Forløbspartner: Koordinering og sammenhæng for borgere med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbspartner: Koordinering og sammenhæng for borgere med kræft"

Transkript

1 Forløbspartner: Koordinering og sammenhæng for borgere med kræft En midtvejsevaluering af Thorkil Thorsen September 2008

2 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FORLØBSPARTNERPROJEKTET... 3 EVALUERINGSPROJEKTET... 3 EVALUERINGENS METODE OG MATERIALE... 3 Log-skemaer... 3 Interviews... 4 OM DENNE RAPPORT... 4 PROJEKTETS GENNEMFØRTE AKTIVITETER... 4 BORGERKONTAKTER... 4 KONTAKTER FRA KRÆFTRAMTE BORGERE I OG UDEN FOR MÅLGRUPPEN... 7 HENVISNING ELLER KENDSKAB TIL PROJEKTET... 7 SAGSBEHANDLENDE AKTIVITETER... 7 VIDENSCENTERFUNKTIONER... 8 PROMOVERING OG ORGANISERING AF PROJEKTET... 8 INTERNETTET SOM MARKEDSFØRINGSMEDIE FORLØBSPARTNERNE OG DERES BIDRAG ØVRIGE AKTØRER I FELTET PROJEKTETS IDENTITET OG LEGITIMITET PROJEKTETS SIDSTE HALVDEL ANBEFALINGER Dokumentation og formidling Udvikling af en samarbejdsmodel Fysisk nærhed til samarbejdspartnere eller et fast samarbejdskorps Mellemled mellem borger og arbejdsgiver Markedsføring og information ENDNU EN PRÆMIS KONKLUSION Denne evaluering er gennemført af kultursociolog Thorkil Thorsen, konsulentfirmaet SYNTHESE (www.synthese.dk). Rapporten er afsluttet og afleveret den 30. september 2008.

3 3 Indledning Forløbspartnerprojektet Projektets formål er at udvikle et sammenhængende og koordineret sygdoms- og rehabiliteringsforløb for borgere med kræft, fra diagnosen er stillet til tilbagevenden til arbejdsmarkedet (citeret fra den oprindelige projektbeskrivelse). Projektet skal: tilbyde forløbspartner til borgere med kræft med henblik på et sammenhængende og koordineret rehabiliteringsforløb, herunder støtte til egenomsorg udvikle metoder til organisering og samarbejde om forløb for kræftramte (mellem sygehuse og kommuner, internt i kommunerne, tværkommunalt og mellem kommunerne og frivilligrådgivningen i Kræftens Bekæmpelse) udnytte og udvikle viden til forbedret rehabilitering skabe bedre rammer for fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Forløbspartnerprojektet, som startede i august 2007 og slutter i sommeren/efteråret 2009, er et fælleskommunalt projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner. Det er finansieret af Indenrigsog Sundhedsministeriet, som er indgået i et partnerskab med Kræftens Bekæmpelse og Kommunernes Landsforening. Projektet er bemandet med tre medarbejdere, kaldet forløbspartnere. En forløbspartner er defineret som en professionel fagperson, som er ansat i kommunen til at koordinere og skabe sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløbet for borgere med kræft. Forløbspartneren hjælper, med udgangspunkt i den enkelte borger og dennes familie, med både fysiske, psykiske og sociale behov for rehabilitering. Der er bl.a. fokus på tilbud om fysisk aktivitet, og at skabe metoder for samarbejde med arbejdsmarkedet, for at sikre en bedre tilbagevenden for den kræftramte. Evalueringsprojektet Projektet har ønsket at få evalueret sin virksomhed og sine resultater. I den forbindelse er det aftalt med mig, at jeg skulle stille et redskab til rådighed for projektets egen, løbende registrering af aktiviteter, samt følge projektet undervejs og udarbejde en midtvejsevaluering. Denne skal bl.a. gennemføre en analyse af det hidtidige projektforløb mhp. at karakterisere eventuelle problemer og opstille anbefalinger til løsning af disse i projektets 2. halvdel (citeret fra kontrakten). Den her foreliggende evaluering beskriver ikke de inkluderede borgeres vurderinger eller tilfredshed med forløbspartnernes ydelser (en sådan borgertilfredshedsundersøgelse gennemføres af Kræftens Bekæmpelse, men den er først færdig ved projektets afslutning). Evalueringens metode og materiale Log-skemaer Evaluator aftalte ved et indledende møde i september 2007 med de 3 forløbspartnere i projektet, at de skulle registrere deres aktiviteter i et log-skema. Skemaet udarbejdedes af evaluator i samarbejde

4 4 med forløbspartnerne, som afprøvede det på de første borger-kontakter og formidlingsaktiviteter, og vi udvekslede i de første måneder erfaringer og synspunkter på skemaet for derigennem at kvalitetssikre udfyldelsen. (Skema med tilhørende vejledning er optrykt som bilag til denne rapport). Log-skemaet har to formål: Dels skal det fungere som et direkte dataindsamlingsinstrument til evalueringen; dels skal det være et værktøj til at skærpe forløbspartnernes refleksion over de enkelte besøg og aktiviteter (med det formål at holde fokus og fremme kvaliteten i aktiviteterne). Samtidig har udfyldte log-skemaer også fungeret som journalnotater for forløbspartnerne. Log-skemaer til brug for denne evaluering dækker perioden oktober 2007 september Interviews Som supplement til den viden og de problemstillinger, som ses af log-skemaerne, er der gennemført to 2-timers gruppeinterviews med forløbspartnerne i henholdsvis februar og august Om denne rapport Dette er en midtvejsevaluering, og som sådan er den både tilbageskuende og fremadrettet. Første del af rapporten beskæftiger sig derfor med projektets hidtidige forløb. Mens anden halvdel kigger fremad ved at påpege muligheder for forbedringer. Den primære målgruppe for rapporten er Forløbspartner-projektets styregruppe og dets forløbspartnere. For at gøre rapporten tilgængelig for en bredere kreds er der dog medtaget oplysninger og beskrivende afsnit, som er styregruppen og forløbspartnerne bekendt, men som kan være nødvendig oplysning for andre til at forstå sammenhænge og vurderinger. Projektets gennemførte aktiviteter Forløbspartnernes ydelser i dette projekt inkluderer kontakter til kræftramte borgere, samt kontakter til en lang række myndighedsinstanser, behandlere og frivillige. Forløbspartnerne har også i enkelte tilfælde fungeret som et videnscenter, hvor borgere, sagsbehandlere og behandlere har søgt oplysninger. Borgerkontakter Det fremgår af loggen, at forløbspartnerne i projektets første halvdel har haft kontakt til 56 kræftramte borgere. Borgerne er oftest besøgt i deres eget hjem. Knap 2/3 af alle ydelser, som kan læses ud af log-udskrifterne, har været besøg i borgernes hjem, mens ca. 1/5 af ydelserne har været telefoniske kontakter med borgeren (eller i meget få tilfælde med dennes pårørende) ud over den første kontakt, hvor en borger har henvendt sig. Ca. 15% af ydelserne kan kaldes sagsbehandling og møder med inddragelse af tredjeperson på foranledning af forløbspartnerne (eller i få tilfælde på foranledning af tredjepart).

5 5 Af de følgende diagrammer ses fordelingen på de forskellige aktivitetstyper. Nogle borgere har kun haft telefoniske kontakter med forløbspartneren, mens andre kun har haft besøg i hjemmet. I ganske få tilfælde har borgeren ønsket hjemmebesøget henlagt til et neutralt sted eller på en forløbspartners kontor Sagsbehandling Tlf. Besøg Antal ydelser Borger nr Sagsbehandling Tlf. Besøg Antal ydelser Borger nr.

6 6 Der kan ses en tendens til færre kontakter/ydelser hos borgerne med de højere numre. Dette afspejler for en dels vedkommende, at disse borgere er indgået på et så sent tidspunkt i projektet, at de endnu ikke alle er afsluttede (borgerne tildeles fortløbende numre). Heller ikke alle fra projektets tidlige periode er dog afsluttet, fx borger nr. 3. Nogle af borgernumrene har ingen markering, fordi der ikke har været yderligere kontakt efter den første telefoniske henvendelse. I nogle af disse tilfælde har borgeren været for gammel (over 65 år) til at måtte indgå i projektet. Men ellers er variationen stor: Fx har borger 5 haft 12 besøg af en forløbspartner, mens borger nr. 6 kun har haft ét. Der opereres ikke med et fast maksimums-antal kontakter eller besøg. Men projektet har sine begrænsninger. Forløbspartnerne bestræber sig derfor på at aktivere det netværk, som borgeren måtte have. Men ofte er der dog tale om små eller svage netværk. Og i en kræftramt familie kan alle medlemmer være i krise. Projektet har flere gange oplevet, at selv om et forløb er afsluttet efter gensidig overenskomst, så sker det, at borgeren ringer uger eller måneder senere, fordi der er opstået nye problemstillinger (ikke nødvendigvis sygdomsrecidiv). Rehabilitering er en langvarig proces. Ellers bør det anmærkes, at de talmæssige opgørelser ikke helt yder fuld retfærdighed til de mange og forskelligartede aktiviteter, som forsøgspartnerne har gennemført. I mange tilfælde har en forsøgspartner under og umiddelbart efter et besøg i borgernes hjem kontaktet myndigheder og samarbejdspartnere (fx hjælpemiddelafdeling, læge, fysioterapeut, hjerneskadespecialist, jobcenter, kontaktsygeplejerske), undersøgt en lovgivning, anmodet om tilsendelse af et skema, koordineret osv. Den megen telefontrafik mellem forløbspartner og tredjepart og efterfølgende telefonisk orientering til borgeren om resultatet af kontakterne til tredjepart indgår ikke i ovenstående diagrammer. Det fremgår heller ikke af diagrammerne, hvor mange arbejdstimer, der har været lagt i de enkelte aktiviteter og aktivitetstyper. Det første besøg i borgernes hjem har dog været stipuleret til 2 timer, mens de efterfølgende i princippet har været planlagt til 1½ time. Tidsforbruget til de afledte opgaver fra besøgene (kontakter til og samtaler med andre, brevskrivning, journalskrivning mv.) er ikke registreret i log-skemaerne. Indholdet i borgerkontakterne er rigt varieret. Nogle har været jævnlige besøg med det formål at motionere med borgeren. I andre tilfælde har forløbspartneren haft mere eksistentialistiske samtaler samtidig med forklaringer på symptomer, behandlingsresultater mv. I nogle tilfælde er forløbspartneren blevet bedt af borgeren om at hjælpe med at udfylde skemaer, fortolke et brev fra fx Jobcenteret, skrive en ansøgning om tilskud, eller skrive en anke på en afgørelse. I andre tilfælde har forløbspartneren hjulpet en borger med at finde en ny bolig. I mange tilfælde indeholder samtalerne krisebearbejdning. Ofte skaber forløbspartneren kontakt mellem borgerne og en behandler. Andre hyppige temaer: medicinering; bivirkninger; depression; fordele ved fysisk aktivitet; valg af type fysisk aktivitet; økonomi; hjælp til ansøgning om plejeorlov; manglende appetit; hvordan skal jeg

7 7 fortælle mine børn det? Nogle gange har borgeren ringet til forløbspartneren for at få luft for sin harme over et afslag på en ansøgning. Antallet af emner er nærmest legio. Det tjener ikke her noget formål at kategorisere og tælle. Der er tale om psykiske, sociale og fysiske emner af betydning for det samlede rehabiliteringsforløb. Kontakter fra kræftramte borgere i og uden for målgruppen Projektets målgruppe har fra starten været defineret som årige, bosiddende i Svendborg eller Langeland kommuner, og med en nydiagnosticeret kræft. (Nydiagnosticeret vil sige, at borgeren kan være i venteposition til behandling, i gang med behandling/efterbehandling eller lige være blevet færdig med efterbehandling). Forløbspartnerne har i flere tilfælde registreret i loggen, at de har været kontaktet af en borger eller en pårørende til en borger, som var ældre end 65 år. Borgerne har været utilfredse med denne udelukkelse og antydet, at det er en negativ forskelsbehandling. Bl.a. var der en borger, som var 68 år og stadig erhvervsaktiv. Ved et arrangement på medicinsk lungeafdeling på Sygehus Fyn, hvor forløbspartnerne orienterede om projektet, kritiserede lægerne dér, at aldersgrænsen i projektet er 65 år. Forløbspartnerne skriver i loggen, at de også tidligere har mødt en sådan kritik fra lægeside. Forløbspartnerne er enige i kritikken og finder den forhåndsbesluttede aldersafgrænsning uheldig, og de har da også været indforståede med at udvise en vis kulance over for ældre borgere. De tre forløbspartnerne ønsker da også denne afgrænsning afskaffet, hvis projektet senere forlænges eller går over i en driftsfase. Aldersfordelingen for de log-førte kræftramte borgere er år (hvoraf nogle af de ældste altså er blevet afvist). Kønsfordelingen er påfaldende skæv, idet over 80% af de registrerede henvendelser er fra kvinder. Henvisning eller kendskab til projektet For de fleste henvendelsers vedkommende er der i loggen anført, hvordan borgeren har fået kendskab til projektet, eller hvem der har henvist ham til det. Mere end 20% har angivet at have hørt om forløbsvejlederne via sygehuset, ambulatorium eller kommunal fysioterapeut, 12-13% har læst om projektet i avisen, et lignende antal har fået kendskab til muligheden gennem sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske eller hjemmevejleder, egen læge nævnes af fire. I mindre udstrækning nævnes visitator, lærer på sprogskole, sundhedsafdelingen, handicapafdelingen, pårørende. I mange af alle disse tilfælde har de kræftramte fået udleveret en pjece om projektet. Sagsbehandlende aktiviteter Af diagrammerne ovenfor fremgår det også, at forløbspartnerne har udført en slags sagsbehandling vedrørende deres klienter. Dette har været tilfældet for 14 af de kræftramte borgere i projektet. Sagsbehandling dækker her over aktiviteter, hvor forløbspartneren har taget initiativ til et møde

8 8 med flere af de aktører, som kan løse et specifikt problem for en af projektets kræftramte borgere. Desuden inkluderer kategorien sagsbehandling her også de tilfælde, hvor en forløbspartner er taget med en borger til et møde med en anden fagprofessionel, fx praktiserende læge eller læge på et sygehus, møde på Jobcenteret el. lign. For særligt to af borgernes sager har der været et stort antal kontakter til eller direkte møder med tredjemand. Videnscenterfunktioner I de ovenstående diagrammer er ikke medtaget de aktiviteter, som kan kaldes videnscenterfunktioner. Disse aktiviteter er kendetegnet ved, at tredjeperson kontakter forløbspartnerne for at få konkrete råd og oplysninger til brug fores deres behandling eller hjælp til kræftramte. Et par eksempler: - En skolelærer ringer for at få vejledning om, hvordan de på skolen bedst kan støtte to af deres elever, hvis far har fået kræft. Forløbspartneren undersøger mulighederne for, at Kræftrådgivningen i Odense kan give skolen støtte og supervision. Det bekræftende svar meddeles derefter til skolelæreren - En borger ringer og undrer sig over, at hun endnu ikke er blevet indkaldt til genoptræning. Forløbspartneren undersøger (med borgernes samtykke) sagen og udreder trådene - Visitator kontakter forløbspartner for at drøfte muligheden for, at en ægtefælle til en borger i kræftbehandling kan få bevilget plejeorlov efter ansøgning - En fysioterapeut er til forløbspartner og vil vide, om projektet eller andre kan tage sig af gåture med en 68-årig kræftramt - En sygeplejerske fra OUH ringer og vil vide, hvad Svendborg Kommune kan tilbyde af genoptræning til en brystkræftopereret - En socialrådgiver fra Børne-unge-afdelingen vil vide, om det er muligt, at børn kan få to forløb i børnegruppen i Kræftens Bekæmpelse. Forløbspartner kontakter rådgivningen i Odense desangående. Forløbspartnerne har i projektets første halvdel haft under 10 af den slags henvendelser. Desuden er der under betegnelsen videnscenter i loggen anført nogle få henvendelser fra borgere, som har ønsket forløbspartnerydelser, men som ikke har kunnet komme i betragtning hertil, fordi de har været ældre end den på forhånd fastsatte øvre aldersgrænse. Promovering og organisering af projektet Forløbspartnerne har brugt mange ressourcer på at formidle kendskabet til projektet over for borgerne og over for de instanser, behandlere og frivillige, som kan være relevante for kræftramte borgeres rehabilitering. De har produceret og udleveret pjecer til borgere og til fagpersoner, som kommer i kontakt med kræftramte borgere. Og de har gentagne gange inviteret til møder med det formål at udbrede kendskabet til projektet og at initiere eller forbedre samarbejde. Her er et udpluk af promoveringsaktiviteterne i henhold til log-notaterne: December 2007:

9 9 - personlig aflevering af pjecer til fagforeninger i Svendborg og på Langeland - personlig aflevering af pjecer til ledende sekretærer på alle afsnit på Svendborg Sygehus - information om projektet til sygeplejersker på 6 afdelinger på sygehuset - besøg på Rådgivningscenteret for Kræftens Bekæmpelse, Odense (gensidig orientering) - information om projektet til afdelingssygeplejerske på lungemedicinsk afdeling, Svendborg Sygehus - information om projektet til socialrådgivere på børneområdet og sundhedsplejersker i Langeland Kommune - orienteringsmøde med skoleledere og daginstitutionsledere på Langeland - orientering om projektet til hjemmesygeplejerskerne i område Vest, Svendborg - informationsmøde om projektet for sundhedsplejersker i Svendborg Kommune Januar besøg i smerte- og palliationsklinikken, gensidig orientering - møde med frivillige i Kræftens Bekæmpelse, Svendborg - besøg hos gruppen Kraftspring i Kræftens Bekæmpelse - orientering om projektet til medarbejder i psykiatrigruppen, Svendborg Kommune - orientering om projektet til hjemmesygeplejersker i Langeland Kommune - orientering om projektet til visitator - fotografering til landsdækkende kræftblad - møde med to repræsentanter fra lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse, Langeland Februar orienteringsmøde på Dagkirurgisk afd., Svendborg Sygehus - orienteringsmøde på Børn- og ungeafdelingen i Svendborg Kommune - orienteringsmøde på medicinsk lungeafdeling på Sygehus Fyn (2 gange) September orienteringsmøde for læger på Kirurgisk afdeling, Svendborg Sygehus, om projektet - to temamøder om Når en medarbejder får kræft for ledere, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter i kommunerne - orienteringsmøde på Jobcenteret, Sygedagpenge-afdelingen, om forløbspartnerprojektet. Det fremgår af log-optegnelserne, at forløbspartnerne har mødt stor interesse på deres orienteringsmøder og modtaget hensigtserklæringer fra de respektive målgrupper om, at de vil benytte sig af forløbspartnerprojektet ved at fortælle om det til deres kræftramte patienter og borgere. Ved siden af de orienterende møder, som har skullet udbrede kendskabet til forløbspartnerprojektet, har projektet også afholdt eller deltaget i møder med den primære hensigt at indsamle viden om eventuelle samarbejdspartneres tilbud til kræftramte, eller for at drøfte projektets samordning og samarbejde med andre projekter for kræftramte:

10 10 Januar møde med sundhedsplejerske og pædagog i Langeland Kommune Februar møde med frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, Svendborg, om et tiltag om Fysisk aktivitet - samtale med leder af fysioterapien i Langeland Kommune om fysisk træning, tilbud og samarbejdsmuligheder for brystkræftopererede April møde på OUH vedrørende onkologisk afdelings rehabiliteringsprojekt og muligheden for at forbedre kræftpatienters overgang fra sygehus til kommune Internettet som markedsføringsmedie Formidling af kendskab til Forløbspartnerprojektet og dets muligheder sker også via henvisninger fra andre organisationers hjemmesider på Internettet. Det kan derfor være vigtigt at sikre sig, at de hjemmesider, som kræftramte borgere opsøger i deres jagt på hjælp til rehabilitering mv., også rent faktisk har henvisninger i form af omtale, telefonnumre eller links til Forløbspartnerprojektet. Her vil man imidlertid ikke i alle tilfælde være godt hjulpet. Hvis en kræftramt som første tanke klikker sig ind på Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre, finder han ikke nogen henvisning til Forløbspartnerprojektet. Hvis en kræftramt på Langeland opsøger Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling på Langeland, finder han ingen henvisning og intet link til Forløbspartnerprojektet. Hvis han i stedet klikker sig ind på Kræftens Bekæmpelses oversigt over kommunale rehabiliteringstilbud og klikker på Langeland Kommune, så findes der et hyperlink til informationspjecen om Forløbspartnerprojektet. Der er derudover også et telefonnummer angiveligt til projektets kontaktperson, Vivi Brandt Rasmussen. Men ringer man dette nummer op, kommer man i kontakt med en ansat i Søfartsstyrelsen! Det kan selvsagt være svært at kontrollere og bestemme, hvad andre organisationer lægger på deres hjemmesider. Men i de nævnte tilfælde er der tale om nære samarbejdspartnere (fx har projektet jævnlige møder med frivillige i Kræftens Bekæmpelses lokalafdelinger i Svendborg og Langeland kommuner). Forløbspartnerprojektet har ikke sin egen hjemmeside, men borgeren kan se en beskrivelse af projektet og dets tilbud via den pjece, som er udarbejdet i november 2007, og som ud over at ligge som hyperlink i pdf-format på visse andre beslægtede hjemmesider, også uddeles i papirudgave til patienter på sygehuse, hos praktiserende læger, hos fysioterapeuter m.fl. Pjecen sendes også til personer, som aktivt henvender sig til projektet. Pjecen fortæller kort og oversigtligt, hvad projektet kan give den kræftramte. Men de, som derudover vil vide mere, henvises til en webadresse (www.cancer.dk/kkr), som i hvert fald i skrivende stund (september 2008) kun kan åbnes, hvis

11 11 man har et brugernavn og et password. Og det fremgår ikke, hvordan man kan skaffe sig disse kredentialer. Forløbspartnerne og deres bidrag Det er mit indtryk fra samtaler og interviews med de tre forløbspartnere og fra at have læst de mere end 200 sider log-notater, de har skrevet, at der har været tilstræbt og ikke mindst er opnået en høj professionel standard, hvor det egentlige mål ikke er tabt af syne. Tværtimod har der til stadighed været arbejdet med at udbrede kendskabet til projektet, med indholdet i selve kontakterne med borgerne, med ansporing af relevante tredjeparter, samt med opdatering og udvikling af forløbspartnernes egen viden til gavn for de inkluderede borgere. De tre forløbspartneres engagement og gå-på-mod forekommer mig rosværdigt. Denne vurdering bygger jeg igen på samtaler, interviews og log-notater. Og forløbspartnerne reflekterer konstruktivt over, om de i konkrete sager burde have gjort noget anderledes, om de til fremtidige, lignende sager har brug for yderligere viden osv. osv. I samværet med de kræftramte borgere har de ikke blot lagt øre til klager og genvordigheder og fungeret som empatiske samtalepartnere, men de har tilstræbt at følge løsningen af identificerede problemer til dørs gennem kontakter til tredjepart, gennem opsøgning af oplysninger, gennem informationsudveksling frem og tilbage. De har ikke selv accepteret at levere halve svar eller halve løsninger. De inkluderede borgeres vurdering af og tilfredshed med forløbspartnernes indsats er som nævnt ikke en del af denne midtvejsevaluering, og det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt dokumenteres, hvad modtagerne af ydelserne selv synes, de har fået ud af det. Men det forekommer mig dog tydeligt fra loggen, at mange har fået den støtte og de tjenesteydelser, de gennem deres henvendelse har ønsket at få. I flere tilfælde har forløbspartnerne selv noteret positive tilkendegivelser fra borgerne, fx at borgeren udtrykte stor taknemmelighed. En sagsbehandler fortalte forløbspartnerne, at hun var blevet meget overrasket over, hvor meget en borger havde forvandlet sig efter at have fået en forløbspartner: Jeg kunne næsten ikke genkende borgeren, troede ikke det var den samme person. Hun var blomstret helt op og havde fået ny energi. (Citeret fra loggen). En indikator på, at forløbspartnernes indsats er meningsfuld, er vel også, at borgerne gerne ser dem igen og igen, og at de ringer og beder om hjælp. De tre forløbspartnere er sygeplejerskeuddannede (og to af dem kommer fra stillinger som hjemmesygeplejersker, mens projektkoordinatoren kommer fra sygehusvæsenet). Denne faglighed har tilsyneladende været velanbragt i dette projekt, forstået på den måde, at de har været i stand til at vurdere, forstå og besvare en lang række sygdoms- og behandlingsrelaterede spørgsmål fra borgerne, ligesom de har kunnet tolke symptomer, forklare bivirkninger, drøfte medicinering, anvise fysiske øvelser for lettere genoptræning eller lindring af smerter, give massage o.lign. Den udgående funk-

12 12 tion besøgene i hjemmet har klart profiteret af den sundhedsfaglige baggrund. Det samme har en række andre funktioner, fx kontakten til sygehusafdelinger, fysioterapien, praktiserende læger. Alligevel kan man måske stille spørgsmålstegn ved, om den identiske faglige baggrund hos de tre forløbspartnere har været optimal for projektet. Ser man forløbspartnerprojektet som et tilbud, der skal betjene borgere med ret forskelligartede problemer og behov, så ville en flerfaglighed i forløbspartnergruppen have givet mulighed for en hurtigere og mere adækvat håndtering af nogle af problemerne. Ud fra log-notaterne at dømme kunne fx en socialrådgiverbaggrund i flere tilfælde have været befordrende for en endnu bedre og hurtigere problemhåndtering og umiddelbar hjælp til borgeren. Forløbspartnerne har dog selv taget hånd om dette problem, så langt det har været muligt ved kurser og selvstudier, ved at søge vejledning hos andre faggrupper, og ved at bede andre faggrupper engagere sig i de konkrete problemer. Som et alternativ til flerfaglighed i forløbspartnerkollektivet kunne flerfaglighed måske fremmes via meget tætte samarbejdsrelationer med andre fagpersoner, og understøttet gennem fælles lokalisering. I det hele taget har forløbspartnerne som nævnt reflekteret over deres egen kunnen og viden. De har noteret i loggen, når de er stødt på problemstillinger, som de ikke umiddelbart kunne håndtere og derfor ville undersøge nærmere, eller hvor de tænkte, at her havde en anden faglighed været på sin plads. Ligeledes har de lavet et katalog, hvori de løbende har noteret de nyopdagelser, de har gjort om lokale og regionale aktører på dette område med angivelse af deres funktion, adresse, kontaktnavne osv. Øvrige aktører i feltet På trods af forløbspartnernes engagement og dygtighed, så hæmmes de i visse tilfælde i at udføre kerneydelserne og projektet begrænses i at opfylde sin mission fordi andre aktører, som kunne levere relevante, supplerende ydelser til løsning af akutte problemer, ikke har givet det ønskede medspil. Dette er tydeligvis frustrerende for forløbspartnerne, fordi de derved ikke kan hjælpe deres kræftramte borgere på den bedste måde, og det er selvsagt problemforstærkende for den egentlige målgruppe, de kræftramte borgere i projektet. Forløbspartnerne føler, at det ikke i alle tilfælde har været nemt at vinde gehør og opnå samarbejde med myndigheder, Jobcenter m.fl. til gavn for Sagen: at sikre sammenhæng og koordinering i kræftramte borgeres rehabilitering. De mener selv, at det skyldes tidspres hos de andre, hyppig personaleudskiftning, en atomisering eller specialisering i sagsbehandlernes arbejdsfelter (fra helhedstænkning omkring den enkelte borger organiseret efter personnummer til organisering efter sagstype), økonomiske begrænsninger. Der bliver ikke plads til meget andet end snævre myndighedsbe-

13 13 slutninger uden et menneskeligt ansigt. Den gode hensigt kommer til kort under disse strukturelle forhold, som hverken sagsbehandlerne eller forløbspartnerne egentlig kan gøre ret meget ved. Forløbspartnerne siger, at det største problem for dem i deres arbejde for de kræftramte er, at tilgængeligheden til disse samarbejdspartnere er voldsomt besværlig. Under interviewet ultimo august 2008 fortalte de tre forløbspartnere mig, at de først på det tidspunkt halvvejs igennem projektet havde fået mulighed for at komme og fortælle om projektet hos Børn og Unge; og at det samme var tilfældet med Jobcenteret. I begge tilfælde er det først lykkedes efter mange anmodninger. 1 Tilgængeligheden er ikke kun svær for forløbspartnerne, siger de, men også for borgerne. Disse har ofte svært ved at finde ind til den rette sagsbehandler. Og kommer de så langt, oplever de ofte en langsommelig sagsgang. Det fremgår af log-notaterne og det er blevet bekræftet og uddybet i mine interviews med forløbspartnerne at de kræftramte borgere i projektet i mange tilfælde har haft betydelige problemer med nogle af de sagsbehandlende institutioner og kontorer, som de kommer i kontakt med. Borgerne har følt sig dårligt behandlet; eller de har ofte ikke kunnet forstå, hvad der egentlig foregår; eller de synes ikke, de bliver ordentligt informeret osv. Det giver anledning til misforståelser og bekymringer, som yderligere belaster de kræftramte, som i forvejen ofte er i en dyb, alvorlig krise. En del af de ovenfor nævnte promoveringsaktiviteter fra forløbspartnernes side er netop udsprunget af, at de har observeret uhensigtsmæssige forhold for projektets kræftramte, når disse har haft kontakt med eller fået henvendelser fra myndigheder og sagsbehandlere. En af de problemstillinger, som er blevet tydelig igennem projektperioden, vedrører borgernes manglende kendskab til arbejdsmarkedslovgivning og deres kendskab til Jobcenteret og TUC-job. Det fremgår af log og interviews, at det har været særligt belastende for nogle af de kræftramte borgere, at de også har skullet forholde sig til TUC-job, som stort set ingen har haft kendskab til på forhånd. Nogle af dem har haft svært ved at forstå, hvem de er; og i hvert fald har det været oplevet som træls, hvis man først har skullet fortælle om sin situation to gange til to forskellige medarbejde på TUC-job for derefter at skulle gentage det hele til to andre medarbejdere i Jobcenteret umiddelbart efter. Som nævnt havde forløbspartnerne igennem mange henvendelser forsøgt at få lov til at orientere Jobcenteret om deres virke. Det lykkedes så i september Log-optegnelserne fra det møde er meget illustrative for, dels hvilken uvidenhed borgerne har om centeret, dels hvordan forløbspartnerne gennem denne og anden information opnåede opmærksomhed og fik løfter om et fremtidigt samarbejde. Jeg tillader mig derfor at citere en ganske lang passage fra loggen den 10. september 2008: 1 Nogle af de institutioner, der omtales her og i resten af rapporten, har afdelinger eller findes i både Svendborg og Langeland kommuner. Forløbspartnerne fortæller, at procedurer og adfærd ikke nødvendig er ens i de to kommuner.

14 14 Vi fortalte om borgernes oplevelse med ordet Jobcentret, som udløste forestillinger som er jeg nu fyret, jeg er da syg, ikke arbejdsledig, hvor ved de fra at jeg er syg, jeg får jo mine penge fra mit firma, får jeg nu ikke flere penge osv. Vi fortalte at rigtig mange borgere ikke vidste noget om reglerne/lovgivningen vedrørende syge-dagpenge, og ikke kendte til opfølgningssamtaler og kompensation til arbejdsgiver. Vi opfordrede til at de gav sig tid til at forklare den enkelte borger som var kræftsyg om dette, og gentage det, fordi de ofte var i krise og havde store hukommelses- og koncentrationsproblemer. Vi opfordrede også til at de så på det brev som de sendte ud til borgeren og henviste til et eksempel i Kræftens Bekæmpelses pjece Tilbage til livet efter en kræftsygdom. En vejledning til sagsbehandlere og lægekonsulent om bivirkninger og senfølger efter en kræftsygdom. (Pjecen havde vi uddelt til alle ved mødet). Vi fortalte at borgerne ofte oplevede ansøgningsskemaer og breve som meget svære at forstå og udfylde, og at de mange sider med henvisning til diverse lovgivning var uforståelige. Vi fortalte også om hvordan borgerne havde det at de reelt var svækkede af senfølger og dårlig fysisk tilstand, selvom de måske var blevet færdigbehandlet. Vi kom med små casehistorier om dette fra vores møde med borgerne, så de kunne få nogle billeder på deres situation fra hverdagen. Vi diskuterede med dem om dilemmaet mellem at være raskmeldt/sygdomsfri og endnu ikke have kræfter nok til at arbejde. Vi opfordrede til at vi arbejdede sammen om at nuancere billedet af borgerens situation, når deres ressourceprofil skulle afklares, og at vi gerne deltog i møderne. Hanne kunne fortælle om eksempler fra deltagelse i møder, med positive resultater. Vi fortalte også om borgernes uvidenhed om TUC-job og hvilken rolle de spillede. Vi fortalte at borgerne var kede af, at skulle fortælle deres sygdomshistorie igen og igen til en ny sagsbehandler hver gang. Der blev grinet genkendende da vi fortalte dette. Lederen af syge-dagpenge afdelingen kunne fortælle os, at de nu arbejdede mod at hver borger skulle have én sagsbehandler ( ) Meget positivt møde, hvor vi fik en god dialog med afdelingen og de var meget postive for at henvise til forløbspartner og samarbejde med os. (...) Det ser ud til at vi nu har fået påbegyndt en dialog med afdelingen, og fremtiden vil vise hvordan samarbejdet kan udvikle sig. Der er som sagt mange eksempler i projektet på, at kræftramte borgere er frustrerede over manglende respons fra myndigheder (fx hjælpemiddelafdelingen, Jobcenteret, handicapafdelingen), som de synes burde være dem behjælpelige. Når den kræftramte ikke selv har energien og gå-på-modet til at gøre noget i sagen, har forløbspartneren taget affære og søgt at bringe orden i kaos ved at trække i trådene og få rette vedkommende til at agere aktivt. Men det har i mange tilfælde været en lang og sej kamp. Én type aktører er ikke fremtrædende i log-optegnelserne, nemlig arbejdsgiverne. Forløbspartnerne siger selv, at de fleste af deres inkluderede borgere har et godt forhold til arbejdsgiveren og kollega-

15 15 erne, og at spørgsmålet om, hvordan den sygemeldte vender tilbage til jobbet er rimeligt uproblematisk. På den anden side siger forløbspartnerne dog også, at mange genoptager arbejdet for hurtigt eller i for stort omfang, hvilket giver dem fysiske og psykiske problemer, fordi de simpelthen ikke kan magte det. Fornyet sygemelding, psykisk nedtur, førtidspensionering kan være nogle af de uønskede konsekvenser. I mange af de tilfælde kunne det have været en hjælp, hvis arbejdstageren var startet på et lavere timetal og/eller med mere skånsomme arbejdsfunktioner. Forløbspartnerne har været tilbageholdende med at inddrage denne problemstilling i deres arbejdsopgaver, fordi de ikke føler sig tilstrækkeligt rustet til det. Log og interviews viser en række andre strategiske punkter, hvor forløbspartnerne har arbejdet for et bedre samarbejde mellem faggrupper. Fx besøgte projektet i september i år en kirurgisk afdeling. Forløbspartneren fokuserede på genoptræningsplaner for kræftopererede. Lægerne var usikre i forhold til, hvordan de skulle beskrive genoptræningsbehovet og udfylde genoptræningsplanerne, og i forhold til hvad kommunerne reelt kan tilbyde af træningstilbud. Lægerne syntes umiddelbart, at fysioterapeuterne eller sygeplejerskerne vidste mere om patienternes fysiske formåen og deres behov for genoptræning. Forløbspartneren skriver i sin logbog: Godt møde, hvor afdelingen er meget positiv for at henvise, og de var overrasket over hvor mange problemstillinger som kræftpatienter stødte ind i efter udskrivelse. Ville tage genoptræningsplanerne op på et andet møde, og arbejde videre med dette. Forløbspartnerne er også opmærksomme på, at der er en vigtig berøringsflade, når en kræftramt udskrives fra hospitalet efter endt behandling og dermed overgår til det kommunale hjælperegi. Når behandlingen slutter, er patientforløbsvejlederen på afdelingen ude af billedet. Der er derfra ønske om, at forløbsvejlederne ager over direkte. Projektets identitet og legitimitet Det projekt, vi her beskæftiger os med, kaldes Forløbspartner. Projektets mission er at hjælpe kræftramte borgere med at opnå og føle sammenhæng i rehabiliteringsforløbet og hjælpe dem tilbage til (arbejds)livet og til at leve med de senfølger, der måtte være. Partnerskabet er altså primært med de kræftramte borgere. Og der er da heller ingen tvivl om, at forløbspartnerne er på de kræftramtes side. Det er disse, der er deres egentlige målgruppe. Det er for dem, de tager kampen op mod regler og love og myndigheder. Projektet har undertitlen koordinering og samordning for borgere med kræft. Det, der skal koordineres og samordnes, er de handlinger og ydelser fra en lang række tredjeparter (eventuelt i samarbejde med forløbspartnerne), som skal gøre det nemmere for den kræftramte at komme igennem behandling og rehabilitering og komme tilbage til (arbejds)livet. Sådan fremgår det af projektbeskrivelsen, og sådan beskrev de tre forløbspartnere i begge interviews projektets mission. De mener ikke, at de opgaver, de faktisk udfører, ville være blevet løftet af andre. Eller i hvert fald kun ville være blevet løftet med stor forsinkelse og måske med mindre effekt. Dette kan siges at

16 16 være en del af projektets berettigelse og identitet. Forløbspartnerne fortæller bl.a., at de allerede ved det første møde med sygemeldte borgere, som har en erhvervsrelation, orienterer dem om den lovgivning, de nu er undergivet, herunder om reglerne for løn under sygdom, sygedagpengeregler, og om at borgeren på et tidspunkt vil blive kontaktet af Jobcenteret. En sådan viden gør det mindre traumatisk for borgeren at få en opringning eller indkaldelse fra centeret. I det 2. interview med forløsbpartnerne fortæller de indgående om de problemer, der opstår i kølvandet på et afslag til en kræftramt borger, som har søgt tilskud, hjælpemidler eller andet. Hvis det bliver et afslag, så er der ikke nogen, der samler op på hva så? Fordi det er jo et afslag, der betyder, at man bliver afskåret fra nogle ting fx transport jamen så afskærer det også fra muligheden for at få psykologbehandlingen. Eller det kan være afslag på transport til decideret behandling. ( ) Hvem hjælper så videre? Man giver afslaget. Men der er ikke opsamling på og rådgivning om at sige, at så skal du gøre sådan og sådan. ( ). Afslaget afskaffer ikke problemet! Det er i sådanne situationer, at forløbspartnerne har en vigtig rolle at spille som måske ingen andre påtager sig. Forløbspartnerne fortæller også, at sagsbehandlerne på Jobcenteret har pligt til at hjælpe borgeren med udfyldelse af relevante skemaer. Men de fleste skemaer sendes pr. brev, og sagsbehandleren opdager dermed ikke, at borgeren ikke kan finde ud af det. Men det gør forløbspartnerne, når de er derude, eller fordi borgerne kontakter dem og beder om assistance. Det er værd at fremhæve, at forløbspartnerprojektet er et tilbud ikke kun til de kræftramte borgere, men sådan set også et tilbud til socialforvaltning, til Børne-unge-forvaltningen, til Borgerservice, til Jobcenteret, til de praktiserende læger og til alle de andre, som er vigtige instanser og fagpersoner for behandling og rehabilitering af kræftramte. Ligesom kræftramte borgere kan ønske ikke at bruge tilbuddet i forløbspartnerprojektet, kan de andre aktører i forvaltninger og rådgivninger også vælge ikke at bruge det. Et tilbud er ikke-forpligtende for målgruppen. Dette kan måske forklare, hvorfor tilsagte personer fra en forvaltning udebliver fra et møde indkaldt af forløbspartnerne (sådan som det har været tilfældet). Det kan måske også forklare, hvorfor en myndighedsudøver ikke reagerer på gentagne henvendelser fra forløbspartnerprojektet (sådan som det har været tilfældet). Det kan måske også forklare, hvorfor en af dem, der var udpeget til styregruppen, aldrig mødte op til møderne; og da projektet henvendte sig fik man at vide, at han ikke var ansat mere. Men det havde projektet ikke fået at vide, og virksomheden havde ikke udpeget et nyt medlem. En måde at fremme involvering, samarbejde og konstruktivt medspil på er at sikre forløbspartnerprojektet en høj grad af legitimitet hos myndigheder og interessenter og dermed styrke projektets position i det samlede tilbud til kræftramte borgere. Legitimitet handler om, hvordan andre anskuer og værdsætter én på.

17 17 Der er flere måder at sikre sig legitimitet på. En af de klassiske er at kommunikere struktureret og målrettet med de interessenter, man ønsker legitimitet hos. På det område har projektets forløbspartnere gjort en stor markedsføringsindsats over for hospitaler, praktiserende læger, visitator, arbejdspladser og mange flere. De har gjort det i enkeltsager, og de har gjort det mere generelt. Først for ganske nylig var der som beskrevet ovenfor hul igennem til Jobcenteret. Der var på det gensidigt orienterende møde positive hensigtserklæringer om fremtidigt samarbejde. Projektet har dog ikke derigennem med sikkerhed eller nødvendigvis nået en legitimitet, som i sig selv sikrer et optimalt samarbejde fremover. Tiden vil vise, om der er behov for yderligere informationsmøder. En anden måde at fremme legitimitet på kan være at bruge en eksisterende organisation som løftestang. I forløbspartnerprojektets tilfælde kan man spørge, hvilken betydning det har, at projektet ikke indgår i kommunens organisation på lige fod med Børne-unge-forvaltningen, visitatorfunktionen, Borgerservice osv., men at det bare er et projekt? Det kan eventuelt betyde, at de potentielle samarbejdspartnere blot betragter det som en trækfugl, der er her på tålt ophold. Og at der derfor ikke er nogen grund til at involvere sig for meget. Svendborg Kommune præsenterer på sin hjemmeside i overskriftsform Forløbspartnerprojektet som et tilbud til borgere med kræft. Har kommunen også over for (potentielle) samarbejdspartnere præsenteret, promoveret og anbefalet projektet som et tilbud til forvaltninger og faggrupper, som i deres (sags)behandling møder borgere med kræft? Endelig vil det være forventeligt, at et kort midlertidigt projekt finansieret udelukkende af eksterne puljemidler ikke opnår fuld bevågenhed i det større, omkringliggende system, medmindre det her og nu leverer synlige og relevante kvalitetsydelser. I den sammenhæng er det synligheden, der er problemet. Jeg tror ikke, at de resultater, som forløbspartnerne producerer i form af hjælp til de kræftramte borgere, koordinering og fremskyndelse af sagsgange, videnscenterfunktioner osv., er særligt opmærksomhedsskabende. Ydelserne foregår uden megen ståhej. Hos de involverede aktører (myndigheder, kontorer, sagsbehandlere) fremstår de næppe som banebrydende. Derfor er det muligt, at de andre aktører kun kan give projektet en passiv støtte, dvs. acceptere at projektet er medspiller med sin egen niche, og acceptere at det måske kan gøre en forskel for de kræftramte. Men projektet har brug for en aktiv støtte for at kunne udfylde sin mission optimalt. Aktiv støtte vil her sige, at vi anerkender og værdsætter jeres indsats, vi har brug for den, og vi vil samarbejde med jer (også fordi vi kan se, at det hjælper os i vores egen mission). Projektets sidste halvdel Ovenstående beskrivelse af forløb og status, sådan som jeg har set det ud fra log-optegnelser, mødereferater, interviews og besøg på hjemmesider mm., tegner primært et positivt billede af forløbspartnernes engagement, aktiviteter og opnåede resultater. Men der er også blevet påpeget problemstillinger og forhold, som har hæmmet deres arbejde og medført utilfredsstillende forløb. Ligeledes har jeg påvist uhensigtsmæssige forhold vedrørende den Internet-baserede tilgængelighed og oplys-

18 18 ninger om projektet. I det følgende gennemgår jeg en række forslag til ændringer og aktiviteter i projektets resterende tid. Anbefalingerne kan ses, dels som forslag til, hvordan det konkrete projekt i Svendborg og Langeland kommuner kan målrette og udvikle servicen og ydelserne til kræftramte borgere (i samarbejde med andre relevante aktører), dels som forslag til, hvordan der kan udvikles en samarbejdsstruktur med potentielle partnere, og dels som en idébank for kommende forløbspartnere/forløbspartnerprojekter i andre kommuner Jeg har lagt som præmisser, 1) at forløbspartnerne ikke skal udvikle og bruge tid på at opdyrke nye måder at markedsføre projektet på over for kræftramte borgere, idet der synes at være en god tilgang af borgere, idet der løbende har været afholdt orienteringsmøder med potentielle henvisere, og idet projektet også har fået god pressedækning 2) at forløbspartnerne med den derved sparede tid kan koncentrere sig om opgaver såsom dokumentation og organisering ved siden af det fortsatte arbejde med borgerkontakter og videnscenterfunktioner 3) at Forløbspartnerprojektet betragtes som et modelprojekt, og at erfaringerne herfra kan bruges a) ved en forlængelse af projektet, b) ved overgang til eventuel driftsstatus, c) af tilsvarende, fremtidige initiativer i andre kommuner 4) at der er begrænsede ressourcer til rådighed til justering og udvikling af projektet i dets sidste periode. Anbefalinger Dokumentation og formidling Forløbspartnerne anbefales at dokumentere og systematisk beskrive critical incidents, som de støder på i deres arbejde (herunder de hyppigste problemstillinger, som de inkluderede kræftpatienter står med a) personligt, familiemæssigt, emotionelt, og b) i relationerne til arbejdsgiver, Jobcenter, praktiserende læge, sygehusafdelinger, forvaltninger, fysioterapeuter m.fl.). En critical incident er en hændelse eller et forhold, som på signifikant negativ eller positiv måde bidrager til en aktivitet eller et fænomen. Der er altså ikke nødvendigvis tale om fejl eller livstruende hændelser, men om hændelser eller forhold, der hindrer (eller fremmer) en proces af stor betydning for borgerens konkrete rehabiliteringsforløb. Eller af stor betydning for forløbspartnerens mulighed for at hjælpe borgeren. Ved beskrivelsen af critical incidents flyttes fokus fra en diffus, negativ eller positiv, opfattelse af, hvordan forløbspartneren har håndteret en bestemt situation, eller hvordan samarbejdet har været varetaget eller er blevet hæmmet i konkrete situationer, til en nøje dokumentation af hændelsen. Dette giver i sig selv en mere præcis diagnose af hyppigt identificerede problemer. Det giver så også et tydeligere billede af underliggende mønstre og strukturer til formidling til de implicerede

19 19 parter og som et bedre vidensgrundlag for at gribe ind på en målrettet måde. Det bør overvejes nøje, hvilken formidlingsform der har størst gennemslagskraft hos de forskellige parter. Formål: At synliggøre projektets problemstillinger. At synliggøre kræftramte borgeres problemer i et behandlings- og rehabiliteringsforløb. At synliggøre kravet til forløbspartneres faglighed (færdigheder, viden). At synliggøre behovet for en koordinerende indsats. At synliggøre flaskehalse. At legitimere Forløbspartnerprojektet og forløbspartnerfunktionen. At forebygge problemer og at støtte problemløsninger. Udvikling af en samarbejdsmodel Det anbefales, at de to kommuner sammen med forløbspartnerne og sammen med andre relevante aktører udarbejder en forpligtende samarbejdsmodel for koordinering og sammenhæng for kræftpatienter eller i flertal: forpligtende modeller. 2 Det er sandsynligvis vigtigt, at dette arbejde føres an af de øverste myndigheder blandt interessenterne (fx kommunerne; fx regionen (når vi taler om overgang fra sygehusbehandling til kommunalt regi)). Forløbspartnerne har ikke legitimitet til at vinde gehør og opnå tilslutning, endsige politisk legitimitet til at fastlægge overordnede målsætninger om serviceniveauer. Men forløbspartnerne ved fra deres daglige arbejde, hvilke aktører, der er størst behov for at udvikle samarbejde med. Modellerne kan omhandle bilaterale eller multilaterale aftaler og samarbejdsrelationer. Aftalerne kan være så detaljerede, at de indeholder beskrivelser af forretningsgange og hjælpeværktøjer i form af vejledninger, algoritmer, uddannelsesprogrammer mv. Formål: At fremme sammenhæng og koordinering af de forskellige parters tilbud og indsats. At præcisere forpligtende rollefordeling og forpligtende samarbejdsrelationer mellem parterne i den daglige opgaveløsning. At sikre gensidighed. Fysisk nærhed til samarbejdspartnere eller et fast samarbejdskorps Forløbspartnerne anbefales placeret kontormæssigt i umiddelbar nærhed til sygedagpengekontoret eller nogle sagsbehandlere derfra eller vice versa. Eller forløbspartnerne indgår faste forpligtende aftaler med et korps af sagsbehandlere inden for forskellige instanser, som de lærer at kende og får let tilgængelighed til. Korpset kan bestå af fx socialrådgivere med ekspertise inden for sygedagpenge, kontanthjælp o.lign. Formål: At udnytte de forskellige fagligheder. At opdatere forløbspartnernes indsigt i regler og love. At fremme en hurtig vurdering af kræftramtes muligheder og rettigheder. At bidrage til en hurtig sagsgang. At få faste samarbejdspartnere, som kan bruges som en vidensbank. 2 Arbejdet med at udvikle samarbejdsmodeller kan sandsynligvis finde inspiration fra demensområdet. Se fx: Socialministeriet (2001): Model for en koordineret indsats på demensområdet.

20 20 Mellemled mellem borger og arbejdsgiver Det anbefales, at forløbspartnerne opdyrker og påtager sig rollen som go-between mellem den kræftramte borger og dennes arbejdsgiver i de tilfælde, hvor det er svært for den kræftramte selv at tage kontakten og føre forhandlingerne med arbejdspladsen. For forløbspartnerne vil dette være en ny opgave med store udfordringer og krav til viden om lovgivning mv., hvorfor de uddannes hertil gennem skræddersyede kurser. Formål: At medvirke til en lempeligere tilbagegang til arbejdsmarkedet. At forebygge, at den kræftramte pga. en for voldsom belastning ved genoptagelse af arbejdet (fuld arbejdsuge allerede fra starten) ryger på pension. Markedsføring og information Det anbefales, at forløbspartnerne gennemgår hjemmesider, hvor der er eller burde være links til deres projekt, og i tilfælde af fejl eller mangler kontakter de hjemmesidernes webmasters med henblik på at få tilføjet oplysninger. Formål: At sikre korrekt information om Forløbspartnerprojektet flere steder. At udvide kendskabet til projektets tilbud. At fremme legitimitet. Endnu en præmis Ud over de fire ovennævnte præmisser for anbefalingerne, er der en femte. Den handler om, hvorvidt det igangværende forløbspartnerprojekt skal tænke(s) kortsigtet eller langsigtet. (Og lad os lige huske på, at projektet har mindre end et års restlevetid). Nogle af de nævnte anbefalinger er så tidskrævende og personaleinvolverende, at de kun bør blive aktuelle, hvis de to kommuner allerede nu beslutter, at projektet skal forlænges eller skal blive en post på kommende års driftsbudgetter. Eller hvis de beslutter, at de vil bruge den resterende del af projekttiden til at udvikle og afprøve nye metoder og nye organiseringsformer til gavn for tilsvarende senere projekter andre steder. Tænker projektet og dets styregruppe derimod mere i her og nu-gevinster og altså ikke lægger op til at forlænge projektet eller gøre ordningen permanent så vil jeg tro, at forløbspartnerne i stedet skulle prioritere at fortsætte de hidtidige aktiviteter: markedsføre projektet over for kræftramte borgere; videreføre det gode, direkte borgerrelaterede arbejde; fungere som borgernes talerør; fungere som videnscenter. Den prioritering vil antagelig udnytte forløbspartnernes viden, opsamlede erfaringer og færdigheder bedst på det korte sigt: Den vil sandsynligvis give mest rehabilitering og livskvalitet for de allerede inkluderede og for de kommende kræftramte borgere i de to kommuner inden for det næste år.

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 EVALUERING Projekt Ungetilbudsportal Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 Maj 2010 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 2 Baggrund... 2 Formål og mål... 2 Organisation... 3 Om ungetilbud.dk... 3 Projektets

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Projekt: Klinik og behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge på Fyn (jr.nr. 8651-0028) 1 Kort om anvendelse

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Denne vejledning beskriver proceduren for sagsbehandling i borgerservice af anmodninger om læseadgang til tredjemand

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Informations- og vejledningspjece. Ældre Sagens Natteravne

Informations- og vejledningspjece. Ældre Sagens Natteravne Informations- og vejledningspjece Ældre Sagens Natteravne Indledning Ældre Sagen (ÆSN) og Natteravnenes Landssekretariat har i oktober 2010 indgået en landsdækkende samarbejdsaftale. Dette giver Ældre

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere