Analyse af ejendommene i BRK

Transkript

1 12. november 2013 Analyse af ejendommene i BRK Baggrund Med baggrund i notatet Organisationsudvikling i Bornholms Regionskommune af 1. august 2013 blev der iværksat et organisationsudviklingsprojekt. Som grundlag for organisationsudviklingsprojektet blev tre analyser af den eksisterende organisation igangsat: ejendomsanvendelse, ledelsesstruktur og virksomhedsstruktur. Formål Formålet med analysen er at skabe et fælles udgangspunkt for det videre arbejde med at formulere en strategi for anvendelsen af regionskommunens bygninger. Formålet kan derfor konkretiseres til en beskrivende analyse af bygninger regionskommunen ejer eller lejer. Analysen forventes at være så detaljeret, at den bl.a. indeholder - Areal - Antal bygninger - Værdi af bygninger - Driftsomkostninger - Vedligeholdelsesstandard - Geografiske oplysninger - Udnyttelsesgrad - Organisationstilknytning - Vurdering af organisationens fremtidige lokalebehov - Ledelsesinformation Analysen skal danne baggrund for styregruppens efterfølgende anbefalinger til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 11. december Herunder - hvilke matrikler, der kan sælges, - hvilke lejeaftaler, der kan opsiges, - hvilke matrikler vi kan rykke sammen på og - hvilke bygninger, der kan nedrives. 1

2 Fremgangsmåde Til projektets gennemførelse nedsættes en arbejdsgruppe med kompetencer inden for ejendomsområdet i regionskommunen. Arbejdsgruppen udarbejder analysen samt en database, der dels kan give en detaljeret information om den enkelte ejendom, dels kan give overblik over samme. Produkt Kortlægning af samtlige ejendomme og lejemål i BRK med minimum detaljeringsgrad som beskrevet i formålet. Selve produktet har form af en database, hvor oplysningerne kan vælges og sorteres alt efter behov. Databasen ledsages af et forslag til, hvordan den kan vedligeholdes efterfølgende. Analysen skal på denne måde danne grundlag for anbefalinger til Økonomi- og Erhvervsudvalget om en ejendomsstrategi. Analyseresultat Bornholms Regionskommune ejer i dag ca ejendomme med en samlet vurdering på 3,5 mia. kr. Arealmæssigt ejer kommunen 313 ha, hvoraf 290 ha udlejes som rene arealer, mens resten anvendes af kommunen selv eller udlejes i forbindelse med udleje af bygninger. Med hensyn til bygninger ejer regionskommunen ca bygninger fordelt på 345 ejendomme. I forbindelse med etableringen af BRK Ejendomsservice blev samtlige regionskommunens bygninger gennemgået, og der blev udarbejdet vedligeholdelsesplaner for dem alle. Vedligeholdelsesplanerne viser et efterslæb og vedligeholdelsesbehov på 38 mio. kr./årligt Arbejdet omkring adskillelse af aktiviteter i forhold til nuværende organisering under BRK Ejendomsservice pågår og forventes færdig primo Den eksisterende ejendomsorganisering BRK Ejendomsservice er en intern serviceenhed som tager sig af kommunale byggeopgaver, bygningsdrift og vedligeholdelse, rengøring og kantinedrift. BRK Ejendomsservice har i alt et årligt budget på 90 mio. kr. Det er politisk besluttet, at rengøring, der tegner sig for 23 mio. kr. i budgettet, konkurrenceudsættes fra BRK Ejendomsservice tager sig på nuværende tidspunkt af 60 % af bygningsmasse, herunder bl.a. skoler, daginstitutioner, biblioteker og plejecentre. Erhvervsudlejnings ejendomme bliver overdraget til BRK Ejendomsservice pr. 1. januar Den resterende 40 % af bygningsmasse administreres i øjeblikket af andre enheder i kommunen. Fx Idrætsanlæg og foreningshuse i Fritid- og Kultur, og Havnearealer og - bygninger, udlejningsboliger, grønne arealer, brandstationer i Teknik & Miljø. Der er truffet politisk beslutning om, at de resterende 40 % overgår til BRK Ejendomsservice. Denne beslutning implementeres i øjeblikket. 2

3 Datastruktur Den indledende kortlægning af datakilderne på ejendomsområdet har vist en stor spredning af data på tværs af organisationen. Der findes ikke et, men mange systemer, der håndterer ejendomsdata, herunder enmandssystemer, typisk excel-ark, der opdateres af en enkelt medarbejder. Den store spredning af data og den tilsvarende organisatoriske spredning af ejendomsopgaverne, vanskeliggør det strategiske såvel som det praktiske arbejde med ejendommene. Især enmandssystemerne er sårbare, da de knyttes til en enkelt medarbejders arbejdsmetode og systematik. Dette betyder, at enmandssystemerne er målrettet et meget afgrænset område, og derfor følger de strukturer, der understøtter det afgrænsede område og ikke ejendomsområdet som helhed. Projektgruppen har identificeret ca. 130 ejendomsrelaterede data i forbindelse med den nuværende struktur, og disse er samlet i et opslagsværk (bilag 1), der beskriver, hvor den specifikke information kan findes (organisatorisk, systemmæssigt og hvem der har adgang). Der findes pt. ikke en samlende datatype, der er gennemgående i systemerne (fx ejendomsnummer), hvilket har vanskeliggjort projektgruppens arbejde med at skabe overblik over den samlede ejendomsmasse og dens anvendelse. Arealer Regionskommunen ejer arealer svarende til knapt 313 ha. En gennemgang af regionskommunens arealer har vist, at der er behov for en gennemgang af arealerne i forhold til salg, udleje, overdragelse eller udnyttelse. Der er igangsat et arbejde med deltagelse af Økonomi og Analyse samt Teknik og Miljø om at kortlægge, hvilke arealer, der kan sælges. Arealoversigten viser, at regionskommunen ejer mange forskellige typer ejendomme, fx landbrugsjord, campingpladser, sommerhusgrunde, haver osv. Derudover findes mange skæve hjørner, søer, arealer, der ikke kan benyttes, og andre typer arealer der ikke direkte er nyttige for kommunen. Blandt jordbesiddelserne findes anslået 200 ha landbrugsjord, som regionskommunen ejer og bortforpagter. Landbrugsjorden bortforpagtes med en politisk besluttet forpligtelse til ikke at anvende sprøjtemidler, hvilket betyder, at forpagtningsprisen er væsentlig lavere end ved almindelig bortforpagtning. Ved salg vil forpligtelsen ophæves, og jorden vil kunne sælges til almindelig markedspris for landbrugsjord. Det skal dog bemærkes, at der er fysiske forhold, fx afstand til anden dyrkbar jord og jordloddets størrelse, der kan have indvirkning på fastsættelse af pris. Der er i nogle tilfælde indgået aftaler om udlejning eller bortforpagtning af jord, der ikke ligestiller borgere og foreninger set i et ø-perspektiv. Dertil kommer, at en række arealudlejningsaftaler ligger under kr./år, og at en del af forpagtningsaftalerne ikke opkræves. Der er for et par år siden igangsat et endnu uafsluttet arbejde med at gennemgå arealudlejningsområdet. Men selv når denne opgave er tilendebragt, vil der stadig være en opgave i at udforme principper for arealudlejningen, samt et strategisk arbejde i forhold til den fremtidige arealudnyttelse. 3

4 Åkirkebycase På grund af den omfattende datamængde blev Åkirkeby af styregruppen udvalgt som case til det formål at give et billede af ejendomsporteføljen og dens anvendelse jf. kommissoriet. Åkirkebys ejendomme udgør ca. 8 % af kommunens samlede ejendomsportefølje (bilag 2). Materialet består i en gennemgang af samtlige ejendomme i Åkirkeby, hvor hver ejendom har et datablad, der indeholder oplysningerne som beskrevet i kommissoriet, herunder driftsomkostninger og evt. indtjening på ejendommen. Materialet består derudover over en kortlægning af udnyttelsesgraden af de kommunalt ejede foreningshuse, eksklusiv Galleri 2 eren, der anvendes på en anden måde de øvrige foreningshuse. Udnyttelsesgraden er forholdsvis lav for alle foreningshusene. Ser man på et tidsinterval fra kl , er udnyttelsesgraden følgende for de fire foreningshuse: - Kontakthuset: 23 % - Lokalarkivet: 7 % - Baunehøj: 9 % - Ravnsgade 1: 26 % Udnyttelsen af foreningshusene er kortlagt med hjælp fra foreningerne, der benytter husene. Endelig indgår i materialet et kort over samt en udnyttelsesbeskrivelse af Hans Rømers Skole, afdeling Åker. Konklusionen her er, at skolen, der opvarmes hele døgnet af energihensyn, kunne udnyttes langt bedre efter skoletid, end tilfældet er i dag. Som tilfældet er i dag anvender oplysningsforbundene lokale i udskolingsfløjen, men i begrænset omfang både lokale- og tidsmæssigt. Skolen benyttes allerede af ungdomsskolen, men på trods af dette, er der i princippet lokaler til at rumme den aktivitet, der på nuværende tidspunkt foregår i foreningshusene. Foreningshuse på hele øen Styregruppen har i forlængelse af kortlægningen af foreningshusene i Åkirkeby efterspurgt en mere omfattende kortlægning af foreningshusene på hele øen. Kortlægningen i Åkirkeby viste at der er potentiale for at rykke sammen på færre adresser end tilfældet er i dag, og at der også er et potentiale i at anvende kommunale bygninger udenfor arbejdstid/skoletid. Den viser, at regionskommunen ejer 26 foreningshuse (inkl. fritidshuse, kulturhuse og medborgerhuse) på hele øen, der alene anvendes til foreningsformål. Derudover yder regionskommunen såkaldt basisstøtte til 13 foreningsejede foreningshuse, samt et generelt tilskud til lokalhistoriske arkiver. En model for foreningshuse Med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens nylige beslutning om ophævelse af bopælspligt har projektgruppen beregnet potentialet i to scenarier for regionskommunens fremtidige anvendelse af til foreningshuse. I scenarie 1 sælges foreningshuse i byer, hvor der ikke er bopælspligt, mens de resterende foreningshuse beholdes. I scenarie 2 sælges foreningshuse i byer, hvor der ikke er bopælspligt, og derudover beholder regionskommunen et foreningshus per by med bopælspligt. Udvælgelsen af foreningshusene i 4

5 scenarie 2 er eksempler, valgt ud fra anslået nuværende aktivitet i lokalområdet, og udvælgelsen skal derfor ikke ses som beslutninger, der er truffet om foreningshusenes anvendelse. Foreningshusene der sættes til salg i scenarie 1 er vurderet til ca. 3 mio. kr., mens foreningshusene i scenarie 2 er vurderet til knapt 12 mio. kr. I sammenhæng med scenarierne vil det være relevant at se på basistilskuddet, der gives til foreningshuse, der er foreningsejet, for at ligestille dem med de kommunalt ejede foreningshuse. I øjeblikket gives kr./år i basistilskud til foreningshuse, der ligger i byer, hvor bopælspligten er ophævet. I en situation, hvor kommunalt ejede foreningshuse sættes til salg, vil en ligestilling ikke længere være relevant, og tilskudsbeløbet vil kunne bortfalde. Uanset hvilken model, der måtte vælges er det centralt, at der gennemføres processer, der inddrager foreningslivet i, hvordan man i fællesskab kan skabe de bedste rammer ud fra den givne situation. Som følge af modellerne, som beskrevet ovenfor, vil mange foreninger som udgangspunkt opfatte tiltagene som en forringelse, og man bør derfor overveje, hvordan foreningerne kan tilgodeses på andre måder. Endelig kan udgangspunktet for modellerne ændres (og give alternative potentialer). Af andre modeller kan nævnes, a) foreningshuse i alle byer uden bopælspligt, for at sikre aktivitet på hele Bornholm b) en model, hvor foreningshuse vurderes ud fra en nyttebetragtning for lokalsamfundet og for hele Bornholm, c) en model med maksimalt 1 kommunalt ejet foreningshus i hver by. Lokaletilskud på hele øen Analysen af foreningshusene i Åkirkeby har endvidere sat fokus på lokaletilskud tildelt efter folkeoplysningsloven, som ydes til foreninger, der lejer sig ind i private lejemål. Her yder Bornholms Regionskommune i øjeblikket 75 % tilskud, hvor lovens mindstesats er på 65 %. En beregning af konsekvenserne ved at nedsætte lokaletilskuddet viser, at en nedsættelse af tilskuddet til 65 % vil kunne frigøres ca. 1 mio. kr./år, der vil kunne anvendes til andre formål. Uanset om man vælger at gå videre med modellerne og lokaletilskuddet eller ej, vil der jf. Åkirkeby-casen efter alt at dømme være et potentiale i at få rykket foreningslivet sammen på færre adresser. Hvor stort potentialet er, afhænger dels af hvilke rammer man kan tilbyde til foreningerne i de offentlige bygninger, dels hvor mange foreninger, der i realiteten er villige til at flytte lokaler. Et arbejde med lokalestøtten vil således være et arbejde, hvor støtten reduceres, så incitamentet for foreningerne vil være at rykke mere sammen end tilfældet er i dag. Et andet incitament kan være at give foreningerne mulighed for at benytte regionskommunens faciliteter fuldt ud, hvilket fx kunne omfatte telefoner og internet. Denne mulighed vil dog skulle undersøges nærmere i forhold til it-sikkerhedsspørgsmål og tekniske løsninger. Leje af ejendomme Bornholms Regionskommune som helhed lejer ejendomme for ca. 4 mio. kr./år inkl. forbrug. Ejendommene lejes til mange forskellige formål; Døgnpleje, vagtlokale, ungdomstilbud mv. Der har ikke tidligere været en samlet oversigt over lejede ejendomme på tværs af regionskommunen. Denne oversigt er nu udarbejdet, og har indgået i styregruppens arbejde med analysen. Det betyder samtidig, at der ikke tidligere har været incitament for en samlet 5

6 koordinering mellem virksomheder og bygningsadministration ift. overskydende, tomme bygninger og virksomhedernes behov for lokaler. Visse bygninger er blevet lejet gennem lang tid, fx Børnehaven Nordstjernen, der udlejes af Bo42, er blevet lejet af først Rønne Kommune, siden Bornholms Regionskommune siden Langt de fleste lejemål er dog indgået inden for regionskommunens levetid, og en stor del af dem kan jf. lejekontrakten opsiges med forholdsvis kort varsel. Virksomhederne har dog i de fleste tilfælde lejet lokalerne ud fra aktuelle behov, der ikke umiddelbart har kunnet imødekommes i eksisterende bygninger. Eksempelvis særlige forhold ved bygningernes funktion eller beliggenhed, og i et enkelt tilfælde er der tale om at regionskommunen ejer bygningen, der ligger på lejet grund. En stor del af de lejede bygninger kan i princippet opsiges inden for en 2 årig periode. Lejemålene afspejler dog i de fleste tilfælde behov, der er til stede i organisationen på nuværende tidspunkt. En videre analyse i forhold til de lejede bygninger kan med fordel afvente implementering af organisationsændringer i 2014, og vurderes i forhold til de behov, der findes i en ny organisation. Boligudlejning Regionskommunen ejer 133 boliger, der udlejes på almindelige vilkår. Der er primært tale om enfamilieshuse og lejligheder. Enfamilieshusenes værdi alene er i ejendomsvurderingen sat til ca. 35 mio. kr. Der er derved umiddelbart et økonomisk potentiale i at påbegynde salg af udlejningsejendommene. Åkirkeby-casen viser dog, at der er en forholdsvis god indtjening på udlejningsboligerne. Der er endnu ikke udarbejdet en sammenstilling af indtægter og udgifter for de enkelte ejendomme i regionskommunens ejendomsportefølje. Det begrænser mulighederne for at skabe overblik, da det ikke umiddelbart for den enkelte ejendom er muligt at sammenstille indtægter/udgifter og ejendomsværdi, og på den baggrund vurdere potentialet i forholdt til fx vedligehold. En del af arbejdet med Åkirkeby-casen har været at fremskaffe oplysninger om driftsudgifter og indtægter for de enkelte ejendomme, således at ejendommene kan vurderes ud fra et forretningsmæssigt perspektiv. Med udgangspunkt i Åkirkeby-casen ser det umiddelbart ud til at udlejningsejendommene genererer et overskud. Overskuddet på udlejningsboliger i Åkirkeby alene beløber sig til ca. 0,5 mio. kr./år, hvilket umiddelbart taler imod et salg. Der ligger politisk beslutning om, at udlejningsboliger først sættes til salg i det øjeblik lejeren fraflytter. Hvis man ønsker at sælge udlejningsboligerne, skal denne beslutning revideres. Regionskommunen er forpligtet til at kræve markedspris på udlejningen. Tomme bygninger Der er i løbet af analysen skabt et samlet overblik over de tomme bygninger, der ikke fandtes før (bilag 3). Der er ikke tidligere foretaget en løbende samlet vurdering af regionskommunens tomme bygninger med henblik på om de skal benyttes, nedrives eller sælges. De seneste vurderinger er opdelt på byer, og nogle år gamle. Der er pt. 36 tomme (eller snart tomme) ejendomme. Dertil kommer, at 6 ejendomme kan tømmes i forbindelse med beslutninger i forlængelse af vedtagne strukturelle ændringer og/eller budgetforliget: fx børnehaverne i Åkirkeby. Endelig fraflyttes Årsdalen Plejehjem og Slottet per 6

7 april Der er igangsat et tværgående samarbejde for vurdering af de tomme ejendomme med henblik på salg, nedrivning eller anden anvendelse. Nogle ejendomme, især de større ejendomme, er ikke medtaget i dette notat, da disse bør vurderes af en eller flere ejendomsmæglere. Andre vurderes ikke at være salgbare i det nuværende marked. Det betyder, at der bør tages stilling til hvorvidt bygningerne bør nedrives eller gemmes til senere salg. Sidstnævnte mulighed indebærer tomgangsudgifter. TOMME BYGNINGER (til salg) Salgsvurdering Storegade 34, Bia-Lid Hammershusvej 70, Sandvig Plejehjem Løvsangervej 2, Østermarie Plejehjem Jernbanegade 9, Adm. Aakirkeby Pederskervejen 11, Afd. Bodilsker Jordbærhaven 8-10, Jordbærhuset Snellemark 30, Det Røde Pakhus Kystparken 15, Rønne Nyker Hovedgade 5, Adm. Nyker Nybrovej 31 A + B, Østerlars Skoleparken 3, Aakirkeby Valnøddestien 6, Tejn Torvet 30, Åkirkeby Som det ses er 13 tomme ejendomme allerede sat til salg. Den samlede salgsvurdering for disse bygninger beløber sig til 11,9 mio. kr. På Økonomi- og Erhvervsudvalget møde d. 21. november træffes der beslutning vedrørende salg af Amtmandsgården i Rønne. Salgsvurderingen på denne ejendom er 3,5 mio. kr. Projektgruppen har med hjælp fra Økonomi og Analyse fået en skønsmæssig vurdering af de fleste af de resterende ejendomme. Her anses to (Solen i Nexø samt Muleby Børnehave) at kunne sælges, og den samlede skønsmæssige vurdering lyder på 1,15 mio. kr. Der er således et potentiale i salg af bygningerne, men de tomme bygninger kan også indgå i et arbejde med at huse de kommunale funktioner, der i dag lejer ejendomme. 7

8 De resterende tomme ejendomme er enten på vej i salg, nedrivningsmodne eller usalgbare i det nuværende marked. Spørgsmålet er dog om der findes en markedspris, hvis denne sættes tilstrækkeligt lavt. Ledelsesinformation og styring Organisatorisk er ejendomsopgaverne fordelt på fem organisatoriske enheder, og herunder på forskellige team/afdelinger Som det ses er ejendomsopgaverne spredt ud over hele organisationen. Det betyder, at der eksisterer nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til løsningen af ejendomsopgaverne: 1. Lav effektivitet ved manglende koordinering og sammentænkning af opgaver mellem enhederne 2. Manglende overblik medfører manglende strategisk udvikling af ejendomsområdet som helhed 3. Ejerskab blandt virksomhederne til deres ejendomme 4. Udvikling af lokale løsninger ift. systemer og arbejdsgange I forhold til at skabe et samlet overblik, der kan benyttes i ledelsesinformationssammenhæng, er den nuværende data- og organisationsstruktur ikke tilstrækkelig. Ejendomsområdet udgør en stor del af regionskommunens økonomiske aktiver, og den manglende koordinering både i forhold til data og opgaver, giver svære betingelser for den strategiske styring, både på administrativt og politisk niveau. Organisationstilknytning Fordelingen af ejendomsopgaverne er i nogen udstrækning historisk betinget, og placeringen af især leje af ejendomme, udvendig og indvendige vedligeholdelse samt ombygninger, har indtil 8

9 etableringen af BRK Ejendomsservice understøttet virksomhederne selvstændighed, der var udgangspunktet ved regionskommunens dannelse. I et effektiviseringsperspektiv er det dog ikke hensigtsmæssigt, at virksomhederne har haft råderetten over bygningerne, da det kan hæmme en optimal udnyttelse af bygningsmassen i hele BRK. Opfattelsen af et vist ejerskab er stadig til stede i organisationen, og på den baggrund er der behov for at tydeliggøre BRK Ejendomsservices rolle. Åkirkeby-casen og især anvendelsen af Hans Rømer, afdeling Åker, viser at der er plads til en øget aktivitet i de kommunale bygninger, og måske i særlig grad i skolerne. I de mange sammenlægninger af virksomheder, og de deraf medfølgende flytninger af opgaver mellem virksomheder har ikke i alle tilfælde afspejlet sig i ejendomsstrukturen. Det betyder, at nogle virksomheder ikke har plads til de nuværende opgaver, mens andre har mere plads end de har behov for. Ændringen af styrelsesvedtægten i juni 2013 åbner mulighed for at BRK Ejendomsservice allerede nu arbejder videre med denne del af opgaven. Der er i 2012 gennemført en udflytning af en række kommunale bygninger, hvor der har været fokus på virksomhedernes behov for lokaler. Denne proces har ikke været gennemført løbende/systematiseret for den resterende organisation siden regionskommunens dannelse, og der er et generelt behov for at gennemføre en sådan analyse i forbindelse med organisatoriske ændringer. Provenu og refleksioner Der er mulighed for at opnå provenuer, der ligger ud over salg af tomme bygninger, og som kan være med til at opnå det økonomiske mål på 6 mio. kr. for Til nogle af provenuerne knytter sig dilemmaer, som der bør tages stilling til før en beslutning træffes endeligt. Nogle af de principielle drøftelser, der med fordel kan tages op er - Regionskommunens rolle som privat boligudlejer - Regionskommunens engagement i udvalgte byer gennem ejerskab til foreningshuse - Regionskommunens rolle som arealbesidder - Byudvikling i lyset af bopælspligtens ophævelse og øens situation generelt - Reelt markedspotentiale for tomme (især større) bygninger - Muligheden for at åbne kommunale bygninger op for foreninger o.lign. uden for normal åbningstid Principielle forslag Flytte byudviklingsområder til centrum Bedre udnyttelse af skoler, børnehaver, administrationsbygninger mv. Provenu Overvejelser Ukendt Byudviklingsområderne på Bornholm er typisk placeret i udkanten af byerne, men spørgsmålet er om det fortsat skal være sådan. Skal udviklingen af byerne ske med udgangspunkt i bymidterne eller i udkanten, her kunne fraflyttede kommunale ejendomme inddrages i drøftelserne ukendt Åkirkeby-casen viser, at der er et potentiale i at åbne de offentlige bygninger efter arbejds-/skoletid, både set i forhold til en bedre udnyttelse, men 9

10 Organisatorisk sammenlægning af ejendomsopgaverne Færre adresser som følge af organisationsændring Ukendt Ukendt også set i forhold til at skabe rammer for foreningslivet I lyset af den organisatoriske spredning og den opgavemæssige fordeling, der er konstateret i analysen, vil en samling af de ejendomsrelaterede opgaver i én enhed, kunne forbedre effektiviteten i opgavevaretagelsen Det vil først være muligt at arbejde med opgaven, når der er truffet beslutning om en ny organisationsstruktur Provenuområde Økonomi Perspektiver (skønnet) Boliger 20 mio. kr. Lejeindtægterne på udlejningsboliger bidrager i øjeblikket med netto ca. 2 mio. kr./år. På den baggrund bør det drøftes, hvorvidt man vil påbegynde et salg. Derudover har Økonomi- og Erhvervsudvalget på et tidligere tidspunkt besluttet, at salgsprocessen for udlejningsboliger først igangsættes ved fraflytning. Endelig vil salg af samtlige regionskommunens udlejningsboliger på samme tid, have væsentlig negativ indflydelse på det eksisterende boligmarked. Ny model for foreningshuse 3-12 mio. kr. Der kan opstilles flere modeller for foreningshusene, og uanset hvilken model man vælger vil foreningerne, der er brugere af de nuværende rammer, i de fleste tilfælde opfatte ændringer som en serviceforringelse. Salg af Solen og Muleby Børnehave 1,15 mio. kr. Bygningerne vurderes at kunne sælges i det nuværende marked, og bør derfor sættes til salg Salg af udvalgte arealer 5,1 mio. kr. Arealerne er identificeret af T&M samt ØA, og salgsprocessen bør indledes. Salg af arealer har tidligere vist sig sværere end forventet, hvilket i dette tilfælde bør tages med i betragtning. Beløbet angivet her er maksimal pris. Salg af tomme bygninger 11,9 mio. kr. Antallet af tomme bygninger øges i løbet af Der er bl.a. truffet beslutning om salg af Slottet, og der træffes på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 21. november beslutning om salg af Årsdale Plejehjem. Det vil være muligt at afprøve bygninger, der som udgangspunkt ikke er salgbare, på markedet. Man kan i forlængelse af dette drøfte principper for salg, herunder liggetid i forhold til salgspris. Proces for opsigelse af lejemål 2 mio. kr./år En stor del af lejemålene kan opsiges i 10

11 et alt andet lige scenarie, men realistisk set vil de enkelte lejemål skulle vurderes i forhold til behovene i en ny organisation. På den baggrund bør en nærmere undersøgelse af processen for opsigelse af lejemål afvente organisationsændringer i De fleste beløb ovenfor er engangsindtægter ved salg af ejendomme. I disse tilfælde vil der især på bygningssiden også være tale om en driftsbesparelse. Omfanget af driftsbesparelsen afhænger helt af hvilke bygninger, der sælges, idet der er stor forskel på tomgangsomkostningerne. Analysegruppen vurderer dog, at fx salg af de tomme ejendomme i sig selv vil kunne indbringe de kr./år i driftsbesparelse, der er forudsat i budgettet. 11