Sverige er som en VIP-fest som du ikke er blevet inviteret til: Islændinges forestillinger af norsk, svensk og dansk kultur

Transkript

1 Islands Universitet Forår 2011 Nordisk Master Nordisk kultur (NLF203F) Sverige er som en VIP-fest som du ikke er blevet inviteret til: Islændinges forestillinger af norsk, svensk og dansk kultur Alma Sigurðardóttir Linda Lundbergsdóttir Vejleder: Randi Benedikte Brodersen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Problemformulering Afgrænsning Disposition Teoretisk baggrund Kulturbegrebet Sammenligning af kulturer og udlændinges forestillinger om skandinaver Metode Valg af informanter Beskrivelse af undersøgelsen Begrænsninger i undersøgelsen Resultater Baggrundsspørgsmål Ønskeland og fællesskab Forestillinger om kultur og befolkning Diskussion og analyse Konklusion Litteratur Bilag Spørgeskema Informanternes alder Hvad kommer først i tankerne når dansk kultur bliver nævnt (De som har boet i Skandinavien) Hvad kommer først i tankerne når dansk kultur bliver nævnt (De som ikke har boet i Skandinavien) Hvad kommer først i tankerne når norsk kultur bliver nævnt? (De som har boet i Skandinavien) Hvad kommer først i tankerne når norsk kultur bliver nævnt? (De som ikke har boet i Skandinavien) Hvad kommer først i tankerne når svensk kultur bliver nævnt? (De som har boet i Skandinavien) Hvad kommer først i tankerne når svensk kultur bliver nævnt? (De som ikke har boet i Skandinavien) Informanternes beskrivelser af danskere (De som har boet i Skandinavien) Informanternes beskrivelser af danskere (De som ikke har boet i Skandinavien) Informanternes beskrivelser af svenskere (De som har boet i Skandinavien) Informanternes beskrivelser af svenskere (De som ikke har boet i Skandinavien) Informanternes beskrivelser af nordmænd (De som har boet i Skandinavien) Informanternes beskrivelser af nordmænd (De som ikke har boet i Skandinavien)...43 Bilag x: Islændinges beskrivelser af dansker, nordmænd og svensker

3 1. Indledning At leve i nutidens flerkulturelle samfund i den globale verden i postmodernistisk tid er slet ikke enkelt sag, hvor mange oplever en slags kaos inden for kulturfeltet. I nordiske omgivelser hører man det ofte diskuteret at finner er på en måde, mens danskere er helt anderledes. En nation bliver kaldt for Nordens italianere men det er ikke altid den samme nation, det beror sig på hvem som udtrykker sig hvilken nation vælges. Ved at bo i udlandet bliver man ikke kun bedre til at se sit eget hjemland, dets kultur og dets beboere, men man danner også idéer om bosætningslandet og dets kultur. I hvert fald diskuteres kulturer aldrig som før i medier, uddannesles sektoren og i den offentlige sektor. I Island virker det som om man ikke er lige så optaget af identitetsbegrebet som man er i de andre skandinaviske lande. Så bliver det udtryk som det islandske sprog, natur og de islandske sagaer som del af den islandske befolkning og deres kulturarv. Desuden synes mange i Norden at de islandske sagaer sandsynligvis beviser at i Vikingetiden har Norden haft fælles sprog og kultur. Og mange tror at forestillingen om nutidens Norden som særligt område med fælles kultur og historie stammer i høj grad fra sagaerne. Hvor står denne forestilling om et særligt nordisk fælleskab, herunder fælles nordisk identitet og kultur, i det lille Island som ikke er så flerkulturelt etnisk samfund som de skandinaviske lande. Ikke mindst, hvilke forestillinger har islændinge om de skandinaviske befolkninger, deres kultur og samfund. Det er ikke nok, at det komplekse samfundsforhold findes i den virkelige verden i forhold til det multikulturelle samfund i Norden, men også i forhold til den digitale verden. Hvor folk også støder på folk med anden kulturel baggrund hver dag, på kybernettet, internettet, facebook, chatrums og på blogs. Er det noget som påvirker islændingenes forestillinger om de skandinaviske lande eller ser islændingene på den skandinaviske befolkning i en traditionelle forstand, fra det nationalistiske synspunkt, i stedet for som del af et multukulturelt samfund. Dette er noget som vi to studenter i kurset Nordisk kultur, som er del af vores NorMa-studie ved Islands Universitet, er interesseret at undersøge nærmere og således blev vores interesse grunden til, at dette projekt blev til virkelighed. 1.1 Baggrund I februar 2011 publiseredes der en artikel 1 i Fréttablaðið, der handlede om en undersøgelse på, hvilke lande islændinge ville helst flytte til, hvis de skulle flytte til udlandet. Ud fra denne 1 Gamla herraþjóðin heillar. (2011, 5. februar) Fréttablaðið s. 32. Hentet 21. april 2011 fra 2

4 artikel dannedes der en idée om at den kunne bruges til noget i forbindelsen med NorMastudiet. Med det i tanke, at islændinge vælger allerhelst Danmark, hvis de skulle flytte til udlandet og, at de andre nordiske lande scorede også højt i denne undersøgelse. I total 44,7% af informanterne nævner Danmark, Norge eller Sverige. Desuden er det åbenbart, ud fra Islands Statistik fra de sidste et par år, at mange islændinge vælger at forlade Island og flytte til udlandet, mange af dem til de nordiske lande. 2 Man har igennem årene syntes at der eksisterer noget som hedder fælles nordisk kultur og at der er ligheder landerne imellem. I hvert fald bliver forestillinger om et særligt nordisk fælleskab og kultur noget, der er holdt oppe i det offentlige nordiske samarbejde. Idéen til ogaven blev som sagt født i februar og har vokset og udviklet sig til at undersøge islændinges forestillinger om de nordiske lande. Undervejs har opgavens vejleder desuden givet gode råd og hjulpet med udviklingen af opgaven. 1.2 Problemformulering I opgaven har vi som formål at svare på og belyse de følgende spørgsmål: Hvilke forestillinger har de som har boet i Skandinavien, det vil sige Danmark, Norge eller Sverige, af landenes kultur og befolkning? Er den anderledes end blandt dem som ikke har boet i Skandinavien? 1.3 Afgrænsning Vi har undersøgt omkring 400 islændinges forestillinger om de skandinaviske lande, deres kultur, samfund og befolkning ved hjælp af et spørgeskema som beskrives nærmere i metodeafsnittet. Formålet er at kunne sammenligne informanternes forestillinger om Skandinavien, både blandt dem som har boet i Skandinavien og dem som ikke har boet der, til at finde ud om deres forestillinger. Det ville have været interessant at tage kvalitative interviewer også, men opgavens omfang gjorde det umuligt. På grund af de mange svar som vi fik og hvor omfattende svarene er, især med hensyn til de åbne spørgsmål, blev vi nødt til at vælge en stor del fra. Trods det så er opgavens omfang større end planeret i begyndelsen da de resultater som vi præsenterer er vigtige for at give en idée om hvad undersøgelsen handler om. Vi har valgt at fokusere mest på resultaterne af to af undersøgelsens åbne spørgsmål, svaret både af dem som har boet i Skandinavien og dem som ikke har boet i Skandinavien: 2 I information fra Islands Statistik kan man læse at i året 2010 flyttede islandske statsborgere til udlandet, herunder flyttede til Norge, Danmark eller Sverige (Hagstofa Íslands 2011) 3

5 Hvad er det første som du kommer i tanke om, når dansk, norsk, svensk kultur bliver nævnt. Beskriv kort danskere, nordmænd, svenskere. Skriv det første som du kommer i tanke om. Begge spørgsmålene deles op í to kategorier og er selvfølgelig tredelt (se nærmere bilag 8.1:B.7-9 og B Og C og C.20-22). 1.4 Disposition Vores opgave falder, foruden dette indledningsafnit, i fem dele. I første del (2) redegøres opgavens teoretiske udangspunkt, som er udfra de nye kulturstudier. Vi vil i den forbindelse også komme ind på andre relevante teorier og kilder om kultur, kulturpolitik og samfundsforhold. I delafsnittet Kultubegrebet fokuserer vi på forskellige definitioner af kultur og kulturbegreber. I det næste delafsnit øvervejer vi, hvordan kulturer sammenlignes og hvilken forestillinger udlændinger har af skandinaver. I anden del (3) redegøres undersøgelsens teoretiske metode som er primært den kvantitative metode, men dels med kvalitativ fokus. Desuden beskriver vi vores undersøgelse og vores valg af informanter. Til sidst i metodeafsnittet kommer vi ind på undersøgelsens begrænsninger. I tredje del (4) præsenterer vi spørgerskemaets resultater. Først beskrives baggrundsspørgsmålene. Derefter kommer vi ind på øvervejelser om, hvad islændingene synes de har tilfælles med de andre nordiske nationer. I det sidste delafsnit beskriver vi islændingenes forestillinger om kultur og befolkning udfra spørgeskemaet. I fjerde del (5) diskuterer vi og analyserer undersøgelsen. I femte del (6) er vi kommet frem til vores konklusioner og perspektivering. 2. Teoretisk baggrund Ogavens teoretiske baggrund tager udganspunkt i bogen Nye kulturstudier - Teorier og temaer (herefter forkortet til Nye kulturstudier) af Sørensen, Anne Scott, Ole Martin Høystad, Erling Bjurström og Halvar Vike (2010) som så bliver diskuteret i relation til andre kilder der omhandler teorier om kultur, kulturpolitik og samfundsforhold. Og andre relevante begreber og begrebsbetydninger i forbindelse med analysen, samt ved at koble til empirisk analyse med teoretisk indsigt og perspektiv. Nye kulturstudier er det første værk i Norden, der har som formål at give en indblik i de nye kulturstudier, der internationalt går under navnet cultural studies. Nye kulturstudier fremstiller den type af kulturforskning, der er blevet etableret i en række lande i kølvandet på oprettelsen af Center for Contemporary Cultural Studies í Birmingham i Disse kulturstudier kom tidligt til de nordiske lande, hvor de første center for forskning og uddannelse blev oprettet i 1970 erne. I bogen gives der indføring i 4

6 traditionenes grundlæggende brede kulturbegreb og i det teorikompleks, den trækker på. Og diskussion af, hvordan de videreføres i dag i en performativ og tværæstetisk kulturanalyse. 2.1 Kulturbegrebet Som er pågeget i bogen Nye kulturstudier, at når man skal beskæftiger sig med kulturanalyse, så er det uomgængeligt at afklare, hvilket kulturbegreb, man vil anvende. Fordi i forvejen, i denne opgaves tilfælde, hos forskersubjekter ligger allerede grundlæggende forståelse af, hvad kultur er. Og det, der især kendetegner de nye kulturstudier, er anerkendelsen af forskersubjekteter og, hvordan de undersøgende subjekter kan være såvel barriere som ressource. Vi som analyser undersøgelsen bliver flere gange undervejes nødt til at stoppe op og arbejde med vores centrale begreber, herunder ikke mindst hvordan vi tolker kulturbegreb(er), og også konfrontere vores forståelser og eventuelt korrigere dem. Det betyder, at vi i kulturstudien arbejder med måder, hvorpå man kan iagttage selve processen og stipulere dens effekter, det vil sige refleksivt. Vel vidende, at der aldrig vil være muligt at gennemlyse alle aspekter og relationer i deres helhed (Sørensen et al. 2010:30-33). Kulturbegrebet er slet ikke et enkelt begreb og der findes flere forskellige definitioner af det i den videnskablige verden. Desuden har begrebet kultur et bredt spektrum i menneskes forståelse af hvad kultur egentlig indbærer. I det følgende redegøres for de føromtalte definitioner og forståelser af relevante begreber. Bjarne Hodne og Randi Sæboe i deres bog Kulturforskning kommer med interessant synspunkt, på kulturbegrebet, eller den såkaldte essensialistiske 3 foreståelse af kultur, der er formuleret nogenlunde på følgende måde: Kultur er et uttrykk for identitet gester, matskikker, musikk, kunst, arkitektur, vaner, sosiale omgansformer, lynne og humor. Kultur - identitet blir katogorieret geografisk, norsk kultur, nordnorsk kultur eller vestlandskultur, arbeiderklassekultur, populærkultur eller finkultur. Kultur et uttrykk for nasjonal identitet eller identiteter knyttet til avgrensede geografiske områder eller grupper av personer. I dag, i en moderne verden med udstrakt kontakt mellom mennesker fra hele kloden gør at vår kultur forandrer seg raskere enn for. Der er Pizza Grandiosa som er nasjonalretten, ikke kjøttkaker. Noen opfatter dette som en trussel mot norsk kultur (Hodne et al. 2003:17-18). Tanken kan nemt overføres til kultur- og samfundsforhold i Norden generelt, hvor kultur og identitet er noget, der ikke let adskilles. Her er også regnet med, at kultur er en afgrænset 3 En vanlig oppfatning av kultur er at det er avgrenset univers av seder og skikker, tradisisjoner og normer som deles af samfunn eller en gruppe mennesker (Hodne et al. 2003:17) 5

7 enhed som følger enten nationens grænser, afgrænsede områder eller grupper af mennesker og alle som hører der til deler værdier, regler og normer. Hodne og Sæboe formulering er sammenlignelig med det som Iben Jensens nævner som det beskrivende kulturbegreb, hvor kultur ses som en afgrænset enhed som oftest følger nationens grænser. Alle i en nationalkultur deler værdier, regler og normer. Kultur bruges som forklaring på at folk handler, som det gør (Jensen 2005). Saphinaz-Amal Naguib definerer kulturbegrebet lidt anderledes, men med lignende mening og dog med forskellige betoninger: Ingen kultur er statisk og ugjennomtrengelig. Den er en kontinuerlig prosess av forvandling og omforming gjennom stadige kontakter, transaksjoner og folkevandringer. Begrepet kultur er en historisk, sosial, åndelige og kunstnerisk arv som omfatter etiske normer, koder for oppførsel og systemer av verdier, som hører til individets og fellesskapets sosiale, etniske, språklige og estetiske erfaringer (Naguib 2001:36). Naguid er ikke så optaget af den geografiske afgrænsning, som ofte er knyttet til kultur og identitet som Hodne og Sæboe, men i stedet for bruger han afgrænsningen arv og kalder det for historisk, social, åndelig og kunstnerisk arv. Naguid beskriver individets og gruppernes fælles normer og verdier i mere generelle forstand, men Hodne og Sæboe derimod knytter dette til det nationale forbunde. Hodne og Sæboe nævner også den trussel imod nationalkulturen som mange oplever i vor tid, hvor kultur og identitet forandrer sig konstant. Naguid, Hodne og Sæboe nævner at kultur og identitet er noget som ikke er fast og forandrer sig hele tiden og som føromtalt sker denne forandring stærkere i samtiden på grund af mennesker støder på mennesker med anden kulturelle baggrund meget hyppigere en før. De nævner, dog ikke direkt det som Thomas Hylland Eriksen synes er det mest interessante, de identiteter som skabes i gråzonene, hvor mennesker oplever sig som både-og og enten-eller, i stedet for jeg og vi og de andre i forhold til hverandre (Eriksen 2004:7). I betydningen, hvordan mange afgrenser sig kulturelt og identitetsmæssig som jeg og vi, der deler kultur og identitet og de andre som de, der har en anden etnisk baggrund. Men i gråzonene til gengæld er der mange som oplever sig som flerkulturelle mennesker med flerkulturelt identitet og føler sig som del af jeg, vi og de andre. Noget, som måske er mere interessant end det som Eriksen nævner, er det som man kalder indenfor de nye kulturstudier den tredje kultur, når to kulturer mødes og skaber den tredje kultur, hvor fokuseret er på muligheder, men ikke på begrænsing. Dog, denne formulering indholder lignende mening og hos Eriksen er den i mere bred forstand. Erkisen fokuserer på at individet kan have mange identiteter i stedet for nyskabelse af kultur ved kulturelle sammensmeltning. 6

8 Kulturbegrebet er som ovennævnt slet ikke et enkelt begreb, for det første væves sammen flere forskellige begreber så som, værdier, regler, normer, religioner, etikette, vaner, verdenssyn og så videre. Og for det andet er kultur dynamisk og altid i forandring. For det tredje, når folk med forskellige kulturbaggrund mødes kan det føre til at folk misfortolker hinanden i praksis. Som tidligere er blevet nævnt findes der flere forskellige definitioner af Kulturbegrebet. I denne forbindelse er fire af dem nok de vigtigeste især med hensyn til den kulturpolitiske bebat: Det humanistiske, det antropologiske, det nationalistiske eller etnografiske og det digitale kulturbegreb. Men det digitale kulturbegreb har været lidt forsket, men det er noget som Bjarki Valtýsson i sin bog Íslensk menningarpólitik (2010) synes den mest relevante i nutidens verden med hensyn til den digitale verden, hvor folk med forskellige kulturelle baggrund mødes dagligt i et flydende universe, det digitale rum uden grænser, så som på kybernettet, internettet, facebook, chatrums og på blogs. Dette universe synes Bjarki er fyldt med af muligheder, men at der mangler en kulturpolitik for det, især med hensyn til kopieringsret. Digtaliseringen og globaliseringen er selvfølgelige tæt forbundne og den digitale verden formindsker den globale verden. I samtiden befinder mennesker sig i en ny situation, hvor globaliseringen med sine teknologiske og institutionelle forhold skaber processer med verdensomspændende rækkevidde, som fleste mennesker bliver berørt af. Tid, sted og afstand er ikke længere væsentlige barrierer (afgrænsninger) for udvekslingen af økonomiske, sociale, kulturelle og politiske impulser og ændrede livsvilkår, dette skaber. En central dimension ved globaliseringen er, at menneskes bevidsthed om, at de berøres af og er knyttet til et globalt fælleskab, i sig selv er globaliseret. Nutidens verden er bundet sammen på nye måder. (Sørensen et al. 2010:215) Ifølge Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi var det en tysk tænker Johann Gottfried Herder ( ) der har æren af, at kultur af mange ses som fælles identitet. Denne revolutionerende udformning af kulturbegrebet, som har sat sig de dybeste spor i eftertiden. I Ideen zur Philosophie der Geschichte der Menschheit (4 bd., ) hævder Herder, at alle mennesker, selv såkaldte naturfolk, har en kultur. Ordet kultur fik i Herders udlægning en enorm udvidelse. Det kom til at omfatte alle sider af et folks liv, såvel dets åndelige som materielle frembringelser, f.eks sprog, religion, tænkning, kunst, videnskab, politik, retssædvaner, normer, redskaber, våben, transportmidler. 4 Det er derfra, som antropologien og etnografien hentede deres ideologiske kultur forståelse, at definere kultur 4 Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi. Denstoredanske.dk(kultur). Hentet 25. april 2011 fra 7

9 som herdersiank, til ære for forståelsens far Herder, eller som kultur er alt og alle mennesker er altid en del af denne kultur (se f.eks Bjarki 2010:19 og Duelund 2003:25). Kort sagt går de fire føromtalte definitioner ud på: Det humanistiske kulturbegreb lægger vægt på finkultur, det vil sige klassisk kultur, så som litteratur, teater, musik og film. Og går ud på dannelse; dannet folk, man har kultur, man er dannet. Det antropologiske kulturbegreb; the whole way of life alt er kultur og alle er altid en del af denne kultur. Det nationalistiske (etnografiske) kulturbegreb; en fælles enhed, et folk, et sprog en nation og med fokus på kulturarven. Det er svært at skælne mellem det antropologiske og det nationalistiske kulturbegreb, begge definitioner går ud fra herdersiansk definition det vil sige et folk, en nation og en fælles enhed, men i det antropologiske er mere fokus på det sociale og i det nationalistiske mere på det nationalromantiske. Det digitale kulturbegreb; den digitale verden vævet sammen med den virkelige verden og med fokus på den digitale kultur, hvor findes ingen grænser og kun kaos. (Bjarki 2010 og Duelund 2003) I bogen Nye kulturstudier (Sørensen et al. 2010) er talt om kulturbegrebet i pluralis eller som begreber og at det som kendetegner de nye kulturstudier kulturbegreb er, at det er komplekst og refleksivt. Desuden er også talt om kultur i bred forstand og snæver forstand. Det humanistiske er nok det mest snævret og det antropologiske mest bredte eller i hvert fald til dato, man kan nemt argumentere om, at det digitale er i den bredeste forstand. Indenfor de nye kulturstudier arbejdes der med et komplekst kulturbegreb i den forstand, at det sætter såvel tidligere kulturbegreber som andre samtidige kulturbegreber i spil. Det komplekse og det refleksitive kulturbegreb har fire dimensioner, haven, væren, kunnen og gøren. Det komplekse kulturbegreb har mange aspekter, der indgår heri, i en historisk dimension, både udfra diakront og synkront perspektiv. Det vil sige udfra de historiske processer på forskellige områder af samfundet og det samtidige tilstande på forskellige områder af samfundet. Grebet 5 om kultur er medtænkt i det komplekse kulturbegreb i kraft af dimensionerne kunnen og især gøren, og at kulturanalyse i forlængelse heraf kan forstås som en akademisk praksis, der gør noget med sin genstand, og som reflekter de to former for gøren í én og samme bevægelse. Kulturanalyse bliver i den forstand selv performativ. Med andre ord er kunnen den kulturforståelse man har, herunder viden og forfoståelse vedrørende det man forstår som kultur. Og gøren betegner. hvad man gør ved denne forståelse i praksis og giver denne handling en passende performance. I det refleksive kulturbegreb indbegår dimensionerne haven og væren, som indbefatter foreståelse læren om hvad kultur er og man 5 I Nye kulturstudier er talt om greb og begreb vedrørende kultur som to sider af samme sag. Greb bruges om det implicitte kulturbegrebet indbefatter (Sørensen et al. 2010:29 og 45) 8

10 er bevidst om, at dermed kan man opnå viden om hvad den kan være. Hvis man bedriver en kulturanalyse og bruger det refleksive og komplekse kulturbegreb, så forstår man ikke kun, hvad kultur er og fortolker hvad den kan være heller gør man også noget ved resultaterne, det vil sige man giver resultaterne fortsat, ud i universet, eller til dem som gør noget ved resultaterne på en eller anden måde. (Sørensen et al. 2010:33-49) Udover at kultur under indtryk af globaliseringen er blevet et videnskabeligt omdrejningspunkt er den såvel blevet et politisk brændpunkt (Sørensen et. al 2010:29). Desuden har kulturpolitik og politik i det hele taget altid haft en stærk påvirkning på kulturelle aspekter i samfundet og på samfundets konstruktion. Det har en indflydelse i Norden, hvordan forestillingen om et fælles nordisk samfund bliver holdt i luften i det offentlige nordiske samarbejde. Der er lagt meget vægt på det nordiske værfærdsmodel og samhøring, herunder fælles nordisk identitet eller samhørighed, sprogfælleskab, fælles historie og kulturarv (Nord 2004:10-11). Dog, at Bjarki (2010:109) kritiserer den islandske regering for at tage den islandske kulturpolitik ikke alvorlig nok. Hvor han synes der mangler at strukturere og beskrive den på en klar og kortfattet måde. Vil Bjarki mene at den islandske kulturmodel ligner mest, hvordan man figurer kulturpolitik, den nordiske kulturmodel med antropologisk kulturvinkel i den etnografiske retning, det vil sige udfra: et folk, et sprog en nation, en fælles enhed og med fokus på kulturarven (Bjarki Valtýsson 2010). 2.2 Sammenligning af kulturer og udlændinges forestillinger om skandinaver Peter Gundelach har skrevet bogen Det er dansk, hvor han diskuterer blandt andet spørgsmålet om, hvad er typisk dansk og sammenligner det danske og det svenske. Han forklarer at der er identitetsmæssig fællesskab mellem de nordiske lande, men at ved sammenligning af Danmark og Sverige så oplever danskere og svenskere sig alligevel forskellige på mange områder (Gundelach 2002: 28). Gundelach nævner at når en person bliver bedt om at beskrive et fremmed land eller nation, så er det altid, på en direkte eller udirekt måde hjemlandet som bruges som grundlag for sammenligninger. Ved at andre kulturer eller befolkninger bliver beskrevet, får man derfor muligvis også information eller idéer ad gangen om kulturen og befolkningen som den som beskriver tilhører. Ved sammenligning af kulturer og befolkninger er stereotyper et udtryk som man har bør have i tankerne. Ifølge Gundelach er stereotyper en fælles kulturel beskrivelse af en social gruppe. Han forklarer at selve begrebet betegner en metalplade som bruges mange gange, men 9

11 at det også bruges for at karakterisere en gruppe i generelle vendinger, ofte karakteristik som gruppen selv ville opfatte som upræcis, karikeret eller simpelthen fejlaktig. Stereotypen indeholder altid et vurderende element over det som afgrænser os fra dem. Ifølge stereotyper er der forskellige ting som er blevet nævnt om nordmænd, svenskere og danskere, og man kan tale om nationale stereotyper. Gundelach henviser til Connery som i 1966 taler om at blandt skandinaverne mener man generelt at danskerne elsker sjov, er sorgløse, overfladiske, udspekulerede, ikke helt oprigtige og utilbøjelige til at anstrenge sig for meget. Også at nordmænd er djærve og modige men også at lidt for enfoldige og usofistikerede. Om svenskere bliver det sagt at de er kloge, dygtige, pålidelige, alt for formelle, neurotiske og plagede af ønsket om succes (Gundelach 2002: 11). Gundelach skriver også om at dansk-svenske relationer har været skiftende gennem historien og at politisk og økonomisk udvikling er med til at påvirke hvordan man tolker og opfatter den anden nation og relationen mellem nationerne samtidig med at man til stadighed fastholder at der er klare nationale forskelle (Gundelach 2002:29). Man kan tænke sig at politiske og økonomiske relationer mellem Skandinavien og Island også påvirker islændinges opfattelse af danskere, svenskere og nordmænd. Det er muligt at finde forskellige slags beskrivelser på danskere, nordmænd og svenskere mange steder, men det er meget forskelligt hvilken fokus der er på beskrivelserne, om det primært er beskrivelse på hvordan de opfører sig i politisk debat, om det er kun humoristisk eller om det er tale om en antropologisk vinkel. Ifølge Gundelach er autoritetstro og alkohol de to temaer som nævnes ofte når danskere beskriver svenskere (Gundelach 2002:39). Gundelach henviser blandt andet til Mogens Berendts bog Tilfældet Sverige, hvor Sverige beskrives som et land hvor den store autoritære stat kontrollerer alle dele af det svenske samfund (Gundelach 2002:35). Denne bog synes nogle er årsagen til at danskere taler om Forbudssverige som henviser til den restrektive lovgivning i Sverige, ikke mindst lovgivning som primært rettes mod sundhedsskadelig konsuption med baggrund i strikt svensk alkoholpolitik siden 1920erne 6. Andre svenske karakteristiskker ifølge danskerne som nævnes kommer fra Benny Anderson. Han skrev Svantes viser hvor den halvsvenske Svante, i Gundelachs fortolkning, synes at danskerne er glade (idioter) mens svenskerne er dygtige, rationelle og sunde. Andersen siger desuden om danskerne at de er mestre i at tale 6 Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi. Denstoredanske.dk(Forbudssverige). Hentet 28. april 2011 fra %28Forbudssverige%29?highlight=Forbudssverige 10

12 nedsættende om sig selv på en måde der tjener til at fremhæve hvor storartede de faktisk er (Gundelach 2002:35). Ifølge Gundelach (Ibid:39) er det meget sværere at finde negative beskrivelser af danskere fra svenskere. Danskerne er mere optaget af Sverige end svenskere af Danmark og de besæftiger sig med hinanden på en forskellig måde, et eksempel er det tidligere nævnt ord Forbudssverige, noget lignende, det vil sige negative ord i svensk som kun beskriver Danmark. Gundelach selv skriver dog om danskhed og dansk identitet og nævner mange ting som er med til at skabe og påvirke det som er dansk. Han mener at danskerne har opbygget et samfund som præges af fællesskab, men at det er et samfund med skarpe grænser for hvem der accepteres og hvem ikke. Han nævner desuden at brug af tvang er meget mindre i Danmark end andre lande. Det viser sig blandt andet i en meget liberal alkoholpolitik og normaliseringen af Christiania. Desuden præges den danske statskultur af forhandlinger, ikkeindblandning og ikke-konflikt. Grundtvigs påvirkning på danske værdier bliver også nævnt, blandt andet hans folkelige frihedssyn som ligger bag det at man ikke har alt for meget med forbud i Danmark (Gundelach 2002: ). Larsen, Tord (1984:34) beskriver nordmænd som ikke særlig gode til småsnak. Han mener at nordmænd ser småsnak som noget værre end døden og at det at præsentere folk til hinanden er ikke en tradition hos mange. Han nævner også at de har svært ved at vise kærlighedstegn. Larsens artikel blev skrevet i 1984, så at det er muligt at der er sket en ændring og at han ikke ville skrive det samme i dag. Eriksen nævner jo at nordmænd i dag, ligesom alle etniske grupper i verden, ser på Sylvester Stallone på Filmnet og Madonna på MTV, pizza er blevet til en lokal ret og møblerne i en lejlighed i Oslo er muligvis præcis de samme som i en lejlighed i Milan eller Berlin. Der er hele tiden færre ting som adskiller nordmænd fra andre mennesker i Vest-Europa - en påvirkning af globaliseringen (Eriksen 1997). Eriksen (1993) fortæller at det bliver sagt at det som holder Norge sammen i et kulturelt fællesskab er interessen for fænomenet Norge. Han tager som et eksempel at ordene norsk og norske er to af de adjektiver som forekommer hyppigst i en norsk frekvensordbog som baseres sig i avissprog. Ord som verden, Europa, Sverige og Danmark befinde sig mellem plads som Norges vanligste ord. Han fortæller også om et radioprogram som lavede et valg om hvad deres lyttere syntes var det norskeste af det norske. De fik en stor mængde forslag, blandt andet skovkatten, osteskærere, norsk strikkemønster og 17. maj, men det som til sidst blev valgt som det norskeste af det norske var brunosten. 11

13 3. Metode Metoden som blev valgt er kvantitativ undersøgelse men dels med en kvalitativ fokus. Den kvantitative metode vælges med det som formål at få mange svar og på den måde få målbare resultater hvilket passer til den beskrivelse Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi giver, det vil sige at den: anvendes når forskningfeltet kan gøres målbart og når tanken er at samle store mængder af data 7. På en anden måde, så var det vores oprindelige plan at også tage kvalitative interviewer med informanter, hvilket vi til sidst ikke nåede at gøre da opgaven allerede var blevet alt for omfattende. I stedet bruger vi i nogle vigtige spørgsmål åbne spørgsmålsfelt hvor informanterne selv skrever svaret i stedet for at tilbyde valgmuligheder som vi selv har valgt. De åbne spørgsmål har en kvalitativ fokus, men arbejdet med resultaterne er for det meste kvantitativt. Undersøgelsen er i form af et spørgeskema på internettet som findes på en websiden. Informanterne får tilsendt en link som de kan åbne og svare på spørgsmålene. Programmet som blev valgt hedder QuestionPro og er et betalningsprogram som tilbyder service på internettet, et netprogram hvor man kan lave spørgeskemaer. Det blev valgt på grund af at prisen er rimelig og fordi at det tilbyder service som underletter arbejdet, blandt andet er det ikke så kompliceret at læse resultaterne. Via netprogrammet behøver informanterne ikke gøre andet end at åbne spørgeskemaet via en link. Der findes andre spørgeskemaer på internettet, både gratis og betalningsprogrammer, men QuestionPro havde vi hørt god rygte om og det var desuden billigere end mange af de andre betalningsprogrammer. Gratis programmer tilbød ikke den service som vi ønskede primært hvad gælder rapportering. Spørgeskemaet er anonymt og det er ikke muligt at finde ud af hvem som har svaret hvad. Arbejdet med resultaterne viste sig at tage meget længere tid end forventet. Dette årsages blandt andet i at ret mange mennesker svarede på spørgeskemaet, men også fordi at mange af spørgsmålene er åbne (det vil sige at informanterne skriver selv deres svar) hvilket gør at det tager meget lang tid at organisere svarene så at de kan arbejdes med i resultaterne. Dette leder til at ikke alle spørgsmålene skal omhandles i denne opgave. Det er der ikke tid til og opgaven ville blive for stor hvis det blev gjort. 7 Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi. Denstoredanske.dk(kvantitative metoder). Hentet 28. april 2011 fra oder?highlight=kvantitative%20metoder 12

14 3.1 Valg af informanter Målgruppe for undersøgelsen er voksne islændinge, altså 18 år gamle eller ældre, både de som har boet i Skandinavien, men også de som aldrig har boet i Skandinavien. Tanken er at kunne sammenligne deres svar og se om der er nogen forskel. Spørgeskemaet er blevet delt ud via nettet, mest via Facebook hvilket dels forklarer hvorfor den største del af informanterne er i 20erne, personer i denne aldersgruppe er jo gerne aktive brugere af internet og netværkportaler som Facebook. De to som skriver denne opgave sendte en link til spørgeskemaet til venner via og bad dem om at sprede information om det til deres venner, men den blev alligevel mest delt ud via Facebook hvor Facebook venner også blev bedt om at dele linken til deres Facebook venner. Omkring 15 af Almas venner og familie delte linken med deres venner det og mellem 5 og 10 af Lindas venner. Det er svært at vide hvor mange er blevet inviteret til undersøgelsen på Facebook og hvor mange har set at den er i gang (ved at man har bruge Share funktionen på Facebook), men det er klart at ikke alle som blev inviteret deltog. Inden informanterne beslutter sig for at deltage får de en tekst på islandsk om undersøgelsen, uden dog at fortælle for meget om dens formål eller at vi er NorMastuderende, hvilket muligvis kan påvirke resultaterne. Det er dog sandsynligt at nogle af dem som delte linken til spørgeskemaet med deres venner har skrevet om vores studier. 3.2 Beskrivelse af undersøgelsen Spørgeskemaet findes på internettet som tidligere er blevet forklaret. Spørgsmålene er på islandsk for at nå til så mange islændinge som muligt, spørgsmål på dansk eller andet skandinavisk sprog ville muligvis have skræmt væk informanter som ikke har gode kundskaber i sprogene. Det var vores formål at spørgsmålene ikke ledte informanterne til et bestemt svar, at de var ret åbne og at der altid eller ofte var mulighed for at tilføje noget til svaret i et felt som kaldtes for Andet. Spørgeskemaet deles op i to dele, først baggrundsspørgsmål hvor informanterne bliver spurgt om deres køn, alder, uddannelsesniveau og om de har familie i Skandinavien. Disse spørgsmål findes i spørgeskemaet for at udelukke at informanterne ikke er alt for ensartede, dvs. at de er alle i samme alder og har samme uddannelsesbaggrund. I det sidste baggrundsspørgsmål bliver informanterne spurgt om de har boet i et af de tre lande, Danmark, 13

15 Norge eller Sverige. Derefter deles spørgeskemaet op i to dele, en som de af informanterne som har boet i Skandinavien svarer og en som de som ikke har boet i Skandinavien svarer. I bilag 8.1 findes der en liste over spørgsmålene i spørgeskemaet i dansk oversættelse og de bliver derfor ikke beskrevet her men nogle af dem må forklares lidt. Begge grupper bliver spurgt om hvilket nationalitet de ville vælge andet end islandsk hvis de måtte vælge, i hvilket land andet end Island de allerhelst skulle ville bo og hvilken nation islændinge ligner mest. I begge spørgsmål bliver det nævnt at man kan vælge fra alle verdens nationer og nationaliteter. Dette gør vi fordi at det er muligt at informanterne ved at de som laver opgaven er NorMastuderende og vi vil ikke have at det påvirker deres valg. Spørgsmålenes formål er at måle, hvor stor intresse islændinge har for de skandinaviske lande og at finde ud af, hvilken nation islændinge synes de har mest fælles med. Spørgsmålene, hvor informanterne bliver spurgt om hvad der kommer i deres tanker når dansk, svensk og norsk kultur bliver nævnt er åbne spørgsmål og det samme gælder de spørgsmål hvor informanternes bedes om at beskrive danskere, nordmænd og svenskere i nogle ord. Dette gøres for at få frem idéer fra informanterne som er deres egne i stedet for at tilbyde valgmuligheder som bliver fundet på af dem som skriver opgaven. På denne måde kan vi også få en fornemmelse for informanternes opfattelse af kulturbegrebet. De som har boet i Norge, Sverige eller Danmark bliver spurgt om flere ting end de som ikke har. De bliver spurgt om hvilket land de har boet længst tid i, om de stadigvæk bor der og så om deres kontakt med danskere/svenskere/nordmænd og deltagelse både i islandske kulturbegivenheder i landet de flyttede til samt kulturbegivenheder som er typiske for landet. 3.3 Begrænsninger i undersøgelsen Resultater i undersøgelsen begrænses af forskellige ting. Valg af informanter begrænses ved dem som bruger computer, hvilket udelukker en del af populationen som ikke er hyppige brugere af computere. Man kan også regne med at en stor del af informanterne fik vide om undersøgelsen på Facebook, men ikke alle har en profil på Facebook, selv om det er ofte blevet nævnt i medier at en meget stor andel islændinge har en profil. De som ikke bruger Facebook er ikke udelukkede, men det er sandsynligt at færre fik vide om undersøgelsen via end Facebook. Deltagere i undersøgelsen kan ikke regnes for at være en repræsentation for den aldersgruppe den skulle nå, altså islændinge over 18 år. Det forklares nærmere i næste afsnit, men langt flere kvinder svarede spørgeskemaet og selv om der er informanter i forskellig 14

16 alder, så er mange af dem i samme alder, dvs. mellem år. Det var valgfrit at svare på spørgsmålene og mange gange lader informanter være at svare på en eller flere af dem. Dette begrænser også resultaterne. Når man kigger på spørgeskemaets resultater er det også en mulig begrænsning at i nogle af spørgsmålene er der ret mange som enten ikke svarer eller som falder i gruppen andet 8. Det var vores tanke i begyndelsen at kunne sammenligne forestillinger om de tre enkelte nationer og kulturer mellem dem som har boet i hvert af de tre lande og dem som ikke har boet der. Dette ville have været interessant men det viste sig at på grund af det høje antal svare vi fik og begrænsninger i QuestionPro blev det ikke muligt at dele grupperne på den måde. Derfor sammenlignes to grupper, de som ikke har boet i Skandinavien og de som har boet i et af de skandinaviske lande men det uklart hvilket af dem. Ud fra de begrænsninger som er blevet beskrevet kan det siges at resultaterne er ikke helt betydelige for hele målgruppen, men at de giver en idée om den og at de viser i hvert fald meninger og idéer fra den gruppe som deltager. 4. Resultater I total åbnede 570 personer linken til spørgeskemaet. 373 begyndte at svare på spørgeskemaet, 318 blev færdige med at svare på spørgsmålene. Svar fra dem som kun svarede på baggrundsspørgsmål eller en del af dem blev slettede. Ud af 106 ukompletterede spørgsmålsskemaer blev alle svar fra 51 informant slettet enten fordi at de ikke svarede på nogle af spørgsmålene men regnedes alligevel ind i systemet eller fordi at de kun svarede på baggrundsspørgsmål. Svar fra dem som svarer på baggrundsspørgsmål og i det mindste ét af de andre spørgsmål bliver brugt. Dette betyder at det er forskelligt hvor mange informanter svarer på hvert spørgsmål. 4.1 Baggrundsspørgsmål Målgruppe i undersøgelsen var voksne islændinge, det vil sige islændinge som har fyldt 18 år. Det viste sig at mere end en halvdel af informanterne var mellem 18 og 38 år gamle. Der var også mange lod være med at svare på spørgsmålet om alderen, muligvis fordi at det var tale om et åbent spørgsmål hvor informanterne selv skrev deres alder i år. Dette gør at vi kan ikke være 100% sikre på at alle deltagere er i den rigtige aldersgruppe selv om det var meget klart i alle instruktioner. 8 Se forklaringer på dette i afsnit

17 Tabel Hvor gammel er du? Svarer ikke år år år Aldersopdelningen vises i tabeller og i bilag 8.2. Ved at kigge nærmere på resultaterne ses det dog at en stor del af dem som svarer på spørgeskemaet er mellem 26 og 30 år, omkring 40%. Dette årsages af at en stor del af dem som blev inviteret til at deltage i undersøgelsen tilhører denne aldersgruppe. Det som man kan lære fra dette er at det nok er en bedre idée at bede informanterne kun om at vælge en aldersgruppe de passer til, f.eks at de er mellem år, men ikke præcis 23 år gammel. Det ville muligvis resultere i at der er færre som ikke informerer om alder, men også at man kan se hvor mange i hver aldersgruppe har svaret og muligvis opfordre personer i de mindst populære aldersgrupper til at deltage. Informanternes køn deles ikke passende til kønsopdelning i samfundet. Blandt informanterne var 72% kvinder og 28% mænd som kan ses i tabel Årsagen til det kan være at en stor andel af vores venner på Facebook er kvindelig, men også at kvinderne er mere positive over for at hjælpe med at svare på undersøgelsen. Tabel Er du en kvinde eller en mand? Svarer ikke 0% Mand 28% Kvinde 72% I tabel er det muligt at se hvilken uddannelsesbaggrund informanterne har. Uddannelsesbaggrunden er varieret hvis man kigger på uddannelsesbaggrund ud fra hvilke fag man har studeret. Den største del af informanterne, 28% har samfundsfag som baggrund, men det forklares muligvis af to ting. 16

18 Under samfundsfag falder ikke kun de typiske samfundsfag, men også læreruddannelsen, pædagogik og businessuddannelser. Desuden er det meget normalt at lave lignende undersøgelser i samfundsvidenskabelige uddannelser, hvilket gør at de har muligvis større forståelse for opgaven og er derfor villige til at deltage. Tabel 4.1.3: Hvilken type uddannelse har du primært studeret efter folkeskolen? 30.0% 28.0% 25.0% 20.0% 15.0% 10.0% 5.0% 10.2% 16.4% 7.3% 6.2% 17.5% 8.1% 6.2% 0.0% Uddannelsesvarighed blandt informanter kan ses i tabel 4.1.4, det vil sige hvor lang tid de har taget uddannelse efter grundskolen. Informanterne i denne undersøgelse har ganske lang uddannelse, og man kan regne med at de har lidt højere uddannelsesniveau end man gennemsnitlig har i Island. Tabel Hvor lang uddannelse har du afsluttet efter folkeskolen? 4.9% 5.4% 31.5% 19.1% Mindre end et år 1-2 år 3-4 år 5-8 år 9 år eller mer 39.1% Informanterne blev også spurgt om familierelationer i Danmark, Norge og Sverige. Det viser sig at ganske mange har familie i et af de tre lande. I tabel kan man se hvor mange 17

19 informanter har familie i hvert af de tre lande og så hvor mange ikke har familie i et af de tre lande. Det viser sig at 177 ikke har familie i de tre lande, men at resten har familie, som kan regnes til at være omkring 200 af informanterne. En del af dem har åbenbart familie i flere end ét af landene da det totale antal svar er 459 i dette spørgsmål. Tabel 4.1.5: I hvilket land/e har du familie? Danmark Sverige Norge Nej Antal Det sidste baggrundsspørgsmål fungerede på den måde at det delte informanterne op i to grupper, dem som ikke har boet i Danmark, Norge eller Sverige og dem som har boet i et eller flere af de tre lande. Informanterne blev altså spurgt om de havde boet i de tre lande og kunne svare enten ja eller nej. Det viste sig at en stor andel af informanterne bor eller har boet i Skandinavien, muligvis en højere andel end blandt islændinge i helhed. Tabel 4.1.6: Har du boet i Danmark, Norge eller Sverige? 52.3% 47.7% Ja Nej 4.2 Ønskeland og fællesskab 18

20 Når informanter bliver spurgt om hvilke nationaliteter har mest tilfælles med islændinge er svarene interessante. Nordmænd scorer højt i begge grupper, 21,3% af dem som har boet i Skandinavien synes at islændinge har mest tilfælles med nordmænd, og 25,6% af dem som ikke har boet i Skandinavien. Det gør danskere også ved at være på anden plads blandt dem som ikke har boet og tredje plads blandt dem som har boet i Skandinavien. I denne del af undersøgelsen er det interessant at Færinger nævnes, men de scorer ikke højt som et land at bo i, bliver ikke nævnt i den ene gruppe, og nævnes kun af to informanter i den anden gruppe. Svenskere bliver heller ikke nævnt særlig mange gange, kun 5,7% (de som har boet i Skandinavien) og 4,3% (de som ikke har boet i Skandinavien) nævner svenskere. Tabel Hvem ligner islændinge mest? De som har boet i Skandinavien. NATIONALITET ANTAL % Nordmænd 37 21,3 Færinger 31 17,8 Danskere 25 14,4 Finner 13 7,5 Svenskere 10 5,7 Amerikanere/fra USA 7 4,0 Irlændere 7 4,0 Andre nationaliteter 18 10,3 Svarer ikke 26 14, ,0 Tabel Hvem ligner islændinge mest? De som ikke har boet i Skandinavien. NATIONALITET ANTAL % Nordmænd 54 25,6 Danskere 29 13,7 Færinger 28 13,3 Finner 18 8,5 Irlændere 13 6,2 Amerikanere 10 4,7 Svenskere 9 4,3 Andre 33 15,6 Svarer ikke 17 8, ,0 Informanterne blev spurgt om hvilket land de kunne tænke sig at bo andet end Island og det blev nævnt at de kunne vælge fra alle verdens lande. Det handlede desuden om et åbent spørgsmål hvor informanterne selv måtte skrive det land som de valgte. Blandt dem som har boet i Danmark, Norge eller Sverige vælger en stor andel skandinaviske lande som et muligt sted at bo. Det mest populære land er Danmark, som vælges af 26,1% af informanterne. En stor del af disse informanter har boet i Danmark, hvilket muligvis viser at de kan tænke sig at 19