Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtighed af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE
|
|
- Malene Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frederikshavn Kommune - 27 th April 2016 Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtighed af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE A longitudinal study funded by DfE Forskning finansieret af Undervisningsministeriet i England Hovedforskere: Kathy Sylva, Edward Melhuish, Pam Sammons (Oxford), Iram Siraj & Brenda Taggart (UCL Institute of Education) Forskere: Yvonne Anders, Sofka Barreau, Diana Draghici, Karen Elliot, Steve Hunt, Helena Jelicic, Rebecca Smees, Kati Toth and Wesley Welcomme, (UCL IoE)
2 Denne præsentation Del 1: Indvirkninger på børns outcome Baggrund for forskningen Fordelene ved tidlig indsats Del 2: Måling af kvalitet og effektiv pædagogik Forskning af strukturer og processer Forskningspraksis
3 Del 1: Baggrund for forskningen 3
4 Den politiske kontekst Opdraget kom fra politisk side i slutningen af 1990 erne Fokus på tiltag for især dagtilbudsområdet Tidlige stadier af læreplaner/læringsindholds vejledning for små børn Forskellige udbydere- private og offentlige Et behov for mere regulering underkvalificeret arbejdsstyrke, ulige adgang Fokus på at flytte børn ud af fattigdom ved at øge andelen af arbejdende familier. Lige adgang - især ressourcesvage familier.
5 Highscope Perry Preschool projekt Livstidseffekt af høj kvalitet i dagtilbud, USA Resultater for 27-årige deltagere Gymnasiel eksamen Fem eller flere anholdelser Månedsløn over $2,000 Deltog i program Deltog ikke i program Behov for sociale yderlser siden 18 Eget hus 0% 20% 40% 60% 80% 100% (fra Schweinhart & Weikart, 1993)
6 Mål At sammenligne børn fra forskellige sociale og kulturelle baggrunde, som har forskellige dagtilbudsoplevelser At udskille effekterne af indsatser i dagtilbud fra effekterne i primary school (indskoling for 5-11-årige). At påvise om nogle indsatser i dagtilbud er mere effektive end andre At kunne udpege karakteristika ved effektive dagtilbud At undersøge, hvad der hjælper ressourcesvage børn
7 EPPSE s design: 6 kommuner, 141 dagtilbud, børn Dagtilbud (3 5 år) 25 nursery classes 34 playgroups 590 børn Alder 5-7 Alder 7-11 Alder Alder børn 31 private day nurseries 520 børn Nøgle fase Nøgle fase Nøgle fase Nøgle fase 20 nursery schools 520 children local authority day care nurseries 430 børn 862 1, integrated centres skoler skoler skoler skoler 190 børn home 310 børn
8 Akademisk og social evaluering over tid Datakilder Information om familiebaggrund over tid Interviews med personale i dagtilbud og skoler Kvalitets -rangeringsskala i dagtilbud og skoler Casestudier af effektive dagtilbud og skoler
9 Effekt på resultater Familiefaktorer Dagtilbud Folkeskole Læringsmiljø derhjemme Elevens personlige karakteristika Udfald for eleven Akademisk Engelsk, matematik, fysik Social adfærd Selv-regulering Pro-social/anti-social Hyperaktivitet Dispositioner Glæde ved skolegang Popularitet Angst Medborgerlige værdier Akademisk selvopfattelse EPPSE undersøgelsens design tager højde for barnets baggrund før data analyseres 9
10 Fordelene ved en tidlig indsats Den kortsigtede effekt af dagtilbud: Skolestart - 5-årige 10
11 Effektstørrelse Effekterne af kvalitet og varighed 5-årige Læseforberedelse ved skolestart 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Low duration High duration Low quality High quality
12 Effektstørrelse Dagtilbud og social adfærd for 5-årige 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Cooperation and conformity Independence and concentration Peer sociability
13 Den mellemlange virkning af dagtilbud - 7-årige
14 Dagtilbud, læsefærdigheder og socialklasse, 7-årige
15 Effekterne på matematikfærdigheder 7-årige Faktorer Effekt størrelse Beskrivelse Alder 0.47 Jo højere alder, jo højere niveau Fødselsvægt 0.42 Normal fødselsvægt højere end meget lav Engelsk som andetsprog 0.20 Børn med engelsk som andetsprog scorer lavere Udviklingsvanskeligheder 0.57 Tidlig udviklingsvanskeligheder = lav score Forældres kvalifikation 0.47 Højere uddannede forældre = højere niveau Socioøkonomisk status 0.31 Høj socioøkonomisk status = højere niveau. Gratis skolemåltider 0.27 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.61 Bedre hjemmelæringsmiljø = højere niveau Dagtilbud 0.20 Har gået i dagtilbud ift. har ikke i dagtilbud Kvalitet (ECERS-E) ved varighed 0.41 Høj kvalitet og længere varighed = bedre resultater 15
16 Den mellemlange virkning af dagtilbud 11-årige
17 Effekterne på matematikfærdigheder 11-årige Faktorer Effekt størrelse Beskrivelse Køn 0.19 Drenge viser bedre resultater end piger Fødselsvægt 0.48 Normal fødselsvægt højere end meget lav Etniske grupper 0.45 Indisk oprindelse højere end børn af hvid UK oprindelse Behov for andetsprogs støtte 0.64 Behov for andetsprogsstøtte = indikator for lavt niveau Udviklingsvanskeligheder 0.15 Tidlig udviklingsvanskeligheder= indikator for lavt niveau. Forældres kvalifikation 0.71 Højere uddannede forældre = højere niveau Socioøkonomisk status 0.36 Høj socioøkonomisk status= højere niveau Gratis skolemåltider 0.15 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.42 Bedre hjemmelæringsmiljø= højere niveau Hjemmelæringsmiljø 5-7 år 0.17 Moderat personlig interaktion bedre end høj Dagtilbud 0.26 Har gået i dagtilbud ift. ikke i dagtilbud Kvaliteten af dagtilbud (ECERS- E) 0.34 Dagtilbud af høj kvalitet = højere niveau Dagtilbud effektivitet 0.40 Meget effektive dagtilbud = højere niveau Primary school effektivitet 0.38 Meget effektive primary school = højere niveau 17
18 Dagtilbud og social adfærd (selvregulering) 11-årige 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 No pre-school Low quality Medium quality High quality
19 Høj kvalitet har betydning på den lange bane 19
20 Faktorer Effekterne på matmatikfærdigheder 14-årige Effekt størrelse Beskrivelse Alder 0.15 Ældre elever præsterer bedre end yngre Fødselsvægt 0.40 Normal fødselsvægt højere end meget lav. Etnicitet 0.37 Indisk oprindelse præsterer bedre end hvid UK oprindelse. Udviklingsvanskeligheder 0.16 Adfærdsmæssige problemer 0.18 Tidlig udviklingsvanskeligheder = indikator for lav præstation Tidlig adfærdsmæssige problemer = indikator for lav præstation Antallet af søskende 0.19 Tre søskende eller mere = lavere kognitiv præstation Forældres kvalifikation 0.50 Højere uddannede forældre= højere niveau Gratis skolemåltider 0.31 Berettiget til gratis skolemåltider = negativ indikator Socioøkonomisk status 0.36 Høj socioøkonomisk status = højere niveau Familiens indkomst 0.21 Elever fra familier med høj indkomst præsterer bedre Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.38 Højere scorer på hjemmelæringsmiljø i de tidligere år associeres med højere præstation Hjemmelæringsmiljø 7-11 år 0.17 Moderat computerbrug er bedre end hyppig computerbrug Dagtilbud 0.26 Har gået i dagtilbud ift. har ikke gået i dagtilbud Dagtilbuds kvalitet(ecers-e) 0.28 Høj kvalitet for dagtilbuddet = højere præstation
21 Indvirkninger på den totale GCSE score 16-årige Factors Estimat Effektstørrelse Beskrivelse Alder Ældre elever præsterer bedre end yngre Køn Kvinder præsterer bedre end mænd Etnicitet Elever af Bangladeshi oprindelse har en højere total GCSE score. Helbredsproblemer Tidlig helbredsproblemer = indikator for lav præstation Adfærdsproblemer Tidlig adfærdsproblemer = indikator for lavt niveau Antallet af søskende Tre søskende eller mere = lavere kognitiv præstation. Forældres kvalifikation Højere uddannede forældre = højere niveau Gratis skolemåltider Berettiget til gratis skolemåltider = lavere niveau Socioøkonomisk status Højere socioøkonomisk status = højere niveau Familiens indkomst Elever fra familier med høj indkomst præsterer bedre Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år Højere score på hjemmelæringsmiljø =højere niveau Hjemmelæringsmiljø 5-7 år Moderat computerbrug = højere niveau Hjemmelæringsmiljø 7-11 år Høj akademisk berigelse = højere niveau Dagtilbuds deltagelse Deltagelse i dagtilbud = højere niveau 21
22 Del 2: Måling af kvalitet og effektiv pædagogik
23 Sådan målte vi kvalitet To Early Childhood Environment Rating Scales (ECERS) og Care-giver Interaction Scale ECERS-R Baseret på observationer fra 7 under-dimensioner Rum og møbler Rutiner for personlig omsorg Sprogforståelse Aktiviteter Interaktion Programstruktur Forældre og ansatte Harms, Clifford & Cryer (1998) ECERS-E Baseret på observationer fra 4 under-dimensioner Læsedygtighed Matematik Videnskab og miljø Diversitet Sylva, Siraj-Blatchford & Taggart (2003) Care-giver Interaction Scale 26 item scale, som måler: Positive Relationer, Afstraffelse, Adskillelse og Eftergivenhed Relationer eksisterer mellem de ansattes kvalifikationer og den målte/observerede kvalitet og mellem kvalitet og børnenes outcome. 23
24 Eksempel på ECERS Rating Scale Utilstrækkelig Minimal God Fremragende
25 Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder/barn interaktion Utilstrækkelig De ansatte er ikke lydhør overfor eller er ikke involveret med børnene (Ex: ignorerer børnene, de ansatte virker distanceret eller kolde) -JA/NEJ 1.2 Interaktioner er ubehagelige (Ex: Stemmer lyder anstrengte og irritable) -JA/NEJ 1.3 Fysisk kontakt, som kun anvendes til kontrol (ex: at skynde på børn) eller upassende (ex: uønskede knus og kilden) -JA/NEJ Harms et al (1997) 25
26 Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder/barn interaktion Minimal De ansatte agerer som regel overfor børnene på en varm, støttende måde (Ex: ansatte og børn virker afslappede, muntre stemmer, ofte smil) -JA/NEJ 3.2 Få, hvis nogle overhovedet, ubehagelige interaktioner -JA/NEJ Harms et al (1997) 26
27 Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder/barn interaktion God De ansatte viser varme igennem passende fysisk kontakt (Ek: klappe barnet på ryggen, returnere barnets knus) -JA/NEJ 5.2 De ansatte viser respekt overfor børnene (eksempelvis ved at lytte opmærksomt, have øjenkontakt, behandle børnene retfærdigt, ved ikke at diskriminere) -JA/NEJ 5.3 De ansatte reagerer sympatisk ved at hjælpe børn, som er oprevne, sårede eller vrede -JA/NEJ Harms et al (1997) 27
28 Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder-barn interaktion Fremragende De ansatte virker til at nyde at være sammen med børnene -JA/NEJ 7.2 De ansatte opmuntrer til udviklingen af gensidig respekt mellem børn og voksne (Ex: de ansatte venter indtil børnene er færdig med at stille spørgsmålene, før de svarer; de opfordrer børn på en høflig måde om at lytte, når de voksne snakker). -JA/NEj Harms et al (1997) 28
29 Hovedresultater: ECERS-R og E Scorerne på ECERS-R var positivt relaterede til Samarbejde/Konformitet Scorerne på social interaktion var positivt relaterede til selvstændighed og koncentration og Lige sociabilitet ECERS-E var positivt relateret til pre-reading, nonverbal argumentation og færdigheder i tal Sub-scales scorer var relateret til selvstændighed og koncentration
30 Caregiver Interaction Scale (Arnett) Positive relationships is a subscale made up of 10 items indicating warmth and enthusiasm interaction with children by the caregiver. Punitiveness is a subscale made up of 8 items indicating harsh or over-controlling behaviour in interaction with children by the caregiver. Permissiveness is a subscale made up of 4 items indicating avoidance of discipline and control of children by the caregiver. Detachment is a subscale made up of 4 items indicating lack of involvement in interaction with children by the caregiver. 30
31 Impact of quality as measured by the Caregivers Interaction Scale on cognitive gains Pre-reading Early number concepts Non-verbal Spatial reasoning Positive relationships positive positive Punitiveness negative negative Permissive negative negative Detachment negative negative 31
32 Virkning af kvalitet (CIS) i forhold til social / adfærdsmæssig udvikling Independence & Concentration Co-operation & Conformity Peer Sociability Anti-Social / Worried Positive positive positive positive Punitiveness negative Permissive negative negative Detachment negative negative 32
33 Effektiv pædagogik 33
34 Sådan observerede vi pædagogik: identifikation af afvigelser 0 Efter-test Før-test
35 Undersøgelse af dagtilbud Forskningsområder Centrale profiler Bemanding Administration og ledelse Organisation Forældreinvolvering Værdisæt Læreplaner Pædagogik Arbejde med samfundet Metoder Dokumentaranalyse Interviews med ansatte Lærerobservationer Elevobservationer Interviews med ansatte, central ledelse og forældre 35
36 Hvad gør effektive dagtilbud? Udfordrende pædagogiske interaktioner mellem voksne og børn især sustained shared thinking (vedvarende dialog og refleksion mellem børn og voksne). Viden og forståelse for læreplaner/læringsindholdet i dagtilbud Viden om, hvordan små børn lærer Voksnes kompetencer til at støtte børns konfliktløsning Hjælpe forældre med at støtte børns læring i hjemmet 36
37 Vedvarende videndeling Mere end bare en samtale At arbejde sammen på en intellektuel måde for at løse et problem, klarlægge et koncept, evaluere aktiviteter, udfolde et narrativ osv. Begge parter må bidrage til denne måde at tænke på og det må udvikles og udvides.
38 Voksen interaktion
39 Fortæl mig hvad du tænker Hvorfor er du enig i Hvad forestiller du dig Samtaler og spørgsmål Hvorfor kan du lide, at... Hvis jeg spurgte Elsebeth, ville hun så tænke det samme. Hvordan kan vi finde ud af...var det altid sådan her.. Hvorfor synes du, at... Fortæl mig mere om det... Tror du alle ville tænke det samme omkring det... Når jeg tænker over det, så... Jeg ved det ikke, hvad synes du...
40 Ny skala til at vurdere SST
41 SSTEW skalaen Samme struktur som i ECERS-R Inddelt i underkategorier Opbygning af tillid, selvtillid og selvstændighed Social og følelsesmæssige trivsel Støtte og udvide sprog og kommunikation Støtte læring og kritisk tænkning Vurdering af læring og sprog Siraj, Kingston and Melhuish, (2015)
42 percentage Voksne og aktiviteter
43 Effekten af EPPSE På nationalt niveau: National politik om ændring af adgangsmuligheder, berettigelse, finansiering, professionel kvalificering osv. På kommunalt niveau: Et arbejde med kommunerne om at omarrangere services og understøttelse af udvikling I praksis på lokalt niveau: hvad virker for små børn pædagogik, kvalitet og lighedsproblematikker og social retfærdighed.
44 For mere information om EPPSE besøg vores hjemmeside på: -research/effective-pre-school-primarysecondary-education-projecteller kontakt Brenda Taggart Hovedforsker og forskningskoordinator
Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE
Horsens, Skoleledelseskonferencen 2015 Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE 1997 2014 Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE A longitudinal study funded by DfE
Læs mereEffektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE 1997 2014 Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE
Aalborg, Danmark den 13. november 2014 Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE 1997 2014 Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE A longitudinal study funded by DfE
Læs mereDenne præsentation. Del 1: Indvirkninger på børns outcome Baggrund for forskningen Fordelene ved tidlig indsats
Denne præsentation Del 1: Indvirkninger på børns outcome Baggrund for forskningen Fordelene ved tidlig indsats Del 2: Måling af kvalitet og effektiv pædagogik Forskning af strukturer og processer Forskningspraksis
Læs merePower of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department
Læs mereKan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv.
Tidlig indsats 2. december 2015 Kan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv. V/ Ane Stallknecht Medlem af Børnekulturchefforeningens landsbestyrelse Fagcenterchef for Børn og
Læs mereHvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring
Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring
Læs mereBrenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)
Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam
Læs mere6. maj 2015 Besøg på UCL (University College London) Institute of Education torsdag den 16. april
6. maj 2015 Besøg på UCL (University College London) Institute of Education torsdag den 16. april UCL er Londons globale universitet. UCL s Institute of Education er verdens førende universitetsinstitut
Læs mereOverordnet ledelse og praktisk arbejde med børnemiljø i dagtilbud
Overordnet ledelse og praktisk arbejde med børnemiljø i dagtilbud Konferencedag med Brenda Taggart, Torben Næsby og Trine Kjær Krogh. 11. april 2019 Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg. Kort intro:
Læs mereOpsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016 01-06-2016 Sagsnr. 2016-0055101
Læs mereNår pædagogikken skal være bedre end god - outstanding. Institutionsleder og ICDP træner Frank Krogh Centerchef og psykolog Anne Linder
Når pædagogikken skal være bedre end god - outstanding Institutionsleder og ICDP træner Frank Krogh Centerchef og psykolog Anne Linder Program Når pædagogikken skal være outstanding Intro og præsentation
Læs mereKvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY
1 Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY 2 Hvorfor kvalitet i dagtilbud? Forskning viser bl.a.: Nogle børn er sprogligt
Læs merePrimære pædagogiske strategier. Udforskning af effektiv pædagogik i grundskolen: Evidens fra forskning
Primære pædagogiske strategier Udforskning af effektiv pædagogik i grundskolen: Evidens fra forskning Forskningsspørgsmål Studiet vedrørende de effektive, pædagogiske grundskolestrategier i engelsk og
Læs mereSkole, forældre og børns læring
Skole, forældre og børns læring 25. april 2016 Agi Csonka Direktør SFI Formand for Rådet for børns læring 2 Jeg vil tale om: Hvad er det nu lige, forældresamarbejde er? Hvorfor skal vi samarbejde om børns
Læs mereFaglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands
Vesthimmerlands Kommune Direktør Morten Lund Vestre Boulevard 7 9600 Aars 26. februar 2019 Faglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands Kommune Tid: Den 19.-21.
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereDatainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig
Læs mereDANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere. Temamøde 1 Dagtilbud
KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere Temamøde 1 Dagtilbud KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Dagens tema: Dagtilbud Hvordan understøtter det nye pædagogiske grundlag
Læs mereLong-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling
Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)
Læs mereKvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn
Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereBørns udvikling og læring af dagtilbud
Børns udvikling og læring af dagtilbud Hvad kan vi lære af international forskning? Pernille Hviid Institut for Psykologi Pernille.hviid@psy.ku.dk 10/01/2017 2 Vores gruppe har arbejdet /arbejder med:
Læs mereBetingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition
Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereMogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus. Erfaring kan ikke erstatte uddannelse
Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus Erfaring kan ikke erstatte uddannelse Viborg 30. August 2019 Hvordan kan man hæve kvaliteten? DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING 02-09-2019
Læs mereMORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?
MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Hvad bidrager en tænketank på dagtilbudsområdet med? ved Trine Venbjerg Hansen, seniorkonsulent,
Læs mereIndsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten
Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereTrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet
TrygFonden s Centre for Child Research Gardemoen 2. oktober 2018 READ-prosjektet NOLES, 2. oktober 2019 Simon Calmar Andersen Professor, centerleder En serie samarbejdsprojekter Kuffertprojektet READ 1.0
Læs mereEngesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:
Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mereHvilke forhold kan have. børnehaven? et epidemiologisk perspektiv. Dataindsamling i 43 børnehaver i Odense kommune 2008/2009
Hvilke kan have betydning for fysisk aktivitet i børnehaven? et epidemiolisk perspektiv Odense børnehaveprojektet: Dataindsamling i 43 børnehaver i Odense kommune 2008/2009 (640 børn årgang 2003 (5 6 årige)):
Læs mereSammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion
Kognitiv funktion og demografiske faktorer Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration,hukommelse
Læs mereBørnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereEt sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune
Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereEngesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:
Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereEvaluering bottom up versus top down eller en blanding?
Evaluering bottom up versus top down eller en blanding? I en daginstitutionspraksis Gitte Larsen og Elisabeth Andersen Hvad gør nogen pædagogisk kvalitet til? Forældre taler om kvalitet som pasningsgaranti
Læs mereEVALUERING OG EVALUERENDE FÆLLESSKABER/ EVALUERINGSKULTUR. Pædagoguddannelsen, Specialiseringen i dagtilbud Årsmødet 2018 Torben Næsby, UCN
EVALUERING OG EVALUERENDE FÆLLESSKABER/ EVALUERINGSKULTUR Pædagoguddannelsen, Specialiseringen i dagtilbud Årsmødet 2018 Torben Næsby, UCN STÆRKE DAGTILBUD Begrebet stammer fra skoleverdenen (Dahler-Larsen,
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereKoncentration kræver krop. - Event for 3. klasse
Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereLokal UdviklingsPlan
Forord Kære Medarbejder i Tovshøj Dagtilbud. Brabrand d. 15. maj 2017 Du står nu med vores lokale udviklingsplan (LUP) i hånden. Udviklingsplanen skal være retningsgivende for arbejdet med fælles pædagogisk
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereBørnehavens betydning for børns udvikling
Børnehavens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt Alva Albæk Nielsen Mogens Nygaard Christoffersen Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) www.sfi.dk Er sproget arv eller miljø?
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereUdsatte børns skolegang. Anders Holm og Agi Csonka SFI
Udsatte børns skolegang Anders Holm og Agi Csonka SFI På en skala fra 0 til 100 hvor udsat er et barn? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 2 At spørge om hvad der skaber et udsat barn er altså det omvendte
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereOECD: Education at a Glance 2018
OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereKoncentration kræver krop. - event for 9. klasse
Koncentration kræver krop - event for 9. klasse Introduktion Eventen skal give 9. klasses elever et indblik i og en erfaring med, hvilke gevinster der er ved være fysisk aktiv lige inden en faglig test
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereHVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra
Læs mereNyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereACEI Global Guidelines Assessment (GGA)
ACEI Global Guidelines Assessment (GGA) Evaluering af kvalitet i daginstitutioner tredje udgave tilpasset fra Globale Retningslinjer for omsorg, læring og udvikling hos småbørn i det 21. århundrede Contents
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereEvidensbaseret viden om individuel og social resiliens
Department of Learning and education Evidensbaseret viden om individuel og social resiliens 22. Maj 2014 Nogle ideer - at fremme det vi forsker i (rettigheder, livsglæde, kapacitet hos børnene, livsduelighed,
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mereLÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E
LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereKvalitetsarbejde i dagtilbud og skoler. 1.2 Kommissorium
Kvalitetsarbejde i dagtilbud og skoler 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Metode...4 Målgruppe / interessenter...4 Indhold og milepæle...5 Evaluering...6 Succeskriterier...7
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereProjekt Selvhjulpenhed og selvregulering fra børnehave til skole
Projekt Selvhjulpenhed og selvregulering fra børnehave til skole PPR konference 2019 Mimi Visbjerg, afdelingsleder for indskoling Mette Ahnfeldt-Mollerup, pædagogisk teamleder i dagtilbud Pi Klinkvort,
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde
Læs mereVirkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Teknisk rapport.
Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Teknisk rapport. Evidenskonsulent Neriman Tiftikci Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Dagens program Baggrunden for rapporten
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs mere