magisterbladet Marie med den gyldne kæde Ledigheden bare falder og falder Matematik klemt i politisk ligning DM i debat om nye universiteter

Transkript

1 nr februar 2007 magisterbladet Ledigheden bare falder og falder side 5 Millioner til eliteforskere side 8 DM i debat om nye universiteter side Dyrt løft til elite side Matematik klemt i politisk ligning side Måske egnet side Marie med den gyldne kæde side 6-7

2 GODE NYHEDER OM ENDNU LAVERE PRÆMIER Læs mere på eller ring og få et godt tilbud Magistrenes Forsikringsgruppe Nimbusparken Frederiksberg Magistrenes Forsikringsgruppe Nimbusparken Frederiksberg

3 indhold : magisterbladet 2/07 I hvert nummer 4 Leder Elite, bredde og mangfoldighed. 12 Boglisten 18 Boglisten 24 Det akademiske kvarter Politisk korrekt. 26 Debat 5 Ledigheden bare falder og falder 5 Magistre udvider jobterritoriet 5 Akademikere i høj kurs 6 Fra læsesal til borgmesterkontor 8 Millioner til eliteforskere 9 Udvidet overenskomstdækning i CSC 9 Masteruddannelse giver arbejdsglæde 13 Nyt tidsskrift for islamforskning 13 Danmark attraktivt for udlændinge 14 Dyrt løft til elite 19 Den gode og den dårlige nyhed 25 Fodbold med fjenden Årets historiske bog 25 Hver 10. offentligt ansat på Bornholm blev syg af stress 28 Boglisten 29 Nyt om navne 30 Vigtige råd før ansættelsessamtalen 31 Jobsektionen Ledige stillinger. 51 Meddelelser 10 DM i debat om nye universiteter Fuldt hus til konference på Christiansborg. 16 Matematik klemt i politisk ligning I England er matematik et fag i stor krise. 20 Måske egnet Flere arbejdspladser giver karakter til de ansatte. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresseændring: tryk 5 eller bed om medlemsafdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvarshavende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Liv Alfast Kretzschmer lk@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Janneke Abildskov, sekretær ja@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Henrik Petit Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 31,261 i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 16. feb. 5. feb. 6. feb. 1. feb. 2. mar. 19. feb. 20. feb. 14. feb. 16. mar. 5. mar. 6. mar. 1. mar. magisterbladet 2/07

4 leder Elite, bredde og mangfoldighed Paradoksalt nok kan man undertiden prise sig lykkelig over, at Danmark ikke har været blandt de første i konkurrencen om at nå verdenseliten. For det giver os i det mindste muligheden for at undgå at gentage de fejltagelser, som de andre har begået på deres vej til verdensklassen. Det kræver blot et tilstrækkeligt internationalt udsyn og viljen til at lære af andres erfaringer. Det er i den kontekst, artiklerne om universitetspolitik i England skal læses. (Se siderne 14-17). Vi håber, vores regering, folketing og de nye universitetsledelser vil se dem som et velment råd om at lære af udviklingen i det engelske forsknings- og uddannelseslandskab gennem de sidste år. Den ensidige satsning på eliteforskning og en dermed forbundet afkobling af undervisningen fra forskningen har skabt forskning i den absolutte verdensklasse på nogle få eliteuniversiteter. Men den har samtidig sat en ond cirkel i gang på en lang række andre gode universiteter. Sammenholdt med relativt høje studentergebyrer, de såkaldte top-up fees, har den stadig stærkere koncentration af forskningsbevillinger til nogle få eliteuniversiteter betydet lukning af adskillige naturvidenskabelige institutter rundt! af Ingrid Stage omkring i England. Faktisk er store geografiske områder lagt øde, når det gælder kemi, fysik og matematik. For at undgå en lignende situation i Danmark skal der satses på tilstrækkelige basismidler til forskningen og bedre taxametre til undervisningen på universiteterne. Det giver universitetsledelserne mulighed for at sikre forsknings- og undervisningsmiljøer mod tilfældige udsving i studentertallet eller fluktuationer i eksterne bevillinger. Basisbevillingerne kan sikre et stabilt fundament for den forskningsbaserede undervisning i en bred vifte af fag. Det er afgørende, at vi i tilrettelæggelsen af den danske forsknings- og uddannelsespolitik sikrer, at ønsket om at være med i verdensklassen ikke kommer til at betyde, at der satses uforholdsmæssige store summer på eliteuddannelser og stjerneforskningsprogrammer. Bredden må ikke udsultes, og mangfoldigheden ikke indsnævres. Prisen for det vil ikke kun de studerende og de ansatte komme til at betale, men hele samfundet. I England har den tidligere og nuværende regering tilsyneladende forlæst sig på det evangeliske budskab om at til ham der har meget, skal meget gives. Forskningsbevillingerne er givet efter evalueringer af kvaliteten af forskningen gennem optælling af internationale publikationer og priser. Umiddelbart måske fornuftigt Det er afgørende, at vi i tilrettelæggelsen af den danske forsknings- og uddannelsespolitik sikrer, at ønsket om at være med i verdensklassen ikke kommer til at betyde, at der satses uforholdsmæssige store summer på eliteuddannelser og stjerneforskningsprogrammer. Bredden må ikke udsultes, og mangfoldigheden ikke indsnævres. nok, men det har givet en stadig større koncentration af forskningsmidler på de universiteter, hvor man har haft råd til at købe stjerneforskere. Og det har betydet underminering af forskningen på de mindre velhavende institutioner. Nu forsøger den britiske regering så at rette op på skaderne. Men det er som bekendt meget lettere at lægge noget dødt end at få det til at genopstå. Det gælder ikke mindst inden for forskning og uddannelse. Forhåbentlig kan vi undgå at havne i en lignende situation her i Danmark. Men det kræver, at vi ikke lader os forblinde af stjernerne i jagten på verdensklassen. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til feedback@ma-kasse.dk Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal, 5000 Odense Telefon Fax Man. og tors. kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl Formand: Ingrid Stage Telefon magisterbladet 2/07

5 akademikere i høj kurs fra Hver tredje af landets mange tusinde mindre virksomheder vil gerne have ansat en person med en længerevarende uddannelse. Det fremgår af et nyt virksomhedsbarometer, som Erhvervsbladet beskriver 22. januar I barometeret er en række revisorer blevet spurgt, i hvilket omfang de tror, at deres kunder er villige til at gøre noget ekstraordinært for at tiltrække arbejdskraft med en længerevarende uddannelse. Hele 38 procent af revisorerne mener, at deres kunder er enten meget villige eller villige til at trække i arbejdstøjet for at få fat i en akademiker. Fordelt på brancher ser det bedst ud for industrien. Her vil lige over halvdelen af virksomhederne gerne ansætte personale med en eller anden form for universitetsuddannelse. Men også service og transport samt håndværk er godt med. I de to sektorer er henholdsvis 37 procent og 29 procent af virksomhederne villige til at gøre brug af akademikerne ifølge revisorernes vurdering. Vicedirektør i Håndværksrådet Ane Buch siger til Erhvervsbladet, at når virksomhederne gerne vil ansætte flere akademikere, er det et tegn på, at de er parate til at tænke nyt, og at de iværksætter udviklingsprojekter. Jannik Schack Linnemann fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv fremhæver, at ansættelse af akademikere kan ses på bundlinjen i virksomhederne. Undersøgelser viser, at en enkelt akademiker typisk skaber job til en håndfuld andre personer, siger han til avisen. Resultatet fra barometeret skal sammenholdes med, at det i dag kun er ti procent af virksomheder med under 50 ansatte, der har akademikere ansat. ledigheden bare falder og falder I november sidste år var magistre registreret som ledige på fuld tid. Kun en måned senere var yderligere 13 personer kommet i arbejde. Det går stærkt med beskæftigelsen nu, så stærkt at antallet af ledige akademikere er godt på vej mod et lavere niveau, end det var tilfældet i jubelåret På et enkelt DM-fagområde det samfundsvidenskabelige slår ledigheden endda sin egen bundrekord fra dengang for seks år siden. På kun en måned, fra november til december 2006, faldt antallet af ledige samfundsvidenskabelige magistre fra 6,7 procent til 6,2. Det tilsvarende tal i 2001 var 6,4 procent. Også geologerne og biologerne, der normalt ligger meget højt i ledighedsstatistikkerne, er nu nede på en rekordlav ledighed på 4,4 procent (det laveste, siden målingerne blev indført i 1995), mens cand.scient.erne matcher deres eget 2001-niveau på 2,1 procent. De humanistiske bachelorer humper stadig noget bagefter med en arbejdsløshed på 12,1 procent. Men det skal ses i lyset af, at deres ledighedsprocent har været helt oppe at strejfe 18. De nye tal stammer fra Akademikernes Centralorganisation (AC), der også kan fortælle godt nyt for hele AC-området samlet akademikere var registreret som fuldtidsarbejdsløse i slutningen af 2006, mens tallet året før var De færre ledige betyder, at ledighedsprocenten nu er nede på rekordlave 3,6 procent. Godt nok tegner magistrene sig derfor fortsat for en højere ledighed end AC-området som helhed, men det går den rigtige vej og det går hurtigt. psi magistre udvider jobterritoriet Der var engang, da en magister alene arbejdede som forsker, underviser eller i en kommune. Når man havde valgt fag, var det nogenlunde forudsigeligt, hvor man efter specialet skulle gøre karriere. Den tid er endegyldigt forbi. Magistre strømmer ind i brancher, hvor man for tyve år siden aldrig havde drømt om at bruge deres kompetencer. Og magistre er med til at skabe helt nye arbejdspladser inden for fx oplevelsesøkonomi. Det er ikke bare generalistkompetencerne, der baner vejen. Flere og flere magistre oplever, at de kan bruge helt fagspecifik viden i de brancher, der har fået øjnene op for dem. Magistre er ved at få fodfæste i finanssektoren og den kreative verden. Også detailhandlen er oplagt for magistre, mener Dansk Erhverv, som opfordrer mange flere til at søge job i branchen. mt Læs temaet Job-land uden grænser i DM Privat (vedlagt dette nr. af Magisterbladet). foto: Jesper Voldgaard magisterbladet 2/07 5

6 fra læsesal til borgmesterkontor Det var hverken kongerækker eller verdenskrige, der tændte Marie Stærke, da hun læste historie på Københavns Universitet. Det var derimod opgaver om Kennedy, Churchill og de danske socialdemokraters ja-kampagne forud for EF-afstemningen i Hun havde ikke planer om at slå rod i lokalpolitikken indtil hendes telefon ringede en dag i november. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Henrik Petit Magister med profil Magistre altså medlemmer af DM har med sikkerhed én ting til fælles: De er højtuddannede. Men derfra breder mangfoldigheden sig: De underviser, de udvikler, de administrerer, de forsker, de markerer sig, de kommunikerer, de skriver, de skaber resultater, de debatterer, de finder nye veje, og de er kreative. Denne bredde i beskæftigelse i DM s medlemsskare vil vi demonstrere gennem en ny serie i Magisterbladet: Magister med profil. I serien vil du kunne læse om en af dine kolleger, der har gjort en forskel, har fundet nye veje og måske endda sat verden lidt på den anden ende. For Marie Stærke var lokalpolitik i mange år noget med at rydde fortovene for sne om vinteren og fjerne tang fra kommunens strande om sommeren. Ret kedsommeligt, efter hendes bedste vurdering. Allerede som 18-årig meldte hun sig ind i DSU (Dansk Socialdemokratisk Ungdom), men det var ikke en karriere i kommunalpolitik, hun sigtede efter. Skulle det endelig være politik, var det Christiansborg, der trak. Studierne i dansk og historie på Københavns Universitet måtte allerhelst munde ud i et job inden for uddannelse eller undervisning. Det der med politik var længe mest en fritidsbeskæftigelse godt nok en tidrøvende en af slagsen og mere et spørgsmål om overordnede værdier og livsfilosofi end om problemer med sne og tang. At lokalpolitik også handler om havneanlæg til milliarder, servicestandarden på plejehjem og normeringen i byens daginstitutioner, opdagede hun for alvor, da hun forberedte Euro-valget for socialdemokraterne i Marie Stærke blev overtalt til at stille op til Køge Byråd og valgt ind. I dag, kun fem år senere, har en borgmesters alt for tidlige død og et overvældende flertal for den kun 27-årige stud.mag. sendt hende helt til tops i barndomsbyen. Den 17. januar 2007 indtog hun borgmesterkontoret på Danmarks ældste rådhus og satte sig dermed i spidsen for sjæle i den nye storkommune. Siden har hun ikke haft en arbejdsdag på under 13 timer. Ungdomshus den største sejr Håndværket kender jeg fra mine fem år i lokalpolitik. Jeg ved, hvordan man agerer som udvalgsformand, hvordan man er vært ved en konference, og hvad der skal til for at opnå enighed om et forhandlingsbord med repræsentanter for fire forskellige partier. Jeg ved også godt, at de personlige relationer er vigtige, og at forholdet til pressen skal plejes. Derfor er jeg fx på sms med to lokaljournalister i Køge, og jeg gør alt for at holde mine aftaler. Men det er klart, at der er kolossale mængder af stof, jeg først skal til at sætte mig ind i, siger hun. Den første arbejdsdag var en sundhedskonference i Grenå, hvor samtlige landets 98 borgmestre deltog. Denne onsdag den 25. januar er hun netop trådt ud fra et møde i Region Sjællands kontaktudvalg, som skulle diskutere en udviklingsplan for hele regionen. Der var da nogle punkter, hvor jeg havde en ide om, hvad diskussionen gik ud på. Men jeg valgte ikke at sige noget. Jeg er typen, der foretrækker at stikke en finger i jorden først, fornemme hvem det er, jeg har med at gøre, hvordan debatten kører, og hvad normen er her. Til gengæld kan de godt regne med, at jeg vender frygteligt tilbage om tre måneder, understreger Marie Stærke. Hendes største politiske sejr som byrådsmedlem var at få gennemtrumfet værestedet Tapperiet med vide rammer og stor medbestemmelse for unge i Køge. Generelt bryster hun sig af at kunne skabe brede aftaler og forlig, som også oppositionspartiet Venstre finder spiselige. Snarere end at lave revolution vil hun fremover som borgmester loyalt fortsætte den politiske linje, som blev lagt under forgængeren. Opdraget til ansvar Enebarnet Marie brugte meget af sin barndom og ungdom som deltager i store danseturneringer. Hendes mor var aktiv i sin fagforening, og faderen medlem af Socialdemokratiet, så 6 magisterbladet 2/07

7 politiske diskussioner var en naturlig del af måltiderne. Som 17-årig tilbragte hun et år i Grønland sammen med sine forældre. Derfor startede jeg først i gymnasiet som 18-årig sammen med en hel masse 16- årige. Jeg blev hurtigt hende, der sørgede for at samle ind til den fælles gave, og hende, der var talsmand for klassen. Det har ligget i min opdragelse at tage ansvar. Også da hun gik på universitetet, var det de politisk betonede emner, der rigtigt kunne få tag i studinen fra Køge. Mange undrer sig over, at jeg valgte historie frem for fx statskundskab, når jeg nu var så politisk interesseret. Men for mig er statskundskab teoretisk politik, mens historie er politik i virkeligheden. Jeg har aldrig gået op i kongerækker, årstal og store krige. Til gengæld var jeg helt tændt, når vi studerede de store politiske skikkelser, fx Kennedy og Churchill og deres ageren i både politik og i offentligheden. En af mine yndlingsopgaver var en analyse af socialdemokraternes argumentation forud for EF-afstemningen i 1972, fortæller Marie Stærke. Et let valg Partifællen, daværende borgmester i Køge Torben Hansen, døde efter ganske kort tids sygdom den 6. januar. Men allerede i november, da det stod klart, at han ikke havde helbred til at fortsætte på posten, blev Marie ringet op af folketingspolitikeren og Køge-borgeren Henrik Sass-Larsen. Han ville bakke hende op, hvis hun valgte at gå efter borgmesterkæden, lød beskeden. Valget var ikke svært at træffe. Jeg har det godt med at befinde mig på en kant, hvor jeg konstant bliver udfordret. Jeg gider ikke bekymre mig over, om jeg nu også kan finde ud af det. Det er da klart, det er overvældende det her, men jeg har en vilje til ikke at bukke under for nervøsiteten. Under mit kandidatur har jeg hele Blå Bog Navn: Marie Stærke. Alder: 27 år. Job: Borgmester for borgere i Køge Kommune. Blev som 18-årig medlem af den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU, lokalformand i Køge året efter og siden 2001 medlem af byrådet i Køge. Vigtigste post hidtil har været som formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Uddannelse: Fire års historiestudier på Københavns Universitet med dansk som tilvalgsfag. Mangler endnu at aflevere sit speciale. Privat: Bor i Køge med sin kæreste gennem seks år. Han er lokalformand for Socialdemokraterne i kommunen. De skal giftes til sommer. Al fritid er de seneste år blevet brugt på politisk arbejde. Og så er Marie også medlem af DMstud. Kendetegn: Åben, ærlig, uimponeret. tiden sagt, at jeg godt ved, der er meget, jeg skal lære. Selve borgmestergerningen kan man jo kun lære sig gennem erfaringen, og det uanset om man er 27 eller 57 år, mener Marie Stærke. magisterbladet 2/07

8 millioner til eliteforskere Næsten 80 millioner kroner blev delt ud, da Videnskabsministeriet, Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond forleden hædrede nogle af Danmarks dygtigste forskere. To DM-medlemmer var blandt fem eliteforskere, der hver modtog en million kroner af videnskabsminister Helge Sander ved en ceremoni på Glyptoteket i København. Professor Klaus Mølmer er fysiker og arbejder med teoretiske beskrivelser af atomers opførsel. Han forsker i atomers vekselvirkning med lys, nedbremsning af atomer ved hjælp af laserlys og dynamik af ultrakolde gasser. Klaus Mølmer er leder af Lundbeckfondens Teoricenter for Kvantesystemforskning. Professor Dan Zahavi er filosof og forsker i menneskelig bevidsthed. Hvad vil det sige at være et selv, hvordan opnår vi selvforståelse, og hvordan er vores erfaring af os selv kædet sammen med vores forståelse af andre mennesker og den fælles verden, vi lever i? Han forsker samtidig i fænomenologiske filosoffers svar på spørgsmålene om væren og selv. Dan Zahavi er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning. Videnskabsministeriet hædrede ved samme lejlighed 45 eliteforskende, talentfulde ph.d.-studerende. De fik hver kroner som rejsestipendier. Det Frie Forskningsråd mødte frem med 24 priser til unge eliteforskere. Priserne på kroner blev givet i tillæg til en stor bevilling fra et af de fem faglige forskningsråd til støtte af et konkret projekt. Danmarks Grundforskningsfond havde taget den helt store pengepung frem. Fonden bidrog til festlighederne med 57 millioner kroner. Pengene skal trække eliteforskere til Danmark med tre femårige professorater og midler til at ansætte yngre forskere. De tre professorer er John Couchman fra sundhedsvidenskaberne, Jørgen Nielsen, der er teolog, og Steen Rasmussen fra naturvidenskaberne. la Foto: Nina Lemvigh-Müller Til venstre professor Klaus Mølmer med forstand på atomer. Til højre professor Dan Zahavi, der forsker i bevidsthed. 8 magisterbladet 2/07

9 udvidet overenskomstdækning i CSC Der skulle meget langvarige og dramatiske forhandlinger til, før ledelsen og medarbejderne på it-virksomheden CSC endelig for nylig kunne enes om en ny toårig overenskomst. Mere end seks måneder tog det alene at trække ledelsen til truget til gengæld betegner DM-tillidsrepræsentanten og forhandlingslederen for fællesklubben, Frederik Dehlholm, slutresultatet som tilfredsstillende. Han understreger, at resultatet ikke mindst skyldes et forbilledligt samarbejde imellem AC-fagforeningerne. Aftalen om, at overenskomsten også skal omfatte et af CSC s datterselskaber, anser Frederik Dehlholm for at være den største sejr ved forhandlingsbordet. Aftalen betyder, at overenskomstens dækningsområde udvides med 40 akademiske medarbejdere, der hidtil har været omfattet af en HK-overenskomst. Nye principielle elementer i overenskomsten er fuld pensionsindbetaling til kvinder, mens de i den sidste halvdel af deres barsel er på dagpenge. Ældre medarbejdere har desuden opnået en ekstra beskyttelse imod at blive fyret ved masseafskedigelser. Overenskomsten indeholder desuden bestemmelser om tid og penge til efteruddannelse, penge til arbejdsmiljøinitiativer som fx en massageordning samt penge til en seniorordning. Senioraftalen giver blandt andet medarbejdere fra 52 år og op en ekstra ferieuge samt retten til, at arbejdsgiveren indbetaler fuld pension, selv om de går på deltid. Aftalen indeholder i forvejen klare regler for overarbejdsbetaling, for vagter og for hvor stor en ekstra kompensation medarbejderne skal have for at blive ringet op uden for arbejdstid. To ønsker fra ledelsen blev pure afvist af medarbejderne: dels ønsket om at indføre jobløn og dermed fjerne højeste arbejdstid, og dels ønsket om at erstatte de faste lønskalaer med individuel løn. Medarbejderne har den holdning, at begge de foreslåede ordninger kun ville skabe unødig stress og et dårligere indbyrdes samarbejdsklima, siger fællestillidsrepræsentant Frederik Dehlholm. Den samlede aftale kan læses på under løn og ansættelse. psi Frederik Dehlholm, DM-tillidsrepræsentant på CSC: Resultatet af overenskomstforhandlinger skyldes ikke mindst et forbilledligt samarbejde mellem AC-fagforeningerne. Foto: Søren Hartvig masteruddannelse giver arbejdsglæde En masteruddannelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er en god investering i ens arbejdsliv, viser en ny spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter besvarelser fra 270 masterstuderende, som har taget en masteruddannelse ved DPU. De er blandt andet blevet spurgt, om de er tilfredse med uddannelsen og det er langt hovedparten. 48 procent angiver, at de er tilfredse, og 36 procent svarer, at de er særdeles tilfredse. Når man spørger, hvad de studerende har været tilfredse med, nævner de blandt andet underviserne, muligheden for faglig udvikling og refleksion samt koblingen mellem teori og praksis i uddannelsen. Det er svar, som studieleder for masteruddannelserne Vibe Aarkrog kan lide at høre: Vi kan kun være glade for den evaluering, specielt fordi vi også måler på langtidseffekten. De første mastere blev færdige i 2003, og når de svarer så positivt, viser det, at tilfredsheden holder. Og det gør den nok, fordi de bruger det, de har lært. For mange har uddannelsen også været springbræt til et nyt job. 21 procent har fået ny arbejdsplads, efter de har fuldført uddannelsen, og 17 procent har fået et andet arbejde på den samme arbejdsplads. Blandt de, som har skiftet arbejdsplads, svarer 86 procent, at jobskiftet helt eller delvist har været en følge af masteruddannelsen. De masterstuderende er et ambitiøst folkefærd. Den typiske studerende vælger at gennemføre den toårige akademiske uddannelse ved siden af sit fuldtidsarbejde. Mange får studiet betalt af deres arbejdsgiver, men en del betaler af egen lomme. Læs om dine muligheder på master, hvor du også kan læse mere om undersøgelsen og de studerendes erfaringer. mt Den typiske masterstuderende er: erfaren 86 procent er 41 år eller derover kvinde 76 procent fuldtidsarbejdende 87 procent ansat i den offentlige sektor 84 procent målrettet 60 procent gennemfører på normeret tid tilfreds med sin uddannelse 84 procent + magisterbladet 2/07 9

10 DM i debat om nye universiteter af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: Henrik Petit. Fuldt hus. DM s sekretariat måtte lukke for tilmelding flere dage før fire fagforeningers høring om universitetsfusioner. Landstingssalen på Christiansborg var fyldt til sidste stol. Fokus på forskning. Videnskabsminister Helge Sander og DM-formand Ingrid Stage i en pause under høringen Universitetsfusioner nye udfordringer om potentialer og dilemmaer ved universitetsfusionerne. Høringen var arrangeret af Den Danske Dyrlægeforening, Dansk Farmaceutforening, Jordbrugsakademikerne og DM. Formand kæmper. DM s formand, Ingrid Stage, slog endnu et slag for forskningsfriheden på høringen om fusioner på universiteterne: En væsentlig forudsætning for, at forskerne på universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne kan levere det, de er ansat til nemlig forskning og uddannelse af højeste internationale kvalitet er, at forskningsfriheden bevares. Og at forskerne ikke oversvømmes med bestillingsopgaver fra centralt hold. 10 magisterbladet 2/07

11 Fald ned. Videnskabsminister Helge Sander deler ikke DM s bekymring for, at fusionerne kan koste frihed. Der vil ikke være forskel på forskningsfriheden før og efter fusionerne, sagde Helge Sander. Forskningsfrihed er en forudsætning for universiteternes bidrag til samfundets udvikling og velstand. Friheden gælder metode, fremgangsmåde og emner, understregede Sander. Han mener, at universiteternes ledelser bør tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Fod på fusioner. Professor Susan Wright fra Danmarks Pædagogiske Universitet talte om Synergy and Steering: Universities and their Surrounding Society. På kan du læse oplægsholdernes materiale fra høringen den 15. januar om fusioner på danske universiteter. Rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet fortalte om Udfordringer og perspektiver for de nye universiteter og professor Povl Krogsgaard-Larsen, formand for Carlsbergfondet, gav sit syn på Grundforskning og strategisk forskning. Sidste oplægsholder var videnskabsminister Helge Sander (V). På kan du læse om DM s syn på potentialer og dilemmaer ved fusionerne. magisterbladet 2/07 11

12 boglisten HISTORIE Skoleliv i Vestjylland Mellem idealer og virkelighed Uwe Dall Bogen beskriver de skiftende skoleforhold i to landsbyer i Vestjylland. Den fokuserer på skolelovenes ideale hensigter og deres muligheder for at blive realiseret på det lokale plan eller rettere, hvor vanskeligt det var i et udkantsområde at leve op til myndighedernes krav. Derfor udviklede der sig i 1800-tallet en særlig skoleform kaldet den vestjyske skoleordning, der var betinget af områdets geografiske og sociale forhold og især af hensynet til landbrugets behov for børnenes arbejdskraft. Historisk Samfund for Ribe Amt. 2006, 114 sider, 125 kr. Aarhus Universitetsforlag, 277 sider, 298 kr. Idræt som fest bogen om landsstævnet Landsstævnet er den folkelige idræts flagskib. Det er en stor fest og kilde til mange levende historier, billeder, analyser og kommentarer. Denne bog belyser landsstævnet fra nye vinkler og udfordrer til diskussioner. Forlaget Klim, 2006, 270 sider, 299 kr. FILOSOFI K.E. Løgstrups forfatterskab Karstein M. Hansen Bogen er en samlet bibliografi over udgivelser udkommet i årene 1930 til 2005 af og om den kendte Århus-filosof og teolog K.E. Løgstrup. 2006, 160 sider, 178 kr. bevæger os. Aarhus Universitetsforlag, 2005, 231 sider, 198 kr. GEOGRAFI Geografi Det Kongelige Danske Geografiske Selskab udgiver nu for første gang et årsskrift. Årsskriftet indeholder Geografisk Selskabs aktiviteter i 2005, artikler om videnskabelige fremskridt i 2005 og nyt fra dansk universitetsgeografi i 2005 både forskning og undervisning. C.A. Reitzels Forlag A/S, 2006, 76 sider, 75 kr. De første 125 år Sofus Christiansen Bogen handler om Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs egen såvel som geografifagets historie og rolle i perioden Også de mere generelle samfundsmæssige strømninger i det 19. og 20. århundrede, som har haft betydning for selskabet og geografien som videnskab, behandles. C.A. Reitzels Forlag A/S, 2006, 189 sider, 125 kr. MUSIK En nat bliver det sommer ind i ny dansk sangskrivning Jeppe Krogsgaard Christensen Denne bog giver ordet til 10 yngre dansksprogede sangskrivere heriblandt Mikael Simpson, Tue West, Jens Unmack som har taget arven op efter kunstnere som Kim Larsen, Sebastian og C.V. Jørgensen. De beretter om deres vej ind i musikken, arbejdsmetoder og om forholdet til det at skrive på dansk. Informations Forlag, 2006, 205 sider, 228 kr. flere bøger på side 18 >> Annonce - TVs historie - 86x123 18/01/07 11:08 Side 1 Det Medicinske Politi Sundhedspolitikken i Danmark Gerda Bonderup Det Medicinske Politi var oprindelig lægernes slagplan for at fremme folkesundheden i 1700-tallet. Den danske regering var interesseret i en talrig og rask befolkning og dannede derfor gerne parløb med lægerne, og en række initiativer så dagens lys: embedslægestillinger, sygehuse og Fødselsstiftelsen i København. Hannah Arendt Anne Marie Pahuus Hannah Arendt ( ) var en af det 20. århundredes store politiske teoretikere, og hendes værk er efterhånden alment kendt som et af det 20. århundredes væsentligste filosofiske bidrag til en forståelse af politik og kultur. Anne Marie Pahuus giver i denne bog danske læsere en introduktion til Hannah Arendts bøger og tænkning. Forlaget Anis, 2006, 152 sider, 189 kr. FYSIK Tid Den relative virkelighed Ulrik Uggerhøj Tidsmaskiner danner grundlag for mange af de store biografsucceser gennem de senere årtier. Men er tidsrejser ren science fiction? Nej, er svaret i Tid Den relative virkelighed. De er ikke bare mulige, men uundgåelige, for faktisk rejser vi en smule i tiden, hver gang vi Få inspiration til undervisning i medier, kultur og samfund I denne offentlige forelæsningsrække sætter en række af landets førende forskere fokus på dansk tv s historiske udvikling inden for en række centrale genrer samt i forholdet til forskellige politiske rammer og forandringer i danskernes tv-sening. I tilknytning til forelæsningsrækken opfordres man til at læse bogen Dansk tv s historie, redigeret af Stig Hjarvard, Forlaget Samfundslitteratur. Se det fulde program på: Sted: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling: Københavns Universitet Amager, Njalsgade 80, 2300 København S. lokale Adgang er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Åbne forelæsninger om DANSK TV S HISTORIE på Københavns Universitet Tirsdage kl Første gang den 20. februar 12 magisterbladet 2/07

13 nyt tidsskrift for islamforskning I oktober udkom det første nummer af Tidsskrift for islamforskning. Det er Danmarks første internetbaserede tidsskrift, der har fokus på aktuel forskning om islam og muslimer. Artiklerne er fortrinsvist skrevet af danske islamforskere og henvender sig til forskere og en bredere interesseret offentlighed. Tidsskriftet vil fremover udkomme to gange om året. Det første nummer handler om danske koranstudier. Det er et temanummer med artikler, der spænder fra klassiske emner til nutidige Koran-fortolkninger i forskellige afskygninger. Den internationalt anerkendte danske islamolog Patricia Crone er en af bidragyderne til nummeret, som også bringer aktuelle boganmeldelser. Artiklerne kan hentes ganske gratis fra Fremtidige temanumre vil belyse emner som hverdagsislam, islamforskning og politisering og muslimske institutioner og organisationer. Tidsskrift for islamforskning udspringer af foreningen Forum for Islamforskning (FIFO). Foreningen blev stiftet i januar 2005 med det formål at give forskere og kandidatstuderende, som arbejder med islam og muslimer i Danmark, mulighed for at koordinere deres indsats og lade sig inspirere af hinandens arbejde. FIFOs primære formål er at fremme kendskabet til og forskningen inden for islam og muslimer i Danmark samt at bidrage til en styrkelse af nye og eksisterende forskningsnetværk. FIFO fungerer derfor som et tværfagligt og tværinstitutionelt forum, hvor medlemmerne med jævne mellemrum mødes til forskningsseminarer og konferencer. mt Danmark er attraktivt for udlændinge Høje nettolønninger, lave boligomkostninger, sikkerhed og lav kriminalitet, medarbejdernes fleksibilitet, prioritering af uddannelse og forskning, engelsktalende befolkning, livskvalitet og tilfredshed. What more can you want? Nå ja, der er noget. Men det vender vi tilbage til. Lad os først nyde de lyse nyheder. Danmark har utrolig gode forudsætninger for at tiltrække udenlandske akademikere. Det viser en benchmarking udarbejdet af Oxford Research. Danmark overgås kun af Holland, når man sammenligner med konkurrerende lande på en række indikatorer, der er relevante for et lands evne til at tiltrække udenlandske videnarbejdere. De akademikere, der allerede er i Danmark, er da også glade for at være her. I hvert fald de fleste. Oxford Research har interviewet 400 udenlandske videnarbejdere om deres oplevelse af arbejdet, arbejdspladsen og livet i øvrigt. Svarene viser, at de fleste oplever Danmark som et godt udstationeringsland. Billedet er dog ikke entydigt. En femtedel af de udenlandske videnarbejdere finder ikke Danmark specielt attraktivt eller endda decideret uattraktivt som udstationeringsland. De udenlandske akademikere er også blevet spurgt om deres prioriteringer, når de vælger nyt arbejdsland. Top 3 er personlig sikkerhed og generel livskvalitet, professionelle udviklingsmuligheder samt interessante job- og karrieremuligheder i virksomheden. Danske virksomheder leverer varen i to ud af tre tilfælde. To tredjedele af de udenlandske akademikere er tilfredse med deres karriere og udvikling. Blandt den tredjedel, der ikke er tilfreds, vurderer kun nogle af dem, at karriere er vigtig. På et enkelt punkt er der noget at arbejde med, hvis man er kollega til en udenlandsk akademiker. En tredjedel af undersøgelsens akademikere efterlyser større åbenhed og imødekommenhed fra danskere. De oplever kulturelle barrierer i samfundet og på virksomhederne. Og så var der de få negative elementer i Danmarks forudsætninger for at tiltrække flere udenlandske videnarbejdere: højt skattetryk, høje leveomkostninger og få højtuddannede udlændinge. la magisterbladet 2/07 13

14 dyrt løft til elite Englands regering har satset hårdt på at skabe universiteter i verdensklasse. Projektet er en succes, men prisen blev høj. Den betales nu af ansatte, studerende og det omgivende samfund. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: Scanpix For meget af det gode. Grundforskning, elite, international kvalitet. I England blev regeringens velmente sats på forskningens top en broget historie om succes og fiasko. Evalueringer er uhyggeligt effektive som redskaber til styring. De virker gennem den enkelte forskers professionelle identitet. På ti år blev universiteternes rolle forandret i England. På godt og ondt, fortæller Susan Wright, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet med speciale i samspillet mellem universiteter og samfund. Den engelske regering har siden 1980 erne satset hårdt på at styrke fremragende forskning. Redskabet er evalueringer kombineret med statens bevillinger til de i øvrigt selvejende universiteter. Resultatet af regeringens sats er lige præcis som ønskede: fremragende forskning. Ifølge den seneste rangliste over verdens bedste universiteter fra Times Higher Education går både sølv og bronze til to engelske universiteter. Cambridge og Oxford overgås i dag kun af amerikanske Harvard. Resultatet er også en skærpet krise i naturvidenskabelige fag og en langt svagere forbindelse mellem universiteter og det omgivende samfund. Universiteternes forskere og undervisere er meget loyale ansatte. Vi rettede lynhurtigt ind. Og vi droppede alt, hvad der ikke fremmede fagets og universitetets interesse. Vi var tvunget af de økonomiske styringsredskaber, men vi behøvede ingen pisk fra ledelsen. Vi kunne jo uden videre se, hvordan vi var nødt til at prioritere, forklarer Susan Wright, der frem til 2003 var ansat på universitetet i Birmingham. Udviklingen på engelske universiteter viser meget tydeligt, at en regering får det, den måler på, siger professor Susan Wright. Kun forskning bliver målt Den engelske regering har både under Margaret Thatcher og Tony Blair brugt en enkel teknik. Gode institutter får flere penge. Mindre gode institutter får færre penge. God er lig med god til forskning. Universiteternes forskere har kastet sig ud i et hæsblæsende kapløb på resultater og publikationer. Belønningen er faldet prompte. I 1996 gik halvdelen af statens tilskud til forskning til institutter og afdelinger i de to bedste ud af evalueringssystemets seks kategorier. I 2001 var det tre fjerdedele. Samtidig faldt statens tilskud til de mindre gode institutter og afdelinger. I 1996 fik de en tredjedel af statens tilskud til forskning. I 2001 fik de bare ti procent. Toppen var styrket. Bunden var svækket. Målt på forskning. De engelske universiteter viser meget tydeligt, at en regering får det, den måler på. I dag er enhver aktivitet, der ikke bidrager til forskning, enten nedlagt, eller den bliver forsøgt klaret med venstre hånd, siger Susan Wright, hvis eget fag er antropologi. Brudte bånd Foreningen Anthropology in Action leverer et klart eksempel på det engelske evalueringssystems konsekvenser. Anthropology in Action blev grundlagt i 1981, og formålet var at bringe universiteternes antropologiske forskning i tættere kontakt med det omgivende samfund. Foreningen holdt seminarer, kurser og dannede netværk for antropologer, der brugte antropologien i deres daglige arbejde. De var for eksempel ansat i stat eller kommuner med opgaver inden for integration, arbejdsmarked eller ældreforsorg. Til gengæld fik universiteternes antropologer aktuel indsigt i en social virkelighed og blev opmærksomme på nye behov for forskningsbaseret viden. Gennem Anthropology in Action fik de studerende samtidig et netværk blandt fagets udøvere. Derfor kom de lettere i arbejde efter endt eksamen. Anthropology in Action nåede at eksistere i 19 år, inden foreningen blev nedlagt i Anthropology in Action bandt teori og praksis sammen. Men den gav ingen point i RAE, konstaterer Susan Wright med hen- 14 magisterbladet 2/07

15 Universitetet i Oxford er blandt verdens bedste. Englands regering har med succes satset på forskningens elite. Til gengæld kniber det med kontakten til det omgivende samfund. visning til evalueringssystemet Research Assessment Exercise Ranking. Dyre fag må lukke For en række fag har regeringens sats på forskning været næsten dødbringende. Det gælder blandt andet naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi. Oven i den almindelige krise for naturvidenskaberne, som man også oplever i Danmark, har engelske institutter haft meget svært ved at overleve under de nye vilkår. Matematik kræver typisk flere kontakttimer end for eksempel historie. Fysik kræver udstyr til forsøg, og det samme gør kemi. Og økonomien er så stramt skruet sammen, at enhver lille afvigelse fra normen har store konsekvenser, forklarer Wright. Den engelske stat giver også tilskud til undervisning, men målt per studerende er bevillingerne faldet støt. Statens tilskud dækker ikke længere universiteternes faktiske omkostninger. Også en række mellemøstlige og fjernøstlige sprog har haft svært ved at overleve. Universitetets ledelse er blevet administrerende direktører. De er nødt til at se på økonomien. Og hvis man har et institut, der giver underskud, vil det før eller siden blive lukket. Derfor er der i dag mangel på en lang række kompetencer, som man skulle tro var vigtige for samfundet. Det gælder både naturvidenskabelige fag og mange sprogfag, der er vigtige for samfund og erhvervsliv, siger Susan Wright. Advarsel til politikere Undervisningen på engelske universiteter bliver også evalueret. Resultatet ændrer dog ikke på statens tilskud. Evaluering af undervisningen gav enorme mængder bureaukrati med afrapportering af planer, forløb, karakterer, vejledningstimer, rådgivning, alt skulle gøres op og skrives ned. Men de, der evaluerede, dukkede aldrig op til en eneste undervisningstime. Vi brugte utrolige mængder af tid på skemaer og rapporter. Det gik selvfølgelig ud over undervisningen, men jo ikke de steder, hvor der blev målt, siger Susan Wright, der i dag er leder af et forskningsprojekt om danske universiteters fremtid. Hun mener, at engelske universiteter og det engelske samfund har betalt for høj en pris for regeringens sats på elitens forskning. RAE har medvirket til at isolere universiteternes forskning fra det omgivende samfund. Systemet er gået hårdt ud over en række fag, der er vigtige for samfundet, og har givet et dårligere arbejdsmiljø for mange forskere og undervisere. Blair-regeringen har gennem de senere år oprettet fonde og programmer, der skal rette op på nogle af skævhederne, men det vil tage lang tid, inden de virker. For mig er erfaringerne fra England et klart signal til andre landes politikere. Man skal være forsigtig, når man styrer sine universiteter. For de leverer det, de bliver bedt om, siger Susan Wright. magisterbladet 2/07 15

16 matematik klemt i politisk ligning Europas dygtigste matematikere har hjemme i England. Alligevel er matematik et fag i krise på flere engelske universiteter. For få lærere, for få ph.d.er, for få studerende. En del af forklaringen handler om penge og politik. Tekst Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Research Susan Wright foto: Scanpix Oxford og Cambridge. Cambridge og Oxford. To universiteter med fremragende matematiske forskere. Tidsskrifter som Journal of the American Mathematical Society, Inventiones Mathematicae eller Acta Mathematica bevidner de to universiteters position som matematiske fyrtårne. De er de bedste i Europa og blandt de ti bedste i verden. I Oxbridge stråler den rene matematiks klare lys. Helt anderledes ser det ud på mange andre engelske universiteter. De er blevet sorte felter på matematikkens landkort. Inden for de seneste tre år har matematiske institutter drejet nøglen om. Her underviser ingen forskere længere i algebra, aritmetik, analyse, geometri, topologi eller systemteori. Ingen undersøger nye mønstre, strukturer og sammenhænge. Ingen investerer deres intuition, fantasi og kreativitet på det særlige naturvidenskabelige fag, som mange mener står nærmere kunsten end nogen anden videnskab. Her har sidste mand lukket og slukket. Akut mangel på lærere Lukkede institutter er blot et enkelt tegn på et fag i krise. På ti år er antallet af udbudte matematikkurser på engelske universiteter faldet kraftigt. I alt er næsten 10 pct. skåret væk på bachelor- og masteruddannelser. Lærermanglen er enorm. En rapport fra 2004 viser et underskud på matematiklærere. Tidligere var det almindeligt blandt undervisere i matematik i den engelske folkeskole at have en bachelorgrad i matematik. Sådan er det ikke længere. I dag har mange lærere i matematik en anden uddannelse med fra universitetet. Det kan for eksempel være i pædagogik suppleret med et kursus i matematik. Deres hjerte banker ikke nødvendigvis for de matematiske fag. Og færre og færre skoleelever tager nu matematik på A-niveau. A-niveau er en forudsætning for at læse matematik på universitetet. Flere londonske kommuner sender medarbejdere til Sydafrika for at rekruttere matematikere til at varetage undervisningen i storbyens skoler. Fattige Sydafrika forsyner rige England med noget af den matematiske hjernekraft, der kan fremme udvikling af videnskab og velfærd. Import fra Østeuropa På engelske universiteter er manglen på matematiske forskere og undervisere tydelig. En opgørelse fra 2001 viser, at seks ud ti ledige stillinger inden for den rene matematik blev besat med forskere fra Østeuropa eller Tyskland. Både universitetsfolk og politikere debatterer ivrigt årsagen til krisen. England er langtfra det eneste land i Europa, hvis ungdom siger nej tak til naturvidenskabelige fag. Men England ser foreløbig ud til at blive det land i Europa, hvor effekten viser sig mest dramatisk. En del universitetsfolk peger på, at den engelske regering selv har bidraget til at lukke institutter og gøre det nødvendigt med storimport af udenlandske lærerkræfter. I England handler matematikkens krise ikke kun om de unges valg. Krisen handler også om penge og om politik, fremhæver de. Økonomisk knibtang Siden Margaret Thatcher kom til magten, har engelske universiteter fået færre og færre penge til undervisning. Samtidig har både tidligere og nuværende regeringer rokeret voldsomt rundt med midlerne til forskning. Man har indført evalueringer af forskningen og fjernet penge fra gode universiteter for at give dem til supergode universiteter. I dag er det matematikkens superliga, 16 magisterbladet 2/07

17 ( n ) ( ) K(n,r) = = n (n 1) (n 2)... (n r + 1) r = n! n r! r!(n r)! = n r Premierminister Tony Blair er en varm fortaler for uddannelse og forskning. Alligevel tvinger pengenød flere engelske universiteter til at lukke matematiske institutter. der henter de fleste forskningspenge hjem. Resten må klare sig på statens bevillinger til undervisning. Og de er faldet. Økonomien presser ledelser på engelske universiteter til at handle resolut. Et institut, der giver underskud, er en trussel mod de andre institutter og mod selve universitetet. Og en del matematiske institutter har haft svært ved at få økonomien til at løbe rundt. Gebyr forstærker krise I dagens England er matematik fanget ind i en negativ spiral. Så snart et matematisk institut lukker, presses fattige studerende over i andre fag, eller de søger slet ikke ind på universitetet. Labour-regeringen har for nylig indført gebyrer på undervisning på knap kroner om året. Den rige studerende kan være ligeglad. En ung matematiker med penge i ryggen sætter kursen mod Cambridge eller Oxford eller opsøger verdens elite på amerikanske Princeton, Harvard eller MIT. Den fattige studerende er nødt til at bo hjemme. Gebyret skal ikke lægges i entré, men er udformet som en aftale om senere betaling. Alligevel lægger det et økonomisk pres på den studerende. Jo længere afstand der bliver mellem matematiske udbud, jo færre fattige studerende kan læse matematik. Blair har en plan Den engelske regering har nu erkendt, at man har et problem med matematik. I en tale til Royal Academy i november sidste år sagde premierminister Tony Blair: Inden for matematik og naturvidenskab er der mangel på lærere, der er uddannet i de områder, de underviser i. Han omtalte specielt skolerne for de årige, hvor næsten hver fjerde matematiklærer er ikkespecialist. Tony Blair er dog fortrøstningsfuld. Regeringens investeringsplan for videnskab og innovation fra 2004 sætter penge af til blandt andet kampagner for naturvidenskabelige fag. Sammen med en række andre initiativer håber Blair-regeringen, at naturvidenskab igen kan blive populær blandt Englands unge. For England vil videnskab være lige så vigtig for vores økonomiske fremtid som stabilitet. Vi skal være en magnet for videnskabelig stræben, tiltrække de dygtigste folk, omforme viden til kommerciel foretagsomhed, indgå i samarbejder og partnerskaber her, i Europa og verden over og være med helt fremme ved videnskabens nye frontlinjer, sagde Tony Blair. Næppe nogen i salen i Royal Academy har været uenig i det udsagn. Mange af det ærede akademis medlemmer har sikkert også genkendt Tony Blairs opfordring til forskerne: I bør tænke i intellektuelle baner, men også i økonomiske. For matematiske tilhørere har premierministerens ord nok haft en ironisk dimension. Økonomisk tænkning var lige præcis, hvad universiteternes ledelser præsterede ved at nedlægge kurser i matematik og lukke hele institutter. Da regeringen omfordelte statens tilskud til forskning og satte tilskuddet ned til undervisning, begyndte matematik nogle steder at give underskud. Rektorerne tog konsekvensen. De fjernede en udgift ved at nedlægge afdelinger for matematik. Men det var næppe den form for økonomisk tænkning, Tony Blair hentydede til i sin tale til Royal Academy. magisterbladet 2/07 17

18 boglisten fortsat fra side 12 HISTORIE Maden ved taffelbord, kammerbord og køkkenbord Madvarer og madvaner ved det russiske hof i Horsens Bogen fortæller om de madvarer, der blev indkøbt til det lille russiske hof, som levede på Palæet i Horsens mellem 1780 og Hoffet fik sine madvarer fra hele kloden, fx ris fra Nordamerika, soja og bambusskud fra Østasien og vin fra Afrikas sydspids. Madvarerne blev tilberedt i hoffets veludstyrede køkken og serveret ved måltider, hvis sammensætning vekslede, alt efter om de skulle ende på den standsopdelte husholdnings taffelbord, kammerbord eller køkkenbord. Byarkivet i Horsens, Horsens Forlag, 2006, 292 sider, 249 kr. københavns biografer hans christian christiansen & catrine Werchmeister informations forlag Københavns biografer Hans Christian Christiansen og Catrine Werchmeister Bogen fortæller i tekst og billede den københavnske biografkulturs historie fra de arkitektoniske fyrtårne i begyndelsen af det 20. århundrede til de funktionelle multibiografer i det 21. århundrede, fra de små sidegadebiografteatre på broerne til de store flersalsbiografer i city. Informations Forlag, 2006, 148 sider, 228 kr. Slottet og slægten Familien Schulin på Frederiksdal Karen Hjorth Slottet og slægten er et spændende historisk værk. Det går tæt på den danske adelskultur i det 18. og 19. århundrede. Samtidig kaster bogen lys på den herregårdskultur, der er opstået så stor interesse for de senere år. Forlaget Jepsen og Co., 2006, 192 sider, 299 kr. Vietnamkrigen Nederlag og sejr Nigel Hawthorne Bogen opruller det politiske drama før og under Vietnamkrigen og dykker ned i slag, offensiver og enkeltbegivenheder. Man følger amerikanske soldater på patrulje i junglen og på orlov i Saigon samt Viet Cong i lynangreb på amerikanske baser. Endelig følges krigen videre til Laos og Cambodja, til den turbulente hjemmefront i USA og til kampenes dramatiske ophør. Diorama Forlag, 2006, 240 sider, 279 kr. IT OG TEKNOLOGI Find det på nettet Tommy Kaas og Michael Holm En undersøgelse blandt internetbrugere har vist, at op til 86 procent aldrig finder det, de leder efter på nettet, men farer vild og giver op. Bogen viser skridt for skridt, hvordan søgning på nettet kan gøres mere effektivt og give bedre resultater. Forlaget Ajour, 2006, 132 sider, 228 kr. KOMMUNIKATION Ord der brander Talk the walk: Italesættelse af organisationskommunikation Lis Holm og Birgitte Norlyk Bogen sætter fokus på, hvordan sprog og ord bruges til effektivt at brande virksomheder og organisationer. Valget af sproglige virkemidler og valget af de rigtige ord er væsentlige for, hvordan en virksomhed kan få succes med at brande sig som unik. Djøf Forlagene, 2006, 208 sider, 300 kr. Perspektiver på kommunikation I sundhedsfaglige professionsuddannelser Redigeret af Mette Nielsen og Gitte Rom. Bogen indeholder en introduktion til kommunikation som humanistisk fag samt en grundig teoretisk indføring i følgende fire perspektiver på kommunikation: det systemteoretiske, det psykoanalytiske, det kognitive/adfærdsmæssige og det dialogiske. Hvert af disse perspektiver danner udgangspunkt for en analyse og diskussion af bogens gennemgående case. I bogens øvelseskapitel gives forslag til videre arbejde med de fire perspektiver. Munksgaard, 2006, 280 sider, 268 kr. KULTUR Kulturlighed Foranderlighed og anerkendelse Simon Laumann Jørgensen og Morten Sandberg (red.) Denne antologi sætter fokus på forholdet mellem idealet om lighed og behovet for kulturel identitet. Forskere inden for henholdsvis etnografi, antropologi, kulturforskning, statskundskab, pædagogisk filosofi og filosofi giver hver deres bud på, hvordan spændingen mellem kultur og lighed tager sig ud. Forlaget Philosophia, 2006, 272 sider, 149 kr. Kultur uden centre Anne Scott Sørensen og Martin Zerlang (red.) Decentrering er et nøgleord i aktuelle signalementer af den moderne kultur. Arkitekter har rettet opmærksomheden mod den udfordring, der udgår fra ikke-steder og såkaldte sloaps, og omvendt interesserer kunstnere, filosoffer og kulturforskere sig for det, der konstituerer et sted under overskrifter som genius loci, lieu de mémoire eller verdens beboelighed. I den politiske diskussion er sammenhængskraft blevet et nøgleord, i økonomien tales om oplevelsesøkonomi, og i byplanlægningen er cultural planning det nye løsen. Forlaget Klim, 2006, 248 sider, 269 kr. flere bøger på side 28 >> 18 magisterbladet 2/07

19 Arbejdsmiljø den gode og den dårlige nyhed Den gode nyhed er, at det store flertal af akademikere inden for både samfundsvidenskab og humaniora oplever at have gode udviklingsmuligheder i deres job. Den dårlige nyhed er, at næsten lige så mange oplever, at de ikke kan levere en kvalitet i deres arbejde, som de selv er tilfredse med. Arbejdsmiljøinstituttet har for nylig offentliggjort resultaterne af en stor undersøgelse den såkaldte Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) hvor lønmodtagere og selvstændige har svaret på spørgsmål om deres arbejdsmiljø og helbred. Ifølge undersøgelsen giver akademikerne deres udviklingsmuligheder en score på 79 ud af 100 mulige. Det er klart højere end hos de andre faggrupper, der optræder i undersøgelsen. Til gengæld ligger akademikerne med en score på 70 tæt på gennemsnittet blandt alle adspurgte, når de skal vurdere, hvor tilfredse de er med kvaliteten i deres arbejde. Undersøgelsens resultater er også opgjort efter brancher, hvoraf ansatte inden for forskning og uddannelse tilsammen udgør en gruppe. Gruppen kæmper især med store arbejdsmængder, der hober sig op, så de ikke altid når deres arbejdsopgaver. De oplever samtidig, at deres job kan være følelsesmæssigt krævende, blandt andet fordi de arbejder med elever og studerende. Især kvinderne føler sig udsat. Svarene kan ikke læses som entydigt positive eller negative, medgiver Herrmann Burr, ph.d. og seniorforsker på undersøgelsen. Alligevel mener han, at der er grund til at være særligt opmærksom på det psykosociale arbejdsmiljø blandt højt uddannede. Vi kan se, at de lønmodtagere, der har gode udviklingsmuligheder, også oplever at have enorme arbejdsmængder. Mange af dem arbejder med information eller med mennesker, og hvis mængden af opgaver stiger i sådanne typer af arbejde, så kan man ikke bare gøre det hurtigere, man må i stedet arbejde længere for at nå sine ting, siger Hermann Burr. Også på et andet punkt er svarene fra de akademiske medarbejdere afvigende. De arbejder hjemme ved pc en i et langt større omfang end ansatte i andre brancher. Hver fjerde sidder der i syv timer eller derover om ugen. Nogle vil kalde det for et kæmpe fremskridt, fordi de synes, det på den måde bliver lettere at kombinere arbejde og familie. Andre vil mene, at det grænseløse arbejde belaster familielivet voldsomt. Det er et faktum, at mere og mere arbejde blandt højtudannede foregår i privatsfæren, og vi skal forske dybere for at udlede konsekvenserne af det, siger seniorforsker Herrmann Burr fra Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er udgivet både som en rapport og som en række pjecer. Den kan læses og downloades i sin fulde længde fra psi magisterbladet 2/07 19

20 måske egnet Flere arbejdspladser har indført karakterbøger til de ansatte. Et vigtigt ledelsesredskab, mener cheferne. En demotiverende psykologisk barriere, mener både en erhvervspsykolog og en professor. af Vivian A. Voldgaard foto: Jesper Voldgaard Karakterbogen i PA Consulting Group 1 gives for den utilfredsstillende præstation, som ikke lever op til PA s standard 2 gives for den gennemsnitlige præstation, som lever op til PA s standard 3 gives for den meget gode præstation, som ligger over PA s standard 4 gives for den ekstraordinære præstation, der ligger over PA s standard og er et eksempel til efterfølgelse Karakteren er et gennemsnit af bedømmelsen på fire hovedområder med hver deres forskellige underområder, som også udløser en karakter: Personlige egenskaber, herunder viden, erfaring, it-kendskab, evnen til at planlægge, organisere og løse problemer Salgsarbejde, herunder evnen til at spotte nye forretningsmuligheder og opbygge relationer til klienterne Lederevner Udtalelser fra kolleger, kunder og ledere samt selvevaluering KILDE: PA CONSULTING GROUP Det er et redskab, der skal klæde lederne på til at skaffe gode resultater. Niels Holger Poulsen, partner i PA Consulting Group Supergod præstation dig vil vi gerne satse lidt mere på. Det kunne du godt gøre bedre skal vi ikke blive enige om det?. Ansatte i større danske virksomheder må i stigende grad leve med at få bedømt deres daglige indsats på en intern karakterskala. Til den årlige medarbejdersamtale falder dommen som ved enhver anden eksamen, og mens nogle kan forlade chefens kontor med et smil fra øre til øre, vil andre luske slukørede tilbage til pinden. Med en murren i maven, hovedet fuld af tankemylder og et ekstra hak i selvtilliden. Niels Holger Poulsen er partner hos PA Consulting Group, og i hans virksomhed har evalueringsmetoden snart 20-års fødselsdag. Han mener ikke, det behøver være så slemt at havne i den gruppe, der får besked på, at det daglige arbejde godt kan gøres lidt bedre. I hans virksomhed drejer det sig om 12 procent af arbejdsstyrken. Vi er afhængige af udvikling og udveksling af viden, og det stiller store krav til os som organisation. Når vi vurderer medarbejdernes præstationer, er det i virkeligheden ikke medarbejderne, der bliver evalueret. Det er deres leder. Og så er det jo ikke sådan, at vi bare siger, at folk skal tage sig sammen. Vi taler os ind på, hvad der skal til, for at det hele kan komme til at køre lidt bedre, siger han. Karakterbøgerne er altså et ledelsesredskab mere end et hjælpeværktøj til medarbejderne. Men Niels Holger Poulsen mener, at det ikke alene er cheferne, der nyder godt at systemets fordele. Også personalet kan drage nytte af at få evalueret indsatsen, så alle ved, i hvilken retning de skal gå. Jeg ved godt, der er delte meninger om evalueringerne. Men som jeg ser det, vil det modsatte altså hvis vi ikke brugte systemet være værre. Hvis man aldrig får en vurdering af, om det, man gør, er skidt eller godt, ved man jo ikke, hvor man skal gå hen. Det er også derfor, jeg reagerer lidt skarpt, når nogle bruger betegnelsen karakterbøger, for det mener jeg ikke, at det er. Det er et redskab, der skal klæde lederne på til at skaffe gode resultater, fastslår han. Styr på folket Ifølge Niels Holger Poulsen giver evalueringerne altså medarbejderne en vished for, hvad der skal ske. Men systemet er samtidig en garanti for, at PA Consulting Group undgår tilfældige fyringer. De, der ender med at sidde med en fyreseddel foran sig, har vidst, hvor det bar hen, siger han: 20 magisterbladet 2/07