-En spørgeskemaundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-En spørgeskemaundersøgelse"

Transkript

1 Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.: , Fax , Birte Nielsen, Århus kommune, Vejkontoret Orla Lehmanns Allé 3, Postboks 539, 81 Århus C Tlf.: , Fax.: , 1.Baggrund Århus kommune og Vejdirektoratet har i fællesskab gennemført en undersøgelse af hvordan borgere i Århus oplever støjen fra vejtrafikken. Undersøgelsen er en del af projektet "Visionen: Byen uden støjgener", som gennemføres i et samarbejde mellem Århus, Odense og Randers kommuner samt Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet. Projektets baggrund er, at 2 % af Danmarks boliger er udsat for et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 db, samt at der ligger mange boliger i gruppen 45 til 55 db, hvor der også forekommer støjgener. Disse støjproblemer er koncentreret i byerne. Intet tyder på, at bedre bilteknologi inden for en overskuelig årrække vil løse støjproblemerne. Derfor er det nødvendigt med en målrettet lokal indsats, hvis der skal gøres noget ved støjproblemerne. Projektets ene hovedmål er at udvikle og formidle visionære ideer, der kan bruges som inspirationsgrundlag for arbejdet med at reducere støjproblemerne i alle landets kommuner. Projektets andet hovedmål er, at de deltagende kommuner udarbejder en støjhandlingsplan eller et idéoplæg til udarbejdelse af en støjhandlingsplan, som med baggrund i den lokale situation konkret anvender nogle af projektets generelle ideer og virkemidler. Der er tale om et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor vægten lægges på at indsamle og analysere eksisterende erfaringer, udvikle løsningsmuligheder samt at konkretisere løsninger i forhold til den lokale virkelighed. En vigtig del af projektet er gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser blandt beboere i de deltagende kommuner om oplevelse af støjproblemerne. Den spørgeskemaundersøgelse, der i forsommeren 1999 blev gennemført i Århus, gennemgås i det følgende. Det samlede projektet er delvist finansieret af Trafikpulje 1998 fra Trafikministeriet samt af projektdeltagerne. 2. Problematisering og hypoteser Selvom det er muligt både at beregne og måle den støj beboerne udsættes for i og ved deres bolig, er det væsentligt at få undersøgt, ved hvilke støjniveauer beboerne føler sig generet. Det er også interessant at få undersøgt, om der er bestemte tidspunkter på dagen, hvor støjen er specielt generende. Derudover er det relevant at undersøge, hvordan beboerne føler sig generet, når de bevæger sig rundt i deres lokalområde. De undersøgelser af sammenhængen mellem den oplevede støj og de faktiske støjniveauer, som ligger til grund for de nuværende støjgrænser, stammer tilbage fra 197 erne (1,2). Et overord- 1

2 net mål er derfor, at undersøgelsen efterfølgende vil kunne indgå i en større national undersøgelse af befolkningens opfattelse af støj, og dermed bidrage til udvikling af nye dosis-responskurver for støj. I de områder, hvor undersøgelsen gennemføres, vil resultaterne give et billede af, hvordan beboerne lokalt føler sig generet af støj, og hvilke forslag beboerne har til at reducere støjen. Undersøgelsen skal også give en indikation af, om der blandt beboerne er en villighed til selv at bidrage aktivt til at få reduceret støjen. Som baggrund for analyserne er der opstillet følgende 8 hypoteser: 1. Stigende støjniveau medfører stigende gene! 2. Beboerne har indrettet sig efter støjen! 3. Støjbegivenhedernes tidspunkt på døgnet har en betydning for graden af gene! 4. Hvor meget man føler sig generet afhænger af, hvor længe man har boet i sin bolig! 5. Støj på udearealer er vigtigt! 6. Alder betyder noget for hvor generet af støj man er! 7. Der er et ikke aktiveret grundlag blandt borgerne for at gøre noget mere ved støjproblemer! 8. Der er betalingsvillighed hos borgerne, hvis de kan få mindre støj! 3. Metode Analysen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor der blev udsendt skemaer til husstande i Århus kommune. Det blev vurderet, at med dette antal spørgeskemaer, skulle det være muligt at få repræsentative resultater med god statistisk sikkerhed. Indenrigsministeriet har foretaget en tilfældig udtrækning af de udvalgte husstande ud af Århus kommunes i alt ca.132. husstande. I hver husstand, er en person blevet bedt om at udfylde skemaet. Det er en meget vigtig del af undersøgelsen, at alle svarene kan tilknyttes en præcis adresse, således at den faktiske støjbelastning på de enkelte husstande kan beregnes. For at motivere folk til at svare, blev der trukket lod om nogle vin- og chokoladegaver blandt de indkomne svar. 55 % har svaret på undersøgelsen, hvilket må betegnes som et pænt resultat, bl.a. på baggrund af, at der ikke er blevet udsendt rykkere til dem, som ikke har svaret. Stort set alle, der har svaret, har opgivet deres adresse. Kendskabet til adresserne har gjort det muligt at tilknytte den faktiske støjbelastning, udtrykt som det udendørs støjniveau ved facaderne, til de enkelte boliger. Støjen er angivet som det døgnækvivalente niveau, der normalt anvendes ved undersøgelse af vejtrafik i Danmark (1). Spørgeskemaet indeholdt i alt 29 spørgsmål, som kan inddeles i følgende hovedgrupper: Generelle spørgsmål om trafik. Generelle spørgsmål om støj. Spørgsmål om trafikstøj ved ophold indendørs. Spørgsmål om trafikstøj ved ophold udendørs. Spørgsmål om lokale forhold. Spørgsmål vedrørende forslag til og finansiering af støjbeskyttelse. Baggrundsoplysninger. Det blev valgt at inddele oplevelse af støjgener i følgende 6 kategorier, da disse kan forventes at blive indarbejdet i en fremtidig international standard for denne slags undersøgelser: 2

3 Voldsomt generet. Meget generet. Generet. Lidt generet. Ikke generet. Kan ikke høre støj fra vejtrafik. 4. Beregning af støjniveauer Vejkontoret i Århus Kommune har beregnet støjniveauer på de udpegede adresser med anvendelse af den Nordiske Beregningsmodel for Vejtrafikstøj (3). For hver adresse er følgende støjniveauer er beregnet: Udgangsniveau 1m fra vejmidten. Støjniveauet på facaden i 2 meters højde. Støjniveauet på den aktuelle etage. I forbindelse med en tidligere gennemført fysisk kortlægning af støjramte boliger i Århus Kommune er vejgeometri, trafikmængder, hastighed, andel af tung trafik, stigning på vejen, afstande fra vejmidte til facade, randbebyggelse m.m. registreret for alle vejstrækninger med en trafikmængde over 1. køretøjer i døgnet. I det omfang der har været sammenfald mellem de i undersøgelsen udpegede adresser og de i støjkortlægningen kortlagte strækninger, har disse data ligget til grund for beregningen af støjniveauerne. For de adresser der ikke indgår i kortlægningen, men hvor der er foretaget trafiktællinger bygger beregningerne på de faktiske tællinger samt en vurdering af de øvrige parametre på baggrund af kortmateriale og lokalkendskab. For de adresser hvor der ikke foreligger trafiktællinger, er trafikmængden skønnet på baggrund af en vurdering af områdets beskaffenhed, herunder sammensætning af boliger og erhverv. Størsteparten af de skønnede trafikmængder er for adresser beliggende på rene boligveje, hvor trafikmængden er skønnet med baggrund i, at der regnes med 4 bilture pr. husstand, der er regnet med et tillæg på de veje, hvor der foruden lokaltrafik må påregnes en hvis form for gennemkørende trafik. Størrelsen af dette tillæg er vurderet med baggrund i lokalkendskab. De øvrige parametre bygger på en vurdering på baggrund af kortmateriale samt lokalkendskab. 5. Repræsentativitet Man kunne forestille sig at folk der er udsat for høje støjniveauer har en større motivation til at besvare en undersøgelse som denne. Som det fremgår af figur 1, er der en meget god sammenhæng mellem andelen af de udvalgte husstande, der er udsat for forskellige støjniveauer og andelen af svar. Fordelingen på støjniveauer i undersøgelsen passer desuden meget godt med kommunens støjkortlægning (se figur 15). Undersøgelsen må derfor anses som meget repræsentativ for Århus kommune i forhold til støjbelastningen af den århusianske befolkning. 3

4 Andel (%) Besvaret Ikke besvaret < Støjniveau (db) Figur 1. Andelen af husstande der har svaret henholdsvis ikke har svaret fordelt på støjklasser. 6. Generel gene For indledningsvis at sætte eventuelle støjgener i perspektiv er beboerne bedt om at angive hvilke gener de oplever fra vejtrafik. Som det fremgår af figur 2, er støj langt den hyppigste årsag til gener fra vejtrafik. De næst hyppigste årsager er luftforurening samt utryghed ved at lade børn færdes i trafikken Utrygt at færdes på gaden, vejen eller i området Utrygt for børn at færdes på gaden, vejen eller i området Støj Luftforurening/lugt Støv/skidt Andet, generet af biltrafik Figur 2. Besvarelsen af spørgsmålet: "Hvis De er generet af biltrafik, hvorfor er De da generet?" Hver enkelt svarperson kunne angive flere gener, hvis det var relevant. 4

5 Indsatsen mod støj kan rettes mod forskellige steder hvor folk opholder sig eller færdes. For at belyse relevansen af indsats i forhold til henholdsvis boliger samt private og offentlige friarealer er svarpersonerne er blevet bedt om at angive, hvor generede de er af støj fra vejtrafik i følgende forskellige situationer: 1. Ved ophold inde i boligen med åbne vinduer. 2. Ved ophold inde i boligen med og lukkede vinduer. 3. Ved ophold på udendørs opholdsarealer i tilknytning til boligen så som have, terrasse, altan gård eller lignende. 4. Når de færdes på vejen ved deres bolig. 5. Når de opholder sig i parker eller lignende i nærheden af deres bolig. I denne undersøgelse har det ikke inden for de givne ressourcer været muligt at beregne de faktiske støjniveauer i hver af disse 5 situationer. Som en støjmæssig indikator er derfor i de første 3 situationer anvendt støjen beregnet ved boligernes facade. Dette giver en præcis beskrivelse af støjen i de 2 første situationer og en rimelig beskrivelse af støjen på de bolignære friarealer. Der er således ikke spurgt til en generel gene ved vejtrafikstøj som er uafhængig af det sted og den situation folk befinder sig i! I tidligere undersøgelser er der ofte kun spurgt til en generel støjgene (1), det gælder fx. de undersøgelser, der ligger bag opstillingen af den eksisterende danske dosis-response kurve fra omkring 198 (5). Andel (%) Voldsomt generende Voldsomt+ Meget genererende Voldsomt+ meget+generende Voldsomt+ meget+generet+ Lidt generende < Støjniveau (db) Figur 3. Graden af støjgene ved indendørs ophold med lukkede vinduer angivet i forhold til de faktiske støjniveauer. 5

6 Andel (%) Voldsomt generende Voldsomt + Meget generende Voldsomt + Meget + Generende Voldsomt + Meget + Generende + Lidt generende < Støjniveauer (db) Figur 4. Andel generede ved udendørs ophold på friarealer. Den første hypotese om at stigende støjniveauer medfører stigende grad af genen er således blevet bekræftet. Ligeledes bekræfter figur 4 hypotesen om at der er en væsentlig gene ved støjbelastning af friarealer. Figur 5 og 6 belyser yderligere hvilke konkrete gener vejtrafik støjen forårsager Har svært ved at sove Vågner om natten Sover ikke med åbne vinduer Forstyrres ved telefon Forstyrres ved radio eller TV Bruger rum anderledes 6 Forstyrres ved læsning eller arbejde Forstyrres ved samtale Åbner vinduer mindre Sover med ørepropper Figur 5. Svarene på spørgsmålet om hvad støj fra vejtrafik betyder for beboerne. Andet

7 9 8 Soveværelset vender ud mod vejen Soveværelset vender ikke ud mod vejen 7 6 Andel (%) Har svært ved at sove Vågner om natten Sover ikke med åbne vinduer Bruger rummene i bolig anderledes end de oprindelig var tiltænkt Sover med ørepropper Figur 6. Sammenhæng mellem om soveværelset vender mod vejen, og hvordan beboerne reagerer på støjen om natten, når de sover. Det fremgår klart af figur 6 at det har stor betydning om soveværelset vender mod gaden eller ej. Generne er to til tre gange så store i det første tilfælde. 7. Tilpasning til støjen Ikke foretaget noget Vendt soveværelset væk fra vejen Indsat støjisolerende vinduer Opstillet støjskærm Andet Figur 7. Antal beboere der er generet af støj fra vejtrafik og som har foretaget sig noget for at mindske generne. Det fremgår af figur 7, at langt den største del af de beboere, der føler sig generet af støj, ikke har foretaget sig noget for at reducere generne. En mindre gruppe har vendt soveværelset væk fra vejen eller har opsat støjdæmpende vinduer, hvorimod meget få har opsat støjskærme. På dette grundlag må hypotesen om at beboerne har indrettet sig efter støjen afvises, om end nogen faktisk har gjort noget. 7

8 8. Perioder på døgnet Gruppen af beboere der føler sig generet af støj fra vejtrafik blev bedt om at angive i hvilke perioder på døgnet de følte sig generet. Resultaterne fremgår af figur 8, hvoraf det generel kan ses (lige som i figur 3 og 4) at stigende støjniveau medfører stigende antal generede. 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Morgen (7-9) Formiddag (9-12) Eftermiddag (12-19) Aften (19-23) Nat (23-7) < og der over Støjniveau (db) Figur 8. Svarene på spørgsmålet :" Hvis de er generet af støj fra vejtrafik, på hvilke tid s- punkter af døgnet er den da mest generende". Det var muligt at angive flere perioder. Det ses generelt af figur 8, at folk er mest generet i morgen perioden fra kl 7 til 9 samt om eftermiddagen fra kl 12 til 19. Det er i disse perioder at folk normalt er hjemme og hvor der samtidig afvikles en stor del at døgnets trafik på vejene. For støjniveauer under 6 db er det kun omkring 6 til 7 % der er generet om natten fra kl 23 til 7. Ved støjniveauer over 6 db er 13 til 17 % generet om natten. Hypotesen om at støjbegivenhedernes tidspunkt på døgnet har betydning kan derfor bekræftes. 9. Periode i bolig Figur 9 viser sammenhængen mellem genegrad og hvor længe folk har boet i deres nuværende bolig. Det ses, at der ikke er nogen væsentlig forskel i genegraden og hvor længe folk har boet i deres bolig hvorfor hypotesen om en sammenhæng ikke kan eftervises. Der er ikke en tendens til at beboerne med tiden vender sig til at acceptere støjgenerne. Folk er ligeledes blevet spurgt, om de havde planer om at flytte og i givet fald hvilke årsager der var til dette. Som det fremgår af figur 1, er boligforhold i form af standard og størrelse den helt væsentlige grund til flytteplaner. På andenpladsen kommer kategorien "andet" der formodentlig i et vist omfang dækker over et ønske om at skifte arbejde og flytte med til den nye arbejdsplads. På tredjepladsen kommer støj fra vejtrafik. 8

9 Andel (%) Mindre end 1 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år mere end 5 år Kan ikke høre støj fra vejtrafik Ikke generet Lidt generet Generet Meget generet Voldsomt generet Figur 9. Genegradens afhængighed af hvor længe folk har boet i deres bolig Trafik Støj fra vejtrafik Luftforurening Boligforhold Omgivelserne/ opholdsarealerne Naboerne Sundhedsmæssige forhold i familien Kriminalitet i området Børnepasning og/eller skoletilbud Off. tilbud i form af biblioteker, sports- og fritidstilbud osv. Figur 1. Svarene på spørgsmålet: "Hvis De har planer om at flytte, hvilken er da de tre vigtigste årsager til at De vil flytte?" Adgang til dagligvarebutikker Andet 1. Alder og gener Det fremgår af figur 11, at der ikke er nogen markant sammenhæng mellem graden af gene og alderen på den person, der har besvaret spørgeskemaet. Hypotesen om en sådan sammenhæng kan dermed afkræftes. 9

10 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Alder (År) Voldsomt generet Meget generet Generet Lidt generet Ikke generet Kan ikke høre støj fra vejtrafik Figur 11. Sammenhængen mellem graden af gene ved indendørs ophold med lukkede vinduer og alderen på den person der har besvaret spørgeskemaet. 11. Gør det selv! Ved ikke Indsætte støjisolerende vinduer i boligen Opstille støjskærme Nedsætte hastigheden for biler Mindske trafikken Andet Figur 12. Svarene på spørgsmålet: "Hvis De er generet af støj fra vejtrafik, hvad mener De, der burde gøres for at mindske støjen?" Støjen kan enten dæmpes ved kilden, under udbredelse eller ved modtageren. Beboerne er blevet spurgt om, hvilke virkemidler de mener bør anvendes. Figur 12 viser, at de fleste nævner indgreb mod støjkilden i form af reduktioner i trafikmængde og hastigheder, med reduktion af 1

11 trafikken som det klart mest foretrukne virkemiddel. Disse virkemidler er 3 til 4 gange så "populære" som støjisolerende vinduer og opsætning af støjskærme. 8 Andel (%) Ja Nej Ved ikke Figur 13. Svarene på spørgsmålet:" Hvis de er generet af støj fra vejtrafik, er de da villig til selv at betale for en væsentlig reduktion af støjen fra vejtrafik?" Generelt er der ikke den store betalingsvillighed blandt beboerne (se figur 13), til selv at finansiere støjdæmpende tiltag. Kun godt 15 % vil selv bidrage økonomisk. Dette kan måske tolkes som et potentiale for betalingsvillighed blandt en mindre gruppe borgere. Endeligt har over 25 % angivet, at de ikke er afklarede på om de vil deltage i finansieringen. Blandt disse vil der måske i konkrete sager være nogen, som gerne vil deltage! Ingen Kommunen, amtet eller staten EU Grundejer-, ejer-, boligeller andelsforening Bilisterne Ved ikke Figur 14. Svarene på spørgsmålet:" Hvis De er generte af støj fra vejtrafik ved Deres bolig, hvem bør efter deres mening bidrage økonomisk til at afhjælpe generne?" 11

12 Afslutningsvis er beboerne blevet spurgt om, hvem de i øvrigt mener skal betale for at få reduceret støjproblemerne (se figur 14). Rigtig mange peger på det offentlige i form af stat, amter eller kommuner. En del peger desuden på, at billisterne bør deltage i finansieringen. Endelig er der en mindre gruppe der peger på grundejer-, bolig- eller andelsforeninger. Både billisterne og de forskellige foreninger er jo i sidste ende beboerne selv. Dermed kan det tolkes som en vis tilkendegivelse af selvfinansiering. 12. Sammenfatning Svarene på de 8 arbejdshypoteser kan sammenfattes til følgende: 1. Hypotesen om at stigende støjniveau medfører stigende gene kan klart bekræftes. 2. Hypotesen om at beboerne har indrettet sig efter støjen kan i det store hele afkræftes. 3. Hypotesen om at støjbegivenhedernes tidspunkt på døgnet har en betydning for graden af gene kan bekræftes. 4. Hypotesen om at hvor meget man føler sig generet afhænger af, hvor længe man har boet i sin bolig kan klart afvises. 5. Hypotesen om at støj på udearealer er vigtigt kan klart bekræftes. 6. Hypotesen om at alder betyder noget for hvor generet af støj man er kan afkræftes. 7. Hypotesen om at der er et ikke aktiveret grundlag blandt borgerne for at gøre noget mere ved støjproblemer kan delvist afvises, da der ikke generelt er den store villighed blandt borgerne til selv at finansiere støjreduktioner. 8. Hypotesen om at der er betalingsvillighed hos borgerne, hvis de kan få mindre støj kan generelt afkræftes, der er dog en mindre del der gerne vil betale. 13. Lokal perspektivering Siden 1986 har Århus Kommune haft bestemmelser vedrørende støjbelastning - hidrørende fra vejtrafik - af nybyggeri indarbejdet i kommuneplanens rammedel. Bestemmelserne har givet sig udslag i, at alle lokalplaner udarbejdet efter 1986 indeholder bestemmelser vedrørende vejtrafikstøj. Bestemmelserne i kommuneplanens rammedel gælder imidlertid kun for nybyggeri. Siden 1994 har indsatsen for at begrænse støjforureningen hidrørende fra trafikken på vejnettet af eksisterende boliger været baseret på de målsætninger og indsatsområder, som er indeholdt i Handlingsplanen for Trafik og Miljø vedtaget af Århus Byråd i 1994 som en del af kommuneplanen. Århus Kommunes målsætning for støjforurening fra trafikken er: Målsætningen for Århus Kommunes indsats over for støjforurening fra vejtrafik er at reducere antallet af boliger, som i dag har et støjniveau hidrørende fra vejtrafik over 65 db(a) foreløbig med 2,5% pr. år i de næste 5 år. Som opfølgning på Handlingsplan for Trafik og Miljø blev der i 1995 gennemført en stø j- kortlægning i hele kommunen og en beregning af støjniveauerne, som viser, at omkring 11. boliger ud af 128. er ramt af et støjniveau over 65 db(a), svarende til ca. 8% af Kommunens boliger. 12

13 Støjniveau antal boliger % under 55 db(a) db(a) over 65 db(a) I alt Figur 15. Fordelingen af boliger på støjniveauer i Århus Kommune. Med udgangspunkt i den vedtagne målsætning samt den gennemførte støjkortlægning er der i de senere år taget en række planlægningsinitiativer, gennemført trafikregulerende foranstaltninger, foretaget støjafskærmende foranstaltninger og iværksat en række konkrete anlægsprojekter med det formål at reducere bl.a. støjpåvirkninger af boliger i Kommunen. Projekt Udemiljø I forbindelse med udmøntning af kommunens Grønne Pulje samt Budgetforlig 1999 har Århus Byråd i alt i perioden afsat 8,83 mio.kr. til forbedring af udemiljøet - støj- og luftkvalitet hidrørende fra vejtrafik. Midlerne er afsat dels til en kortlægning af situationen dels til iværksættelse af konkrete projekter, der kan afhjælpe eventuelle problemer. Som en del af det omtalte projektet Vision: Byen uden støjgener og til brug for Projekt Udemiljø har Århus Kommune i samarbejde med Vejdirektoratet i foråret 1999 gennemført spørgeskemaundersøgelsen blandt tilfældigt udvalgte borgere i Århus Kommune. Resultaterne af undersøgelsen skal bruges til at supplere den eksisterende fysisk kortlægning af stø j- problemerne, som stammer fra vejtrafik med borgernes mere subjektiv opfattelse af støjproblemerne, hvornår og hvordan de er generet, samt hvad de mener, der kan afhjælpe deres problemer. Det videre arbejde På baggrund af den eksisterende kortlægning samt spørgeskemaundersøgelsen gennemføres en første grov udpegning af et antal kritiske strækninger/ lokaliteter, hvor det kan være relevant med en forebyggende såvel som en afbødende indsats. På grundlag af denne udpegning af kritiske strækninger arbejdes der videre med en mere deta l- jeret kortlægning, dels af de mere konkrete forhold omkring støj- og luftforureningspåvirkningen som f.eks. forureningsniveauerne fordelt på friarealer og bebyggelsesfacader, anvendelse af bygninger og udendørsarealer, rumindretning og brug og eksisterende afskærmningsforhold, f.eks. i form af vindues- og tagkonstruktioner, samt støjudbredelsesforholdene i øvrigt. Desuden gennemføres en detaljeret rundspørge blandt brugerne i ejendommene langs en række af de belastede strækninger om, hvordan de opfatter forureningen, i hvilken udstrækning de føler sig berørt af den, og hvad de evt. kunne tænke sig af løsninger med henblik på at begrænse den. Detailkortlægningen gennemføres i et samarbejde med Vejdirektoratet med støtte fra Trafikministeriets Sektorpulje. På grundlag af detailkortlægningen udarbejdes en række alternative muligheder for at begrænse forureningen gennem konkrete projekter inklusive overslag over de forventede effekter kontra den forventede investering. Detailkortlægningen skal bruges i forbindelse med udvælgelse af konkrete projektforslag til iværksætte lse. 13

14 Sideløbende hermed tilrettelægges et måleprogram i hele kommunen. Måleprogrammet kan evt. bestå i, at der opstilles en række multimålestationer, som kan måle sammenhængen imellem trafikkens størrelse og sammensætning, hastigheder, støjniveauer og luftkvalitetsniveauer og klimatiske forhold. Resultaterne af målingerne skal bruges til at formidle viden om trafikmiljøet samt i forbindelse med kommende opdateringer at kortlægningen af støj- og luftkvalitetsforhold. Projektet afsluttes med, at der udarbejdes en "Udemiljøpolitisk Redegørelse" med forslag til en handlingsplan. Redegørelsen forventes at indeholde en beskrivelse af situationen samt forslag til målsætninger og udpegning af potentielle indsatsområder. De potentielle indsatsområder inddeles i generelle tiltag - hvor Kommunen kan bidrage med trafikplanlægning, trafikregulering, ændrede belægninger mv. og konkrete projektforslag, som kan være relevante de forskellige steder i ejendomme og på friarealer. De afsatte midler til finansiering af konkrete projekter forventes opdelt i to puljer. En pulje der finansierer de generelle tiltag i form af regulering, belægningsændringer mv. og en pulje hvor der kan søges om midler til konkrete projektforslag, såfremt dette er muligt inden for lovens rammer. Det opstillede måleprogram forventes udmøntet i konkrete målinger af trafikmængder, luftkvalitet og støj. Målet med målingerne er i første omgang at formidle viden om trafikmiljø til borgerne for herigennem at skabe en bedre forståelse af problemerne i forbindelse med trafikmiljøet. Denne formidling kan evt. ske gennem displays på stedet og via Århus Kommunes hjemmeside og gennem kommunens grønne regnskab udtrykt som et støj- og luftforureningsindex, som løbende beskriver niveau og fordeling. Fremover skal målingerne indgå i en opdatering af kortlægningen af støj- og luftkvaliteten. Resultaterne af målingerne kan indgå i de kommende revisioner af den "Udemiljøpolitiske Redegørelse". Den Udemiljøpolitiske Redegørelse forventes færdig med udgangen af 2, hvorefter pla n- lægning og iværksættelse af konkrete projekter forventes påbegyndt. 14. Litteratur 1. Vejtrafik og støj - en grundbog. Vejdirektoratet. Rapport 146, Trafikstøj i boligområder. Vejledning nr. 3/1984. Miljøstyrelsen. 3. Beregningsmodel for vejtrafikstøj. Revideret Vejdirektoratet, Miljøministeriet. Rapport 93, Trafik og miljø. Kommuneplan Århus kommune. Marts Støj. Støjhensyn ved nye vejanlæg Vejdirektoratet - Vejregeludvalget. Juni

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT NOVEMBER 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND 4 1.1 FORMÅL MED STØJHANDLINGSPLANEN 4 1.2 PERSPEKTIVER 4 1.3 ORGANISERING AF PROJEKTET 5 1.4 BORGERDIALOG

Læs mere

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport 295 2004 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax 3315 6335 Forfattere: Redaktion: Layout:

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 Støjhandlingsplan 2013 indhold 0 Baggrund 3 1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 3 Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 6 4 Alle gældende

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget.

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget. Grontmij Carl Bro A/S Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F www.grontmij-carlbro.dk Fredericia Kommune Teknik & Miljø Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia CVR-nr. 48233511 Att.: Dorte

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Rekvirent: Ballerup Kommune AV 1300/09. Revision 4 Sagsnr.: A581030 Side 1 af 27 12. februar 2009. Revideret 29. maj 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2013

Trafikstøjhandlingsplan 2013 Trafikstøjhandlingsplan 2013 Forord Miljøministeriet har med støjbekendtgørelsen fra 2006 fastlagt, at der skal gennemføres en kortlægning af ekstern støj samt udarbejdes handlingsplaner til løsning af

Læs mere

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Miljø Nyt Nr. 51 2000 Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Støjkortlægning af nordvestlige bydele i København ved anvendelse af digitale kort og data fra BBR- og CPR-registre Jakob Høj TetraPlan

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE VEJTEKNISK INSTITUT RAPPORT 189-2010 STØJREDUKTION LANGS VEJE Planlægningsværktøjer og eksempler Rapport 189-2010 FORFATTER: Hans Bendtsen ISBN

Læs mere

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013 Juni 2009 Støjhandlingsplan 2008-2013 Støjhandlingsplan 2008-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE (JF. BEKENDTGØRELSE NR. 717 AF 13.6.2006) SIDE FORORD 3 INDLEDNING 4 1 STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE ELEMENTER

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg i Kommuneplan 2006-2018 Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg Marts 2009 Esbjerg Kommune side 2 Kommunelplan 2006-2018 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 29-10-2008 Forslag til Ændring

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Støjkortlægning 2010 Større veje

Støjkortlægning 2010 Større veje Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Støjhandlingsplan 2010 Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Dato: 08.04.2010 Notatnummer: 2219041.01 Rev: 1 Udarbejdet af: JaH/SFJ Kontrolleret / godkendt:

Læs mere

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015 Borgergruppe i Køge Bugt kommunerne: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Solrød Folketingets Transportudvalg www.trafikstoej.dk post@trafikstoej.dk Dato 25.januar 2015 Vedr.: Statens indsats

Læs mere

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Lovgrundlag Dette regulativ er udarbejdet i henhold til 20 stk. 2 i bekendtgørelse nr.

Læs mere

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN. Oktober 2012

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN. Oktober 2012 BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN Oktober 2012 1 FORSKRIFT FOR VISSE MILJØFORHOLD VED MIDLERTIDIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER I KØBENHAVNS KOMMUNE Denne forskrift er udarbejdet i henhold til 20, stk.

Læs mere

Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan

Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Glostrup Kommune Ref 1100005863 Glostrup støjhandlingsplan

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE 1 Forslag til Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE 2 Støjhandleplan 2014 Indhold Indledning... 3 1. Resumé... 4 2. Gentofte Kommune i tal... 4 3. De ansvarlige myndigheder... 5 Ansvarlige myndigheder...

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt

Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt - erfaringer fra en række Trafikpuljeprojekter Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 1999 Fuldmægtig Vibeke Forsting, Vejdirektoratet og Sektionsleder

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Memo Subject: Notat om udvidet arbejdstid og udbetaling af erstatning til naboer ved Marmorkirken From: Date: 2014-01-22 Politiken bragte lørdag

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox 447 1505 København V email: bydesign@tmf.kk.dk

Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox 447 1505 København V email: bydesign@tmf.kk.dk Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox 447 1505 København V email: bydesign@tmf.kk.dk Andelsboligforeningen, Jagtvej 167 / Teglværksgade 2-12 gør hermed fortsat indsigelse og kommer

Læs mere

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede December 213 Indholdsfortegnelse 1. Resume af støjhandlingsplanen 4 2. Beskrivelse af Billund Lufthavn og de planlægningsmæssige

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Erstatningen afhænger desuden af antallet af værelser i den enkelte lejlighed.

Erstatningen afhænger desuden af antallet af værelser i den enkelte lejlighed. Vejledning Hvorfor modtager du dette brev? Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune imødekom henholdsvis den 19. juni 2013 og den 3. juni 2013 Metroselskabets anmodning om en udvidelse af arbejdstiden

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

Metroselskabet I/S Vesterbro, den 15. december 2010 Arne Jacobsens Alle 17 2300 København

Metroselskabet I/S Vesterbro, den 15. december 2010 Arne Jacobsens Alle 17 2300 København Metroselskabet I/S Vesterbro, den 15. december 2010 Arne Jacobsens Alle 17 2300 København att. adm. dir. Henrik Plougmann Olsen Vedr. beslutningen om at omlægge Metro-byggeplads til Sdr. Boulevard Andelsboligforeningen

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2. TK DEVELOPMENT A/S JEM & FIX - DRONNINGLUND TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Ordinært afdelingsmøde tirsdag d. 12. november 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Endelig dagsorden

Ordinært afdelingsmøde tirsdag d. 12. november 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Endelig dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 4. november 2013 Ordinært afdelingsmøde tirsdag d. 12. november 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Endelig dagsorden Udvidet regnskab med bilag kan fås på ejendomskontoret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015 UDSKRIFT F HØJESTERETS DOMOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015 Sag 296/2013 (1. afdeling) Gregers Juel (advokat Karsten Thomas Henriksen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Københavns Kommune 1 2 Forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune Denne forskrift er udarbejdet i

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Kæmpevindmølle i Solbjerg

Kæmpevindmølle i Solbjerg Kæmpevindmølle i Solbjerg Dagsorden den 9.9.2010 (ca. tidsangivelser): 19:00 19:15 Velkomst og introduktion v. Gunner Thomassen 19:15 19:45 Regler omkring placering af vindmøller kommunalplanen v. Afdelingsarkitekt

Læs mere

Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv.

Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv. Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv. Betænkning nr.1391 afgivet af Trafikministeriets Ekspertudvalg Trafikministeriet København 2000 Forord Ekspertudvalget er nedsat

Læs mere

Ejerforeningen Godthåbs Have

Ejerforeningen Godthåbs Have Ejerforeningen Godthåbs Have Aksel Møllers Have 2-30, Godthåbsvej 35-41 www.godthaabshave.dk E-mail: ghh@live.dk Frederiksberg, 17.1. 2014 Til Ekspropriationskommissionen Att: Helle Andersen Kopi til Miljø-

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej

Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej Side 1 af 10 Debatoplæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej Indhold: Indledning Baggrund Projektforslag Fravalg af alternativer Påvirkning af

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere