Bevægelse i fagene. 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført
|
|
- Kaj Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsforløbet Bevægelse i fagene Holbæk Kommune, Elverdamsskolen, Afdelingerne Tølløse og Store Merløse 1. Gennemførte aktiviteter 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført Hvilke aktiviteter har I gennemført i projektperioden? Aktivitet 1. Klassetrin: 4 årgang engelsk og bevægelse Hvem har deltaget i projektet: elever fra 4a og 4b, engelsklærer og pædagog Aktiviteterne har taget udgangspunkt i forskellige engelske lege, hvor der var en umiddelbar dansk pendant til legen: - Follow the leader/kongens efterfølger - Oranges and lemons/bro, bro, brille - Lemon Sherpert/Klappesang - The Pony song/dans- og fangeleg - Duck, duck goose/banke, banke bøf - One to buckle my shoe/sjippeleg - Hot Chocolate/Rødt lys stop - What`s the time, Mr. Wolf?/fangeleg Aktivitet 2. Klassetrin: 5. årgang matematiske fangelege Hvem har deltaget i projektet: elever fra 5a+5b, matematiklærer og pædagog Vi har taget afsæt i tre tilbagevendende aktiviteter: - Fangetabel: fangeleg. Når du bliver fanget, kommer du fri ved at gå til læreren/pædagogen og give svar på et gangestykke for at komme fri og igen være med til tagfat. - Hullahop-ring: Hullahop-ringe lagt på gulvet. Tabelkort lagt i ringen i tilfældig rækkefølge. Hop ind i ringen, løs gangestykket, hop videre. Når alle stykkerne er løst, skal opgaverne lægges i korrekt rækkefølge. Opgaven løses i hold. Herefter hurtigt ind til væggen og meld `færdig`. - Matematik-tæppe: Lille farverigt gulvtæppe med tallene fra Stil jer på alle tallene, der hører til en given tabel. Gør det i hold og forbedrer tiden fra gang til gang 1
2 Aktivitet 3. Klassetrin: 6. årgang matematiske fangelege Hvem har deltaget i projektet: elever fra 6a+b, matematiklærer og pædagog Vi har arbejdet med fire fortløbende emner: - Kroppens mål: Hvor højt er det muligt at hoppe, kropsdeles længde, puls mma - Geografiske afstandsmål: Mål metermål med kridt, opmål afstand fra skolen til den lokale kirke - Måling og konstruktion af figurer: areal, omkreds, rumfang. Tog udgangspunkt i figurer på skolens områder - Matematikrundbold: før man løb til næste post, fik man et matematisk spørgsmål. Kun ved rigtigt svar løb man videre. På holdet måtte man hjælpe hinanden med at finde frem til korrekte svar. Engelsk for 4.kl, Elverdamsskolen, afd. Store Merløse. En klasse med 19 elever. Klassen kan være meget vanskelig at undervise. Der har været mange lærerskift og engelskfaget er de ikke kommet rigtig godt i gang med. Klassen har i 10 uger haft en ekstra lektion. Vi har kaldt den Engelsk og bevægelse. Eleverne har arbejdet med engelskfaget uden at være i klasselokalet de har skulle bevæge sig for at kunne løse de stillede opgaver. Det faglige indhold har været fra læseplanen for 4.kl., altså det vi i forvejen arbejdede med i klassen.. Matematik for 5.kl Elverdamsskolen afd. St.Merløse 5.m er en klasse med 26 elever. Klassen har i 10 uger haft en ekstra lektion, som vi har kaldt matematik-motion Undervisningen er i alle lektioner foregået uden for klasselokalet. Fodboldbane, gymnastiksal og fodboldbane er blevet inddraget. I samtlige aktiviteter har der været fokus på matematiske opgaver og bevægelse. Det har ikke været muligt, at udføre/løse de stillede opgaver uden bevægelse. Se detaljerne vedr. de enkelte aktiviteter i log bog. Jeg har i forhold til det faglige indhold, taget udgangspunkt i de emner vi arbejder med i klassen. Aktiviteterne har indeholdt træning af nyt stof samt repetition af tidligere indlært 2
3 Hvilke klassetrin har de gennemførte aktiviteter rettet sig mod, hvem har deltaget i projektet, og hvilke typer af opgaver har de varetaget. Aktivitet Se ovenfor. Vi har været to lærere i timerne. Klassens engelsklærer og klassens klasselærer. Det har givet eleverne i 4.kl. en høj grad af sammenhæng, at se to lærere, som ellers ikke undervise sammen gennemføre undervisningen. Engelsklæreren har sørget for den rent faglige planlægning af timerne, hvor klasselæreren har givet input til CL-strukturer, klasseledelse, hvordan eleverne på mange forskellige måder kan deles i grupper og hvordan enkelte elever kan præstere mere end måske umiddelbart forventeligt.de gennemførte aktiviteter var rettet mod 5. klassetrin. I projektet deltog klassens matematiklærer og en anden af klassens faglærere. 5.m som er på 26 elever, har haft stor udbytte af den understøttende undervisning, som har været en mulighed gennem hele projektet. Klassen har været delt i grupper i forhold til faglighed, størrelse, trivsel og/eller andre faktorer. Matematiklæreren har sørget for den faglige planlægning af timerne, udarbejdelse af div. materialer og stået for det faglige oplæg til eleverne. Den anden faglærer har gennem hele projektet varetaget den understøttende undervisning samt filmet flere af aktiviteterne, som vi efterfølgende har brugt i vores evaluering. 1. b Begrund de aktiviteter I har gennemført Hvad var anledningen til, at I valgte at sætte netop disse aktiviteter gang? Vi har udvalgt bevægelses-aktiviteter, der koblet til leg og læring kan varieres og dermed understøtte læringsprogressionen for alle elever.. Et meget lavt ordforråd for de fleste af klassens elever gjorde det naturligt at få indøvet en masse nye ord. Målet var at der skulle læres 10 ord pr. gang, altså 100 ord ialt. Eleverne brugte stafeter, hvor de skulle stave ord, før den næste kunne løbe, de prøvede en række varianter af vendespil -de fleste hvor der var afstand, f.eks. 10 meter mellem bunkerne af kort. I mange af aktiviteterne havde vi også et trivselsmæssigt sigte. Det var vigtigt at alle i klassen havde gode oplevelser og at ingen kunne føle sig ekskluderet. Vi havde bevidst lavet aktiviteter, som vekslede mellem, par, grupper og hele klassen, altså var alle elever hele tiden i kontakt med andre og den kontakt skulle helst foregå på engelsk. Som tidligere beskrevet er 5.m en klasse med 26 elever. Det bevirker, at det i den almindelige klasseundervisning kan være svært at nå omkring alle elever. 3
4 Vores mål i forhold til aktiviteterne var, at alle 26 elever var aktive såvel fysisk som matematikfagligt. I aktiviteterne som er beskrevet i logbogen, har vi i forhold til det matematikfaglige indhold taget udgangspunkt i de emner, som klassen arbejder med i den almindelige matematikundervisning. Vi har haft fokus på den individuelle læring, elev/elev-læring og opgaveløsning i grupper. Hvordan adskiller aktiviteterne sig fra det, som I allerede gjorde/gør? Aktivitet Aktiviteterne adskiller sig ved, at undervisningen har sit udgangspunkt i, at eleverne bevæger sig, mens de lærer. Det tager undervisningen ikke allerede sit primære udgangspunkt i. Klassen har haft let ved at komme i konflikt. Det har derfor ikke, for engelskundervisningen, været særligt oplagt at lave andet end traditionelle aktiviteter i klassen; læsning, lytteøvelser, skriftlig grammatik m.v. Eleverne oplevede altså en stor kontrast, ikke mindst fordi vi alle gangene var heldige med vejret. Vi kunne undervise udendørs og det var samtlige elever meget begejstrede for (måske ikke mindst fordi lektionen var dagens sidste ). Kombinationen mellem bevægelse og matematisk indlæring er helt afgjort den faktor, der adskiller aktiviteterne fra det vi allerede arbejder med i den daglige matematikundervisning. 4
5 Sæt kryds ved de temaer som du mener, at projektet primært dækker: Den åbne skole Praktisk/musiske fag Anvendelsesorienteret undervisning Valgfag Motion og bevægelse i undervisningen Fagprofessionelt samarbejde Trivsel og inklusion Lektiehjælp, talentindsatserog faglig fordybelse x x Forældreinddragelse Elev-til- elev læring Alle reformens elementer x Andet: [tilføj tekst] 5
6 2. Opnåede resultater 2.a Beskriv hvilke resultater I har opnået i projektperioden Hvilke forandringer og resultater har I opnået tænk fx på forandringer i adfærd, faglig progression, holdninger, kultur, rammer/strukturer? Det kan både være forandringer på elev-, lærer- eller skoleniveau. Vi oplevede en større faglig begejstring hos eleverne. De var flere gange, som beskrevet i logbøgerne, ikke motiveret for at afslutte undervisningen, når det ringede til frikvarter. De 10 lektioner har for 4.klasses elever været forbundet med noget positivt, en rar måde at blive klogere på og tilgangen til engelskfaget som helhed har også taget en positiv drejning. I Engelsk & bevægelse har der været markant færre konflikter(stort set ingen!) og elever har løbende sat ord på det de har lært Nu kan jeg stave til alle de ord, Det er sjovt, at jeg kan sige den sætning nu, Jeg siger meget mere på engelsk end jeg ellers gør Lektionerne i matematik og bevægelse har været en positiv oplevelse for både elever og lærere. Vores mål i forhold til hver enkelt aktivitet blev helt klart indfriet. Eleverne var meget aktive, hjælpsomme og samarbejdsvillige. Alle elever udviste stort engagement i forhold til de forskellige aktiviteter. En stor del af eleverne har i gennem forløbet givet udtryk for, en større forståelse for de matematiske opgaver end det de oplever i den almindelige klasseundervisning. Dette er medvirkende til at kolleger er blevet nysgerrige - børnene har snakket meget om bevægelse i fagene - så vores mål om at inspirere er godt på vej. Vi har produceret materialer og indkøbt spændende materialer, så vi nu har mod på, at integrere bevægelse i fagene Opnåede I de resultater som I forventede? Eller skete der noget andet? Resultatet blev som forventet for så vidt, at eleverne syntes undervisningen var spændende. Vi var dog overraskede over, i hvor høj grad eleverne rykkede fagligt i perioden (se logbøger). Fagligt er klassen meget tung og derfor var målene ikke enorme, men når der var trivsel og deltagelse hos alle elever var der pludselig også et markant højere udbytte, faktisk højere end forventet. 6
7 Vi oplevede god trivsel og faglig deltagelse hos alle elever i klassen. Vores vurdering er, at det faglige udbytte var en del højere end forventet. Hvilke data bygger I jeres iagttagelser og vurderinger på? (fx observationer, testresultater, samtaler, logbøger og lign.) Test, observationer og beskrivelser i logbøger De to lærere som har afviklet projektet har løbende haft samtaler, skrevet logbog og evalueret med eleverne. De to lærere som har afviklet projektet har løbende haft samtaler, skrevet logbog, filmet flere af aktiviteterne som er blevet brugt til evaluering, og sidst men ikke mindst evalueret med eleverne efter hver aktivitet. 2.b Angiv mulige forklaringer på, at I har eller ikke har opnået de mål, I forventede Blev aktiviteterne gennemført som planlagt? Og hvad havde en positiv/negativ indflydelse på gennemførelsen af aktiviteterne (fx forældreopbakning, ledelsesfokus, læreropbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.?) Aktiviteterne blev justeret undervejs som resultat af vores løbende evaluering, men overordnet set forløb de som planlagt. Opbakning fra såvel forældre, ledelse og kollegaer har medvirket til en positiv effekt. Aktiviteterne blev gennemført som planlagt. Eleverne var meget mere medgørlige når vi skulle bevæge os og når vi skulle være udendørs. Feedback fra forældrene var entydyig meget positiv og begejstret. At vi kunne være to lærere bevirkede at eleverne hurtigere kunne beskæftiges og at der generalt var ro og tryghed. Aktiviteterne blev gennemført som planlagt. Eleverne var meget positive indstillet i forhold til projektet, og bidrog med mange konstruktive forslag. Anerkendende respons fra forældregruppen havde også en positiv effekt. Mulighed for indkøb af relevant materiale højnede projektet. Og sidst men ikke mindst, havde det en positiv indvirkning på afviklingen af aktiviteterne, at vi var to lærere på projektet. 7
8 Medførte aktiviteterne de forandringer som I forventede? Eller skete der noget andet? Og hvad havde en positiv/negativ indflydelse herpå (fx forældreopbakning, ledelsesfokus, læreropbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.? Resultatet blev som forventet for så vidt, at eleverne syntes undervisningen var spændende. Vi var overraskede over, i hvor høj grad eleverne rykkede fagligt i perioden (se logbøger). At vores projekt Engelsk & Bevægelse fra start blev mødt med positivitet fra elever, forældre og kolleger betød at hele vores proces havde medvind. Vi kunne nå at prøve flere ting af, vi kunne presse eleverne lidt mere og elevresponsen forblev positiv hele vejen. Tak til vejrguderne for at levere godt vejr alle ti torsdage (mange af aktiviteterne har ikke samme gennemslagskraft når de udføres indendørs). Projektet blev fra start mødt med positivitet fra elever, forældre, kolleger og ledelse. Eleverne gik aktivt ind i de forskellige aktiviteter, og udviste en fin forståelse for, at det var matematikken der var i fokus! Generelt Under fokusgruppeinterviewet er lærerne enige om, at eleverne har udviklet sig fagligt bedre end de plejer. Derudover kommer der en række interessante sideeffekter frem i interviewet: Det viser sig, at ved at rykke aktiviteterne væk fra klasselokalet og ud i det fri, så flyttes fokus fra, at indlæring er et individuelt foretagende, hvor eleven er låst i sin egen private indlæringssituation, til et fælles foretagende, hvor det sociale, samarbejdende element betyder, at vi har lært noget sammen og at alle oplever det som en styrke. En sideeffekt er også, at konflikter og dårlig trivsel stort set forsvinder, når de legende aktiviteter kommer i centrum. Det er konklusionen i interviewet, at en dårligt fungerende klasse, ikke længere forhindrer, at eleverne lærer noget, når tilegnelsen af stoffet er knyttet sammen med aktiviteter, der indeholder leg og samarbejdende elementer. En tredie sideeffekt er, at eleverne gennem aktiviteterne meget hurtigt har fundet ud af at hjælpe hinanden. Der har været en højere grad af elev til elev læring i projektet end til daglig, når eleverne er i en traditionel ramme i klassen. Endelig er det en positiv sideeffekt, at den enkelte elevs trivsel styrkes - også hos de elever, som i forvejen var glade for at gå i skole. Bevægelsesaktiviteter afstedkommer en mere løssluppen stemning, hvor humor, fysisk aktivitet og en utraditionel ramme giver positive emotioner. 8
9 3. Fra projekt til reform 3.a Beskriv hvordan jeres projekter på længere sigt vil bidrage til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan Stort set alle elever peger på, at de oplever at have lært mere. De er lærernes opfattelse, at især elever, der har haft svært ved det er rykket mere end de plejer. Lærerne fortæller, at det faglige kommer ind på en naturlig måde - eleverne glemmer selve indlæringssituationen. Fokus bliver flyttet fra den traditionelle indlæringsituation, hvor eleverne har fatlåste forestillinger om deres egne evner til en situation, hvor de går op i bevægelsesaktiviteterne og glemmer at de i aktiviteten er i gang med at træne fx engelsk konversation. I store klasser kan elever gemme sig i flokken. Dette er ikke muligt, når der er bevægelse knyttet sammen med det faglige indhold. Bevægelse virker motiverende og konflikter i klassen mindskes betragteligt. Det betyder at eleven er fri til at lære nyt stof. 3.b Gode råd til andre skoler Beskriv og begrund hvad I vil holde fast i, hvis I skal gentage jeres projekter. Tænk både på planlægning (medejerskab, tid, organisering, ansvar, tovholder) og gennemførelse (indholdet i de konkrete aktiviteter, involverede aktører osv.) Alle deltagerne ønsker at fortsætte med at knytte bevægelse sammen med det faglige stof. Alle er ved at tilrettelægge bevægelse som en del af de understøttende aktiviteter i engelsk og matematik. Lærerne ønsker at teamet aftaler, at aktiviteterne ligger midt på dagen, da det er erfaringen, at det virker bedst og at det har en positiv indvirkning på de aktiviteter, der foregår resten af dagen, hvis eleverne har rørt sig midt på dagen. Det kan anbefales, at fagteamet koordinerer og samarbejder om dette, da der bruges forholdsvis lang tid til at fremstille materialer og tilpasse aktiviteterne til stoffet. Man kan med fordel købe færdige materialer og bruge forberedelsestiden mere fornuftigt til andet end lave materialer. Det er meget vigtigt at være opmærksom på balancen mellem at lave bevægelsesaktiviter og så det faglige indhold. Det har ligeledes været nødvendigt at være opmærksom på, at det er nødvendigt at differentiere det faglige indhold, selv om bevægelsesaktiviteterne er de samme. Det er en god ide at evaluere løbende sammen med eleverne. Eleverne giver udtryk for glæde ved at være medbestemmende på aktiviterne og hvordan de kan varieres. Hvordan kan man bedst følge med i den type projekt, som I har gennemført? Er det fx gennem observationer, testresultater, logbøger, samtaler eller andet? Elevens udbytte kan bedst registreres ved at have tydelige mål, som eleven kan give sig selv feedback på. 9
10 Lærerens logbog er en god praksis, som gør at man lettere kan justere aktiviteten løbende og samtidig huske elevernes progression. Hvilke konkrete gode råd kan I give videre til andre skoler, der lader sig inspirere af jeres projekter? Få bevægelsen lagt i faste rammer i forhold til faget, så det foregår på et bestemt tidspunkt og ikke bare som lidt garniture i en ellers almindelig undervisning. Gør bevægelse i faget til et udviklingspunkt for faggruppen / fagteamet 4. Datakilder 4.a Beskriv hvilke data denne evaluering baserer sig på Hvilke skoler og medarbejdergrupper har du/i gennemført interviews med? Interviewet er gennemført med leder, lærere og pædagog, som har været direkte involveret i projektet. Interviewet bygger på en gennemlæsning af lærernes logbøger Hvilke data (testresultater, observationer, interviews, logbøger, referater osv.) har den enkelte skole indsamlet undervejs i projektperioden? Lærerne og pædagogerne har løbende talt med eleverne om de lærer noget. Ligeledes har de løbende ført en logbog med beskrivelse af aktiviteterne og deres iagttagelser af effekter. 10
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: VEJLE KOMMUNE Involverede skoler i projektet: BREDSTEN-GADBJERG SKOLE Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Thomas Toudal
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Vesthimmerland Involverede skoler i projektet: Toppedalskolen Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereØget forældreinddragelse Flipped Classroom
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Fredericia Kommune Involverede skoler i projektet: Erritsø Fællesskole Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Niels Hjort-Petersen
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereDetailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: naturen og naturfænomener,
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereSom tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereTilsynserklæring. Øbro Fri Skole Forældrebestyrelsens formand. Certificeret. Kirsten Hansen
Tilsynserklæring Skolen Skolens navn Skolekode Øbro Fri Skole 101127 Skolens adresse Postnummer, 1361 ØØØØ 2100 Kbh Ø Skoleleder Peder Grene Forældrebestyrelsens formand Email adresse Adam Lindeloff Knudsen
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereAnsager skole næste skoleår
Ansager skole næste skoleår Barndom i skolen er at.. o udvikle sin identitet o opøve selvstændighed o udvikle sig i relationer med venner og vigtige voksne o udvikle sig gennem leg og bevægelse o lære
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereAktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse
Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for Holme Skoles Indskoling KÆRE FORÆLDRE I denne pjece kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen på Holme
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereEvalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14
Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereElverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed
Elverdamsskolen Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Skoleleder Anders Bo Hansen Telefon 7236 6387 Afdeling Stestrup Skole 7236 7370 SFO 7236 7651 Daglig leder Henning Møller
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning
Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereMål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereInddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne!
København den 11.10-2016 Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! Af lektor Albert Astrup Christensen Lærerne oplever af og til, at enkelte elever ikke er motiverede i teoriundervisningen i
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereSKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereLære kroppens navne at kende
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Fri for Mobberi Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Stjernehulen 6 mdr. 3 år Jannie, Marlene, Mette og Lykke Marts
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mere