Forløbspartner: Koordinering og sammenhæng for borgere med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbspartner: Koordinering og sammenhæng for borgere med kræft"

Transkript

1 Forløbspartner: Koordinering og sammenhæng for borgere med kræft En midtvejsevaluering af Thorkil Thorsen September 2008

2 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FORLØBSPARTNERPROJEKTET... 3 EVALUERINGSPROJEKTET... 3 EVALUERINGENS METODE OG MATERIALE... 3 Log-skemaer... 3 Interviews... 4 OM DENNE RAPPORT... 4 PROJEKTETS GENNEMFØRTE AKTIVITETER... 4 BORGERKONTAKTER... 4 KONTAKTER FRA KRÆFTRAMTE BORGERE I OG UDEN FOR MÅLGRUPPEN... 7 HENVISNING ELLER KENDSKAB TIL PROJEKTET... 7 SAGSBEHANDLENDE AKTIVITETER... 7 VIDENSCENTERFUNKTIONER... 8 PROMOVERING OG ORGANISERING AF PROJEKTET... 8 INTERNETTET SOM MARKEDSFØRINGSMEDIE FORLØBSPARTNERNE OG DERES BIDRAG ØVRIGE AKTØRER I FELTET PROJEKTETS IDENTITET OG LEGITIMITET PROJEKTETS SIDSTE HALVDEL ANBEFALINGER Dokumentation og formidling Udvikling af en samarbejdsmodel Fysisk nærhed til samarbejdspartnere eller et fast samarbejdskorps Mellemled mellem borger og arbejdsgiver Markedsføring og information ENDNU EN PRÆMIS KONKLUSION Denne evaluering er gennemført af kultursociolog Thorkil Thorsen, konsulentfirmaet SYNTHESE (www.synthese.dk). Rapporten er afsluttet og afleveret den 30. september 2008.

3 3 Indledning Forløbspartnerprojektet Projektets formål er at udvikle et sammenhængende og koordineret sygdoms- og rehabiliteringsforløb for borgere med kræft, fra diagnosen er stillet til tilbagevenden til arbejdsmarkedet (citeret fra den oprindelige projektbeskrivelse). Projektet skal: tilbyde forløbspartner til borgere med kræft med henblik på et sammenhængende og koordineret rehabiliteringsforløb, herunder støtte til egenomsorg udvikle metoder til organisering og samarbejde om forløb for kræftramte (mellem sygehuse og kommuner, internt i kommunerne, tværkommunalt og mellem kommunerne og frivilligrådgivningen i Kræftens Bekæmpelse) udnytte og udvikle viden til forbedret rehabilitering skabe bedre rammer for fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Forløbspartnerprojektet, som startede i august 2007 og slutter i sommeren/efteråret 2009, er et fælleskommunalt projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner. Det er finansieret af Indenrigsog Sundhedsministeriet, som er indgået i et partnerskab med Kræftens Bekæmpelse og Kommunernes Landsforening. Projektet er bemandet med tre medarbejdere, kaldet forløbspartnere. En forløbspartner er defineret som en professionel fagperson, som er ansat i kommunen til at koordinere og skabe sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløbet for borgere med kræft. Forløbspartneren hjælper, med udgangspunkt i den enkelte borger og dennes familie, med både fysiske, psykiske og sociale behov for rehabilitering. Der er bl.a. fokus på tilbud om fysisk aktivitet, og at skabe metoder for samarbejde med arbejdsmarkedet, for at sikre en bedre tilbagevenden for den kræftramte. Evalueringsprojektet Projektet har ønsket at få evalueret sin virksomhed og sine resultater. I den forbindelse er det aftalt med mig, at jeg skulle stille et redskab til rådighed for projektets egen, løbende registrering af aktiviteter, samt følge projektet undervejs og udarbejde en midtvejsevaluering. Denne skal bl.a. gennemføre en analyse af det hidtidige projektforløb mhp. at karakterisere eventuelle problemer og opstille anbefalinger til løsning af disse i projektets 2. halvdel (citeret fra kontrakten). Den her foreliggende evaluering beskriver ikke de inkluderede borgeres vurderinger eller tilfredshed med forløbspartnernes ydelser (en sådan borgertilfredshedsundersøgelse gennemføres af Kræftens Bekæmpelse, men den er først færdig ved projektets afslutning). Evalueringens metode og materiale Log-skemaer Evaluator aftalte ved et indledende møde i september 2007 med de 3 forløbspartnere i projektet, at de skulle registrere deres aktiviteter i et log-skema. Skemaet udarbejdedes af evaluator i samarbejde

4 4 med forløbspartnerne, som afprøvede det på de første borger-kontakter og formidlingsaktiviteter, og vi udvekslede i de første måneder erfaringer og synspunkter på skemaet for derigennem at kvalitetssikre udfyldelsen. (Skema med tilhørende vejledning er optrykt som bilag til denne rapport). Log-skemaet har to formål: Dels skal det fungere som et direkte dataindsamlingsinstrument til evalueringen; dels skal det være et værktøj til at skærpe forløbspartnernes refleksion over de enkelte besøg og aktiviteter (med det formål at holde fokus og fremme kvaliteten i aktiviteterne). Samtidig har udfyldte log-skemaer også fungeret som journalnotater for forløbspartnerne. Log-skemaer til brug for denne evaluering dækker perioden oktober 2007 september Interviews Som supplement til den viden og de problemstillinger, som ses af log-skemaerne, er der gennemført to 2-timers gruppeinterviews med forløbspartnerne i henholdsvis februar og august Om denne rapport Dette er en midtvejsevaluering, og som sådan er den både tilbageskuende og fremadrettet. Første del af rapporten beskæftiger sig derfor med projektets hidtidige forløb. Mens anden halvdel kigger fremad ved at påpege muligheder for forbedringer. Den primære målgruppe for rapporten er Forløbspartner-projektets styregruppe og dets forløbspartnere. For at gøre rapporten tilgængelig for en bredere kreds er der dog medtaget oplysninger og beskrivende afsnit, som er styregruppen og forløbspartnerne bekendt, men som kan være nødvendig oplysning for andre til at forstå sammenhænge og vurderinger. Projektets gennemførte aktiviteter Forløbspartnernes ydelser i dette projekt inkluderer kontakter til kræftramte borgere, samt kontakter til en lang række myndighedsinstanser, behandlere og frivillige. Forløbspartnerne har også i enkelte tilfælde fungeret som et videnscenter, hvor borgere, sagsbehandlere og behandlere har søgt oplysninger. Borgerkontakter Det fremgår af loggen, at forløbspartnerne i projektets første halvdel har haft kontakt til 56 kræftramte borgere. Borgerne er oftest besøgt i deres eget hjem. Knap 2/3 af alle ydelser, som kan læses ud af log-udskrifterne, har været besøg i borgernes hjem, mens ca. 1/5 af ydelserne har været telefoniske kontakter med borgeren (eller i meget få tilfælde med dennes pårørende) ud over den første kontakt, hvor en borger har henvendt sig. Ca. 15% af ydelserne kan kaldes sagsbehandling og møder med inddragelse af tredjeperson på foranledning af forløbspartnerne (eller i få tilfælde på foranledning af tredjepart).

5 5 Af de følgende diagrammer ses fordelingen på de forskellige aktivitetstyper. Nogle borgere har kun haft telefoniske kontakter med forløbspartneren, mens andre kun har haft besøg i hjemmet. I ganske få tilfælde har borgeren ønsket hjemmebesøget henlagt til et neutralt sted eller på en forløbspartners kontor Sagsbehandling Tlf. Besøg Antal ydelser Borger nr Sagsbehandling Tlf. Besøg Antal ydelser Borger nr.

6 6 Der kan ses en tendens til færre kontakter/ydelser hos borgerne med de højere numre. Dette afspejler for en dels vedkommende, at disse borgere er indgået på et så sent tidspunkt i projektet, at de endnu ikke alle er afsluttede (borgerne tildeles fortløbende numre). Heller ikke alle fra projektets tidlige periode er dog afsluttet, fx borger nr. 3. Nogle af borgernumrene har ingen markering, fordi der ikke har været yderligere kontakt efter den første telefoniske henvendelse. I nogle af disse tilfælde har borgeren været for gammel (over 65 år) til at måtte indgå i projektet. Men ellers er variationen stor: Fx har borger 5 haft 12 besøg af en forløbspartner, mens borger nr. 6 kun har haft ét. Der opereres ikke med et fast maksimums-antal kontakter eller besøg. Men projektet har sine begrænsninger. Forløbspartnerne bestræber sig derfor på at aktivere det netværk, som borgeren måtte have. Men ofte er der dog tale om små eller svage netværk. Og i en kræftramt familie kan alle medlemmer være i krise. Projektet har flere gange oplevet, at selv om et forløb er afsluttet efter gensidig overenskomst, så sker det, at borgeren ringer uger eller måneder senere, fordi der er opstået nye problemstillinger (ikke nødvendigvis sygdomsrecidiv). Rehabilitering er en langvarig proces. Ellers bør det anmærkes, at de talmæssige opgørelser ikke helt yder fuld retfærdighed til de mange og forskelligartede aktiviteter, som forsøgspartnerne har gennemført. I mange tilfælde har en forsøgspartner under og umiddelbart efter et besøg i borgernes hjem kontaktet myndigheder og samarbejdspartnere (fx hjælpemiddelafdeling, læge, fysioterapeut, hjerneskadespecialist, jobcenter, kontaktsygeplejerske), undersøgt en lovgivning, anmodet om tilsendelse af et skema, koordineret osv. Den megen telefontrafik mellem forløbspartner og tredjepart og efterfølgende telefonisk orientering til borgeren om resultatet af kontakterne til tredjepart indgår ikke i ovenstående diagrammer. Det fremgår heller ikke af diagrammerne, hvor mange arbejdstimer, der har været lagt i de enkelte aktiviteter og aktivitetstyper. Det første besøg i borgernes hjem har dog været stipuleret til 2 timer, mens de efterfølgende i princippet har været planlagt til 1½ time. Tidsforbruget til de afledte opgaver fra besøgene (kontakter til og samtaler med andre, brevskrivning, journalskrivning mv.) er ikke registreret i log-skemaerne. Indholdet i borgerkontakterne er rigt varieret. Nogle har været jævnlige besøg med det formål at motionere med borgeren. I andre tilfælde har forløbspartneren haft mere eksistentialistiske samtaler samtidig med forklaringer på symptomer, behandlingsresultater mv. I nogle tilfælde er forløbspartneren blevet bedt af borgeren om at hjælpe med at udfylde skemaer, fortolke et brev fra fx Jobcenteret, skrive en ansøgning om tilskud, eller skrive en anke på en afgørelse. I andre tilfælde har forløbspartneren hjulpet en borger med at finde en ny bolig. I mange tilfælde indeholder samtalerne krisebearbejdning. Ofte skaber forløbspartneren kontakt mellem borgerne og en behandler. Andre hyppige temaer: medicinering; bivirkninger; depression; fordele ved fysisk aktivitet; valg af type fysisk aktivitet; økonomi; hjælp til ansøgning om plejeorlov; manglende appetit; hvordan skal jeg

7 7 fortælle mine børn det? Nogle gange har borgeren ringet til forløbspartneren for at få luft for sin harme over et afslag på en ansøgning. Antallet af emner er nærmest legio. Det tjener ikke her noget formål at kategorisere og tælle. Der er tale om psykiske, sociale og fysiske emner af betydning for det samlede rehabiliteringsforløb. Kontakter fra kræftramte borgere i og uden for målgruppen Projektets målgruppe har fra starten været defineret som årige, bosiddende i Svendborg eller Langeland kommuner, og med en nydiagnosticeret kræft. (Nydiagnosticeret vil sige, at borgeren kan være i venteposition til behandling, i gang med behandling/efterbehandling eller lige være blevet færdig med efterbehandling). Forløbspartnerne har i flere tilfælde registreret i loggen, at de har været kontaktet af en borger eller en pårørende til en borger, som var ældre end 65 år. Borgerne har været utilfredse med denne udelukkelse og antydet, at det er en negativ forskelsbehandling. Bl.a. var der en borger, som var 68 år og stadig erhvervsaktiv. Ved et arrangement på medicinsk lungeafdeling på Sygehus Fyn, hvor forløbspartnerne orienterede om projektet, kritiserede lægerne dér, at aldersgrænsen i projektet er 65 år. Forløbspartnerne skriver i loggen, at de også tidligere har mødt en sådan kritik fra lægeside. Forløbspartnerne er enige i kritikken og finder den forhåndsbesluttede aldersafgrænsning uheldig, og de har da også været indforståede med at udvise en vis kulance over for ældre borgere. De tre forløbspartnerne ønsker da også denne afgrænsning afskaffet, hvis projektet senere forlænges eller går over i en driftsfase. Aldersfordelingen for de log-førte kræftramte borgere er år (hvoraf nogle af de ældste altså er blevet afvist). Kønsfordelingen er påfaldende skæv, idet over 80% af de registrerede henvendelser er fra kvinder. Henvisning eller kendskab til projektet For de fleste henvendelsers vedkommende er der i loggen anført, hvordan borgeren har fået kendskab til projektet, eller hvem der har henvist ham til det. Mere end 20% har angivet at have hørt om forløbsvejlederne via sygehuset, ambulatorium eller kommunal fysioterapeut, 12-13% har læst om projektet i avisen, et lignende antal har fået kendskab til muligheden gennem sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske eller hjemmevejleder, egen læge nævnes af fire. I mindre udstrækning nævnes visitator, lærer på sprogskole, sundhedsafdelingen, handicapafdelingen, pårørende. I mange af alle disse tilfælde har de kræftramte fået udleveret en pjece om projektet. Sagsbehandlende aktiviteter Af diagrammerne ovenfor fremgår det også, at forløbspartnerne har udført en slags sagsbehandling vedrørende deres klienter. Dette har været tilfældet for 14 af de kræftramte borgere i projektet. Sagsbehandling dækker her over aktiviteter, hvor forløbspartneren har taget initiativ til et møde

8 8 med flere af de aktører, som kan løse et specifikt problem for en af projektets kræftramte borgere. Desuden inkluderer kategorien sagsbehandling her også de tilfælde, hvor en forløbspartner er taget med en borger til et møde med en anden fagprofessionel, fx praktiserende læge eller læge på et sygehus, møde på Jobcenteret el. lign. For særligt to af borgernes sager har der været et stort antal kontakter til eller direkte møder med tredjemand. Videnscenterfunktioner I de ovenstående diagrammer er ikke medtaget de aktiviteter, som kan kaldes videnscenterfunktioner. Disse aktiviteter er kendetegnet ved, at tredjeperson kontakter forløbspartnerne for at få konkrete råd og oplysninger til brug fores deres behandling eller hjælp til kræftramte. Et par eksempler: - En skolelærer ringer for at få vejledning om, hvordan de på skolen bedst kan støtte to af deres elever, hvis far har fået kræft. Forløbspartneren undersøger mulighederne for, at Kræftrådgivningen i Odense kan give skolen støtte og supervision. Det bekræftende svar meddeles derefter til skolelæreren - En borger ringer og undrer sig over, at hun endnu ikke er blevet indkaldt til genoptræning. Forløbspartneren undersøger (med borgernes samtykke) sagen og udreder trådene - Visitator kontakter forløbspartner for at drøfte muligheden for, at en ægtefælle til en borger i kræftbehandling kan få bevilget plejeorlov efter ansøgning - En fysioterapeut er til forløbspartner og vil vide, om projektet eller andre kan tage sig af gåture med en 68-årig kræftramt - En sygeplejerske fra OUH ringer og vil vide, hvad Svendborg Kommune kan tilbyde af genoptræning til en brystkræftopereret - En socialrådgiver fra Børne-unge-afdelingen vil vide, om det er muligt, at børn kan få to forløb i børnegruppen i Kræftens Bekæmpelse. Forløbspartner kontakter rådgivningen i Odense desangående. Forløbspartnerne har i projektets første halvdel haft under 10 af den slags henvendelser. Desuden er der under betegnelsen videnscenter i loggen anført nogle få henvendelser fra borgere, som har ønsket forløbspartnerydelser, men som ikke har kunnet komme i betragtning hertil, fordi de har været ældre end den på forhånd fastsatte øvre aldersgrænse. Promovering og organisering af projektet Forløbspartnerne har brugt mange ressourcer på at formidle kendskabet til projektet over for borgerne og over for de instanser, behandlere og frivillige, som kan være relevante for kræftramte borgeres rehabilitering. De har produceret og udleveret pjecer til borgere og til fagpersoner, som kommer i kontakt med kræftramte borgere. Og de har gentagne gange inviteret til møder med det formål at udbrede kendskabet til projektet og at initiere eller forbedre samarbejde. Her er et udpluk af promoveringsaktiviteterne i henhold til log-notaterne: December 2007:

9 9 - personlig aflevering af pjecer til fagforeninger i Svendborg og på Langeland - personlig aflevering af pjecer til ledende sekretærer på alle afsnit på Svendborg Sygehus - information om projektet til sygeplejersker på 6 afdelinger på sygehuset - besøg på Rådgivningscenteret for Kræftens Bekæmpelse, Odense (gensidig orientering) - information om projektet til afdelingssygeplejerske på lungemedicinsk afdeling, Svendborg Sygehus - information om projektet til socialrådgivere på børneområdet og sundhedsplejersker i Langeland Kommune - orienteringsmøde med skoleledere og daginstitutionsledere på Langeland - orientering om projektet til hjemmesygeplejerskerne i område Vest, Svendborg - informationsmøde om projektet for sundhedsplejersker i Svendborg Kommune Januar besøg i smerte- og palliationsklinikken, gensidig orientering - møde med frivillige i Kræftens Bekæmpelse, Svendborg - besøg hos gruppen Kraftspring i Kræftens Bekæmpelse - orientering om projektet til medarbejder i psykiatrigruppen, Svendborg Kommune - orientering om projektet til hjemmesygeplejersker i Langeland Kommune - orientering om projektet til visitator - fotografering til landsdækkende kræftblad - møde med to repræsentanter fra lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse, Langeland Februar orienteringsmøde på Dagkirurgisk afd., Svendborg Sygehus - orienteringsmøde på Børn- og ungeafdelingen i Svendborg Kommune - orienteringsmøde på medicinsk lungeafdeling på Sygehus Fyn (2 gange) September orienteringsmøde for læger på Kirurgisk afdeling, Svendborg Sygehus, om projektet - to temamøder om Når en medarbejder får kræft for ledere, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter i kommunerne - orienteringsmøde på Jobcenteret, Sygedagpenge-afdelingen, om forløbspartnerprojektet. Det fremgår af log-optegnelserne, at forløbspartnerne har mødt stor interesse på deres orienteringsmøder og modtaget hensigtserklæringer fra de respektive målgrupper om, at de vil benytte sig af forløbspartnerprojektet ved at fortælle om det til deres kræftramte patienter og borgere. Ved siden af de orienterende møder, som har skullet udbrede kendskabet til forløbspartnerprojektet, har projektet også afholdt eller deltaget i møder med den primære hensigt at indsamle viden om eventuelle samarbejdspartneres tilbud til kræftramte, eller for at drøfte projektets samordning og samarbejde med andre projekter for kræftramte:

10 10 Januar møde med sundhedsplejerske og pædagog i Langeland Kommune Februar møde med frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, Svendborg, om et tiltag om Fysisk aktivitet - samtale med leder af fysioterapien i Langeland Kommune om fysisk træning, tilbud og samarbejdsmuligheder for brystkræftopererede April møde på OUH vedrørende onkologisk afdelings rehabiliteringsprojekt og muligheden for at forbedre kræftpatienters overgang fra sygehus til kommune Internettet som markedsføringsmedie Formidling af kendskab til Forløbspartnerprojektet og dets muligheder sker også via henvisninger fra andre organisationers hjemmesider på Internettet. Det kan derfor være vigtigt at sikre sig, at de hjemmesider, som kræftramte borgere opsøger i deres jagt på hjælp til rehabilitering mv., også rent faktisk har henvisninger i form af omtale, telefonnumre eller links til Forløbspartnerprojektet. Her vil man imidlertid ikke i alle tilfælde være godt hjulpet. Hvis en kræftramt som første tanke klikker sig ind på Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre, finder han ikke nogen henvisning til Forløbspartnerprojektet. Hvis en kræftramt på Langeland opsøger Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling på Langeland, finder han ingen henvisning og intet link til Forløbspartnerprojektet. Hvis han i stedet klikker sig ind på Kræftens Bekæmpelses oversigt over kommunale rehabiliteringstilbud og klikker på Langeland Kommune, så findes der et hyperlink til informationspjecen om Forløbspartnerprojektet. Der er derudover også et telefonnummer angiveligt til projektets kontaktperson, Vivi Brandt Rasmussen. Men ringer man dette nummer op, kommer man i kontakt med en ansat i Søfartsstyrelsen! Det kan selvsagt være svært at kontrollere og bestemme, hvad andre organisationer lægger på deres hjemmesider. Men i de nævnte tilfælde er der tale om nære samarbejdspartnere (fx har projektet jævnlige møder med frivillige i Kræftens Bekæmpelses lokalafdelinger i Svendborg og Langeland kommuner). Forløbspartnerprojektet har ikke sin egen hjemmeside, men borgeren kan se en beskrivelse af projektet og dets tilbud via den pjece, som er udarbejdet i november 2007, og som ud over at ligge som hyperlink i pdf-format på visse andre beslægtede hjemmesider, også uddeles i papirudgave til patienter på sygehuse, hos praktiserende læger, hos fysioterapeuter m.fl. Pjecen sendes også til personer, som aktivt henvender sig til projektet. Pjecen fortæller kort og oversigtligt, hvad projektet kan give den kræftramte. Men de, som derudover vil vide mere, henvises til en webadresse (www.cancer.dk/kkr), som i hvert fald i skrivende stund (september 2008) kun kan åbnes, hvis

11 11 man har et brugernavn og et password. Og det fremgår ikke, hvordan man kan skaffe sig disse kredentialer. Forløbspartnerne og deres bidrag Det er mit indtryk fra samtaler og interviews med de tre forløbspartnere og fra at have læst de mere end 200 sider log-notater, de har skrevet, at der har været tilstræbt og ikke mindst er opnået en høj professionel standard, hvor det egentlige mål ikke er tabt af syne. Tværtimod har der til stadighed været arbejdet med at udbrede kendskabet til projektet, med indholdet i selve kontakterne med borgerne, med ansporing af relevante tredjeparter, samt med opdatering og udvikling af forløbspartnernes egen viden til gavn for de inkluderede borgere. De tre forløbspartneres engagement og gå-på-mod forekommer mig rosværdigt. Denne vurdering bygger jeg igen på samtaler, interviews og log-notater. Og forløbspartnerne reflekterer konstruktivt over, om de i konkrete sager burde have gjort noget anderledes, om de til fremtidige, lignende sager har brug for yderligere viden osv. osv. I samværet med de kræftramte borgere har de ikke blot lagt øre til klager og genvordigheder og fungeret som empatiske samtalepartnere, men de har tilstræbt at følge løsningen af identificerede problemer til dørs gennem kontakter til tredjepart, gennem opsøgning af oplysninger, gennem informationsudveksling frem og tilbage. De har ikke selv accepteret at levere halve svar eller halve løsninger. De inkluderede borgeres vurdering af og tilfredshed med forløbspartnernes indsats er som nævnt ikke en del af denne midtvejsevaluering, og det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt dokumenteres, hvad modtagerne af ydelserne selv synes, de har fået ud af det. Men det forekommer mig dog tydeligt fra loggen, at mange har fået den støtte og de tjenesteydelser, de gennem deres henvendelse har ønsket at få. I flere tilfælde har forløbspartnerne selv noteret positive tilkendegivelser fra borgerne, fx at borgeren udtrykte stor taknemmelighed. En sagsbehandler fortalte forløbspartnerne, at hun var blevet meget overrasket over, hvor meget en borger havde forvandlet sig efter at have fået en forløbspartner: Jeg kunne næsten ikke genkende borgeren, troede ikke det var den samme person. Hun var blomstret helt op og havde fået ny energi. (Citeret fra loggen). En indikator på, at forløbspartnernes indsats er meningsfuld, er vel også, at borgerne gerne ser dem igen og igen, og at de ringer og beder om hjælp. De tre forløbspartnere er sygeplejerskeuddannede (og to af dem kommer fra stillinger som hjemmesygeplejersker, mens projektkoordinatoren kommer fra sygehusvæsenet). Denne faglighed har tilsyneladende været velanbragt i dette projekt, forstået på den måde, at de har været i stand til at vurdere, forstå og besvare en lang række sygdoms- og behandlingsrelaterede spørgsmål fra borgerne, ligesom de har kunnet tolke symptomer, forklare bivirkninger, drøfte medicinering, anvise fysiske øvelser for lettere genoptræning eller lindring af smerter, give massage o.lign. Den udgående funk-

12 12 tion besøgene i hjemmet har klart profiteret af den sundhedsfaglige baggrund. Det samme har en række andre funktioner, fx kontakten til sygehusafdelinger, fysioterapien, praktiserende læger. Alligevel kan man måske stille spørgsmålstegn ved, om den identiske faglige baggrund hos de tre forløbspartnere har været optimal for projektet. Ser man forløbspartnerprojektet som et tilbud, der skal betjene borgere med ret forskelligartede problemer og behov, så ville en flerfaglighed i forløbspartnergruppen have givet mulighed for en hurtigere og mere adækvat håndtering af nogle af problemerne. Ud fra log-notaterne at dømme kunne fx en socialrådgiverbaggrund i flere tilfælde have været befordrende for en endnu bedre og hurtigere problemhåndtering og umiddelbar hjælp til borgeren. Forløbspartnerne har dog selv taget hånd om dette problem, så langt det har været muligt ved kurser og selvstudier, ved at søge vejledning hos andre faggrupper, og ved at bede andre faggrupper engagere sig i de konkrete problemer. Som et alternativ til flerfaglighed i forløbspartnerkollektivet kunne flerfaglighed måske fremmes via meget tætte samarbejdsrelationer med andre fagpersoner, og understøttet gennem fælles lokalisering. I det hele taget har forløbspartnerne som nævnt reflekteret over deres egen kunnen og viden. De har noteret i loggen, når de er stødt på problemstillinger, som de ikke umiddelbart kunne håndtere og derfor ville undersøge nærmere, eller hvor de tænkte, at her havde en anden faglighed været på sin plads. Ligeledes har de lavet et katalog, hvori de løbende har noteret de nyopdagelser, de har gjort om lokale og regionale aktører på dette område med angivelse af deres funktion, adresse, kontaktnavne osv. Øvrige aktører i feltet På trods af forløbspartnernes engagement og dygtighed, så hæmmes de i visse tilfælde i at udføre kerneydelserne og projektet begrænses i at opfylde sin mission fordi andre aktører, som kunne levere relevante, supplerende ydelser til løsning af akutte problemer, ikke har givet det ønskede medspil. Dette er tydeligvis frustrerende for forløbspartnerne, fordi de derved ikke kan hjælpe deres kræftramte borgere på den bedste måde, og det er selvsagt problemforstærkende for den egentlige målgruppe, de kræftramte borgere i projektet. Forløbspartnerne føler, at det ikke i alle tilfælde har været nemt at vinde gehør og opnå samarbejde med myndigheder, Jobcenter m.fl. til gavn for Sagen: at sikre sammenhæng og koordinering i kræftramte borgeres rehabilitering. De mener selv, at det skyldes tidspres hos de andre, hyppig personaleudskiftning, en atomisering eller specialisering i sagsbehandlernes arbejdsfelter (fra helhedstænkning omkring den enkelte borger organiseret efter personnummer til organisering efter sagstype), økonomiske begrænsninger. Der bliver ikke plads til meget andet end snævre myndighedsbe-

13 13 slutninger uden et menneskeligt ansigt. Den gode hensigt kommer til kort under disse strukturelle forhold, som hverken sagsbehandlerne eller forløbspartnerne egentlig kan gøre ret meget ved. Forløbspartnerne siger, at det største problem for dem i deres arbejde for de kræftramte er, at tilgængeligheden til disse samarbejdspartnere er voldsomt besværlig. Under interviewet ultimo august 2008 fortalte de tre forløbspartnere mig, at de først på det tidspunkt halvvejs igennem projektet havde fået mulighed for at komme og fortælle om projektet hos Børn og Unge; og at det samme var tilfældet med Jobcenteret. I begge tilfælde er det først lykkedes efter mange anmodninger. 1 Tilgængeligheden er ikke kun svær for forløbspartnerne, siger de, men også for borgerne. Disse har ofte svært ved at finde ind til den rette sagsbehandler. Og kommer de så langt, oplever de ofte en langsommelig sagsgang. Det fremgår af log-notaterne og det er blevet bekræftet og uddybet i mine interviews med forløbspartnerne at de kræftramte borgere i projektet i mange tilfælde har haft betydelige problemer med nogle af de sagsbehandlende institutioner og kontorer, som de kommer i kontakt med. Borgerne har følt sig dårligt behandlet; eller de har ofte ikke kunnet forstå, hvad der egentlig foregår; eller de synes ikke, de bliver ordentligt informeret osv. Det giver anledning til misforståelser og bekymringer, som yderligere belaster de kræftramte, som i forvejen ofte er i en dyb, alvorlig krise. En del af de ovenfor nævnte promoveringsaktiviteter fra forløbspartnernes side er netop udsprunget af, at de har observeret uhensigtsmæssige forhold for projektets kræftramte, når disse har haft kontakt med eller fået henvendelser fra myndigheder og sagsbehandlere. En af de problemstillinger, som er blevet tydelig igennem projektperioden, vedrører borgernes manglende kendskab til arbejdsmarkedslovgivning og deres kendskab til Jobcenteret og TUC-job. Det fremgår af log og interviews, at det har været særligt belastende for nogle af de kræftramte borgere, at de også har skullet forholde sig til TUC-job, som stort set ingen har haft kendskab til på forhånd. Nogle af dem har haft svært ved at forstå, hvem de er; og i hvert fald har det været oplevet som træls, hvis man først har skullet fortælle om sin situation to gange til to forskellige medarbejde på TUC-job for derefter at skulle gentage det hele til to andre medarbejdere i Jobcenteret umiddelbart efter. Som nævnt havde forløbspartnerne igennem mange henvendelser forsøgt at få lov til at orientere Jobcenteret om deres virke. Det lykkedes så i september Log-optegnelserne fra det møde er meget illustrative for, dels hvilken uvidenhed borgerne har om centeret, dels hvordan forløbspartnerne gennem denne og anden information opnåede opmærksomhed og fik løfter om et fremtidigt samarbejde. Jeg tillader mig derfor at citere en ganske lang passage fra loggen den 10. september 2008: 1 Nogle af de institutioner, der omtales her og i resten af rapporten, har afdelinger eller findes i både Svendborg og Langeland kommuner. Forløbspartnerne fortæller, at procedurer og adfærd ikke nødvendig er ens i de to kommuner.

14 14 Vi fortalte om borgernes oplevelse med ordet Jobcentret, som udløste forestillinger som er jeg nu fyret, jeg er da syg, ikke arbejdsledig, hvor ved de fra at jeg er syg, jeg får jo mine penge fra mit firma, får jeg nu ikke flere penge osv. Vi fortalte at rigtig mange borgere ikke vidste noget om reglerne/lovgivningen vedrørende syge-dagpenge, og ikke kendte til opfølgningssamtaler og kompensation til arbejdsgiver. Vi opfordrede til at de gav sig tid til at forklare den enkelte borger som var kræftsyg om dette, og gentage det, fordi de ofte var i krise og havde store hukommelses- og koncentrationsproblemer. Vi opfordrede også til at de så på det brev som de sendte ud til borgeren og henviste til et eksempel i Kræftens Bekæmpelses pjece Tilbage til livet efter en kræftsygdom. En vejledning til sagsbehandlere og lægekonsulent om bivirkninger og senfølger efter en kræftsygdom. (Pjecen havde vi uddelt til alle ved mødet). Vi fortalte at borgerne ofte oplevede ansøgningsskemaer og breve som meget svære at forstå og udfylde, og at de mange sider med henvisning til diverse lovgivning var uforståelige. Vi fortalte også om hvordan borgerne havde det at de reelt var svækkede af senfølger og dårlig fysisk tilstand, selvom de måske var blevet færdigbehandlet. Vi kom med små casehistorier om dette fra vores møde med borgerne, så de kunne få nogle billeder på deres situation fra hverdagen. Vi diskuterede med dem om dilemmaet mellem at være raskmeldt/sygdomsfri og endnu ikke have kræfter nok til at arbejde. Vi opfordrede til at vi arbejdede sammen om at nuancere billedet af borgerens situation, når deres ressourceprofil skulle afklares, og at vi gerne deltog i møderne. Hanne kunne fortælle om eksempler fra deltagelse i møder, med positive resultater. Vi fortalte også om borgernes uvidenhed om TUC-job og hvilken rolle de spillede. Vi fortalte at borgerne var kede af, at skulle fortælle deres sygdomshistorie igen og igen til en ny sagsbehandler hver gang. Der blev grinet genkendende da vi fortalte dette. Lederen af syge-dagpenge afdelingen kunne fortælle os, at de nu arbejdede mod at hver borger skulle have én sagsbehandler ( ) Meget positivt møde, hvor vi fik en god dialog med afdelingen og de var meget postive for at henvise til forløbspartner og samarbejde med os. (...) Det ser ud til at vi nu har fået påbegyndt en dialog med afdelingen, og fremtiden vil vise hvordan samarbejdet kan udvikle sig. Der er som sagt mange eksempler i projektet på, at kræftramte borgere er frustrerede over manglende respons fra myndigheder (fx hjælpemiddelafdelingen, Jobcenteret, handicapafdelingen), som de synes burde være dem behjælpelige. Når den kræftramte ikke selv har energien og gå-på-modet til at gøre noget i sagen, har forløbspartneren taget affære og søgt at bringe orden i kaos ved at trække i trådene og få rette vedkommende til at agere aktivt. Men det har i mange tilfælde været en lang og sej kamp. Én type aktører er ikke fremtrædende i log-optegnelserne, nemlig arbejdsgiverne. Forløbspartnerne siger selv, at de fleste af deres inkluderede borgere har et godt forhold til arbejdsgiveren og kollega-

15 15 erne, og at spørgsmålet om, hvordan den sygemeldte vender tilbage til jobbet er rimeligt uproblematisk. På den anden side siger forløbspartnerne dog også, at mange genoptager arbejdet for hurtigt eller i for stort omfang, hvilket giver dem fysiske og psykiske problemer, fordi de simpelthen ikke kan magte det. Fornyet sygemelding, psykisk nedtur, førtidspensionering kan være nogle af de uønskede konsekvenser. I mange af de tilfælde kunne det have været en hjælp, hvis arbejdstageren var startet på et lavere timetal og/eller med mere skånsomme arbejdsfunktioner. Forløbspartnerne har været tilbageholdende med at inddrage denne problemstilling i deres arbejdsopgaver, fordi de ikke føler sig tilstrækkeligt rustet til det. Log og interviews viser en række andre strategiske punkter, hvor forløbspartnerne har arbejdet for et bedre samarbejde mellem faggrupper. Fx besøgte projektet i september i år en kirurgisk afdeling. Forløbspartneren fokuserede på genoptræningsplaner for kræftopererede. Lægerne var usikre i forhold til, hvordan de skulle beskrive genoptræningsbehovet og udfylde genoptræningsplanerne, og i forhold til hvad kommunerne reelt kan tilbyde af træningstilbud. Lægerne syntes umiddelbart, at fysioterapeuterne eller sygeplejerskerne vidste mere om patienternes fysiske formåen og deres behov for genoptræning. Forløbspartneren skriver i sin logbog: Godt møde, hvor afdelingen er meget positiv for at henvise, og de var overrasket over hvor mange problemstillinger som kræftpatienter stødte ind i efter udskrivelse. Ville tage genoptræningsplanerne op på et andet møde, og arbejde videre med dette. Forløbspartnerne er også opmærksomme på, at der er en vigtig berøringsflade, når en kræftramt udskrives fra hospitalet efter endt behandling og dermed overgår til det kommunale hjælperegi. Når behandlingen slutter, er patientforløbsvejlederen på afdelingen ude af billedet. Der er derfra ønske om, at forløbsvejlederne ager over direkte. Projektets identitet og legitimitet Det projekt, vi her beskæftiger os med, kaldes Forløbspartner. Projektets mission er at hjælpe kræftramte borgere med at opnå og føle sammenhæng i rehabiliteringsforløbet og hjælpe dem tilbage til (arbejds)livet og til at leve med de senfølger, der måtte være. Partnerskabet er altså primært med de kræftramte borgere. Og der er da heller ingen tvivl om, at forløbspartnerne er på de kræftramtes side. Det er disse, der er deres egentlige målgruppe. Det er for dem, de tager kampen op mod regler og love og myndigheder. Projektet har undertitlen koordinering og samordning for borgere med kræft. Det, der skal koordineres og samordnes, er de handlinger og ydelser fra en lang række tredjeparter (eventuelt i samarbejde med forløbspartnerne), som skal gøre det nemmere for den kræftramte at komme igennem behandling og rehabilitering og komme tilbage til (arbejds)livet. Sådan fremgår det af projektbeskrivelsen, og sådan beskrev de tre forløbspartnere i begge interviews projektets mission. De mener ikke, at de opgaver, de faktisk udfører, ville være blevet løftet af andre. Eller i hvert fald kun ville være blevet løftet med stor forsinkelse og måske med mindre effekt. Dette kan siges at

16 16 være en del af projektets berettigelse og identitet. Forløbspartnerne fortæller bl.a., at de allerede ved det første møde med sygemeldte borgere, som har en erhvervsrelation, orienterer dem om den lovgivning, de nu er undergivet, herunder om reglerne for løn under sygdom, sygedagpengeregler, og om at borgeren på et tidspunkt vil blive kontaktet af Jobcenteret. En sådan viden gør det mindre traumatisk for borgeren at få en opringning eller indkaldelse fra centeret. I det 2. interview med forløsbpartnerne fortæller de indgående om de problemer, der opstår i kølvandet på et afslag til en kræftramt borger, som har søgt tilskud, hjælpemidler eller andet. Hvis det bliver et afslag, så er der ikke nogen, der samler op på hva så? Fordi det er jo et afslag, der betyder, at man bliver afskåret fra nogle ting fx transport jamen så afskærer det også fra muligheden for at få psykologbehandlingen. Eller det kan være afslag på transport til decideret behandling. ( ) Hvem hjælper så videre? Man giver afslaget. Men der er ikke opsamling på og rådgivning om at sige, at så skal du gøre sådan og sådan. ( ). Afslaget afskaffer ikke problemet! Det er i sådanne situationer, at forløbspartnerne har en vigtig rolle at spille som måske ingen andre påtager sig. Forløbspartnerne fortæller også, at sagsbehandlerne på Jobcenteret har pligt til at hjælpe borgeren med udfyldelse af relevante skemaer. Men de fleste skemaer sendes pr. brev, og sagsbehandleren opdager dermed ikke, at borgeren ikke kan finde ud af det. Men det gør forløbspartnerne, når de er derude, eller fordi borgerne kontakter dem og beder om assistance. Det er værd at fremhæve, at forløbspartnerprojektet er et tilbud ikke kun til de kræftramte borgere, men sådan set også et tilbud til socialforvaltning, til Børne-unge-forvaltningen, til Borgerservice, til Jobcenteret, til de praktiserende læger og til alle de andre, som er vigtige instanser og fagpersoner for behandling og rehabilitering af kræftramte. Ligesom kræftramte borgere kan ønske ikke at bruge tilbuddet i forløbspartnerprojektet, kan de andre aktører i forvaltninger og rådgivninger også vælge ikke at bruge det. Et tilbud er ikke-forpligtende for målgruppen. Dette kan måske forklare, hvorfor tilsagte personer fra en forvaltning udebliver fra et møde indkaldt af forløbspartnerne (sådan som det har været tilfældet). Det kan måske også forklare, hvorfor en myndighedsudøver ikke reagerer på gentagne henvendelser fra forløbspartnerprojektet (sådan som det har været tilfældet). Det kan måske også forklare, hvorfor en af dem, der var udpeget til styregruppen, aldrig mødte op til møderne; og da projektet henvendte sig fik man at vide, at han ikke var ansat mere. Men det havde projektet ikke fået at vide, og virksomheden havde ikke udpeget et nyt medlem. En måde at fremme involvering, samarbejde og konstruktivt medspil på er at sikre forløbspartnerprojektet en høj grad af legitimitet hos myndigheder og interessenter og dermed styrke projektets position i det samlede tilbud til kræftramte borgere. Legitimitet handler om, hvordan andre anskuer og værdsætter én på.

17 17 Der er flere måder at sikre sig legitimitet på. En af de klassiske er at kommunikere struktureret og målrettet med de interessenter, man ønsker legitimitet hos. På det område har projektets forløbspartnere gjort en stor markedsføringsindsats over for hospitaler, praktiserende læger, visitator, arbejdspladser og mange flere. De har gjort det i enkeltsager, og de har gjort det mere generelt. Først for ganske nylig var der som beskrevet ovenfor hul igennem til Jobcenteret. Der var på det gensidigt orienterende møde positive hensigtserklæringer om fremtidigt samarbejde. Projektet har dog ikke derigennem med sikkerhed eller nødvendigvis nået en legitimitet, som i sig selv sikrer et optimalt samarbejde fremover. Tiden vil vise, om der er behov for yderligere informationsmøder. En anden måde at fremme legitimitet på kan være at bruge en eksisterende organisation som løftestang. I forløbspartnerprojektets tilfælde kan man spørge, hvilken betydning det har, at projektet ikke indgår i kommunens organisation på lige fod med Børne-unge-forvaltningen, visitatorfunktionen, Borgerservice osv., men at det bare er et projekt? Det kan eventuelt betyde, at de potentielle samarbejdspartnere blot betragter det som en trækfugl, der er her på tålt ophold. Og at der derfor ikke er nogen grund til at involvere sig for meget. Svendborg Kommune præsenterer på sin hjemmeside i overskriftsform Forløbspartnerprojektet som et tilbud til borgere med kræft. Har kommunen også over for (potentielle) samarbejdspartnere præsenteret, promoveret og anbefalet projektet som et tilbud til forvaltninger og faggrupper, som i deres (sags)behandling møder borgere med kræft? Endelig vil det være forventeligt, at et kort midlertidigt projekt finansieret udelukkende af eksterne puljemidler ikke opnår fuld bevågenhed i det større, omkringliggende system, medmindre det her og nu leverer synlige og relevante kvalitetsydelser. I den sammenhæng er det synligheden, der er problemet. Jeg tror ikke, at de resultater, som forløbspartnerne producerer i form af hjælp til de kræftramte borgere, koordinering og fremskyndelse af sagsgange, videnscenterfunktioner osv., er særligt opmærksomhedsskabende. Ydelserne foregår uden megen ståhej. Hos de involverede aktører (myndigheder, kontorer, sagsbehandlere) fremstår de næppe som banebrydende. Derfor er det muligt, at de andre aktører kun kan give projektet en passiv støtte, dvs. acceptere at projektet er medspiller med sin egen niche, og acceptere at det måske kan gøre en forskel for de kræftramte. Men projektet har brug for en aktiv støtte for at kunne udfylde sin mission optimalt. Aktiv støtte vil her sige, at vi anerkender og værdsætter jeres indsats, vi har brug for den, og vi vil samarbejde med jer (også fordi vi kan se, at det hjælper os i vores egen mission). Projektets sidste halvdel Ovenstående beskrivelse af forløb og status, sådan som jeg har set det ud fra log-optegnelser, mødereferater, interviews og besøg på hjemmesider mm., tegner primært et positivt billede af forløbspartnernes engagement, aktiviteter og opnåede resultater. Men der er også blevet påpeget problemstillinger og forhold, som har hæmmet deres arbejde og medført utilfredsstillende forløb. Ligeledes har jeg påvist uhensigtsmæssige forhold vedrørende den Internet-baserede tilgængelighed og oplys-

18 18 ninger om projektet. I det følgende gennemgår jeg en række forslag til ændringer og aktiviteter i projektets resterende tid. Anbefalingerne kan ses, dels som forslag til, hvordan det konkrete projekt i Svendborg og Langeland kommuner kan målrette og udvikle servicen og ydelserne til kræftramte borgere (i samarbejde med andre relevante aktører), dels som forslag til, hvordan der kan udvikles en samarbejdsstruktur med potentielle partnere, og dels som en idébank for kommende forløbspartnere/forløbspartnerprojekter i andre kommuner Jeg har lagt som præmisser, 1) at forløbspartnerne ikke skal udvikle og bruge tid på at opdyrke nye måder at markedsføre projektet på over for kræftramte borgere, idet der synes at være en god tilgang af borgere, idet der løbende har været afholdt orienteringsmøder med potentielle henvisere, og idet projektet også har fået god pressedækning 2) at forløbspartnerne med den derved sparede tid kan koncentrere sig om opgaver såsom dokumentation og organisering ved siden af det fortsatte arbejde med borgerkontakter og videnscenterfunktioner 3) at Forløbspartnerprojektet betragtes som et modelprojekt, og at erfaringerne herfra kan bruges a) ved en forlængelse af projektet, b) ved overgang til eventuel driftsstatus, c) af tilsvarende, fremtidige initiativer i andre kommuner 4) at der er begrænsede ressourcer til rådighed til justering og udvikling af projektet i dets sidste periode. Anbefalinger Dokumentation og formidling Forløbspartnerne anbefales at dokumentere og systematisk beskrive critical incidents, som de støder på i deres arbejde (herunder de hyppigste problemstillinger, som de inkluderede kræftpatienter står med a) personligt, familiemæssigt, emotionelt, og b) i relationerne til arbejdsgiver, Jobcenter, praktiserende læge, sygehusafdelinger, forvaltninger, fysioterapeuter m.fl.). En critical incident er en hændelse eller et forhold, som på signifikant negativ eller positiv måde bidrager til en aktivitet eller et fænomen. Der er altså ikke nødvendigvis tale om fejl eller livstruende hændelser, men om hændelser eller forhold, der hindrer (eller fremmer) en proces af stor betydning for borgerens konkrete rehabiliteringsforløb. Eller af stor betydning for forløbspartnerens mulighed for at hjælpe borgeren. Ved beskrivelsen af critical incidents flyttes fokus fra en diffus, negativ eller positiv, opfattelse af, hvordan forløbspartneren har håndteret en bestemt situation, eller hvordan samarbejdet har været varetaget eller er blevet hæmmet i konkrete situationer, til en nøje dokumentation af hændelsen. Dette giver i sig selv en mere præcis diagnose af hyppigt identificerede problemer. Det giver så også et tydeligere billede af underliggende mønstre og strukturer til formidling til de implicerede

19 19 parter og som et bedre vidensgrundlag for at gribe ind på en målrettet måde. Det bør overvejes nøje, hvilken formidlingsform der har størst gennemslagskraft hos de forskellige parter. Formål: At synliggøre projektets problemstillinger. At synliggøre kræftramte borgeres problemer i et behandlings- og rehabiliteringsforløb. At synliggøre kravet til forløbspartneres faglighed (færdigheder, viden). At synliggøre behovet for en koordinerende indsats. At synliggøre flaskehalse. At legitimere Forløbspartnerprojektet og forløbspartnerfunktionen. At forebygge problemer og at støtte problemløsninger. Udvikling af en samarbejdsmodel Det anbefales, at de to kommuner sammen med forløbspartnerne og sammen med andre relevante aktører udarbejder en forpligtende samarbejdsmodel for koordinering og sammenhæng for kræftpatienter eller i flertal: forpligtende modeller. 2 Det er sandsynligvis vigtigt, at dette arbejde føres an af de øverste myndigheder blandt interessenterne (fx kommunerne; fx regionen (når vi taler om overgang fra sygehusbehandling til kommunalt regi)). Forløbspartnerne har ikke legitimitet til at vinde gehør og opnå tilslutning, endsige politisk legitimitet til at fastlægge overordnede målsætninger om serviceniveauer. Men forløbspartnerne ved fra deres daglige arbejde, hvilke aktører, der er størst behov for at udvikle samarbejde med. Modellerne kan omhandle bilaterale eller multilaterale aftaler og samarbejdsrelationer. Aftalerne kan være så detaljerede, at de indeholder beskrivelser af forretningsgange og hjælpeværktøjer i form af vejledninger, algoritmer, uddannelsesprogrammer mv. Formål: At fremme sammenhæng og koordinering af de forskellige parters tilbud og indsats. At præcisere forpligtende rollefordeling og forpligtende samarbejdsrelationer mellem parterne i den daglige opgaveløsning. At sikre gensidighed. Fysisk nærhed til samarbejdspartnere eller et fast samarbejdskorps Forløbspartnerne anbefales placeret kontormæssigt i umiddelbar nærhed til sygedagpengekontoret eller nogle sagsbehandlere derfra eller vice versa. Eller forløbspartnerne indgår faste forpligtende aftaler med et korps af sagsbehandlere inden for forskellige instanser, som de lærer at kende og får let tilgængelighed til. Korpset kan bestå af fx socialrådgivere med ekspertise inden for sygedagpenge, kontanthjælp o.lign. Formål: At udnytte de forskellige fagligheder. At opdatere forløbspartnernes indsigt i regler og love. At fremme en hurtig vurdering af kræftramtes muligheder og rettigheder. At bidrage til en hurtig sagsgang. At få faste samarbejdspartnere, som kan bruges som en vidensbank. 2 Arbejdet med at udvikle samarbejdsmodeller kan sandsynligvis finde inspiration fra demensområdet. Se fx: Socialministeriet (2001): Model for en koordineret indsats på demensområdet.

20 20 Mellemled mellem borger og arbejdsgiver Det anbefales, at forløbspartnerne opdyrker og påtager sig rollen som go-between mellem den kræftramte borger og dennes arbejdsgiver i de tilfælde, hvor det er svært for den kræftramte selv at tage kontakten og føre forhandlingerne med arbejdspladsen. For forløbspartnerne vil dette være en ny opgave med store udfordringer og krav til viden om lovgivning mv., hvorfor de uddannes hertil gennem skræddersyede kurser. Formål: At medvirke til en lempeligere tilbagegang til arbejdsmarkedet. At forebygge, at den kræftramte pga. en for voldsom belastning ved genoptagelse af arbejdet (fuld arbejdsuge allerede fra starten) ryger på pension. Markedsføring og information Det anbefales, at forløbspartnerne gennemgår hjemmesider, hvor der er eller burde være links til deres projekt, og i tilfælde af fejl eller mangler kontakter de hjemmesidernes webmasters med henblik på at få tilføjet oplysninger. Formål: At sikre korrekt information om Forløbspartnerprojektet flere steder. At udvide kendskabet til projektets tilbud. At fremme legitimitet. Endnu en præmis Ud over de fire ovennævnte præmisser for anbefalingerne, er der en femte. Den handler om, hvorvidt det igangværende forløbspartnerprojekt skal tænke(s) kortsigtet eller langsigtet. (Og lad os lige huske på, at projektet har mindre end et års restlevetid). Nogle af de nævnte anbefalinger er så tidskrævende og personaleinvolverende, at de kun bør blive aktuelle, hvis de to kommuner allerede nu beslutter, at projektet skal forlænges eller skal blive en post på kommende års driftsbudgetter. Eller hvis de beslutter, at de vil bruge den resterende del af projekttiden til at udvikle og afprøve nye metoder og nye organiseringsformer til gavn for tilsvarende senere projekter andre steder. Tænker projektet og dets styregruppe derimod mere i her og nu-gevinster og altså ikke lægger op til at forlænge projektet eller gøre ordningen permanent så vil jeg tro, at forløbspartnerne i stedet skulle prioritere at fortsætte de hidtidige aktiviteter: markedsføre projektet over for kræftramte borgere; videreføre det gode, direkte borgerrelaterede arbejde; fungere som borgernes talerør; fungere som videnscenter. Den prioritering vil antagelig udnytte forløbspartnernes viden, opsamlede erfaringer og færdigheder bedst på det korte sigt: Den vil sandsynligvis give mest rehabilitering og livskvalitet for de allerede inkluderede og for de kommende kræftramte borgere i de to kommuner inden for det næste år.

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller ilde.dk Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Roskilde, den 15. marts 2012 Ang.: EVALUERING AF PROJEKTET

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune

PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune PÅVEJ Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune Onsdag d. 2. december 2009 v/ Kirsten Bune, jordemoder, master i sundhedsantropologi, kræftrehabiliteringskoordinator

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Borger med erhvervet hjerneskade

Borger med erhvervet hjerneskade Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

PRESSEOPRÅB. S.O.S. fra borgere i sygedagpengeland

PRESSEOPRÅB. S.O.S. fra borgere i sygedagpengeland S.O.S. fra borgere i sygedagpengeland PRESSEOPRÅB Sygemeldte borgere trædes under fode af kommunerne: Det er blevet sværere for sygemeldte borgere at få anstændig sagsbehandling i sygedagpengesystemet

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse KropDanmark Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt Aktiv Sygemeldt Processen Indholdsfortegnelse 1 FORLØBET AF EN SAG HOS KROPDANMARK...2 2 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET...4 3 AFSLUTNING AF BORGERE...5 4 TILLÆGSPRODUKT:

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR Sygedagpengeanalyse Jobcenterchefseminar 13. marts 2012 14-03-2012 1 Baggrund for projektet Jobcentrene i Danmark kan konstatere: At sygedagpengeområdet er et område med stadige udfordringer At antallet

Læs mere

Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted.

Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted. Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller Maglegårdsvej 15 4000 Roskilde Telefon 46 34 86 00 Telefax 46 34 86 86 www.roskildebomi.dk e-mail: bomi@bomi.roskilde.dk Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Forord. Kære veteran.

Forord. Kære veteran. Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013.

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013. Opfølgningsredegørelse i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2013 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011

Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011 Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011 Borgervejledningen i Holbæk Kommune har nu virket i fem år siden starten 1. januar 2007 i henhold til beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013 Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende patientundersøgelse er fra året og den anden af sin art på Skovhus Privathospital. I denne undersøgelse bliver patienterne på Skovhus Privathospital

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere