lukkes. Tillad genvejstaster Gode fejlmeddelelser - skulle brugeren lave en fejl, skal han hjælpes videre, ikke noget med Error code 123!. Forebyg fejl - endnu bedre end gode fejlmeddelelser. Hjælp og dokumentation - hjælpen skal være søgbar og eksempler skal fokuserer på brugerens opgaver. Planlægning Planlægningen skal sørge for at skabe overblik over usabilityaktiviteterne. Der skal desuden sørges for at aktiviteterne passer ind i den overordnede systemudviklingsmetode. Usabilityaktiviteter Som Figur 2 nedenfor viser så er første skridt på vejen til at begynde at overveje at tage usabilityværktøjer i brug at man erkender behovet for øget usability og brugercentreret design i et givent produkt. Denne proces hører til under det punkt der i ISO blev benævnt aktiviteter for BCD (jf. p. 18). 23

24 Hvad er usability Efter man har erkendt et behov for brugercentreret design, begynder arbejdet med at forstå og specificerer brugskonteksten. Dette indebærer bl.a. at man skal lære brugerne at kende, brugsmiljøet og de opgaver der skal udføres med produktet. Som det fremgår af illustrationen ovenfor, står der ikke noget om brugere i den første af de firkantede kasser og benævnelserne kan derfor virke en smule misvisende, da tredje fase går ud på at specify the user and organisational requirements. Denne fase går mere på kravene til produktet end en egentlig beskrivelse af brugerne, som der ellers lægges op til. I denne fase skal succeskriterierne for produktet bestemmes såsom, hvor hurtigt skal en typisk bruger kunne udføre en bestemt opgave. Desuden bestemmes der guidelines for designet her. Næste fase produce design solutions indeholder hvad den lægger op til, nemlig produktion af Figur 2 designforslag. Efter denne fase skal designforslagene evalueres og holdes op imod brugerkravene. Denne proces kan gennemløbes nogle gange indtil et acceptabelt resultat er nået. Det helt essentielle i brugercentreret design er den iterative proces, som går igen i mange modeller omkring udarbejdning af brugervenligt design. Aktiviteterne beskrevet ovenfor minder lidt om de faser man gennemgår under prototyping (jf. p. 33). 24

25 Systemudvikling Systemudvikling 25

26 Systemudvikling 26

27 Systemudvikling Dette kapitel vil indeholde et udvalg - og beskrivelse - af en række af forskellige udviklings-metoder og traditioner. Dette gøres for at skabe et overblik over den overordnede proces. Under Operationalisering af udviklingsmetode (jf. p. 43) inddrages metoderne fra usabilityanbefalingerne i et forsøg på at højne outputtet af en udviklingsproces. Software engineering Traditionen for Software engineering opstod tilbage i 70 ernes USA, hvor det at udvikle software var forbundet med noget meget hektisk og kaotisk. Det at udvikle software blev sat lig med at kode. Det medførte at udviklingen af software ofte skete uden at der egentlig var en rød tråd for hvordan der skulle udvikles og uden et egentlig overblik over hvem der lavede hvad (Lytje 2000, p ). Traditionen indenfor software engineering foreslår at man opdeler hele forløbet i forskellige faser og får sat hele forløbet i system, således at programmering kun er én fase i en større sammenhæng. Tilbage i 1979 kom Yourdon med forslaget om at inddele i forløbet i følgende faser: Analyse, design, programmering, test og vedligeholdelse (ibid. p. 176). Disse faser er siden hen blevet brugt på forskellig vis og er stadig hovedfundamentet i mange udviklingsprocessor. Denne relative stringente opdeling af udviklingsprocessen skal bidrage til at skabe større overblik over forløbet og dermed skabe programmer med færre fejl. Dette vil også betyde en minimering af de samlede udviklingsomkostninger, da der så ikke skal bruges så meget tid på fejlretning til slut (ibid. p. 179). Udviklingsmodeller Som nævnt kan ovenstående faser indgå i forskellige udviklingsmodeller på forskellig vis. Udviklingsmodeller kan på mange punkter sammenlignes med en opskrift. De er en illustrativ repræsentation af de aktiviteter der foregår fra idéfase til aflevering og vedligeholdelse og er dermed, som 27

28 Systemudvikling nævnt tidligere, med til at skabe overblik over hele forløbet (Budde et al. 1992, p. 24). Herunder vil jeg beskrive en række udviklingsmodeller, som de ser ud i deres rene form. Med rene form mener jeg metodernes grundform. Det har nemlig ofte vist sig at det kan være vanskeligt at trække en bestemt udviklingsmodel ned over et givent projekt. Derfor vil man ofte tage udgangspunkt i en model og rette den til, så den passer på det aktuelle projekt. Jeg vil i de følgende afsnit beskrive nogle af disse udviklingsmetoder og fremhæve deres forcer og svagheder. Vandfaldsmodellen En af de første udviklingsmodeller der blev udviklet var vandfaldsmodellen (Lytje 2000, p. 176). Modellen var oprindeligt kendetegnet ved at de enkelte faser var skarpt adskilte og når en proces (fase) var afsluttet og den næsten påbegyndt, kunne man i princippet ikke gå tilbage og ændre i noget der hørte til en tidligere proces. Systemudvikling blev altså med dette syn anset som værende af primær teknisk karakter og når først problemet var defineret i kravfasen kunne man straks gå i gang med at designe systemet og derefter kode det, uden på noget tidspunkt at kommunikerer med dem der i sidste ende skal anvende systemet (Budde et al. 1992, p. 25 ff.). Dette syn er der dog løsnet lidt på, for som figuren herunder (Figur 3) viser, så går pilene mellem faserne i begge retninger. Med denne redigering lægges der nu op til at der at iterative processor kan og bør forekomme. Figuren viser også at processen strækker sig fra det meget abstrakte, med Kravspecifikation og bevæger sig mod det mere konkrete og nære med Design, Implementering, Test og til sidst (Aflevering) og Vedligeholdelse. Med implementering menes her selve udviklingen af systemet. V & V står for validering og verifikation, som betyder hhv. Har vi gjort det, vi sagde vi ville gøre? og Har vi gjort det på den rigtige måde?. Disse spørgsmål skal stilles efter hver fase og kunne besvares med et Ja, inden man kan gå videre til næste fase (Lytje 2000, p. 178). 28

29 Systemudvikling Figur 3 Den oprindelige mangel på iteration, samt manglende mulighed for brugerinddragelse, har betydet at Vandfaldsmodellen gennem tiden har været udsat for kritik. Det påpeges, bl.a. af Budde, at iteration er tæt på uundgåelig, da systemer ofte er så komplekse at alle problemstillinger ikke kan forudses på forhånd og man kan således heller ikke tage højde for dem (Budde et al. 1992, p. 28). Der kan f.eks. være forhold der først viser sig under implementeringsfaser, der gør at man bliver nødt til at ændre i enten designet eller kravspecifikationen og muligvis også i begge. Visse udviklere mener dog at vandfaldsmodellen kan være et godt udgangspunkt hvis der er kort tid til at gennemløbe et projekt. Under mindre projekter med lav kompleksitet vil det givetvis også have en vis berettigelse, da kompleksiteten i så fald vil være lettere at overskue. Desuden formoder jeg at når man ikke bruger tid på at inddrage brugerne her, vil have en relativ effektiv og billig udviklingsmetode. Forstået på den måde at man kan komme relativt hurtigt fra krav til produkt. Hvis man mener at man er sikre på hvad man skal udvikle, kan man også mene at brugerne ikke behøver at inddrages i samme grad, som hvis man er mere usikkert på hvad der skal udvikles. Problemet er bare hvordan kan man være sikker på hvad der skal udvikles..? 29

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 Inddrag brugerne i udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 1 Inddrag brugerne i udviklingsfasen - Om Snitker & Co. - Brugerundersøgelse

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Brugervenligt webdesign

Brugervenligt webdesign Brugervenligt webdesign 2. udgave Af Rolf Molich 3 Brugervenligt webdesign 2. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003 Ingeniøren bøger, Ingeniøren A/S Forlagsredaktion: Peter Bjerre Rosa og Peter Græbe Omslag:

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM. Læringsprogram. Lommeregner

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM. Læringsprogram. Lommeregner ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Læringsprogram Lommeregner Programmering Malte Fibiger, Rasmus Ketelsen, Nicojal Jensen og Leon Bøgelund, Klasse 3.36 04-12-2012 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 3 Problemformulering...

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Projekt: Kend dine brugere. Tr09mul02 Andreas Münter Jesper Hansen Tommy Pedersen Robin Hansen

Projekt: Kend dine brugere. Tr09mul02 Andreas Münter Jesper Hansen Tommy Pedersen Robin Hansen Projekt: Kend dine brugere Tr09mul02 Andreas Münter Jesper Hansen Tommy Pedersen Robin Hansen Indholdsfortegnelse Introduktion: 3 Marketing: 3 Usability test: 4 Mockup design 6 Opsumering 7 Konklusion

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed En kort introduktion til kurset Systems Engineering Projektfaser Opsamling og opgave Om kurset Mål: at I lærer

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. TYPER AF TEST...2 3. PLANLÆGNING AF TEST I FASERNE...6 3.1 IDÉFASEN...6 3.2 ANALYSEFASEN...7 3.3

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

Multiple Choice eksamen i Interaktionsdesign d. 2. april 2013

Multiple Choice eksamen i Interaktionsdesign d. 2. april 2013 Multiple Choice eksamen i Interaktionsdesign d. 2. april 2013 Navn (skriv tydeligt med blokbogstaver) Årskortnummer MÅ FØRST ÅBNES NÅR DER GIVES BESKED OM DET Alle spørgsmål besvares ved at afkrydse præcis

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet RSA Kryptosystemet Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Kryptering med RSA Her følger først en kort opridsning af RSA kryptosystemet, som vi senere skal bruge til at lave digitale signaturer.

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT SYNOPSIS E-CONCEPT DEVELOPMENT INDHOLD 1. JONAS KROGSLUND HVEM ER JEG?... Side 3 2. PRÆSENTATION & MOTIVATION... Side 3 3. FAGLIGE UDFORDRINGER & PROBLEMER... Side 4 3.1 SCRUM...... Side 4 3.2 KRAVSPECOFIKATION...

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Indholdsfortegnelse for kapitel 1

Indholdsfortegnelse for kapitel 1 Indholdsfortegnelse for kapitel 1 Forord.................................................................... 2 Kapitel 1.................................................................. 3 Formål............................................................

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM. Eksamensprojekt. 1. Semester

PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM. Eksamensprojekt. 1. Semester PORTFOLIO SEBASTIAN NYHOLM Eksamensprojekt 1. Semester Indledning Dette projekt gik ud på at designe og udvikle sit eget portfolio, hvor indhold fra tidligere projekter, læring, brugerteste og begrundelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 Læringsprogram Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 R o s k i l d e T e k n i s k e G y m n a s i u m Indholdsfortegnelse FORMÅL...

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step Af Gitte Winter Graugaard Nov. 2013, Sigil version 0.7.2 1 Her følger en intro skridt for skridt til at oprette en e- bog i SIGIL og publicere den på SAXO

Læs mere

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring:

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring: Resumé: Mine spidskompentencer og passion er idéudvikling, konceptudvikling, prototyping, interaktionsdesign og digitale kommunikationsstrategier. Jeg har erfaring med strategisk planlæg-ning af kommunikation

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Opsætning og afsendelse af EAN-regninger i WinPLC

Opsætning og afsendelse af EAN-regninger i WinPLC Opsætning og afsendelse af EAN-regninger i WinPLC Tlf. 38 77 00 40 www.a-data.dk info@a-data.dk I hånden sidder du med en vejledning i hvordan man sætter WinPLC op til at kunne sende reginger, hvordan

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere